1. No category

24. udgave, april 2013
Side 3
TEM
Når ulykken
sker
VO
R
A
i
v ærd
Side 4
Ny
kommunaldirektør
Side 5-6-7-8
TEMA VOR
V
di
Forandringer
fryder
v ær
Side 8-9
Center for
Rusmidler
på seminar
Side 10
Mit yndlingssted
Nye udfordringer
Forbedringer kræver forandringer. Men hvordan flytter vi os i takt med,
at forandringer og nye udfordringer dukker op – og hvor skal vi egentligt
bevæge os hen? Dette store spørgsmål bliver behandlet i dette VorVærdi
temanummer af VorNyt, hvor vi også bringer et portræt af vores nye kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune og en historie om et trafikuheld, som
kunne være endt helt galt for nogle af vores kolleger.
Og så vover vi pelsen og ønsker alle et godt forår. Vi håber, at du kan nyde
de første forårssolstråler, når du sidder med denne udgave af VorNyt i hånden.
Den første leder
Jeg har nu haft fire gode dage som
kommunaldirektør, om end der er et
stykke vej til, at jeg har fået det forkromede overblik. I min første leder vil
jeg derfor forholde mig til nogle af de
udfordringer, der præger det danske
kommunestyre i disse år.
Faglighed og legitimitet
Strukturreformen og den økonomiske
krise har medført store ændringer
og besparelser i kommunerne. Vi er
selvfølgelig ikke gået gennem de store
omstillinger uden at begå fejl. Det har
medført kritik af kommunerne. Vi har
mistet lidt af vores tidligere legitimitet
og skal arbejde lidt hårdere for at få
borgernes ros og anerkendelse.
Mange undersøgelser viser dog, at borgerne gerne vil betale deres skat. Vores
udfordring er, at borgerne skal opleve,
at de får noget for pengene. Det viser
sig også, at dem der modtager hjælp
fra os faktisk er godt tilfredse, mens
dem som ikke er i direkte berøring med
det offentlige er mest kritiske. Alligevel
har vi en opgave med at få forbedret
vores image lidt.
Der er ikke noget nemt svar på denne
udfordring, men jeg tror den mest sikre
vej er at holde fast i vores fagligheder,
være stolte af vores fagprofessioner
og blive ved med at fremme kvaliteten
i vores service og opgaveløsning. Den
sikreste måde at tilbagevise kritik på
er, at sørge for at der ikke er noget at
kritisere.
Som VorVærdi beskriver, skal vi også
blive ved med at fortælle de gode
historier. Det er vigtigt at holde fast i
vores succeser og lade os motivere og
begejstre, over det som går godt, frem
for at hænge i det kritisable. Det er
meget nemmere at gøre et godt stykke
arbejde, hvis man er motiveret og tager
udgangspunkt i det positive.
Den nye ansvarsfordeling
Relationen mellem os og borgerne ændrer sig markant: Flere selvbetjeningsløsninger, rehabilitering for ældre, så de
kan blive ”længst muligt i eget liv”, den
aktive medborger og forældres engagement i daginstitutionen. Alt dette
stiller nye krav til os og vores måde at
tænke fagligt og serviceorienteret. Vi
skal i stigende grad støtte borgerne i at
leve deres eget liv frem for at overtage
ansvaret for dele af deres liv.
Det stiller krav til en ny faglig tilgang til
opgaveløsningen og kræver en meget
tæt og reflekteret dialog med fx de frivillige organisationer, så vi får gennemført
disse ændringer i fælles forståelse.
Men der er en meget stor ressource i
civilsamfundet, som måske kan inddra-
ges mere, end den er blevet i de sidste
mange år.
Vækst, uddannelse og jobs
Som kommune skal vi også bidrage
til at skabe vækst i samfundet. Vi skal
sikre gode forhold for børn og familier,
uddannelsestilbud og job til de unge og
de ledige. Vi skal udvikle attraktive rammevilkår og infrastruktur for erhvervslivet, så vi skaber et godt omdømme
blandt erhvervsledere. Vi skal udnytte
de muligheder, der byder sig, når der fx
planlægges nye store byggeprojekter
og etableres bedre togforbindelser. Vi
skal udvikle vores forskellige bysamfund, så de understøtter livskvaliteten
for dem, der bor i kommunen, og
oplevelsen for de turister og andre
som kommer på besøg. Vi skal stoppe
fraflytningen og appellere til kommende
tilflyttere. Det er et langt sejt træk. Men
det handler også i høj grad om at synliggøre de værdier, vi allerede har.
Der er mange spændende dagsordener.
Jeg glæder mig til at få sat mig godt ind
i kommunens muligheder og perspektiver og bidrage til at kommunen lykkes
med de ambitioner, som kommunalbestyrelsen sætter for os. Og jeg glæder
mig til det samarbejde, jeg skal have
med hele organisationen om det.
Lau Svendsen-Tune,
Kommunaldirektør
VorNyt april 2013
Ansvh. redaktør: Udviklingsdirektør Torben Gleesborg
Oplag: 4.000 stk.
Redaktion: Thomas Uhlenfeldt, John Nielsen,
Anette Nøddelund, alle fra Fællessekretariatet samt Randi Jakobsen fra HR og Ulrik Jensen fra Biblioteket.
Bestilling af VorNyt kan ske hos John Nielsen på
tlf. 55 36 27 15
Fotos: Vordingborg Kommune og Colourbox.
Grafisk produktion: Pihl – grafisk design
Trykkeri: Grafikom A/S.
Trykt på Cyclus Print, som overholder kravene i Svanemærket. Papiret er 100% genbrugspapir.
Du kan være med til at præge bladets indhold:
Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler.
Sidste frist for forslag til næste nr. er den 6. maj 2013
Kontakt redaktionen på [email protected]
eller tlf. 55 36 27 13, 55 36 27 14 eller 55 36 27 15.
Næste nummer forventes at udkomme i juni 2013.
Når ulykken sker
”Spænd alt godt fast, ellers kan det
gå grueligt galt. Det er store kræfter,
der slippes løs, når ulykken sker.”
Sådan lyder det fra brandmændene
Bjarne Winther og Søren Qvist, som
var med da en autosprøjte fra Vordingborg Brandvæsen forulykkede
på Sydmotorvejen den 15. januar i år.
Klokken 11.03 gik alarmen. To lastbiler
var stødt sammen på Sydmotorvejen
og begge chauffører var fastklemt.
En autosprøjte, en redningsvogn, en
indsatsledervogn og en tankvogn rykkede ud. I sprøjten sad brandmand
Michael Larsen og holdleder Bjarne
Winther med brandmændene Søren
Qvist og Morten Hansen på bagsædet.
”Vi kom med fuld udrykning og var tæt
på lavbroen, da en sættevogn trak ud
fra højre bane kun 50 meter foran os,”
siger Søren Qvist. Sammenstødet var
uundgåeligt, og med omkring 100 km/t
røg autosprøjten op bag i sættevognen.
Ved sammenstødet blev autosprøjtens
front trykket ind, og Bjarne og Michael
blev fastklemt. Søren fik et flyvende
røgdykkerapparat på 15 kilo i nakken og blev slået bevidstløs efter først
at være røget ind i sædeadskillelsen.
Også bøger, mapper og et kamera blev
til flyvende projektiler ved sammenstødet.
Bjarne W
inther (tv) og S
øren
Morten slap med knubs og fik hurtigt
vækket Søren til live. Med brækjern fik
de chaufføren fri men forsøgte forgæves at få døren til Bjarne op.
Kort efter kom redningsvognen, og Bjarne blev klippet fri, inden den sammen
med Morten fortsatte mod den oprindelige ulykke, hvortil også brandvæsenet i
Guldborgsund var blevet alarmeret. En
indsatsleder fra Vordingborg Brandvæsen kom frem og Falck i Præstø rykkede
ud for at hjælpe deres kolleger.
”Når nu ulykken skete, kan man trods
alt sige, at det gik godt. Havde vi ramt
sættevognen på et af dens hjørner,
og ikke direkte bag i, så var en af os
døde,” siger Bjarne Winther, som
sammen med chaufføren blev kørt til
Køge Sygehus, mens Søren blev kørt til
Nykøbing F. Sygehus.
”Mit ben smertede meget og var dobbelt så tykt. Jeg var sikker på, at det var
brækket 7 – 8 steder, men røntgen viste
heldigvis at det ikke var tilfældet.” Heller
ikke Michael havde fået større skader.
Søren blev tjekket for hjernerystelse. De
blev alle udskrevet samme dag.
Bjarne kunne ikke gå på benene i10
dage og måtte efterfølgende opgive
at arbejde som holdleder. Smerter og
manglende fuld bevægelse i det ene
ben gjorde, at han måtte rykke ind som
Qvist foran en sprø
jte magen til den som kørte galt
vagtleder på vagtcentralen. Først i starten af april blev det fastslået at menisk
og bageste korsbånd er meget beskadiget, at der er flænger i underbensknoglen, og at han måske får varige
mén. Autosprøjten blev totalskadet ved
ulykken, men Vordingborg Brandvæsen
har lejet en sprøjte, indtil en ny er klar.
Sådan så kabinen i sprøjten ud efter ulykken.
Hos Bjarne og Søren er der ovenpå
ulykken ingen tvivl om, hvad de fremover gør under udrykning. ”Vi sørger for
at alt er spændt godt fast, og vi kører
aldrig uden sikkerhedssele” lyder det
samstemmende fra dem.
Beredskabschef Lasse E. Hansen glæder sig over, at hans brandmænd slap
forholdsvis billigt fra ulykken. ”Netop
vores autosprøjte har en af verdens
sikreste mandskabskabiner, og det
har med stor sikkerhed medvirket til at
ulykken ikke fik værre udfald,” siger han
og påpeger at brandvæsenets arbejdsmiljøgruppe fremover vil bruge erfaringerne fra ulykken til indføre konkrete
forebyggende tiltag på dette område.
John Nielsen, Fællessekretariatet
23
Ny kommunaldirektør
indtager posten
Mindre snak om ”varme og kolde
hænder”, farvel til kriseretorikken og
fokus på motivation og begejstring.
Det er nogle af de ting, som Lau
Svendsen-Tune lægger vægt på, når
den nye kommunaldirektør bliver
bedt om at beskrive sine ledelsesmæssige fokuspunkter.
Ny udfordringer og muligheder
Tirsdag den 2. april satte Lau Svendsen-Tune sig for første gang til rette i
kommunaldirektørstolen på Vordingborg Rådhus. Lau Svendsen-Tune er
48 år og uddannet cand.scient.pol.
Med sig har han en bred ledelsesmæssig erfaring fra tidligere kommunale
topstillinger - senest som kommunaldirektør i Hvidovre Kommune og tidligere
som Arbejdsmarkeds- og socialdirektør
i Høje-Taastrup Kommune og vicedirektør i Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune.
”Jeg holder utrolig meget at jobbet
som kommunaldirektør og trivedes
godt i Hvidovre Kommune” fortæller
Lau Svendsen-Tune. ”Men stillingen
her i Vordingborg Kommune har så
meget at byde på, at jeg valgte at gå
efter de nye udfordringer og muligheder” fortæller Lau, som blandt andet
ser frem til at videreføre arbejdet med
at løfte lokaldemokratiet og styrke
kommunens position som tilflytningskommune.
Evnen til at lytte
Lau Svendsen-Tune vil ikke starte med
en masse faste programerklæringer.
”Det er vigtigt for mig først at lære
organisationen godt at kende og blive
en del af den. Det nytter ikke noget, at
spurte af sted i en bestemt retning for
derefter at vende sig om og konstatere,
at medarbejderne er stoppet op og står
og undrer sig. Jeg vil hellere være en
del af organisationen og bevæge mig
sammen med den.”
Lau fremhæver åbenhed og evnen til at
lytte til medarbejderne, som to væsentlige kendetegn ved sin ledelsesstil. ”Jeg
arbejder bedst ved at opsøge informationer og viden, der hvor de findes – og
det er jo oftest hos de medarbejdere,
som sidder med opgaverne. Det er
derfor meget vigtigt for mig selv at
komme rundt i hele vores organisation
og hilse på medarbejderne og høre
mere om deres opgaver og udfordringer” fortæller Lau, som håber på at nå
rundt og hilse på alle arbejdspladser
inden for det første år.
Ingen kolde hænder her
Udtrykket ”kolde og varme hænder” bliver ofte benyttet i medierne til at forklare
forskellen på de administrative medarbejdere og dem, som har den daglige
direkte borgerkontakt. Men det er ikke
et udtryk, som vækker begejstring hos
Lau Svendsen-Tune. ”Det er ikke et udtryk medarbejderne vil høre mig bruge.
Det er jo faktisk sådan, at 2/3 af alle de
medarbejdere, som bliver lønnet via den
administrative hovedkonto 6 og derfor
ofte bliver kaldt for ”kolde hænder”
faktisk har direkte daglig borgerkontakt.
Den sidste 1/3 del er dem, der skaber
sammenhæng i vores organisation
og bidrager til, at deres kolleger, som
møder borgerne fx på institutionerne,
kan udføre et kvalificeret arbejde. Hvad
ville der fx ske, hvis lønudbetalingen
udeblev en måned? Den kunstige
skelnen mellem kolde og varme hænder
bidrager kun til at skabe et forvrænget
og forsimplet billede af virkeligheden.
De eneste kolde hænder der findes, er
de frosne fingre som fx vores hjemmehjælpere og vejfolk får, når de bevæger
sig ude her i vintermånederne” siger
Lau med et smil på læben.
Mindre kriseretorik – mere
motivation
Lau Svendsen-Tune vil også gerne væk
fra den kriseretorik, som har domineret
i mange sammenhænge de seneste år.
”Det store krisefokus er selvfølgelig en
måde at få skabt opbakning til at kunne
gennemføre svære beslutninger. Men
det er samtidig meget demotiverende
og skaber usikkerhed blandt medarbejderne. Jeg har derfor et stærkt ønske
om, at vi sammen mindsker kriseretorikken og i stedet fokuserer på at skabe
ægte motivation og begejstring omkring vores fælles opgaver og arbejde.”
Baggrund i provinsen
Lau Svendsen-Tune er opvokset på
Stevns og bærer med egne ord stadig
rundt på mange gode minder om det
liv, der kan leves i provinsen og den kultur, der præger lokalsamfundene. Lau
bor nu i København og bliver pendler
– men det er den rigtige vej, og så skal
køreturen bruges på gode lydbøger.
Thomas Uhlenfeldt, Fællessekretariatet
TEM
VO
R
A
i
v ærd
Forandringer fryder
Da jeg i starten af 90’erne studerede,
købte jeg en skrivemaskine, der kunne
huske en enkelt linje og rette i den. Min
fede mobiltelefon var en Nokia 8620.
Jeg købte et spejlreflekskamera og fik
fremkaldt mange flotte fotos.
Nu skriver jeg dette indlæg til VorNyt
liggende i min sofa, med iPaden i
skødet. Den kan mere end min gamle
skrivemaskine, telefon og kamera
tilsammen og fylder langt mindre.
Der er bare gået knap tyve år. De
teknologiske forandringer sker hurtigere
og hurtigere. Det som i går var det
nyeste nye, virker i dag som værende i
en fjern fortid.
på i nullerne, og det er ikke den samme
måde, vi skal arbejde på i fremtiden.
Verden forandrer sig, og det gør vores
arbejde også.
Derfor har vi på de følgende sider
samlet en række artikler om projekt
VorVærdi. For VorVærdi er blandt andet
et bud på, hvordan vi som ledere i Vordingborg kommune bliver bedre til at
lede de forandringer, vi skal igennem.
VorVærdi er vores vej til at styrke din
leder, så I i fællesskab får en nemmere
proces i forandringen af opgaverne,
der skal løses overfor borgerne og virksomhederne, der er vores kunder. VorVærdi er forankret i værdierne dialog,
udvikling og synlighed, som er vores
interne værdier, men projektet vender
værdierne ud mod borgerne og virksomhederne. Det stiller spørgsmålet,
hvordan kan vi løse opgaverne overfor
borgerne, så de oplever værdierne i
vores arbejde?
Forandringer kan være vanskelige, de
kan være udfordrende, og de kan tage
fokus væk fra det, der er vigtigt. Vi skal
bare huske på, at forandringer er nye
muligheder, og inden længe er forandringer blevet til fastgroede traditioner,
som nye forandringer bryder med.
Nye forandringer er helt sikkert på vej,
tag godt imod dem.
Torben Gleesborg, Udviklingsdirektør
Ingen af de ovenstående forandringer
har jeg som sådan valgt til. Jo, jeg har
naturligvis købt telefonen, skrivemaskinen og kameraet. Men mange af de
forandringer der er sket i min dagligdag
er ting, som er kommet udefra - nye
muligheder, som jeg bare ikke kunne
lade som om ikke var der.
TEMA VOR
V
di
Sådan er det også i mit og dit arbejde.
Den måde vi arbejdede på i 90’erne er
ikke den samme, som den vi arbejdede
v ær
4
5
TEM
VO
R
A
i
v ærd
Et værdifuldt møde
Overskriften på de to kursusdage var
”Service og kommunikation på det
tekniske område”. Hovedformålet var
at sikre en mere serviceorienteret kultur
over for vores borgere og virksomheder. Men det viste sig, at vi fik meget
mere med end det!
Den første dag brugte vi på at tale om
værdiordene dialog, udvikling og synlighed. Vi diskuterede blandt andet, hvordan vi kan bruge dem i vores hverdag
overfor hinanden, borgere og kollegaer.
Vi fik en god dialog om, hvordan vi opfatter vores arbejdsplads: Hvad mangler vi for at kunne udføre vores arbejde
optimalt? Hvad er vores forventninger
til ledelsen? Og hvilke målsætninger har
vi på vores arbejdspladser?
Det var rigtig godt at få talt om værdiordene, og om hvordan vi hver især
opfatter de tre ord. Det gav os en
klarhed over, hvad ordene betyder for
os selv, vores kollegaer, og hvor vi står i
forhold til hinanden
Vi lavede også ”den perfekte brugerrejse”. Her beskrev vi gruppevis, hvordan
en borgers sag kører gennem systemet
fra A-Z. Herefter skulle vi komme med
forslag til, hvordan vi kunne optimere
og effektivisere borgerens sag gennem systemet. Byggesagsbehandlerne
havde allerede lavet denne proces og
kom med nogle gode og givende indspark til opgaven.
kan vi bruge i vores kommunikation
med borgerne men også over for hinanden internt i organisationen.
Ugen efter skulle vi igen af sted til
Langebæk og arbejde med værdier og
kommunikation. Her skulle vi udarbejde en handlingsplan på de områder,
som vi ville sætte fokus på de næste
par måneder. Vi valgte i plenum nogle
områder, som vi ikke syntes fungerede
optimalt. Vi valgte blandt andet at
udarbejde en funktionsoversigt, så det
gerne skulle blive lettere at omstille telefonerne rigtigt, i stedet for at borgerne
oplever mange omstillinger men også
for at gøre det lettere for hinanden og
for medarbejderne i omstillingen. Det
kan jo være en opfordring til andre
afdelinger at gøre det samme, så vi på
den måde alle kan hjælpe hinanden og
borgerne bedre.
Det var i det hele taget spændende at
komme på besøg i Langebæk. Vi er
alle ansatte på det tekniske område,
men da vi sidder to forskellige steder,
er det rart og givende, at vi nu har
mødt hinanden og har arbejdet sammen om VorVærdi som et fælles projekt. Det er godt for det videre samarbejde på det tekniske område, at vi nu
har fået sat ansigt på dem, vi indimellem får en mail fra. Det er helt sikkert
med til at skabe en fællesskabsfølelse
og et bedre grundlag for samarbejde.
Vi arbejdede også med Social Styles
som kommunikationsværktøj. Social
Styles er kort fortalt et redskab, som
kan anvendes til at forstå menneskers
grundlæggende adfærd og forklare,
hvordan vi hver især fortrækker forskellige adfærdsmønstre. Det var spændende og lidt tankevækkende at blive
præsenteret for de forskellige adfærdstyper, man kan møde i sin hverdag
både privat, blandt borgere og kollegaer. Vi håber i Vej og Trafik, at det vil
hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle
mennesker gør som de gør og ikke
mindst, hvordan vi skal kommunikere
med de forskellige adfærdstyper. Det
På de næste personalemøder i Vej og
Trafik vil vi arbejde videre med materialet fra kursusdagene og følge op på de
aftaler, vi har indgået med hinanden og
med vores kollegaer i Langebæk.
Vi vil i løbet af foråret 2013 arbejde
videre med værdiordet udvikling. Vi
er spændt på at se, hvor det fører os
hen, og hvad vi kan udvikle på vores
arbejdsplads.
5 ord der er gode at huske, når du
snakker med en borger eller en kollega:
•Lytte
•Bekræfte
•Afklare problemet
•Præsentere en løsning
•Opfordre til handling
Betina Nymand, Vej og Trafik
TEMA VOR
V
di
I december måned var Vej og Trafik
fra Bakkebølle på kursus i Vorværdi
sammen med Byg og Plan, som
holder til i Langebæk.
v ær
TEM
I kommunerne oplever vi ofte, at
borgerne skal igennem mange forskellige sagsbehandlere for at få behandlet deres sag. Det er på den ene
side en ulempe, men på den anden
side er det jo også borgerens garanti
for at få en kompetent behandling.
Selvom de mange forskellige kontaktpersoner har været udsat for kritik, er
det ikke nødvendigvis det, der skal ændres. Men vi skal derimod blive bedre til
at hjælpe borgeren gennem systemet.
Kvalitet kræver samarbejde
Det kan fx være tilfældet, hvis sagen
drejer sig om en enlig mor, der er på
kontanthjælp og måske har et misbrugsproblem. Hun har måske et par
børn, hvoraf den ene er læsesvag, og
den anden bevæger sig på kanten af
noget kriminelt. Måske er der også en
mand, som bor hos hende, men ikke er
tilmeldt adressen.
TEMA VOR
V
di
I sådan en sag vil mange specialiserede
sagsbehandlere skulle indover sagen
før vi kan være sikre på, at hele sagsv ær
behandlingen på alle områder følger
lovgivningen i mindste detalje.
På social- og arbejdsmarkedsområdet
har vi derfor det sidste års tid arbejdet
målrettet på at få borgerne hjulpet
videre fra den ene specialiserede sagsbehandler til den anden, uden at de
løber sur i systemet.
Da det ofte er meget komplekse opgaver og kompliceret lovgivning kræver
det, at vi arbejder i team og på tværs af
faglighederne. Det er lettere sagt end
gjort, men efter et lille år med projektet
ved vi nu en del om, hvad der skal til
for at lykkes. For eksempel er det helt
basalt, at vi i ledelsen står fast på, at
det ikke er et valg, men et ”must” at
alle arbejder på tværs. Og så er det
vigtigt, at man mødes på tværs af
”siloer” og får ansigt på hinanden og et
fælles sprog.
Muligheden for at mødes
Hvis vi får mulighed for at møde
hinanden for eksempel i forbindelse
med lokale uddannelsestilbud, så får vi
A
v ærd
i
Brobygning
skal erstatte silotænkning
VO
R
sat ansigter på hinanden, og så bliver
det lettere at kommunikere, også på
mail. Når vi får lidt viden om hinandens områder, er det også med til at
stimulere vores nysgerrighed, og det
personlige møde er med til at gøre det
mere forpligtende, når vi efterfølgende
henvender os til hinanden.
Det er en vigtig forudsætning for at lykkes med det tværgående arbejde omkring borgerne, at vi chefer og ledere
ikke kun kender vores eget men også
de andres områder og kan forstå dem.
Det kan for eksempel ske ved at tage
på virksomhedsbesøg hos hinanden
for at få en forståelse for arbejdsgangen. Og nogle gange kan det også
være nødvendigt for en leder at være
på virksomhedsbesøg på sin egen
arbejdsplads. Af samme grund står der
i mine lederes udviklingsplan, at de skal
prøve at være ”under cover” på deres
egen arbejdsplads.
Tid til at kigge ud
Hele vores kommunes eksistensberettigelse hænger sammen med vores evne
artiklen fortsættes næste side...
6
7
til at løse komplicerede udfordringer på
tværs og i sammenhæng med lokalsamfundet. Vi kan med andre ord ikke
levere den nødvendige faglige kvalitet
og i sidste ende overleve, hvis vi ikke
betragter os som en del af en større
helhed. Vi er ikke som en bankfilial, der
kun leverer én form for standardydelse
uanset, hvor de ligger i landet. Vi har
som kommune stærke rødder i civilsamfundet og skal kunne samarbejde
på tværs om borgerne.
Det er en svær øvelse. Vi har mange
tidsfrister, der skal overholdes, og vi
bliver hurtigt mere optaget af en tung
sag end af et tværgående møde. Når
man som chef eller leder samtidig
skal passe på budgetterne, bliver man
også hurtigt bekymret for at få lagt
andres opgaver på sine skuldre. Det er
derfor afgørende at samarbejdet bliver
værdiskabende for alle parter. Der ligger også en ledelsesopgave i at få det
tværgående prioriteret, for man kan
godt komme hjem og føle sig svigtet,
når man selv forlod sit skrivebord, og
de andre ikke dukkede op.
Men lad os fortætte med at bevare den
gode vilje for at bryde ud af siloerne –
på trods af alle de barrierer og udfordringer, vi naturligvis møder på vejen.
Helle Linnet,
Social- og Arbejdsmarkedsdirektør
*Denne artikel er et uddrag af et interview med Helle Linnet bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner i januar 2013.
Fyraftensarrangement
med temaet ”Tal ordentligt”
Journalist Mikkel Beha Erichsen
interviewer hvert år 2-3000 mennesker i Go’Morgen Danmark. Skuespiller Paprika Steen har i 25 år givet
den danske film og teaterscene et
ordentligt spark bagi. Når man sætter de to sammen, får man et virkeligt sjovt foredrag om, hvordan man
taler ordentligt med hinanden.
Der blev vist små filmklip, der i den grad
understregede foredragets pointer på
en utrolig klar og underholdende måde.
Paprika Steen viste, hvad der virker,
og hvad der ikke virker, når man skal
udtrykke sig overbevisende og få sit
budskab til at fremstå klart og tydeligt.
Paprika kom med nogle eksempler på,
hvordan der hurtigt kan opstå situationer, både privat og på arbejdet, hvor vi
kan komme til at virke ligeglade med
menneskerne omkring os, hvis vi ikke
tænker os om.
Et eksempel: En borger kommer ind
på kommunen og skal drøfte noget,
som er vigtigt for borgeren. Hvis
borgeren bliver mødt af en medarbejder, som sidder og arbejder samtidig
med, at vedkommende taler med
borgeren, så forsvinder den positive
energi, og borgeren kan hurtigt føle sig
overset og derved blive sur og vred.
Den samme følelse kan opstå, hvis
man behandler sine kolleger på denne
måde.
Mikkel Beha kom med eksempler
på, hvordan han prøver at skabe
den gode relation i sit arbejde, samt
hvordan han bedst får folk til at slappe
af inden et interview. Et af eksemplerne på dette var at stille tre lukkede
spørgsmål, før han begynder at stille
de åbne spørgsmål, så folk kan nå
at vænne sig til tanken om at blive
interviewet.
For at understøtte hans pointer blev
nogle af deltagerne direkte involveret i
det, der foregik på scenen.
HR-konsulent Britta Helbech Pedersen
blev kaldt op på scenen til et interview
af Mikkel Beha. For at vise publikum
hvor vigtigt det er at forberede sig
inden et interview, havde han gjort sit
forarbejde og allieret sig med kontorelev Julie Jònsdottir Lielbardis.
Ligeledes fik daginstitutionsleder Henrik
Lindquist Hansen stillet en opgave.
Henrik fik et A4-ark med oplysninger
om Mikkel Beha og 5 minutter til at
forbedrede sig, hvorefter Henrik skulle
interviewe Mikkel. Der viste sig at være
en rolig interviewer gemt i daginstitutionslederen. Han fik ros af Mikkel Beha
for at få ham til at føle sig godt tilpas og
for ikke at kigge for meget i papirerne.
Til slut var der mulighed for at stille
spørgsmål til de to foredragsholdere,
trods det at tidsplanen var overskredet.
Tiden går stærkt, når man er i godt
selskab.
Julie Jònsdottir Lielbardis,
HR- og Personalestaben
TEMA VOR
V
di
Der var gang i lattermusklerne, da cirka
200 ansatte fra Vordingborg Kommune
mødte op i Medborgerhuset torsdag
den 14. marts 2013 for at høre Paprika
Steen og Mikkel Beha Erichsens bud
på, hvordan man taler ordentligt og
skaber den gode relation.
v ær
-
Me
og darbe
Sun jder
dhe ne f
dsc ra C
en
hef
Dor ter for
rit G
R
uttm usmid
ler s
an.
es
her t
il ind
viels
en af
det n
ye
Cente
r for Ru
smidler sa
mmen med fo
rmand for Sundhe
dsudvalget Birgitte Steen J
ørgensen
Center for Rusmidler på seminar
med internationalt ikon
Center for Rusmidler hev i slutningen af februar to dage ud af de travle kalendere for at få et internationalt
syn på den daglige behandlingsindsats i Vordingborg Kommune. Dagene blev brugt i selskab med den
amerikanske psykolog og forsker
Scott D. Miller, der er internationalt
anerkendt for sit forskningsarbejde
indenfor terapeutisk behandling.
Scott D. Miller er en formidabel formidler, der formår at gøre teknisk svært
stof legende let at forstå. Scott var
fløjet direkte ind fra Chicago for at tale
om, hvad der virker i alkohol- og stofbehandling. Og vi fik – udover en stor
oplevelse – flere gode ting med derfra.
Relationen – og ikke metoden
– er det vigtigste
Vi arbejder på Center for Rusmidler
med forskellige teorier og metoder i
de forskellige afdelinger, men vi har
alle en meget anerkendende tilgang
til borgerne. Derfor var det særdeles
bekræftende at høre, at den nyeste
forskning viser, at det har usædvanlig
lille betydning, hvilken metode man
som behandler bruger, blot man tror på
sin metode, og – vigtigst af alt – at man
er i stand til at skabe og vedligeholde
en god relation til borgeren!
Borgerens mening er bedste
indikator for succes
En anden pointe var, at det er klientens
og ikke behandlerens mening om,
hvorvidt relationen er god eller ej, der
bedst kan forudsige, om behandlingen
vil lykkes. Det er ny viden og noget, vi
ikke tidligere har tillagt den vægt, som
vi måske fremadrettet bør.
Konsekvent evaluering øger effekten
Den vigtigste pointe vi tog med os var, at
hvis vi konsekvent inddrager et evalueringsredskab i vores behandling, der
bl.a. måler hvor god relationen er, og
løbende justerer behandlingen herefter,
så vil vi se hurtige resultater, vi vil undgå
frafald samt undgå de borgere, der
kommer igen og igen, uden at vi kan se
resultater.
Det har været godt at være af sted
som samlet medarbejderflok. Det
giver et godt fælles grundlag for vores
igangværende evidensarbejde under
VorVærdi projektet. Vel hjemme efter to
gode, konstruktive og koncentrerede
dage, fordøjer vi nu den nye viden. Et af
målene er nu, at vi på Center for Rusmidler som et led i hele det pågående
evidensarbejde på sundhedsområdet,
på sigt får lavet konsekvent evaluering
i det daglige. I første omgang har vi
besluttet at afprøve evalueringskonceptet i forbindelse med et nyt alkoholprojekt, der skydes i gang den 1. maj – og
derefter evaluere værdien af konceptet i
vores daglige arbejde.
Dorte Skov
Centerleder, Center for Rusmidler
Om Scott D. Miller
•Medstifter af International Center
for Clinical Excellence
•Institutleder af Institute for the
Study of Therapeutic Change
•Medudvikler af det evidensbaserede evalueringsværktøj FeedbackInformed Treatment (FIT)
•Forfatter og medforfatter til et
hav af internationalt anerkendte
artikler og bøger
•Internationalt anerkendt foredragsholder på det terapeutiske
område
89
.
Den lange Kastanje Allé ved Høvdingegården
Den lange Kastanje Allé
Mit yndlingssted
Ja, det er svært at udpege et specifikt
sted i kommunen, der er mit yndlingssted. Jeg synes, der generelt er dejligt,
lige meget hvor jeg kommer hen.
Som sundhedsplejerske er jeg kommet
til at lære nye områder af kommunen at
kende, områder hvor jeg ellers ikke ville
have færdedes - lige fra Svinø-Lundbyområdet til Kalvehave.
Sammen med naturvejleder Susanne
Rosenild har jeg stået for nogle ture for
børn og forældre, hvor emnet har været
”Stimulér barnets sanser i naturen”.
Her er jeg blevet bekendt med området bag havnen i Kalvehave, hvor der
både er en dejlig lille strand og en fin
sti at gå på. Vi har også været på Avnø
i det fantastiske åbne landskab, i den
smukke Vintersbølle skov samt i Klinteskoven på juletur, hvor det blev mørkt,
mens vi var ude, og vi hørte Klinteskovens natlyde.
Her i den smukke, lange, hvide vinter
har jeg specielt nydt det hvide landskab i området omkring Langebæk
og Kalvehave. Den lange Kastanje Allé
ved Høvdingegården holder jeg meget
af, og jeg synes, den er utrolig smuk
på alle årstider. Om vinteren ser man
træerne står nøgne med de mørke
grene som kontrast til den hvide sne i
det skarpe sollys, og alléen syner da
uendelig lang.
I min familie har det gennem flere år
været tradition at tage ud til alléen og
samle kastanjer om efteråret. Her er
masser af kastanjer, så man kan få en
ordentlig posefuld med hjem til en hel
weekends sysler med diverse kastanjedyr. Nu er foråret på vej, og jeg glæder
mig til at se Kastanje Alléen ”stå med
lys”, når den springer ud.
Jeg giver stafetten videre til naturvejleder Susanne Rosenild og glæder mig til
at høre, hvad der er hendes yndlingssted.
Rikke Raun Tordrup
Sundhedsplejen
Temadag om trivsel og stress for tillidsvalgte
Den 30. januar og den 4. februar
2013 havde trivsels- og stress­
vejlederne indbudt alle tilllidsvalgte
til en temadag om stress og trivsel.
Dagen tog udgangspunkt i Vordingborg
Kommunes værdier dialog, udvikling
og synlighed med de tillidsvalgte som
aktive deltagere.
Formålet med dagen var at klæde de
tillidsvalgte på, således at de kan støtte
og hjælpe deres kolleger, hvis der
opstår mistrivsel i det daglige arbejde.
De skal have kendskab til, hvordan den
tillidsvalgte sammen med ledelsen kan
arbejde aktivt på arbejdspladserne for
at øge trivslen og minimere og undgå
stress, således at sygemeldinger på
grund af stress minimeres. Samtidig var
det en anledning til, at de tillidsvalgte fik
mulighed for at debattere emnet med
andre tillidsvalgte.
Programmet blev indledt med en kort
gennemgang af, hvad stress og trivsel
egentlig er, og hvad det betyder for den
enkelte, gruppen, ledelsen og organisationen.
Deltagerne blev præsenteret for en
case med hverdagssituationer, som
vejlederne har mødt gennem de samtaler, som de har haft med ledere og
medarbejdere.
Deltagerne skulle i grupper diskutere problemstillingerne i casen, samt
komme med forskellige løsningsforslag.
Der blev diskuteret livligt i grupperne og
i plenum.
Efter plenum var det AMR Susanne
Larsen og Britt Henckel fra Distrikt Rosenvangs tur til at fortælle om, hvordan
de arbejder med trivsel og stress på
deres arbejdsplads.
De kom med to eksempler på arbejdsmiljøsager, som de havde arbejdet
med, og hvordan det var blevet løst,
eller sagt på en anden måde, hvordan
Nyt om navne
de og kollegerne havde lært at tackle
problemerne i hverdagen.
De fortalte, at de havde fået tilladelse
af deres leder til at bruge en hel dag til
arbejdsmiljøarbejdet hver 14. dag. Her
kunne deres kolleger henvende sig til
dem, hvis der var noget, der skulle gøres noget ved. Desuden deltog de på
gruppemøderne, hvor de talte om bl.a.
trivsel. De var meget glade for denne
aftale. Det gav dem ro til arbejdsmiljøarbejdet.
Ikke at det betød, at der ikke var problemer, men nu var de som AMR’ere
synlige på deres arbejdsplads.
Så har jeres arbejdsplads brug for et
besøg eller samtale med en trivsels- og
stressvejleder, så kan I henvende jer til
HR-konsulent Britta Helbech Pedersen
i HR- og Personalestaben.
-
Her bringer vi navnene på jubilarer samt kolleger, der er fratrådt til
pension eller efterløn. Husk at indberette navnene fra jeres enhed
til det lønteam, I hører under.
25 års jubilæum
Navn
Ann Junker Hansen
Birgit Stuhr Jensen
Bodil Kudsk
Charlotte Lund Andersen
Helle Elisabeth Hansen
Henning Andresen
Jeanne Kildegaard Jørgensen
Jette Rasmussen
Jette Schultz
Mona-Lisa Kanstrup
Winnie Krogaard Nielsen
Arbejdssted
Dagplejen
Bo og Naboskab Vordingborg
Børn og Familie
Center for fastholdelse og forebyggelse
Distrikt Fjordgården
Ungdomsskolen
Dagplejen
Ældreområdet
Distrikt Vintersbølle
Distrikt Solhøj
Dagplejen
40 års jubilæum
Navn
Fanny Andersen
Finn Valther Rasmussen
Kate H. Rasmussen
Preben Jørgensen
Sille Kirsten Bruun Mogensen
Arbejdssted
Ydelseskontoret
Bo og Naboskab Møn
Bo og Naboskab Vordingborg
Brandstationen
Distrikt Rosenvang
Fratrådte på grund af pension/efterløn
Navn
Ann-Dorthe Pedersen
Annette Nielsen
Arbejdssted
SFO Møn Skole
Børnehaven Skovhuset
Benny Brisson Christensen
Bente Stentebjerg Hansen
Birgit Stuhr Jensen
Carsten Rasmussen
Edel Hansen
Frank Benny Aagesen
Frank Kamp Rasmussen
Ingelise Dukholm
Irena M. M. Augustesen
Jan Mikkelsen
Jan Planeta
Jane Cramer
Jette Carlsen
Autismecenter Storstrøm
Gåsetårnskolen
Bo og Naboskab Vordingborg
Plan- og Miljøsekretariatet
Vord. Madservice, café Fjordgården
Gåsetårnskolen
Praktisk Service
Borgerservice Vordingborg
Distrikt Fjordgården
Møn Skole
Økonomistaben
Bo og Naboskab Møn
Borger- og Arbejdsmarkedsservice
Kirsten Friedberg
Lis Dünweber
Lone Hove
Marianne Hansen
Oda Irene Hansen
Ole Pommergaard Hansen
Preben Jørgensen
Randi Poulsen
Sonja Bagge Frinann
Tove Asta Sørensen
Ulla Moos
Kulsbjerg Skole
Mern Børnehave
Socialpsykiatrien Stege
Kulsbjerg Skole
Bo og Naboskab Vordingborg
IT-Staben
Brandstationen
Svend Gønge-skolen
Distrikt Ulvsund
Autismecenter Storstrøm
Ungdomsskolen
1011
Interne kursus- og uddannelsestilbud foråret 2013
I den kommende tid udbyder vi disse kursus- og uddannelsestilbud:
For alle ansatte:
IT-sikkerhed
Målgruppe: Alle medarbejdere med adgang til
kommunens IT systemer.
Formål: Få viden om hvordan du som bruger
også kan være med til at sikre en høj sikkerhed
på IT området. Kom og se hvor let man som
bruger, kan blive snydt til udlevere oplysninger
som senere kan blive misbrugt.
Tiden er ændret førhen var det meget teknisk,
og det var systemerne hackere gik efter. Nu har
dette skiftet spor, og det er nu dig som brugeren der gås efter. Det er tyveri fra din bank
konto og identitet tyveri.
Er du f.eks. altid sikker på at den person du
taler med, er den som vedkommende udgiver
sig for? Se hvor hurtigt dit password til f.eks.
Facebook kan blive opsnappet. Få en forklaring
på dansk hvordan du kan være med til at
optimere sikkerheden, samt hvordan du kan
udnytte nettets fortrinligheder og fortsat være
nogenlunde sikker.
Kurset giver nogle gode råd til hvordan, man
kan være med til at højne sikkerheden.
Tid og sted: 15. april 2013 kl. 13.00 - 15.00,
6. maj 2013 kl. 13.00 - 15.00,
30. maj 2013 kl. 09.00 - 11.00,
og 4. juni 2013 kl. 13.00 - 15.00 i kantinen,
Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43,
4760 Vordingborg
Instruktør: Allan Eriksen It-staben
Tilmelding og kontaktperson: Via kursusportalen på Intranettet. Kontaktperson Allan Eriksen
It-staben [email protected]
Job og Krop - en workshop om fysisk
trivsel
Målgruppe: Workshoppen er for alle kommunes arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere.
Formål: Formålet med workshoppen er at
skabe fokus på medarbejdernes fysiske trivsel.
Hvad kan man gøre for at undgå, at smerter
i ryggen fører til lang tids sygdom, og hvordan forebygger man ondt i muskler og led på
arbejdspladsen?
Tid og sted: 16. april fra kl. 13.00 - 15.00
Kantinens mødelokale, Vordingborg Rådhus,
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg.
Instruktør: Repræsentanter for Videncenter for
Arbejdsmiljø.
Tilmelding og kontaktperson: Via kursusportalen. Kontaktperson Julie Jónsdottir Lielbardis,
HR og Personalestaben [email protected]
Basisuddannelse i APV-system
”Workcyclus”
Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppen og øvrige
ansatte, der kunne have brug for at administrere
APV kortlægninger og handleplaner, samt
arbejde med den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Formål: Formålet er at give deltagerne en
basisviden i Vordingborg Kommunes APV
system Workcyclus. Administrere kortlægninger/undersøgelser. Administrere respondenter/
medarbejdere. Skabe overblik over resultater.
Administrere handlingsplanen. Den årlige
arbejdsmiljødrøftelse.
Tid og sted: To hold den 30. april 2013.
hold 1 kl. 09.00 – 12.00
hold 2 kl. 13.00 – 16.00
Vandrehjemmet, Præstegårdsvej 16-18,
4760 Vordingborg
Instruktør: Maj-Britt Otto og Rasmus Fischer
Tilmelding: Via kursusportalen senest d. 8. april
2013.
Hurtig og effektiv læsning
Hvad ville det betyde for din arbejdsdag, hvis
du kunne komme dobbelt så hurtigt gennem
bunkerne af læsestof – og samtidig huske det,
du læser?
Målgruppe: Medarbejdere og ledere ved Vordingborg Kommune, som har meget der skal
læses på kort tid.
Formål: Kurset sikrer dig høj læsehastighed.
Fuld forståelse af det, du har læst. Mere tid mindre stress og bedre overblik.
Tid og sted: 27. og 28. maj 2013 kl. 9 - 16.
Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43,
4760 Vordingborg.
Den 27. maj er det i mødelokale 2 og den 28.
maj er det i mødelokale 1.
Tilmelding: Bindende tilmelding via kursusportalen senest onsdag d. 8. maj 2013.
Førstehjælp og brandbekæmpelse 2-2013
Målgruppe: Kursus i Førstehjælp inkl. brandbekæmpelse til ansatte i Vordingborg kommune.
Tid og sted: Den 11 - 12. juni 2013 fra kl.
8.00 - 16.00 i kantinen, Vordingborg Rådhus,
Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg
Instruktør: Personale fra Beredskabet Vordingborg Kommune.
Tilmelding og kontaktperson: Via kursusportalen. Kontaktperson Julie Lielbardis, jjli@
vordingborg.dk
Velkomstmøde for nye medarbejdere og
ledere
Målgruppe: Direktionen har besluttet at alle
nye medarbejdere og ledere skal deltage i et
velkomstmøde for nyansatte.
Formål: Velkomstmødets formål er at introducere nye medarbejdere til Vordingborg
Kommune som en værdibaseret arbejdsplads.
Hver eneste medarbejder er en vigtig del af en
stor organisation, hvor vi arbejder efter samme
værdier og mål. Målet er at give nye medarbejdere en god oplevelse, så de føler sig godt
informeret med relevant information.
Tid og sted: Den 28. juni kl. 8.30 - 11.30
i kantinen på Vordingborg Rådhus,
Valdemarsgade 43, Vordingborg.
Benyt indgangen ved Borgerservice. Døren til
højre vil være åben fra kl. 8.15.
Tilmelding: Via kursusportalen senest d. 13. juni
2013. Tilmelding sker efter aftale med din leder.
Den Lovpligtige Arbejdsmiljøuddannelse
september 2013
Målgruppe: Som ny arbejdsmiljørepræsentant
eller leder i en arbejdsmiljøgruppe skal du inden
tre måneder efter valg/udpegning deltage i den
grundlæggende arbejdsmiljøuddannelse.
MED-udvalgsrepræsentanter og andre kan deltage i dette, såfremt der er plads.
Formål: Arbejdsmiljøgruppen har en nøglerolle i
arbejdet med at skabe trivsel og godt arbejdsmiljø, hvorfor det også er vigtigt at blive klædt på
til opgaven.
Har du en bærbar computer, vil det være godt at
medbringe denne.
Tid og sted: Den 23.9.13, 24.9.13, 25.9.13 og
30.10.13 alle dage fra 8.00 - 16.00 i Kantinen på
Vordingborg Rådhus, Valdemarsgade 43,
4760 Vordingborg.
Tilmelding: Via kursusportalen eller efter aftale
med Maj-Britt Otto, Arbejdsmiljøkonsulent.
Kursusbeskrivelser og
tilmeldingsprocedure
Se de hele kursusbeskrivelser på kursusportalen,
som er tilgængelig på intranettet og skoleintra.
Send – efter aftale med din nærmeste leder – din
tilmelding gennem kursusportalen.
Hvis du er usikker på, hvordan det skal gøres, eller ikke har adgang til intranettet, kan du kontakte
HR- og Personalestaben på tlf. 55 36 27 86 eller
55 36 27 82.
For I, som ikke har nem adgang til intranettet,
kan kursusportalen nås på internettet på webadressen: http://www.futurematch.dk/portal/
vordingborg/.
Kast et blik på kursusportalen, som opdateres
løbende. Der kan være kommet nye kurser, siden
denne information er udsendt.
Du kan læse meget mere om uddannelse og
kurser på intranettet. Følg ”stien” Personale og
ledelse – Kurser, uddannelse og arrangementer.
HR- og Personalestaben