Diverse dokumenter vedr Uno-X tankanlæg på Poulsgade 2
Dokumenter vedr. Uno-X tankanlæg på Poulsgade 2-4 i Herning BYP 14. september 2015 BILAG 1 INDHOLD • Udsnit af ansøgningen om nedrivning af overdækningen, herunder fuldmagt og tegningsmateriale. • Udsnit af Dansk Arkitektur Centers Arksite KANON “Benzinstation, Herning” • Udsnit af Arkitektur Guide Jylland (side 97 og 105) • Udsnit af Lokalplan 12.E4.1 (side 2, 7, 8, 9 og kortbilag) • Tilstandsvurdering fra Rambøll • Udsnit af Naturstyrelsens vejledning for varsling • Indsigelse fra Museum Midtjylland • Notat vedrørende de juridiske forhold Udsnit af Ansøgning om nedrivning af Uno-X overdækning side 1 af 5 Udsnit af Ansøgning om nedrivning af Uno-X overdækning side 2 af 5 Udsnit af Ansøgning om nedrivning af Uno-X overdækning N Eksisterende forhold Ikke målfast side 3 af 5 Udsnit af Ansøgning om nedrivning af Uno-X overdækning N Fremtidige forhold Ikke målfast side 4 af 5 Udsnit af Ansøgning om nedrivning af Uno-X overdækning side 5 af 5 Udsnit af Dansk Arkitektur Centers Arksite KANON http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/benzinstation-herning/ side 1 af 1 Udsnit af Arkitektur Guide Jylland side 1 af 2 Udsnit af Arkitektur Guide Jylland side 2 af 2 Udsnit af Lokalplan 12.E4.1 LOKALPLAN NR. 12.E4.1 HERNING KOMMUNE ga de Erhvervsområde mellem Dronningens Boulevard og Poulsgade Dron ning e sgad e Oluf Haa kon sga de H ar alds gad e Rav nsb orgg ade Lau lund ga d e Sjæ lla nd s Silkeborgvej Pou lsga de ns B oule v Jern ard bane side 1 af 6 Udsnit af Lokalplan 12.E4.1 2. Planen omfatter den eksisterende tankstation på hjørnet af Sjællandsgade og Poulsgade. En køber til det ubebyggede areal øst for tankstationen har på den baggrund ladet udarbejde et projektforslag til opførelse af i alt 6090 m² kontorbebyggelse (incl. kælderareal), umiddelbart øst for eksisterende tankstation. Der er truffet aftale med nuværende grundejer om arealets erhvervelse, og herudover er der truffet aftaler på de fleste lejemål. 1.1 Lokalplanens formål 1.3 Beskrivelse af området i dag Lokalplanen er udarbejdet for at muliggøre opførelse af ny etagebebyggelse til kontorformål, liberale erhverv og servicevirksomheder ved Dronningens Boulevard, umiddelbart øst for den eksisterende tankstation. Det areal som omfattes af lokalplanen udgør matr. nr. 408 a, 408 b, 205 og 207, Herning Bygrunde. 1.0 Beskrivelse Lokalplanen omfatter arealet der er ligger mellem Poulsgade, Dronningens Boulevard og Sjællandsgade. Den nye bebyggelse skal sikre en bymæssig afslutning/afrunding af bydelen øst for Sjællandsgade og syd for Silkeborgvej, samt fremstå som en arkitektonisk markering af bymidtens afslutning imod den østlige hovedindfaldsvej til Herning. Endvidere har lokalplanen til formål, at sikre en smuk og hensigtsmæssig indretning af områdets friarealer; dvs. adgangs-, parkerings-, have- og opholdsareal. Lokalplanområdets vestlige ende indeholder en tankstation med benzin-/dieselsalg, vaskehal og kiosksalg m.v. I den østlige del af lokalplanområdet ligger en mindre erhvervsbebyggelse der i dag anvendes til bilsalg m.v. Området grænser op til Poulsgade og Dronningens Boulevard. På modsatte side af Poulsgade ligger en række villaer i 1½ etage. Ejendommene har bebyggelsen liggende mod vejskel og har indgang fra Poulsgade. Dronningens Boulevard er en 4-sporet hovedindfaldsvej til Herning. 1.2 Lokalplanens baggrund 1.4 Lokalplanens indhold Lokalplanen udarbejdes på grundlag af en forespørgsel på opførelse af erhvervsbebyggelse ved Dronningens Boulevard. Grunden set mod øst Lokalplanområdet indgår i en af Teknisk Forvaltning udarbejdet masterplan for området mellem T-krydset ved den kommende motor- Poulsgade set mod øst side 2 af 6 Udsnit af Lokalplan 12.E4.1 7. 3.0 Lokalplanen Lokalplan nr. 12.E4.1 Erhvervsområde mellem Dronningens Boulevard og Poulsgade i Herning I henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. Juni 1999) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i §2 nævnte område: § 1 1.1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: at muliggøre områdets anvendelse til kontorformål, liberale erhverv og servicevirksomhed,, offentlige g formål m.v.,, at muliggøre ny etagebebyggelse langs Dronningens Boulevard til arkitektonisk markering af bymidtens afslutning imod Dronningens Boulevard, at sikre en bymæssig afslutning/afrunding af byområdet ved Haraldsgade og Poulsgade syd for Silkeborgvej, at udlægge arealer til adgangsveje, parkering og fælles udeopholdsarealer for bebyggelsen, at ophæve tidligere gældende lokalplan for den vestlige del af området § 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter matr.nre.: 205, 207, 408 a og 408 b alle Herning Bygrunde samt alle parceller, der efter den 1. december 2000 udstykkes, arealoverføres eller matrikuleres inden for lokalplanens område. 2.2 Området ligger i byzone. side 3 af 6 Udsnit af Lokalplan 12.E4.1 8. § 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til erhvervsformål i form af kontorer, liberale erhverv (herunder pengeinstitutter samt forsikrings- og ejendomsmæglervirksomhed), service- og udstillingsvirksomhed samt særlige offentlige formål. Inden for området kan der etableres lettere ikke-genegivende produktion, som f. eks. produktion inden for musik og CD samt EDB m.v. 3.2 I området kan der etableres offentlige formål, som undervisningformål, sociale- og sundhedsmæssige institutioner når det er foreneligt med områdets karakter af det i § 3.1 beskrevne erhvervsområde. Der kan ikke etableres boliger i området. 3.3 Der må ikke etableres erhverv og offentlige funktioner som ved trafik eller gennem drift forurener med støj, lugt, røg, rystelser eller på anden måde er til gene for den nord for Poulsgade liggende boligbebyggelse. § 4 4.1 § 5 Udstykning Ingen grund må udstykkes med et grundareal mindre end 1.500 m2, og med en facadelængde på under 35 m mod henholdsvis Dronningens Boulevard og Poulsgade. Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Området vejbetjenes fra Poulsgade som vist på kortbilag nr. 2. 5.2 Der udlægges 1,5 m bredt areal syd for Poulsgade til træbeplantning som vist på kortbilag nr. 2. 5.3 Interne adgangsveje til de enkelte bebyggelser skal i princippet placeres som vist på kortbilag nr. 2. 5.4 Ved indretning og opførelse af bebyggelse til erhverv eller offentlige formål skal der etableres min. 1 parkeringsplads pr. 50 m2 erhvervsetageareal. 5.5 De til ejendommene hørende parkeringspladser skal placeres inden for de på kortbilag nr. 2 viste adgangs- og parkeringsarealer eller i parkeringskælder/-hus. 0 5.6 Der skal anlægges almindelig befæstet kørevej i en bredde af min. 2,8 m til en afstand af max. 40 m fra enhver indgangsdør i bebyggelsen. Vejen skal kunne anvendes til fremføring af automobilsprøjte. Ud for redningsåbninger med underkant mere end 10,8 m over terræn, skal der udlægges et min 4,0 m bredt brandredningsareal. § 6 6.1 Tekniske anlæg, forsyning og miljøforhold Ny bebyggelse skal tilsluttes offentlige forsynings- og afløbsledninger for så vidt angår varme-, vand- og elforsyning samt kloakering. side 4 af 6 Udsnit af Lokalplan 12.E4.1 9. 6.2 Der kan i området opføres nødvendige tekniske anlæg til forsyningsformål. 6.3 Der må ikke placeres anlæg, der medfører risiko i forhold til drikkevandsinteresserne i området. Regnvand fra tage eller befæstede arealer kan med Herning Kommunes særlige tilladelse nedsives i området. 6.4 Alle forsyningsledninger skal fremføres i jord. 6.5 Der må ikke uden Ringkjøbing Amts og Herning Kommunes godkendelse placeres anlæg, der medfører risiko i forhold til drikkevandsinteresserne eller nedgraves brændstoftanke og lignende inden for området. 6.6 Såfremt der under bygge- eller jordarbejder, på et areal der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden skal arbejdet standses, jfr. § 71 i Lov om forurenet jord. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen. Forpligtelsen påhviler ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre det pågældende arbejde. Arbejdet kan genoptages efter 4 uger, eller når amtsrådet har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår herfor. Amtsrådet underretter den stedlige arbejdstilsynsmyndighed om sin afgørelse. 6.7 Der gøres opmærksom på at ejendommen matr. nr. 205 Herning Bygrunde er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2. Matr. nr. 408 a og 408 b Herning Bygrunde er kortlagt som potientielt forurenet på vidensniveau 1. Opmærksomheden henledes derfor på § 8 i Lov om forurenet jord: § 8 stk. 1: Når en ejer har modtaget underretning om kortlægning, jfr. § 12 stk. 1, skal ejer eller bruger ansøge amtsrådet om tilladelse før den pågældende ændrer anvendelsen af det kortlagte areal til et af de i § 6 stk. 2 nævnte formål. § 8 stk. 2: Hvis det kortlagte areal er fastlagt af amtsrådet som indsatsområde jfr. § 6 stk. 1 eller hvis det kortlagte areal anvendes til et af de formål, der er nævnt i § 6 stk. 2, skal ejer eller bruger ansøge amtsrådet om tilladelse før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på arealet. § 7 7.1 Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelse må kun opføres inden for de på kortbilag nr. 2 viste byggefelter I, II og III. Mod de udlagte parkeringsarealer mellem byggefelterne skal bebyggelse opføres i byggefeltets afgrænsningslinie. Opførelse af bebyggelse inden for byggefelterne I og III, kan først finde sted, når den eksisterende bebyggelse vist på kortbilag nr. 2 er nedrevet. Det kan tillades, at byggefelterne enkelte steder imod Poulsgade overskrides med max. 4 m ved påbygning af elevator- og trappetårne/-partier, glasudestuer, altaner eller lignende efter forud indhentet godkendelse fra Herning. I en afstand af op til 2 m nord for de ovenfor fastlagte byggefelter kan der etableres en hævet adgangsplateau, inden for det på kortbilag nr. 2 viste opholdsareal. Opholdster- side 5 af 6 Udsnit af Lokalplan 12.E4.1 Lokalplan nr. 12.E4.1 Kortbilag nr. 2 Lokalplankort Mål 1:1500 side 6 af 6 side 1 af 15 side 2 af 15 side 3 af 15 side 4 af 15 side 5 af 15 side 6 af 15 side 7 af 15 side 8 af 15 side 9 af 15 side 10 af 15 side 11 af 15 side 12 af 15 side 13 af 15 side 14 af 15 side 15 af 15 Udsnit fra Naturstyrelsens vejledning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven Det fremgår af lovgivningen, at ejer/bruger har pligt til at berigtige et ulovligt forhold. Et lovliggørelsespåbud går således ikke ud på at skabe en ny forpligtelse for ejer/bruger. Pligten er der allerede. På den anden side har påbud væsentlig betydning for ejer/bruger. Ejer/bruger kan straffes og idømmes tvangsbøder, hvis påbud ikke efterkommes. Påbud betragtes derfor som afgørelser i forvaltningslovens forstand, og skal således leve op til forvaltningslovens krav til proces og indhold. 3.3.2. Forvaltningslovens regler Forvaltningsloven indeholder bestemmelser om, at tilsynsmyndigheden skal partshøre, inden den træffer afgørelse i en sag. Inden tilsynsmyndigheden meddeler et påbud, skal påbuddet derfor varsles overfor ejer/bruger. Varslingen er til for at sikre, at ejer/bruger bliver bekendt med de oplysninger, der er i sagen, og samtidig får lejlighed til at komme med en udtalelse, før påbuddet udstedes. Læs mere om, hvordan man varsler et påbud nedenfor under pkt. 3.3.3. Forvaltningsloven stiller endvidere en række krav til indholdet af tilsynsmyndighedens afgørelser. Det betyder, at et påbud skal indeholde en begrundelse og klagevejledning23). Begrundelsen skal indeholde en præcis henvisning til de regler ejer/bruger har overtrådt. Hvis tilsynsmyndigheden har udøvet et skøn, skal begrundelse indeholde en beskrivelse af de vigtigste hensyn, der er lagt vægt på. På samme måde bør begrundelsen indeholde en beskrivelse af tilsynsmyndighedens fortolkning af reglerne. Hvis fx ejer/bruger har overtrådt en generel bestemmelse i en lokalplan om, at bygninger ikke må opføres i mere end 1½ etage24), vil påbuddet skulle indeholde en beskrivelse af hvordan tilsynsmyndigheden fortolker lokalplanens bestemmelser. Begrundelsen skal efter forvaltningsloven - udover det retlige - også beskrive de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for påbuddet. Tilsynsmyndigheden skal således beskrive de faktiske forhold, der har haft væsentlig betydning for afgørelsen. Normalt vil denne del af begrundelsen gengive, hvad tilsynsmyndigheden har konstateret på en besigtigelse. Forvaltningsloven stiller også krav om, at en afgørelse, der ikke giver en part fuldt medhold, skal indeholde en klagevejledning. Da der efter naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven er en – ganske vist begrænset – klageadgang, skal påbud indeholde en klagevejledning, der beskriver: – i hvilke tilfælde der kan klages, – hvem der skal klages til, dvs. klageinstansens navn og adresse, – hvem der er berettiget til at klage, – hvordan man klager, herunder om der skal betales klagegebyr, og – hvor lang klagefristen er. Læs mere om klagebestemmelserne i de enkelte love nedenfor under pkt. 3.5 Ejer/bruger har endvidere krav på at få oplyst fristen for sagsanlæg25). Sag om prøvelse af en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven, planloven eller byggeloven skal være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt26). Forvaltningsloven krav til procedure og indhold gælder for alle afgørelser. Afgørelser skal fortolkes bredt, og omfatter således i håndhævelsessager enhver for tilkendegivelse fra tilsynsmyndigheden om lovligheden af en tilstand eller en aktivitet. Det forekommer, at tilsynsmyndighederne anvender en række mere uformelle håndhævelsesskridt, som fx henstillinger, indskærpelser eller aftaler om lovliggørelse. Sådanne tilkendegivelser vil også være afgørelser i forvaltningslovens forstand, og side 1 af 3 Udsnit fra Naturstyrelsens vejledning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven skal således opfylde samme krav til proces og indhold som påbud, dvs. forudgående partshøring, begrundelse, klagevejledning, etc. 3.3.3. Partshøring – udarbejdelse af varsling Inden tilsynsmyndigheden meddeler påbud, skal der som udgangspunkt altid foretages partshøring. Dette sker ved at tilsynsmyndigheden varsler overfor ejer/bruger, at den agter at udstede et påbud om lovliggørelse. Derved får ejer/bruger mulighed for at komme med en udtalelse og samtidig sikres det, at ejer/bruger bliver bekendt med tilsynsmyndighedens oplysninger i sagen. Partshøring kan kun udelades i de undtagelsestilfælde, der omtales i forvaltningsloven27). Hvis der er alvorlig fare for skade på mennesker, dyr eller planter kan varslingen undlades, men tilsynsmyndigheden bør altid forsøge at give ejer/bruger lejlighed til at udtale sig, inden der meddeles et påbud. Partshøringen vil ofte være det første formelle håndhævelsesskridt, tilsynsmyndigheden foretager, efter at der er konstateret en ulovlighed. I nogle sager bliver det aldrig aktuelt at udstede et påbud, fordi ejer/bruger sørger for at bringe forholdet i orden efter at have modtaget partshøringen. Partshøringen kan således være det, der skal til, for at ejer/bruger bringer forholdet i orden. Hvis tilsynsmyndigheden har foretaget besigtigelse, bør partshøringen indeholde en sammenfatning af, hvad der foregik på besigtigelsen. Hvis ejer/bruger har tilkendegivet at ville bringe forholdet i orden, bør partshøringen således beskrive hvad ejer/bruger har tilkendegivet, og hvilken fremgangsmåde der eventuelt er aftalt for lovliggørelsen. Dermed sikres det, at ejer/bruger får lejlighed til at komme med sine bemærkninger til tilsynsmyndighedens fremstilling af besigtigelsen og de aftaler, der blev indgået i den forbindelse. Nedenfor følger en tjekliste med en kort gennemgang af nogle af de forhold, tilsynsmyndigheden bør overveje, når der udarbejdes et varsel om påbud: Et varsel kan både være skriftligt og mundtligt, men et Skriftlighed mundtligt varsel bør altid følges op af et brev med samme indhold. Korrekt og tydelig dato Et varsel skal altid have korrekt og tydelig dato. Hvis et varsel er udsendt med forkert eller manglende dato, kan tilsynsmyndigheden være nødsaget til at starte forfra med et nyt varsel, nyt påbud etc. Tjek derfor altid datoen inden brevet sendes af sted. Anbefalet eller personligt Varslingen bør sendes anbefalet, ved brev med afleveringsattest eller afleveres personligt. Ejerforhold Varslingen skal gives til rette adressat. Tjek tingbogen, hvis varslingen skal gives til ejendommens ejer. Hvis der er flere ejere, skal der sendes et varsel til samtlige ejere. Hvis ejer/bruger er et selskab, skal varslingen sendes til selskabet, og ikke personligt til fx en af ejerne, og der skal anføres selskabets CVR-nummer. Identifikation af ejendommen Beskriv ejendommen præcist og utvetydigt. Normalt er matr.nr. og adresse tilstrækkeligt. I nogle sager vil et kortbilag tilmed være hensigtsmæssigt for at kunne side 2 af 3 Udsnit fra Naturstyrelsens vejledning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven beskrive hvor på ejendommen, problemet er. Beskrivelse af faktiske forhold Beskriv hvad tilsynsmyndigheden har konstateret på ejendommen, og hvornår man konstaterede det. Hvis der er foretaget besigtigelse, kan et referat eller en besigtigelsesrapport evt. bruges. Beskrivelse af retlige forhold Beskriv hvilke regler der er overtrådt, og forklar indholdet af reglerne. Beskrivelsen bør henvise så præcist som muligt til de relevante regler. Regler kan også være andet end love og bekendtgørelser (fx bestemmelser i en lokalplan eller en servitut). Oplysning om, at tilsynsmyndigheden agter at udstede et påbud Et varsel om påbud skal naturligvis oplyse ejer/bruger om, at tilsynsmyndigheden agter at udstede et påbud om lovliggørelse. I den forbindelse bør det beskrives, hvad påbuddet vil gå ud på, herunder hvad ejer/brug skal foretage sig for at bringe det ulovlige forhold til ophør. Valgmuligheder Hvis lovliggørelse kan ske acceptabelt på mere end én måde, må ejer/bruger have valgfrihed. Varslingen bør indeholde en beskrivelse af de alternativer, ejer/bruger kan vælge i mellem. Resume af besigtigelsen Varslingen bør indeholde en sammenfatning af, hvad der foregik på besigtigelsen. Frist til at efterkomme påbuddet Varslingen bør oplyse den frist, der vil blive fastsat i påbuddet. Fristen bør være kort, men realistisk i forhold til det arbejde ejer/bruger skal udføre. Fristen bør kun forlænges, hvor ejer/bruger har gjort, hvad han kunne for at efterkomme påbuddet indenfor fristen, og selv er uden skyld i, at fristen er overskredet. Har det derimod været muligt for ejer/bruger at efterkomme påbuddet inden fristen, men er dette ikke sket, må myndigheden skride til strengere håndhævelsesskridt, normalt politianmeldelse. Konsekvensen af ikke at efterkomme påbuddet Beskriv konsekvensen af, at ejer/bruger ikke efterkommer påbuddet. Hvis konsekvensen er, at sagen vil blive politianmeldt, bør tilsynsmyndigheden henvise til strafbestemmelsen i de relevante regler. Dispensationsadgang Hvis reglerne giver ejer/bruger mulighed for dispensation, bør varslingen indeholde vejledning om hvor, hvornår og hvordan ejer/bruger kan ansøge om dispensation. Opfordring til at udtale sig Et af de væsentligste formål med at varsle er, at give ejer/bruger lejlighed til at udtale sig om sagen, inden der meddeles påbud. Varslingen skal således altid opfordre ejer/bruger til at udtale sig indenfor en nærmere fastsat frist. Fristen bør fastsættes således, at side 3 af 3 Indsigelse fra Museum Midtjylland 22. august 2015 Museum Midtjyllands indsigelse til sag nr.: 02.34.02‐P19‐457‐15. Nedrivning af tag på Uno X‐tankstationen, Poulsgade 2, Herning Museum Midtjylland er blevet orienteret om planerne for nedrivning af tag på Uno X tankstationen, Poulsgade 2, 7400 Herning. Taget, der overdækker tankstationen Uno X er fra 1986 og tegnet af arkitekt Jørn Utzon og dennes søn Jan Utzon. Taget er et glimrende eksempel på den unikke arkitektoniske udtryksform, som har gjort især Jørn Utzon verdensberømt. Taget udgør endvidere et ikonisk og arkitektonisk blikfang ved den østlige indfaldsvej til Herning. Tankstationsselskabet Uno X blev skabt i Herning i 1960’erne og har i dag tankstationer i både Danmark, Norge og Sverige. Der er derfor tale om et stykke lokalt erhvervshistorie, som har forgrenet sig til hele Skandinavien. Hertil kommer, at der i hele Danmark ikke findes tankstationer, der rent arkitektonisk er så unikt beriget, som det er tilfældet med Utzon‐taget på Poulsgade 2. museum midtjylland vestergade 20 dk-7400 herning tlf. 96 26 19 00 museummidtjylland.dk se-nummer 26 79 33 51 bankkonto nordea 9600-600 00 10 934 Taget er også et historisk vidnesbyrd om den tiltrækningskraft af arkitekter, som siden 1960’erne har været med til at præge by‐ og industrimiljøet i Herning. Dette forhold blev også påpeget i 2007, hvor Kulturarvsstyrelsen udpegede Tekstilbyen Herning som ét af i alt 25 nationale industriminder. Heri fremhæves det eksplicit, at Herning er ”præget af flere tekstilfabrikantesr evne og vilje til at tiltrække nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området.” Museum Midtjylland mener derfor ikke, at der bør foretages hverken nedrivning eller kraftig restaurering uden hensyntagen til det eksisterende arkitektoniske udtryk. Taget bør endvidere heller ikke flyttes fra dets nuværende placering, da taget som nævnt udgør et betragteligt blikfang ved den østlige indfaldsvej. Der er hidtil ikke foretaget en bevaringsvurdering af taget på Poulsgade 2. Museum Midtjylland billiger derfor Herning Byråds byplanudvalgs beslutning af 10. august 2015 om, at der udarbejdes en SAVE‐vurdering af det omtalte tag. Med venlig hilsen Tinna Møbjerg Museumsdirektør 2240 8403 frilandsmuseet museumsgade 32 dk-7400 herning tlf. 96 26 19 00 textilforum vestergade 20 dk-7400 herning tlf. 96 26 19 20 blichermuseet på herningsholm viborgvej 72 dk-7400 herning tlf. 96 26 19 19 klosterlund museum og naturcenter kragelundvej 6A dk-7442 engesvang tlf. 96 26 19 30 fax 96 60 80 33 vester palsgaard skovmuseum palsgårdvej 9 dk-7362 hampen tlf. 96 26 19 40 fax 75 77 02 86 side 1 af 1 Notat vedrørende de juridiske forhold §§ 14 og 49 Notat om de juridiske forhold Planlovens §14 – Om forbud Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbudet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbudet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbudets gyldighed. _ I henhold til den kommenterede planlov (1. udgave 1. oplag 2013 Kommenteret af Helle Tegner Anker med bistand af Jens Flensborg) gælder der omkring procedure for nedlæggelse af et §14 forbud, at et forbud højst kan nedlægges for en periode på et år. Denne frist gælder fra varslingstidspunktet. Forbuddet skal udtrykkeligt angive sin gyldighedsperiode. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har fået fremlagt et forslag til lokalplan inden for gyldighedsperiodens udløb, kan der ikke nedlægges et nyt forbud efter et-års-periodens udløb. Det er antaget, at der tilkommer kommunen en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid forud for nedlæggelse af et forbud. Det kan dog komme på tale at afkorte et-års-perioden, hvis kommunen bruger meget lang tid på undersøgelsen, og et forbud på det tidspunkt kun ville kunne udstedes for en så kort periode, at det ikke ville kunne få retsvirkning over for borgeren. Henset til den ganske indgribende karakter, et §14 forbud kan have, vil manglende overholdelse af formkrav og almindelige forvaltningsretlige bestemmelser om bl.a. varsling og partshøring normalt medføre ugyldighed. Varsling og partshøring sker efter forvaltningslovens §§ 19 og 20. Der er ikke specifikke regler om den tidsmæssige udstrækning mellem varsling/partshøring og nedlæggelse af selve forbuddet. Der må ikke gå så kort tid, at parten ikke har mulighed for at svare på en partshøring, men heller ikke så lang tid, at forbuddet kunne tænkes at bortfalde pga. f.eks. passivitet eller fordi forbuddet reelt ikke længere har betydning. Normalt vil man give 14 dages svarfrist før der udstedes påbud. For nærmere indhold af, hvordan man bør varsle, kan henvises til en vejledning fra Naturstyrelsen fra 2007 punkt 3.3.2 og 3.3.3, som er vedlagt i Bilag 1. Hele vejledningen kan ses på http://naturstyrelsen.dk/media/nst/attachments/76566/vejled_hands.pdf Det fremgår direkte af §14, at et påbud skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen har dog alene en oplysende funktion. Såfremt en kommune beslutter at undlade at udarbejde en lokalplan eller gyldighedsperioden udløber, skal forbuddet aflyses af tingbogen. Side 1 af 3 Notat vedrørende de juridiske forhold §§ 14 og 49 Planlovens §49 – Om overtagelsespligt Stk. 1. Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr. 20. _ Det er vigtigt at have in mente, at det efter praksis ikke er nok til at kræve overtagelse, at det bedre kan betale sig at rive en bygning ned end at renovere den. Ifølge den kommenterede planlov gælder det især i situationer, hvor der er tale om ældre lokalplaner, og hvor ejeren har mulighed for gennem vedligeholdelse at bevare en bygning i rimelig stand. Dette skal imidlertid i den konkrete situation ses i sammenhæng med, at der efter det gældende plangrundlag er lagt til grund, at tankstationen rent faktisk forudsættes nedrevet, hvis man ønsker at udbygge ejendommen med randbebyggelse efter lokalplanens bestemmelser. I denne sag kan der derfor overvejes to problemstillinger: 1) At en bevarende lokalplan pålægger Uno-X så store økonomiske byrder, at det reelt bliver umuligt at drive tankstation på stedet. Vurderingen skal formentlig ske i forhold til andre tankstationer i byen. Der kan argumenteres for, at ejeren ved rettidig vedligeholdelse kunne have undgået, at hele taget skal skiftes, og at han således har påført sig selv det aktuelle problem. Til gengæld kan det indvendes, at ejeren ikke havde anledning til at vedligeholde, idet ejendommen ikke før har været vurderet som bevaringsværdig. Staben Jura vurderer, at vi ikke kan argumentere for "egen skyld" i denne sag. Hvorvidt en bevarende lokalplan kan betinge overtagelse på grundlag af ovennævnte må derfor konkret afhænge af, hvor dyrt det vil være at erstatte det eksisterende tag med et nyt tilsvarende i forhold til udskiftning til et fladt halvtag. Derudover skal meromkostningen betyde et væsentligt misforhold. Det er altså ikke alle meromkostninger, der kan betinge en overtagelse. 2) At ejeren har en forventning om, at han ville kunne nedrive tankstationen og sælge byggeretter i flere etager med facade ud mod Dronningens Boulevard. Det antages, at ejeren har en berettiget forventning om, at han kan sælge ejendommen som byggeretter. Om byggeretter er mere værd en fortsat drift af tankstation må folk med økonomisk indsigt forholde sig til. Ved et salg af byggeret er der lavet en vurdering fra Staben Jura omkring værdiansættelser: prisen for en etagemeter byggeret ganges med antallet af etagemeter, som lokalplanen giver mulighed for at opføre på matriklen. Dette beløb fratrækkes beløbet for fjernelse af de eksisterende bygninger. Derudover fratrækkes beløbet for den jordforurening, som skal fjernes for, at man kan bygge med den anvendelse lokalplanen angiver. Dertil skal der køres samme mængde sand ovenpå, hvilket også fratrækkes beløbet. Side 2 af 3 Notat vedrørende de juridiske forhold §§ 14 og 49 Hvis der, ved at forhindre et salg af byggeret, påføres ejeren et væsentligt økonomisk tab i forhold til de omkringliggende ejendomme vil der være overtagelsespligt. Det er heller ikke her alle mindre indtægter, der kan betinge overtagelse. Det er derfor konkret svært at vurdere, om en bevarende lokalplan vil medføre overtagelsespligt, da der ikke er en fast praksis på, hvor meget den relative forskel på salgssummer skal være, for at der er væsentlig ringere afkast. Side 3 af 3
© Copyright 2024