1. No category

› PARFORHOLD Af Frode Thuen & Annette Due Madsen
Når parforholdet
knager
fotos: Colourbox
Danmark har de højeste skilsmissetal i Norden, men fore­
byggende tiltag på parforholds- og skilsmisseområdet er
under udvikling. Det kan få betydning for danske psykologer.
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
I
Danmark bliver kvinder og mænd skilt langt oftere end ægtepar
i de andre nordiske lande. I Danmark er den årlige skilsmisserate
2,8 pr. 1000 personer, mod 2,5 i Sverige, 2,4 i Finland, 2,0 i Norge
og 1,6 i Island. Gennemsnittet for EU-landene er 2,0 (Tal for 20102012 fra Eurostat).
Næsten halvdelen af alle danske ægteskaber, 46,5 %, vil ifølge
Danmarks Statistik ende med et brud. Danmark har haft en stabil høj skilsmisserate igennem det sidste årti, med en vis øgning i de seneste år. Fra 2012
til 2013 steg antallet fra 15.709 til 18.858, sandsynligvis påvirket af indførelsen af nye regler for ægteskabsopløsning i 2013, som indebærer, at man kan
blive skilt uden en forudgående separationstid.
Blandt de nordiske lande er det Norge, som har udviklet sig mest forskelligt fra Danmark i den sidste tiårsperiode. Her er skilsmisseraten aftaget
gradvis fra 2,4 i 2004 til nu 2,0 % ifølge Statistisk Sentralbyrå.
Få forebyggelsestilbud
Det er usikkert, hvad der ligger til grund for de høje skilsmissetal i Danmark,
men en del af forklaringen kan være, at man har satset meget lidt på forebyggende arbejde på parforholdsområdet. Dette i modsætning til fx Norge,
hvor der helt siden 1960’erne har eksisteret en offentlig og gratis tjeneste,
kaldet Familievernet, som blandt andet tilbyder rådgivning og terapi uden
krav om henvisning. Et sådant systematisk tilbud findes ikke i Danmark.
I nogle danske kommuner har man enkelte tilbud med tidlig indsats i
forhold til visse parforholdsproblemer. Statsforvaltningen kan også tilbyde
par, som skal skilles nogle få mæglingssamtaler – men det er en tjeneste, som
ofte opleves at have et tydeligere juridisk end terapeutisk sigte.
I Norge har staten i tillæg til Familievernet i de sidste tyve år bidraget
med økonomiske midler til at udvikle og implementere forskellige former
for parforholdsstyrkende tiltag i offentligt og privat regi samt i forskellige
frivillige og kirkelige organisationer. Dette har skabt en mangfoldighed af
aktører, som arbejder målrettet med forebyggelse på hele relations- og parforholdsfeltet, specielt rettet mod forældre med små børn.
Et af de centrale tilbud har været knyttet til en norsk version af det pædagogisk tilrettelagte koncept PREP (The Prevention and Relationship Enhancement Program), som er et af de mest anerkendte og bedst dokumenterede forebyggende programmer på området (Loft, SFI, 2014 og Renick,
Blumberg & Markman, 1992). Som et resultat af denne satsning har PREP
fået betydelig udbredelse i Norge. Siden 2005 har myndighederne desuden
udviklet og udbredt et parforholdskursus specielt rettet mod forældre, som
får deres første barn. Også flere store arbejdsgivere, blandt andet Forsvaret,
tilbyder regelmæssige samlivskurser til de ansatte.
I de senere år er parforholdsrelationer og brud i parforholdet også blevet sat på dagsordenen i Danmark. Dette er kommet til udtryk gennem flere tv-dokumentarprogrammer. Både myndigheder og private fonde har desuden bevilget penge til at udvikle og implementere typer af forebyggende
tiltag. Denne indsats har dels været orienteret mod at fremme en god relation i parforholdet og forebygge brud, blandt andet for at støtte forældre og
børn, som har oplevet brud i deres familie. En bevilling fra Socialministeriet, som gælder til udgangen af 2015, har også gjort det muligt for et større
antal par og ex-par at få betydelige tilskud til at modtage undervisning med
det centrale fokus, at børns trivsel på mange måder afhænger af forældrePSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 11
nes indbyrdes relation og samarbejde, både når forældre er sammen
og er gået hver til sit.
PREP
PREP er et pædagogisk lav-tærskel-tilbud til par, som i udgangspunktet ikke har alvorlige samlivsproblemer, men ønsker at blive mere bevidste og bedre i stand til at tackle udfordringerne i deres parforhold.
I praksis har mange af de deltagende par alligevel problemer i deres
forhold, og der er betydelig overlapning i problemniveau og problemtyper mellem par, som deltager på PREP-kurser, og par, som går i traditionel parterapi. Begge tilgange lægger desuden vægt på kommunikation og problemhåndtering og generelt på samspillet mellem parterne.
PREP bygger på teoretiske principper, som også danner basis for
centrale parterapeutiske retninger, særlig kognitiv adfærdsterapi for
par og emotionsfokuseret parterapi. En af de tydelige forskelle er, at
PREP tilbyder oplæring og ikke terapi, og at det foregår i grupper, gerne med 10-15 deltagende par, almindeligvis over en weekend eller
over tre dage fordelt på få uger. Det indebærer, at man ikke går ind på
det enkelte pars idiosynkratiske situation – sådan som man gør i terapi, men underviser om generelle tendenser og principper og giver
inspiration på forskellige pædagogiske måder, hvorpå parrene tager
denne kundskab med sig ind i de opgaver og øvelser, de arbejder med
på egen hånd.
I Danmark gives der i øvrigt tilbud om en individuel opfølgningssamtale for det enkelte par et stykke tid efter afsluttet PREP-kursus,
hvad der til en vis grad reducerer forskellen mellem PREP og traditionel parterapi.
En række evalueringsstudier har vist, at PREP og lignende programmer kan skabe bedre kommunikation i parforholdet og øget
samlivskvalitet (Hawkins, Blanchard, Baldwin & Faw­cett, 2008). I
nogle studier har man kunnet påvise en halvering af risikoen for brud,
efter at parret har deltaget i sådanne programmer. Foreløbige resultater fra en igangværende evaluering af PREP i Danmark tyder på, at
også den danske version har positiv effekt for parrene, i form af at reducere konflikter, bedre kommunikation og større tilfredshed med
parforholdet. Det ser ud til at gælde uafhængig af deltagernes køn, alder, uddannelse, om man er gift eller bor sammen, og om man tilhører en risikogruppe for samlivsbrud eller ikke.
Par-Tjek
Et andet forebyggende tiltag, som i de senere år er ved at blive udviklet og afprøvet i Danmark, er Par-Tjek, som er baseret på det amerikanske program Marriage Chekup (Cordova, Scott, Dorian, Mirgain,
Yaeger & Groot, 2005). Det er udviklet herhjemme i tæt samarbejde
mellem Center for Familieudvikling og post.doc. Tea Trillingsgaard,
Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og støttet af Ole Kirks Fond.
Et Par-tjek består af et online spørgeskema, to parsamtaler og en individuelt tilpasset feedback rapport.
Formålet med Par-tjek er for det første at undersøge og booste
parrets ressourcer og værdier, for det andet at guide parret til en mere
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015
medfølende og dybere forståelse af vanskelige samspilsdynamikker.
Teoretisk bygger Par-tjek på Integrative Behavioral Couple Therapy
og Motivational Interviewing. En kendt udfordring i effektstudier af
parterapi er, at par ofte søger hjælp på et tidspunkt, hvor forholdet allerede er tyndslidt eller i krise, og målsætningen med Par-tjek skal i
dette lys ses som en metode til at motivere par til at tage hånd om deres parforhold i tide (Cordova et al., 2014). Et par-tjek kan være del af
en tilbagevendende (fx årlig) rutine med tandeftersynet som analogi.
Det kan også bruges som opfølgning på individuel behandling, PREP
eller parterapi.
I Danmark afprøves Par-tjek netop nu i et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor 234 par deltager. Den amerikanske version har så
langt vist sig attraktiv og spiselig for par med begyndende vanskeligheder (Cordova et al., 2001; Cordova, Scott et al., 2005) og med meget lovende effekter på intimitet og tilfredshed (Cordova, Fleming,
Morrill et al., 2014). Også de foreløbige danske resultater giver god
grund til optimisme.
Tilbud i forbindelse med skilsmisse
Hvis forebyggende arbejde får fokus i årene fremover, er der grund til
at tro, at det vil kunne påvirke skilsmissetallene, og at Danmark vil
begynde at nærme sig niveauet i de andre nordiske lande. Men der vil
alligevel være mange forældre, der går fra hinanden. Af den grund vil
der være et vedvarende behov for en forebyggende indsats, som er
målrettet mod forældre og børn, der oplever et brud – for at minimere udviklingen af fastlåste konflikter og psykosociale problemer.
Vi ved, at samlivsbrud ofte fører til store konflikter mellem forældrene. Undersøgelser har vist, at over halvdelen af alle skilte i perioder har alvorlige samarbejdskonflikter om børnene, og at en af tre forældre rapporterer om et dårligt samarbejdsklima i mange år efter skilsmissen (Thuen, 2004). Vi ved også, at børn og unge, som oplever vedvarende højt konfliktniveau mellem forældrene efter et brud, har betydelig højere risiko for at udvikle forskellige psykiske og sociale problemer, end de, der lever under mere fredelige forhold (Davidson,
O’Hara & Beck, 2014). Initiativer, som kan bidrage til at fremme godt
forældresamarbejde og forebygge konflikter, når forældrene ikke længere lever sammen, vil derfor kunne have positiv effekt på børns udvikling.
I Danmark har Center for Familieudvikling, hvor vi har vores virke, udviklet et Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF), som delvis bygger på erfaringer fra et offentligt tilbud til skilte forældre i Norge, og
delvis på principper fra PREP. Blandt andet benyttes nogle af de samme kommunikationsøvelser, som indgår i PREP.
Hensigten er todelt; for det første at give forældrene bedre forståelse for hinandens positioner og reaktioner og derigennem bidrage til
at de kommunikerer og samarbejder bedre og mere hensigtsmæssigt
omkring børnene. Og for det andet at hjælpe dem til at varetage og
håndtere børnene på bedst mulig vis, når de ikke længere lever sammen i hverdagen. Dette forsøger man at opnå gennem undervisning
og opgaver, og der gives personlig vejledning til de øvelser, der er udarbejdet til forældreparrene.
Brugererfaringerne er på nuværende tidspunkt meget positive.
Mere systematiske evalueringer af lignende programmer fra USA har
vist, at man kan opnå betydelig effekt, både når det gælder at fremme
forældresamarbejdet og reducere konflikter og reducere risikoen for
at udvikle psykiske og sociale problemer hos børnene (Cookston, Braver, Griffin et al., 2007).
Der er også udviklet tilbud direkte til børn og unge, i form af samtalegrupper. Her samler man små grupper af børn på nogenlunde
samme alder til 8-10 samtaler. Grupperne ledes af en terapeut eller en
lærer. Hensigten er at tilbyde børnene et neutralt og trygt rum, hvor
de kan udforske og italesætte deres egne tanker og følelser, i forbindelse med at deres forældre er flyttet fra hinanden, og opleve et fællesskab med andre børn som har lignende erfaringer. Antagelsen er,
at det kan bidrage til bedre mestring af sårbare tanker og følelser, som
er knyttet til bruddet og den nye familiesituation.
Frem til 2015 er sådanne grupper blevet etableret sporadisk i Danmark og ofte gennem enkeltpersoners initiativ. Der har også været
enkelte tilbud med børnegrupper i regi af statsforvaltningen. Fra i år
vil der på mindst 30 folkeskoler blive etableret mere systematiske tilbud via et fireårigt projekt i regi af Center for Familieudvikling og
støttet af Egmontfonden, hvor gruppelederne forud for gruppernes
start har fået undervisning og grundig indføring i fagfeltet.
Også når det gælder samtalegrupper for børn er inspirationen
delvis hentet fra Norge, hvor dette tilbud har eksisteret og været udbredt i en årrække – med overvejende positive brugererfaringer (Egge,
2012). Der findes også særdeles gode erfaringer fra USA, hvor der er
foretaget mere systematiske evalueringer af lignende tilbud (PedroCarroll, Sutton, Wyman, 1992).
både i forhold til parforhold og skilsmisser, vil det kunne skabe nye
opgaver for psykologer, gennem undervisning, oplæring, vejledning
og ledelse af undervisningstilbud. For nogle er dette aktiviteter, som
allerede nu udfylder de mere traditionelle terapeutiske tilgange til par
og familier. Men der er grund til at tro, at det at veksle mellem forebyggende og terapeutisk virksomhed på familiefeltet vil blive mere
almindeligt i årene fremover.
Det er netop denne vekslen mellem forebyggelse og terapi, der
præger den norske Familievernstjeneste, og selv om der ikke findes
en sådan ordning i Danmark, vil de samme tilbud alligevel kunne implementeres. Ikke mindst hvis psykologer og andre faggrupper, som
traditionelt arbejder terapeutisk i forhold til børn og familier, begynder at orientere sig mod det, der foregår i det forebyggende arbejde
på parforholdsområdet.
Frode Thuen, professor, Dr. Psychol.,
Center for Familieudvikling/Bergen University College
Annette Due Madsen, psykolog og centerleder,
Center for Familieudvikling
Nye opgaver for psykologer
Selv om Danmark er kommet sent i gang med forebyggende arbejde,
når det gælder parforhold og skilsmisse, har der alligevel været en
stærk udvikling i de seneste år. Det indebærer ikke bare tiltag, som er
rettet mod forældre og børn, men også ved oplæring og certificering
af forskellige grupper fagfolk, som selv ønsker at arbejde med forebyggende initiativer, eller som bare ønsker at lære mere om, hvordan
problemer i et parforhold og brud på forskellig vis kan indvirke på
både børn og voksne. Ikke mindst har der været vækst i efterspørgsel
efter kundskab i forhold til samlivsbrud og skilsmisse blandt fagfolk,
som i deres hverdag arbejder med børn og unge.
Hvis denne udvikling fortsætter, med stort forebyggende fokus
Referencer:
Cordova, J.V.; Fleming, C.J.; Morrill Hawrilenko, M.; Sollenberger, J.W.; Harp, A.G.;
Gray, T.D.; Darling, E.V.; Blair, J.M. & Meade, A.E. (2014). The Marriage Checkup:
A Randomized Controlled Trial of Annual Relationship Health Checkups. Journal of
Consulting and Clinical Psychology, 82, 592-604.
Cordova, J.; Scott, R.L.; Dorian, M.; Mirgain, S.; Yaeger, D; Groot, A. (2005). The
Marriage Checkup: An Indicated Preventive Intervention for Treatment-avoidant
Couples at Risk for Marital Deterioration. Behavior Therapy, 36, 301-309.
Davidson, R.D.; O’Hara, K.L. & Beck, C.J.A. (2014). Psychological and Biological
Processes in Children Associated with High Conflict Parental Divorce. Juvenile and
Family Court Journal, 65, 29-44.
Egge, H. ”Du er ikke alene” Samtalegrupper som helsefremmende tiltak for skilsmisse­
barn. En Grounded Theory studie. MPH 2012:1 Nordic School of Public Health.
Hawkins, A.J.; Victoria, L.; Scott A. & Fawcett, E.B. (2008). Does Marriage and
Relationship Education Work? A Meta-Analytic Study. Journal of Consulting
and Clinical Psychology, 76, 723-734.
Loft, L.T.G. (2014) Parinterventioner og samlivsbrud. SFI forskningsrapport.
Pedro-Carroll, J.L.; Sutton, S.E. & Wyman, P.A. (1999). A Two-year Follow-up
Evaluation of a Preventive Intervention for Young Children of Divorce. School
Psychology Review, 28, 467-476.
Renick, M.J.; Blumberg, S.L. & Markman, H.J. (1992). The Prevention and
Relationship Enhancement Program (PREP) – an empirically based preventive
intervention program for couples. Family Relations, 41, 141-147.
Thuen, F. (2004). Livet som deltidsforeldre. Bergen: Fagbokforlaget.
PSYKOLOG NYT NR. 7 | 2015 | SIDE 13