Demonstration › s.20
Redderen Nr. 5 › Juni 2015 ‹ 38. årgang Demonstration ... › s.20 Kolofon Indhold Redderen Dus med dyrene udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade 128 4700 Næstved Mobil........ 20 76 17 22 E-mail: [email protected] Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Side 4 Hjælp til selvhjælp Journalist: Fire repræsentanter fra Redder af Verden var i Tanzania for at lære fra sig om basal førstehjælp til to hold kursister Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej 67 - 7000 Fredericia Mobil........ 28 91 29 80 E-mail: [email protected] Produktion: 24-årige Sarah Rostgaard er redder på dyreambulancen. Hun oplever alt fra triste dyreværnssager til opløftende solstrålehistorier Side 8 PE offset A/S, Varde www.peoffset.dk Annoncesalg: Malene W. Rexen, [email protected], tlf: 76 95 17 17 Oplag: Jubilar med bid 4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hos pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Fællesarbejdsmiljørepræsentant Kenneth Jensen fejrede 40 års jubilæum. En hård nitte med et blødt hjerte, lød karakteristikken bl.a. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr. 1603-1660 Side 14 Sarah hjælper dyrene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Besøg fra Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 First Aid i Tanzania . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Stort fremmøde da Kenneth Jensen rundede 40 år i Falck . . 14 Besøg på verdens største præhospitale messe . . . . . . . . . . 16 Gæstestjerner i Washington . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Demonstration i kæderedning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Skal vi lege ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Info-møder om fremtidens ambulanceuddannelse . . . . . . . 22 Læs i næste nummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 God ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2 ∙ Redderen › 38. årgang Leder Varm sommer i vente Det er ikke kun på grund af sommervarmen, at der er lagt op til nogle hede uger i Region Syddanmark. I skrivende stund – medio juni – er forvirringen total hvad angår Bios Ambulance, som trods diverse milepæle har fået alt for lang snor af regionen. Hvor mange medarbejdere har de? Hvordan er fordelingen mellem dem kompetencemæssigt og geografisk? Skal Bios starte op ved hjælp af timelønnede/vikarer, og hvor skulle de så komme fra? Hvor mange stationer har de på plads? Eller taler vi pavilloner? I november 2014 skrev vi i dette blad om Bios’ opstart, at ”spørgsmålene antalsmæssigt stadig langt overgår svarene”. Vi havde godt nok ikke forestillet os, at udsagnet ville have (mindst) lige så stor relevans her seks-syv måneder senere! Der bliver skudt med skarpt i alle retninger, når Bios skal forklare deres lidet overbevisende opstartsfase: Falck saboterer deres arbejde. Redderne kan ikke se perspektivet i deres visioner. Udlejerne af mulige ambulancestationer stiller ublu betingelser. Medierne er efter dem. Det ville klæde Bios at kigge lidt indad også. Men nu står vi i en situation, hvor regionen og Bios tilsyneladende er i gang med en juridisk nervekrig, hvor den der blinker først, taber. Men hvis der ikke snart kommer en afklaring på denne utålelige situation, så er det borgerne i Region Syddanmark, der taber. Og de reddere, som bliver skræmt væk fra faget af den kaotiske situation. OBS Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Send en mail om din nye og tidligere adresse til RL-sekretær Pernille Lykke Kristiansen på [email protected] Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 3 Sarah Rostgaard holder af den afveksling, der er i jobbet. Sarah hjælper dyrene Man skal ikke være pivet, når man kører dyreambulancen Det er et afvekslende og meningsfyldt job, men man skal ikke være sart. Sådan kan man sammenfatte det arbejde, som 24-årige Sarah Rostgaard udfører hver dag. Ballerup-redderen er nemlig tilknyttet dyreambulancen, som dækker Region Hovedstaden og også jævnligt er i aktion på resten af Sjælland. Der er også et dyreteam på station Ringsted. Som køretøjets navn fortæller, er hendes opgave at hjælpe og transportere syge, bortkomne eller tilskadekomne dyr. 4 ∙ Redderen › 38. årgang Der er både kørsel af eksempelvis hunde og katte til dyrlægen på abonnementsordning, kørsel for kommuner på abonnement, samt opgaver gennem Dyrenes Beskyttelse. Dyreværnsorganisationen driver en ”Dyrenes Vagtcentral” på nummer 1812, hvor folk kan ringe ind, hvis de finder et sygt eller skadet dyr og ikke selv har mulighed for eksempelvis at bringe det til en vildtplejestation. Takket være samarbejdsaftalen mellem Dyrenes Beskyttelse og Falck er det så Sarah Rostgaard og hendes tre kolleger, der i mange tilfælde rykker ud og tager affære. En vurderingssag En af de gængse opgaver er at køre ud til dyr, som er blevet påkørt i trafikken. Hvis de har overlevet påkørslen, er det en vurderingssag, hvad der skal gøres. Afhængig af omstændighederne kan dyret køres til dyrlæge (det gælder altid hunde) eller til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. - Men hvis dyret lider meget, skal vi foretage aflivning i henhold til Dyreværnsloven. Det kræver lidt erfaring at ”læse” dyr, for deres instinkt er at forsøge at skjule smerter, fortæller Sarah Rostgaard, som har været på dyreambulancen i to år. Barmhjertighedsgerning Hun erkender, at det tog lidt tid at vænne sig til dét med aflivninger. Men det giver ro i sindet, at det naturligvis er en barmhjertighedsgerning, hvis dyret har meget ondt og ikke står til at redde. Til mindre dyr, på størrelse med ræve eller derunder, anvender hun et luftgevær, mens en boltpistol kommer i brug ved større dyr. Sarah Rostgaard er – blandt andet gennem ”praktik” på et slagteri – blevet uddannet i at foretage aflivninger fuldstændig korrekt og efter bogen. Ballerup-redderen er meget bevidst om, at det er et følsomt emne for mange. Hun gør alt for at skåne eksempelvis børn mod at overvære handlingen, samtidig med at dyrenes værdighed skal bevares. I den opsigtsvækkende dyreværnssag fra Sydsjælland var pelsen på mange af de godt 90 cockerspaniels filtret ind i afføring og møg. Skildpadde på springtur – denne imponerende skildpadde var stukket af fra en dyrehandel. Svær opringning Det hænder også, at DSB-folk finder en død hund (påkørsel). Så afleveres den til st. Ballerup, hvor de kan aflæse chippen og se navn og adresse på ejerne. Der kan det være Sarah Rostgaards tunge pligt at ringe til ejerne og fortælle, at deres hund er gået til. - Nogle bliver meget ulykkelige, mens andre bliver kede af det men også samtidig glade for at få vished om hundens skæbne, beretter redderen. Dyreværnssager kan også indgå i Sarah Rostgaards virke. Hun var ikke selv med til at hente de flere end 90 hunde, som i maj blev fundet under kummerlige vilkår på Sydsjælland. Men hun har deltaget i mange andre sager, hvor dyr hentes, fordi de ikke bliver passet ordentligt. Boltpistolen tages i brug ved aflivning af større dyr. Bulldozer på 30 kilo Men heldigvis er der også mange solstrålehistorier og sjove oplevelser, understreger den 24-årige. - Jeg har eksempelvis været med til at opspore en kæmpeskildpadde på 30 kilo, som var undsluppet en dyrehandel. Den havde maset sig igennem havelågen som en lille bulldozer, men vi fandt den på en nærliggende fodboldbane, griner Sarah Rostgaard. Det er også en god oplevelse, når man iført waders kan komme ud og hjælpe eksempelvis en svane, som sidder fast i fiskenet. - Hvis man har afleveret et dyr i ret sølle forfatning hos vildtplejestationen, og så siden genser det i fuld vigør på grund af det fantastiske arbejde, de udfører dér, jamen så er det da også meget livsbekræftende og med til at give jobbet masser af mening, påpeger Sarah Rostgaard, som selv har en lille hund derhjemme. Dyreambulancen rummer også et ret stort bur. Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 5 Tre eksempler på positive indsatser og kører på vildtplejestation, hvorefter den bliver vejet og får en masse mad. Vi finder ud af, at hvalpen ca. er fire uger gammel, og lidt undervægtig, så den har nok været alene i et stykke tid. Hvalpen har det nu godt, vokser fint og har fået en legekammerat på dens egen størrelse (billedet). For nylig kommer jeg ud til en lille rævehvalp, som nogle bekymrede forbipasserende har fundet i vejkanten. Rævehvalpen ligger der hele dagen uden moderen vender tilbage, så vi må formode, at moderen er kommet til skade/har mistet livet. Jeg tager den lille hvalp med mig Jeg bliver kaldt ud til en hjort, der sidder fast i et træ ude i Edelgave i Nordsjælland. Da jeg kommer frem kan jeg se, at hjorten har viklet sit gevir ind i noget sløringsnet, der var bundet fast i træet. Hjorten løber rundt om træet i et desperat forsøg på at komme fri. Jeg kan godt se at jeg ikke kan klare denne opgave alene, så derfor ringer jeg efter to andre, der kan komme og assistere mig i at få hjorten fri. Det er noget af en opgave. To af os må sætte os på den, for at holde den nede, mens den sidste forsøger at skære den fri af nettet. Det tog et godt stykke tid at vikle den ud af alt nettet, det sad rigtig godt fast. Men vi får langt om længe den løsnet, og løber alle tre i hver vores retning, hvorefter hjorten rejser sig og spæner væk. Jeg bliver kaldt ud på Frederikssundsvej, hvor en togfører har indrapporteret, at der er blevet kørt to svaner ned. Opgaven medfører, at jeg bliver nødt til at bevæge mig ud på skinnerne og skal derfor have kontakt til en, der kan stoppe togene, når jeg befinder mig på sporene. Jeg opdager, at der også er tre små svaneunger, som ikke er kommet til skade, og længere fremme er forældrefuglene kørt ihjel. Jeg får indfanget de tre unger, og kører dem på vildtplejestation. De har alle vokset sig store, og er blevet sat fri i naturen igen. Mangler du ultimativt lys på din cykel, en kraftig dykkerlygte eller håndlygte? Så kig forbi Lygteshoppen.com Vi giver 10% rabat til alle vores kolleger. Lygteshoppen drives af to Falck reddere. Rabatkode: 53783 for 10% Eksempel på Bronte RC25-S Hjorten havde fået sit gevir viklet ind i sløringsnet. 6 ∙ Redderen › 38. årgang Jesper Friis Pedersen (tv) fra st. Lyngby viser sin nordjyske kollega Kim Bejlegaard, at alt er i skønneste orden. Besøg fra Nordjylland Ambulancekolleger laver ”prøve-surveys” på tværs af landet For tre år siden blev Falcks ambulancetjeneste i Region Hovedstaden akkrediteret, og forberedelserne til at få dette kvalitetsstempel fornyet i juni i år har stået på kontinuerligt. Hele det danske sundhedsvæsen skal akkrediteres for at sikre en ensartet høj kvalitet, gennemskuelighed i ydelserne, sammenhæng i patientforløb og forebyggelse af fejl. Projektet hedder Den Danske Kvalitetsmodel. Arbejdet ledes af IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), som tegnes af regioner, kommuner og Dansk Erhverv. Friske øjne En af metoderne til at sikre, at stationerne er klar til en ny akkreditering, er interne ”surveys” på tværs af regionsgrænserne. Således fik Station Lyngby tidligt onsdag morgen den 13. maj besøg af et par kolleger fra Nordjylland. De skulle agere i stil med bedømmerne fra IKAS, og på den måde afdække eventuelle mangler, inden det blev alvor med den ”rigtige” survey. Ved at anvende folk fra den anden ende af landet sikrer man, at der kommer friske øjne på, og at processen ikke bliver for ”indspist”. - Men vi kommer ikke som skolemestertyper. Det hele er helt nede på jorden, hvor vi spørger ind til tingene stille og roligt. I bund og grund skal folk jo bare gøre det, som de gør til hverdag, siger Kim Bejlegaard. Han er til daglig ambulancefaglig leder i Vendsyssel med base i Hjørring, og han var afsted sammen med Karsten Holt, områdeleder ambulance i Himmerland. Mange krav Kim Bejlegaard har gennemgået en uddannelse som surveyor, og det er første gang, han er i aktion som bedømmer uden for Nordjylland. Der er som bekendt forskelle i de forskellige regioners instrukser, og derfor har han haft travlt med at læse op på de standarder, som gælder i Region Hovedstaden. Der er flere end 50 standarder inden for blandt andet ledelse og organisation, patientsikkerhed og patientbehandling, som ambulanceoperatørerne skal kunne leve op til. Nogle vitale punkter skal alle medarbejdere kunne på rygraden, mens man med andet blot skal kunne redegøre for, hvor man kan finde den relevante information. Efter opholdet på station Lyngby drog nordjyderne videre til Gladsaxe. Det er planen, at Nordjylland skal igennem re-certificering i uge 37, så Kim Bejlegaard & Co. kan inden da se frem til besøg af nysgerrige kolleger fra en anden del af landet. Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 7 First Aid i Tanzania Fire repræsentanter fra Redder af Verden lærte fra sig både på landet og i storbyen Af Knud Bentholm Kenya Airlines afgår om få minutter, spænd bæltet og næste stop er Afrika... Da døren til flyet efter 11 timer går op i Kilimanjaro lufthavn, er det for tre af os det første møde med Afrikas varme luft- strømme. Rundt om os pakker afrikanske mænd kufferter på små vogne, der suser rundt. Vi tjekker ind til visa med foto og fingeraftryk, dette udløser et venligt, men bestemt smil fra statens mand. Nu er vejen for os åben ud i det ukendte land. Vi er fire reddere fra forskellige stationer, Peter Dam, Johnny Godbersen, Holger Andersen og Knud Bentholm, der er udsendt fra Redder Af Verden (RAV), for at undervise i basal førstehjælp. Primært for at videreuddanne de ambulancefolk, der er i Arusha, men også for at skabe opmærksomhed omkring os selv, og hvad vi kan hjælpe Holger Andersen, Peter Dam, Johnny Godbersen og Knud Bentholm tog en tørn i Tanzania. 8 ∙ Redderen › 38. årgang et land som Tanzania med. RAV er en NGO, som har til formål at hjælpe fortrinsvis udviklingslande med at udvikle og forbedre deres ambulance-, brand- og redningstjenester. Medlemmerne består primært af professionelle brand- og ambulancefolk, der frivilligt tager del i foreningens mål. Passionen for at hjælpe andre er drivkraften bag RAV. Hjertelig velkomst På den anden side af tolden strømmer lyset os i møde, og i silhuet står en lille dansk dame vinkende, sammen med en mand i grøn safaribeklædning. Vi bliver budt hjerteligt velkommen, og ved hjælp fra fem masaier bliver vores bagage båret ud til den ventende Toyota Landcruiser. Vores safariklædte chauffør betaler, efter lidt forhandling, 5000 shilling til vores taske bærer, og så starter køreturen ud af de humplede veje, gennem det frodige land. Det vælter med nye indtryk; varmen, duften, floraen, de tusindvis af mennesker der står langs vejen, der for os har en meget anderledes levevis. Vi kører på en af Tanzanias farligste veje, som har de fleste trafik dræbte, og det er forståeligt nok. For her er et virvar at biler, lastbiler, trækvogne, og motorcykler som myldrer rundt mellem hinanden. Børn, geder, køer og høns følger med i trafikken fra vejkanten ca. 30 cm fra de brølende lastbiler. Pludselig ligger der store grene på vejen for at sænke vores fart, og kort efter ligger der en væltet lastbil i rabatten. Her er rigeligt arbejde til et ambulancevæsen. Samarbejdspartner med stort netværk Vores samarbejdspartner her i Tanzania, den vinkende glade dame der modtog os så hjerteligt i lufthavnen, er Merete Trolle. Merete er formand for ”Arushas venner” og har haft tilknytning til Tanzania siden 1986. Hun startede hernede gennem Mellemfolkeligt Samvirke, og har lavet et hav af humanitært arbejde gennem alle de år. Bygget sundhedsklinikker, brandstationer, skoler, og fået sendt brugt hospitals udstyr herned i store mængder gennem tiden. Merete har opbygget et kæmpe netværk og opnået stor respekt helt fra ministerniveau ned til den almindelige masaikvinde ude på sletten. Merete er et fantastisk inspirerende menneske, som vi er så heldige at få lov at arbejde sammen med. Gennem sine kontakter har hun fået vores 14 dages program op at stå, og alle aftaler kører som på en snor. RAV har som fremtidsplan et håb om at kunne være med til at dygtiggøre de ambulancefolk, der er her og få udannet lokale instruktører. Problemet er at der ingen nødkalde systemer er, altså ingen ”112” funktion, meget få dårlige ambulancer, og manglende politisk vilje/økonomi til at få det op at køre. Derfor starter vi projektet op lidt væk fra vores hoved ide, ved at undervise et safariselskabs chauffører. Dette er for at give os noget medie omtale, og derudover får vi en del af vores kost, logi, og transport betalt under vores ophold hernede. Disse chauffører er desuden godt uddannede, og opholder sig på de farlige veje dagligt. De har alle mobiltelefoner/radioer og kan hvis de møder et større trafikuheld, få overblik og kontakte det lokale politi, med henblik på at få en form for hjælp frem. Her gælder det om at stoppe ”blødningen”, som heldigvis kun er chili ketchup. Morgenen efter står vi for første gang foran vores 20 nye elever, de fleste er klædt i kakigrønt safaritøj, og en enkelt i masaitøj. Lokalet er et muret rum med bliktag, vinduer med jerngitter og ingen glas. Bordene, der lige har været brugt til kursisternes morgenmad, har røde stofduge på. Vi starter ud med en lille præsentation af os selv, hvad vi arbejder med herhjemme, og de fortæller om, hvor mange koner og børn de har. Vi er kommet for at give disse folk undervisning i basal første hjælp. Vi har fem-seks dage til det, og finder hurtigt ud af, at de er topmotiverede og lærenemme. Det går over stok og sten og allerede første dag, har vi et godt indblik i, hvor meget vi kan nå at ”fylde” på dem. Topmotiverede og lærenemme Vi begynder med kroppens livsvigtige systemer, hvilket er lidt tungt, når de regner med, at de skal lære, hvordan man håndterer kæmpe slangebid. Vi bruger den undervisningsform, at hver gang vi har undervist dem en to-tre timer, skal de skiftevis op til væggen, hvor vores plancher hænger og fortælle En af verdens smukkeste udsigter Efter flere timers transport i vores Landcruiser, drejer vi ind af en meget lidt vedligeholdt jordvej. Destinationen er nået; en af Hooper Safaris små turist hyttebyer. Vi bliver modtaget meget venligt ved indgangen med små vaskeklude og friskpresset juice, og en af verdens smukkeste udsigter. Dette bliver vores hjem og arbejdsplads de næste seks dage. Deltagerne på det første hold var meget engagerede og rykkede sig hurtigt. Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 9 til de andre, om alt det de ved om det de er blevet undervist i. De bliver hurtigt dus med modellen og flere af dem er rigtige gode til at lave et show ud af det. Vi var lovet en projektor og havde det fineste PowerPoint show med, men projektoren lå stadig i Arusha, mange timer væk, så heldigvis var Johnny forudseende og havde medbragt en stak fotokopier, hvilket gjorde stor lykke. Projektoren kom heldigvis med bud aftenen efter. Da de var så top motiverede, kørte vi på og nåede gennem: simpel anatomi, første hjælp inkl. HLR, skadestedslære, ABCDE, brandbekæmpelse til husbehov og et hav af spørgsmål, der skulle besvares. Et af svarene kunne være: nej det er ikke en god ide at tage sin masaikniv på 40 cm. og skære konens lårben op, hvis det er brækket, bare for at kikke. Mama Merete ude at spise med sine ”drenge”. Storslået ceremoni Efter fem dages undervisning, med masser af praktiske øvelser, havde vi eksamen, hvor alle kom op hver især og bestod så flot. Dette skulle fejres med overrækning af medbragte diplomer. Hvilket vi gjorde ved en storslået ceremoni hvor District Police Chief, og andre der var noget ved musikken først holdt lange taler på swahili, og derefter højtideligt overrakte diplomerne til kursisterne. Festlighederne blev afsluttet med stegte gedeknogler og lunkent gedeblod ISIA irørt varm mælk. TUN Hele dagen fulgte en journalist fra Daly News Tanzania os, og der kom en stor god artikel i den landsdækkende avis to dage efter. CCO Morgenen ROefter startede safaribilen op MO igen, kørte os til Arusha, og indlogerede A os på Impala, et firestjernet hotel R I med GE AL delvist varmt vand. goye og den safarichef, der havde stillet lokaler og frokost til rådighed. Denne dag blev også fulgt af ”vores” journalist, som lavede endnu en artikel til avisen. Så fulgte et par dage som turist, hvor vi så lidt mere af Tanzania inden flyet landede trygt i Billund igen. Efterfølgende har vi fået at vide, at RAV stadig er meget velkommen i Tanzania. Der kommer en delegation fra Tanzania til Aarhus i juni hvor vi skal mødes med dem sammen med vores samarbejdspartner Merete Trolle. Den følgende morgen så vi frem til den Continental breakfast de reklamerede med i reklamen, hvem drømmer ikke om bacon, små pølser og morgenbrød? Da vi trådte ind i buffeten gik der dog lige et eller andet galt, her stod stuvede ærter og gulerødder, stegt lever, bønner og toast. Dette var selvfølgelig afrikansk Continental breakfast. Uge to i storbyen Efter de stuvede grønsager startede vi på undervisningsuge 2. Denne uge var det ambulancefolk, politi folk, sygeplejersker, læger, lidt chauffører og en healer der skulle have samme tur som i uge 1. Nu var vi kommet til storbyen, og kursiYPTfaldt sterne var lidt mere reserverede,EGog drypvis ind til undervisningen gennem ugen. Kursisterne Y A var ikke alle helt så LIB skarpe som ugen før, men det blev også en god uge, hvor næsten alle bestod. Diplom-ceremonien var denne gang beriget med District Commissioner Kan- A TRE ERI Dagens ret: TI BOU Kogte bananer og stegt ged. DJI AN SUD RA AHA T NIA LI ITA UR MA MA A KIN BURASO F L EGA SEN BIA GAM SAU 10 ∙ N BE IVO E EON C T OAS ON ERO CAM ANA GH L RIA EQU ND ÉA Redderen › 38. årgang EA UIN LG ATO RIA E LIB SÃO AFR A AND YA UG KEN CEN O RY RRA L TRA TOG BIS SIE RI IGE NIN R CAN I A A INE GU GU C BLI EPU AINE A ALI SOM C R E NIG S ERN IA IOP ETH HAD IPE A F IC O UBL GO REP E CON TH ON GAB AND RW I UND BUR IA C I UBL REPGO C I RAT ON OC HE C DEM OF T ZAN ON UNI O C E TH TAN NC PRÍ TOM I LAW MA LA O ANG BIA E IQU MB ZA MO Miniferie på Agerskov Kro og Hotel Midt i det sønderjyske Miniferie med halvpension: 2 retters menu med efterfølgende kaffe og sødt, samt morgenbuffet. Priser pr. person i dobbeltværelse: Overnatninger med halvpension Standard værelse Stort værelse Luksuslejlighed 1 nat 2 nætter 3 nætter 4 nætter 5 nætter kr. 650,kr. 750,kr. 850,- kr. 1150,kr. 1250,kr. 1450,- kr. 1550,kr. 1750,kr. 1950,- kr. 2050,kr. 2300,kr. 2500,- kr. 2500,kr. 2800,kr. 3000,- Tillæg ved enkeltværelse pr. nat kr. 200,Grupperabat ved min. 30 pers. ring og forhør. Receptionen er åben hver dag kl. 7.00 - 18.00 Medlemmer af Reddernes Landsklub kan mod fremvisning af denne annonce få 10% rabat. lpelige æ j h e b r Vi e inger til g l l i t s e b o med s Safari r e t s Ø , l Sort So mper Safari. Hjulda Agerskov Kro og Hotel • Hovedgaden 3-5, 6534 Agerskov Tlf. 74 83 32 28 • Fax 74 83 32 78 • [email protected] • www.agerskov-kro.dk Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 11 Falck styrker udvi i ambulancetjenes Med ansættelse af cand.scient.san. Heidi Vikke, som skal stå i spidsen for Falcks forskning og udvikling i forbindelse med det præhospitale område, har Falck taget et skridt hen imod et yderligere fokus på at bidrage til udvikling af ambulancetjenesten. Her gør Heidi rede for, hvilke områder Falck vil prioritere i forbindelse med den styrkede indsats på området. I Falck anser vi det for en grundlæggende forpligtelse at bidrage til at udvikle af ambulancetjenesten i tæt samarbejde med andre dele af sundhedsvæsenet. Vi samarbejder med landets regioner, sygehusafdelinger, kliniske forskere og materialeproducenter, fordi forskning og innovation er vigtig for at forbedre kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed. Også forbedring af arbejdsmiljø og effektivitet i driften af ambulancetjenesten er og vil fremover være en del af det præhospitale forskningsfokus i Falck. Baggrunden for det forskningsmæssige engagement bunder i et ønske om at bidrage til at sikre, at alle borgere, der kommer til skade eller bliver syge får en hurtig, kvalificeret og værdig behandling af højeste kvalitet. Fonden ledes af et international sammensat såkaldt Medical Advisory Board med internationalt anerkendte forskere. Den støtter et bredt udvalg af præhospitale forskningsprojekter og fremmer den præhospitale forskning via uddeling af priser – Sophus Falck Awards - på anerkendte kongresser samt ved afholdelse af seminarer om præhospital forskning. Falck Foundation har udgivet en vejledning, hvor nye forskere kan hente råd og inspiration til iværksættelse af præhospitale forskningsprojekter. Læs evt. mere her: www.falckfoundation.com. Forsknings- og udviklingsprojekter i Falck I løbet af 2014 har Falck været medaktør på flere forskningsprojekter med fokus på at hjælpe med at forbedre den danske præhospitale indsats. Samtidig har Falck også selv taget initiativ til og gennemført forskningsprojekter. Blandt andet er Falcks vedligeholdelsesuddannelse i Region Syd blevet evalueret som en del af et kandidatspeciale på Syddansk Universitet. Fokus var at måle på reddernes læringseffekt ved teoretisk undervisning og simulationstræning samt at undersøge reddernes tilfredshed og ønsker. Resultaterne medtages i fremtidig tilrettelæggelse af vedligeholdelsesuddannelsen. Falck har en lang tradition for at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter med tilknytning til det præhospitale område og med særlig fokus på, at projekterne kan nyttiggøres i den præhospitale indsats. Falck har derfor gennem mange år bidraget med indsamling af data efter aftale med regionerne og faglig sparring på projekter, der er igangsat og udført af forskere tilknyttet forskningsmiljøer på universiteter og hospitaler. Arbejdet med forskning og udvikling understøttes af Falcks Ambulanceudvalg, der dels medvirker aktivt i projekter, dels skaber de nødvendige relationer til samarbejdspartnerne. For Falck betyder det i sidste ende, at alle ansatte - fra reddere til ledere er inddraget i at fremskaffe data og levere relevant faglig sparring i forskningsprojekter. Falcks forskningsfond: Falck Foundation Falck oprettede i 2008 forskningsfonden Falck Foundation med henblik på at bidrage med støtte til præhospital forskning. Sven Vittinghus, ambulancebehandler, foran den præmierede poster på DEMC6 konference i Odense. Redderen › Nr.5 › Juni ‹ 38. årgang › 2015 ‹ 13 iklingen sten Falck har desuden udført to studier vedrørende hygiejnen i ambulancetjenesten i Danmark. Det første studie omhandlede bakteriel forurening af uniformer i ambulancetjenesten og er publiceret i det internationale tidsskrift BMC og senest præsenteret på den europæiske konference, ECCMID, med flere end 10.000 deltagere. Det andet hygiejnestudie blev udført i tæt samarbejde med den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden samt Frederiksbergs- og Københavns Brandvæsen. Fokus var bakteriel forurening af blodtryksmanchetter efter rengøring. Dataindsamlingen foregik i samarbejde med to ambulancereddere, der viste særligt initiativ i forhold til forskning og præhospital hygiejne. Resultaterne er endnu under publicering og vil derfor først blive offentliggjort senere på året. Ambulancereddere i Falck yder en stor indsats i forbindelse med forskning og udviklingsrelaterede opgaver, blandt andet har en ambulancebehandler fra Region Midt taget initiativ til og udført et mindre studie med formålet at afdække, hvorvidt ambulanceredderes alder påvirker kvaliteten af givne brystkompressioner i forbindelse med hjerte-lunge-redning (HLR). Resultaterne blev anerkendt og præmieret i forbindelse med en præsentation på Danish Emergency Medicine Conference (DEMC) i 2014. Nye tiltag skal styrke præhospital forskning yderligere Afdelingsleder Heidi Vikke under præsentationen af UniStatus på ECCMID, april 2015. Etablering af en erhvervs-Ph.d. i Falck regi I øjeblikket planlægger vi at gennemføre af en erhvervs Ph.d. i samarbejde med Syddansk Universitet og Statens Serum Institut. Initiativet skal blandt andet bidrage til ny viden og styrke et fremtidigt netværk i nationale og internationale præhospitale forskningsmiljøer. Samtidig vil det også bidrage til et kompetenceløft, der sikrer et fremtidigt forsknings- og innovationsarbejde af højeste kvalitet i Falck. Ph.d. projektet kommer til at omhandle hygiejne i det præhospitale miljø. På nuværende tidspunkt eksisterer der meget lidt viden, både nationalt og internationalt, om bakteriel forurening og effekten af forskellige hygiejneindsatser - herunder rengøring af ambulancer og materiel samt vask af uniformer. Derfor vil Falck med fire delprojekter bidrage til en større viden om, hvilke bakterier der findes i det præhospitale miljø og teste effekten ved udvalgte daglige indsatser, der ydes for at begrænse risikoen for smitte i ambulancetjenesten. For at udnytte de muligheder, Falck har internationalt, samarbejder vi i ph.d. projektet med Falcks tyske ambulancetjeneste. Er der en forsker gemt i dig? Nationalt og internationalt vinder præhospital forskning frem. Derfor valgte Falck i 2014 at styrke indsatsen inden for dansk præhospital forskning. Det skete ved at oprette Afsnit for Forskning og Udvikling, som jeg blev sat i spidsen for. Har du som ambulanceredder en god idé til et forskningsprojekt, hører vi gerne fra dig. Vores Afdeling for Forskning og Udvikling kan bidrage med råd og vejledning, praktisk og økonomisk støtte til gode forskningsprojekter, legatansøgning m.v. Send et kort resumé af idéen til dit forskningsprojekt til [email protected], så kigger vi på det. Afsnit for Forskning og Udvikling hører organisatorisk under Falcks korpslægeenhed og har fokus på at facilitere og initiere præhospitale forskningsprojekter. Dertil kommer, at afsnittet også har stor fokus på at støtte og vejlede forskningsparate ambulancereddere. Heidi Vikke Afdelingsleder, Forskning og Udvikling I løbet af 2015 offentliggør vi en politik for Falcks danske bidrag til forskningsindsatsen. Politikken skal danne rammen om de danske forskningsaktiviteter og regulere, hvordan vi forholder os til emner som forskningens uafhængighed og økonomi. Stort fremmøde da Ke Jensen rundede 40 år Fællesarbejdsmiljørepræsentanten har i alle årene været tilknyttet station Taastrup Alle hjørner af garagen på station Taastrup var fyldt med gratulanter, da fællesarbejdsmiljørepræsentant Kenneth Jensen den 13. maj fejrede 40 års jubilæum i Falck. Blandt talerne var brandchef Bendt Trustrup, som kærligt drillende gav Kenneth Jensen nogle ord med på vejen fra deres mangeårige samarbejde. Brandchefen startede med at takke for det store fremmøde, som efter hans Kenneth Jensen er kendt for at være udfordret på stedsansen. Så John Jørgensen (billedet) overrakte på vegne af fællesarbejdsmiljørepræsentanterne et Danmarkskort til jubilaren. På kortet var som en ekstra service ruten indtegnet til Agerskov i Sønderjylland, hvor en del møder i RL-regi afholdes. 14 ∙ Redderen › 38. årgang opfattelse afspejlede, at jubilaren er vellidt og anerkendt for sin store indsats. Sports-entusiast? Bendt Trustrup havde fundet Kenneth Jensens ansøgning fra dengang i 1975, og i ansøgningen erklærede Kenneth Jensen sin store interesse for judo, karate, badminton, motorsport, ridesport og sejlsport. Den interesse er vist svundet Brandchef Bendt Trustrup var ”hovedtaler” ved Kenneth Jensens jubilæum. Finn Olsen, seniorkonsulent i Branchearbejdsmiljørådet (BAR), har i mange år arbejdet sammen med Kenneth Jensen for at fremme arbejdsmiljø og sikkerhed. enneth i Falck noget ind siden, lød det tørt fra Bendt Trustrup. Brandchefen konstaterede, at det er en stor dag for en rigtig Falckmand at fejre 40 års jubilæum. - Og at du er en rigtig Falckmand, kan ingen være i tvivl om – hvis der er nogen, der forsvarer firmaet og kollegerne med næb og kløer, så er det dig, understregede Bendt Trustrup. Han tilføjede, at kløerne – på den gode måde – er blevet lidt mere polerede de senere år. For den yngre Kenneth kunne godt være temmelig hård i filten, mente taleren. - Jeg har lært mange nye gloser af dig, og ikke alle egner sig til en sober tale. Men bag det lidt hårde ydre gemmer der sig et følsomt menneske med et varmt og stort hjerte, lød det fra Bendt Trustrup. Til venstre ved broen Han roste jubilaren for at kæmpe vedholdende og utvetydigt for kollegerne i de sager, der optog ham. Og for altid at være klar til at give en undskyldning, hvis han er faret for hurtigt i tasterne eller – en sjælden gang – har taget fejl. Men stedsansen bliver nok aldrig Kenneth Jensens stærkeste kort, mente brandchefen. Han berettede, hvordan en lastbilchauffør for år tilbage på Odensekanten havde spurgt Kenneth Jensen om vej til Vejle. - Du skal bare over Lillebæltsbroen og så til venstre, sagde Kenneth til chaufføren, som sikkert stadig kører rundt nede i Tyskland et sted, lød det med et smil fra Bendt Trustrup. Barnebarnet Magnus overrakte Kenneth Jensen en gave fra familien, som naturligvis også var mødt op på den store dag. Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 15 Besøg på verdens største præhospitale messe Seks ambulancefolk fra Falck drog med støtte fra Kompetencefonden til Baltimore og fik masser af ny viden og inspiration med hjem Af Ulrik Jørgensen, paramediciner hos Falck Roskilde Verdens vel nok største præhospitale messe! Intet mindre. ”EMS Today” i Baltimore, USA, byder på den nyeste teknologi til det præhospitale arbejde, nyeste forskning og almindelige nice-to-know informationer i en lind strøm. Vi var seks ivrige ambulance-entusiaster, der tog afsted mod Baltimore tidligere i år. Vi havde alle en forventning om at skulle tage ny viden med hjem, viden der i bedste fald kunne skabe overvejelser hos vores foresatte og kolleger. For der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i en nær fremtid er nødt til at gøre op med nogle af vores forestillinger om god praksis, og hvad der er i patienternes tarv. Larynxtuben er målrettet mod det præhospitale EMS Today, der løb over fire dage, var delt i to segmenter. En udstillingsdel, hvor klodens største producenter af 16 ∙ Redderen › 38. årgang præhospitalt udstyr var til stede for at vise de nyeste skud på stammen, samt en undervisningsdel, der indeholdt foredrag og læring om forskning og almindelig praksis. Udstillingen viste os, at vi i lille Danmark, og senest med de varslede opgraderinger af båre- og indladningssystemer, er ganske godt med. Der var ikke meget af det udstyr, vi mødte, som vi ikke allerede havde stiftet bekendtskab med, eller havde i vognene. Dog skal det nævnes, at vi fik en unik indsigt i brugen af LT KING - også kendt som larynxtuben. Det er udstyr som, modsat larynxmasken, er produceret til brug i det præhospitale miljø, og som er helt almindelig i hele USA (er en EMTkompetence) og bruges flittigt i flere nordiske lande. Den altoverskyggende fordel ved denne device (ud over at de også lægges ned blindt), er, at den kan lægges ned under pågående hjertemassage, og at der efterfølgende kan ventileres under pågående hjertemassage. Altså et aggregat, der i langt højere grad tager hensyn til det evige mantra, vi arbejder under - more hands on time (som der ved et par af foredragene også var oplægsholdere, der dokumenterede via forskningsresultater). det skulle være muligt, meget tidligere end før, at se en dalende CRV. I samme foredrag, præsenterede lægen og foredragsholderen også et aggregat der, åbenbart beviseligt, skulle give et øget overlevelsesrate. Idéen bag aggregatet, var at de gav noget øget modstand på indspiration ved ventilation, og dermed tvang mere blod gennem lunger og hjerte, hvorved en øget iltning fandt sted. Seneste nyt om genoplivning Her blev det understreget, hvor vigtigt ”hands on”-tid er. Pointen blev forstærket af et studie fra San Diego, hvor en medicinsk direktør opdagede, at hans ambulancefolk havde alt for mange afbrydelser i deres hjertemassage. Efter en simpel procedureændring steg overlevelsesraten. De få ændringer i arbejdsgangene gjorde, at der var en langt mere kontinuerlig hjertemassage, og derfor en bedre kvalitet. Men der blev også, i dette studie, lagt vægt på trykdybde og rate. Resultatet var en mærk- og målbar forbedring af outcome for genoplivning, hvis trykdybden var præcis fem-seks centimeter og frekvensen var 110-120. Altså noget mere snævert end tidligere. Det var ligeledes overraskende, at disse intervaller har så stor betydning. Penetrerende traumer Overraskende var det også, at flere af vores kolleger bar våben i tjenesten, og endnu flere af dem havde skud/stik-sikre veste på. Amerikanernes forhold til penetrerende traumer er meget mere nært og stærkt end i Danmark. Det gør også, at de har en større erfaring og en bedre forskning inden for området. Først og fremmest ville de som udgangspunkt gerne gøre op med ambulancefolkenes mantra om absolut at skulle in-line-stabilisere alle traumer. Der blev, ifølge deres data for overlevelse i forbindelse med penetrerende traumer, brugt alt for meget tid på håndtering og stabilisering af patienten på stedet. Det gjorde, at den definitive behandling (kirurgisk indgreb) blev forsinket, hvorfor der var plads til forbedring. Et pudsigt faktum var, at den transportform, der havde det bedste outcome Konkurrence om STEMI eller ej Det første foredrag vi var med til, var et såkaldt ”STEMI Showdown”. Det betød i al sin enkelthed, at foredragsholderne havde nogle ekg’er med, som publikum, ved hjælp af en ja/nej-klikker, skulle bedømme som stemi eller ej. Ud over, at den ene af os blev nummer tre i konkurrencen, gik det også op for os, at man bestemt ikke alle steder i USA, kan optage, endsige aflæse, et 12 punkts-ekg. Kardiologen, der var med til at afholde arrangementet, kaldte det for pligtforsømmelse - malpractice. Vi er i Danmark ret godt med, hvad det angår. Tidlig erkendelse og behandling af shock Her blev vi præsenteret for en fingerprobe der, på baggrund af den teknologi vi allerede bruger til at måle saturation med, kunne give en såkaldt CRV (Compensatory Reserve Value). Altså en værdi for hvor meget mere patienten er i stand til at kompensere for et eventuelt shock. Den tidligere detektion lå derfor i, at Amerikanerne har langt større erfaring med de såkaldte penetrerende traumer. Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 17 Deltagerne var: Allan Børge Christensen Sara Veiglin Jan Daniel Allon David Maltesen Astrid Vincent Dinesen Ulrik Jørgensen i forhold til penetrerende traumer, var hvis patienten var blevet smidt ind bag en politibil og kørt hurtigt på hospitalet. Lægen, der underviste, mente dog ikke, at vi derfor skulle forlade alle behandlingsdogmer, men at ambulancefolk verden over, burde bruge mindre tid på skadestedet ved traumer, mindre tid på immobilisering og have mere fokus på hurtig transport. Det er nemlig ikke kun penetrerende traumer, der kræver en kirurgs indgriben, men også de stumpe. I sammen åndedrag var det vigtigt at forholde sig til at behandle på farten. Altså load and go. En anden pointe, der blev fremført her var, at vi hidtil har brugt mange kræfter på at væskebehandle patienterne, men at forskning peger på, at det er direkte skadeligt at pøse for meget væske på. Vi går altså efter et systolisk blodtryk på omkring 90-95, og stopper væskebehandlingen, hvis det bliver højere. Tiden vi bruger på genoplivning Som udgangspunkt behandler vi i 25 minutter med ALS, inden vi overvejer at stoppe behandlingen. Men studiet, der blev præsenteret her, gjorde meget ud af fortæller, at det absolut gav mening at fortsætte helt op til 60 minutter eller mere. Ved asystoli var prognosen ret dårlig allerede efter 15 minutter. Men ved stødbare rytmer var der, selv efter 40-50 minutters genoplivning ca. 25 procents chance for at overleve og være neurologisk intakt. Nøgleordet her er neurologisk intakt, da det er et fremherskende succeskriterium, når vi snakker om genoplivning. Argumentet var her, at en overlevelseschance på 25 procent skal forfølges. Pointen er selvfølgelig, at vi skal Inspired Safety Innovation Tlf.: 4362 4316 E-mail: [email protected] Web: www.fernonorden.dk 18 ∙ Redderen › 38. årgang fortsætte i længere tid, end vi hidtil har gjort, idet der er gode muligheder for et positivt outcome, hvis patienten har en stødbar rytme. Fælles for alle disse nye input er, at de endnu ikke har vundet helt indpas i vores system herhjemme. Derfor er det heller noget, vi som udgangspunkt kan medtage i vores behandling. Men vi kan håbe, at dem der skal tage beslutningerne for den fremtidige behandling, ikke lader sig friste af et dogme om at ”det har vi altid gjort”. Det er ikke helt fagre nye verden, men vi skal nok forberede os på, at sådan noget som immobilisering ikke vil blive brugt nær så meget i fremtiden, fordi det sluger tid og fordi der faktisk er bevist, at spineboardet forværre outcome. Vi skal generelt være åbne for nye tiltag, også selvom de gør op med behandlingsprocedurer, som vi har brugt i årtier. Alt i alt tog vi meget viden og en del gode erfaringer med os hjem fra USA, og håber igen at få chancen for at deltage i lignende konferencer. Der er meget at hente i Guds eget land, idet de bruger lagt flere kræfter på at forske indenfor det præhospitale felt. Gæstestjerner i Washington Planen var et uformelt kig ind hos Washingtons brandvæsen og ambulancetjeneste – men det endte nærmest som et statsbesøg Af Ulrik Jørgensen Vi havde besluttet at tage til USA en dag før selve messen startede, for at besøge Washington DC’s brandvæsen og ambulancetjeneste. Egentlig havde vi håbet at komme til at se en ambulance eller to og måske et par brandbiler. Men der tog vi fejl. Washington Fire Department fire chief Rafael Sa'adah havde planlagt et helt andet besøg, end vi havde forestillet os. Fik privatchauffør Dagen startede med, at vi mødte klokken 09.00 ude på deres avancerede træningsområde, hvor vi fik stillet en privatchauffør til rådighed. Efterfølgende blev vi transporteret rundt til forskellige stationer for at se almindelige enheder, men også væsnets specialenheder. Her fik vi lov til at se deres enheder til håndtering af større skadesteder, deres paramedic-fast response enhed og deres hunde-enhed. Selvfølgelig fik vi også lejlighed til at spørge ind til deres organisation, hvor de villigt forklarede om idéen bag, at alle ansatte skulle kunne køre til ambulancekrævende ture, og alle i princippet skulle kunne sidde på en brandbil. Vi synes, dette var interessant, idet den praksis er noget man i Falck er gået væk fra de seneste år for at satse mere på specialiserede reddere. Messingmærker over alt Efter frokost fik vi at vide, at vi skulle til deres hovedkvarter midt i byen for at møde beredskabschefen Eugene Jones. Mødet udviklede sig til at blive lidt af en overraskelse, eftersom vi pludselig, med sved under armene og subway-fedt ned af trøjerne, befandt os i et konferencelokale med chefen for det hele (ham der trykker Obama i hånden ved specielle lejligheder), deres vognansvarlige for hele Washington, deres medical director, deres pressechef, deres personalechef og en ivrig fotograf. Vi blev adspurgt om forskellige aspekter af den måde, man kørte et redningsfirma på i Danmark, og vi svarede efter bedste evne. Seks dumme danskere i et rum fyldt med chefer med messingmærker over alt. Det overrumplede os totalt. Sidste stop på den gode dag var deres tophemmelige vagtcentral. Her fik vi en snak med deres vagtcentralleder og sad med på telefonen for at høre 911-kald. Meget interessant, men også overraskende, eftersom det blev helt tydeligt hvor meget pres ambulancerne er under i Washington. De har i gennemsnit 20-25 ture på en 12-timers vagt og har hele tiden vagtcentralen i røret med nye ture. Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 19 Udrykningsleder Klaus Nielsen viser det første scenarie. En bil er med betydelig hastighed kørt ind i siden på en anden. Føreren er i så kritisk tilstand, at øjeblikkelig frigørelse skønnes nødvendig. 1 Demonstration i kæderedning Brandfolk hos Falck Lellinge er blevet uddannet til den hurtige frigørelses-metode Den 22. maj havde Brand og Redning Køge samt Falck Lellinge således sat alle beredskabsaktører i Region Sjælland stævne for dels at demonstrere brugen af kæderedning, og dels få en dialog mellem de forskellige aktører om de nye principper. Kun et supplement Effektiv og øjeblikkelig frigørelse af meget kritiske patienter i forbindelse med trafikulykker. Dét er princippet bag kæderedning eller kædefrigørelse, som længe har været anvendt i det nordjyske, og som efterhånden også er taget i brug flere andre steder. Senest er beredskabet i Køge blevet uddannet til at anvende teknikken, hvor man med kæder for og bag på ulykkesbilen ”trækker fronten frem” for at frigøre patienten. 20 ∙ Redderen › 38. årgang Det blev flere gange understreget, at kæderedning – som oprindelig blev ”opfundet” i Norge – kun er et supplement til almindelig frigørelse. Det bør kun tages i brug, hvis trafikofferet er i så kritisk tilstand, at timeglasset truer med at rinde ud ved den vanlige procedure. Liv kommer forud for alt. Det nytter ikke at klippe patienten skånsomt ud af en bil, hvis vedkommende dør i løbet af processen, som det blev forklaret i Lellinge. Ifølge udrykningsleder Klaus Nielsen, som er uddannelsesansvarlig for Falcks brandpersonale i Køge Kommune, kan tidsgevinsten ved kæderedning være ret betydelig. Kræver plads - Med kæderedning kan vi få folk fri på 10 til 15 minutter – vores ”rekord” under øvelse er otte minutter. På almindelig vis med klipper og spreder kan der godt gå fra 45 til 60 minutter, påpegede Klaus Nielsen. Prisen for hurtigheden er de bevægelser eller stød, der kan komme, når der trækkes i bilen, og som ikke nødvendigvis er gavnlige for patienten. Man skal også være opmærksom på, at kæderedning kræver meget plads – mindst omkring 20 meter på hver side af ulykkeskøretøjet. Det skal beredskabets parter – blandt andre politiet – tænke ind, når de lander med deres køretøjer ved ulykkessteder, 2 3 Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at trække en ulykkesbil op fra en grøft eller på anden måde forflytte/trække den (som det sker på billedet), med patienten inden i, for at kunne komme til at kædefrigøre vedkommende. Kæden fra bilens bagende til det tunge brandkøretøj sikrer, at bilen bliver, hvor den er, når spillet forrest på den anden brandbil begynder at trække. 4 5 Med fire klip, to i hver side, sikres det, at bilens front ”åbner” de rigtige steder. Der trækkes forsigtigt i forenden... 6 7 ... indtil der er skabt så meget plads, at føreren nemt kan tages ud. Der blev også eksperimenteret med at trække i bagenden af en ulykkesbil, for at frigøre en eventuel bagsædepassager. hvor en kæderedning virker som en sandsynlig udgang. 8 Øver flittigt OM der skal anvendes kæderedning eller ej vil altid, understregede Klaus Nielsen, blive afgjort af ambulancepersonalet ud fra en vurdering af patientens tilstand. Nogle af Lellinge-redderne har lært at beherske teknikken på et to dages kursus i Randers, mens andre har lært det i Lellinge. Efterfølgende har de alle øvet flittigt hjemme på brandstationen. Masser af skrotbiler, som er blevet droppet fra højden for at illudere kollisionsskader, har været igennem brandfolkenes øvelser, så de er skarpe, når situationen opstår. Endnu har kæderedningen ikke været i anvendelse af Køges beredskab, men det er nok kun et spørgsmål om tid, før øvelserne skal stå deres prøve i det virkelig liv. Politiet og andre aktører fra beredskabet lyttede med interesse, da principperne for kæderedning blev forklaret. Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 21 Skal vi lege? Redderen kiggede forbi til legedage i Den Gamle By, bl.a. med gamle Falck-køretøjer Af redaktør Morten Andersen Trille jernbånd, spille stoffodbold, trille kugler i hul og mange andre gamle lege var temaet, da ”Den Gamle By” i Aarhus havde legedage i starten af maj. Selv om mange af vores nyere kolleger nok ikke kan forestille sig et liv uden computere, tv og mobil telefoner, har der være en tid, hvor der end ikke var tænkt på disse ting, og man måtte derfor selv finde på underholdningen. Børn havde, ud over dem der var så heldige at gå i skole, masser af opgaver i hjemmet, hvor alt foregik med håndkraft. Når der så endelig var tid til at lege, var det med de ting, der umiddelbart var til at få fat på, og var man heldig, havde bagerkonen nogle ”russere” tilovers, disse stykker brød med kanel, var populære hos datidens legebørn. Senere var det en oplevelse at se når Falck bilerne rykker ud med fuld horn musik, mange børn så det som en sport at løbe efter brandbilerne, og i dag som dengang: Falck er der altid. Info-møder om fremtidens ambulanceuddannelse Der har i den seneste tid været afholdt flere møder mellem Dansk Ambulanceråd, RFK, RL, FOA, 3F og CF vedrørende fremtidens ambulanceuddannelse i Danmark. På baggrund heraf – og i lighed med det møde, der blev afholdt hos CF den 1. juni 2015 – holdes der nu en række informationsmøder rundt om i landet. Ved møderne vil konsulent Leif Michael Larsen fra TUR, som er en afdeling under undervisningsministeriet, gennemgå opbygningen af uddannelsessystemet og de forskellige muligheder, der ligger i systemet, eksempelvis professionsbachelor, voksenvideregående-/diplomuddannelser osv. Der vil derefter være mulighed for spørgsmål og diskussion. 22 ∙ Redderen › 38. årgang Der er planlagt følgende møder: 23. juni kl. 15: 3F Sønderborg, Lysvang 29A, 6400 Sønderborg. 24. juni kl. 14: 3F Odense Transport, Skibhusvej 52 B, 2 sal, 5000 Odense 25. juni kl. 18: 3F Transport, Logistik & Byg, Sommervej 5, 8210 Aarhus V 29. juni kl. 13: 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro 29. juni kl. 19: 3F Midtvendsyssel, Nordens Allé 12, 9700 Brønderslev 30. juni kl. 10: 3F Frederiksborg, Milnersvej 41, 3400 Hillerød 30. juni kl. 15: Region Sjælland (adresse følger senere). Møderne er åbne for alle, der er beskæftiget i ambulancetjenesten i Danmark, og vi håber, at så mange som muligt møder op. Der bliver serveret en øl/vand ved møderne. I maj var der Traumekonference på Syddansk Universitet i Odense. Et af emnerne var, hvordan man håndterer pressen præhospitalt og på sygehuset − hvad må og bør man som sundhedsperson udtale sig om? Læs mere i næste udgave af Redderen. God ferie! Redderen ønsker læsere og annoncører en rigtig god sommer. Vi vender tilbage igen medio august. Med venlig sommerhilsen Redaktionen Gsoodmmer! Nr.5 › Juni ‹ 2015 ∙ 23 Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr. 42 506 Rescue Center Denmark søger underviser/instruktør Vi søger en faglærer, primært til det præhospitale område: >> Ambulance og sygetransport Derudover vil det være en fordel, hvis du har kompetence inden for et eller flere af følgende områder: >> Brand (funktionsuddannelse indsats) >> Autoteknik og bjærgning >> Førstehjælp >> Skadeservice >> Køreteknik >> Højderedning (GWO) Hvad skal du beskæftige dig med: >> Du underviser både elever og kursister inden for redderfag, som matcher dine kompetencer >> Du deltager i udviklingsopgaver >> Du arbejder i team Hvad forventer vi: >> Du er uddannet ambulancebehandler eller paramediciner >> Du har minimum 5 års praktisk erfaring >> Du er åben, udadvendt og har lyst til at arbejde med mennesker med vidt forskellig baggrund Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Løn bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Ansøgning: Du kan læse den fulde stillingsannonce og søge stillingen på www.rybners.dk Ansøgningsfrist: 01.07.2015 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 31 eller efter aftale. Storstrømsvej 39 6715 Esbjerg N Telefon 7913 4555 www.rescuecenter.dk Yderligere oplysninger fås hos Afdelingschef Bjarne Knudsen, telefon 7913 4472 / 5122 9058 Afdelingsleder Grethe Gad, telefon 7913 4470 / 2043 1292 Læs mere om os på www.rescuecenter.dk og om hele Rybners på www.rybners.dk
© Copyright 2024