Bachelor opgave
Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Titel (på engelsk) Gruppenr. Mentally and physically disabled people and their right to a sexuality 24 Anslag 88.829 Vejleder Lars Urban Studerende Hold Katrine Ravn Nielsen Jane Skiffard Jensen Anne Nørskov Pvv12x Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 1519 af 16/12-13 § 6 Underskrift: 1 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Indhold Indledning (Fælles) ............................................................................................................................................ 4 Emneafgrænsning (Fælles) ................................................................................................................................ 5 Målgruppe (Fælles)............................................................................................................................................ 5 Problemformulering (Fælles) ............................................................................................................................ 6 Metode (Fælles) ................................................................................................................................................ 6 Empiri (Fælles) ................................................................................................................................................... 7 Case (Fælles) ...................................................................................................................................................... 8 Begrebsafklaring ................................................................................................................................................ 9 Udviklingshæmning (Anne) ........................................................................................................................... 9 Seksualitet (Anne).......................................................................................................................................... 9 Livskvalitet (Anne) ....................................................................................................................................... 10 Udviklingshæmmede og seksualitet set i et samfundshistorisk perspektiv (Katrine) ..................................... 11 Den seksuelle udvikling ................................................................................................................................... 12 Jørgen Buttenschøn (Jane) .......................................................................................................................... 12 Forskellige behovs- og udviklingstrin (Anne)........................................................................................... 18 Delkonklusion I (Jane & Anne) ..................................................................................................................... 20 Livskvalitet ....................................................................................................................................................... 21 Madis Kajandi (Anne) .................................................................................................................................. 21 Siri Næss (Anne) .......................................................................................................................................... 24 Behovspyramiden ............................................................................................................................................ 25 Abraham Maslow (Katrine) ......................................................................................................................... 25 Delkonklusion II (Anne) ................................................................................................................................... 27 Pædagogens rolle ............................................................................................................................................ 28 Susanne Idun Mørch (Jane) ......................................................................................................................... 29 Mille Idehen (Jane) ...................................................................................................................................... 31 Anerkendelse ................................................................................................................................................... 33 Axel Honneth (Jane) .................................................................................................................................... 33 Magt ................................................................................................................................................................ 35 Berit Bae (Katrine) ....................................................................................................................................... 35 2 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Michel Foucault (Katrine) ............................................................................................................................ 36 Habitus............................................................................................................................................................. 37 Pierre Bourdieu (Jane) ................................................................................................................................. 37 Delkonklusion III (Jane).................................................................................................................................... 41 Konklusion (Fælles).......................................................................................................................................... 42 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 45 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 49 3 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Indledning (Fælles) I 1800 tallet og et stykke frem, var det ulovligt for udviklingshæmmede at være seksuelt aktive, da man dengang mente at udviklingshæmmede var en ”race”, der ikke skulle have lov til at reproducere sig, og var til fare for andre. Mange udviklingshæmmede boede dengang også på store centralinstitutioner, hvor afdelinger og sovesale var kønsadskilte, hvilket gjorde at de heller ikke havde mulighed for kontakt med partnere eller skabe sig en seksuel identitet. Udviste de seksuel adfærd, blev det løst med medicin eller kønshormoner, der resulterede i at mange mænd fik kvindelige former, og kvinderne fik skægvækst eller anden maskulin behåring. Men siden da, er der sket en ændring, og synet på udviklingshæmmede og seksualitet er blevet anderledes. Udviklingshæmmede har fået samme rettigheder, som alle andre mennesker, og retten til deres seksualitet er sikret igennem FN’s standardregel nr. 9, stk. 2 fra 1993, som siger: ”Mennesker med handicap må ikke nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. Idet der tages hensyn til, at mennesker med handicap kan have svært ved at blive gift og stifte familie, bør de enkelte lande støtte oprettelse af relevant rådgivning. Mennesker med handicap skal have samme adgang som andre til svangerskabsforebyggende midler samt til oplysning i tilgængelig form om deres seksuelle funktion”.1 Vi ser dem i dag som medborgere på lige fod med os andre, med præcis de samme følelser og menneskelige behov som alle andre, men da manglende mentale ressourcer og begrænsede funktionsniveau er en del af de udviklingshæmmede, betyder det oftest at de har brug for hjælp og støtte til tilværelsen. Da det er meget forskelligt hvilke behov udviklingshæmmede har, og hvordan de kommer til syne, kan det være med til at skabe tvivl om nogle overhovedet har en seksualitet, og har brug for at udleve den. Der er lavet forskellige vejledninger omkring udviklingshæmmedes seksualitet, og ifølge lovgivningen er vi som pædagoger påkrævet at yde hjælp og rådgivning i forhold til deres seksualitet. Trods disse love og vejledninger, virker det ikke altid som om pædagoger i dag kender til dem, eller har gennemlæst dem. Vi har dog igennem vores praktikker, oplevet at det er meget forskelligt hvordan der bliver arbejdet med seksualitet i praksis. Nogle steder har de været meget opmærksomme på borgernes seksualitet, 1 De forenede nationer, standardregel nr. 9, stk. 2 4 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 og f.eks. givet dem plads til privatliv så de kunne udleve deres seksualitet, samt hjulpet dem med at købe forskellige blade og gå til en prostitueret. Vi har desværre også oplevet andre steder, at seksualitet ikke var noget man snakkede om. Det var et tabubelagt emne, og udviste de udviklingshæmmede ikke behov for seksualitet, virkede det nærmest som om, man regnede med de ikke havde nogen seksuelle behov, eller havde brug for at få deres seksualitet udlevet. Der har været meget snak om, hvor langt den pædagogiske praksis er kommet siden 1800 tallet, og det kan diskuteres om den virkelig er kommet så langt. Vi har valgt at beskæftige os med dette emne for at sætte fokus og opnå mere viden om det, da vi igennem nogle af vores praktikker, selv har stået i situationer hvor udviklingshæmmede søgte vejledning eller forsøgte at få en seksuel omgang, hvor vi ikke vidste hvordan vi skulle handle, pga. manglende viden omkring seksualitet. Emneafgrænsning (Fælles) I vores Bachelorprojekt vil vi prøve at belyse nogle af de problematikker, som kan opstå i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet. I denne sammenhæng vil vi bruge seksualitetens udvikling og den seksuelle identitet. Vi vil undersøge om udviklingshæmmede har en seksualitet, og om den er ligesom alle andres. Derudover vil vi prøve at koble begrebet livskvalitet på den udviklingshæmmedes seksualitet, for at finde ud af om deres seksualitet kan være med til at øge livskvaliteten, og om manglen på seksualitet kan begrænse deres livskvalitet. Derudover vil vi se på pædagogens rolle og de krav som pædagogen er underlagt i forhold til arbejdet med den udviklingshæmmedes seksualitet, og i denne sammenhæng de dilemmaer som kan opstå i det pædagogiske arbejde. Målgruppe (Fælles) I vores bachelorprojekt er målgruppen voksne mennesker med nedsat funktionsevne i alderen fra 18 år og opefter. I lovgivningen og retmæssige forhold, er den korrekte betegnelse mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Men vi vil igennem hele denne opgave bruge betegnelsen udviklingshæmmede, da dette bliver brugt i daglig tale. 5 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Problemformulering (Fælles) Har udviklingshæmmede en seksualitet. Hvis ja, er den ligesom andres, og hvordan udvikles den? Kan seksualitet være med til at fremme eller hæmme udviklingshæmmedes livskvalitet? Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet, og hvordan skal det håndteres? Metode (Fælles) Til at begrebsafklare begreberne ”udviklingshæmning” og ”seksualitet”, vil vi bruge LEV – landsforeningen for udviklingshæmmede, samt WHO – World Health Organization. Vi vil benytte os af sexologen Jørgen Buttenschøns bog ”Sexologi” til at beskrive seksualitet, den seksuelle udvikling og den seksuelle identitet hos henholdsvis udviklingshæmmede og mennesker som ikke er funktionsnedsatte. Dette vil vi bruge for at undersøge, om udviklingshæmmedes seksuelle udvikling kan være anderleders på flere punkter og om dette kan have indflydelse på deres seksuelle identitet. Der kan også være forskellige behovs- og udviklingstrin, som pædagogen skal være opmærksom på i forhold til hvordan vejledningen skal gives, og her har vi også brugt Buttenschøn. For at besvare, om seksualitet har betydning for udviklingshæmmedes livskvalitet, vil vi bruge to psykologiske perspektiver på begrebet livskvalitet. Madis Kajandi, som er en svensk psykolog, har et bredt syn på livkvalitet. Han ser både på den subjektive side af livskvalitet og den objektive side i form af livsbetingelserne som mennesket lever under. Siri Næss, der er norsk psykolog, bruger begrebet livskvalitet som en subjektiv oplevelse. Vi vil bruge disse perspektiver på begrebet livskvalitet, for at finde ud af om seksualitet kan give livskvalitet, og om manglende seksualitet kan hæmme livskvaliteten. Derefter vil vi benytte os af Abraham Maslows teori om behovspyramiden ud fra en seksuel vinkel, for at belyse hvilke behov der skal opfyldes for at opnå selvrealisering, og hvilke problematikker der kan opstå for den udviklingshæmmede i at opnå selvrealisering. Til pædagogens rolle, vil vi bruge Susanne Idun Mørch til at beskrive de tre P’er – personlig, privat og professionel, da man som professionel pædagog skal kunne skelne mellem disse i praksis. Det er også vigtigt at man som pædagog kender til sine egne grænser, og kan fortælle de 6 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 udviklingshæmmede hvor grænserne går, på en professionel måde. Til dette vil vi bruge Mille Idehen. Dernæst vil vi bruge Axel Honneths begreb om anerkendelse, da begrebet er væsentligt i forhold til udviklingshæmmedes seksualitet og identitet. Vi vil bruge denne teori, da den kan hjælpe med at give en forklaring på, hvad manglende anerkendelse kan gøre for den udviklingshæmmedes seksualitet og identitet. Samt hvordan man med en anerkendende tilgang kan hjælpe og støtte den udviklingshæmmede med deres seksualitet. For at kunne beskrive magtforholdet mellem pædagog og den udviklingshæmmede, vil vi bruge Michel Foucault, samt Berit Baes teori om definitionsmagt, for at blive mere bevidste om den magt vi bruger i praksis. Vi vil til sidst benytte Pierre Bourdieus teori om habitus, kapitaler og felt til at give et sociologisk perspektiv på de holdninger og normer som kan opstå i samfundet. Denne teori kan være med til at belyse, hvorfor nogle pædagoger reagerer som de gør i forhold til udviklingshæmmede seksualitet. Vi vil igennem bearbejdelsen af de tre problemformuleringer, komme ind på pædagogens rolle i forhold til de forskellige emner. Til vores opgave har vi valgt at lave et interview med en seksualvejleder i Viborg kommune. Vi har valgt at lave vores interview på baggrund af Brinkmann & Kvales interviews processer. Vores interview er et kvalitativt interview, ud fra en hermeneutisk – fænomenlogisk tilgang, hvilket vil sige at det er en subjektiv vurdering. Vi har også valgt at benytte os af en fiktiv case på baggrund af tidligere oplevelser, til at belyse nogle af de dilemmaer der kan opstå i arbejdet med seksualitet. Empiri (Fælles) For at kunne indsamle empiri til opgaven, omkring pædagogers viden om udviklingshæmmedes seksualitet, har vi været ude og interviewe en seksualvejleder i Viborg kommune. Han arbejder til dagligt på et dagtilbud for udviklingshæmmede. Vi har også valgt at skrive en fiktiv case, på baggrund af nogle af vores oplevelser i praktikkerne. Casen illustrerer nogle af de dilemmaer omkring seksualitet, man kan møde i det pædagogiske arbejde. Vi har valgt at bruge disse til at koble teori til praksis. 7 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Case (Fælles) Bruger X er bosat på en døgninstitution for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Her bor borgerne i hver deres lejlighed i to forskellige boligblokke, med et fællesrum i midten. På stedet er der tilknyttet to nattevagter, og minimum 4 pædagoger er på arbejde om dagen og aftenen. Bruger X har Downs syndrom og er meget seksuelt fokuseret. Bruger X har en kæreste, som bor på et andet bosted, og af og til besøger de hinanden. Bruger X er glad for sin kæreste, og er nået til det punkt hvor han gerne vil have sex og udforske seksualiteten. Når bruger X spørger pædagogerne om hjælp på bostedet, lukker pædagogerne af og siger det ikke er dem han skal snakke med om det. En dag bruger X, er ved at gøre sig klar til at besøge kæresten, opsøger han en af pædagogerne der er på arbejde. Han spørger pædagogen hvad man skal gøre når man har sex. Pædagogen afviser ham, og fortæller bruger X at hun synes det er en dårlig idé, og hvis han ønsker at gøre det, skal han søge vejledning ved sin kontaktperson. Bruger X går herefter ned og gør sig færdig og tager afsted. 8 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Begrebsafklaring Udviklingshæmning (Anne) Ifølge LEV2, landsforeningen for udviklingshæmmede, er der i Danmark ca. 36.000 udviklingshæmmede. LEV definerer udviklingshæmning som at ens personlige udvikling går langsommere end normalt. Dette kan også betyde at udviklingshæmmede ikke når så langt i deres udvikling som andre.3 WHO’s diagnoseliste ICD-10, definere udviklingshæmning som: "en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, det vil sige de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder".4 Udviklingshæmning kan være en følge af f.eks.: Arvelige faktorer (f.eks. visse stofskiftesygdomme samt arvelige kromosomfejl) Kromosomfejl Skader, der opstår i fostertilstanden (pga. f.eks. overdreven alkoholindtagelse, overdreven rygning eller infektionssygdomme hos moderen) Iltmangel under fødslen For lav fødselsvægt (som følge af for tidlig fødsel) Mangel på motorisk, social og sproglig stimulering i barndommen (ses næsten ikke i Danmark i dag) Hjerneskade opstået efter fødslen pga. en ulykke eller sygdomme5 Seksualitet (Anne) WHO definerer seksualitet: ”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og 2 Landsforeningen LEV: Udvikling for udviklingshæmmede Landsforeningen for udviklingshæmmede, 2015 4 Socialstyrelsen, 2015 5 Landsforeningen for udviklingshæmmede, 2015 3 9 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 intimitet. Den bliver udtrykt i den måde vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret”.6 Seksualitet indebærer altså meget mere, end blot det at have sex. Seksualitet er en del af det at være et menneske, og indgår i ens personlighed. Når man snakker om seksualitet er der forskellige seksuelle behov. Fysiske behov: Kropskontakt, kys, kram og nærtegn, seksuelle fornemmelser og ønsket om at tilfredsstille sig selv ved onani eller samleje. Psykologiske behov: tanker og drømme om seksualitet, erotiske fantasier og forestillinger, ønsket om at høre sammen med nogen – være elsket, og selv elske nogen, at få en form for kæreste (skole-, status-, drømme-, ”kysse-kramme” kæreste) og sidst samleje.7 De seksuelle behov er medfødte, men kan opleves meget forskelligt. Det at have en seksualitet, og retten til at udøve denne, er en menneskeret, der er sikret igennem FN’s standardregel nr. 9, stk. 2.8 Livskvalitet (Anne) Ifølge serviceloven § 1, stk. 2 § 1. Formålet med denne lov er Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.9 Efter denne lov betyder det derfor, at vi som professionelle pædagoger er pålagt at arbejde med udviklingshæmmedes livskvalitet, og prøve at forbedre den. Men hvad er livskvalitet? Ifølge Bjarne Lenau Henriksen høres livskvalitet som et godt ord, der handler om at livet har værdi. Det lyder som noget alle mennesker burde have, og er blevet et modeord der især bruges i reklamebranchen til at markedsføre produkter.10 6 Idehen, 2013, s. 15 Buttenschøn, 2001 s. 33-34 8 De forenede nationer, standardregel nr. 9, stk. 2 9 Serviceloven § 1, stk. 2 10 Henriksen, 2007, s. 19 7 10 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Livskvalitet defineres som det at have et godt liv, og at hvert enkelt menneske føler at deres liv er værd at leve. Det er grundlæggende det enkelte menneskes helt personlige oplevelse af, at noget er godt og ønsket. Det er kun det enkelte menneske der kan afgøre om livet har værdi, men omgivelserne spiller en afgørende rolle, for om man føler det er værdifuldt. Livskvalitet kan forstås som en proces der hele tiden er i udvikling. Det er ikke en tilstand man kan nå frem til og blive i.11 Udviklingshæmmede har i dag retten til at udleve deres seksualitet, igennem FN’s standardregel nr. 9, stk. 2, men sådan har det ikke altid været. Udviklingshæmmede og seksualitet set i et samfundshistorisk perspektiv (Katrine) Igennem det sidste århundrede, har menneskesynet på udviklingshæmmedes seksualitet ændret sig markant. Nu om dage er seksualitet og kønsidentitet ikke et tabu i samfundet. Derimod er det helt normalt at være tiltrukket af en person af samme køn, det vil sågar være mere atypisk ikke at være seksuelt aktiv og undertrykke behovet for seksuel berøring. De udviklingshæmmede har også gennemgået en forandring. I 1800 tallet var det forbudt for de udviklingshæmmede, at være seksuelt aktive, da man dengang antog denne ”race” ikke skulle gengives videre til reproduktion. I 1929 kom sterilisationsloven. Dette betød, at totalinstitutionerne havde bemyndigelse til at sterilisere de debile udviklingshæmmede, da man mente de var til fare for samfundet. Det samme blev gældende i 1934 med den nye sterilisations- og kasterationslov.12 Man mente, at den degeneration som udviklingshæmmede var i besiddelse af, kunne nedarves.13 Det var således de bedst stående udviklingshæmmede med en IQ over 56, der blev anset som de mest farlige.14 Der var også en overbevisning, at ”idioterne” og de sværere udviklingshæmmede med en IQ under 55 pga. deres funktionsnedsættelse var sterile og ikke seksuelt aktive. ”Anstalterne blev til store institutioner, der blev ledet af læger. Lægerne diagnosticerede de åndsvage og rubricerede dem efter deres diagnose og funktionsniveau”.15 Her kan man stille sig undrende overfor om den popularitet, som sterilisation og kastration havde, skyldes omsorgspersonerne. Tallenene viste, at 1645 udviklingshæmmede mænd og 3538 kvinder 11 Henriksen, 2007, s. 21 Toft, 2000, s. 19 13 Toft, 2000, s. 14 14 Toft, 2000, s. 19 15 Toft, 2000, s. 11 12 11 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 blev steriliseret over en periode på 31 år, altså fra 1929-1960. De udviklingshæmmede var underlagt kontrol af eventuelle kønssygedomme, hvilket for nogle var en livslang proces.16 I 1911 blev Livø-anstalten oprettet. Livø-anstalten var for de særdeles ”farlige” udviklingshæmmede mænd. Fælles for disse udviklingshæmmede mænd var de der overtrådte reglerne på totalinstitutionerne. Det var udviklingshæmmede som skulle gemmes væk til et sted, hvor de ikke var til fare for andre. På Livø, blev mændenes seksuelle adfærd observeret, og denne adfærd havde betydning for, om de kunne komme der fra. Seksualitet blev et faresignal på Livø, eftersom opgaven bl.a. gik ud på at forhindre reproduktion. For at opnå udgangstilladelse, var det observerbart, at man ikke viste tegn på seksuelle lyster. Ligesom på totalinstitutionerne var en nogenlunde sikker vej til udskrivning, at blive steriliseret eller kastrereret.17 De udviklingshæmmede kvinder var ligeledes placeret på Sprogø for at blive socialt isoleret, for at undgå en fare for samfundet, for deres tendens til et letlevende liv og reproduktion.18 Som tidligere nævnt, lavede De Forenede Nationer - FN i 1993 et sæt standardregler, hvori der står om udviklingshæmmedes seksualitet og samliv; ”Mennesker med handicap må ikke nægtes mulighed for at opleve deres seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre.” Udviklingshæmmede har altså i dag retten til at opleve seksualitet, kærlighed og forældreskab.19 I det følgende afsnit, beskrives den seksuelle udvikling for at kunne besvare vores første problemformulering. Har udviklingshæmmede en seksualitet. Hvis ja, er den ligesom andres, og hvordan udvikles den? Den seksuelle udvikling Jørgen Buttenschøn (Jane) Seksualitet og hvordan ens seksualitet bliver skabt igennem livet, hænger sammen med den seksuelle identitet man har. Den seksuelle identitet er nært knyttet til individets selvopfattelse og er 16 Toft, 2000, s. 21 Toft, 2000, s. 12-13 18 Toft, 2000, s. 13 19 Kirkebæk, 1997, s. 9 17 12 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 derfor baggrund for vores selvtillid, selvværd, selvrespekt og selvsikkerhed.20 Derfor kan den seksuelle identitet være en del af grundlaget for den måde vi forstår og opfatter os selv på, både individuelt og i samspil med andre. Den seksuelle identitet er en livslang proces i vores seksuelle udvikling, som starter i 4-5 års alderen. Der sker en seksuel modning igennem barndommen, hvor barnet kommer til at få ny viden og vil gøre sig erfaringer omkring deres seksualitet. Jørgen Buttenschøn mener at man i den seksuelle udvikling kan skelne mellem de naturlige arveanlæg, de seksuelle behov og lyster individet er født med f.eks. erogene zoner, og de regler og normer man bliver opdraget med. I barndommen vil individets selvfølelse og tro på egne chancer vokse frem og der vil i den sammenhæng blive dannet personlighedstræk, som vil præge den selvopfattelse og forståelse af éns egen seksuelle identitet, som vil vare resten af livet.21 I forhold til udviklingshæmmede som optræder med en uhensigtsmæssig eller bizar seksuel adfærd, mener Buttenschøn, at dette kan skyldes; ”… en fejlagtig eller uheldig seksuel udvikling på tidligere alderstrin.”22 Hvis man skal forstå de problemer en udviklingshæmmet kan have i forhold til sin seksuelle identitet, skal man først prøve at se på, hvad en normal seksuel udvikling er. De fleste menneskers seksuelle udvikling kendetegnes, med en model med fem faser som Buttenschøn har lavet. De fem faser er trygheds- og sansefasen, selvstændighedsfasen, kønsidentifikationsfasen, den skjulte fase og pubertetsfasen23. Trygheds- og sansefasen 0-1½ år Det nyfødte barn kan sammenlignes med et totalt handicappet individ, som kun vil overleve fordi nogen tager sig af det, og de har medfødte reflekser. Ved barnets mund er der en erogen zone. Ved berøring giver det barnet en lyst og det starter sutterefleksen. I denne periode sanser og oplever barnet med hele kroppen og det er derfor vigtigt for den seksuelle udvikling, at barnet får god og lang tid til at ligge trygt i moderens arme. En forudsætning for et godt seksualliv, er at man føler sig tryg i armene på sin partner. Moren er derfor med til at skabe de grundlæggende forudsætninger for barnets voksne seksualliv. 20 Buttenschøn, 2001, s. 15 Buttenschøn, 2001, s. 37 22 Buttenschøn, 2001, s. 37 23 Buttenschøn, 2001, s. 39-46 21 13 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Fejludvikling De forældre som får et handicappet barn kan komme i en krise og kan føle sorg over at det barn som de forventede, ikke kom. De kan reagere med en synlig skuffelse, som kan give barnet en følelse af at være anderledes og mindre værd. Nogle forældre affinder sig med sorgen og bestemmer sig for at det ikke skal gå ud over barnet. Dette kan ende i overdrivelse af kærlighed og omsorg, som kan gøre barnet passivt og tryghedssøgende. Begge dele kan gøre det vanskeligt for barnet at skabe sin egen personlige seksuelle udvikling.24 Selvstændighedsfasen 1½-4 år I denne fase vil barnet være i stand til at gøre sine egne erfaringer. Det vil udforske og pille ting fra hinanden. Barnet vil løsrive sig fra sine primære opdragere og vil gøre tingene selv. I denne fase skal man gå i gang med opdragelsen. Der udvikles en erogen zone ved barnets endetarmsåbning og barnet vil finde ud af, at det er dejligt at pille sig selv i numsen og vil opleve afføring som et nyt legetøj, som kan smøres og modelleres med. Nogle forældre vil i denne fase skælde barnet ud, hvilket kan være en skamfølelse for barnet, som kan sætte sig i barnets personlighed og virke hæmmende på dets forståelse af egne seksuelle lyster. Forældrene skal i stedet rose barnet og give det kærlighed. For uden denne kærlighed og ros kan barnet få en blokering eller et knæk, som kan følge barnet som et seksuelt traume resten af livet. Fejludvikling Forældrene er måske ikke kommet igennem deres krise og der kan derfor forekomme en overbeskyttelse og omsorg som kan ende ud i et uselvstændigt og hjælpeløst barn. Resultatet kan være at barnet har manglende selvtillid og ikke er selvstændig. Barnet kan derfor få problemer med at takle og forstå de nederlag og konflikter der hører med til ungdommens forelskelser. Det kan også være med til at barnet får en falsk og urealistisk forståelse af egne kræfter og vil komme til at leve et pseudoliv med manglende forbindelse til virkeligheden. De har et falsk billede af virkeligheden, fordi de ikke kan magte den virkelighed som de lever i. Dette kan f.eks. være at man omtaler personalet som sin kæreste eller altid fortæller andre om alle de kærester man har. Andre udviklingshæmmede kan i denne fase opleve at blive truet eller opdraget til at opleve kroppen, afføring og sex som noget skammeligt og negativt. Disse børn kan blive så fastlåste i deres 24 Buttenschøn, 2001, s. 47-48 14 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 seksuelle udvikling, at de får en følelse af skam, når de mærker deres seksuelle lyster resten af livet.25 Kønsidentifikationsfasen 4-6 år I denne fase skal barnet ”beslutte” sig for, om det vil ”påtage” sig sit køn. Barnet vil begynde at få fokus på forskellen mellem de to køn, som ikke var der tidligere. Pigen bliver forelsket i faren og drengen i moren. Jalousi vil forekomme imod forældrene af eget køn. Følelserne hos barnet er kraftige og hvis de ikke kommer positivt på plads, kan det få en stor betydning for frigørelsesprocessen i puberteten. Udviklingen foregår via imitation og identifikation. Man imiterer forælderen af eget køns ydre adfærd og identificerer sig med deres meninger og holdninger. Så en pige bliver til en kvinde og en dreng til en mand. Derfor er det vigtigt at børnene har voksne som de kan efterligne og udvikle sig efter. Hvis dette ikke finder sted, kan der udvikles en skyldfølelse som i lighed med skam, kan hæmme den seksuelle udvikling. Fejludvikling I denne fase er der mange af de udviklingshæmmede der forsætter deres uselvstændighed og de mangler jævnaldrende og ligestillede at konkurrere og måle sig med. De opholder sig mest med forældrene i hjemmet og er derfor meget følelsesmæssigt knyttet til dem.26 Den skjulte fase 6-12 år. I denne fase modnes børnene og de udvikles socialt. De bliver undersøgende og interesseret i deres seksualitet. De finder hurtigt ud af at voksne ikke bryder sig om åbenlyst seksualitet, og derfor gør de det når forældrene ikke er til stede. Barnet er nysgerrig på alt det nye de lærer om deres seksualitet og suger informationer til sig med seksuelle bøger, frække film og sjofle tegninger. Børnene skaber en skjult kultur og deler viden med hinanden. Fasen regnes afsluttet når barnets hypofyse begynder at producere hormoner og kønsmodningen starter. Det sker ved drengene når deres stemmer går i overgang, deres testikler falder på plads og der opnås sædafgang. Ved pigerne sker det når der dannes bryster, talje, hofter og de bliver sværmeriske og romantiske. For begge køn begynder de at udvikle sig fysisk og det kan skabe en usikkerhed om hvordan de ender med at være kropsligt. De vil begynde at undersøge deres kønsorganer og vil prøve forskellige masturbationsteknikker. Barnet er meget sart på det tidspunkt og vil ikke have voksnes indblanding. 25 26 Buttenschøn, 2001, s. 48-49 Buttenschøn, 2001, s. 49 15 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Fejludvikling I skolen møder den udviklingshæmmede sit første intellektuelle nederlag. De indlæringsproblemer som udviklingshæmmede har, kan ikke længere skjules for omverden og det går op for dem at de er anderledes. Hvis deres selvtillid er dårlig i forvejen, kan de nemt komme til at føle sig udenfor. Det er derfor ikke nemt for dem at udforske og udveksle viden om deres seksualitet.27 Pubertetsfasen 12-18 år. I denne fase skal man finde sin egen livstil og den unges seksuelle livstil vil blive dannet. Alle de tidligere års seksuelle udviklinger samles, så individet kan fremstå som en integreret person. Puberteten er det der markerer overgangen fra barn til voksen og dette kan være en svær proces for mange. De er præget af usikkerheden ved fremtiden og den tryghed i forældrene, og der veksles mellem de drømme og fantasier de unge har for sig selv og sit liv. De skal finde ud af hvilken voksenrolle de skal vælge og derfor afprøves der forskellige roller. Disse roller er en del af at prøve at løsrive sig fra forældrene, og det kan forældrene opleve som trods og som en negativ adfærd. Men det er udelukkende den unges forsøg på at finde sin egen livstil. Hvis det bliver betragtet som en udvikling, er det lettere at forstå hvor betydningsfuld den er. Når puberteten er ved sin afslutning, begynder den selvstændige voksentilværelse og ens seksuelle liv. Fejludvikling For udviklingshæmmede er denne fase den sværeste af alle udviklingsfaserne, da det ofte går galt her, og de færreste slipper igennem uden hjælp. Mange udviklingshæmmede forbliver børn i deres forældres øjne igennem deres seksuelle liv. De går direkte fra at være små børn over til at være ”store” børn, til at blive gamle børn på pension. Disse udviklingshæmmede bliver aldrig en udviklet voksen. Som alle andre unge er deres kroppe fyldt med uforløst seksualitet, men de udviklingshæmmede ved bare ikke helt hvad det er, og hvad der skal ske med den.28 Der er mange der slipper godt igennem disse fem faser, men der er nogle mennesker, der bliver blokeret eller hæmmet følelsesmæssigt og seksuelt ifølge Buttenschøn. Det er ikke alle udviklingshæmmede som er fejludviklet i deres seksualitet.29 Men der er mange som vil agere som børn i deres adfærd og forståelse, selvom de kropsligt vil vokse som andre unge. Buttenschøn 27 Buttenschøn, 2001, s. 50 Buttenschøn, 2001, s. 50-52 29 Buttenschøn, 2001, s. 47 28 16 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 mener at årsagen til dette, er den nedsatte intelligens hos de udviklingshæmmede, som gør det svært at forstå alt det der sker i forbindelse med den seksuelle udvikling. 30 Men det kan også være et problem at omverdenen, forældrene og samfundet ikke altid har haft forståelse, været rustet og har haft nok viden, til at kunne hjælpe den udviklingshæmmede med deres udvikling og seksualitet. Der kan også være problemer af mere fysisk karakter som ligger til grund for en seksuel fejludvikling som, deformiteter eller mangelfuld fysisk udvikling. Men de fleste fejludviklinger sker altså på baggrund af en manglende forståelse og accept fra forældre og pædagogerne. 31 Man kan derfor som forældre eller pædagoger være for overbeskyttende eller overfuse i så stor en grad, at det udviklingshæmmede barn kan fejludvikles i den seksuelle udvikling. Den udviklingshæmmedes identitet kan blive truet og der vil være en risiko for at barnet bliver usikkert og mangler selvtillid. Dette vil betyde at den udviklingshæmmede ikke opnår et kendskab til sin egen krop og egne seksuelle behov og lyster. Som pædagog er det derfor vigtigt at have kendskab til de seksuelle udviklingsfaser og de påvirkninger som de kan have på den udviklingshæmmedes seksuelle identitet. Det vil kunne ændre på den opfattelse man kan have til den uhensigtsmæssige adfærd som den udviklingshæmmede kan have, så man i stedet kan hjælpe og støtte dem i deres seksualitet. Det er vigtigt at pædagogen i situationen med bruger X, hvor han søger råd om sex, har fokus på at han bliver støttet i hans seksualitet. For når han selv søger hen til pædagogerne for at få hjælp, er det en nødvendighed at tilbyde ham den hjælp han har brug for til sin seksualitet, så hans seksualitet ikke bliver mere fejludviklet end den er. Det er vigtigt at pædagogerne er opmærksomme på at udviklingshæmmede er stærkt afhængige af deres primære kontakter, altså familien og pædagogerne og at de derfor skaber muligheder for, at den udviklingshæmmede får lov til at udvikle sig optimalt. Hvis der ikke bliver støttet op omkring dette, kan det gøre at den udviklingshæmmede skaber en usikker og mangelfuld seksuel identitet, som vil gøre at den udviklingshæmmede føler sig som en større afviger i samfundet end selve handicappet personen har. 30 31 Buttenschøn, 2001, s. 47 Buttenschøn, 2001, s. 47 17 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Forskellige behovs- og udviklingstrin (Anne) Selvom udviklingshæmmede har de samme fundamentale behov, som alle andre mennesker er det meget forskelligt i hvor stor grad behovene kommer til syne. Buttenschøn har lavet en opdeling, for at komme med en mere korrekt beskrivelse. Opdelingen skal ses som et resultat af den seksuelle opdragelse, og de muligheder der har været, for at man har kunnet udvikle og afprøve sig selv seksuelt, og ikke i forhold til funktionsniveau. De, der ikke viser behov/interesse for sex Nogle pårørende og pædagoger kan påstå at der er udviklingshæmmede der ikke udviser nogen seksuelle behov. Buttenschøn mener dog, at hans erfaring er, at man igennem nærmere observation, kan observere at de har præcis de samme behov som andre, men at omgivelserne af forskellige årsager, måske ikke har bemærket det. Derfor mener han, at man som professionel pædagog, har pligt til at foretage en grundig observation. De, der selv klarer deres seksuelle udvikling Der findes også mange udviklingshæmmede der selv klarer deres seksuelle udvikling, uden nogen særlig hjælp eller støtte. Her er det vigtigt at man som pårørende og pædagog, holder sig i baggrunden, og kun griber ind hvis personen beder om hjælp. Man kan dog: - Sørge for et seksualvenligt miljø, f.eks. give plads til at de udviklingshæmmede kan være uforstyrret på deres værelser eller lejligheder. - Undgå at tale negativt om de unges seksuelle udvikling. Man skal derfor undgå at komme med negative kommentarer om deres påklædning, sminke, frisure og adfærd, men i stedet prøve at rose eller komme med alternativer. - Snak ikke negativt om sex. - Vis at du ikke skammer dig over sex. Selvom alle har sin helt egen opfattelse af seksualitet, og nogle finder det meget privat at snakke om, må man som pædagog finde en balance om hvad der er privat, og hvad der er åbent. - Anskaf egnet materiale til institutionen. Man kan anskaffe bøger og blade til en passiv seksualorientering. Lade dem stå fremme, men ikke pres de udviklingshæmmede til at læse dem. Man skal blot give rum og privatliv, til at det er muligt og personen ikke føler det ubehageligt. 18 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 De, der kan lære at overtage ansvaret for deres egen seksualitet Denne gruppe omfatter de fleste mennesker, også blandt psykiske udviklingshæmmede. Her er det vigtigt at pædagogen er åben, forstående og kommer med den rette vejledning. Alle har ikke den samme opfattelse af seksualitet, derfor må pædagogen hjælpe med at finde ud af hvad det præcist er den udviklingshæmmede ønsker. De, der skal have hjælp for at få deres seksuelle behov tilfredsstillet Færre, end de fleste tror, har brug for særlig og direkte hjælp, for at kunne få forløsning for deres seksuelle behov. Det kan være mennesker der har fysisk nedsat funktionsevne, hvilket kan betyde at de har svært ved at flytte sig rundt, eller have problemer med at bevæge forskellige kropsdele som f.eks. armene. De skal måske have hjælp til at komme i kontakt med deres partner, eller hjælp til at bruge deres hjælpemidler. Her skal man som pædagog skelne mellem de personer, der selv kan give udtryk for deres ønsker, og direkte beder om hjælp og så de personer, hvor man først skal finde ud af hvilke behov de har, og hvordan man derefter på bedst måde hjælper til at tilfredsstille disse behov.32 Det er derfor vigtigt at man som pædagog ude i praksis, er bevidst om denne opdeling og kan placere de udviklingshæmmede i de forskellige, så man ud fra denne opdeling kan agere bedst muligt i vejledningen om seksualitet. Vi har selv oplevet i praksis, at nogle udviklingshæmmede efter vores opfattelse slet ikke udviste seksuelle behov, men da seksualitet er et basalt behov der er i os alle, er det vigtigt at vi igennem observationer, finder ud af hvad det er for nogle behov de udviklingshæmmede har, og hvordan vi kan hjælpe dem med at tilfredsstille dem. Som vi kan se i casen viser bruger X interesse i at have sex. Vi kan ikke ud fra casen se om han har søgt yderligere hjælp i forhold til andre seksuelle behov, men han giver udtryk for at han ikke ved hvordan man har sex, og gerne vil have pædagogens vejledning. Det kunne tyde på at han selv kan tage ansvar for hans seksuelle udvikling og seksualitet, når han først har fået vejledning fra pædagogen. Desværre afviser pædagogen ham, ved at synes det er en dårlig ide, og hvis han virkelig ønsker at gøre det skal han søge hjælp fra sin kontakt person. Ud fra Buttenschøn, burde pædagogen i stedet have vist åbenhed og forståelse, og kommet med den vejledning bruger X havde brug for. Pædagogen kunne også give bruger X materiale i form af blade eller film, så han kunne have søgt hjælp igennem disse, og måske blevet klogere på den måde. 32 Buttenschøn, 2001, s. 55-61 19 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 I interviewet med seksualvejlederen, blev der spurgt om, hvordan han synes udviklingshæmmedes seksualitet er anderledes end andre og hans svar var: ”Fordi de er udviklingshæmmede? Det der er forskellen er de ikke har forståelsen og ved ikke hvorfor de gør som de gør. De har ikke de samme hæmninger som vi har. Hvis de ser en de vil gøre noget ved, går de måske hen og gør det, de har ikke samme filter. Derefter mener jeg generelt at alle mennesker har en seksualitet og har behov for at udleve den, men har større eller mindre muligheder for at få det gjort selv, det kræver måske man har folk omkring sig til at hjælpe med det. Alle mennesker er født som seksuelle væsner. Man kan ikke negligere. Man kan ikke bare lukke øjnene og lade være med at snakke om det. Jeg har oplevet mange steder hvor man bare lukker øjnene, selvom vi er forholdsvis moderne og fri.”33 Seksualvejlederen fortæller at alle mennesker har en seksualitet uanset om man er udviklingshæmmede eller ej, og at man har behov for at udleve den. Den kan bare ligge på forskellige stadier og hvor meget hjælp og vejledning man skal bruge for at få udlevet sin seksualitet. Delkonklusion I (Jane & Anne) Udviklingshæmmede har ikke altid den samme seksuelle udvikling som andre, og derfor kan det resultere i en anderledes seksuel identitet og adfærd. Men de har stadig de samme behov for at få udlevet deres seksualitet, da det er et basalt behov alle mennesker har uanset handicap eller ej. I arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet, skal pædagogen forsøge at opnå at deres seksuelle udvikling bliver bedre og derved også deres seksuelle identitet, da denne identitet er baggrund for deres selvopfattelse, selvværd, selvtillid og selvrespekt, som vi bringer med ind i den seksuelle relation til andre og os selv. Det er derfor vigtigt at man har forståelse og accept for de fem udviklingsfaser, både som forældre og pædagog. Det er også vigtigt at man er opmærksom på de fire opdelinger, der viser hvor stor interesse og behov, der er for seksualitet og vejledning. Man kan møde udviklingshæmmede i praksis der ikke udviser nogen behov eller interesse for seksualitet, men her er det vigtigt at vi som pædagoger skriver os bag øret, at alle mennesker har en seksualitet, og på en eller anden måde har behov for at udleve den. Opdelingen kan generelt hjælpe pædagoger og pårørende, til hvordan de skal forholde sig over for den udviklingshæmmede, og hvordan de bedst muligt kan hjælpe den. Det er jo helt 33 Bilag 1, interview 2015 20 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 forskelligt hvor meget hjælp den enkelte behøver, og nogle behøver måske ikke særlig meget hjælp, men mere at pædagoger og pårørende giver plads til privatliv, og anerkender den udviklingshæmmedes seksualitet, så de bliver støttet i deres seksuelle identitet. Så i det pædagogiske arbejde er det vigtigt at man er åben og diskuterer seksualiteten både med den udviklingshæmmede og med hinanden. Ifølge Buttenschøn, skal vi være opmærksomme på udviklingshæmmedes seksualitet og have fokus på deres livskvalitet, og se bort fra sine egne normer og værdier, da det er den udviklingshæmmedes liv og deres tanker om, hvad et godt seksualliv er, som vi skal støtte og hjælpe med. I forhold til casen er det klart at bruger X også har en seksualitet som han gerne vil have udlevet med hans kæreste. I lovgivningen og vejledninger bliver det udtrykt klart at pædagoger skal yde hjælp og rådgivning omkring seksualitet, hvis den udviklingshæmmede har behov og beder om hjælp til det. Men bruger X får ikke den rådgivning, som han søger og har brug for hjælp til. Derfor sætter vi spørgsmålstegn ved om pædagogerne er kompetente nok til denne vejledning, eller om de har brug for mere viden indenfor dette område. For at kunne svare på vores anden problemformulering, vil vi bruge Madis Kajandi og Siri Næss. Kan seksualitet være med til at fremme, eller hæmme udviklingshæmmedes livskvalitet? Livskvalitet Madis Kajandi (Anne) Madis Kajandis34 forklaring på livskvalitetsbegrebet anses for den bredeste og mest rummelige. Han har udformet en model, så han kunne arbejde med psykiatriske patienters livskvalitet, men modellen er så generel, at den også kan bruges på andre samfundsgrupper. De tre hovedområder i modellen er: ydre levekår, interpersonelle relationer og indre psykologiske forhold.35 34 35 Svensk psykolog Henriksen, 2007, s. 24 21 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Figur 1 Ydre levekår: Oplevelsen af livskvalitet hører ikke kun hjemme under de gratis glæder. Man har brug for en vis økonomisk baggrund for overhovedet at kunne leve, såsom penge til mad, tøj og husleje. Meget af det, som kan gøre livet indholdsrigt koster penge, f.eks. kan et aktivt sportsliv have betydning for oplevelsen af et godt liv. Også boligforholdene kan have en betydning for de følelsesmæssige forhold i familien, hvilket også spiller en rolle i forhold til oplevelsen af livskvalitet, samt muligheden for et privatliv. En ordentlig økonomi kan skabe selvfølelse, fordi man har mulighed for at kunne gøre nogle af de ting man har lyst til, men i de fleste tilfælde kræver en ordentlig økonomi også at man har et lønnet arbejde. Et lønnet arbejde kan også være med til at give mennesket identitet og følelsen af selvværd.36 Når man snakker om seksualitet spiller økonomien også en stor rolle. Nogle udviklingshæmmede har ønske om at gå til en prostitueret, har brug for sexlegetøj eller andre ting for at kunne tilfredsstille deres seksuelle behov, og dette kræver at man har en indkomst der er tilsvarende forbruget. Men udviklingshæmmede lever af en førtidspension, hvilket kan være et problem, hvis tilfredsstillelse af deres seksuelle behov kræver en del penge. F.eks. kræver det en god økonomi, hvis den udviklingshæmmede har behov for at gå til en prostitueret ofte. For at have et seksualliv, kræver det at man har mulighed for et privatliv. Ifølge grundloven37 har man ret til et privatliv, men idet mange bor i mindre bofælleskaber, hvor pædagogerne er til stede 36 37 Henriksen, 2007, s. 24-25 Grundloven, 2014 22 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 hele døgnet rundt, kan det være svært for den udviklingshæmmede at have et privatliv, hvis pædagogen ikke respektere dette. Interpersonelle relationer: Mennesket er grundlæggende et relationelt væsen, hvilket vil sige at det er igennem forhold til andre mennesker, man bedst forstår og virkeliggør sig selv. Relationer til andre mennesker er afgørende for menneskets egen opfattelse af sig selv. For de fleste mennesker er samvær og fælleskab med andre, en forudsætning for et godt liv. De vigtigste værdipersoner i et menneskets liv, mener Kajandi er: partner, venner, forældre og egne børn. Men også andre mennesker som kolleger, naboer og andre mennesker i nærmiljøet har en betydning for menneskets liv.38 For udviklingshæmmede kan det være svært at opnå disse forhold, da nogle kan have svært ved at være sammen med andre mennesker. Dette kan være pga. en fejludvikling i deres seksuelle udvikling eller pga. deres handicap. Det kræver en partner at have samleje, og det kræver også forhold til andre mennesker for at kunne få opfyldt mange af de fysiske seksuelle behov. Indre psykologiske forhold: Dette er den subjektive side af livskvalitetsbegrebet, som handler om menneskets personlige oplevelse af livet. Det er menneskets livsbaggrund, hverdagsbevidsthed, selvforståelse og forventninger til fremtiden, der er udgangspunktet for opfattelsen af livskvalitet. Denne dimension udtrykker sig igennem menneskets oplevelse af f.eks. engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed og andre følelsesoplevelser, hvilket alle sammen er et udtryk for vigtige psykologiske behov der skal tilfredsstilles i sådan en grad, at man føler livet er værdifuldt.39 Den seksuelle identitet er nært knyttet til den personlige selvopfattelse, så derfor er det vigtigt at man igennem ens seksuelle udvikling, opnår en positiv seksuel identitet, man er stolt af og tilfreds med. Det er igennem opfyldelse af de fysiske og psykologiske behov og relationer til andre, man får et billede af sig selv, hvilket både kan være negativt eller positivt. Dette kommer helt an på hvordan den udviklingshæmmede selv, og personerne omkring handler. 38 Henriksen, 2007, s. 25 Henriksen, 2007, s. 24-26 39 23 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Madis Kajandi knytter altså både livskvalitet til de objektive vilkår og den subjektive oplevelse. Den subjektive oplevelse af livskvalitet har han fundet hos Siri Næss40. Siri Næss (Anne) Siri Næss opstiller fire hovedområder, der er vigtige dele af begrebet livskvalitet. Disse fire hovedområder er, at mennesket: er aktivt, har samhørighed, har selvfølelse og har en grundstemning af glæde. I jo højere grad man indeholder disse elementer, jo højere grad af livskvalitet opnår man, mener Siri Næss. Vi har valgt at uddybe disse fire elementer. Er aktiv At man har appetit og livslyst, og interesserer og engagerer sig i noget uden for sig selv. At man har energi og overskud til at føre interesser ud i livet, og at man har en frihed til at vælge og oplever selvkontrol over egne handlinger. At man er selvrealiseret, hvilket vil sige at man udvikler og bruger sine evner og muligheder.41 Når det omhandler seksualiteten, kræver det at man er i stand til at opnå seksuelle relationer, på baggrund af sin seksuelle udvikling og identitet. Man skal kende til sine rettigheder, og igennem disse have mulighed for at vælge den seksuelle vej man ønsker. Har gode mellemmenneskelige forhold At man har mindst ét nært og varmt forhold til et andet menneske, har kontakt, venskab og loyalitet, samt fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe.42 For at kunne opfylde nogle af de seksuelle behov, kræver det at man har en partner. Det er igennem et kærlighedsliv, man oplever varme og følelsen af at være elsket. Har selvfølelse At man føler en selvsikkerhed og føler sig tilpas som menneske. At man stoler på sine egne evner og dygtighed, accepterer sig selv og lever op til egne normer. At man har følelsen af at kunne mestre og være nyttig og tilfreds med sin egen indsats.43 Det giver en god selvfølelse at man har indflydelse på sin egen seksualitet, og at seksualiteten føles værdifuld for den udviklingshæmmede. Det, at man er tilfreds med sin seksualitet og ikke skammer sig over den. 40 Norsk psykolog og samfundsforsker Henriksen, 2007, s. 26-27 42 Henriksen, 2007, s. 27 43 Henriksen, 2007, s. 27 41 24 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Har en grundstemning af glæde At man har rige og intense oplevelser af skønhed, har samhørighed med naturen, har en grundstemning af glæde, lyst og velvære, og følelsen af at livet er rigt og givende.44 Her handler det om det at få sine fysiske seksuelle behov tilfredsstillet, f.eks. orgasme ved onani eller samleje, men også det at man er tryg ved sine psykologiske seksuelle behov ved f.eks. nærvær, glæde og oplevelsen af kærlighed. Siri Næss’ oplevelse af livskvalitet er psykologisk og individcentreret. Det er de subjektive forhold i livet, som er afgørende i hendes definition af livskvalitet. Bjarne Lenau Henriksen mener at hendes definition af livskvalitet er værd at arbejde med, da den rummer en lang række positive følelser og relationer, hvilket alle samfundsgrupper har brug for at opleve, for at livet kan opleves som noget godt. 45 Behovspyramiden Abraham Maslow (Katrine) Vi har i vores opgave valgt at bruge Maslows behovspyramide for at sætte teori på de seksuelle behov, i tilfælde hvor brugeren er udviklingshæmmet. Behovspyramiden er opbygget af fem forskellige trin, som skal opfyldes nedefra og op. Trinene er fysiske behov, sikkerhed, kærlighed, sex, tilhørsforhold, påskønnelse og selvrealisering. Første trin i behovspyramiden er de fysiske basale behov, som f.eks. mad, vand, søvn og sex. Trin to er sikkerhed af f.eks. krop, arbejde, familie og helbred, altså alle de ting, som gør brugeren tryg i sin hverdag. Trin tre er kærlighed og tilhørsforhold. Dette er de sociale relationer. Trin fire er påskønnelse, hvor selvværd, sikkerhed og respekt for andre indgår. Sidste trin, trin fem, er der vægt på selvrealisering, hvilket f.eks. er moral, problemløsning og accept af kendsgerninger. Det vil altså sige, at hvis man ikke har dækket første trin i Maslow behovspyramide, kan man ikke realisere næste trin. F.eks. hvis kærlighed/tilhørsforhold ikke er optimale eller ikke eksisterende, er det svært at komme til næste trin i behovspyramiden. Denne behovspyramide kan være med til at understege, hvorfor den udviklingshæmmede kan have svært ved at realisere ting, og måske ikke kan basale ting, som i de sidste fire felter sikkerhed, kærlighed, tilhørsforhold, påskønnelse og 44 45 Henriksen, 2007, s. 27 Henriksen, 2007, s. 27 25 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 selvrealisering.46 Mangelbehov forstås som alle de behov der virker motiverende når organismen mangler noget, f.eks. vand, føde, kontakt og sex. Det vil sige, det der kan blive tilfredsstillet, når den enkelte får den manglede føde. Figur 2 I forhold til interviewet med seksualvejlederen, giver han et bud på, hvad konsekvensen af manglende tilfredsstillelse af behov, hos den udviklingshæmmede kan udløse. ”… hvor vi så nogle unge mennesker rykke de unge piger i håret. Grunden til at han gjorde det, var at han havde erigeret penis der gjorde han havde udad reagerende adfærd. Dette skulle vi have gjort noget ved. I samme åndedrag havde vi et kursus ved Jørgen Buttenschøn, som startede det seksuelle arbejde med de handicappede. Så af den vej er jeg blevet inspireret og det arbejder jeg ud fra, men også fordi jeg har set en masse eksempler i mit arbejde i mange år med handicappede og udviklingshæmmede mennesker, hvor man ikke har turdet tale om det, og min interesse ligger i at hjælpe hvor det er muligt. Vi afdækkede de ting her og hvad der må ligge bag? Det viser sig så da vi fik lavet en handleplan, på hjælp til ham at hans udad reagerende adfærd faldt. Dette har givet mig stof til eftertanke, at man ikke må fortie denne adfærd.”47 46 47 Halse, 2008, s. 278 Bilag 1, interview 2015 26 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Delkonklusion II (Anne) Livskvalitet ses altså som en oplevelse af at noget er godt og ønsket, og det, at have det gode liv. For at opnå det gode liv, er der nogle parametre der skal opfyldes. Ifølge Siri Næss’ teori er følelser en stor del af livskvalitet. Det er følelser som kærlighed, tillid og åbenhed, og da følelsen kærlighed er et basalt seksuelt behov, der findes i alle mennesker ifølge Buttenschøn, må man konkludere at seksualitet kan være med til at øge livskvaliteten hos et menneske. Når man snakker om livskvalitet ud fra et subjektivt grundlag, er det kun den udviklingshæmmede selv, der kan svare på om han/hun oplever livskvalitet. Hvis man er i stand til, igennem sin seksuelle identitet at opnå det seksuelle liv man ønsker, som man er glad og tilfreds med, må det betyde at det kan øge ens livskvalitet. Dog kan vi igennem analysen af livskvalitet og udviklingshæmmede konkludere, at der kan opstå problematikker når man snakker om seksualitet og livskvalitet for udviklingshæmmede. Ud fra Kajandis teori om de objektive betingelser, kan vi se at der er mange ting der kan have betydning for deres seksualitet, i form af at et seksualliv kræver at man har et privatliv, hvilket kan være svært for de udviklingshæmmede at have, hvis pædagogen ikke respektere dette, samt at deres indkomst består af en førtidspension, som gør at de måske ikke har råd til alt det de ønsker for at opnå det gode liv. Både Kajandi og Siri Næss opstiller livskvalitet ud fra et subjektivt grundlag, og her kan der også være dilemmaer, der kan hæmme udviklingshæmmedes livskvalitet. Det kan være dilemmaer, i det at skabe relationer til andre. Nogle udviklingshæmmede kan have svært ved at være sammen med andre, f.eks. på grund af en fejludvikling i deres seksuelle udvikling eller på grund af deres handicap. For at kunne få opfyldt nogle af de seksuelle behov, kræver det at man har en partner, og det er igennem et kærlighedsliv til en anden person, man oplever varme og følelsen af at være elsket. Man kan diskutere hvilken af disse teorier, der vil være mest oplagt at arbejde ud fra, når man vil fremme livskvaliteten hos udviklingshæmmede. Siri Næss har lavet en snæver teori, der kun bygger på den subjektive oplevelser af livskvalitet, men den er så individcentreret, og rummer en lang række positive følelser og relationer, hvilket alle har brug for at opleve, for at livet opleves som noget godt. Dog mangler hun de objektive livsbetingelser som Madis Kajandi har med i hans teori, og vi må konkludere ud fra overstående, at de objektive livsbetingelser er vigtige elementer at forholde sig til, når man arbejder med udviklingshæmmedes seksualitet. Ifølge Maslows teori om behovspyramiden, er seksualitet et basalt behov, der skal kunne opfyldes for at komme til næste trin i behovspyramiden, mod selvrealisering. Bliver et seksuelt behov ikke 27 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 dækket, og man bliver afvist af pædagogerne i håb om vejledning og hjælp, kan det ifølge Maslow føre til social isolation eller aggressiv adfærd. Det kan også betyde at den udviklingshæmmede underkender sin seksuelle identitet, og ikke ser sit seksualliv som noget der er i orden. Som pædagog kan man ikke ændre den subjektive opfattelse af livskvalitet, da det er den udviklingshæmmedes egen opfattelse af det gode liv der gælder her. Men man kan igennem dialog med den udviklingshæmmede finde ud af, hvad det er for nogle ønsker og behov denne har, og også igennem dialog forsøge at ændre på de objektive livsbetingelser. På den måde kan pædagogen hjælpe med at fremme livskvaliteten for den udviklingshæmmede. I casen er bruger X og kæresten nået til det punkt hvor de gerne vil have tilfredsstillet et nyt seksuelt behov, men ved ikke hvordan man gør. Bruger X bliver afvist af pædagogerne på stedet da han spørger efter rådgivning, og dette betyder pædagogerne er med til at hæmme bruger X’s livskvalitet, samt sætter en hindring for at han kan opnå de andre overliggende niveauer i behovspyramiden. Seksualitet kan altså både hæmme og fremme ens livskvalitet. Det kommer helt an på hvilke muligheder man har for at opfylde de subjektive og objektive livsbetingelser, og hvilke muligheder man har for at kunne få opfyldt de seksuelle behov der skulle opstå. Pædagogerne har her et stort ansvar, da de kan være med til at skabe bedre muligheder for opfyldelse af overstående. Vi er kommet frem til at udviklingshæmmede har en seksualitet uanset funktionsniveau, og seksualiteten kan være med til at påvirke deres livskvalitet. Men hvad er pædagogens rolle i arbejdet med seksualitet? Dette vil vi komme ind på i bearbejdelsen af vores sidste problemformulering. Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet, og hvordan skal det håndteres? Pædagogens rolle Ifølge serviceloven: § 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 28 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje.48 § 81 siger at der skal tilbydes en særlig indsats for udviklingshæmmede, indenfor sociale og personlige funktioner, men også livsudfoldelse igennem kontakt og samvær. Det er et tolkningsspørgsmål, men når man snakker om livsudfoldelse og udviklingsmuligheder, er det oplagt at tænke seksualiteten ind i billedet. Som pædagog skal man derfor se det enkelte menneske helheds-orienteret og yde hjælp til at forbedre sociale og personlige funktioner, samt støtte i udvikling og livsudfoldelse. Dette skal gøres på baggrund af den enkeltes særlige behov, og hvis behovet er seksualitet, er det, det vi som pædagoger skal have fokus på. Susanne Idun Mørch (Jane) Susanne Idun Mørch skriver om den professionelle pædagog. Spændingsfeltet mellem det private, det personlige og det professionelle findes i alle menneskebehandlende professioner, og selvom man kan definere begreberne hver for sig, vil de alligevel støde ind i hinanden, da de tre felter af den professionelles liv påvirker hinanden gensidigt. Mørch viser i nedenstående figur det private, det personlige og det professionelle rum, en pædagog skal besidde for at kunne udføre sin praksis på en kvalitativ måde. Figur 3 48 Serviceloven, § 81 29 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Den yderste cirkel indeholder det professionelle felt, som er den del, hvor man forholder sig følelsesmæssigt og menneskeligt distanceret og dermed udelukkende ud fra et teoretisk grundlag. Når man handler som professionel, handler man altså ikke primært efter eget skøn eller behag, men til nogle anerkendte faglige normer og standarder og ud fra en professionel etik. Det professionelle arbejde ændrer sig hele tiden i takt med samfundsudviklingen og i takt med, at der bliver udviklet ny viden.49 Den mellemste cirkel indeholder det personlige felt, hvori viden om mennesker og relationer samt pædagogens eget bidrag, som er en egens erfaringsmæssig bagage befinder sig. Det personlige drejer sig om den specielle måde, man udfører sit fag på, dette betyder at mennesker med den samme uddannelse i samme organisation, kan løse den samme opgave på forskellige måder, men som stadig er inden for de normer og standarder, der gælder for arbejdet. Den inderste cirkel beskriver det private felt, som er pædagogens private behov, psyke og følelser. Der er mange der mener, at det private ikke bør blandes ind i det professionelle arbejde, at individet skal adskille sin rolle som professionel fra den rolle, man har i sit private liv, og at de behov, man gerne vil have opfyldt i det private rum er og skal være anderledes end det behov, man ønsker opfyldt gennem sit arbejde. Men det kan være svært at adskille i praksis. Eksempelvis er behovet for at blive anerkendt et behov, som forekommer i begge områder. Forskellen er at man i det private opnår anerkendelse for den, man er, hvor man i arbejdsmæssige sammenhænge primært vil blive anerkendt for det, man gør og kan. Det er vigtigt at fastholde en grænse omkring det private felt både for selvbeskyttelse, men især af hensyn til en given bruger, mener Mørch. Overskrides grænsen risikeres det, at pædagogens egne behov og følelser, f.eks. det at være et godt menneske eller en god pædagog, vil komme til at styre relationen og så vil man tilsidesætte brugerens behov og følelser og dermed den pædagogiske opgave, pædagogen er ansat til at udføre. Hun påpeger samtidig, at det er nødvendigt for en 30 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 pædagog at vise mange sider af sig selv, hvis denne skal arbejde med menneskelig udvikling, men understreger at: ”Det private ikke skal gøres til genstand for arbejdet – men omvendt skal arbejdet, og det gælder såvel forholdet til brugere som kolleger, heller ikke gøres til genstand for det private”50 I følge Mørch er det i det pædagogisk arbejde uundgåeligt, at der sker overskridelser af grænsen imellem det personlige og det private område. Det er det både fra pædagogens side, men også fra en given bruger. Hun beskriver at: ”Det særligt professionelle måske ligger i viljen til at have opmærksomhed på og at arbejde med det sorte-ringsarbejde mellem det private og det personlige, som det pædagogiske arbejde kræver, frem for i evnen til ikke at lade grænserne overskrides”51 Altså, at hvis den enkelte medarbejder ikke skal påvirkes i en negativ retning af denne præmis, også de indbefattede etiske dilemmaer, er det nødvendigt med en åben dialog mellem ledelse og personale. Dette kræver en grundlæggende accept af vilkårene samt en vilje til at diskutere dem og desuden en tryg og tillidsfuld følelse i personalegruppen. Først da, nævner Mørch, kan disse udfordringer gøres til genstand for læring og udvikling. I det pædagogiske arbejdsfelt med udviklingshæmmede, skal pædagogen reflektere over de tre p’er. Det er vigtigt at pædagogen både kan bevæge sig i det professionelle og det personlige felt. Det private felt skal dog ikke gøres til genstand for arbejdet. Men er pædagogerne kun professionel i sit arbejde, bliver de nemt en distanceret person overfor de udviklingshæmmede og sig selv. Er pædagogerne derimod kun personlige, vil de komme til at mangle den faglighed, som det professionelle bidrager med. Bevæger pædagogerne sig ind i det private felt, som handler om følelsesmæssige, og ikke de bevidste behov, kommer pædagogen til at befinde sig i en risikozone, da pædagogen ikke skal dække sine egne behov i arbejdstiden, da det ville flytte fokusset fra arbejdet med den udviklingshæmmede over på pædagogen selv. Mille Idehen (Jane) I praksis kan man som pædagog opleve, at en udviklingshæmmet kan virke interesseret i noget af personalet, og hvordan noget af personalet kan agere uhensigtsmæssigt på sådan en oplevelse. Vi 50 51 Mørch, 2006, s. 52 Mørch, 2006, s. 54 31 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 har i praksis både oplevet at noget personale blev forarget over at en udviklingshæmmet spurgte ind til deres påklædning, og en pædagog som konsekvent brugte ordet ”STOP”, når en bestemt beboer kom ind for hendes rækkevidde. Vi synes det er uprofessionelt, at en uddannet pædagog kan finde på at afvise en udviklingshæmmet på den måde. Hvis ens personlige grænse bliver overtrådt, er det vigtigt at man i stedet forklarer det pænt og på en ordentlig måde, til den udviklingshæmmede. Det er heller ikke nødvendigvis fordi den udviklingshæmmede er forelsket i pædagogen, men måske blot for at få opmærksomhed eller en måde at fortælle, at han/hun har brug for hjælp til sin seksualitet. I nogle tilfælde kan en udviklingshæmmet, gøre pædagogen opmærksom på at han/hun godt kan lide en af kollegaerne. Så skal det naturligvis gøres klart for den udviklingshæmmet, at man ikke kan være kæreste med noget af personalet. Men det skal forklares på en ordentlig måde. I denne situation skal man ikke gå i panik og sige at den udviklingshæmmede bestemt ikke må fantasere om personalet, for så gør vi seksualiteten til noget forbudt.52 For andre mennesker kan også have fantasier om den flotte læge eller den søde pige ved kassen i et supermarked. Derfor må den udviklingshæmmede på et bosted selvfølgelig også have dem, men her er det vigtigt at pædagogerne gør dem tydeligt opmærksomme på, at det ikke er en fantasi, der nogensinde vil blive udlevet. De kan risikere at misforstå ens signaler, og derfor er det vigtigt at man bruger teoretiske eksempler, så man på en respektfuld måde, kan hjælpe dem til at forstå, at man som professionel hverken må eller vil have nogen form for seksuel relation til dem. Man skal ikke bruge eksempler fra sit privatliv, da man så bevæger sig væk fra sin rolle som professionel pædagog og over til rollen som privat person, og derigennem kan overskride ens egen personlige grænse.53 Udfordringen her kan blive at den udviklingshæmmede ikke kan se det forkerte i det, da han/hun selv har åbnet op for sit privatliv. Der vil sandsynligvis komme nogle spørgsmål til pædagogens privatliv, når der bliver snakket om seksualitet med en af de udviklingshæmmede. Det er så her man skal have styr på sine grænser, så man ikke svarer på noget som man mener ikke hører til på sit arbejde. For at man skal undgå at samtalen kommer til at handle mere om pædagogens privatliv, er det en god ide at pædagogen bruger fagsprog i samtalen med den udviklingshæmmede og har et åbent kropssprog, men at pædagogen undgår fysisk kontakt. Så viser man sin professionelle rolle, og der vil være meget få misforståelser.54 Når der bliver besluttet på et bosted, at seksualitet skal være på dagsordenen, er det ikke kun for de 52 Idehen, 2013, s. 165 Idehen, 2013, s. 165 54 Idehen, 2013, s. 165-166 53 32 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 udviklingshæmmede, som beskrevet ovenfor det gælder. Det er ligeså vigtigt at personalet tør diskutere emnet i personalegruppen. Der kan blive undersøgt om personalet har de fornødne kompetencer og om de føler sig sikre i forhold til at være sparringspartner eller om det kræver kurser til at uddanne personalet i det. 55 Man kan invitere en seksualvejleder til at holde oplæg til et personalemøde, så det bliver nemmere at starte projektet op, og det gør det måske også lettere for personalet at snakke om emnet. Bliver personalet bremset af deres egen blufærdighed, kan det være godt hvis emnet bliver taget på et personalemøde. For den faglige dialog, kan gøre at pædagogerne får styr på deres egne holdninger og grænser, og pædagogerne bliver mere tryg i samtalen om seksualiteten og deres sprogbrug. ”… Derfor mener jeg at det er utroligt vigtigt at man i personalegruppen får diskuteret seksualitet, og får styr på hvor hinandens og ens egne grænser går, så man kan støtte hinanden og få klare retningslinjer omkring vejledningen i seksualitet.”56 I interviewet fortæller seksualvejlederen også at han ofte oplever at pædagogerne ser seksualitet som et meget privat emne, og fortæller hvor vigtigt det derfor er, at få diskuteret i personalegruppen, så man er rustet til arbejde med det i praksis. Anerkendelse Axel Honneth (Jane) Honneths anerkendelsesbegreb er uddifferentieret og bygger på tre forskellige anerkendelsessfærer og tre former for krænkelser. Den anerkendelse man får inden for hver sfære udgør et ontogenetisk trin i individets udvikling, da det skal opleve alle former for anerkendelse for at blive fuldendt. De tre anerkendelsessfærer følges af tre former for forhold til sig selv57. Privatsfæren Som er familien og venskaberne. Denne anerkendelse kaldes kærlighed. Dette forhold udvikler Selvtillid, og skal ses som en forudsætning for at kunne være i relationer med andre mennesker. Den retslige sfære som er kulturel, politisk og demokratiske rettigheder. Denne anerkendelse kaldes almen agtelse, som udvikler selvagtelse. Anerkendelsen vil derved sikre individet på grund af rettigheder og muligheder for at realisere sin autonomi. 55 Henningsen, 2001, s. 16-18 Bilag 1, interview 2015 57 Honneth, 2003, s. 14 56 33 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Den solidariske sfære som er arbejdsmæssige fællesskaber, men det kan også være private fællesskaber. Denne anerkendelse kaldes for social solidaritet. Værdsættelsen af sig selv og medlem af et solidarisk fællesskab og hvis fællesskabet anerkender den individuelles bidrag og præstationer, så udvikles der selvværd. Hver enkel anerkendelsessfære kan ikke alene være parameter for et fuldt realiseret liv. De skal alle gennemleves, for at de andre grundlæggende former, kan erhverve forholdene til sig selv. I ideen om det gode liv, er selvtillid, selvagtelse og selvværdssættelse alle tre ontogenetiske udviklingstrin som indbyrdes indgår. Der vil være tale om uligevægt imellem anerkendelsessfærerne, hvis de ikke er realiseret. Honneths beskriver også de tre krænkelsesformer. Krænkende Privat sfære: Dette er misagtelse af individets fysiske integritet. Det er rådigheden over ens egen krop, dermed er det ydmygelse, der f.eks. ved vold kan gå ind og ødelægge menneskets selvforhold, emotionelle og fysiske relationer til andre mennesker. Krænkende Retslig sfære: Denne misagtelse er nægtelsen af bestemte rettigheder til personer i samfundet. Det vil altså sige, at når individet udelukkes, forhindrer det personen at se sig selv som en ligeværdig medborger. Krænkende Solidarisk sfære: Det sidste forhold for misagtelse er social værdsættelse. Manglen på denne sociale værdsættelse bliver udtrykt gennem fornærmelse og nedværdigelse af f.eks. bestemte livsformer, egenskaber eller nogle bestemte overbevisninger58 I casen bliver bruger X’s private og solidariske sfære krænket i en stor grad, da der i lovgivningen står at udviklingshæmmede har ret til at bestemme over deres egen seksualitet og dermed også over deres egen krop. Pædagogen i casen forklarer bruger X, at hun synes det er en dårlig ide at han vil have sex med sin kæreste. Altså er dette ikke en fysisk krænkelse men en psykisk. Hans solidariske sfære bliver krænket, da pædagogen i casen ikke synes han skal have sex med kæresten og afviser hans spørgsmål. Dette er en fornærmelse og krænkelse af den livsform som bruger X gerne vil udleve, og dermed prøver at nægte ham en seksuel omgang. I forhold til krænkelse af den retslige sfære, bliver han ikke krænket, da han har loven og retten på hans side. For i lovgivningen og vejledninger står der klart og tydeligt, at udviklingshæmmede ikke må nægtes seksuel omgang eller retten til selv at vælge deres seksuelle udvikling. Pædagogen går derfor i casen ind og bruger en 58 Petersen, 2011 s. 230-233 34 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 form for magt overfor bruger X, som hun ikke har ret til. Pædagogens rolle burde i stedet være anerkendende i forhold til seksualitet, da den er med til at øge den udviklingshæmmede livskvalitet, som nok i forvejen nok er meget reduceret. I interviewet med seksualvejlederen, siger han: ”… vi i Viborg kommune har ikke engang har nogen seksualpolitik. Det er som om man ikke rigtig gider snakke om det. Det er nemmere at tale om f.eks. at ligge tøj sammen i værelset end sex. Der sker for lidt på området i hvert fald i Viborg kommune…”59 Seksualvejlederen pointerer altså, at der mangler viden omkring seksualitet. Dette kan være fordi, mange synes det er et tabu emne, som mange finder privat og ikke noget man snakker om offentligt. Dilemmaet opstår ved, at mange pædagoger i dag lukker af, når snakken omhandler seksualitet, da de ikke har viden nok omkring emnet. Hvilket så gør, at de kommer til at virke afvisende overfor de udviklingshæmmede, som søger hjælp og rådgivning. Når dette virker afvisende for den udviklingshæmmede, kan det skabe en utryghed hos de udviklingshæmmede som fører til aggression eller isolation. Dette bliver altså en ond cirkel, som kan være svær at bryde uden viden og anerkendelse. Magt Berit Bae (Katrine) Den udviklingshæmmedes oplevelse af sig selv, påvirkes af pædagogen, i det de er i en mægtig position i forhold til den udviklingshæmmede, som f.eks. bor på en institution, idet definitionsmagten ligger i de processer, hvor pædagogen svarer på den udviklingshæmmedes kommunikation, hvordan den udviklingshæmmedes oplevelser og handlinger bliver mødt, hvad der reageres på. For at den udviklingshæmmede skal kunne opnå selvagtelse og opbygge et billede af hvem de er, er de afhængige af de reaktioner de får fra deres omsorgspersoner. Definitionsmagten eksisterer i alle forhold, hvor den ene part på den ene eller anden måde er afhængig af den anden. Magtpositionen kan bruges til at fremme den udviklingshæmmedes tro på sig selv, selvstændighed og respekt for sig selv og andre, men den kan også bruges til at undergrave den udviklingshæmmedes selvrespekt og selvstændighed. I arbejdet med mennesker med særlige behov, som udviklingshæmmede, er et derfor vigtigt at definitionsmagten håndteres med 59 Bilag 1, interview 2015 35 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 bevidsthed. Når vi ved hvad en anderkendende relation indebærer, bliver vi også mere bevidste om, hvordan vores definitionsmagt bruges, så den fremmer at den udviklingshæmmede mødes med respekt og understøtter udviklingen af et positivt forhold i henhold til deres ressourcer.60 I casen misbruger pædagogen sin definitionsmagt, idet hun vælger at bruge sin magt til at lukke af overfor bruger X. "...Når bruger X spørger pædagogerne om hjælp på bostedet, lukker pædagogerne af og siger at det ikke er dem han skal snakke med det om..." Michel Foucault (Katrine) Foucault ser, modsat mange andre, ikke magt som noget negativt eller destruktivt, men som en slags kraft der er en grundkomponent i de sociale relationer. Det vil sige at enhver relation er en magtrelation. I enhver magtrelation er der et vidensforhold, f.eks. kan man ikke opdrage nogen uden at vide noget om dets natur, udvikling og sociale forhold. Magt er ikke noget der kan ejes. Magt er disciplin, disciplinen er også et begreb af forskellige måder at styre individets adfærd. Han mener at alle former for institutioner bruger samme former for behandling af individer. Disciplin betyder ikke nødvendigvis undertrykkelse, men er en måde at styre individets adfærd, således at de bliver nyttige, effektive og lydige. Magten er her bl.a. at disse forskellige institutioner i stigende grad organiserer deres praksis efter de samme disciplinære metoder.61 I casen kan vi se hvordan pædagogen bruger sin magt overfor bruger X, ved at hun undlader at give ham vejledning, og prøver at påvirke hans forestilling om at sex ikke er ønskværdigt. "...Pædagogen afviser ham, og fortæller bruger X at hun synes det er en dårlig idé og hvis han ønsker at gøre det skal han søge vedledning ved sin kontaktperson..." I vores interview spørger vi seksualvejlederen ind til grænser. ”… som uddannede mennesker og pædagoger, altid vejlede i alt også her omkring sex, så der er ikke en grænse. Møde det lidt anerkendende, det seksuelle ligesom alt andet. Forskellen er så når man skal ind og yde seksuel hjælp, det er her grænsen går …”62 Ifølge seksualvejlederen, er der som sådan, ingen grænser for langt man må vejlede, men der er grænser for hvor langt man må gå, når det omhandler fysisk hjælp. Pædagogen skal være klar over sin magt, og kontrollere den, så den bliver brugt til gavn for den 60 Bae, 1996, s. 7-8 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 93-95 62 Bilag 1, interview 2015 61 36 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 udviklingshæmmede, samt sørge for at magten ikke bliver brugt sådan at der skabes et nyt afhængighedsforhold. Man han hjælpe og støtte et menneske så meget, at man kan gøre mennesket passivt, så det ikke kan klare sig uden pædagogens hjælp. Udviklingshæmmede har brug for accepterende, forstående, indfølende og respekterende pædagoger, der er med til at give livskraft og ikke afmagtsfølelse. Dette gøres bl.a. ved at anerkende de udviklingshæmmedes selvstændighed og selvbestemmelse. Habitus Pierre Bourdieu (Jane) Bourdieu anser habitus som en indlejret sans i kroppen som individet ubevidst anvender og derfor kan betegnes som en tavs viden. Bourdieu mener at habitusbegrebet er noget, man påtager sig, og de dispositioner man har tillært sig gør, at man handler på forskellige måder i livet og hvordan man skal agerer i det sociale rum. Dispositionerne er i det underbevidste, det vil altså sige, at de er indgroet og kropslige. Det er en form for ressourcer af de handlemåder, der aktiveres. Habitusbegrebet er dynamisk hos mennesket, der igennem hele livet sker en udvikling, som med sine livsbetingelser ændres eller skiftes. De nye erfaringer man gør sig vil ændre habitusformerne, dog vil det ikke ændre sig radikalt, da de nye erfaringer tages ud fra skemaer for værdsættelse og den opfattelse, som man har med sig fra tidligere.63 Som professionel pædagog er det vigtigt, at man i arbejdet med udviklingshæmmede er imødekommende og åben, at man med sine erfaringer kan yde hjælp og give råd indenfor visse områder. Der vil hele tiden ske nogle forandringer i ens liv, som gør at man får nogle erfaringer. Kapitaler er centrale, når man vil analysere magt, status eller social position i samfundet.64 Bourdieu skildrer mellem fire former for kapital: Økonomisk kapital, Kulturel kapital, Social kapital og Symbolsk kapital.65 63 Prieur og Sestoft, 2006, s. 38-42 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 142 65 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 142-144 64 37 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Økonomisk kapital Den økonomiske kapital er velstand og rigdom.66 Mange udviklingshæmmede har ikke en stor økonomisk kapital, da indkomsten ofte er en førtidspension. Kulturel kapital Der er kulturel dannelse som er kendskab til bøger, kunst, musik m.m. Som er institutionaliseret i form af titler, diplomer, uddannelsesbeviser. Er kropsliggjort i form af vores dispositioner og habitus.67 Det er ofte ikke muligt at opnå en stor mængde kulturel kapital for udviklingshæmmede på grund af deres nedsatte funktionsevne. Den kognitive udvikling er ofte problemet. Kulturel kapital som dispositioner og habitus vil tvingende ligge i den udviklingshæmmedes identitet, men ikke med baggrund i kulturel dannelse eller institutionaliseret kulturel kapital. Ofte er det den kropsliggjorte kulturelle kapital der er dannet af de livsbetingelser og den opdragelse, som den udviklingshæmmede lever under. Social kapital Social kapital er de relationer man indgår i med andre. Ens forbindelser og medlemskaber.68 Mange udviklingshæmmede har svært ved at indgå i sociale relationer på grund af deres funktionsnedsættelse. Der skal ofte hjælp til denne relations dannelse, hvilket pædagogerne er forpligtet til at støtte og hjælpe dem med. Symbolsk kapital Det symbolske kapital er ikke et kapital i sig selv. Symbolsk kapital er det som det ovenstående kapitale bliver til, når andre sociale grupper ser den omtalte kapital som værdifuld. Den er ligesom den kulturelle kapital kropsliggjort og udtrykkes gennem dispositioner og habitus.69 Det kræver at omverdenen anerkender den udviklingshæmmedes kapitaler og pådutter dem værdi hvis de skal opnå symbolsk kapital. Problemet med seksualiteten, kan opstå her. 66 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 143 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 143 68 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 143 69 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 142 67 38 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 At have kapital som en kompetence er det samme som at have magt, jo mere kapital jo mere magt.70 Udviklingshæmmede har ikke en stor mængde kapital, som der er beskrevet under de forskellige kapitaler. Derfor kan det, når pædagoger tager beslutninger om udviklingshæmmedes seksualitet, være fordi de har magten i form af deres kapitalkomposition, altså på grund af mængden af dem. Kapitaltyper og mængderne af dem, bliver altså en del af menneskets personlighed. Individet udtrykker disse strukturer gennem livserfaringer, holdninger, opfattelser til sig selv og omverden, som også bliver kaldt dispositioner. 71 Socialt felt er det Bourdieu kalder det rum hvor individets habitus og den sociale praktik udfolder sig. Det sociale rum kan være skabt af flere forskellige sociale felter. Et socialt felt kan være et dagtilbud, boenhed, bofællesskab eller lign. Det er fælles for alle individer i det sociale felt, at de kæmper om at få en god positionering i feltet. Jo mere kapital man har, jo bedre positionering får man. De individer der har mindst kapital, får en dårlig positionering i feltet. Pædagogerne har magten i feltet, med deres kapitalkomposition. Når man har magten, har man også retten til at lægge strategier i feltet.72 Hvert socialt felt har en doxa. For at opretholde doxa, hjælper strategierne, og der vil være en fælles forståelse og accept af denne, fra dem der har magten.73 Doxa kunne i forhold til seksualitet være, at udviklingshæmmede ikke selv kan tage hånd om deres seksualitet, og pædagogerne derfor vil lægge strategier for, at udviklingshæmmede ikke kommer i kontakt med de seksuelle rettigheder, ved f.eks. at tage beslutninger for dem. Der bliver ikke stillet spørgsmål ved, om det er rigtigt eller forkert, at pædagogerne har magten, for det er bare sådan det er. Når de udviklingshæmmede accepterer tingene og pædagogerne har magten, kan det være på baggrund af at det altid har været sådan i de generationer som de har levet under. Altså at pædagogerne altid har taget beslutningerne, så det kan ligge indforstået i udviklingshæmmedes habitus. Det er det som Bourdieu kalder for symbolsk vold, som er en blød form for vold, der udfoldes og anerkendes på grund af denne indforståethed.74 70 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 146 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 146 72 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s 145 73 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 150 74 Møller Pedersen og Gytz Olesen, 2010, s. 151 71 39 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Derfor skal pædagogerne prøve at skabe en lige relation og give udviklingshæmmede mulighed for at opnå en bedre positionering i feltet, ved at bruge deres magt på en anden måde. De skal give de udviklingshæmmede mulighed for at være med i spillet om deres ret til seksualitet, ved at tillægge deres kapitaler værdi. På denne måde kan der skabes en bedre positionering. For at denne omformatering af kapital kan ske, skal pædagogerne også se på deres egen habitus. Kun på den måde vil den udviklingshæmmedes identitet, som ofte er præget af dominans fra pædagogerne, blive ændret til en identitet som medspiller i spillet om retten til seksualitet. Derfor er det centralt at se på sin egen pædagogiske rolle i forhold til udviklingshæmmedes seksualitet, hvis de udviklingshæmmede selv skal bestemme deres seksualitet og udførelse af denne. Pædagogerne skal derfor ændre deres tilgang til de udviklingshæmmede. Hvorfor handler pædagogen i casen som personen gør? Hvis habitus begrebet skal sættes på casen, så tyder det på at pædagogen ikke har de fornødne ressourcer indenfor seksualitetens område og derfor ikke har kompetencer til at vejlede bruger X om hans seksualitet. Derfor bliver pædagogens handlemåde negativ idet hun afviser spørgsmålet. Pædagogen skal derfor have mere baggrundsviden, og derefter vil hendes habitusform ændre sig og hun vil bedre kunne vejlede den udviklingshæmmede, da pædagogen erhverver sig nye erfaringer og bliver mere kompetent indenfor området. Ifølge seksualvejlederen fra vores interview, er der heller ikke nok fokus på vejledning og hjælp til de udviklingshæmmedes seksualitet: ”Der bliver mere og mere fokus på det. Der er flere der taler om det, men vi i Viborg kommune har ikke engang har nogen seksualpolitik. Det er som om man ikke rigtig gider snakke om det. Det er nemmere at tale om f.eks. at ligge tøj sammen i værelset end sex. Der sker for lidt på området i hvert fald i Viborg kommune, her burde jeg også gøre mere, men det kræver også mere tid af mig, og jeg skal altså også passe mit fuldtidsarbejde ved siden af.”75 75 Bilag 1, interview 2015 40 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Delkonklusion III (Jane) Man kan altså med en anerkendende tilgang være med til at ændre den udviklingshæmmedes identitet igennem deres habitus. Det er vigtigt som nævnt i afsnittet om Pierre Bourdieu, at man er opmærksom og bevidstgøre sin egen og den udviklingshæmmedes habitus. Som professionel pædagog kan man ikke kun nøjes med at se på den udviklingshæmmedes habitus, man bliver nødt til at se på sin egen habitus og sin egen pædagogiske rolle, for at kunne forstå hvorfor den udviklingshæmmede agere som han/hun gør. Pædagogen skal stræbe efter den anerkendende tilgang og igennem denne, hjælpe den udviklingshæmmede med at få kapital værdi ved at skabe et anerkendende miljø i feltet. I forhold til Berit Baes teori om definitionsmagt, er det vigtigt at pædagogerne ikke misbruger denne, og møder den udviklingshæmmede, hvor de er i forhold til deres seksualitet. Michel Foucaults teori om magtforhold beskriver ulige magtforhold i alle relationer, og hvordan pædagogen bruger magten, i forhold til grænser. Dette magtforhold mellem pædagogen og den udviklingshæmmede, understreger vigtigheden i åben debat omkring seksualiteten. Det er vigtigt at den udviklingshæmmede får mulighed for at blive anerkendt i alle tre sfære, derfor skal pædagogerne være støttende overfor de udviklingshæmmede og ikke styre dem med dominans. For at pædagogerne kan skabe dette miljø, må de ændre deres normer og værdier, og øge deres viden omkring deres egen funktion og rolle i forhold til den udviklingshæmmedes seksualitet. De skal derfor skelne mellem det private og det professionelle. For det er jo en del af det pædagogiske arbejde at hjælpe den udviklingshæmmedes seksuelle udvikling. 41 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Konklusion (Fælles) Igennem vores arbejde med dette bachelorprojekt, har vi fundet ud af, at alle uanset grad af funktionsevne har en seksualitet. Seksualiteten er et basalt behov som er indlejret i det enkelte menneske igennem deres fysiske og psykologiske behov. Den udviklingshæmmedes seksuelle udvikling er ikke altid den samme som alle andres, og dette kan være med til at påvirke deres seksuelle identitet, som derfor i visse tilfælde kan medvirke til en anderledes eller uhensigtsmæssig seksuel adfærd. Ifølge Buttenschøn kan disse problemer med seksualiteten opstå i den udviklingshæmmedes seksuelle udvikling og blive fastlåst i den seksuelle identitet. Problemerne opstår ofte igennem en overflod af omsorg, beskyttelse, udskældning og forbud af omsorgspersonerne i den udviklingshæmmedes seksuelle udvikling. Den pædagogiske rolle i arbejdet med at styrke den udviklingshæmmedes seksuelle udvikling og identitet handler i stedet om at de skal udvise en forståelse og accept, som kræver en åbenhed og at de kan tilsidesætte deres egne værdier og normer i arbejdet med dette. Det kræver også at man er bevidst om, hvilke behov den udviklingshæmmede har, og hvor meget de har brug for støtte og vejledning til at udleve deres seksualitet. Nogle udviklingshæmmede kan selv klare deres seksualitet, og har ikke behov for pædagogernes vejledning. De har derimod behov for at pædagogerne giver dem plads til privatliv, og anderkender dem, for den seksuelle vej de har valgt. Men det er også vigtigt, at pædagoger er opmærksomme på, at de udviklingshæmmede der ikke udviser nogle seksuelle behov, stadigvæk i en eller anden grad har brug for at udleve deres seksualitet, og pædagogen f.eks. igennem observationer, skal finde ud af hvad det er for nogle behov der skal tilfredsstilles. Når man snakker om udviklingshæmmede og deres seksualitet og livskvalitet, kan det diskuteres om seksualiteten er med til at fremme deres livskvalitet. For at fremme ens livskvalitet, kræver det at man har mulighed for at opfylde de subjektive og objektive livsbetingelser, hvilket vi kan se i analysen nogle gange kan være svært for udviklingshæmmede pga. førtidspension, boligforhold og deres handicap. Hvis den udviklingshæmmede har mulighed for at kunne få opfyldt de subjektive og objektive livsbetingelser indenfor seksualitet, må vi kunne konkludere at seksualiteten kan fremme deres livskvalitet. I arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet og livskvalitet, har pædagogerne en vigtig rolle. De skal åbne en dialog med den udviklingshæmmede, da de på denne mulighed får indsigt i den udviklingshæmmedes subjektive ønsker, og derved kan arbejde med den udviklingshæmmedes subjektive oplevelse, samt også kan forsøge at ændre på de objektive livsbetingelser i den grad det er muligt. 42 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 I casen kan vi konkludere at pædagogen er med til at hæmme bruger X’s livskvalitet, idet hun ikke giver ham vejledning, til et behov han ønsker at få opfyldt. Han får på denne måde ikke opfyldt en af de subjektive livsbetingelser, der kan være med til at øge hans livskvalitet. Samtidig kan han heller ikke opnå selvrealisering i forhold til Maslows behovspyramide, da selvrealisering kræver at man får opfyldt behovene i de forskellige niveauer, der findes i pyramiden. Dilemmaerne i forhold til den udviklingshæmmedes seksualitet kan ligge både i pædagogens og den udviklingshæmmedes habitus. I casen om bruger X, hvor han søger om hjælp til hans seksualitet, er det pædagogens rolle at være anerkendende og hjælpe ham med hans problem. Ifølge Bourdieu er habitus en ressource som aktiveres af handlemåder, der tilegnes og ændres ved erfaringer. I forhold til casen har pædagogen ikke nok viden omkring vejledning af seksualitet, så pædagogens ressourcer slår ikke til. Dette kan ændres via en bevidstgørelse af egen habitus og ved at pædagogen forholder sig anerkendende til den udviklingshæmmedes seksuelle rettigheder. Denne anerkendende tilgang skal bygges på en forståelse, accept og åbenhed overfor den udviklingshæmmedes seksualitet, så pædagogens normer og værdier ikke definerer hvordan andres seksualitet bør og skal være. Derfor er det vigtigt at pædagogerne tilegner sig mere viden omkring vejledning af seksualitet. Ifølge Honneths anerkendelses teori, skal man erfare alle former for anerkendelse for at man kan forholde sig til sig selv som person. Pædagogerne bør derfor se anerkendelse som et særdeles vigtigt redskab til at øge udviklingshæmmedes livskvalitet, men også til at hjælpe og støtte den udviklingshæmmedes seksualitet. Derfor er det vigtigt at pædagogerne får mere viden omkring seksualitet, enten igennem en seksualvejleder eller ved at sætte sig ind i de vejledninger, der er blevet lavet omkring vejledning til udviklingshæmmedes seksualitet. Pædagogens arbejde med udviklingshæmmedes seksualitet, må siges at være en bred opgave, hvor pædagogens opgave er at målrette sin støtte, så den tilgodeser den enkeltes seksualitetsbehov. Det er forskelligt hvordan pædagogens magt kommer til udtryk, og afhænger af den udviklingshæmmedes individuelle ønsker. I relationen til udviklingshæmmede, må pædagogen hele tiden være i konstant refleksion over hvordan han/hun bruger sin magt. Da pædagogen har en magtfuld position i forhold til den udviklingshæmmede, skal han/hun gøre sig etiske overvejelser om, hvornår og hvorfor en udviklingshæmmet seksuelle ønsker ikke bør understøttes. Pædagogen bør altid stræbe efter at 43 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 bruge sin magt, så den virker frisættende fremfor begrænsende, idet en begrænsning af den udviklingshæmmedes udfoldelsesmuligheder kan få negative konsekvenser for den udviklingshæmmedes tilværelse. Dog skal pædagogen huske sit professionelle omsorgsansvar, hvilket betyder at de på den ene side skal respektere den udviklingshæmmedes ret til selvbestemmelse og privatliv, men samtidig også forhindre at den udviklingshæmmede overtræder loven, overskrider egne eller andres seksuelle grænser. Vi er kommet frem til at alle pædagoger burde tilegne sig mere viden omkring udviklingshæmmede og deres seksualitet, så de er rustet til det pædagogiske arbejde de er pålagt. Fremadrettet kan dette ske ved at seksualitet bliver obligatorisk på pædagoguddannelsen. Samtidig mener vi også at alle kommuner burde udarbejde en overordnet seksualpolitik, som alle institutioner i kommunen skal arbejde ud fra. I praksis burde flere pædagoger tage løbende seksualkurser, f.eks. to gange om året så de får opdateret deres viden. Man burde ligeledes have seksualitet på dagsordenen på enkelte personalemøder, så man kunne få diskuteret emnet med sine kollegaer, og blive bevidste om hinandens holdninger og grænser. Udviklingshæmmede har igennem lovgivningen ret til at udleve deres seksualitet, og derfor skal vi som pædagoger kunne forholde os til dette emne og give de udviklingshæmmedes den vejledning og anerkendelse de har behov for, i forhold til deres seksualitet. 44 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Litteraturliste Bøger: Buttenschøn, Jørgen (2001): Sexologi. EIBA-PRESS 2.udgave, 1.oplag. ISBN 87-89693-66-3 Bae, Berit (1996): Voksnes definitionsmagt og børns selvopfattelse. Social Kritik, nr. 47 – tidsskrift for social analyse og debat. Selskabet til fremme af social debat Halse, John Aasted (2008): 8. Humanistisk psykologi. I: Jerlang, Espen(red.)Udviklingspsykologiske teorier Hans Reitzels forlag. 4.udgave, 3. oplag ISBN 978-87-412-5154-7 Henningsen, Ulla Rødgaard (2001): Vejledning om Seksualitet - uanset handicap Socialministeriets 7. kontor 1. udgave, 1. oplag, 3.000 eksemplarer ISBN 87-601-886-7 Henriksen, Bjarne Lenau (2007): Livskvalitet – en udfordring Gads forlag 2. udgave, 1. oplag ISBN 987-87-12-04206-8 Honneth, Axel (2003): behovet for anerkendelse Hans Reitzels forlag 1. udgave, 3. oplag ISBN-13: 978-87-412-2416-9 45 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Idehen, Mille (2013): Seksualitet og livskvalitet Munksgaard 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-628-1137-9 Kirkebæk, Birgit og LEV (2003): LEV 1952-2002 Jønsson og Nomi 1. opslag ISBN 87-90127-05-6 Kirkebæk, Birgit (1997): Defekt og deporteret. Ø- anstalten Livø 1911-1961. Forlaget SOCPOL. 1.udgave.1.oplag. Mark, Kirsten (2012): Skriftlige opgaver i det pædagogiske arbejdsfelt (brugt til opstilling) Akademisk forlag. 2. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-500-4321-8 Mørch, Susanne Idun (2006): Den pædagogiske kultur. Academica 1.udgave, 7. oplag ISBN 87-7675-061-2 Olesen, Søren Gytz & Peter Møller Pedersen (2000): Pædagogik i et sociologisk perspektiv. Forlaget PUC. 1.udgave, 2. oplag ISBN 87-988208-1-8 Petersen, Anders (2011): SELVET, sociologiske perspektiver Hans Reitzels Forlag 46 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 1.udgave, 2.oplag ISBN 978-87-412-5410-4 Prieur, Annick & Carsten Sestoft (2006): Pierre Bourdieu, en introduktion Hans Reitzels Forlag 1.udgave, 1.oplag ISBN – 13: 978-87-412-0360-0 Toft, Irma (2000): Fra sovesal til egen bolig. Udgivet af Viborg Amt, Socialforvaltningen. 1. udgave. 1.oplag Norups Bogtrykkeri. Netpublikationer De forenede Nationer Standardregler om Lige muligheder for handicappede Dec.1994. Tryk: Socialministeriet ISBN 87-601-4653-2 http://www.dch.dk/fnregl/fnregl.pdf Internetsider Grundloven – fundet d. 9. juni 2015, kl. 12.36 http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven/Hvad%20siger%20grundloven/Kapitel%208_Borgernes% 20rettigheder.aspx, LEV 2015 – fundet d. 27. april 2015, kl. 19.15 http://www.lev.dk/om-lev/hvad-er-udviklingshaemning/ Serviceloven 2011, § 1, stk. 2 – fundet d. 4. maj 2015, kl. 10.34 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=141372 47 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Serviceloven 2011, § 81 – fundet d. 15. maj 2015, kl. 11.19 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849 Socialstyrelsen – fundet d. 27. april 2015, kl. 19.20 http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/udviklingshaemning/om-udviklingshaemning/definitionerog-kriterier Figurer Figur 1. Madis Kajandi – Livskvalitetsmodel – fundet d. 4. maj 2015, kl. 10.55 http://somet.dk/psykologi/art_livskvalitet.htm Figur 2. Abraham Maslow – behovspyramiden Halse, John Aasted (2008): 8. Humanistisk psykologi. I: Jerlang, Espen(red.)Udviklingspsykologiske teorier Hans Reitzels forlag. 4.udgave, 3. oplag ISBN 978-87-412-5154-7 Figur 3. Susanne Idun Mørch – de tre P’er Mørch, Susanne Idun (2006): Den pædagogiske kultur. Academica 1.udgave, 7. oplag ISBN 87-7675-061-2 48 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 Bilag 1 Interview med seksualvejleder fra Viborg kommune. IVB: Hej, i kommer fra Via af? OS: Ja det gør vi og vi har nogle spørgsmål! OS: Hvorfor valgte du sexvejleder uddannelsen? Er det et kursus eller hvordan?: IVB: Det hele startede i 1985, hvor jeg arbejdede på Skovvejsskolen, hvor vi så nogle unge mennesker rykke de unge piger i håret. Grunden til at han gjorde det, var at han havde erigeret penis der gjorde han havde udad reagerende adfærd. Dette skulle vi have gjort noget ved. I samme åndedrag havde vi et kursus ved Jørgen Buttenschøn, som startede det seksuelle arbejde med de handicappede. Så af den vej er jeg blevet inspireret og det arbejder jeg ud fra, men også fordi jeg har set en masse eksempler i mit arbejde i mange år med handicappede og udviklingshæmmede mennesker, hvor man ikke har turdet tale om det, og min interesse ligger i at hjælpe hvor det er muligt. Vi afdækkede de ting her og hvad der må ligge bag? Det viser sig så da vi fik lavet en handleplan, på hjælp til ham at hans udad reagerende adfærd faldt. Dette har givet mig stof til eftertanke, at man ikke må fortie denne adfærd. OS: Vi tænkte er du tilknyttet her?: IVB: Nej det er jeg faktisk ikke, jeg arbejder selv. Det der er sjovt ved dette, er at Viborg kommune har valgt det på denne måde, at bruge mig som sådan i en del af min ansættelse her. Jeg må selv lave mit eget firma og har det udover mit arbejde her. Jeg har en del opgaver især på det sidste, det er min forretning ved siden af og bliver betalt pr gang. OS: Holder du foredrag?: IVB: Jeg har været ude på nogle skoler og tale med forældre, blandt andet Rosenvænget skole og nogle plejehjem, der kan også være problemer med seksualiteten når man er ældre, det er der jo. OS: Hvordan synes du udviklingshæmmet seksualitet er anderledes end andres?: IVB: Fordi de er udviklingshæmmede? Det der er forskellen er de ikke har forståelsen og ved ikke hvorfor de gør som de gør. De har ikke de samme hæmninger som vi har. Hvis de ser en de vil gøre noget ved, går de måske hen og gør det, de har ikke samme filter. Derefter mener jeg generelt at alle mennesker har en seksualitet og har behov for at udleve den, men har større eller mindre muligheder for at få det gjort selv, det kræver måske man har folk omkring sig til at hjælpe med det. Alle mennesker er født som seksuelle væsner. Man kan ikke negligere. Man kan ikke bare lukke øjnene og lade være med at snakke om det. Jeg har oplevet mange steder hvor man bare lukker øjnene, selvom vi er forholdsvis moderne og fri. 49 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 OS: Seksualitet er også andre ting, så som f.eks. at holde i hånd? og alt muligt andet, hvor du måske skal ud og vejlede?: IVB: Ja helt sikkert. Det kan være noget med følelser, berøring og bare et kram. OS: Vejleder du mest brugeren eller pædagogerne?: IVB: Det er halvt, ofte vil jeg gerne tale med personalet først, i forhold til hvad de står i, og så er det tit jeg kan vejlede personalet til at gøre hvad de skal, selvfølgelig med tavshedspligt og sammentykke. Så er der også nogen situationer hvor jeg går ind og taler med brugeren, hvis de har sprog og er det ok vi arbejder med det, og nogle gange kan problematikken være fysisk, hvor vi må gå ind og hjælpe. Det er der dog mange som ikke vil. OS: Vil du mene pædagogen er opmærksom nok på seksualiteten hos brugeren, og har tilpas baggrundsviden?: IVB: Der bliver mere og mere fokus på det. Der er flere der taler om det, men vi i Viborg kommune har ikke engang har nogen seksualpolitik. Det er som om man ikke rigtig gider snakke om det. Det er nemmere at tale om f.eks. at ligge tøj sammen i værelset end sex. Der sker for lidt på området i hvert fald i Viborg kommune, her burde jeg også gøre mere, men det kræver også mere tid af mig, og jeg skal altså også passe mit fuldtidsarbejde ved siden af. OS: Er pædagogen rustet til seksuelle dilemmaer, hvad oplever du?: IVB: Ofte er de ikke, da sexvejlederuddannelsen går ind og rykker ens egen grænse. Min er i hvert fald blevet rykket via sexvejlederuddannelsen, der varer 1 ½ år, - glemte jeg at svare på. Der er nogle moduler hvor man er afsted nogle uger af gangen. Der er mange der ikke er rustet til det, det er helt sikkert, men der er mange der også gerne vil tale om det, og det er super fedt. Jeg oplever mange der ringer og heriblandt forældre fra skoler rundt omkring hvor de har deres udviklingshæmmede børn, hvor de gerne vil have at jeg kommer og underviser dem i seksualitet. Men ja, jeg oplever desværre for ofte, at pædagogerne ser seksualitet som et meget privat emne, og derfor har svært ved at arbejde med det i praksis og håndtere de seksuelle dilemmaer der skulle opstå. Derfor mener jeg at det er utroligt vigtigt at man i personalegruppen får diskuteret seksualitet, og får styr på hvor hinandens og ens egne grænser går, så man kan støtte hinanden og få klare retningslinjer omkring vejledningen i seksualitet. OS: Hvilke dilemmaer kan du her komme ud i? Kan du opleve at du hører noget fra brugeren og så at forældrene ikke vil have at man arbejder med det?: IVB: Det der så er heldigt i dag, ifølge lovgivningen har du ikke krav på at vide at man arbejder med dit barns seksualitet, det havde man engang. Dem der har sprog, snakker ofte med forældrene omkring situationen. Hvis man har et godt forældresamarbejde, synes jeg det er åbenhed der er bedst. Jeg har været ude for tilfælde hvor forældre ikke var med, men synes som udgangspunkt at man skal spille med åbne kort. 50 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 OS: Er der en grænse for hvor langt man kan vejlede, i så fald hvor er grænsen?: IVB: Som udgangspunkt skal man som uddannede mennesker og pædagoger, altid vejlede i alt også her omkring sex, så der er ikke en grænse. Møde det lidt anerkendende, det seksuelle ligesom alt andet. Forskellen er så når man skal ind og yde seksuel hjælp, det er her grænsen går, hvor min vejledning træder i kraft. Det er noget personalet skal arbejde videre med i forhold til onani, lave handleplaner på det. Det kan godt være jeg sætter det i gang de første par gange, men så er det personalet der skal arbejde videre med det, hvor der måske er to pædagoger der vil indgå idet, som vælger at gøre og andre kan vælge det fra, men tale om det skal man og det synes jeg er fedt, tage det op i lyset og tale det igennem, selvom det kan være farligt. OS: Vil det så sige pædagogen må gå ind og hjælpe, sætte hånd eller føre op?: IVB: Det må man reelt ikke nej, det skal der være en handleplan på, have brugerens sammentykke, da personalegruppen kan blive uenig hvis de har forskellig tilgang, eller hvis en begynder på noget og en anden betvivler om det er deres egen seksualitet de skal have levet ud der? Altid dokumenter, så det juridiske er i orden. OS: Hvilke redskaber og muligheder stiller du til rådighed for den udviklingshæmmet der har brug for råd og vejledning? Og har du noget til pædagogen?: IVB: Ja jeg har en kuffert, ja jeg har endda 2 med hjælpemidler og nogle bøger om emnet, som jeg kan låne ud og nogle forskellige spil. Nogle ting og spørgsmål man kan bruge i en gruppe til forskellige dilemmaer, i forhold til løsninger. Det er ret spændende nogle gange at komme ud og lave sådanne nogle ting med folk. OS: Kan man bruge begge dele?: IVB: Det kan man og jeg har også nogle film, hvor man ser 3 situationer med kvinders onani og 3 situationer med mænds onani, hvordan det foregår og hvordan man gør det. OS: Er det kun i forhold til handicappede?: IVB: Nej man kan også se dem generelt. OS: Hvor ser du grænsen mellem selvbestemmelse og omsorgssvigt i et seksuelt perspektiv? Hvor kan man gribe ind? Hvis der nu er et kærestepar hvor der er en problematik?: Altså hvor må pædagogerne gribe ind hvis en ikke kan sige fra? Hvor den anden part måske gør noget, og de har ret til selvbestemmelse?: IVB: Hvad gør man her, kæmpe problem. Der tror jeg man skal se det i hvert enkelt tilfælde og se hvad det handler om. Jeg har kendskab til nogle par hvor manden vil hele tiden og slå hende samtidig, den er jo ikke nem. Der skal man gå ind som personale og snakke med ham om det, om det er noget hun vil være med til, og sammen med dem som par finde ud af at afdække, hvordan kan 51 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 man gøre det på andre måder end lige den her måde? Hvordan kan man sørge for at de har det godt sammen, i deres individuelle tilfælde? Det kommer selvfølgelig også an på hvad det drejer sig om. OS: Har du været i nogen tilfælde hvor der var nogle som ikke havde sprog?: IVB: I de tilfælde hvor det er sprogløse mennesker, har jeg kun oplevet at de her skulle have hjælp til deres egen seksualitet. Det er ofte de bedre fungerende udviklingshæmmede der har mange kærester. Der kan de godt komme ud i nogle ting, som ikke er så rart. OS: I tilfælde af overgreb, har den udviklingshæmmede gode rettigheder?: IVB: Nej det har de ikke. Det er det som er problemet. Det er os som skal tale deres sag, være deres vogter og beskytter. De burde have samme rettigheder som os andre, men det er os som pædagoger som skal være der. Men bliver det anmeldt, bliver de også hjulpet som almindelige mennesker. Der kan man så komme igennem hele møllen selvom de ikke har noget sprog. Man har mange gange set de udviklingshæmmede forgribe sig på hinanden. Min fornemmelse er at det sker oftere end at vi regner med. Jeg har været på et ekstra modul i udviklingshæmmede, omkring voldtægt og overgreb. Der foregår virkeligt meget, man bliver virkelig rystet, hvor mange forældre som forgriber sig på deres handicappede børn. Det håber jeg ikke at I kommer til at stifte bekendtskab med. Her skal vi være meget åbne og gode til at tale og vurdere, så det ikke bare er en med en livlig fantasi. OS: Hvad skal man så gøre hvis man ikke kan vurdere det?: IVB: Det er lige at finde balancen og troværdigheden i det, derfor er det vigtigt at vi er omkring dem, så vi kan vurdere sandheden. OS: Hvordan er pædagogen mest professionel i relationen mand/ kvinde? I forbindelse med bad og anden hjælp, udleves af seksualitet? Hvis brugeren f.eks. ser pædagogen som sexobjekt. Hvordan er vi mest professionel idet?: IVB: Gøre sit arbejde og gør det som det skal gøres. Jeg har arbejdet i mange år på en døgninstitution i Ikast, hvor jeg har haft mange kvinder i bad, på samme måde som jeg havde mænd i bad og vaskede dem der de skulle vaskes. Samfundsmæssigst er det et meget relevant emne, seksualitet, men igen handler det bare om at passe sit arbejde. Der vil altid være nogle som går hen og udnytter noget, det kan man ikke holde for. ANNE: Jeg har været i min praktik hvor der var en på min alder der var meget seksuel orienteret, han ville gerne have min hjælp og holde fysisk om mig. Hvordan møder man ham anerkendende?: IVB: Her er det vigtigt at du sætter din kant, mærker dine grænser. Man må aldrig føle sig forulempet. Der er det vigtigt at man får snakket sammen i personalegruppen med tilgangen til dette. OS: Har dine grænser rykket sig i forhold til din uddannelse?: 52 Udviklingshæmmede og retten til seksualitet Katrine Ravn Nielsen, Jane Skiffard Jensen & Anne Nørskov PVV12X, Pædagoguddannelsen Viborg, VIA UC 15/6 2015 IVB: Ja men man skal huske ikke at tabe sig selv. Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget som jeg ikke kunne stå inde for. Husk at sige fra. OS: Hvad syntes du i forhold til at bruge prostituerede til brugerne?: IVB: Her er det vigtigt at man ikke bare stikker dem 500 kr. Men at man går ind og snakker med dem om hvad der skal leveres, så der ikke foregår misforståelser, så brugeren ikke bliver mere seksuelt frustreret. Det skal være en dansk talende prostitueret, så de forstår at give den udviklingshæmmede udløsning. Da det er oplevet at de er kommet hjem misforstået. Men prostitution i DK er en kæmpe debat, i seksualvejlederforeningen er vi for prostitueret. Vi kan se at det har en gavnlig effekt, selvom der er en masse som er imod. Mange mener at den lykkelige luder ikke findes, men jeg mener at der findes nogle. Nogle mener at det er mennneskehandel, det er jo en kæmpe debat i sig selv. OS: Hvis du skal definere pædagogiske rolle omkring seksualitet?: IVB: Tør at tale om det, tør at møde brugeren hvor han er, finde nogle ord for, samtale om det og glemme fordomme og mød dem hvor de er. Vær dig selv i det, og lad være med at gøre noget man ikke vil. 53
© Copyright 2024