1. No category

Ringgården
Update
Tema: De passer på vores afdelinger
Juni 2015 # 114
Manden med nøglerne
Fem ejendomsfunktionærer
Et kig i krystalkuglen
et tilbageblik
fortællinger fra hverdagen
fremtidens ejendomsfunktionær
“
ejendomsfunktionærernes
arbejdsfelt
spænder vidt...
Indhold
Forsidefoto
Afd. 24, Præsteager
i Lisbjerg
Christian Mariegaard
formand i Boligforeningen Ringgården
Danmarks almene boliger er blandt
meget andet kendetegnet ved beboerdemokratiet, og at der til de fleste afdelinger er tilknyttet en eller flere dygtige og engagerede ejendomsfunktionærer.
Krumtappen i beboerdemokratiet er
de årlige afdelingsmøder. I Ringgården
bliver afdelingsmøderne afholdt i
september i alle vores afdelinger.
Hvis du har en idé til noget, du synes, der skal laves om i din afdeling,
er det ved at være tid til at få forslaget formuleret og nedfældet på
skrift, så det kan blive behandlet på
det kommende afdelingsmøde. Her
i bladet kan du læse hvordan, man
stiller et forslag.
De passer vores afdelinger
I dette nummer af Ringgården Update har vi valgt at sætte fokus på
ejendomsfunktionærerne.
Ejendomsfunktionærernes arbejdsfelt spænder vidt, men består typisk
af vedligeholdelse og renholdelse
af udearealer samt beboerservice i
form af mindre reparationer. Men
dertil kommer administrative opgaver, rekvirering af håndværkere og
sidst, men ikke mindst, kontakt til
og samarbejde med bestyrelsen i
afdelingen.
Ud over det arbejde de reelt er ansat til og får løn for, følger der en del
andre opgaver med jobbet: Klager,
krav, trusler og beboere, der skal opdrages til oprydning og skraldesortering. Men det kan også være unge,
der skal skabes relation til for at minimere hærværk i bebyggelsen, eller
udsatte eller ensomme beboere, der
har behov for at snakke.
En undersøgelse fra Psykiatrifonden
og fagbladet Boligen, der udgives af
BL – Danmarks Almene Boliger, viser
at 88 procent af boligorganisationernes ansatte har oplevet udfordringer
med psykisk syge beboere. 60 procent oplever, at der er kommet flere
episoder de seneste fem år. Og over
halvdelen svarer, de ugentligt eller
månedligt står over for udfordringer
med psykisk syge beboere. Som
afdelingens frontpersonale vil det
typisk være ejendomsfunktionærerne, der først bliver konfronteret med
disse vanskelige problemstillinger,
hvilket kræver betydelig menneskelig indsigt.
Her i bladet kan du læse om dem
der passer på vores afdelinger. Vi
har blandt andet besøgt fem ejendomsfunktionærer, som fortæller om
deres arbejde. Du kan læse om de
kompetencer som er nødvendige
for at bestride jobbet som ejendomsfunktionær.
Et kig i krystalkuglen
Det er som bekendt svært at spå
om fremtiden. Men vi har alligevel
vovet det ene øje og bedt fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl om et
bud på fremtidens ejendomsfunktionær.
Hun tegner et scenarie, hvor ejendomsfunktionærernes arbejde for
fremtiden bliver mindre fysisk. I
den nye fagre verden vil ny teknologi overtage meget af det fysiske
arbejde. I stedet får ejendomsfunktionærerne til opgave at ”nurse” om
beboernes individuelle behov på en
helt anden måde, end vi kender i
dag. Desuden får ejendomsfunktionærerne en helt anderledes central
rolle i det sociale liv i afdelingen, idet
hun forudser, at det i fremtiden bliver endnu vanskeligere at engagere
beboerne i det beboerdemokratiske
arbejde. Måske bliver sociale medier
som f.eks. Facebook et centralt arbejdsredskab for fremtidens ejendomsfunktionær?
Kun tiden vil vise, om hun får ret i
sin forudsigelse, eller om det er et
helt tredje scenarie, der tegner sig
i horisonten i en ikke helt så fjern
fremtid.
Redaktionen ønsker alle læserne en
god sommer.
04 Interview – Anne-Marie Dahl
04 Interview – fremtidsforsker Anne-Marie Dahl
06 Det kræver sit at være ejendomsfunktionær
08
Mit job gør mig glad
10 Varmemesterens opgaver er et fælles ansvar
12
Vi skal bruge lugejernet igen
14 En dag sammen med dem der passer på afd. 8
18 Alsidigheden er det bedste
20 Opslagstavlen
22 Udsigten fra mit vindue
23
Nye afdelingshjemmesider
24 Friheden og mit hakkejern
26 Kamp om pladserne
28 Sådan stiller du forslag på afdelingsmødet
30 Fedt at fyre energi af
32 Manden med nøglerne
36 Frihed og frisk luft
38 Kort nyt
39 For 25 år siden
Hvis du vil skrive til bladet
eller har idéer til artikler,
så skriv til os:
[email protected]
eller [email protected]
Redaktion:
Christian Mariegaard, ansv.
Kirsten Andersen
Annie Svejgaard Nielsen
Erling Svendsen
14 En dag i afd. 8
Ivan Søndergård Jensen
Mette Broager Lauritzen
Ann Brødsgaard
Lulu Grønlund
Mia Løvkvist
Oplag:
3.850 eksemplarer
Layout:
Mia Løvkvist
Tryk:
Silkeborg Bogtryk
Eftertryk tilladt med
kildeangivelse
Synspunkter, der fremkommer i bladet,
behøver ikke nød­­ven­digvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning.
26 Repræsentantsskabsmøde
32 Manden med nøglerne
Fremtidens ejendomsfunktionær
– et kig i krystalkuglen
Interview
Ejendomsfunktionærerne vil opleve,
at deres arbejde i fremtiden bliver
mindre fysisk. De vil derimod få en
tættere kontakt med de mere servicekrævende beboere. Det mener
fremtidsforsker Anne-Marie Dahl.
Hun lever af at tegne disse scenarier
for fremtiden. Og så er det scenarie
hun tegner på flere områder ikke så
langt væk.
til hurtig respons og ”likes” på Facebook. De er curlet af forældre, papforældre og pædagoger og opfatter
voksne som serviceydere. Når de
flytter ind hos jer, er det ejendomsfunktionæren der skal curle. De unge
beboere vil forvente hjælp, når de ikke forstår en besked fra skattevæsenet, eller hvis internetforbindelsen
er røget osv. Og det er her og nu!
Robotterne flytter ind
Kun fantasien sætter grænser
Anne-Marie tror, at robotter vil overtage meget af det fysiske arbejde
og tegner et levende billede af den
fagre nye verden:
– Vi vil se firbenede robotter klippe
den høje bøgehæk, slå græsset og
fjerne skvalderkålen i lavendelbeddet.
Beboerne vil få besøg af en robot, når
afløbet er stoppet. Vi vil se robotter
der fejer fortovet og rydder sne om
vinteren.
Ejendomsfunktionærerne skal lære
at styre og programmere robotterne.
Måske de også skal lære at håndtere
konflikter mellem robotter og beboere, siger hun med et stort grin.
Det handler altså om at ruste ejendomsfunktionæren til at takle beboerne – de skal kunne sige fra på en
god måde, når det bliver for meget af
det gode, forklarer Anne-Marie.
– Fremtidens beboere vil bruge deres
tid på at udvikle sig selv. Skal der
være tid til at passe jobbet, løbe de
10 km, bage de rigtige boller osv. er
der andre ting, der ikke er tid til.
Måske kan man i fremtiden købe en
gang hundeluftning, få hentet børnene i institutionen, måske pårørende
kan ’købe’ en kontaktperson til forældre/bedsteforældre der bor i afdelingen osv. Kun fantasien og økonomien sætter grænser.
Hun peger også på, at der bliver flere og flere singler, som kan have behov for praktisk hjælp af en handyman eller -kvinde.
Når curling børnene flytter ind
Gode evner til at omgås mennesker er
allerede et krav i dag, men det bliver
endnu vigtigtere i fremtiden.
Anne-Marie arbejder en del med ungdomskulturer og tror, at de tendenser
hun ser her, vil slå igennem blandt
kommende almene beboere – hvis
ikke allerede.
– De unge er MIG-orienterede, vant
4
Robotter klarer en del af det fysiske arbejde både ude og inde,
mens ejendomsfunktionæren, udover at styre robotterne, tager
hånd om beboernes behov og fungerer som en central figur i
det sociale liv i afdelingen. Det er det scenarie, fremtidsforsker
Anne-Marie Dahl ser for sig.
Ringgården Update
På Facebook
Ejendomsfunktionæren vil være en
central figur i afdelingens sociale
liv, mener Anne-Marie. Ikke mindst
fordi det er vanskeligt at engagere
“
måske skal ejendomsfunktionærerne lære at
håndtere konflikter mellem
robotter og beboere...
beboere i de seje træk som arbejdet
i afdelingsbestyrelsen.
– Jeg tror, at der er ved at ske et skred
socialt. Vi gider godt noget, men vi vil
ikke bindes til noget fast. Facebook,
eller et andet digitalt forum, er eminent
til give signal om, at der sker noget
nu, og så kan vi vælge til – hvis det
passer os.
Måske gider beboeren ikke være besøgsven hos gamle fru Jensen hver
mandag, men måske her og nu, hvis
hun kan læse på Facebook, at fru Jensen er syg og kunne have brug for at
nogen kiggede forbi.
Anne-Marie synes det er helt oplagt,
at ejendomsfunktionæren er en slags
tovholder på afdelingens Facebook
side. Det er ham/hende der kender
rigtig mange beboere og ved, hvad
der kunne være behov for.
– Måske er det ejendomsfunktionæren der skriver på Facebook: Meteorologerne lover godt vejr på lørdag,
jeg lover fadøl, hvis I er med på at
svinge penslerne på legepladsen.
Måske dukker der ingen op, måske
en hel sværm.
Ejendomsfunktionærerne undervises allerede i dag i pyskologi, men
ingen tvivl om der nok er behov for
at udbygge faget i fremtiden. Og så
er det helt essentielt, at fremtidens
ejendomsfunktionærer kan kapere
at intet kan planlægges, og at de
kan bevare overblikket i kaos, spår
Anne-Marie.
lulu
Anne-Marie Dahl driver sit enmandsfirma Futuria i det kreative iværksættermiljø i Filmbyen i Aarhus.
Ringgården Update
5
Det kræver sit
at være ejendomsfunktionær
50 ejendomsfunktionærer passer Ringgårdens afdelinger. Deres
arbejdsfelt spænder vidt og kræver forskellige kompetencer.
FAKTA
• 24 varmemesterkontorer servicerer 40 af Ringgårdens i alt 45 afdelinger. Afd. 30 Hjortshøj Møllevej,
har fravalgt at have en varmemester, læs mere på side 10. I de små villa afdelinger 9A, 9C, 14 og 14A,
er der ingen varmemester tilknyttet – de kontakter inspektøren efter behov.
• Halvdelen af varmemesterkontorerne betjener to eller flere afdelinger
• På 10 af varmemesterkontorerne er der kun én medarbejder
• På 15 af varmemesterkontorerne er der mellem to og fire medarbejdere ansat
• Fire af ejendomsfunktionærerne er faste afløsere, som hjælper til i afdelinger, hvor der er behov for et par ekstra hænder.
De faglige kompetencer
Det kræver sit at være ejendomsfunktionær. Mange tror måske, at det at være ejendomsfunktionær er
som et traditionelt viceværtjob, hvor man har til opgave at slå græs, feje og rydde sne m.m.
Jobbet som ejendomsfunktionær indeholder langt flere arbejdsopgaver, end man skulle tro, og det stiller krav til den, som besidder jobbet.
Som varmemester og ejendomsfunktionær er du en all-round medarbejder, som skal yde en bred og
god service over for beboerne. For at kunne det, er det nødvendigt, at du har en bred viden. Du skal fx
kunne håndtere forskellige maskiner der optimerer din tid. Du skal kunne bruge en computer, da IT er
et værktøj der dagligt anvendes, især af varmemestrene, i forbindelse med fx vedligeholdelsesaktiviteter, økonomistyring osv.
Uddannelse
• Vi har altid ejendomsserviceteknikerelever (pt. to). Som en del af uddannelsen kommer de rundt i de fleste af Ringgårdens afdelinger.
ORGANISERING
Beboer
Inspektør
Varmemester
Opgaver
Ejendomsfunktionær
Ejendomsfunktionær
Afdelingsbestyrelse
Hovedparten af Ringgårdens ejendomsfunktionærer har uddannelsen som ejendomsservicetekniker.
Du kan blive ejendomsservicetekniker på tre måder. Du kan tage ungdomsuddannelsen der samlet set
varer 3½ år, med en blanding af skole og praktik i en boligorganisation. Du kan tage uddannelsen
som voksenlærling, hvor du kommer i lære i en boligorganisation og har en række skoleperioder.
Eller du kan tage uddannelsen med merit og gennemføre på kortere tid, forudsat du har to års
praktisk erfaring som ejendomsfunktionær.
Ejendomsfunktionær
Som ejendomsfunktionær er du frontpersonale, som der stilles krav til. Den væsentligste opgave er at
yde service til beboere og afdelingsbestyrelser, der henvender sig i forbindelse med praktiske problemer i boligen og boligområdet. Det kan være service i form af at vejlede beboere om det offentlige
serviceapparat, boligsociale aktiviteter, boligens brug og vedligeholdelse, muligheder for ændringer af
bygningens og boligens indretning m.m.
Skal der foretages arbejde i en afdeling, som ligger ud over ejendomsfunktionærens arbejdsopgaver, er
det ejendomsfunktionæren, der tager kontakt til den håndværker som skal løse opgaven.
I Ringgården har fokus på miljø betydet, at der i flere afdelinger er behov for, at ejendomsfunktionærerne kan betjene teknologi der overvåger energiforbruget i bygninger. Ligesom en ny opgave kan være
at vejlede beboerne om miljøbevidst adfærd i forhold til energiforbrug.
At være varmemester eller ejendomsfunktionær kræver altså både praktisk håndelag og evnen til lytte og
kunne tale med mange forskellige mennesker.
mette & lulu
For at kunne fungere som varmemester, skal man kunne lede og fordele det daglige arbejde og kunne arbejde sammen
med kollegaerne i Ringgården og den lokale afdelingsbestyrelse. På de kontorer, hvor der er mere end én ansat, fungerer
varmemesteren som daglige leder for ejendomsfunktionærerne.
Ansvaret for det overordnede tilsyn og ledelse af varmemesterkontorerne ligger hos Ringgårdens tre inspektører, der
fordeler varmemesterkontorerne mellem sig.
Ligesom varmemesteren skal inspektøren samarbejde med afdelingsbestyrelsen og resten af Ringgårdens administration.
6
Ringgården Update
Ringgården Update
7
Tema: De passer på vores afdelinger
Mit job gør mig glad
At Ole Bundesen, der er varmemester i afd. 12 på
Stendalsvej, hver dag glæder sig til at komme på job,
skyldes i høj grad den sociale dimension af arbejdet.
Normalt er Ole alene om at
passe opgaverne i afd. 12.
Dog ikke i denne uge, hvor
havemøblerne skal have den
store tur, så de er klar til sommeren.
Ole har hjælp af eleven Danny,
som synes det er fedt at prøve
kræfter med skruemaskinen i
stedet for lugejernet.
Før Ringgården havde jeg forskellige ufaglærte jobs: Fabriksarbejde, skraldemand, lastvognschauffør, kloakinspektion m.m. Jeg søgte arbejde i Ringgården, fordi jeg ønskede et
job som rummer mere kontakt med mennesker.
FAKTA
Ole Bundesen
53 år
Varmemester i afd. 12
Stendalsvej, Aarhus V
Enmandsafdeling
Antal boliger: 86
Ansat i Ringgården
siden 2005.
I afd. 12 siden 2010.
Baggrund: diverse
ufaglærte jobs.
Uddannet som ejendomsservicetekniker
i 2008.
Det bedste ved jobbet: Netop at jeg i modsætning til mit tidligere job, har kontakt med
mange beboere og oplever mennesker i al deres forskellighed. Jeg vægter den personlige
kontakt meget højt. Afdelingen har en størrelse, så jeg lærer beboerne at kende på en måde,
som gør mig i stand til at tage individuelle hensyn i mit daglige arbejde. Det er meget tilfredsstillende for mig og gør, at jeg glæder mig til at gå på arbejde. Også udfordringerne
ved at skulle løse et utal af forskellige arbejdsopgaver er meget tilfredsstillende.
Styrker i forhold til jobbet: Jeg vil pege på kombinationen af mine sociale og praktiske evner.
En typisk arbejdsdag: Dagen begynder med en ’inspektionsrunde’. Først en udendørs
runde, hvor jeg samler det sammen, som ligger og flyder, og herefter en tur gennem kælderen, hvor jeg tjekker vaskerierne m.m. Et andet fast punkt er træffetiden fra 8.30 til 9.00 her
på kontoret. Hvis der ikke kommer beboere, er der altid noget administrativt, jeg kan ordne.
Så går jeg i gang med dagens arbejde. De opgaver som fylder mest i dagligdagen er vedligeholdelse af udearealer og fælleslokaler i kældrene. Uanset om jeg er ude eller inde møder
jeg i løbet af dagen beboere, som lige har noget, de skal spørge om. Måske er der én, der skal
have hjælp til at betjene den nye vaskemaskine, en anden har måske brug for hjælp til at
forstå et brev fra det offentlige. Derfor er der ikke to dage, der er ens.
En særlig oplevelse: Jeg vil ikke nævne én bestemt oplevelse, men det gør mig glad, når jeg
oplever, at jeg kan gøre en forskel for beboerne. Jeg bliver også glad og stolt, når en beboer
fortæller, hvordan hendes datter, sidst hun var på besøg, roste afdelingens udearealer.
Noget om mig selv: Jeg holder meget af min kolonihave, hvor jeg bor i sommerhalvåret. Det
er et dejligt fristed for mig. Jeg er aktiv i bestyrelsesarbejdet derude, og der igennem er jeg
med til at påvirke udviklingen for haveforeningen.
lulu
8
Ringgården Update
Ringgården Update
9
Varmemesterens opgaver
er et fælles ansvar
I afd. 30 på Hjortshøj Møllevej har de ingen varmemester –
det har de aldrig haft. Update har besøgt formanden Lise for
at høre, hvordan afdelingen får løst de opgaver, som normalt
varetages af varmemesteren.
– Man skal nok ikke vælge at bo her
i afdelingen, hvis man er den type som
synes, at alt skal være trimmet, klippet, regelret og ensartet, siger Lise.
Hun er på andet år formand i afd. 30
på Hjortshøj Møllevej.
Vi har et fælles ansvar
I afd. 30 er beboerne fælles om at
klare de opgaver som en varmemester traditionelt udfører i Ringgårdens afdelinger.
Sådan har det været, siden afdelingen
blev bygget i 2002. Det er med til at
holde huslejen nede, men at lave noget praktisk sammen, er også med til
at styrke det sociale liv i afdelingen.
En del af varmemesteropgaverne løses i arbejdsgrupper, ved fælles arbejdsdage og ved turnusordninger i
forhold til græsslåning, lugning, beplantning, fælleshus m.m. Grupperne
er selvkørende, afdelingsbestyrelsen
har alene det overordnede ansvar for
økonomien.
Arbejdsgrupper
Sedler på opslagstavlen i fælleshuset
giver et godt indblik i, hvordan opgaverne organiseres.
Det er primært fire grupper, som tager hånd om traditionelle varmemesteropgaver i udearealerne, i vaskeriet, affald og alt hvad der vedrører
fælleshuset.
10
Ringgården Update
Man kan se sort på hvidt, hvem der
er med i de forskellige grupper, og
hvad de hver især har ansvar for. Det
er ikke sådan, at gruppens medlemmer laver alt arbejdet. De indkalder til
arbejdsdage, når der skal være forårsklargøring i udearealerne, når fælleshuset kalder på hovedrengøring eller
maling. Ca. 4-6 gange om året.
Arbejdsdage
Fremmødet er faktisk rigtig godt, p.t.
måske 15 beboere pr. gang, men det
svinger lidt fra år til år, fortæller Lise.
– Grupperne er gode til at koordinere, motivere og skabe hygge omkring arbejdsdagene. Jo bedre arbejdsdage, des mere motiverer det
folk til at møde op.
Det har i perioder knebet lidt med engagementet. Men på det seneste er
der flyttet nye ind, som har lyst og
tid til at deltage, både i det sociale
fællesskab og i det praktiske.
– Alle har selvfølgelig et ansvar for
at deltage, men ingen kan jo tvinge
hesten til truget. Det er vigtigt, at respektere, at alle kan have perioder,
hvor vi af en eller anden grund ikke
har overskud til at bidrage med så
meget. Det nytter altså ikke at sætte
sig ned og surmule over det.
Beboerservice
Afdelingsbestyrelsen, og især Lise
som formand, står for at koordinere
de opgaver i boligerne, som en varmemester vil klare selv eller rekvirere
håndværkere til.
Hvis en vandhane trænger til udskiftning, et afløb er stoppet m.m.
sender beboerne en mail til Lise.
– Jeg prøver at finde ud af, om det er
et akut problem, eller noget der kan
vente. Hvis vi eksempelvis skal have
fat i en tømrer, er det jo smart, at
samle lidt flere opgaver sammen, så
vi kan minimere udgifterne. VVS-opgaver i det små, kan vi selv klare, da
vi har en beboer som er VVS-mand.
Han hjælper frivilligt med at løse en
masse opgaver.
De mere specielle ting sender hun
videre til inspektøren Bjarke i Ringgårdens administration.
Hvis en gruppe går lidt op i hat og
briller, kan det hænde, at nogle taler om, at vi kunne have brug for en
varmemester. I 2012 blev der stillet
forslag om en varmemester på deltid. Men, det blev forkastet, og heldigvis for det, siger Lise.
– Jeg tror, at det at vi selv tager ansvar for vores afdeling, er med at føde mange idéer og drømme. Ja, der
er rigtig mange gode idéer herude,
og det er så fedt, når de der har idéerne også har de hænder, som sætter tingene i værk. Så føles her højt
til loftet.
Mange herude har glæde af fællesskabet,
siger Lise. Ikke kun det som udfolder sig
her i fælleshuset, men i høj grad også det
uforpligtende samvær med naboerne, mens
der luges ukrudt eller monteres et nyt tørrestativ.
lulu
Ringgården Update
11
Verner og Ulla arbejder i den nyrenoverede gård i afd. 1
Vi skal bruge lugejernet igen
nu hvor hverdagen er normal
De to ejendomsfunktionærer Verner og Ulla, oplevede en noget
anderledes hverdag i de fem år, afd. 1 var en kaotisk byggeplads.
Folk flyttede ud og ind, efterhånden som blokkene skulle tømmes
for at blive revet ned og bygget op igen. I hele perioden var der
mere brug for snakketøjet end for lugejernet.
– Efterhånden som gårdene mellem afdelingens seks
blokke blev indrettet til byggeplads og skurbyer, blev
der mindre at lave af det normale udendørs arbejde,
fortæller Ulla og Verner.
Til gengæld havde beboerne mere brug for deres hjælp,
ligesom de har været bindeled mellem de mange implicerede i den omfattende byggesag.
Verner er varmemester i afd. 1 og 2, de to naboafdelinger ved det gamle Amtssygehus. Han har dagligt
hjælp af Ulla, som er varmemester i afd. 4 på Silkeborgvej. Så samtidig med at det gik løs i afd. 1, har
de haft en normal hverdag i deres øvrige afdelinger.
Ghettoblastere og parkerede biler
I hele processen har der været beboere, som levede
midt i byggerodet – både beboere som endnu ikke
var flyttet ud og nye indflyttere. Det har indimellem
trukket store veksler på Ulla og Verner.
For eksempel når beboerne klagede over, at håndværkernes mange ghettoblastere var skruet op på
fuld drøn. Så måtte Verner i aktion. Men det hjalp nu
kun kort, så blev der skruet op igen, så det var en tilbagevendende ting, siger Verner.
Til gengæld havde håndværkerne brug for Verner og
Ullas hjælp, når beboerne parkerede deres biler, så
de ikke kunne udføre deres arbejde. Selv om Verner
ikke altid vidste, hvem der var bilens ejer, så lykkedes
det for det meste.
For Ringgårdens administration har Ulla og Verner
været en uvurderlig hjælp i renoveringsprocessen.
I den periode, hvor Ringgården havde ugentlig åbent
i en ’genhusningsbutik’, kom de trofast og var en
stor støtte for medarbejderne. Det var også her interesserede kunne komme for at få fremvist boliger,
også der hjalp de flittigt til.
12
Ringgården Update
De har trofast delt informationer rundt – og dem har
der været rigtig mange af. Ligesom de har været gode
til at kontakte os her i Ringgården, hvis de mente der
var brug for at informere beboerne om et eller andet.
Farvel og goddag
– Beboerne har haft rigtig meget brug for at tale med
os om andre ting under renoveringen, fortæller Ulla.
Ja, nogle gange har man skullet være sådan lidt småpsykolog.
Ulla og Verner har været tæt på beboerne især i forbindelse med udflytning og indflytning.
Mange af de ældre, har de hjulpet, når de skulle flytte
– med at få gardinstænger ned, tage ting ned fra væggene osv.
Verner fortæller også, at de var til fraflytningssyn sammen med inspektøren, og der fik de sagt ordentligt
farvel til de beboere, som ikke ønskede at vende ´hjem´
igen. Det var rigtig fint.
Når en ny blok var indflytningsklar, og man skulle sige
goddag til 24 hold nye beboere, var der virkelig knald
på. Der skulle uddeles nøgler og beboermapper, de
fik en velkomstblomst, og så fulgte vi dem op i deres
lejlighed
I den første tid efter de er flyttet ind, er der en del spørgsmål, måske er der nogle ting i boligen, som de ikke er
helt tilfredse med. Men heldigvis er de fleste glade og
positive.
Ulla og Verner er ikke i tvivl om, at processen har gjort,
at de kender deres beboere rigtigt godt. Både de der
er vendt ´hjem´ og de nye. Vi har brugt meget tid på at
give dem en god service, det vil vi selvfølgelig fortsat
gøre. Men hverdagen er blevet normal, så vi skal have
fat i lugejernet igen.
lulu, annie & mia
Ringgården Update
13
En dag sammen med dem
der passer på afd. 8
08.00 Margits rengøringsvogn er udstyret med alt,
hvad man kan få brug for på inspektionsrunden. Et
vigtigt redskab er snapperen, den forlængede arm som
kan nå papir, der ligger i bede og buske. Det kræver
lidt mere øvelse at lære at fange cigaretskoddene.
De holder virkelig af det! Det er indtrykket efter en dejlig
solskinsdag med ejendomsfunktionærerne i afd. 8.
De er fire om at passe afd. 8, Ringgårdens største afdeling med
365 boliger. De mødes hver morgen i frokoststuen til en kop
kaffe. Ikke så meget for at tale om dagens opgaver, dem har de
nemlig sat i systemer.
For det første er afdelingen naturligt delt op i tre områder, og de
tre ejendomsfunktionærer har hver ansvar for udearealer og kældre i deres område. For det andet har de sammen med afdelingens inspektør Ole Andersen lavet en liste over de opgaver, de
hver især skal klare dagligt, med faste intervaller eller efter behov.
Varmemesteren Jan, som snart har 40 års jubilæum i afd. 8, er
chefen. Det er ham, der har den daglige træffetid på varmemesterkontoret mellem kl. 9-10. Det er også Jan, der som udgangspunkt står for at klare beboerservicen, men er der for mange opgaver, uddelegerer han til de andre. Eller rekvirerer håndværkere.
– Man kan sige, at vi selv klarer det, som en husejer med hænderne skruet rigtigt på, selv kan klare, forklarer de mig.
07.20 Inspektionsrunden starter i kældrene. Selv om beboerne selv
klarer rengøringen i vaskerierne, kan der være behov for at gribe
kosten.
14
Ringgården Update
07.00 Det dufter af dejligt af kaffe. De fire der passer på afd. 8 sidder klar og venter på de rundstykker, jeg havde lovet at tage med
– lidt kompensation skal de da ha’ for at have mig på slæb en dag.
Th. varmemesteren Jan, herefter Odinn som er afløser for Kim, der
holder tidlig ferie. Margit for bordenden og Mikael tv.
07.50 Der skal også ryddes lidt op på storskraldspladsen, blandt
andet ender den søde gris sit liv i containeren til småt brandbart.
– Filosofien er at holde rent i stedet for at gøre rent, siger Margit
da vi er på inspektionsrunde. Når vi tager en runde hver dag, ser
her altid ordentligt ud. Der er jo en tendens til, at alle passer bedre
på det, som er pænt og ryddeligt.
På turen gennem vaskerier og tørrerum i kældren er der i store
træk pænt og ordentlig. Her skal beboerne selv gøre rent efter
sig, så alle rum er udstyret med kost, fejeblad og affaldsspand,
så der er kun dårlige undskyldninger... Margit må dog flere steder gribe en kost og et fejeblad.
På storskraldspladsen er der flere containere og affaldsstativer,
så beboerne kan sortere deres affald i flere fraktioner. Alligvel er
der behov for, at Margit finsorterer og får styr på den kaotiske
bunke.
Solen har fået magt, da vi tager inspektionsturen rundt i de grønne arealer. Alt imens vi ’snapper’ affald, giver Margit en lektion
i botanik. Der er slet ingen sure miner over det folk bare smider
fra sig – det er nu heller ikke så slemt.
“
vi holder rent
i stedet for at
gøre rent...
09.45 De tre ejendomsfunktionærer skiftes til at slå afdelingens store græsarealer. I dag er det Mikaels tur. Her
diskuterer han og Margit, hvordan de undgår hjulspor på
græsplænen, som er noget blød på grund af alt for megen
regn.
09.00-10-00 Imens har Jan træffetid i højhuset – der kommer dog ingen beboere i dag. Så Jan bruger tiden på at
udlevere nøgler til de håndværkere, som er ved at udskifte vinduer, og klare lidt administration.
Ringgården Update
15
12.30 Efter frokost skal jeg hjælpe Jan med et stoppet afløb
fra brusenichen. Beboeren har netop fået udskiftet sine vinduer og har lige et par ting, hun gerne vil spørge Jan om.
13.00 Efterfølgende er jeg med Jan en tur rundt i teknikrum
og vaskerier i kældrene, hvor han med faste intervaller skal
aflæse forbrugstal som rapporteres til Ringgårdens energikonsulent. Det er en lang tur rundt. Den kan tage lang tid,
hvis jeg møder mange beboere på vejen, siger han.
10.30 Det er afgørende, at hver ting har sin faste plads
her på værkstedet, når vi er fire der skal kunne finde
tingene, siger Margit. Hun er ved at pakke en spand
med de ting, hun tænker, hun får brug for i en lejlighed,
hvor en bruserstang skal sættes op.
I afd. 8 er der fuld gang i vinduesudskiftningen – en proces
der forventes at vare til begyndelsen af 2016.
– Vi passer afdelingen som vi plejer, siger Margit. Også selv
om det ser noget mistrøstigt ud med byggepladsrod rundt
omkring. Langs hele havefacade på Fuglesangs Allé er de
lave hække – eller pur som Margit belærer mig – netop skåret ned, så håndværkerne kan komme til.
Margit er noget bekymret for beddet langs havefacaden på
Ekkodalen. Hvor meget bliver ødelagt, når håndværkerne
kommer med deres lifte? Skidt med dværgsyrenen, som
dufter himmelsk, den kan skæres ned og skal nok komme
igen. Det er værre med de gamle lavendeler og de høje
klippede tujaer, som bliver brugt til lyskæder i december
måned. De kan komme til at se lidt mærkelige ud, hvis de
bliver klippet for langt ned, mener hun.
Margit har tidligere været kok og procesteknolog og kom
først til Ringgården for 10 år siden. Men hun har altid, lige
fra barnsben, holdt af at arbejde i haven. Det mærkes. Hun
kender hver en plante og hver en busk i afdelingens flotte
parklandskab med vandløbet. Bortset fra træet med den
forunderlige bark, som ingen kan fortælle Margit, hvad er.
– Jeg tror, det vil være for hårdt at være ejndomsfunktionær,
hvis man ikke bryder sig om arbejdet i det grønne. Kollegaen
Mikael, som har været i afdelingen i fem år, var ikke vant til
havearbejde, da han startede. Men han kan heldigvis godt li’
det, og så er han god til at lytte og lære, siger Margit med
et grin.
“
man skal bryde
sig om arbejdet
i det grønne...
Selv om Margit tænkte sig godt om, da hun pakkede
sin værktøjsspand, mangler der alligevel en stjerneskruetrækker. Heldigvis har beboeren en, så vi slipper
for at gå tilbage til værkstedet.
16
Ringgården Update
11.15 Inden frokost skal vi også gerne nå at slå de kanter, hvor Mikael ikke
kan komme til med traktoren, med en mindre plæneklipper.
13.45 Tilbage til Margit som jeg kan hjælpe med at rengøre
et bed, der strækker sig langs en lærkehæk.
Dagen flyver i bogstaveligste forstand afsted. For en relativ nybagt haveejer, har det været en utrolig lærerig dag. Jeg skal helt
sikkert have købt mig et par nye haveredskaber og jeg har fået
gode fif undervejs. Jeg kigger på skridttælleren, som jeg har
haft i lommen. Indtil videre, inkl. min morgentur derhjemme med
hunden, er jeg oppe på 14 km. Men det er ikke kun i benene,
jeg mærker trætheden. De mange indtryk og informationer, frisk
luft det meste af dagen, ja, jeg nærmest falder omkuld, da jeg
kommer tilbage på kontoret. Vel kendte jeg i forvejen noget til
ejendomsfunktionærenes job, men det var alligevel noget andet
at opleve det på nært hold og på egen krop. De holder jo virkelig af at passe deres afdeling, og det håber jeg, at beboerne i
afd. 8 værdsætter.
lulu
Ringgården Update
17
Nicolaj i midten af Trigeparken
på pladsen hvor der bl.a. hvert
år bliver fyldt med grene og fejret
Sankt Hans.
Før Ringgården har jeg lavet lidt forskelligt: Jeg har arbejdet to år på mine forældres gård
i Holstebro, og så̊har jeg en HTX-eksamen. Derefter en jordomrejse og senere læste jeg Innovation and Business på SDU i Sønderborg, hvor jeg fandt ud af, at universitetslivet ikke lige
var mig.
FAKTA
Nicolaj Skafsgaard
27 år
Afløser
Lige nu i afd. 19
Stor afdeling
Antal boliger: 281
Tema: De passer på vores afdelinger
Alsidigheden er det bedste
Nicolaj er afløser i Ringgården og arbejder derfor i forskellige
afdelinger. Dagene er uforudsigelige – både kolleger, beboere
og arbejdsopgaver skifter, og det passer Nicolaj rigtigt godt.
Det bedste ved jobbet: Alsidigheden! Jeg skifter mellem afdelingerne, hvor jeg møder nye
beboere, har nye arbejdsopgaver og arbejder sammen med nye kolleger. Det er herligt at
gå udenfor; vi fastlægger selv vores arbejdsopgaver – om det er hækken, eller græsset der
skal klippes. Når jeg er i en afdeling, tænker jeg ’her kunne jeg godt arbejde fast’, og så kommer jeg til en ny og tænker nøjagtig det samme. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med at være
afløser.
Styrker i forhold til jobbet: Jeg er god til at huske mange ting. jeg glemmer ikke husnumre,
navne eller hvor det nu lige var, at det der bed skulle luges. Og da jeg veksler mellem afdelingerne, er det jo meget godt.
Ansat i Ringgården
i august 2014
Hvor skal jeg afløse: Når jeg går ind på vores online filarkiv, kan jeg se planen for afløsere.
Her lægger inspektør Ole Andersen planerne ind, så jeg kan se, hvilken afdeling jeg skal arbejde i. Jeg skal f.eks. være i afd. 19 de næste to uger og så i afd. 20 i fire uger indtil sommerferien.
Baggrund: job på en
gård, HTX, noget af uddannelsen Innovation
and Business på SDU
En særlig oplevelse: Da jeg var under uddannelse som ejendomsservicetekniker skulle
jeg på praktikophold for at se, hvordan det var. Jeg kom til Lystruplund og gik med Knud Erik
og Finn. Denne oplevelse gjorde mig helt sikker på, at det var jobbet og uddannelsen for mig.
Da jeg er opvokset på landet, betyder det at gå ude i den friske luft, virkelig meget.
Uddannet som ejendomsservicetekniker
i maj 2014.
Noget om mig selv: Min kæreste og jeg bor i Aarhus og har en kolonihave i Åbyhøj.
Og så udvikler jeg apps i min fritid. Det startede med en tur i skoven sammen med en kammerat, hvor vi ledte efter en Shelter, og det var ikke nemt. Så gik vi i gang med at udvikle
app’en ”Shelter”, hvori man nemt kan finde de shelterpladser, der er i Danmark – den fik
40.000 downloads. Så stiftede vi firmaet Napps. Lige nu arbejder vi på app’en “Evnt”, der
kan bruges, når man besøger danske byer – så kan man se, hvad der sker i byen.
mia
18
Ringgården Update
Ringgården Update
19
Virksomhedsdag i Grenå
Spændende og billige
iført waders og GPS
erhvervslokaler til leje i afd. 1
Flotte lyse lokaler
– helt nyistandsatte og centralt
beliggende ved det gamle Amtssygehus.
I boligbebyggelsen er der også
blomsterbutik, cykelhandler og
pizzaria. De to lokaler er velegnede til kontor, butik og lignende.
Annie-Mari
Kontakt:
Boligforeningen Ringgården
88 30 30 50
[email protected]
Farvel til
Annie-Mari
Adresse: Tage Hansen Gade 27B og 31B
Torsdag den 28. maj blev Ringgårdens virksomhedsdag afholdt
i Grenå. I år kick-startede dagen med Peter Mygind i storform.
Han kom vidt omkring i sine fortællinger fra sit liv og talte om,
hvor vigtigt det er at kommunikere ordentligt med hinanden.
Eftermiddagens arrangementer foregik udenfor, vi skulle nemlig i
waders og de, der ville, kunne også snorkle. Vi var delt op i hold,
og dem der fangede flest forskellige arter fisk, fik flest points.
Bagefter var vi på GPS-løb i de naturskønne omgivelser, og her
fandt vi poster med spørgsmål som også skulle besvares. Mens
vi indtog dagens fangst i form af fiskesuppe, blev vinderne
udråbt.
Efter en lang dag med mange oplevelser kørte bussen tilbage til
administrationsbygningen i Dybedalen.
Peter Mygind gav den gas,
dog ikke som scorekaj. Han
talte om positiv kommunikation og respekt med aftryk i
egne interessante og sjove
livshistorier.
Torsdag den 4. juni sagde vi farvel til Annie-Mari,
der efter 41 år i Ringgårdens økonomiafdeling
har valgt at gå på pension.
Størrelse: Begge lokaler er 108 kvm
Leje pr. mdr.: 6.500 kr.
Aconto vand: 243 kr.
Aconto varme: 918 kr.
Depositum: 19.500 kr.
d
o
G
sommer!
Pernille Pedersen
Velkommen til
FERIELUKKET
Administrationen holder
sommerferie i uge 29 & 30
– fra den 13. til den 24. juli 2015
Pernille
Pernille startede i udlejningen den 1. maj 2015.
Nogle af Pernilles opgaver er genudlejning, repræsentant i arbejdsgruppen i AARHUSbolig, tildeling
af boliger, behandling af opsigelser og vedligeholdelse af hjemmeside, extranet m.m.
Pernille har boet i Singapore i 6 år, og i sin seneste
ansættelse har hun arbejdet som udlejningsmedarbejder hos DjursBO.
Annie-Mari har været økonomiafdelingens ”moder”, som vores direktør så fint kaldte det.
På gund af hendes mange års erfaring, var der
stort set ikke en opgave i økonomiafdelingen,
hun ikke havde kendskab til.
Annie-Mari har oplevet den enorme udvikling på
IT-området – fra hulkort til iPads. Med hendes
flair for IT var hun intet mindre end superbruger.
Derfor har hun været i bestyrelsen for EG-Boligbrugergruppen og deltaget i ERFA samarbejde.
I de sidste mange år stod hun bl.a. for at udarbejde løn, kontere kasserapporter, oversigter,
lave nøgletal til obligationsbeholdning, udarbejde
regnskaber og budgetter m.m. Annie-Mari har
også været nøglepersonen i udarbejdelse af byggeregnskaber i forbindelse med udskiftning af
køkkener og badeværelser.
Annie-Mari har altid været meget hjælpsom og
har lært mange op i tidens løb. Til trods for
hendes mange opgaver havde hun altid tid til
at hjælpe andre. Annie-Mari har været meget
afholdt og vellidt, og vi vil alle savne hende rigtig
meget.
Vi ønsker hende held og lykke med den nye pensionist tilværelse sammen med sin mand og børn.
Peter Mygind sprudler af
energi
Iført waders og med
fiskegrej...
Så er de første fem hold på vej
til stranden for at fange fisk til
forretten.
Der blev fisket med
både
store og små net...
Der var mange smukke
områder på ruten rundt for
at finde de skjulte opgaver i
GPS-løbet.
GPS-løb med små
opgaver undervejs...
Udsigten fra
mit vindue
Vi vil, som i sidste nummer af Update, endnu engang
opfordre til at maile et foto af din yndlingsudsigt til redaktionen – så bringer vi det bedste billede og præmierer med en biograftur for to. Vi takker for de flotte
billeder og tekster, vi har modtaget indtil videre, og
håber der kommer mange flere!
Tillykke Henning Jensen, afd. 22
Vedhæftet fremsender jeg et foto, som I måske kan bruge i Update. Det
ser jo næsten ud til at regnbuen starter i Vulkanen. Der må guldet ligge
begravet.
Nye afdelingshjemmesider
– et tilbud til afdelingerne
Synes du, det kunne være spændende at følge med i aktiviteter i din afdeling? Det er en mulighed nu, da alle afdelingsbestyrelser netop har
modtaget et gratis tilbud om at få en afdelingshjemmeside, som er i
familie med Ringgårdens hjemmeside.
Skal – skal ikke?
Som udgangspunkt har vi i administrationen lavet en afdelingshjemmeside til alle afdelinger. Vi har fyldt lidt
tekst og billeder ind, men det er meningen, at afdelingen så vidt muligt selv skal tage over. Det kræver én
eller flere personer som kan arbejde i det program, siden er lavet i.
Tilbuddet er gratis, og det er afdelingsbestyrelsen, som skal tage tage stilling til, om de vil takke ja eller nej.
I den forbindelse er der nogle overvejelser, som er værd at tage med inden:
Hvisafdelingen har en eksisterende hjemmeside, skal det besluttes hvilken én der skal bruges?
Hvisafdelingen vil bruge hjemmesiden – hvem skal så arbejde med den, er der en enkelt eller flere
personer til at vedligeholde og opdatere den? Vi vil foreslå, at der bliver valgt en superbruger, én som er
hjemmevant med at arbejde på computeren – det kan være en fra bestyrelsen eller en beboer. Ringgården
vil undervise superbrugerne og hjælpe med at besvare eventuelle spørgsmål løbende.
OBShvis afdelingsbestyrelsen takker ja, men ikke kan finde en superbruger, vil der stadig ske noget på
siden. For det første bliver der automatisk vist nyheder fra Ringgårdens hovedside, for det andet vil vi også
lægge nyheder m.m. på til jer.
Hvis du vil se din afdelingshjemmeside, kan du gå ind www.bf-ringgaarden.dk: Se vores boliger – Vores
afdelinger – DIN afdeling – Om afdelingen – og så skal du trykke på knappen – Gå til afdelingsside
Sådan ser en afdelingshjemmeside ud
Menuboks
Nyhedsboks
Afdelingskalender
Send et billede af din udsigt
og vind en biograftur for to
Måske har du en yndlingsudsigt – et lille udsnit af verden som
du holder særligt meget af at se på. Et udsnit som forandrer
sig med årstiderne, som indkapsler både sol, regn og snevejr
på den helt specielle måde.
Måske er det en udsigt til skov og marker, udover byens tage
eller måske en gade så fuld af liv, at du ikke behøver et fjernsyn
for at få underholdning.
22
Ringgården Update
Husk!
Billedet I sender skal være i en høj opløsning, da det er en nødvendighed for, at det kan trykkes i bladet. Skriv også dit navn, hvilken
afdeling du bor i og gerne en kort tekst der fortæller lidt om, hvorfor
du har valgt netop denne udsigt.
Dit billede skal sendes til:
Mia Løvkvist
[email protected]
Imageslider
Hvis du vil have chancen for at få din udsigt med i næste nummer af
Update, så send dit billede senest den 14. september 2015.
Ringgården Update
23
Tema: De passer på vores afdelinger
Friheden og mit hakkejern
Lisbeth elsker friheden som ejendomsfunktionær i afd.
7B og 11 på Skovvangsvej. Hver dag er uforudsigelig,
og det er bedst at arbejde udenfor med hakkejernet
– så kan hun klare hele verden!
Hver fredag nyder Lisbeth at
tage en runde og nippe visne
hoveder af roserne.
Før Ringgården: Jeg har arbejdet i en døgninstitution og som tjener – og så gik jeg hjemme og passede mine børn i et stykke tid. Da jeg var 40 år, tog jeg uddannelsen som ejendomsserviceassistent – det hed det dengang – jeg var på det første hold. Jeg tror, det tog 3,5
år. Da jeg var færdiguddannet, blev jeg ansat som pedel på Lærerseminariet, men så en dag
blev jeg kørt ned og fik smadret min arm og blev sygemeldt. Det tog lige noget tid, inden jeg var
klar til at arbejde igen. Jeg startede i Ringgården som praktikant og blev efterfølgende fastansat.
Det bedste ved jobbet: Friheden, at gå ude og uforudsigeligheden! Jeg bryder mig ikke om
at vide alt for meget om, hvad der skal ske, når jeg møder på arbejde. Og det bedste jeg ved
er at gå udenfor med mit hakkejern, så kan jeg klare hele verden. Og så småsludrer jeg med
beboere der kommer forbi. Derfor går jeg heller aldrig med musik i ørerne – det synes jeg
virker så afvisende. I afdelingen har vi det sådan, at der skal være ren røv at trutte i. Vi vil
gerne ordne tingene med det samme, for det giver gladere beboere og mindre stress til os.
Det er dejligt, at vi kan støtte hinanden. Vi får lige en snak, hvis der har været problemer. Vi
har også et godt samarbejde med afdelingsbestyrelsen, og det synes jeg er vigtigt, da jeg selv
er beboerdemokrat og sidder i en afdelingsbestyrelse.
Mine styrker i forhold til jobbet: Jeg kan godt lide at gå ude i det grønne – jeg ved, hvad
planterne hedder og elsker mit hakkejern. Og så kan jeg godt lide at snakke med mennesker,
jeg kender næsten alle beboerne, og får gange en snak med dem, jeg møder i gården.
En typisk arbejdsdag: Vi skal tømme affald hver dag, og i weekenderne skiftes vi til at have
vagt – ellers bliver affaldsskakterne for overfyldte. Hver torsdag kommer Jørn og hjælper til,
han kører bl.a. med skrald og fejer. Når rosenbedet blomstrer, går jeg hver fredag en runde
og nipper de visne hoveder af. Ellers planlægger vi fra dag til dag.
Mandsdomineret arbejde: Faktisk vil jeg hellere arbejde sammen med mænd end for mange
kvinder; det kan godt gå hen og blive til en hønsegård. Jeg synes, de fleste mænd er gode til
at få tingene sagt, og de gør ikke forskel. Men jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg ikke er så
stærk som mændene, til gengæld har jeg så nogle andre kompetencer.
FAKTA
Lisbeth Kjær
58 år
Ejendomsfunktionær
Afd. 7B og11
Willemoesgade, Ndr.
Ringgade, Skovvangsvej
Arbejder sammen med:
Kim R.V. Nielsen
Jørn Nielsen
Antal boliger:
144 og 36
Ansat i Ringgården:
19. juni 2005
I afd. 7B og11 siden:
1. november 2011
Baggrund:
Døgninstitution, tjener,
hjemmegående, pedel,
beboerdemokrat m.m.
Uddannet ejendomsservicetekniker:
2000
Noget om mig selv: Idag har jeg 10 års jubilæum i Ringgården, det havde jeg faktisk glemt.
Og på fredag skal jeg giftes, så jeg fik en kurv fyldt med godter fra Ringgården – den skal
med min mand og jeg have med på camping!
mia & lulu
24
Ringgården Update
Ringgården Update
25
Kamp om pladserne
Redskaber
Ringgårdens repæsentantskabsmøde den 11. juni skriver
sig ind i den nyere historie. Der var kamp om næsten alle
poster, og der var flere yngre repræsentanter blandt de der
stillede op. Og så var det sidste gang der blev trukket lod
om midler fra Kunstfonden.
Genvalgt er et ord der ofte lyder, når der er valg til de
Idéen til en Miljøpris blev født på repræsentantskabets
forskellige poster på Ringgårdens repræsentantskabsweekendkonference i foråret 2014. Målet med prisen er,
møder. Sådan var det ikke i år. Der var kamp om de to
at motivere til gode miljøinitiativer i afdelingerne. Og
pladser i hovedbestyrelsen, de tre suppleantpladser og
samtidig understøtte Ringgårdens grønne profil.
til de forskellige udvalg. Er det mon et tegn på, at der
Den årlige præmiesum er på 40.000 kr. Tildeling af priblæser forandringens vinde i forhold til Ringgårdens
sen vil ske på baggrund af en ansøgning fra den enkelte
øverste myndighed: repræsentantskabet.
afdeling. Læs om Miljøprisen på www.bf-ringgaarden.dk.
I adskillige år har møderne varet en times tid, i år tog det
Afdelingsmøde Så blev der fløjtet til kamp
næsten tre, inden deltagerne, 61 repræsentanter, otte
medarbejder og gæster, kunne få en bid smørrebrød i
Forslaget blev vedtaget med et pænt flertal og det inderestauranten på Radisson Blu Hotel.
bar, at der efterfølgende skulle vælges en repræsentant
til at være med i det bedømmelsesudvalg, som skal vurDet var valgene der tog tid. Formandens beretning, både
dere de indkomne forslag. Det blev første kampvalg!
den skriftlige der var sendt ud på forhånd, og den supFormanden var på valg og blev genvalgt uden kamp.
plerende mundtlige, fik nogle få rosende kommentarer.
Christian Mariegaard, som bor i afd. 20 Trigeparken,
Den skriftlige beretning kan i øvrigt læses på www. bfhavde faktisk 10-års jubilæum som formand, hvilket den
ringgaarden.
beskedne nordjyde forbigik i tavshed.
Men så kom kampen. To bestyrelsesmedlemmer var på
Miljøpris i stedet for kunst
valg, Annie Svejgaard fra afd. 20 og næstformanden PreAfdelingsbestyrelsesmøde
Det eneste forslag på dagsordenen var indsendt af Ringben Karlson fra afd. 23. Men også Lea Jans fra afd. 9B
gårdens Miljøudvalg, som foreslog, at Kunstfonden blev
stillede op, og hun blev valgt ind sammen med Preben
nedlagt og erstattet af en Miljøpris.
Karlson. Der skal lyde en stor tak til Annie Svejgaard
Som man kan læse under ’For 25 år siden’ på s. 39, har
for hendes indsats i hovedbestyrelsen siden 2001 og i
det siden 1990 været sådan, at man hvert år på reprærepræsentantskabet siden 1990.
sentantskabsmødet trak lod mellem afdelingerne om
Og som allerede nævnt blev der kampvalg til alle udvalg,
midler fra Kunstfonden til indkøb af kunst. Og der står da
på s. 38 kan du se, hvem der nu er i de forskellige udvalg.
også mange granitdyr og andre skulpturelle ting rundt
Aftenen sluttede med den sidste lodtrækning om midler
om i vores afdelingerne.
fra Kunstfonden, og den gik til afd. 17 i Rundhøj.
Direktør Palle Jørgensen præsenterede den kommende afd. 38 på Lisbjerg Bakke for
repræsentantskabet. Lokalplanen for projektet blev godkendt i Byrådet den 3. juni og
vi forventer første spadestik i september-oktober.
lulu
Endnu en valgrunde, endnu en gang stemmesedler er udleveret og endnu en pause til
en masse snak, mens stemmeudvalget tæller stemmerne op.
Formand Christian Mariegaard siger pænt farvel
til Annie Svejgaard
Velkommen til Lea Jans – ny i hovedbestyrelsen
Ringgården Update
27
Sådan stiller du
forslag på
afdelingsmødet
Har du en idé til noget, du synes skal laves i din afdeling, fx nye redskaber på
legepladsen, et nyt affaldsskur eller mijøtiltag? Synes du, det kunne være fantastisk, at det blev tilladt at have katte i afdelingen, arrangere en udflugt for beboerne
eller få indført kollektiv trappevask? Så skal du stille et forslag på afdelingsmødet, som afholdes i september måned.
1.
2.
Beskriv dit forslag. Husk at formulere det så der kan stemmes ja eller nej til forslaget. Der må ikke være nogen tvivl om, hvad det er, der skal besluttes. Begrund dit forslag, så bliver det lettere
for de andre beboere i afdelingen at forholde sig til det.
Eksempler på forslag:
Send dit forslag til Ringgårdens administration, Dybedalen 1A, 8210 Aarhus V. eller mail det som en vedhæftet fil til Lotte Eskesen på mailadressen [email protected]
Bemærk at sidste frist for at sende dit forslag er senest 14 dage før mødet holdes. Datoen står på invitationen til mødet. Du er altid meget velkommen til at indsende forslaget tidligere.
Vær opmærksom på, at hvis dit forslag har økonomisk konsekvens for lejerne, vil det være en god idé at skrive lidt om dette i forslaget.
3.
4.
5.
6.
Lotte Eskesen i administration modtager hvert år ca.
150 forslag til de ordinære afdelingsmøder i de 45
afdelinger. Langt de fleste er lige til at gå til, men ca.
en femtedel skal bearbejdes, så de bliver til forslag,
man kan stemme ja eller nej til.
Kun ganske få forslag bliver afvist af administrationen. Det kan være fordi forslaget er i strid med loven
om almene boliger. Eller der kan være forhold i afdelingen, bygningsmæssigt eller økonomisk, der gør, at
det ikke kan gennemføres. Hvis det er tilfældet, vil vi
altid sende dig en begrundelse for, hvorfor forslaget
afvises.
En uge før mødet bliver forslaget sendt til de øvrige beboere i afdelingen.
Deltag selv i afdelingsmødet, så du får mulighed for at fortælle, hvorfor du mener, din idé kan gavne
din afdeling. Der kan også komme spørgsmål til dit forslag på mødet.
Ændring af vasketider
Tilladelse til at holde kat
Afdelingens reservationssystem for tidsbestilling
til tøjvask er indstillet således, at man skal have
påbegyndt sin vasketid senest 30 minutter inde i
den reserverede tid.
Sker dette ikke, er det muligt for andre at benytte
den resterende del af tiden.
Der stilles derfor forslag om, at denne tidsgrænse
nedjusteres, så man fremover har 15 minutter til
at påbegynde vasketiden, før denne frit kan benyttes af andre.
Jeg kunne godt tænke mig, at det bliver tilladt at
holde én indekat i vores afdeling.
Begrundelse:
Det vil modvirke for megen spildtid og give mere
fleksible vaskemuligheder.
De beboere, der er mødt op, stemmer om forslaget. Er der flertal for forslaget, bliver det vedtaget.
Efter mødet sørger administrationen/afdelingsbestyrelsen for, at der bliver fulgt op på de forslag, der er vedtaget.
Venlig hilsen
Anders, afd. 40
Begrundelse:
Jeg bor alene, og kunne godt tænke mig at have
lidt selskab, så derfor vil det betyde meget for
mig, hvis jeg kunne anskaffe mig en kat.
Hvis forslaget bliver vedtaget, skal der selvfølgelig
laves et regelsæt omkring kattehold, så der er helt
klare retningslinjer i forhold til registrering af katten, neutralisering m.v.
Venlig hilsen
Line, afd. 52
lotte
28
Ringgården Update
Ringgården Update
29
Tema: De passer på vores afdelinger
Fedt at fyre energi af
Beboerne i afd. 19 Trigeparken kan se en tilfreds Søren,
når han arbejder i det grønne. Frisk luft, fysiske og sociale udfordringer er lige Søren, og det er derfor han 1.
juli fejrede sit 25 års jubilæum i Ringgården. Tillykke!
Søren vil helst gå rundt i den
store afdeling, så han kan få
brændt noget energi af. Men
det er praktisk at samle de
mange redskaber i traktorens
store grab. Der er jo nok 500
meter ned i den anden ende,
og så er det træls, hvis man
ikke har det hele med.
Før Ringgården: Efter folkeskolen havde jeg forskellige småjobs. Så tog min far fat i sin ven,
som var lokal formand for ejendomsfunktionærernes fagforening, og han hjalp mig til et job
som løs afløser i Ringgården. Efter et års tid blev jeg fastansat.
FAKTA
Søren Nielsen
47 år
Det bedste ved jobbet: Helt sikkert frihed under ansvar. Og så det at arbejde ude en stor del
af dagen og bruge sig selv fysisk. Jeg elsker at arbejde i det grønne og se resultaterne af det,
vi laver.
Ejendomsfunktionær
Afd. 19 Trigeparken
Mine styrker i forhold til jobbet: Helt klart at jeg kan li’ arbejdet i det grønne og er god til
tale med mennesker.
Arbejder sammen med:
Tonny Nielsen
Tom Gregersen
Allan Sørensen
En typisk arbejdsdag: Vi starter oftest dagen med de faste inspektionsrunder. Mest krævende er mandag, hvor vi samler det storskrald sammen i kældre og ved affaldsstationerne, som
beboerne ikke selv har fået sat over på storskraldspladsen. Og så er der ’papirturene’ med
snapperen. Det er en stor afdeling, så man kommer nemt til at gå 5-7 km om dagen. Ellers et
dejligt vekslende arbejde. Vi er fire kollegaer, og vi deles både om beboerservice og arbejdet
udendøre.
At Trigeparken er på ghettolisten, er ikke noget, vi mærker til. Her er roligt, og det giver os
ikke særlige udfordringer. Men ingen tvivl om, at flere beboere ville komme til os med spørgsmål og behov for hjælp, hvis vi ikke havde helhedsplanen og de boligsociale medarbejdere.
Dem samarbejder vi med – jeg hjalp dem fx med at arrangere og få sponsormidler til et foredrag med min ven Stig Tøfting.
Antal boliger:
281
Ansat i Ringgården
1.7. 1990
Gårdmand i Trigeparken fra 1990-97
Ejendomsfunktionær i
Bjørnholt, Kirsebærhavem og Solbærhaven
fra 1997 til 2012.
Afd. 19 Trigeparken
siden 2012.
En særlig oplevelse: Lidt pinlig, men jeg fortæller den alligevel. For mange år siden en varm
sommerdag, gik jeg rundt med ukrudtsbrænderen langs hækkene til de private haver i Solbærhaven (afd. 23). Jeg blev nok lidt uopmærksom, da jeg fik øje på en kvinde, der lå og tog solbad iført g-streng og silikonebryster. I hvertfald gik der pludselig ild i hendes hæk. Hun sprang
op og hentede en spand vand, så vi fik slukket ilden og blev faktisk ret gode venner. Jeg var
single dengang...
Noget om mig selv: Jeg har to kuld børn, to voksne og tvillinger på fem år. Og en utrolig sej
kone, så jeg får også tid til at tage weekendvagt i ny og næ på opholdssteder for vanskelige
unge. Det giver mig rigtig meget at arbejde med de unge, og det har jeg gjort i mere end 20
år. Og så brænder jeg noget energi af med karate, fodbold og håndbold.
lulu
30
Ringgården Update
Ringgården Update
31
Manden
med
nøglerne
Vicevært, portner, gårdmand, varmemester og ejendomsfunktionær – der er mange stillingsbetegnelser for den
nøgleperson, der gør det muligt for danskerne at bo
oven på hinanden.
Af Stig Olesen
Vores huler blev ødelagt, vores fodbolde blev
punkteret, vores rulleskøjter blev beslaglagt,
vores cykler blev fjernet og vores smugrygning
blev afsløret. Men det var først omkring konfirmationsalderen, at vi opdagede, hvor heldige
vi i virkeligheden var.
Vi havde nemlig en vicevært.
Og han var en nidkær, hidsig og højtråbende
mand, der betragtede børn som et forstyrrende element i den bebyggelse, hvori han af
skæbnen var sat til at opretholde ro og orden.
Eder og forbandelser føg om ørerne på os
drenge. Ved enkelte lejligheder også en træsko eller en tommestok. Når det en sjælden
gang lykkedes viceværten at afskære os flugtvejen, slæbte han os op til vores forældre og
foreholdt dem vores forbrydelse: sneboldkamp, fyrværkeri, cykelløb, bueskydning, bålafbrænding eller rulleskøjteløb.
Resultatet blev ofte en aftens stuearrest.
Næste dag kunne krigen genoptages.
Andre børn var ikke så privilegerede som os.
Så kammerater fra de kedelige og rolige villakvarterer kunne dårligt skjule deres misundelse, når vi drenge fra gården berettede om den
daglige kamp mod viceværten, der i vores miniverden ikke blot var den personificerede ondskab men også det store, samlende fjendebillede, mod hvem vi kunne rette al vores gryende vrede og oprørstrang.
Han hed Johansen, og i lange perioder herskede
der totalkrig på alle fronter. Men det vender vi
tilbage til.
32
Ringgården Update
For det er i dag vanskeligt at genkalde sig
barndommens vicevært-tyran ved mødet med
den moderne ejendomsfunktionær, der i skikkelse af Verner Madsen, 58 år, til daglig servicerer 209 lejemål i Ringgårdens afd. 1 og 2,
som ligger i krydset Vestre Ringgade og Viborgvej.
Jeg møder Verner Madsen nede i hans hyggelige kælderkontor, der med voksdug, kaffemaskine og små lampetter har noget kahytsagtigt over sig, og hvor han netop har afviklet
den daglige telefoniske træffetid fra kl. 9.30 til
kl.10.00.
Madsen er en rund og venlig mand, hvis smil
har det med at forplante sig til øjnene, og jeg
spørger ham, hvad der er det bedste ved hans
job?
”Det er uden tvivl den daglige kontakt med beboerne og glæden ved at kunne være med til
at løse deres småproblemer,” svarer han og
skubber læsebrillerne op i panden. ”Men det
er også dejligt at omgås alle de forskellige
håndværkere, der kommer her i afdelingerne.”
Verner Madsen er udlært blikkenslager og udførte som svend af og til reparationer i Ringgården, inden han i 1981 blev ansat som vicevært. På sin computerskærm finder han billeder fra dengang: små orange køkkener, indhegnede legepladser og masser af Mascot’er,
Kadett’er og Anglia’er på parkeringspladsen.
Og det værste ved jobbet? Madsen skal tænke
sig godt om.
”Det er nok de nabostridigheder, der uvægerligt
opstår, hvor mennesker bor tæt sammen, men i
de tilfælde forsøger jeg selvfølgelig at optræde
så neutral som muligt og prøver at få folk til at
forstå, at det kræver lidt rummelighed og tolerance at bo på denne måde.”
Meget kan man sige om min barndoms plageånd, Johansen, men neutral, rummelig og tolerant, det var han ikke. Men måske var der en
grund til hans hidsighed?
Som det var sædvane i 1950’erne, så blev viceværtens tjenester påskønnet af beboerne med
øl, cigaretter og fyldte chokolader (til fruen).
Når en dryppende vandhane var repareret eller et hængsel rettet op, kunne man ofte se
johansen bakke ud på måtten, tage sin træsko på og med en cigaret bag hvert øre og
to pilsnere stukket op i jakkeærmerne traske
tilbage til sit underjordiske kontor.
Først senere i livet er jeg kommet til at tænke
på, at hvis Johansen dagligt aflagde fire-fem
servicebesøg af den type og med den påskønnelse, så var der måske en forklaring på, at han
ofte sidst på arbejdsdagen gasblå i hovedet og
med fråde i mundvigene skældte os drenge ud
for at cykle i gården, spille fodbold i gården,
råbe i gården, løbe i gården – ja, kort sagt være
drenge i gården.
Verner Madsen smiler, da jeg fortæller ham historien, mens vi går en runde i afd. 1, hvor de
store nedbrydningsmaskiner netop er gået i
gang med sidste etape af den store renovering.
Han har også hørt mange historier om koleriske viceværter og deres mildt sagt anstrengte forhold til bebyggelsens børn.
”Se nu de blokke derovre, der har nok engang
været op til 30-40 børn i hver opgang,” forklarer Madsen, og peger over på bygningerne ud
mod Tage Hansens Gade, der med stålafstivninger på facaderne og tømt for indmad står
og ligner en bombetomt.
”Tre-fire børn i en lille treværelses lejlighed var
ikke unormalt i 1940’erne og 50’erne – man
havde jo etagesenge – men når børnene kom
hjem fra skole fyldt med indestængt energi var
det selvfølgelig småt med pladsen indendørs,
og så søgte de i store flokke ud på legepladserne, parkeringsarealerne og græsplænerne
samtidigt med, at de ældre beboere skulle
have deres velfortjente middagslur. Det skulle
selvfølgelig give ballade, det siger næsten sig
selv, så det har sikkert ikke altid været viceværtens skyld, hvis situationen spidsede til.”
Ikke altid viceværtens skyld?
Hmm, jeg spekulerer over Madsens ord, mens
han med dårlig skjult begejstring tager mig med
i elevatoren op til én af de nye træbeklædte tagterrasser, hvorfra der er en formidabel 360 graders udsigt over Aarhus.
Måske var det ikke altid let at være Johansen?
For eksempel dengang, da vi som hævn for en
konfiskeret fodbold stillede et stort vissent og
voldsomt dryssende juletræ op ad hans entrédør, ringede på og spænede derfra.
Johansens forbandelser genlyder stadig i mine
ører.
Men så skulle han ikke have optrappet krigen
ved at sprede vejsalt på den lille kælkebakke,
som vi møjsommeligt have samlet sne til ovre
ved skralderummet. Det var en helt unødvendig provokation, og vi så ingen anden udvej
end at proppe nogle lynkinesere ned i et par
Ringgården Update
33
rådne æbler, tænde lunterne og kyle frugtbomberne ned i trappeskakten ved Johansens kælderværksted.
Krigen var nu erklæret og alle våbentyper var
i spil.
Portner, vicevært, gårdmand, varmemester eller ejendomsfunktionær – manden med nøglerne har haft forskellige stillingsbetegnelser gennem de seneste 75 år. Men opgaven har stort
set været den samme: at servicere ejendommens beboere, at vedligeholde udendørsarealer og foretage småreparationer på bygninger,
at rekvirere håndværkere, at aflæse og tilse installationer og – specielt i de seneste år – at
være en aktiv del af bebyggelsens sociale liv.
Man skal være lidt at en multihåndværker for
det ene øjeblik at kunne hjælpe en ældre beboer med at tune ind på de rigtige tv-kanaler
og det næste øjeblik rense en vandlås i en
børnefamilies overbelastede badeværelse.
Tidligere blev viceværter ofte rekrutteret – som
i Verner Madsens tilfælde – blandt de håndværkere, der havde deres gang i ejendommen og
som ejeren eller administrator havde tillid til.
Men for nogle år siden etablerede de tekniske
skoler en uddannelse som ejendomsservicetekniker, der strækker sig over tre år og tre måneder med varierende skoleophold og praktik.
Ud over alt det med varme, el, ventilation, renovation, vedligeholdelsesplaner og haveanlæg
undervises der også i fag som miljø, serviceformidling, beboerdemokrati og psykologi.
Verner Madsen har gået i erfaringens skole, og
de 32 år som ejendomsfunktionær i Ringgården
34
Ringgården Update
har lært ham at navigere mellem meget forskellige temperamenter.
”Man kommer virkelig tæt på mennesker i det
her job, og ind i mellem har jeg da også måttet
agere socialrådgiver for at få bragt beboere i
kontakt med de rigtige myndigheder,” forklarer
han, mens vi står og kigger ned i de cementstøbte fordybninger, hvor hans forgængere opbevarede tørv til det store centralfyr; nu er håndværkere ved at montere store solcelleanlæg oppe på blokkenes nyrenoverede tage.
Og for Madsen har tre årtier midt i boligforeningens store maskinrum budt på mange overraskende oplevelser.
”Engang var der en beboer, der ringede hjem
til mig klokken 22.30 om aftenen og klagede
over, at der var myrer i hans køkken. Da vidste
jeg ikke lige, hvad jeg skulle svare.”
Og så var der dengang, da en beboer systematisk begyndte at smide sine møbler ud af
køkkenvinduet. Madsen forsøgte i lang tid at
få ham til at holde inde. Det lykkedes ikke. Så
blev der ringet til politiet. Vagthavende spurgte,
om det stadig kom genstande ud af vinduet.
Madsen kiggede efter. Nej, nu var det holdt
op. Godt, så har han ikke flere møbler, sagde
vagthavende. Vi kender ham, og vi kommer nu.
storskrald, så afdelingen hurtigt kan komme til
at ligne Napoli på en dårlig dag, hvis han ikke
hele tiden rydder op.
Sådan dramatik hører til sjældenhederne, og i
dag tilbringer Verner Madsen en stadig større
del af sin arbejdstid foran kontorets computer,
hvor han ud over at kommunikere med håndværkere også indskriver de stadig hyppigere
målinger af afdelingens forbrug af el, vand og
varme. Og så går der også meget tid med affaldshåndtering – mange beboere har ifølge
Madsen et så afslappet forhold til fænomenet
Fra Ordbog over Det Danske Sprog:
Meget har forandret sig, men viceværtstandens
scepter, det store nøglebundt, er ikke helt afskaffet, selv om elektronisk adgangskontrol
også har vundet indpas på hjørnet af Vestre
Ringgade og Viborgvej.
Apropos nøgler: jeg var bestemt ikke uden skyld,
da vicevært Johansen en dag i stort raseri kylede sit tunge nøglebundt efter mig. Episoden
indtraf efter en højspændt situation, som – hvis
jeg husker rigtigt – blev udløst af, at min cykel
havde stået et sted, hvor Johansen skulle feje,
hvorefter han i hidsighed havde låst den inde,
så jeg var kommet for sent i skole og havde fået
en sveder.
Masseødelæggelsesvåben var svaret, så samme aften dryssede jeg og en kammerat i ly af
mørket en stor posefuld små runde papirstykker fra vores fædres hullemaskiner ud over gårdens våde, nyfejede cement.
”Sneen kom tidligt i år”, bemærkede jeg kækt
om morgenen, da jeg passerede Johansen,
som allerede havde en betænkelig ansigtsfarve.
Heldigvis nåede jeg at dukke mig for hans nøgler, men episoden har siden givet mig en vis
forståelse for situationen i Mellemøsten.
Et par år senere sænkede freden sig uventet
over vores gård.
Det var ikke sådan, at kirkeklokkerne bimlede
eller at hvide duer blev sluppet fri, men mere noget, der gradvist og umærkeligt indfandt sig.
Johansen havde haft et slagtilfælde og fik blodtryksnedsættende medicin, og vi drenge havde
vel nået en alder, hvor det var mere interessant
at kysse på pigerne nede i opgangsdøren end
at smide kanonslag ned i skraldespandene.
I dag anslår Verner Madsen, at der kun er otteni børn i afd. 1, men han håber at nye altaner,
fællesfaciliteter, støjdæmpning og tagterrasser
vil lokke mange unge børnefamilier til afdelingen.
”Der skal da være masser af børn, sådan et
sted, ikke sandt?” siger han og ser sig forventningsfuldt omkring.
Jeg erklærer mig fuldstændig enig.
Må freden vare evigt.
• Vicevært, en i eller i nærheden af ejendommen boende person, hvem ejeren (værten) har overdraget at passe ejendommen.
• Gårdmand, (vist kun i Kbh.) mand, der holder gården ren o.lign. i en (større) ejendom.
• Portner, nu kun m.h.t. større (private) ejendomme eller institutioner om person, der er portvagt, giver besøgende oplysninger, udfører budtjeneste for beboerne o.lign.
• Varmemester, en (jf.-mand) person (fyrbøder), der passer et centralfyr.
Ringgården Update
35
Anders har ’opdraget’ sine beboere til at sende postkort til ham,
når de er på ferie.
FAKTA
Anders Pedersen
58 år
Varmemester
Afd. 24 Præsteager
Afd. 25 ungdomsboligerne i Præsteager
Enmandsafdeling
Antal boliger:
30 og 18
Tema: De passer på vores afdelinger
Frihed og frisk luft
Anders værner om SINE to afdelinger i Præsteager i Lisbjerg.
Han sætter en ære i at holde udearealerne til ug med kryds
og slange, og er stolt af de helt specielle Dolly Parton hække.
Han holder af sine beboere, både de unge, som han er lidt far
for, og de ældre.
Ansat i Ringgården
1. februar 1980 som
gårdmand i Trigeparken
Præsteager siden 1.
november 1997
Baggrund: uddannet
møbelsnedker, militær
tjeneste, kortvarige jobs
på maskinsnedkeri og
fabrik
Før Ringgården: Jeg drømte om at blive gartner, og min far skaffede mig et job på Hasle
Planteskole. Jeg skulle sætte planter i uendeligt lange rækker på en mark, så efter 1 1/2 uge
fik jeg nok, sagde op. Jeg tog straks på arbejdsformidlingen og fik en læreplads på et maskinsnedkeri – ikke noget med at komme hjem uden job! Så jeg blev udlært møbelsnedker, selv
om jeg var klar over, at det ikke gik – jeg skulle ud og ha’ frisk luft. Efter militæret og forskellige jobs, så jeg, at Ringgården søgte en gårdmand i Trigeparken. Jeg startede en fredag i en
forrygende snestorm!
Det bedste ved mit job: Friheden, den friske luft og det at jeg ikke ved, hvad dagen bringer. Jeg snakker med en masse mennesker hver dag. Jeg har en meget tæt kontakt med en
del beboere, både unge og de ældre. Mine beboere betyder meget for mig, og jeg lægger
gerne ører til både sorger og glæder. Jeg holder af de unge beboere i ungdomsboligerne,
selv om de nok synes, jeg er lidt skrap ved dem. Hvis de har svinet nede i haven, eller jeg
hører de har støjet for voldsomt, så hamrer jeg på deres dør kl. 6.30 – og jeg bliver ved til de
åbner. Når en ung fløs flytter ind, som for første gang skal bo uden sine forældre, siger jeg til
ham: det næste halve år er jeg din far, og jeg skal nok lære dig, hvordan du skal opføre dig.
Sidst, men ikke mindst, opfylder jobbet mine gartnerdrømme. Jeg sætter en ære i, at min afdeling ser godt ud. Min stolthed er mine kurvede hække – Dolly Parton hækkene som den
gamle stadsarkitekt kaldte dem. Det var faktisk godt sagt.
En typisk dag: Dem er der ikke mange af. Jo, selvfølgelig den sædvanlige inspektionsrunde
om morgenen og træffetiden. Men mine dage afhænger af årstid, vind og vejr. Når vejret er
godt i sommerhalvåret, arbejder jeg udenfor. Jeg starter dog først maskinerne efter kl. 9.15 af
hensyn til beboerne. Til gengæld respekterer de, at jeg ikke kommer og ordner noget i boligerne. Det må vente til det begynder at regne, eller i hvert fald til efter kl.13.30.
Jeg rekvirerer sjældent håndværkere til at klare ting i boligerne, laver det meste selv dog
undtaget el- og malerarbejde. Vi har nemlig ikke så mange penge at rutte med herude, så
jeg passer på konto 115, som var det mine egne penge. Derfor har jeg også kun afløser til
den nødvendige græsslåning, når jeg er på ferie – ikke andet.
Noget om mig selv: I 20 år har jeg trænet schæferhunde på meget højt plan, men stoppede, da den tredje schæfer døde for fem år siden. Nu har jeg tid til at slappe af med børn og
børnebørn derhjemme i Foldby, mens konen farter rundt med sin linedance. Og så følger
jeg Liverpool og AGF tæt – hvis Liverpool har tabt i weekenden ved mine beboere, at det er
svært at få lavet noget om mandagen.
lulu
36
Ringgården Update
Ringgården Update
37
Deltagelsen i ordinære
afdelingsmøder er
meget lille – det er
derved sikrer
man sig, at familien trods alt har et sted at være – et sted
at bo. Ringgården sender ca. 200 rykkerskrivelser, heraf er
der ca. 30, der ikke betaler, hvilket i sidste instans kan ende
med udsættelse af lejemålet.
deprimerende, at ikke flere beboere har interesse for den
afdeling de bor i.
Ingen afdelinger søger
støtte fra kunstfonden
Ringgården foretog en
jordhandel
En ny vejledning for
afdelingsbestyrelser er
udsendt.
Hovedbestyrelsen vil
revurdere sine planer
om ungdomsboliger
i afd. 26.
Uddannelsesudvalget
På repræsentantskabsmødet blev Sarah
Maria Pedersen fra afd. 18 valgt til udvalget. Diana Jensen deltager fra hovedbestyrelsen. Desuden deltager Helle
Lykke Jørgensen, projektleder på helhedsplanen i Trigeparken.
Bedømmelsesudvalg til den
nystiftede miljøpris
Update redaktionsudvalg
Der er sket en udskiftning i redaktionsudvalget. Vi siger farvel til Erling Svendsen
afd. 20 og Kirsten Andersen afd. 15A.
Kirsten, som på billedet får en krammer af
formanden, har valgt at stoppe sit beboerdemokratiske engagement efter mange år.
Også farvel til Annie Svejgaard afd. 20, der
har været med i bladudvalget siden 1991.
Kort nyt
Keld Marstrand Mechlenborg Christensen
Wang fra afd. 34 blev valgt af repræsentantskabet. Herudover er Ringgårdens
formand, direktøren, den tekniske chef
og miljøkonsulent Rie Øhlenschlæger medlem af udvalget.
efter repræsentantskabsmødet og
bestyrelsens konstituering
Velkommen til to nye medlemmer valgt på
repræsentantskabsmødet.
Mette Broager Lauritzen afd. 31, som har
været frivillig i udvalget i en periode, og
Louise Sørensen fra afd. 32.
Hovedbestyrelsens repræsentanter i udvalget
er Christian Mariegaard og Sofie Ehlern.
– derfor er det vedtaget, at der hvert år til Repræsentantskabsmødet trækkes lod mellem samtlige afdelinger om
et beløb (pt. 30.000) til indkøb af kunst.
Formålet er at informere afdelingsbestyrelserne om deres opgaver og beføjelser.
Ringgårdens repræsentanter
i AARHUSbolig
Der var en medlemstilgang på 1.346,
hvilket betyder at Foreningen nu har ca. 24.000 medlemmer.
i mini-format af Århus Kommune, nemlig 29,50 kvm. Den lille strimmel jord er en del af
vejarealet ved Vestre Ringgade.
Begrundelsen er en skrivelse fra
Århus kommune om omegnsbyerne og om behovet for
ungdomsboliger set i relation til byggeriets geografiske
beliggenhed.
En udersøgelse af de unges boligbehov viser nemlig, at
godt halvdelen ønsker boliger placeret i midtbyen og ca.
1/3 ønsker boliger tæt ved uddannelsessteder.
Det var for 25 år siden
Det er vigtigt at betale
huslejen til tiden,
Direktør Palle Jørgensen, formand Christian
Mariegaard og Diana Jensen
Ringgårdens byggeudvalg
Ringgårdens forretningsudvalg
Tre hovedbestyrelsesmedlemmer er med
i udvalget: Preben Karlson, Lea Jans og
Bjarke Mortensen
Formand Christian Mariegaard, næstformand
Preben Karlson og Annie Axelsen. Herudover
deltager direktør Palle Jørgensen i møderne.
De tre suppleanter til
hovedbestyrelsen
Sarah Maria Pedersen fra afd. 18 blev
valgt som 1. suppleant. Inge Holk
Rasmusssen afd. 10 blev valgt som 2.
suppleant. Og 3. suppleant er Teddy
Weinreich, afd. 20.
38
Ringgården Update
Ringgården Update
39
VOXPOP
Hvornår har du sidst haft
brug for din varmemester?
Bjarne, afd. 8, Fuglesangs Allé m.fl.
Jeg havde faktisk brug for min varmemester i går
for at få en ny bruser. Og så skulle jeg have hjælp til
proppen i håndvasken, men jeg tror nu, det ender
med en helt ny vask.
Jeg er også kommet til at smide mine nøgler væk,
så jeg har lige afleveret en ny ekstra nøgle til Jan.
Yasmin, afd. 8
Skaiste, afd. 25, Præsteager
Jeg vil egentlig helst klare
tingene selv, så jeg har en
lille værktøjskasse i garderobeskabet. Men jeg har lige
fået hjælp af ejendomsfunktionæren, Margit, til at sætte
stangen til bruseren ordentlig
fast. Men heldigvis for min
værkstøjskasse for Margit
manglede en stjerneskruetrækker...
Vi bruger Anders til rigtig
mange ting. Han er sød til
at hjælpe, f.eks. med vores
vinduer og vi har også lånt
kabelstarter til bilen. Han har
også skaffet tøj til vores dreng
på 7 mdr. – noget som de
andre alligevel skulle smide
væk. Og så er han god at
snakke med – også om mere
personlige ting.
Ruth, afd. 3, Kaserneboulevarden
Jeg er meget glad for vores
varmemester Bo, han er nem
at komme i kontakt med, han
er hurtig, og så er han hjælpsom!
Han giver mig gode råd til vedligeholdelse af boligen, hvis jeg
er bekymret over, hvordan jeg
skal gribe noget an. Som dengang jeg ringede til ham, fordi
mit komfur var i stykker, så fik
jeg lige et råd over telefonen.
Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1A 8210 Aarhus V www.bf-ringgaarden.dk