Ringgården
Ringgården Update Tema: De passer på vores afdelinger Juni 2015 # 114 Manden med nøglerne Fem ejendomsfunktionærer Et kig i krystalkuglen et tilbageblik fortællinger fra hverdagen fremtidens ejendomsfunktionær “ ejendomsfunktionærernes arbejdsfelt spænder vidt... Indhold Forsidefoto Afd. 24, Præsteager i Lisbjerg Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården Danmarks almene boliger er blandt meget andet kendetegnet ved beboerdemokratiet, og at der til de fleste afdelinger er tilknyttet en eller flere dygtige og engagerede ejendomsfunktionærer. Krumtappen i beboerdemokratiet er de årlige afdelingsmøder. I Ringgården bliver afdelingsmøderne afholdt i september i alle vores afdelinger. Hvis du har en idé til noget, du synes, der skal laves om i din afdeling, er det ved at være tid til at få forslaget formuleret og nedfældet på skrift, så det kan blive behandlet på det kommende afdelingsmøde. Her i bladet kan du læse hvordan, man stiller et forslag. De passer vores afdelinger I dette nummer af Ringgården Update har vi valgt at sætte fokus på ejendomsfunktionærerne. Ejendomsfunktionærernes arbejdsfelt spænder vidt, men består typisk af vedligeholdelse og renholdelse af udearealer samt beboerservice i form af mindre reparationer. Men dertil kommer administrative opgaver, rekvirering af håndværkere og sidst, men ikke mindst, kontakt til og samarbejde med bestyrelsen i afdelingen. Ud over det arbejde de reelt er ansat til og får løn for, følger der en del andre opgaver med jobbet: Klager, krav, trusler og beboere, der skal opdrages til oprydning og skraldesortering. Men det kan også være unge, der skal skabes relation til for at minimere hærværk i bebyggelsen, eller udsatte eller ensomme beboere, der har behov for at snakke. En undersøgelse fra Psykiatrifonden og fagbladet Boligen, der udgives af BL – Danmarks Almene Boliger, viser at 88 procent af boligorganisationernes ansatte har oplevet udfordringer med psykisk syge beboere. 60 procent oplever, at der er kommet flere episoder de seneste fem år. Og over halvdelen svarer, de ugentligt eller månedligt står over for udfordringer med psykisk syge beboere. Som afdelingens frontpersonale vil det typisk være ejendomsfunktionærerne, der først bliver konfronteret med disse vanskelige problemstillinger, hvilket kræver betydelig menneskelig indsigt. Her i bladet kan du læse om dem der passer på vores afdelinger. Vi har blandt andet besøgt fem ejendomsfunktionærer, som fortæller om deres arbejde. Du kan læse om de kompetencer som er nødvendige for at bestride jobbet som ejendomsfunktionær. Et kig i krystalkuglen Det er som bekendt svært at spå om fremtiden. Men vi har alligevel vovet det ene øje og bedt fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl om et bud på fremtidens ejendomsfunktionær. Hun tegner et scenarie, hvor ejendomsfunktionærernes arbejde for fremtiden bliver mindre fysisk. I den nye fagre verden vil ny teknologi overtage meget af det fysiske arbejde. I stedet får ejendomsfunktionærerne til opgave at ”nurse” om beboernes individuelle behov på en helt anden måde, end vi kender i dag. Desuden får ejendomsfunktionærerne en helt anderledes central rolle i det sociale liv i afdelingen, idet hun forudser, at det i fremtiden bliver endnu vanskeligere at engagere beboerne i det beboerdemokratiske arbejde. Måske bliver sociale medier som f.eks. Facebook et centralt arbejdsredskab for fremtidens ejendomsfunktionær? Kun tiden vil vise, om hun får ret i sin forudsigelse, eller om det er et helt tredje scenarie, der tegner sig i horisonten i en ikke helt så fjern fremtid. Redaktionen ønsker alle læserne en god sommer. 04 Interview – Anne-Marie Dahl 04 Interview – fremtidsforsker Anne-Marie Dahl 06 Det kræver sit at være ejendomsfunktionær 08 Mit job gør mig glad 10 Varmemesterens opgaver er et fælles ansvar 12 Vi skal bruge lugejernet igen 14 En dag sammen med dem der passer på afd. 8 18 Alsidigheden er det bedste 20 Opslagstavlen 22 Udsigten fra mit vindue 23 Nye afdelingshjemmesider 24 Friheden og mit hakkejern 26 Kamp om pladserne 28 Sådan stiller du forslag på afdelingsmødet 30 Fedt at fyre energi af 32 Manden med nøglerne 36 Frihed og frisk luft 38 Kort nyt 39 For 25 år siden Hvis du vil skrive til bladet eller har idéer til artikler, så skriv til os: [email protected] eller [email protected] Redaktion: Christian Mariegaard, ansv. Kirsten Andersen Annie Svejgaard Nielsen Erling Svendsen 14 En dag i afd. 8 Ivan Søndergård Jensen Mette Broager Lauritzen Ann Brødsgaard Lulu Grønlund Mia Løvkvist Oplag: 3.850 eksemplarer Layout: Mia Løvkvist Tryk: Silkeborg Bogtryk Eftertryk tilladt med kildeangivelse Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning. 26 Repræsentantsskabsmøde 32 Manden med nøglerne Fremtidens ejendomsfunktionær – et kig i krystalkuglen Interview Ejendomsfunktionærerne vil opleve, at deres arbejde i fremtiden bliver mindre fysisk. De vil derimod få en tættere kontakt med de mere servicekrævende beboere. Det mener fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Hun lever af at tegne disse scenarier for fremtiden. Og så er det scenarie hun tegner på flere områder ikke så langt væk. til hurtig respons og ”likes” på Facebook. De er curlet af forældre, papforældre og pædagoger og opfatter voksne som serviceydere. Når de flytter ind hos jer, er det ejendomsfunktionæren der skal curle. De unge beboere vil forvente hjælp, når de ikke forstår en besked fra skattevæsenet, eller hvis internetforbindelsen er røget osv. Og det er her og nu! Robotterne flytter ind Kun fantasien sætter grænser Anne-Marie tror, at robotter vil overtage meget af det fysiske arbejde og tegner et levende billede af den fagre nye verden: – Vi vil se firbenede robotter klippe den høje bøgehæk, slå græsset og fjerne skvalderkålen i lavendelbeddet. Beboerne vil få besøg af en robot, når afløbet er stoppet. Vi vil se robotter der fejer fortovet og rydder sne om vinteren. Ejendomsfunktionærerne skal lære at styre og programmere robotterne. Måske de også skal lære at håndtere konflikter mellem robotter og beboere, siger hun med et stort grin. Det handler altså om at ruste ejendomsfunktionæren til at takle beboerne – de skal kunne sige fra på en god måde, når det bliver for meget af det gode, forklarer Anne-Marie. – Fremtidens beboere vil bruge deres tid på at udvikle sig selv. Skal der være tid til at passe jobbet, løbe de 10 km, bage de rigtige boller osv. er der andre ting, der ikke er tid til. Måske kan man i fremtiden købe en gang hundeluftning, få hentet børnene i institutionen, måske pårørende kan ’købe’ en kontaktperson til forældre/bedsteforældre der bor i afdelingen osv. Kun fantasien og økonomien sætter grænser. Hun peger også på, at der bliver flere og flere singler, som kan have behov for praktisk hjælp af en handyman eller -kvinde. Når curling børnene flytter ind Gode evner til at omgås mennesker er allerede et krav i dag, men det bliver endnu vigtigtere i fremtiden. Anne-Marie arbejder en del med ungdomskulturer og tror, at de tendenser hun ser her, vil slå igennem blandt kommende almene beboere – hvis ikke allerede. – De unge er MIG-orienterede, vant 4 Robotter klarer en del af det fysiske arbejde både ude og inde, mens ejendomsfunktionæren, udover at styre robotterne, tager hånd om beboernes behov og fungerer som en central figur i det sociale liv i afdelingen. Det er det scenarie, fremtidsforsker Anne-Marie Dahl ser for sig. Ringgården Update På Facebook Ejendomsfunktionæren vil være en central figur i afdelingens sociale liv, mener Anne-Marie. Ikke mindst fordi det er vanskeligt at engagere “ måske skal ejendomsfunktionærerne lære at håndtere konflikter mellem robotter og beboere... beboere i de seje træk som arbejdet i afdelingsbestyrelsen. – Jeg tror, at der er ved at ske et skred socialt. Vi gider godt noget, men vi vil ikke bindes til noget fast. Facebook, eller et andet digitalt forum, er eminent til give signal om, at der sker noget nu, og så kan vi vælge til – hvis det passer os. Måske gider beboeren ikke være besøgsven hos gamle fru Jensen hver mandag, men måske her og nu, hvis hun kan læse på Facebook, at fru Jensen er syg og kunne have brug for at nogen kiggede forbi. Anne-Marie synes det er helt oplagt, at ejendomsfunktionæren er en slags tovholder på afdelingens Facebook side. Det er ham/hende der kender rigtig mange beboere og ved, hvad der kunne være behov for. – Måske er det ejendomsfunktionæren der skriver på Facebook: Meteorologerne lover godt vejr på lørdag, jeg lover fadøl, hvis I er med på at svinge penslerne på legepladsen. Måske dukker der ingen op, måske en hel sværm. Ejendomsfunktionærerne undervises allerede i dag i pyskologi, men ingen tvivl om der nok er behov for at udbygge faget i fremtiden. Og så er det helt essentielt, at fremtidens ejendomsfunktionærer kan kapere at intet kan planlægges, og at de kan bevare overblikket i kaos, spår Anne-Marie. lulu Anne-Marie Dahl driver sit enmandsfirma Futuria i det kreative iværksættermiljø i Filmbyen i Aarhus. Ringgården Update 5 Det kræver sit at være ejendomsfunktionær 50 ejendomsfunktionærer passer Ringgårdens afdelinger. Deres arbejdsfelt spænder vidt og kræver forskellige kompetencer. FAKTA • 24 varmemesterkontorer servicerer 40 af Ringgårdens i alt 45 afdelinger. Afd. 30 Hjortshøj Møllevej, har fravalgt at have en varmemester, læs mere på side 10. I de små villa afdelinger 9A, 9C, 14 og 14A, er der ingen varmemester tilknyttet – de kontakter inspektøren efter behov. • Halvdelen af varmemesterkontorerne betjener to eller flere afdelinger • På 10 af varmemesterkontorerne er der kun én medarbejder • På 15 af varmemesterkontorerne er der mellem to og fire medarbejdere ansat • Fire af ejendomsfunktionærerne er faste afløsere, som hjælper til i afdelinger, hvor der er behov for et par ekstra hænder. De faglige kompetencer Det kræver sit at være ejendomsfunktionær. Mange tror måske, at det at være ejendomsfunktionær er som et traditionelt viceværtjob, hvor man har til opgave at slå græs, feje og rydde sne m.m. Jobbet som ejendomsfunktionær indeholder langt flere arbejdsopgaver, end man skulle tro, og det stiller krav til den, som besidder jobbet. Som varmemester og ejendomsfunktionær er du en all-round medarbejder, som skal yde en bred og god service over for beboerne. For at kunne det, er det nødvendigt, at du har en bred viden. Du skal fx kunne håndtere forskellige maskiner der optimerer din tid. Du skal kunne bruge en computer, da IT er et værktøj der dagligt anvendes, især af varmemestrene, i forbindelse med fx vedligeholdelsesaktiviteter, økonomistyring osv. Uddannelse • Vi har altid ejendomsserviceteknikerelever (pt. to). Som en del af uddannelsen kommer de rundt i de fleste af Ringgårdens afdelinger. ORGANISERING Beboer Inspektør Varmemester Opgaver Ejendomsfunktionær Ejendomsfunktionær Afdelingsbestyrelse Hovedparten af Ringgårdens ejendomsfunktionærer har uddannelsen som ejendomsservicetekniker. Du kan blive ejendomsservicetekniker på tre måder. Du kan tage ungdomsuddannelsen der samlet set varer 3½ år, med en blanding af skole og praktik i en boligorganisation. Du kan tage uddannelsen som voksenlærling, hvor du kommer i lære i en boligorganisation og har en række skoleperioder. Eller du kan tage uddannelsen med merit og gennemføre på kortere tid, forudsat du har to års praktisk erfaring som ejendomsfunktionær. Ejendomsfunktionær Som ejendomsfunktionær er du frontpersonale, som der stilles krav til. Den væsentligste opgave er at yde service til beboere og afdelingsbestyrelser, der henvender sig i forbindelse med praktiske problemer i boligen og boligområdet. Det kan være service i form af at vejlede beboere om det offentlige serviceapparat, boligsociale aktiviteter, boligens brug og vedligeholdelse, muligheder for ændringer af bygningens og boligens indretning m.m. Skal der foretages arbejde i en afdeling, som ligger ud over ejendomsfunktionærens arbejdsopgaver, er det ejendomsfunktionæren, der tager kontakt til den håndværker som skal løse opgaven. I Ringgården har fokus på miljø betydet, at der i flere afdelinger er behov for, at ejendomsfunktionærerne kan betjene teknologi der overvåger energiforbruget i bygninger. Ligesom en ny opgave kan være at vejlede beboerne om miljøbevidst adfærd i forhold til energiforbrug. At være varmemester eller ejendomsfunktionær kræver altså både praktisk håndelag og evnen til lytte og kunne tale med mange forskellige mennesker. mette & lulu For at kunne fungere som varmemester, skal man kunne lede og fordele det daglige arbejde og kunne arbejde sammen med kollegaerne i Ringgården og den lokale afdelingsbestyrelse. På de kontorer, hvor der er mere end én ansat, fungerer varmemesteren som daglige leder for ejendomsfunktionærerne. Ansvaret for det overordnede tilsyn og ledelse af varmemesterkontorerne ligger hos Ringgårdens tre inspektører, der fordeler varmemesterkontorerne mellem sig. Ligesom varmemesteren skal inspektøren samarbejde med afdelingsbestyrelsen og resten af Ringgårdens administration. 6 Ringgården Update Ringgården Update 7 Tema: De passer på vores afdelinger Mit job gør mig glad At Ole Bundesen, der er varmemester i afd. 12 på Stendalsvej, hver dag glæder sig til at komme på job, skyldes i høj grad den sociale dimension af arbejdet. Normalt er Ole alene om at passe opgaverne i afd. 12. Dog ikke i denne uge, hvor havemøblerne skal have den store tur, så de er klar til sommeren. Ole har hjælp af eleven Danny, som synes det er fedt at prøve kræfter med skruemaskinen i stedet for lugejernet. Før Ringgården havde jeg forskellige ufaglærte jobs: Fabriksarbejde, skraldemand, lastvognschauffør, kloakinspektion m.m. Jeg søgte arbejde i Ringgården, fordi jeg ønskede et job som rummer mere kontakt med mennesker. FAKTA Ole Bundesen 53 år Varmemester i afd. 12 Stendalsvej, Aarhus V Enmandsafdeling Antal boliger: 86 Ansat i Ringgården siden 2005. I afd. 12 siden 2010. Baggrund: diverse ufaglærte jobs. Uddannet som ejendomsservicetekniker i 2008. Det bedste ved jobbet: Netop at jeg i modsætning til mit tidligere job, har kontakt med mange beboere og oplever mennesker i al deres forskellighed. Jeg vægter den personlige kontakt meget højt. Afdelingen har en størrelse, så jeg lærer beboerne at kende på en måde, som gør mig i stand til at tage individuelle hensyn i mit daglige arbejde. Det er meget tilfredsstillende for mig og gør, at jeg glæder mig til at gå på arbejde. Også udfordringerne ved at skulle løse et utal af forskellige arbejdsopgaver er meget tilfredsstillende. Styrker i forhold til jobbet: Jeg vil pege på kombinationen af mine sociale og praktiske evner. En typisk arbejdsdag: Dagen begynder med en ’inspektionsrunde’. Først en udendørs runde, hvor jeg samler det sammen, som ligger og flyder, og herefter en tur gennem kælderen, hvor jeg tjekker vaskerierne m.m. Et andet fast punkt er træffetiden fra 8.30 til 9.00 her på kontoret. Hvis der ikke kommer beboere, er der altid noget administrativt, jeg kan ordne. Så går jeg i gang med dagens arbejde. De opgaver som fylder mest i dagligdagen er vedligeholdelse af udearealer og fælleslokaler i kældrene. Uanset om jeg er ude eller inde møder jeg i løbet af dagen beboere, som lige har noget, de skal spørge om. Måske er der én, der skal have hjælp til at betjene den nye vaskemaskine, en anden har måske brug for hjælp til at forstå et brev fra det offentlige. Derfor er der ikke to dage, der er ens. En særlig oplevelse: Jeg vil ikke nævne én bestemt oplevelse, men det gør mig glad, når jeg oplever, at jeg kan gøre en forskel for beboerne. Jeg bliver også glad og stolt, når en beboer fortæller, hvordan hendes datter, sidst hun var på besøg, roste afdelingens udearealer. Noget om mig selv: Jeg holder meget af min kolonihave, hvor jeg bor i sommerhalvåret. Det er et dejligt fristed for mig. Jeg er aktiv i bestyrelsesarbejdet derude, og der igennem er jeg med til at påvirke udviklingen for haveforeningen. lulu 8 Ringgården Update Ringgården Update 9 Varmemesterens opgaver er et fælles ansvar I afd. 30 på Hjortshøj Møllevej har de ingen varmemester – det har de aldrig haft. Update har besøgt formanden Lise for at høre, hvordan afdelingen får løst de opgaver, som normalt varetages af varmemesteren. – Man skal nok ikke vælge at bo her i afdelingen, hvis man er den type som synes, at alt skal være trimmet, klippet, regelret og ensartet, siger Lise. Hun er på andet år formand i afd. 30 på Hjortshøj Møllevej. Vi har et fælles ansvar I afd. 30 er beboerne fælles om at klare de opgaver som en varmemester traditionelt udfører i Ringgårdens afdelinger. Sådan har det været, siden afdelingen blev bygget i 2002. Det er med til at holde huslejen nede, men at lave noget praktisk sammen, er også med til at styrke det sociale liv i afdelingen. En del af varmemesteropgaverne løses i arbejdsgrupper, ved fælles arbejdsdage og ved turnusordninger i forhold til græsslåning, lugning, beplantning, fælleshus m.m. Grupperne er selvkørende, afdelingsbestyrelsen har alene det overordnede ansvar for økonomien. Arbejdsgrupper Sedler på opslagstavlen i fælleshuset giver et godt indblik i, hvordan opgaverne organiseres. Det er primært fire grupper, som tager hånd om traditionelle varmemesteropgaver i udearealerne, i vaskeriet, affald og alt hvad der vedrører fælleshuset. 10 Ringgården Update Man kan se sort på hvidt, hvem der er med i de forskellige grupper, og hvad de hver især har ansvar for. Det er ikke sådan, at gruppens medlemmer laver alt arbejdet. De indkalder til arbejdsdage, når der skal være forårsklargøring i udearealerne, når fælleshuset kalder på hovedrengøring eller maling. Ca. 4-6 gange om året. Arbejdsdage Fremmødet er faktisk rigtig godt, p.t. måske 15 beboere pr. gang, men det svinger lidt fra år til år, fortæller Lise. – Grupperne er gode til at koordinere, motivere og skabe hygge omkring arbejdsdagene. Jo bedre arbejdsdage, des mere motiverer det folk til at møde op. Det har i perioder knebet lidt med engagementet. Men på det seneste er der flyttet nye ind, som har lyst og tid til at deltage, både i det sociale fællesskab og i det praktiske. – Alle har selvfølgelig et ansvar for at deltage, men ingen kan jo tvinge hesten til truget. Det er vigtigt, at respektere, at alle kan have perioder, hvor vi af en eller anden grund ikke har overskud til at bidrage med så meget. Det nytter altså ikke at sætte sig ned og surmule over det. Beboerservice Afdelingsbestyrelsen, og især Lise som formand, står for at koordinere de opgaver i boligerne, som en varmemester vil klare selv eller rekvirere håndværkere til. Hvis en vandhane trænger til udskiftning, et afløb er stoppet m.m. sender beboerne en mail til Lise. – Jeg prøver at finde ud af, om det er et akut problem, eller noget der kan vente. Hvis vi eksempelvis skal have fat i en tømrer, er det jo smart, at samle lidt flere opgaver sammen, så vi kan minimere udgifterne. VVS-opgaver i det små, kan vi selv klare, da vi har en beboer som er VVS-mand. Han hjælper frivilligt med at løse en masse opgaver. De mere specielle ting sender hun videre til inspektøren Bjarke i Ringgårdens administration. Hvis en gruppe går lidt op i hat og briller, kan det hænde, at nogle taler om, at vi kunne have brug for en varmemester. I 2012 blev der stillet forslag om en varmemester på deltid. Men, det blev forkastet, og heldigvis for det, siger Lise. – Jeg tror, at det at vi selv tager ansvar for vores afdeling, er med at føde mange idéer og drømme. Ja, der er rigtig mange gode idéer herude, og det er så fedt, når de der har idéerne også har de hænder, som sætter tingene i værk. Så føles her højt til loftet. Mange herude har glæde af fællesskabet, siger Lise. Ikke kun det som udfolder sig her i fælleshuset, men i høj grad også det uforpligtende samvær med naboerne, mens der luges ukrudt eller monteres et nyt tørrestativ. lulu Ringgården Update 11 Verner og Ulla arbejder i den nyrenoverede gård i afd. 1 Vi skal bruge lugejernet igen nu hvor hverdagen er normal De to ejendomsfunktionærer Verner og Ulla, oplevede en noget anderledes hverdag i de fem år, afd. 1 var en kaotisk byggeplads. Folk flyttede ud og ind, efterhånden som blokkene skulle tømmes for at blive revet ned og bygget op igen. I hele perioden var der mere brug for snakketøjet end for lugejernet. – Efterhånden som gårdene mellem afdelingens seks blokke blev indrettet til byggeplads og skurbyer, blev der mindre at lave af det normale udendørs arbejde, fortæller Ulla og Verner. Til gengæld havde beboerne mere brug for deres hjælp, ligesom de har været bindeled mellem de mange implicerede i den omfattende byggesag. Verner er varmemester i afd. 1 og 2, de to naboafdelinger ved det gamle Amtssygehus. Han har dagligt hjælp af Ulla, som er varmemester i afd. 4 på Silkeborgvej. Så samtidig med at det gik løs i afd. 1, har de haft en normal hverdag i deres øvrige afdelinger. Ghettoblastere og parkerede biler I hele processen har der været beboere, som levede midt i byggerodet – både beboere som endnu ikke var flyttet ud og nye indflyttere. Det har indimellem trukket store veksler på Ulla og Verner. For eksempel når beboerne klagede over, at håndværkernes mange ghettoblastere var skruet op på fuld drøn. Så måtte Verner i aktion. Men det hjalp nu kun kort, så blev der skruet op igen, så det var en tilbagevendende ting, siger Verner. Til gengæld havde håndværkerne brug for Verner og Ullas hjælp, når beboerne parkerede deres biler, så de ikke kunne udføre deres arbejde. Selv om Verner ikke altid vidste, hvem der var bilens ejer, så lykkedes det for det meste. For Ringgårdens administration har Ulla og Verner været en uvurderlig hjælp i renoveringsprocessen. I den periode, hvor Ringgården havde ugentlig åbent i en ’genhusningsbutik’, kom de trofast og var en stor støtte for medarbejderne. Det var også her interesserede kunne komme for at få fremvist boliger, også der hjalp de flittigt til. 12 Ringgården Update De har trofast delt informationer rundt – og dem har der været rigtig mange af. Ligesom de har været gode til at kontakte os her i Ringgården, hvis de mente der var brug for at informere beboerne om et eller andet. Farvel og goddag – Beboerne har haft rigtig meget brug for at tale med os om andre ting under renoveringen, fortæller Ulla. Ja, nogle gange har man skullet være sådan lidt småpsykolog. Ulla og Verner har været tæt på beboerne især i forbindelse med udflytning og indflytning. Mange af de ældre, har de hjulpet, når de skulle flytte – med at få gardinstænger ned, tage ting ned fra væggene osv. Verner fortæller også, at de var til fraflytningssyn sammen med inspektøren, og der fik de sagt ordentligt farvel til de beboere, som ikke ønskede at vende ´hjem´ igen. Det var rigtig fint. Når en ny blok var indflytningsklar, og man skulle sige goddag til 24 hold nye beboere, var der virkelig knald på. Der skulle uddeles nøgler og beboermapper, de fik en velkomstblomst, og så fulgte vi dem op i deres lejlighed I den første tid efter de er flyttet ind, er der en del spørgsmål, måske er der nogle ting i boligen, som de ikke er helt tilfredse med. Men heldigvis er de fleste glade og positive. Ulla og Verner er ikke i tvivl om, at processen har gjort, at de kender deres beboere rigtigt godt. Både de der er vendt ´hjem´ og de nye. Vi har brugt meget tid på at give dem en god service, det vil vi selvfølgelig fortsat gøre. Men hverdagen er blevet normal, så vi skal have fat i lugejernet igen. lulu, annie & mia Ringgården Update 13 En dag sammen med dem der passer på afd. 8 08.00 Margits rengøringsvogn er udstyret med alt, hvad man kan få brug for på inspektionsrunden. Et vigtigt redskab er snapperen, den forlængede arm som kan nå papir, der ligger i bede og buske. Det kræver lidt mere øvelse at lære at fange cigaretskoddene. De holder virkelig af det! Det er indtrykket efter en dejlig solskinsdag med ejendomsfunktionærerne i afd. 8. De er fire om at passe afd. 8, Ringgårdens største afdeling med 365 boliger. De mødes hver morgen i frokoststuen til en kop kaffe. Ikke så meget for at tale om dagens opgaver, dem har de nemlig sat i systemer. For det første er afdelingen naturligt delt op i tre områder, og de tre ejendomsfunktionærer har hver ansvar for udearealer og kældre i deres område. For det andet har de sammen med afdelingens inspektør Ole Andersen lavet en liste over de opgaver, de hver især skal klare dagligt, med faste intervaller eller efter behov. Varmemesteren Jan, som snart har 40 års jubilæum i afd. 8, er chefen. Det er ham, der har den daglige træffetid på varmemesterkontoret mellem kl. 9-10. Det er også Jan, der som udgangspunkt står for at klare beboerservicen, men er der for mange opgaver, uddelegerer han til de andre. Eller rekvirerer håndværkere. – Man kan sige, at vi selv klarer det, som en husejer med hænderne skruet rigtigt på, selv kan klare, forklarer de mig. 07.20 Inspektionsrunden starter i kældrene. Selv om beboerne selv klarer rengøringen i vaskerierne, kan der være behov for at gribe kosten. 14 Ringgården Update 07.00 Det dufter af dejligt af kaffe. De fire der passer på afd. 8 sidder klar og venter på de rundstykker, jeg havde lovet at tage med – lidt kompensation skal de da ha’ for at have mig på slæb en dag. Th. varmemesteren Jan, herefter Odinn som er afløser for Kim, der holder tidlig ferie. Margit for bordenden og Mikael tv. 07.50 Der skal også ryddes lidt op på storskraldspladsen, blandt andet ender den søde gris sit liv i containeren til småt brandbart. – Filosofien er at holde rent i stedet for at gøre rent, siger Margit da vi er på inspektionsrunde. Når vi tager en runde hver dag, ser her altid ordentligt ud. Der er jo en tendens til, at alle passer bedre på det, som er pænt og ryddeligt. På turen gennem vaskerier og tørrerum i kældren er der i store træk pænt og ordentlig. Her skal beboerne selv gøre rent efter sig, så alle rum er udstyret med kost, fejeblad og affaldsspand, så der er kun dårlige undskyldninger... Margit må dog flere steder gribe en kost og et fejeblad. På storskraldspladsen er der flere containere og affaldsstativer, så beboerne kan sortere deres affald i flere fraktioner. Alligvel er der behov for, at Margit finsorterer og får styr på den kaotiske bunke. Solen har fået magt, da vi tager inspektionsturen rundt i de grønne arealer. Alt imens vi ’snapper’ affald, giver Margit en lektion i botanik. Der er slet ingen sure miner over det folk bare smider fra sig – det er nu heller ikke så slemt. “ vi holder rent i stedet for at gøre rent... 09.45 De tre ejendomsfunktionærer skiftes til at slå afdelingens store græsarealer. I dag er det Mikaels tur. Her diskuterer han og Margit, hvordan de undgår hjulspor på græsplænen, som er noget blød på grund af alt for megen regn. 09.00-10-00 Imens har Jan træffetid i højhuset – der kommer dog ingen beboere i dag. Så Jan bruger tiden på at udlevere nøgler til de håndværkere, som er ved at udskifte vinduer, og klare lidt administration. Ringgården Update 15 12.30 Efter frokost skal jeg hjælpe Jan med et stoppet afløb fra brusenichen. Beboeren har netop fået udskiftet sine vinduer og har lige et par ting, hun gerne vil spørge Jan om. 13.00 Efterfølgende er jeg med Jan en tur rundt i teknikrum og vaskerier i kældrene, hvor han med faste intervaller skal aflæse forbrugstal som rapporteres til Ringgårdens energikonsulent. Det er en lang tur rundt. Den kan tage lang tid, hvis jeg møder mange beboere på vejen, siger han. 10.30 Det er afgørende, at hver ting har sin faste plads her på værkstedet, når vi er fire der skal kunne finde tingene, siger Margit. Hun er ved at pakke en spand med de ting, hun tænker, hun får brug for i en lejlighed, hvor en bruserstang skal sættes op. I afd. 8 er der fuld gang i vinduesudskiftningen – en proces der forventes at vare til begyndelsen af 2016. – Vi passer afdelingen som vi plejer, siger Margit. Også selv om det ser noget mistrøstigt ud med byggepladsrod rundt omkring. Langs hele havefacade på Fuglesangs Allé er de lave hække – eller pur som Margit belærer mig – netop skåret ned, så håndværkerne kan komme til. Margit er noget bekymret for beddet langs havefacaden på Ekkodalen. Hvor meget bliver ødelagt, når håndværkerne kommer med deres lifte? Skidt med dværgsyrenen, som dufter himmelsk, den kan skæres ned og skal nok komme igen. Det er værre med de gamle lavendeler og de høje klippede tujaer, som bliver brugt til lyskæder i december måned. De kan komme til at se lidt mærkelige ud, hvis de bliver klippet for langt ned, mener hun. Margit har tidligere været kok og procesteknolog og kom først til Ringgården for 10 år siden. Men hun har altid, lige fra barnsben, holdt af at arbejde i haven. Det mærkes. Hun kender hver en plante og hver en busk i afdelingens flotte parklandskab med vandløbet. Bortset fra træet med den forunderlige bark, som ingen kan fortælle Margit, hvad er. – Jeg tror, det vil være for hårdt at være ejndomsfunktionær, hvis man ikke bryder sig om arbejdet i det grønne. Kollegaen Mikael, som har været i afdelingen i fem år, var ikke vant til havearbejde, da han startede. Men han kan heldigvis godt li’ det, og så er han god til at lytte og lære, siger Margit med et grin. “ man skal bryde sig om arbejdet i det grønne... Selv om Margit tænkte sig godt om, da hun pakkede sin værktøjsspand, mangler der alligevel en stjerneskruetrækker. Heldigvis har beboeren en, så vi slipper for at gå tilbage til værkstedet. 16 Ringgården Update 11.15 Inden frokost skal vi også gerne nå at slå de kanter, hvor Mikael ikke kan komme til med traktoren, med en mindre plæneklipper. 13.45 Tilbage til Margit som jeg kan hjælpe med at rengøre et bed, der strækker sig langs en lærkehæk. Dagen flyver i bogstaveligste forstand afsted. For en relativ nybagt haveejer, har det været en utrolig lærerig dag. Jeg skal helt sikkert have købt mig et par nye haveredskaber og jeg har fået gode fif undervejs. Jeg kigger på skridttælleren, som jeg har haft i lommen. Indtil videre, inkl. min morgentur derhjemme med hunden, er jeg oppe på 14 km. Men det er ikke kun i benene, jeg mærker trætheden. De mange indtryk og informationer, frisk luft det meste af dagen, ja, jeg nærmest falder omkuld, da jeg kommer tilbage på kontoret. Vel kendte jeg i forvejen noget til ejendomsfunktionærenes job, men det var alligevel noget andet at opleve det på nært hold og på egen krop. De holder jo virkelig af at passe deres afdeling, og det håber jeg, at beboerne i afd. 8 værdsætter. lulu Ringgården Update 17 Nicolaj i midten af Trigeparken på pladsen hvor der bl.a. hvert år bliver fyldt med grene og fejret Sankt Hans. Før Ringgården har jeg lavet lidt forskelligt: Jeg har arbejdet to år på mine forældres gård i Holstebro, og så̊har jeg en HTX-eksamen. Derefter en jordomrejse og senere læste jeg Innovation and Business på SDU i Sønderborg, hvor jeg fandt ud af, at universitetslivet ikke lige var mig. FAKTA Nicolaj Skafsgaard 27 år Afløser Lige nu i afd. 19 Stor afdeling Antal boliger: 281 Tema: De passer på vores afdelinger Alsidigheden er det bedste Nicolaj er afløser i Ringgården og arbejder derfor i forskellige afdelinger. Dagene er uforudsigelige – både kolleger, beboere og arbejdsopgaver skifter, og det passer Nicolaj rigtigt godt. Det bedste ved jobbet: Alsidigheden! Jeg skifter mellem afdelingerne, hvor jeg møder nye beboere, har nye arbejdsopgaver og arbejder sammen med nye kolleger. Det er herligt at gå udenfor; vi fastlægger selv vores arbejdsopgaver – om det er hækken, eller græsset der skal klippes. Når jeg er i en afdeling, tænker jeg ’her kunne jeg godt arbejde fast’, og så kommer jeg til en ny og tænker nøjagtig det samme. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med at være afløser. Styrker i forhold til jobbet: Jeg er god til at huske mange ting. jeg glemmer ikke husnumre, navne eller hvor det nu lige var, at det der bed skulle luges. Og da jeg veksler mellem afdelingerne, er det jo meget godt. Ansat i Ringgården i august 2014 Hvor skal jeg afløse: Når jeg går ind på vores online filarkiv, kan jeg se planen for afløsere. Her lægger inspektør Ole Andersen planerne ind, så jeg kan se, hvilken afdeling jeg skal arbejde i. Jeg skal f.eks. være i afd. 19 de næste to uger og så i afd. 20 i fire uger indtil sommerferien. Baggrund: job på en gård, HTX, noget af uddannelsen Innovation and Business på SDU En særlig oplevelse: Da jeg var under uddannelse som ejendomsservicetekniker skulle jeg på praktikophold for at se, hvordan det var. Jeg kom til Lystruplund og gik med Knud Erik og Finn. Denne oplevelse gjorde mig helt sikker på, at det var jobbet og uddannelsen for mig. Da jeg er opvokset på landet, betyder det at gå ude i den friske luft, virkelig meget. Uddannet som ejendomsservicetekniker i maj 2014. Noget om mig selv: Min kæreste og jeg bor i Aarhus og har en kolonihave i Åbyhøj. Og så udvikler jeg apps i min fritid. Det startede med en tur i skoven sammen med en kammerat, hvor vi ledte efter en Shelter, og det var ikke nemt. Så gik vi i gang med at udvikle app’en ”Shelter”, hvori man nemt kan finde de shelterpladser, der er i Danmark – den fik 40.000 downloads. Så stiftede vi firmaet Napps. Lige nu arbejder vi på app’en “Evnt”, der kan bruges, når man besøger danske byer – så kan man se, hvad der sker i byen. mia 18 Ringgården Update Ringgården Update 19 Virksomhedsdag i Grenå Spændende og billige iført waders og GPS erhvervslokaler til leje i afd. 1 Flotte lyse lokaler – helt nyistandsatte og centralt beliggende ved det gamle Amtssygehus. I boligbebyggelsen er der også blomsterbutik, cykelhandler og pizzaria. De to lokaler er velegnede til kontor, butik og lignende. Annie-Mari Kontakt: Boligforeningen Ringgården 88 30 30 50 [email protected] Farvel til Annie-Mari Adresse: Tage Hansen Gade 27B og 31B Torsdag den 28. maj blev Ringgårdens virksomhedsdag afholdt i Grenå. I år kick-startede dagen med Peter Mygind i storform. Han kom vidt omkring i sine fortællinger fra sit liv og talte om, hvor vigtigt det er at kommunikere ordentligt med hinanden. Eftermiddagens arrangementer foregik udenfor, vi skulle nemlig i waders og de, der ville, kunne også snorkle. Vi var delt op i hold, og dem der fangede flest forskellige arter fisk, fik flest points. Bagefter var vi på GPS-løb i de naturskønne omgivelser, og her fandt vi poster med spørgsmål som også skulle besvares. Mens vi indtog dagens fangst i form af fiskesuppe, blev vinderne udråbt. Efter en lang dag med mange oplevelser kørte bussen tilbage til administrationsbygningen i Dybedalen. Peter Mygind gav den gas, dog ikke som scorekaj. Han talte om positiv kommunikation og respekt med aftryk i egne interessante og sjove livshistorier. Torsdag den 4. juni sagde vi farvel til Annie-Mari, der efter 41 år i Ringgårdens økonomiafdeling har valgt at gå på pension. Størrelse: Begge lokaler er 108 kvm Leje pr. mdr.: 6.500 kr. Aconto vand: 243 kr. Aconto varme: 918 kr. Depositum: 19.500 kr. d o G sommer! Pernille Pedersen Velkommen til FERIELUKKET Administrationen holder sommerferie i uge 29 & 30 – fra den 13. til den 24. juli 2015 Pernille Pernille startede i udlejningen den 1. maj 2015. Nogle af Pernilles opgaver er genudlejning, repræsentant i arbejdsgruppen i AARHUSbolig, tildeling af boliger, behandling af opsigelser og vedligeholdelse af hjemmeside, extranet m.m. Pernille har boet i Singapore i 6 år, og i sin seneste ansættelse har hun arbejdet som udlejningsmedarbejder hos DjursBO. Annie-Mari har været økonomiafdelingens ”moder”, som vores direktør så fint kaldte det. På gund af hendes mange års erfaring, var der stort set ikke en opgave i økonomiafdelingen, hun ikke havde kendskab til. Annie-Mari har oplevet den enorme udvikling på IT-området – fra hulkort til iPads. Med hendes flair for IT var hun intet mindre end superbruger. Derfor har hun været i bestyrelsen for EG-Boligbrugergruppen og deltaget i ERFA samarbejde. I de sidste mange år stod hun bl.a. for at udarbejde løn, kontere kasserapporter, oversigter, lave nøgletal til obligationsbeholdning, udarbejde regnskaber og budgetter m.m. Annie-Mari har også været nøglepersonen i udarbejdelse af byggeregnskaber i forbindelse med udskiftning af køkkener og badeværelser. Annie-Mari har altid været meget hjælpsom og har lært mange op i tidens løb. Til trods for hendes mange opgaver havde hun altid tid til at hjælpe andre. Annie-Mari har været meget afholdt og vellidt, og vi vil alle savne hende rigtig meget. Vi ønsker hende held og lykke med den nye pensionist tilværelse sammen med sin mand og børn. Peter Mygind sprudler af energi Iført waders og med fiskegrej... Så er de første fem hold på vej til stranden for at fange fisk til forretten. Der blev fisket med både store og små net... Der var mange smukke områder på ruten rundt for at finde de skjulte opgaver i GPS-løbet. GPS-løb med små opgaver undervejs... Udsigten fra mit vindue Vi vil, som i sidste nummer af Update, endnu engang opfordre til at maile et foto af din yndlingsudsigt til redaktionen – så bringer vi det bedste billede og præmierer med en biograftur for to. Vi takker for de flotte billeder og tekster, vi har modtaget indtil videre, og håber der kommer mange flere! Tillykke Henning Jensen, afd. 22 Vedhæftet fremsender jeg et foto, som I måske kan bruge i Update. Det ser jo næsten ud til at regnbuen starter i Vulkanen. Der må guldet ligge begravet. Nye afdelingshjemmesider – et tilbud til afdelingerne Synes du, det kunne være spændende at følge med i aktiviteter i din afdeling? Det er en mulighed nu, da alle afdelingsbestyrelser netop har modtaget et gratis tilbud om at få en afdelingshjemmeside, som er i familie med Ringgårdens hjemmeside. Skal – skal ikke? Som udgangspunkt har vi i administrationen lavet en afdelingshjemmeside til alle afdelinger. Vi har fyldt lidt tekst og billeder ind, men det er meningen, at afdelingen så vidt muligt selv skal tage over. Det kræver én eller flere personer som kan arbejde i det program, siden er lavet i. Tilbuddet er gratis, og det er afdelingsbestyrelsen, som skal tage tage stilling til, om de vil takke ja eller nej. I den forbindelse er der nogle overvejelser, som er værd at tage med inden: Hvisafdelingen har en eksisterende hjemmeside, skal det besluttes hvilken én der skal bruges? Hvisafdelingen vil bruge hjemmesiden – hvem skal så arbejde med den, er der en enkelt eller flere personer til at vedligeholde og opdatere den? Vi vil foreslå, at der bliver valgt en superbruger, én som er hjemmevant med at arbejde på computeren – det kan være en fra bestyrelsen eller en beboer. Ringgården vil undervise superbrugerne og hjælpe med at besvare eventuelle spørgsmål løbende. OBShvis afdelingsbestyrelsen takker ja, men ikke kan finde en superbruger, vil der stadig ske noget på siden. For det første bliver der automatisk vist nyheder fra Ringgårdens hovedside, for det andet vil vi også lægge nyheder m.m. på til jer. Hvis du vil se din afdelingshjemmeside, kan du gå ind www.bf-ringgaarden.dk: Se vores boliger – Vores afdelinger – DIN afdeling – Om afdelingen – og så skal du trykke på knappen – Gå til afdelingsside Sådan ser en afdelingshjemmeside ud Menuboks Nyhedsboks Afdelingskalender Send et billede af din udsigt og vind en biograftur for to Måske har du en yndlingsudsigt – et lille udsnit af verden som du holder særligt meget af at se på. Et udsnit som forandrer sig med årstiderne, som indkapsler både sol, regn og snevejr på den helt specielle måde. Måske er det en udsigt til skov og marker, udover byens tage eller måske en gade så fuld af liv, at du ikke behøver et fjernsyn for at få underholdning. 22 Ringgården Update Husk! Billedet I sender skal være i en høj opløsning, da det er en nødvendighed for, at det kan trykkes i bladet. Skriv også dit navn, hvilken afdeling du bor i og gerne en kort tekst der fortæller lidt om, hvorfor du har valgt netop denne udsigt. Dit billede skal sendes til: Mia Løvkvist [email protected] Imageslider Hvis du vil have chancen for at få din udsigt med i næste nummer af Update, så send dit billede senest den 14. september 2015. Ringgården Update 23 Tema: De passer på vores afdelinger Friheden og mit hakkejern Lisbeth elsker friheden som ejendomsfunktionær i afd. 7B og 11 på Skovvangsvej. Hver dag er uforudsigelig, og det er bedst at arbejde udenfor med hakkejernet – så kan hun klare hele verden! Hver fredag nyder Lisbeth at tage en runde og nippe visne hoveder af roserne. Før Ringgården: Jeg har arbejdet i en døgninstitution og som tjener – og så gik jeg hjemme og passede mine børn i et stykke tid. Da jeg var 40 år, tog jeg uddannelsen som ejendomsserviceassistent – det hed det dengang – jeg var på det første hold. Jeg tror, det tog 3,5 år. Da jeg var færdiguddannet, blev jeg ansat som pedel på Lærerseminariet, men så en dag blev jeg kørt ned og fik smadret min arm og blev sygemeldt. Det tog lige noget tid, inden jeg var klar til at arbejde igen. Jeg startede i Ringgården som praktikant og blev efterfølgende fastansat. Det bedste ved jobbet: Friheden, at gå ude og uforudsigeligheden! Jeg bryder mig ikke om at vide alt for meget om, hvad der skal ske, når jeg møder på arbejde. Og det bedste jeg ved er at gå udenfor med mit hakkejern, så kan jeg klare hele verden. Og så småsludrer jeg med beboere der kommer forbi. Derfor går jeg heller aldrig med musik i ørerne – det synes jeg virker så afvisende. I afdelingen har vi det sådan, at der skal være ren røv at trutte i. Vi vil gerne ordne tingene med det samme, for det giver gladere beboere og mindre stress til os. Det er dejligt, at vi kan støtte hinanden. Vi får lige en snak, hvis der har været problemer. Vi har også et godt samarbejde med afdelingsbestyrelsen, og det synes jeg er vigtigt, da jeg selv er beboerdemokrat og sidder i en afdelingsbestyrelse. Mine styrker i forhold til jobbet: Jeg kan godt lide at gå ude i det grønne – jeg ved, hvad planterne hedder og elsker mit hakkejern. Og så kan jeg godt lide at snakke med mennesker, jeg kender næsten alle beboerne, og får gange en snak med dem, jeg møder i gården. En typisk arbejdsdag: Vi skal tømme affald hver dag, og i weekenderne skiftes vi til at have vagt – ellers bliver affaldsskakterne for overfyldte. Hver torsdag kommer Jørn og hjælper til, han kører bl.a. med skrald og fejer. Når rosenbedet blomstrer, går jeg hver fredag en runde og nipper de visne hoveder af. Ellers planlægger vi fra dag til dag. Mandsdomineret arbejde: Faktisk vil jeg hellere arbejde sammen med mænd end for mange kvinder; det kan godt gå hen og blive til en hønsegård. Jeg synes, de fleste mænd er gode til at få tingene sagt, og de gør ikke forskel. Men jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg ikke er så stærk som mændene, til gengæld har jeg så nogle andre kompetencer. FAKTA Lisbeth Kjær 58 år Ejendomsfunktionær Afd. 7B og11 Willemoesgade, Ndr. Ringgade, Skovvangsvej Arbejder sammen med: Kim R.V. Nielsen Jørn Nielsen Antal boliger: 144 og 36 Ansat i Ringgården: 19. juni 2005 I afd. 7B og11 siden: 1. november 2011 Baggrund: Døgninstitution, tjener, hjemmegående, pedel, beboerdemokrat m.m. Uddannet ejendomsservicetekniker: 2000 Noget om mig selv: Idag har jeg 10 års jubilæum i Ringgården, det havde jeg faktisk glemt. Og på fredag skal jeg giftes, så jeg fik en kurv fyldt med godter fra Ringgården – den skal med min mand og jeg have med på camping! mia & lulu 24 Ringgården Update Ringgården Update 25 Kamp om pladserne Redskaber Ringgårdens repæsentantskabsmøde den 11. juni skriver sig ind i den nyere historie. Der var kamp om næsten alle poster, og der var flere yngre repræsentanter blandt de der stillede op. Og så var det sidste gang der blev trukket lod om midler fra Kunstfonden. Genvalgt er et ord der ofte lyder, når der er valg til de Idéen til en Miljøpris blev født på repræsentantskabets forskellige poster på Ringgårdens repræsentantskabsweekendkonference i foråret 2014. Målet med prisen er, møder. Sådan var det ikke i år. Der var kamp om de to at motivere til gode miljøinitiativer i afdelingerne. Og pladser i hovedbestyrelsen, de tre suppleantpladser og samtidig understøtte Ringgårdens grønne profil. til de forskellige udvalg. Er det mon et tegn på, at der Den årlige præmiesum er på 40.000 kr. Tildeling af priblæser forandringens vinde i forhold til Ringgårdens sen vil ske på baggrund af en ansøgning fra den enkelte øverste myndighed: repræsentantskabet. afdeling. Læs om Miljøprisen på www.bf-ringgaarden.dk. I adskillige år har møderne varet en times tid, i år tog det Afdelingsmøde Så blev der fløjtet til kamp næsten tre, inden deltagerne, 61 repræsentanter, otte medarbejder og gæster, kunne få en bid smørrebrød i Forslaget blev vedtaget med et pænt flertal og det inderestauranten på Radisson Blu Hotel. bar, at der efterfølgende skulle vælges en repræsentant til at være med i det bedømmelsesudvalg, som skal vurDet var valgene der tog tid. Formandens beretning, både dere de indkomne forslag. Det blev første kampvalg! den skriftlige der var sendt ud på forhånd, og den supFormanden var på valg og blev genvalgt uden kamp. plerende mundtlige, fik nogle få rosende kommentarer. Christian Mariegaard, som bor i afd. 20 Trigeparken, Den skriftlige beretning kan i øvrigt læses på www. bfhavde faktisk 10-års jubilæum som formand, hvilket den ringgaarden. beskedne nordjyde forbigik i tavshed. Men så kom kampen. To bestyrelsesmedlemmer var på Miljøpris i stedet for kunst valg, Annie Svejgaard fra afd. 20 og næstformanden PreAfdelingsbestyrelsesmøde Det eneste forslag på dagsordenen var indsendt af Ringben Karlson fra afd. 23. Men også Lea Jans fra afd. 9B gårdens Miljøudvalg, som foreslog, at Kunstfonden blev stillede op, og hun blev valgt ind sammen med Preben nedlagt og erstattet af en Miljøpris. Karlson. Der skal lyde en stor tak til Annie Svejgaard Som man kan læse under ’For 25 år siden’ på s. 39, har for hendes indsats i hovedbestyrelsen siden 2001 og i det siden 1990 været sådan, at man hvert år på reprærepræsentantskabet siden 1990. sentantskabsmødet trak lod mellem afdelingerne om Og som allerede nævnt blev der kampvalg til alle udvalg, midler fra Kunstfonden til indkøb af kunst. Og der står da på s. 38 kan du se, hvem der nu er i de forskellige udvalg. også mange granitdyr og andre skulpturelle ting rundt Aftenen sluttede med den sidste lodtrækning om midler om i vores afdelingerne. fra Kunstfonden, og den gik til afd. 17 i Rundhøj. Direktør Palle Jørgensen præsenterede den kommende afd. 38 på Lisbjerg Bakke for repræsentantskabet. Lokalplanen for projektet blev godkendt i Byrådet den 3. juni og vi forventer første spadestik i september-oktober. lulu Endnu en valgrunde, endnu en gang stemmesedler er udleveret og endnu en pause til en masse snak, mens stemmeudvalget tæller stemmerne op. Formand Christian Mariegaard siger pænt farvel til Annie Svejgaard Velkommen til Lea Jans – ny i hovedbestyrelsen Ringgården Update 27 Sådan stiller du forslag på afdelingsmødet Har du en idé til noget, du synes skal laves i din afdeling, fx nye redskaber på legepladsen, et nyt affaldsskur eller mijøtiltag? Synes du, det kunne være fantastisk, at det blev tilladt at have katte i afdelingen, arrangere en udflugt for beboerne eller få indført kollektiv trappevask? Så skal du stille et forslag på afdelingsmødet, som afholdes i september måned. 1. 2. Beskriv dit forslag. Husk at formulere det så der kan stemmes ja eller nej til forslaget. Der må ikke være nogen tvivl om, hvad det er, der skal besluttes. Begrund dit forslag, så bliver det lettere for de andre beboere i afdelingen at forholde sig til det. Eksempler på forslag: Send dit forslag til Ringgårdens administration, Dybedalen 1A, 8210 Aarhus V. eller mail det som en vedhæftet fil til Lotte Eskesen på mailadressen [email protected] Bemærk at sidste frist for at sende dit forslag er senest 14 dage før mødet holdes. Datoen står på invitationen til mødet. Du er altid meget velkommen til at indsende forslaget tidligere. Vær opmærksom på, at hvis dit forslag har økonomisk konsekvens for lejerne, vil det være en god idé at skrive lidt om dette i forslaget. 3. 4. 5. 6. Lotte Eskesen i administration modtager hvert år ca. 150 forslag til de ordinære afdelingsmøder i de 45 afdelinger. Langt de fleste er lige til at gå til, men ca. en femtedel skal bearbejdes, så de bliver til forslag, man kan stemme ja eller nej til. Kun ganske få forslag bliver afvist af administrationen. Det kan være fordi forslaget er i strid med loven om almene boliger. Eller der kan være forhold i afdelingen, bygningsmæssigt eller økonomisk, der gør, at det ikke kan gennemføres. Hvis det er tilfældet, vil vi altid sende dig en begrundelse for, hvorfor forslaget afvises. En uge før mødet bliver forslaget sendt til de øvrige beboere i afdelingen. Deltag selv i afdelingsmødet, så du får mulighed for at fortælle, hvorfor du mener, din idé kan gavne din afdeling. Der kan også komme spørgsmål til dit forslag på mødet. Ændring af vasketider Tilladelse til at holde kat Afdelingens reservationssystem for tidsbestilling til tøjvask er indstillet således, at man skal have påbegyndt sin vasketid senest 30 minutter inde i den reserverede tid. Sker dette ikke, er det muligt for andre at benytte den resterende del af tiden. Der stilles derfor forslag om, at denne tidsgrænse nedjusteres, så man fremover har 15 minutter til at påbegynde vasketiden, før denne frit kan benyttes af andre. Jeg kunne godt tænke mig, at det bliver tilladt at holde én indekat i vores afdeling. Begrundelse: Det vil modvirke for megen spildtid og give mere fleksible vaskemuligheder. De beboere, der er mødt op, stemmer om forslaget. Er der flertal for forslaget, bliver det vedtaget. Efter mødet sørger administrationen/afdelingsbestyrelsen for, at der bliver fulgt op på de forslag, der er vedtaget. Venlig hilsen Anders, afd. 40 Begrundelse: Jeg bor alene, og kunne godt tænke mig at have lidt selskab, så derfor vil det betyde meget for mig, hvis jeg kunne anskaffe mig en kat. Hvis forslaget bliver vedtaget, skal der selvfølgelig laves et regelsæt omkring kattehold, så der er helt klare retningslinjer i forhold til registrering af katten, neutralisering m.v. Venlig hilsen Line, afd. 52 lotte 28 Ringgården Update Ringgården Update 29 Tema: De passer på vores afdelinger Fedt at fyre energi af Beboerne i afd. 19 Trigeparken kan se en tilfreds Søren, når han arbejder i det grønne. Frisk luft, fysiske og sociale udfordringer er lige Søren, og det er derfor han 1. juli fejrede sit 25 års jubilæum i Ringgården. Tillykke! Søren vil helst gå rundt i den store afdeling, så han kan få brændt noget energi af. Men det er praktisk at samle de mange redskaber i traktorens store grab. Der er jo nok 500 meter ned i den anden ende, og så er det træls, hvis man ikke har det hele med. Før Ringgården: Efter folkeskolen havde jeg forskellige småjobs. Så tog min far fat i sin ven, som var lokal formand for ejendomsfunktionærernes fagforening, og han hjalp mig til et job som løs afløser i Ringgården. Efter et års tid blev jeg fastansat. FAKTA Søren Nielsen 47 år Det bedste ved jobbet: Helt sikkert frihed under ansvar. Og så det at arbejde ude en stor del af dagen og bruge sig selv fysisk. Jeg elsker at arbejde i det grønne og se resultaterne af det, vi laver. Ejendomsfunktionær Afd. 19 Trigeparken Mine styrker i forhold til jobbet: Helt klart at jeg kan li’ arbejdet i det grønne og er god til tale med mennesker. Arbejder sammen med: Tonny Nielsen Tom Gregersen Allan Sørensen En typisk arbejdsdag: Vi starter oftest dagen med de faste inspektionsrunder. Mest krævende er mandag, hvor vi samler det storskrald sammen i kældre og ved affaldsstationerne, som beboerne ikke selv har fået sat over på storskraldspladsen. Og så er der ’papirturene’ med snapperen. Det er en stor afdeling, så man kommer nemt til at gå 5-7 km om dagen. Ellers et dejligt vekslende arbejde. Vi er fire kollegaer, og vi deles både om beboerservice og arbejdet udendøre. At Trigeparken er på ghettolisten, er ikke noget, vi mærker til. Her er roligt, og det giver os ikke særlige udfordringer. Men ingen tvivl om, at flere beboere ville komme til os med spørgsmål og behov for hjælp, hvis vi ikke havde helhedsplanen og de boligsociale medarbejdere. Dem samarbejder vi med – jeg hjalp dem fx med at arrangere og få sponsormidler til et foredrag med min ven Stig Tøfting. Antal boliger: 281 Ansat i Ringgården 1.7. 1990 Gårdmand i Trigeparken fra 1990-97 Ejendomsfunktionær i Bjørnholt, Kirsebærhavem og Solbærhaven fra 1997 til 2012. Afd. 19 Trigeparken siden 2012. En særlig oplevelse: Lidt pinlig, men jeg fortæller den alligevel. For mange år siden en varm sommerdag, gik jeg rundt med ukrudtsbrænderen langs hækkene til de private haver i Solbærhaven (afd. 23). Jeg blev nok lidt uopmærksom, da jeg fik øje på en kvinde, der lå og tog solbad iført g-streng og silikonebryster. I hvertfald gik der pludselig ild i hendes hæk. Hun sprang op og hentede en spand vand, så vi fik slukket ilden og blev faktisk ret gode venner. Jeg var single dengang... Noget om mig selv: Jeg har to kuld børn, to voksne og tvillinger på fem år. Og en utrolig sej kone, så jeg får også tid til at tage weekendvagt i ny og næ på opholdssteder for vanskelige unge. Det giver mig rigtig meget at arbejde med de unge, og det har jeg gjort i mere end 20 år. Og så brænder jeg noget energi af med karate, fodbold og håndbold. lulu 30 Ringgården Update Ringgården Update 31 Manden med nøglerne Vicevært, portner, gårdmand, varmemester og ejendomsfunktionær – der er mange stillingsbetegnelser for den nøgleperson, der gør det muligt for danskerne at bo oven på hinanden. Af Stig Olesen Vores huler blev ødelagt, vores fodbolde blev punkteret, vores rulleskøjter blev beslaglagt, vores cykler blev fjernet og vores smugrygning blev afsløret. Men det var først omkring konfirmationsalderen, at vi opdagede, hvor heldige vi i virkeligheden var. Vi havde nemlig en vicevært. Og han var en nidkær, hidsig og højtråbende mand, der betragtede børn som et forstyrrende element i den bebyggelse, hvori han af skæbnen var sat til at opretholde ro og orden. Eder og forbandelser føg om ørerne på os drenge. Ved enkelte lejligheder også en træsko eller en tommestok. Når det en sjælden gang lykkedes viceværten at afskære os flugtvejen, slæbte han os op til vores forældre og foreholdt dem vores forbrydelse: sneboldkamp, fyrværkeri, cykelløb, bueskydning, bålafbrænding eller rulleskøjteløb. Resultatet blev ofte en aftens stuearrest. Næste dag kunne krigen genoptages. Andre børn var ikke så privilegerede som os. Så kammerater fra de kedelige og rolige villakvarterer kunne dårligt skjule deres misundelse, når vi drenge fra gården berettede om den daglige kamp mod viceværten, der i vores miniverden ikke blot var den personificerede ondskab men også det store, samlende fjendebillede, mod hvem vi kunne rette al vores gryende vrede og oprørstrang. Han hed Johansen, og i lange perioder herskede der totalkrig på alle fronter. Men det vender vi tilbage til. 32 Ringgården Update For det er i dag vanskeligt at genkalde sig barndommens vicevært-tyran ved mødet med den moderne ejendomsfunktionær, der i skikkelse af Verner Madsen, 58 år, til daglig servicerer 209 lejemål i Ringgårdens afd. 1 og 2, som ligger i krydset Vestre Ringgade og Viborgvej. Jeg møder Verner Madsen nede i hans hyggelige kælderkontor, der med voksdug, kaffemaskine og små lampetter har noget kahytsagtigt over sig, og hvor han netop har afviklet den daglige telefoniske træffetid fra kl. 9.30 til kl.10.00. Madsen er en rund og venlig mand, hvis smil har det med at forplante sig til øjnene, og jeg spørger ham, hvad der er det bedste ved hans job? ”Det er uden tvivl den daglige kontakt med beboerne og glæden ved at kunne være med til at løse deres småproblemer,” svarer han og skubber læsebrillerne op i panden. ”Men det er også dejligt at omgås alle de forskellige håndværkere, der kommer her i afdelingerne.” Verner Madsen er udlært blikkenslager og udførte som svend af og til reparationer i Ringgården, inden han i 1981 blev ansat som vicevært. På sin computerskærm finder han billeder fra dengang: små orange køkkener, indhegnede legepladser og masser af Mascot’er, Kadett’er og Anglia’er på parkeringspladsen. Og det værste ved jobbet? Madsen skal tænke sig godt om. ”Det er nok de nabostridigheder, der uvægerligt opstår, hvor mennesker bor tæt sammen, men i de tilfælde forsøger jeg selvfølgelig at optræde så neutral som muligt og prøver at få folk til at forstå, at det kræver lidt rummelighed og tolerance at bo på denne måde.” Meget kan man sige om min barndoms plageånd, Johansen, men neutral, rummelig og tolerant, det var han ikke. Men måske var der en grund til hans hidsighed? Som det var sædvane i 1950’erne, så blev viceværtens tjenester påskønnet af beboerne med øl, cigaretter og fyldte chokolader (til fruen). Når en dryppende vandhane var repareret eller et hængsel rettet op, kunne man ofte se johansen bakke ud på måtten, tage sin træsko på og med en cigaret bag hvert øre og to pilsnere stukket op i jakkeærmerne traske tilbage til sit underjordiske kontor. Først senere i livet er jeg kommet til at tænke på, at hvis Johansen dagligt aflagde fire-fem servicebesøg af den type og med den påskønnelse, så var der måske en forklaring på, at han ofte sidst på arbejdsdagen gasblå i hovedet og med fråde i mundvigene skældte os drenge ud for at cykle i gården, spille fodbold i gården, råbe i gården, løbe i gården – ja, kort sagt være drenge i gården. Verner Madsen smiler, da jeg fortæller ham historien, mens vi går en runde i afd. 1, hvor de store nedbrydningsmaskiner netop er gået i gang med sidste etape af den store renovering. Han har også hørt mange historier om koleriske viceværter og deres mildt sagt anstrengte forhold til bebyggelsens børn. ”Se nu de blokke derovre, der har nok engang været op til 30-40 børn i hver opgang,” forklarer Madsen, og peger over på bygningerne ud mod Tage Hansens Gade, der med stålafstivninger på facaderne og tømt for indmad står og ligner en bombetomt. ”Tre-fire børn i en lille treværelses lejlighed var ikke unormalt i 1940’erne og 50’erne – man havde jo etagesenge – men når børnene kom hjem fra skole fyldt med indestængt energi var det selvfølgelig småt med pladsen indendørs, og så søgte de i store flokke ud på legepladserne, parkeringsarealerne og græsplænerne samtidigt med, at de ældre beboere skulle have deres velfortjente middagslur. Det skulle selvfølgelig give ballade, det siger næsten sig selv, så det har sikkert ikke altid været viceværtens skyld, hvis situationen spidsede til.” Ikke altid viceværtens skyld? Hmm, jeg spekulerer over Madsens ord, mens han med dårlig skjult begejstring tager mig med i elevatoren op til én af de nye træbeklædte tagterrasser, hvorfra der er en formidabel 360 graders udsigt over Aarhus. Måske var det ikke altid let at være Johansen? For eksempel dengang, da vi som hævn for en konfiskeret fodbold stillede et stort vissent og voldsomt dryssende juletræ op ad hans entrédør, ringede på og spænede derfra. Johansens forbandelser genlyder stadig i mine ører. Men så skulle han ikke have optrappet krigen ved at sprede vejsalt på den lille kælkebakke, som vi møjsommeligt have samlet sne til ovre ved skralderummet. Det var en helt unødvendig provokation, og vi så ingen anden udvej end at proppe nogle lynkinesere ned i et par Ringgården Update 33 rådne æbler, tænde lunterne og kyle frugtbomberne ned i trappeskakten ved Johansens kælderværksted. Krigen var nu erklæret og alle våbentyper var i spil. Portner, vicevært, gårdmand, varmemester eller ejendomsfunktionær – manden med nøglerne har haft forskellige stillingsbetegnelser gennem de seneste 75 år. Men opgaven har stort set været den samme: at servicere ejendommens beboere, at vedligeholde udendørsarealer og foretage småreparationer på bygninger, at rekvirere håndværkere, at aflæse og tilse installationer og – specielt i de seneste år – at være en aktiv del af bebyggelsens sociale liv. Man skal være lidt at en multihåndværker for det ene øjeblik at kunne hjælpe en ældre beboer med at tune ind på de rigtige tv-kanaler og det næste øjeblik rense en vandlås i en børnefamilies overbelastede badeværelse. Tidligere blev viceværter ofte rekrutteret – som i Verner Madsens tilfælde – blandt de håndværkere, der havde deres gang i ejendommen og som ejeren eller administrator havde tillid til. Men for nogle år siden etablerede de tekniske skoler en uddannelse som ejendomsservicetekniker, der strækker sig over tre år og tre måneder med varierende skoleophold og praktik. Ud over alt det med varme, el, ventilation, renovation, vedligeholdelsesplaner og haveanlæg undervises der også i fag som miljø, serviceformidling, beboerdemokrati og psykologi. Verner Madsen har gået i erfaringens skole, og de 32 år som ejendomsfunktionær i Ringgården 34 Ringgården Update har lært ham at navigere mellem meget forskellige temperamenter. ”Man kommer virkelig tæt på mennesker i det her job, og ind i mellem har jeg da også måttet agere socialrådgiver for at få bragt beboere i kontakt med de rigtige myndigheder,” forklarer han, mens vi står og kigger ned i de cementstøbte fordybninger, hvor hans forgængere opbevarede tørv til det store centralfyr; nu er håndværkere ved at montere store solcelleanlæg oppe på blokkenes nyrenoverede tage. Og for Madsen har tre årtier midt i boligforeningens store maskinrum budt på mange overraskende oplevelser. ”Engang var der en beboer, der ringede hjem til mig klokken 22.30 om aftenen og klagede over, at der var myrer i hans køkken. Da vidste jeg ikke lige, hvad jeg skulle svare.” Og så var der dengang, da en beboer systematisk begyndte at smide sine møbler ud af køkkenvinduet. Madsen forsøgte i lang tid at få ham til at holde inde. Det lykkedes ikke. Så blev der ringet til politiet. Vagthavende spurgte, om det stadig kom genstande ud af vinduet. Madsen kiggede efter. Nej, nu var det holdt op. Godt, så har han ikke flere møbler, sagde vagthavende. Vi kender ham, og vi kommer nu. storskrald, så afdelingen hurtigt kan komme til at ligne Napoli på en dårlig dag, hvis han ikke hele tiden rydder op. Sådan dramatik hører til sjældenhederne, og i dag tilbringer Verner Madsen en stadig større del af sin arbejdstid foran kontorets computer, hvor han ud over at kommunikere med håndværkere også indskriver de stadig hyppigere målinger af afdelingens forbrug af el, vand og varme. Og så går der også meget tid med affaldshåndtering – mange beboere har ifølge Madsen et så afslappet forhold til fænomenet Fra Ordbog over Det Danske Sprog: Meget har forandret sig, men viceværtstandens scepter, det store nøglebundt, er ikke helt afskaffet, selv om elektronisk adgangskontrol også har vundet indpas på hjørnet af Vestre Ringgade og Viborgvej. Apropos nøgler: jeg var bestemt ikke uden skyld, da vicevært Johansen en dag i stort raseri kylede sit tunge nøglebundt efter mig. Episoden indtraf efter en højspændt situation, som – hvis jeg husker rigtigt – blev udløst af, at min cykel havde stået et sted, hvor Johansen skulle feje, hvorefter han i hidsighed havde låst den inde, så jeg var kommet for sent i skole og havde fået en sveder. Masseødelæggelsesvåben var svaret, så samme aften dryssede jeg og en kammerat i ly af mørket en stor posefuld små runde papirstykker fra vores fædres hullemaskiner ud over gårdens våde, nyfejede cement. ”Sneen kom tidligt i år”, bemærkede jeg kækt om morgenen, da jeg passerede Johansen, som allerede havde en betænkelig ansigtsfarve. Heldigvis nåede jeg at dukke mig for hans nøgler, men episoden har siden givet mig en vis forståelse for situationen i Mellemøsten. Et par år senere sænkede freden sig uventet over vores gård. Det var ikke sådan, at kirkeklokkerne bimlede eller at hvide duer blev sluppet fri, men mere noget, der gradvist og umærkeligt indfandt sig. Johansen havde haft et slagtilfælde og fik blodtryksnedsættende medicin, og vi drenge havde vel nået en alder, hvor det var mere interessant at kysse på pigerne nede i opgangsdøren end at smide kanonslag ned i skraldespandene. I dag anslår Verner Madsen, at der kun er otteni børn i afd. 1, men han håber at nye altaner, fællesfaciliteter, støjdæmpning og tagterrasser vil lokke mange unge børnefamilier til afdelingen. ”Der skal da være masser af børn, sådan et sted, ikke sandt?” siger han og ser sig forventningsfuldt omkring. Jeg erklærer mig fuldstændig enig. Må freden vare evigt. • Vicevært, en i eller i nærheden af ejendommen boende person, hvem ejeren (værten) har overdraget at passe ejendommen. • Gårdmand, (vist kun i Kbh.) mand, der holder gården ren o.lign. i en (større) ejendom. • Portner, nu kun m.h.t. større (private) ejendomme eller institutioner om person, der er portvagt, giver besøgende oplysninger, udfører budtjeneste for beboerne o.lign. • Varmemester, en (jf.-mand) person (fyrbøder), der passer et centralfyr. Ringgården Update 35 Anders har ’opdraget’ sine beboere til at sende postkort til ham, når de er på ferie. FAKTA Anders Pedersen 58 år Varmemester Afd. 24 Præsteager Afd. 25 ungdomsboligerne i Præsteager Enmandsafdeling Antal boliger: 30 og 18 Tema: De passer på vores afdelinger Frihed og frisk luft Anders værner om SINE to afdelinger i Præsteager i Lisbjerg. Han sætter en ære i at holde udearealerne til ug med kryds og slange, og er stolt af de helt specielle Dolly Parton hække. Han holder af sine beboere, både de unge, som han er lidt far for, og de ældre. Ansat i Ringgården 1. februar 1980 som gårdmand i Trigeparken Præsteager siden 1. november 1997 Baggrund: uddannet møbelsnedker, militær tjeneste, kortvarige jobs på maskinsnedkeri og fabrik Før Ringgården: Jeg drømte om at blive gartner, og min far skaffede mig et job på Hasle Planteskole. Jeg skulle sætte planter i uendeligt lange rækker på en mark, så efter 1 1/2 uge fik jeg nok, sagde op. Jeg tog straks på arbejdsformidlingen og fik en læreplads på et maskinsnedkeri – ikke noget med at komme hjem uden job! Så jeg blev udlært møbelsnedker, selv om jeg var klar over, at det ikke gik – jeg skulle ud og ha’ frisk luft. Efter militæret og forskellige jobs, så jeg, at Ringgården søgte en gårdmand i Trigeparken. Jeg startede en fredag i en forrygende snestorm! Det bedste ved mit job: Friheden, den friske luft og det at jeg ikke ved, hvad dagen bringer. Jeg snakker med en masse mennesker hver dag. Jeg har en meget tæt kontakt med en del beboere, både unge og de ældre. Mine beboere betyder meget for mig, og jeg lægger gerne ører til både sorger og glæder. Jeg holder af de unge beboere i ungdomsboligerne, selv om de nok synes, jeg er lidt skrap ved dem. Hvis de har svinet nede i haven, eller jeg hører de har støjet for voldsomt, så hamrer jeg på deres dør kl. 6.30 – og jeg bliver ved til de åbner. Når en ung fløs flytter ind, som for første gang skal bo uden sine forældre, siger jeg til ham: det næste halve år er jeg din far, og jeg skal nok lære dig, hvordan du skal opføre dig. Sidst, men ikke mindst, opfylder jobbet mine gartnerdrømme. Jeg sætter en ære i, at min afdeling ser godt ud. Min stolthed er mine kurvede hække – Dolly Parton hækkene som den gamle stadsarkitekt kaldte dem. Det var faktisk godt sagt. En typisk dag: Dem er der ikke mange af. Jo, selvfølgelig den sædvanlige inspektionsrunde om morgenen og træffetiden. Men mine dage afhænger af årstid, vind og vejr. Når vejret er godt i sommerhalvåret, arbejder jeg udenfor. Jeg starter dog først maskinerne efter kl. 9.15 af hensyn til beboerne. Til gengæld respekterer de, at jeg ikke kommer og ordner noget i boligerne. Det må vente til det begynder at regne, eller i hvert fald til efter kl.13.30. Jeg rekvirerer sjældent håndværkere til at klare ting i boligerne, laver det meste selv dog undtaget el- og malerarbejde. Vi har nemlig ikke så mange penge at rutte med herude, så jeg passer på konto 115, som var det mine egne penge. Derfor har jeg også kun afløser til den nødvendige græsslåning, når jeg er på ferie – ikke andet. Noget om mig selv: I 20 år har jeg trænet schæferhunde på meget højt plan, men stoppede, da den tredje schæfer døde for fem år siden. Nu har jeg tid til at slappe af med børn og børnebørn derhjemme i Foldby, mens konen farter rundt med sin linedance. Og så følger jeg Liverpool og AGF tæt – hvis Liverpool har tabt i weekenden ved mine beboere, at det er svært at få lavet noget om mandagen. lulu 36 Ringgården Update Ringgården Update 37 Deltagelsen i ordinære afdelingsmøder er meget lille – det er derved sikrer man sig, at familien trods alt har et sted at være – et sted at bo. Ringgården sender ca. 200 rykkerskrivelser, heraf er der ca. 30, der ikke betaler, hvilket i sidste instans kan ende med udsættelse af lejemålet. deprimerende, at ikke flere beboere har interesse for den afdeling de bor i. Ingen afdelinger søger støtte fra kunstfonden Ringgården foretog en jordhandel En ny vejledning for afdelingsbestyrelser er udsendt. Hovedbestyrelsen vil revurdere sine planer om ungdomsboliger i afd. 26. Uddannelsesudvalget På repræsentantskabsmødet blev Sarah Maria Pedersen fra afd. 18 valgt til udvalget. Diana Jensen deltager fra hovedbestyrelsen. Desuden deltager Helle Lykke Jørgensen, projektleder på helhedsplanen i Trigeparken. Bedømmelsesudvalg til den nystiftede miljøpris Update redaktionsudvalg Der er sket en udskiftning i redaktionsudvalget. Vi siger farvel til Erling Svendsen afd. 20 og Kirsten Andersen afd. 15A. Kirsten, som på billedet får en krammer af formanden, har valgt at stoppe sit beboerdemokratiske engagement efter mange år. Også farvel til Annie Svejgaard afd. 20, der har været med i bladudvalget siden 1991. Kort nyt Keld Marstrand Mechlenborg Christensen Wang fra afd. 34 blev valgt af repræsentantskabet. Herudover er Ringgårdens formand, direktøren, den tekniske chef og miljøkonsulent Rie Øhlenschlæger medlem af udvalget. efter repræsentantskabsmødet og bestyrelsens konstituering Velkommen til to nye medlemmer valgt på repræsentantskabsmødet. Mette Broager Lauritzen afd. 31, som har været frivillig i udvalget i en periode, og Louise Sørensen fra afd. 32. Hovedbestyrelsens repræsentanter i udvalget er Christian Mariegaard og Sofie Ehlern. – derfor er det vedtaget, at der hvert år til Repræsentantskabsmødet trækkes lod mellem samtlige afdelinger om et beløb (pt. 30.000) til indkøb af kunst. Formålet er at informere afdelingsbestyrelserne om deres opgaver og beføjelser. Ringgårdens repræsentanter i AARHUSbolig Der var en medlemstilgang på 1.346, hvilket betyder at Foreningen nu har ca. 24.000 medlemmer. i mini-format af Århus Kommune, nemlig 29,50 kvm. Den lille strimmel jord er en del af vejarealet ved Vestre Ringgade. Begrundelsen er en skrivelse fra Århus kommune om omegnsbyerne og om behovet for ungdomsboliger set i relation til byggeriets geografiske beliggenhed. En udersøgelse af de unges boligbehov viser nemlig, at godt halvdelen ønsker boliger placeret i midtbyen og ca. 1/3 ønsker boliger tæt ved uddannelsessteder. Det var for 25 år siden Det er vigtigt at betale huslejen til tiden, Direktør Palle Jørgensen, formand Christian Mariegaard og Diana Jensen Ringgårdens byggeudvalg Ringgårdens forretningsudvalg Tre hovedbestyrelsesmedlemmer er med i udvalget: Preben Karlson, Lea Jans og Bjarke Mortensen Formand Christian Mariegaard, næstformand Preben Karlson og Annie Axelsen. Herudover deltager direktør Palle Jørgensen i møderne. De tre suppleanter til hovedbestyrelsen Sarah Maria Pedersen fra afd. 18 blev valgt som 1. suppleant. Inge Holk Rasmusssen afd. 10 blev valgt som 2. suppleant. Og 3. suppleant er Teddy Weinreich, afd. 20. 38 Ringgården Update Ringgården Update 39 VOXPOP Hvornår har du sidst haft brug for din varmemester? Bjarne, afd. 8, Fuglesangs Allé m.fl. Jeg havde faktisk brug for min varmemester i går for at få en ny bruser. Og så skulle jeg have hjælp til proppen i håndvasken, men jeg tror nu, det ender med en helt ny vask. Jeg er også kommet til at smide mine nøgler væk, så jeg har lige afleveret en ny ekstra nøgle til Jan. Yasmin, afd. 8 Skaiste, afd. 25, Præsteager Jeg vil egentlig helst klare tingene selv, så jeg har en lille værktøjskasse i garderobeskabet. Men jeg har lige fået hjælp af ejendomsfunktionæren, Margit, til at sætte stangen til bruseren ordentlig fast. Men heldigvis for min værkstøjskasse for Margit manglede en stjerneskruetrækker... Vi bruger Anders til rigtig mange ting. Han er sød til at hjælpe, f.eks. med vores vinduer og vi har også lånt kabelstarter til bilen. Han har også skaffet tøj til vores dreng på 7 mdr. – noget som de andre alligevel skulle smide væk. Og så er han god at snakke med – også om mere personlige ting. Ruth, afd. 3, Kaserneboulevarden Jeg er meget glad for vores varmemester Bo, han er nem at komme i kontakt med, han er hurtig, og så er han hjælpsom! Han giver mig gode råd til vedligeholdelse af boligen, hvis jeg er bekymret over, hvordan jeg skal gribe noget an. Som dengang jeg ringede til ham, fordi mit komfur var i stykker, så fik jeg lige et råd over telefonen. Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1A 8210 Aarhus V www.bf-ringgaarden.dk
© Copyright 2024