Disposition for Bolig Sociale helhedsplaner:
Ringgården Update Juli 2014 # 110 Præsten fra Løkken Os med de Tre Bukke Bruse Mangfoldighed i Præsteager og de flotte altaner gør byen mere robust Christian Mariegaard formand i Boligforeningen Ringgården Sommerferien står for døren, og uanset om ferien står på rejser eller afslapning derhjemme, er det for mange årets højdepunkt. I mange afdelinger er der også tradition for, at der arrangeres sommerudflugter for såvel børn som voksne og/eller sommerfester. For mange opleves det som en god lejlighed til at dyrke fællesskabet ude i afdelingerne. Men når sommerferien går på hæld, markerer det samtidig en meget travl tid i boligforeningsverdenen. I september afholder alle afdelinger det årlige ordinære afdelingsmøde, og forinden er der, såvel i administrationen som i vores mange afdelingsbestyrelser, mange ting der skal klargøres, ordnes og arrangeres. Beboerdemokratiet I almene boliger sikrer beboerdemokratiet beboerne maksimal indflydelse på deres bolig, boligafdeling og boligorganisation. Og det er beboerne, der tager beslutninger om både fysiske tiltag og sociale aktiviteter i afdelingen. Det helt centrale omdrejningspunkt i beboerdemokratiet er afdelingsmødet. Her kan alle beboere deltage, fremsætte forslag og stemme. Det “ mød op og brug din demokratiske stemmeret... kan være forslag om iværksættelse af forskellige arbejder og aktiviteter, som ønskes foretaget i afdelingen. Eller der kan være tale om at afholde en sommerfest eller drift og anvendelse af beboerhus og fælleslokaler. Desuden er det også de fremmødte beboere, der på afdelingsmødet fastsætter husordenen. Endelig vælger beboerne på afdelingsmødet en afdelingsbestyrelse til at repræsentere dem imellem afdelingsmøderne. Det er også afdelingsbestyrelsen, der skal sørge for, at afdelingsmødets beslutninger bliver fulgt op. bliver der ingen udflugter eller fester i det kommende år. Men som det også fremgår af artiklen på side 20 bliver der også drøftet og stillet forslag på afdelingsmøderne, der kan være af større eller mindre karakter, men som alle på en eller anden måde har betydning for beboerne og det daglige liv i egen bolig og afdelingen. Endvidere kan du i artiklen på side 22 læse om afdelingsmødets muligheder for at træffe afgørelser om råderet og dine muligheder for at forbedre din egen bolig. Hvad sker der på afdelingsmøderne? Brug din stemme På afdelingsmødet er der nogle faste punkter på dagsordenen, som er obligatoriske og som derfor skal behandles på afdelingsmødet. Det gælder f.eks. behandling og godkendelse af afdelingens budget for det kommende år. For mange virker budgetter og tal måske dødssygt og ikke værd at spilde en sensommeraften på. Men hvis vi et øjeblik vender tilbage til sommerudflugter og sommerfester, er det jo netop i forbindelse med budgetbehandlingen, at du kan være med til at sikre, at der er afsat penge i budgettet til arrangementer i afdelingen. For uden penge på budgettet I mange afdelinger skal der på de kommende afdelingsmøder træffes vigtige beslutninger om projekter og aktiviteter i afdelingen og for det kommende huslejeniveau i afdelingen. Men den eneste måde du kan få indflydelse på disse projekter og aktiviteter, er ved at møde frem på afdelingsmødet og bruge din ret til at ytre dig og bruge din demokratiske stemmeret. Herfra skal der derfor lyde en kraftig opfordring til, at så mange som muligt møder op til årets afdelingsmøder i september. Redaktionen ønsker læserne en god sommer. Indhold Interview – Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø Ringgårdens nye hjemmeside HB Zoom Sundhedsspor i Herredsvang Præsten fra Løkken i Præsteager Når fogeden banker på Voxpop Opslagstavlen Afdelingskunst – De Tre Bukke Bruse Den tid på året – afdelingsmøderne Du har ret til at ændre din bolig KAMMAK betyder ven på grønlandsk Udsigten fra mit vindue ICE-WISH Vand vand vandvittigt! Projekt READY Repræsentantskabsmøde 2014 Kort nyt 04 07 08 10 12 14 Voxpop 15 16 18 20 RÅDERE T 22 24 26 27 28 29 30 31 Redskaber Afdelingsmøde Afdelingsbestyrelsesmøde Mangfoldighed gør byen mere robust Som rådmand for Teknik og Miljø har Kristian Würtz indflydelse på udviklingen i Aarhus, hvor han har boet hele sit liv. Hans vision er en by, hvor der er fokus på mangfoldighed og hvor dét, at have en god bolig, er en menneskeret. Interview Målet med at besøge Kristian Würtz på rådhuset er, at høre om hans visioner for byens udvikling, og hvilken rolle han tiltænker de almene boliger i udviklingen. Skønhed og sund fornuft Umiddelbart kunne jeg ikke genkende teknik- og miljørådmandens kontor fra mit sidste besøg hos en af Kristians forgængere for nogle år tilbage. ”Det er det samme kontor,” forsikrer Kristian, men han har møbleret om. Da han skulle overtage kontoret, var han en tur nede i rådhusets kælder og lede blandt de aflagte møbler, som møbelarkitekten Wegner oprindeligt designede til rådhuset. Kristian fandt en masse han kunne bruge – og ud røg de nyere møbler hans forgængere havde anskaffet sig. ”Jeg synes, de gamle møbler er smukke og passer bedre ind på kontoret. Og så koster min ommøblering ikke skatteborgerne en krone. Det kan man vel kalde en kombination af sund fornuft og skønhed,” griner Kristian. En trist udvikling Sund fornuft er ikke det begreb Kristian vil hæfte på den udvikling, der er sket i forhold til bosætningsmønstre i Aarhus og andre større danske byer. ”Jeg synes, det er en trist og uheldig udvikling, at danskerne i stigen- 4 Ringgården Update de grad klumper sig sammen med folk, som tjener det samme som dem selv,” siger Kristian. Han henviser til en undersøgelse om indkomstudvikling, som blev offentliggjort tidligere på året. Undersøgelsen viser, at de største danske byer får flere ghettoer for rige og fattige. Samtidig er der også en stigende tendes til, at de rigeste boligområder støder op til de fattigste boligområder. Som eksempel på et sådant blandet byområde i Aarhus peger han på Skejbyområdet, hvor der er mange forskellige boligtyper til beboere i forskellige aldre. Kristian nævner, at det også er en fordel at bo sådan et sted, hvis familien skilles. Måske er der mulighed for at finde en mindre bolig eller en lejebolig, så man har råd til at blive i det område, som børnene kender og hvor de går i skole. Fokus på social bæredygtighed Robuste byområder Det er vigtigt, at vi møder hinanden på tværs af samfundets lag, siger Kristian. Hvis vi alene bor sammen med dem, der ligner os selv, og vores børn går i skole med børn, der ligner dem selv, så ender vi med se på nogle som de ’andre’. ”Det er gennem kendskab og fællesskab med andre mennesker, at vi opbygger en gensidig tillid, som gør, at vi kan føle os trygge, når vi færdes på gaden,” siger Kristian. ”Jeg er ikke i tvivl om, at alsidighed vil skabe robuste byområder, som vi kan være bekendt at efterlade til vores børn,” siger Kristian. Og der skal nye områder til. Alene sidste år blev der 5000 flere i Aarhus, og det er nok en tendens, vi også vil se fremover. Udbygningen af byen sker dels ved at der sker en fortætning i eksisterende kvarterer, dels ved at der bygges helt nye byområder. ”Det er rigtig vigtigt, at vi kommer godt fra start i disse områder,” siger han. ”Det er derfor, vi skal have fokus på den sociale bæredygtighed, når vi udvikler vores by, siger Kristian. Det gør vi ved at blande forskellige typer af bebyggelser, både ejer- og lejeboliger, boliger til forskellige grupper – unge, ældre, m.m. Ja, der skal være noget for alle, uanset hvor tyk tegnebogen er. På Havnen er der en kommunal beslutning, at 25 procent af boligerne bliver almene, for at få en blandet beboersammensætning. “ Gensidig tillid mellem mennesker skaber tryghed... Ringgården Update 5 “ At Havnen, med både Ringgården, Brabrand Boligforening og AAB blandt de første bygherrer, er kommet så godt fra start, kan ifølge Kristian hænge sammen med, at der har været lavkonjunktur. Også i Lisbjerg bliver de almene bygherre, AL2bolig og Ringgården, de første til at bygge på bakken. ”I er de første på stedet og med til at vise, hvad der kan lade sig gøre,” Kristian er glad for, at de almene boligorganisationer har både modet og risikovilligheden, i forhold til at være med til at udvikle de nye byområder. Men det dur ikke, at der kun bygges almene boliger, når der er lavkonjunktur. ”Vi har brug for redskaber til at sikre den gode blanding af boligtyper, uanset hvordan tiderne er, og også når der er private spillere på banen i de nye byudviklingsområder. Det er lovgivningen, som skal give os disse redskaber, så kravet om mangfoldighed kan indarbejdes i lokalplanerne,” siger Kristian. Og tilføjer, at det arbejdes der på. Kvoter til familieboliger Der er dog en anden udfordring, hvis de almene boligforeninger skal bidrage til at skabe denne mangfoldighed i de nye byområder. De almene boligforeninger kan nemlig ikke bare Det er en menneskeret at have en god bolig... bygge løs, som de lyster, men tildeles kvoter til nybyggeri af byrådet. Det er også byrådet, der prioriterer mellem andelen af ungdomsboliger og andelen af familieboliger. Lige nu er kvoten til ungdomsboliger forøget. ”Det er vigtig at prioritere ungdomsboliger. Der kommer mange unge til byen, og de er sårbare i forhold til deres bosituation,” siger Kristian. Men han indrømmer, at der er en udfordring i forhold familieboligkvoterne. På sigt skal der flere familieboliger til, hvis der skal være den rette blanding af ejerboliger og almene boliger. ”De unge bliver jo færdige med at studere på et tidspunkt, og så er der brug for flere familieboliger. Ligesom der hele tiden kommer nye beboere til byen,” siger han. En boligpolitik på trapperne ”Det er en menneskeret at have en god bolig,” siger Kristian. ”Men det er ikke bare en ret, man lige kan indløse. Derfor vil jeg tage fat på at få udarbejdet en boligpolitik i samarbejde med de mange spillere på området – også i almene boligforeninger.” Hans ønske er, at politikken skal sikre rammerne for, at der er gode, sunde og tidssvarende boliger til alle. Derfor er det nødvendigt, at vi har nogle knapper, vi kan dreje på for at få den rette balance. Ambitiøse energimål Som ’grøn’ boligforening er det oplagt at dreje samtalen ind på Kristians visioner i forhold til energimål. ”Vi bygger procentvis meget i Aarhus, så vi skal være bannerførere og bygge Fremtidens Danmark i Aarhus,” siger Kristian. Kommunens energimål ligger da også over de nationale standarder. ”Rigtig meget kan lade sig gøre især ved nybyggeri som på Lisbjerg Bakke – her skal vi vise ”state of the art,” siger han. ”Når det handler om den eksisterende boligmasse, skal der selvfølgelig også energirenoveres, men det er vigtigt, at man får en effekt for investeringen. Måske det nogle gange er mere formålstjenligt at leve med, at boligerne bruger lidt mere energi. I stedet kunne man eksempelvis forsøge at gøre fjernvarmeforsyningen CO2 neutral,” forklarer rådmanden. Den time Kristian havde sat af i sin kalender, er ved at slut. Han skal videre til næste aftale – for jobbet som rådmand er travlt men superspændende. ”Fantastisk at få mulighed for at være med til at præge den by jeg er vokset op i og bor med min familie.” lulu 6 Ringgården Update bf-ringgaarden.dk Da vi for cirka 1 år siden lancerede bf-ringgaarden.dk var det kun toppen af isbjerget, nemlig den offentlige del. Den offentligt tilgængelige hjemmeside er en del af en integreret løsning, hvor hjemmeside og intranet spiller sammen med Ringgårdens administrationssystem. Vi havde forventet, at den nederste del af isbjerget, som kun Ringgårdens beboere og medarbejdere kan se, ville være klar i slutningen af 2013. Men sådan gik det af flere grunde ikke, da der opstod uforudsete komplikationer i forhold til vores hjemmesideudbyder. Vi vil i løbet af de kommende måneder give adgang til den lukkede del. Når vi åbner for adgangen, vil der komme et nyt menupunkt i den grå øverste bjælke til højre. Når man logger på, får man, afhængigt af om man er beboer, beboerdemokrat eller medarbejder, adgang til forskellige informationer. Målet er en mere åben og effektiv videndeling mellem alle parter i Ringgården. I første omgang giver vi medarbejdere og beboerdemokrater adgang – de bliver en slags forsøgskaniner, så vi kan få rettet eventuelle fejl, inden vi åbner op for alle beboere. Som beboer vil du på ’min side’ få adgang til en række informationer. Du vil kunne se saldo på din vedligeholdelseskonto, din husleje, afdelingens regnskab m.m. Du kan finde kontaktformularer til afdelingens varmemester og medarbejdere i administrationen. Så snart vi er klar, vil du modtage et brev fra Ringgården med dit personlige brugernummer og password samt en kort instruktion. Vi håber, at I vil opleve den ’nye’ internetløsning som en forbedring af kommunikationen fra Ringgården. Og I er altid velkomne til at komme med idéer til forbedringer, en hjemmeside er aldrig færdig, altid under udvikling. lulu Ringgården Update 7 HB ZOOM I august 2012 var de voldsomme skybrud skyld i oversvømmelser i flere af Ringgårdens afdelinger. Derfor har hovedbestyrelsen taget initiativ til at få lavet en screening af alle afdelinger for at ruste Ringgården til fremtidens klima. 8 Ringgården Update Klimaet ændrer sig De galopperende klimaændringer medfører, at vi kan se frem til, at vi i Danmark vil få varmere klima, ledsaget af betydeligt større regnmængder end i dag – både hyppigere og kraftigere. Og en gang imellem udvikler dette sig til ’monsterregn’ med tilhørende fare for oversvømmelser i lavtliggende områder, som vi har set det i København og her i Aarhusområdet især i Lystrup. Heldigvis har vi i Ringgården været forskånet for de værste følger af de store regnmængder, men bestyrelsen ønsker at forebygge frem for at helbrede. Vi ønsker at være på forkant og kunne vejlede vores afdelingsbestyrelser, beboere og medarbejdere ved at forberede et beredskab mod kommende oversvømmelser. Forebygge frem for at helbrede Bestyrelsen har indgået en aftale med ingeniørfirmaet NIRAS om at gennemføre en klimatilpasningsanalyse af samtlige Ringgårdens bygninger. NIRAS har udviklet et koncept baseret på erfaringer med en boligforening i København, som havde en afdeling, der blev hårdt ramt i forbindelse med et skybrud i juli 2012. Første fase i analysen består af ’oversvømmelseskort’, som viser, hvordan vandet bevæger sig i området, og hvor det samles. Ud fra dette kort kan man udpege truede områder og bygninger. Næste fase er at gennemgå ejendommen og dens afløbsforhold. Her har Ringgårdens ejendomsfunktionærer og inspektører bistået ved at udfylde spørgeskemaer – for ingen kender Ringgårdens ejendomme bedre end dem. På baggrund af de første to faser udarbejdes en rapport som tegner et ’trusselsbillede’ af de enkelte afdelinger. Herefter vil inspektørerne i samarbejde med afdelingsbestyrelserne beslutte/prioritere, hvilke arbejder der skal sættes gang for at sikre afdelingerne. I mange tilfælde vil der være tale om relativt enkle indsatser, eventuelt at sikre kældernedløb, ændringer i belægninger m.m. Udgifterne vil være små, sammenlignet med hvad det koster, hvis skaden først er sket. Andre mere omfattende indsatser er oplagte at tænke ind i renoveringsopgaver. En dyd af nødvendigheden Rundt om i landet er man mange steder i gang med klimatilpasning, og der er inspiration at hente. Nogle steder gøres der en dyd ud af nødvendigheden. Her handler tilpasningen til klimaforandringerne ikke om at lægge flere kloakrør under jorden – den sker i stedet over jorden på en måde, så den samtidig er med til at skabe bedre bokvaliteter. (Læs mere på realdania.dk under filantropiske-programmer) annie Ringgården Update 9 Sundhedsspor i Herredsvang Tirsdag 29. april var der officiel åbning af Herredsvangs nye motionsrute Sundhedssporet. Ruten er et samarbejdsprojekt mellem det boligsociale arbejde, sundhedscaféerne og Aarhus Kommune. Det er det lokale kunstprojekt af trædesten, som udsmykker ruten, og indvielsen skete på torvet foran Kulturhus Herredsvang. 10 Der var 149 personer i alle aldre mødt op – både mænd, kvinder og børn løb eller gik de henholdsvis 2 eller 5 km som er de opmålte ruter i Herredsvang og Marienlystparken. nu blevet lagt i jorden langs den 2 km lange rute i Herredsvangs bebyggelse gennem Trillegården, Fjældevænget, Torpevænget og Rydevænget. På sporet Go kondi Selvom Sundhedssporet blev anlagt for over et år siden, blev det først indviet den 29. april i år. Vejret var smukt og mange var mødt op. Ruten er markeret med røde pæle og kunsten er lavet af beboerne i området, i forbindelse med en workshop som Kulturhuset havde arrangeret i efteråret. Her fik beboerne mulighed for at lave sin egen kunststen, og på den måde sætte sit præg på ruten i lokalområdet. Der var stor interesse fra beboernes side, alle aldersgrupper har ønsket at sætte deres præg på bydelen. I alt 76 trædesten blev det til, de er Sundhedssporet skal gøre det nemt at måle sin kondi og følge med i hvordan ens tal udvikler sig. Man går eller løber ruten på tid, og aflæser derefter sit kondital på tavler, som er sat op på torvet foran Kulturhus Herredsvang. Ringgården Update Fint besøg Viceborgmester Rabih Azad-Acmad holdt tale før 2 km ruten, og beboerne tog afsted efter at være blevet varmet op af Folkesundhed Aarhus. Imens løbet var i gang, spillede live bandet Tochal iransk pop-rock musik på torvet. En overskyet dag gik jeg selv 2 km ruten gennem Trillegården, Fjældevænget og Rydevænget. Jeg tog godt nok ikke tid, fordi jeg samtidig tog billeder af de mange kunststen og stolper. med lån fra aarhusvest.dk heidi Naturstyrelsen skriver: ”et sundhedsspor er en afmærket rute på 1-2 ½ kilometer. Du tester konditionen på tid ved at gå eller løbe ruten.” Sundhedssporene har forskellige sværhedsgrader, og sporet i Herredsvang er angivet som ”meget let.” Pælene til sundhedssporet blev sat i jorden, sidste år i marts. Lokale unge og varmemestre har gjort en stor indsats. Ringgården Update 11 Præsten fra Løkken i Præsteager Jette Holm flyttede fra den lyserøde præstegård i Løkken i 2001, da hun fik tilbudt et drømmejob med at udgive Grundtvigs prædikener på Aarhus Universitet. Hun flyttede ind i afd. 24, Præsteager i Lisbjerg, hvor der er højt til himlen og udsigt, næsten som i Løkken og et godt fællesskab i landsbyen. Beboerbesøg På flere måder blev ringen sluttet, da Jette Holm vendte tilbage til Aarhus. Jette er nemlig født og vokset op her i Aarhus, indtil familien flyttede til Randers. Efter studentertiden og et år som au-pair i Cambridge, flyttede Jette til Aarhus for at læse på universitetet. Først engelsk, men efter fire år skiftede hun til teologi. Hun boede blandt andet i Ringgårdens ungdomsboliger, afd. 7B, på Willemoesgade og havde derfor et godt bolignummer, da hun i 2001 skulle finde et sted at bo i Aarhus. Det job, som fik Jette til at vende tilbage til Aarhus, var lidt af et drømmejob. Hun skulle være med til at renskrive og udgive Grundtvigs prædikener, et projekt hun allerede i studietiden blev involveret i og fik en stor passion for. Det hele er herude Jette sagde ubeset ja tak til boligen i Lisbjerg. - Dengang tænkte jeg, at jeg jo altid kunne flytte tættere på byen. Men det hele er jo herude. Her er højt til himmelen og udsigt – næsten som i Løkken. Efterhånden begynder vi også at have et fællesskab herude, både omkring kirken, borgerforeningen, vandreklub m.m., så jeg møder mange, jeg kender, når jeg går tur. Lidt som da jeg var præst i Løkken og kendte alle i byen, fortæller hun. I 2010 fik hun ovenikøbet sin drømmebolig i afdelingen – en gavllejlig12 Ringgården Update hed, som hun længe havde skævet til. Men det var en tre-rums, som man tidligere ikke kunne få, når man boede alene. Heldigvis blev reglerne ændret, så hun kunne flytte fra midten af blokken til gavlen. Det bedste er det fantastiske værelse med vinduer i hele rummets bredde og udsigt til bugten og byen. Her lever Jette fra morgen til aften omgivet af sine egne akvareller, tegninger, keramiske figurer, stabler af bøger og flere årgange af Grundtvigs prædikener. Passion for Grundtvig Jette har været med til at udgive 20 årgange af Grundtvigs prædikener (fra 1821-1846). De første i studietiden, men de fleste fra 2001 til hun gik på pension i 2007. - Jeg kender ham så godt, at jeg kan se på hans håndskrift, om han var depressiv eller manisk. Jeg kan se, hvordan begivenheder i hans liv, påvirkede hans prædikener og se sammenhængene med hans salmer, fortæller hun. Det er Grundtvigs positive og livsbekræftende menneskesyn og hans opgør med pietismen, som gør Jette til grundtvigianer med stort G. Og det passede til Løkken, hvor indre mission ikke havde voldsomt fodfæste. er lidt som et stykke rav, siger hun og peger på en god gedigen klump, som hun fandt, da hun havde boet i Løkken i 10 år. Den var ru og uigennemsigtig, men efter en slibning blev den gennemsigtig og skinnende som guld. Hun følte sig godt tilpas i den lyserøde præstegård lige under klitten og med havets brusen som fast lydkulisse. Folk var utrolige til at hjælpe til, når der var komsammener i præstegården, stod de i kø for at bage og hjælpe til. Hun beretter om gode oplevelser, da forfatteren og kunstneren Herman Stilling gerne vil lave en mosaik til kirken. Hun fortæller om digteren Knud Holst, som hun havde mange samtaler med og begravede i 1995. Jette har i øvrigt bidraget med sit kendskab til digteren i Hanne Vibeke Holst’ roman om sin far ”Knud den Store.” Det var 12 gode år som sognepræst i Løkken, i et landskab som Jette værdsætter højt. Når hun havde fri cyklede hun ud og malede akvareller. Men Jette er glad for at være kommet syd for trægrænsen igen, som hun siger, tilbage til bøgeskoven. Der er tid til at gå ture i skoven, tage på male- og tegneture i udlandet, lave keramik og læse Grundtvig lidt for sjov. Lidt som en stykke rav - Man lærer ikke sådan lige vendelboerne at kende, fortæller hun. De heidi & lulu Ringgården Update 13 Når fogeden banker på Når man arbejder som foged, er det de færreste der ved, hvad man egentlig laver. Derfor sagde BL´s (Boligselskabernes Landsforening) blad ”Boligen” ja tak, da de fik tilbuddet om at tage med den aarhusianske foged Daniel Laursen på arbejde. Når Daniel tager ud for at sætte folk ud af deres lejlighed, er han aldrig alene afsted. Han har altid selskab af en advokat, som repræsenterer den pågældende boligforening samt den lokale varmemester. Derudover er der også en låsesmed til stede, samt en flyttemand, der er bemyndiget af politiet til at tage vare på indboet efter en udsættelse. ”Er der nogen hjemme?” Denne dag skal Daniel og hans følge sætte tre beboere ud af deres lejligheder. Den første beboer har ikke betalt sin husleje, og er hjemme, da Daniel banker på døren. Han påstår at have pengene, så han får mulighed for at betale huslejerestancen samme dag inden klokken 12.00. Mens han gør sig klar til at forlade lejligheden, skifter låsesmeden låsen. Dybest set er beboeren nu sat ud af sin bolig, men hvis han kan indbetale gælden inden aftalte tidspunkt, vil låsen blive skiftet tilbage igen. sættelser i over 25 år, ved hvad han skal kigge efter. Han åbner køleskabet og tjekker, at mælken stadig er frisk. To børneværelser indikerer, at der bor børn i lejligheden. Ifølge Daniel skal kommunen informeres, når der er børn i boligen. Kommunen er informeret, men har valgt ikke at dukke op, så sagen skal gå sin gang. Låsesmeden får udskiftet låsen, og turen går videre til næste beboer. Dagens tredje og sidste udsættelse er hos en ung pige, der er ved at rengøre sin lejlighed. Hun er ved at flytte ud, men mangler stadig en del rengøring. Hun får lov at rengøre til kl. 14.00 samme dag, hvor der skal afholdes indflyttersyn. Derved vil hun kunne betale flere penge på af sin gæld til boligforeningen, i stedet for at skulle betale for et rengøringsfirma. To timer efter udsættelsesrunden er startet, er den slut igen. Udsættelsesprocenten falder Den anden beboer åbner ikke døren, da Daniel banker på. Det er signalet til, at låsesmedens arbejde går i gang. Kort efter kan Daniel åbne døren, og kalde: ”Det er fogeden – er der nogen hjemme?”, dog uden held. Lejligheden er tom for mennesker, men udsættelsen skal alligevel ske. Flyttemanden, som har været med til ud- 14 Ringgården Update Ifølge Boligen er tallet for udsættelser på landsplan faldende, hvor den i 2012 faldt tyve procent i forhold til 2011. I 2013 foretog landets fogeder 3.124 udsættelser, hvor 164 af udsættelserne foregik i Aarhus Retskreds. Langt de fleste af udsættelserne sker fra almene boliger, hvorimod der kun sker udsættelser fra privat udlejning én eller to gange om året. I Ringgården er tallet også faldende. Grundet huslejerestancer blev der i 2011 udsat 17 beboere. Tallet faldt i 2012 til 10 beboere og i 2013 til kun 8 beboere. Til dags dato er der i 2014 foretaget 4 udsættelser. Når Ringgården skal sætte en beboer ud af sin lejlighed, er afdelingens varmemester altid til stede, og han står for at rekvirere en låsesmed, hvis der bliver behov for det. Derudover er Ringgårdens advokat og en foged også altid med. Advokaten tilkalder en flyttemand, hvis det bliver nødvendigt, at opmagasinere indboet. Du kan læse hele artiklen på BL´s online artikelarkiv: http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/ 2014/april/naar-fogeden-banker-paa karina ? Voxpop 62 stemmeberettigede repræsentanter og medarbejdere fra Ringgården og de sædvanlige gæster fra henholdsvis revisions- og advokatfirmaer deltog i årets repræsentantskabsmøde. Efterfølgende spurgte Update fire af deltagerne, hvad de syntes om mødet. Svenning Madsen, formand afd. 12, Stendalsvej Det er mit første repræsentantskabsmøde her i Ringgården. Jeg har været til mange generalforsamlinger i andre sammenhænge, men aldrig et der blev afviklet så hurtigt. Jeg er lidt overrasket over, at der ikke er mere diskussionslyst, og jeg synes også, det er ærgerligt, at der ikke var flere kandidater til de forskellige poster, der skulle besættes. Jeg meldte ikke mig selv på banen, da jeg er ret ny i det beboerdemokratiske arbejde. Men jeg kunne godt se mig selv på nogle af posterne på sigt. Bjørn Johannessen, suppleant til bestyrelsen i afd. 26, Bjørnsholt Det er første gang, jeg deltager i et repræsentantskabsmøde, og det som falder mig ind, er den særlige kultur. Der er en god og humoristisk tone, som gør, at det relativt tørre stof bliver til at forholde sig til. Samtidig optræder bestyrelsen utrolig professionelt. Dirigenten var fænomenal, Han styrede forsamlingen på en god måde. Formanden var rigtig god, der var ikke noget selvhøjtideligt og selvtilstrækkeligt over ham. Den humoristiske tone mellem dirigenten og formanden skabte en god stemning. Poul Horn, medlem af bestyrelsen i afd. 20, Trigeparken Det var et overraskende hurtigt møde i forhold til de andre gange, jeg har deltaget. Der var ikke mange spørgsmål hverken til beretning eller regnskab. Måske er der ikke så mange spørgsmål, fordi man forinden har afholdt et decideret regnskabsmøde. Jeg meldte mig til uddannelsesudvalget, hvor jeg håber, jeg kan bidrage med noget nyt og konstruktivt. Jeg har flere gange været tovholder på kaffemøder hjemme i Trige, som vi holder for at få fat i beboere, der ikke normalt deltager i møderne. Lars Wolters fra Clemens Advokater Jeg har deltaget i rigtig mange repræsentantskabsmøder siden 1983, mindst 15. Nogle år har det været en kollega som deltog. Det her er dog det fredeligste og hurtigste møde, jeg har oplevet. Måske fordi der ikke var epokegørende ting i beretnin- gen, eller måske fordi repræsentanterne på forhånd var godt informeret om nye tiltag eller eventuelle brændpunkter. Jeg har heller aldrig oplevet så få på talerstolen. Et lidt farveløst møde på godt og ondt – nogle gange har debatten været for vanvittig. Ringgården Update 15 Velkommen til tre nye kolleger Annie-Mari Sørensen Bente startede i økonomiafdelingen midt i maj 2014. Bentes opgave er hovedsaglig udarbejdelse af forbrugsregnskaber. Bente kommer fra en stilling som kunderådgiver hos Aarhus Vand og her arbejdede hun med forbrugsregnskaber, klagesager og kundekontakt. Bente Sørensen 40 års jubilæum Annie-Mari har den 15. august 2014 været ansat i Ringgården i 40 år. Hun arbejder til dagligt i Ringgårdens økonomiafdeling, hvor hun bl.a. arbejder med lønadministration, obligationer, PBS-oprettelser og udarbejdelse af regnskaber og budgetter. Vi takker for 40 års flot arbejdsindsats og glæder os til et fortsat godt samarbejde. Vi vil selvfølgelig fejre Annie-Mari her i Ringgaarden ved en lille sammenkomst. ingsen n Svenn Christia HUSK Boligforeningen holder sommerferielukket i uge 28 og 29 Mads Hjortnæs Vi har ansat Christian som ny ejendomsserviceteknikerelev med start i juni måned i år. Han starter i Ringgårdens afdeling 8 ved Dybedalen, og skal i sin elevtid rundt i alle afdelingerne. Christian skifter mellem praktisk arbejde og skoleophold. Mads Hjortnæs er ansat som fremskudt job- og uddannelsesvejleder i vores Boligsociale Helhedsplan i Trigeparken. Her hjælper han beboere i Trigeparken primært mellem 18-30 år godt på vej til uddannelse og job. Ringgårdens årlige virksomhedsdag Størstedelen af Ringgårdens medarbejdere sad torsdag morgen den 22. maj spændte og klar i bussen på vej til Alrø. Der var udsigt til en dag fyldt med teambuilding, udfordringer og masser af solskin. Dagen startede med et oplæg af foredragsholder Allan Rene Olsen, som var fyldt med humor, kant og stof til eftertanke. Han talte om kommunikation og samarbejde mennesker i mellem, som involverede både personlige historier og små samarbejdsøvelser. Derefter blev vi kastet ud i en ø-stafet arrangeret af Jesper Tikiøb Event, som indebar en god blanding af motion, samarbejde, personlige udfordringer og godt humør. Den årlige virksomhedsdag er ikke udelukkende en dag fyldt med sjov, men har til formål at styrke samarbejdet mellem kollegaerne i administrationen og i afdelingerne. Redaktion: Christian Mariegaard, ansv. Kirsten Andersen Annie Svejgaard Nielsen Heidi Christensen Ivan Søndergård Jensen Mette Broager Lauritzen Karina Mulvad Lulu Grønlund Mia Løvkvist Oplag: 3.800 eksemplarer En cykeltur rundt på øen Forside: Møllevangen, afd. 10 Layout: Mia Løvkvist Tryk: Silkeborg Bogtryk Eftertryk tilladt med kildeangivelse Stof til bladet sendes til: Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1A 8210 Aarhus V. Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning ydning Lerdue sk Farvel til Claus Claus Nielsen I administrationen har vi sagt farvel til Claus Nielsen, der efter endt barselsvikariat har søgt nye udfordringer andetsteds. Claus har arbejdet med forbrugsregnskaber i økonomiafdelingen, og vi ønsker ham al held og lykke i fremtiden. Go’ sommer Os med de Tre Bukke Bruse og de flotte altaner Formanden for bestyrelsen i afd. 10, Møllevangen, fortæller her om den lidt besværlige proces, da afdelingen skulle finde et kunstværk for midler fra Ringgårdens Kunstfond. Det blev til en sten med fuglebad, en krokodille der forsvandt og Tre Bukke Bruse, som beboerne efterhånden er blevet glade for. Afdelingskunst Vi, der sad i bestyrelsen, da afd. 10 i 2006 vandt lodtrækningen om midler fra Kunstfonden, havde ikke meget begreb om kunst. Hverken Leif Thomsen, Ulla Laursen eller jeg. Vi havde dog en klar fornemmelse af, at kunst kostede mange penge, så det var nok begrænset, hvad man kunne få for de midler, vi havde modtaget. Og da afd. 10 var en lille ”fattig” afdeling, var der ikke råd til at afdelingen kunne supplere med egne midler til at anskaffe eksempelvis en skulptur. En rådvild bestyrelse Vi havde heller ikke nogen idé om, hvor en skulptur kunne placeres i afdelingens relativt lille udeareal. Den skulle i hvert fald ikke stå på børnenes legeareal og ej heller i Ullas blomsterbed, som vi kaldte det. Dengang i 2006 var noget af fællesarealet nemlig lagt ud til et stort blomsterbed, som Ulla fra afdelingsbestyrelsen stod for at passe. Det blev dog nedlagt, da nabobyggeriet, garageanlægget, blev solgt, og der blev bygget en Rema 1000 i 2012. Tiden gik. Til markvandringen i foråret 2007, sagde vores daværende inspektør Finn: ”I skal da have købt noget kunst til afdelingen, for de midler I fik fra Kunstfonden”. 18 Ringgården Update Den snarrådige varmemester Heldigvis kunne Bo, vores varmemester, hjælpe os. Han vidste, at en anden afdeling havde købt en skulptur hos stenhuggeren i Thorvaldsensgade. Bo kørte med os ned til stenhuggeren, hvor der var et stort udvalg af skulpturer og figurer. Her faldt vi alle tre for skulpturen af de Tre Bukke Bruse. Jeg mener, den kostede 35.000 kr. Vi fik at vide, den var lavet østpå – i Kina eller Taiwan? Da vi havde fået 40.000 kr. fra Kunstfonden, var der også penge til en stor granitsten med et fuglebad. På stenen var der plads til at indgravere ’Ringgården afdeling 10’ på siden. Fuglebadet stod i flere år i blomsterbedet mod Paludan Müllers Vej, men da beboerne gentagne gange klagede over, at bedet så træls ud, og at de ikke havde nogen glæde af fuglebadet her, blev det flyttet. I dag står det permanent ved indgangen til haveanlægget fra Møllevangs Allé – ganske tæt ved de Tre Bukke Bruse. Ulla siger ofte, at hvis den var blevet sat fast på en stor kampesten, som hun foreslog dengang nede hos stenhuggeren, så var den ikke blevet stjålet. Men Leif og jeg havde ikke fantasi til at forestille os, at nogle vil stjæle en 30-40 kg tung granitkrokodille. Desværre fik Ulla ret. Bukkebruserne vækker glæder Til gengæld har vi stor glæde af de tre Bukke Bruse. Bukkene er skåret ud i en stor granitsten, og den er ikke sådan lige til at stjæle. Børnene holder af den, den er sjov at sidde på – måske især fordi de kender historien om de Tre Bukke Bruse, som fik narret trolden, da de skulle på sæteren for at finde græs efter en lang vinter. I starten var der delte meninger om vores kunst, nogle syntes, det var dårlig smag. Men de fleste beboere i afdelingen er glade for bukkene, som er blevet afdelingens vartegn på lige fod med vores altaner. Krokodillen forsvandt en nat Der var også penge til en krokodille hugget ud i granit, som var ca. 1 til 1½ meter lang. Den lå i bunddækket mod Møllevangsvangs Allé, men desværre ikke så længe. En lørdag nat i august, kort efter vi havde fået den, forsvandt den. Når folk spørger, hvor afd. 10 ligger henne i Møllevangen ” Det er os med Bukke Bruse og de flotte glasaltaner”. heidi Her er lille Bukke Bruse, mellemste Bukke Bruse og store Bukke Bruse på vej ind i afd. 10’s have for at spise græs... Ringgården Update 19 Den tid på året Nu er det igen den tid på året: Solen skinner, temperaturen stiger og måske skal du på ferie? Det er også igen den tid på året hvor du inden længe vil modtage invitation til det årlige afdelingsmøde i din afdeling. Du vil modtage en invitation med en dato for mødet, samt besked om hvornår der er deadline for indkomne forslag. Inden du tænker: ”Det er alligevel ikke noget, der vedrører mig, jeg er godt tilfreds med tingene, som de fungerer nu” og kasserer invitationen sammen med reklamer og andet affald, så overvej lige en ekstra gang om der alligevel ikke er en ting eller to, du måske godt kunne tænke dig at lave om på? Intet er umuligt Som udgangspunkt er der ikke noget, du som beboer ikke kan foreslå på et afdelingsmøde. I hvert fald ikke så længe det ligger inden for beboerdemokratiets beføjelser. Det vil sige, at dit forslag skal handle om noget, der har med din afdeling at gøre og altså ikke vedrøre ting som fx ejendomsfunktionærens arbejdstider og øvrige arbejdsvilkår. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit forslag er inden for beboerdemokratiets beføjelser, skal det ikke holde dig fra at stille det. Alle forslag bliver sendt ind til administrationen hos Ringgården, som gennemgår dem. Går dit forslag ud over de beføjelser beboerdemokratiet har og loven om leje af almene boliger, så vil forslaget ikke blive sendt ud eller komme med på afdelingsmødets dagsorden. Så hvis du har noget på hjertet, som 20 Ringgården Update du mener kan gavne din egen situation som beboer, eller noget du mener kan gavne fællesskabet i din afdeling, så stil dit forslag og kryds fingre for at det bliver vedtaget. Hvis du ikke er tryg ved selv at stille et forslag, kan du gå til din afdelingsbestyrelse og høre, om de vil bakke op om dit forslag og hjælpe dig med at stille forslaget på mødet. Der er ikke nogen forslag der er for dumme, det er kun beboerdemokratiet der sætter grænser for, hvad der kan lade sig gøre! Stort og småt Hvert år er der forslag og emner der går igen rundt om i afdelingerne. Emner som husdyr og beplantning er især populære. Det kan være forslag om, hvilke dyr der skal være tilladte at have i afdelingen, hvor mange, og hvilke regler der skal gælde for afdelingens fællesarealer. I forhold til beplantning kan det være forslag om, hvor høj hækken mellem lejemålene må være, hvor langt ned træerne på fællesarealerne skal beskæres osv. Det er ene og alene beboerne selv der vedtager reglerne i afdelingen. De forslag der bliver stillet på møderne kan være af større eller mindre karakter. Nogle betyder store ændringer for alle beboerne i afdelingen, hvor andre kun har betydning for enkelte beboer. Det kan være for- slag der tilgodeser en enkelt eller få beboere, eller forslag der tilgodeser fællesskabet. I afdeling 23, Solbærhaven og Kirsebærhaven, var der fx sidste år nogle stykker, der ønskede noget mere socialt samvær i afdelingen, og derfor stillede, og fik vedtaget, forslaget om at der hvert år skal afholdes sommerfest for afdelingens beboere med aktiviteter for både børn og voksne. I afdeling 18, Bogfinkevej, var en beboer ked af, at han ikke kunne sidde i skygge på afdelingens udearealer og fik på afdelingsmødet vedtaget, at der skulle etableres 30 nye udendørs siddepladser. Ligeledes fik han vedtaget, at der omkring de nye siddepladser skulle laves afskærmning, så man kan sidde i skygge og ugeneret for afdelingens øvrige beboere. Godt forarbejde Hvis du har et forslag, du gerne vil have vedtaget, kan det være en god idé at lave noget forarbejde, især hvis det er noget, der kan have større eller mindre økonomisk konsekvens for dine naboer. Økonomi er altid et ømt punkt på afdelingsmødet. Hvorvidt de fleste forslag vedtages eller ej falder ofte tilbage på hvilke økonomiske konsekvenser det har for den enkelte beboer. Det kan derfor være en god idé, sammen med forslaget at skitsere de økonomiske konsekvenser – hvordan ser det ud nu, og hvordan vil det se ud hvis forslaget vedtages eller ikke vedtages. I afdeling 24, Præstager, var bestyrelsen gennem længere tid blevet gjort opmærksom på, at personer, der ikke var bosiddende i afdelingen, benyttede sig af vaskeriet. Da driften af vaskeriet betales over huslejen, var det uhensigtsmæssigt at fremmede benyttede sig af vaskeriet, og bestyrelsen forslog derfor på afdelingsmødet, at der skulle etableres betalingsvaskeri. Sammen med forslaget havde bestyrelsen i afdeling 24 beskrevet hvilke økonomiske konsekvenser forslaget ville have for den enkelte beboer, hvis det blev vedtaget. Fra at driften af vaskeriet blev betalt over huslejen, ville der fremover blive betalt direkte, når vaskeriet blev brugt af beboerne. Tidshorisonten for etablering af et betalingssystem i vaskeriet ville være ganske kort og uden nogen væsentlig økonomisk betydning, da de ek- sisterende maskiner på forhånd var forberedt til det. Dette ville på sigt give en huslejenedsættelse, mod at beboerne nu direkte og ikke som før, indirekte betalte for deres vask. Forslaget blev vedtaget, og man skal nu betale for at vaske i afdeling 24. Kun 35 kr. for en dørtelefon Gitte Fristed, der bor i afdeling 17, Rundhøj, forslog sidste år, at der skulle installeres dørtelefoner på alle døre i afdelingen. Dette forslag har ifølge Gitte på et tidligere møde skabt stor debat. Beboerne har ikke kunnet se nødvendigheden i at få installeret dørtelefoner, og har ikke været interesseret i at deres husleje skulle stige, og derfor er et lignende forslag tidligere blevet nedstemt. Dette har dog ikke forhindret Gitte i at stille forslaget igen. Gitte fortæller, at der gennem længere tid havde været en del uro i afdelingen med hash-handel, indbrud m.v. Hun syntes derfor, at det kunne være en god idé med dørtelefoner, så det kun var beboerne, der havde adgang til opgangene og på den måde kunne de mindske uroen i afdelingen. På sidste afdelingsmøde lykkedes det Gitte at få forslaget stemt igennem. På mødet havde der været en del af de ”gamle” beboere, der var imod forslaget, de beboere, der også tidligere havde stemt nej til forslaget, men denne gang var der dog et lille flertal der gjorde, at forslaget om at installere dørtelefoner blev vedtaget. Dørtelefonerne blev installeret i starten af året, og ifølge Gitte fungerer det meget godt for beboerne, der har oplevet at uroen er blevet mindre, og at deres husleje som følge af installationen af dørtelefoner kun er steget med 35 kroner. mette Ringgården Update 21 Frihed til at bestemme – benyt dig af råderetten Hovedprincippet i råderetten er, at den enkelte lejer skal have mulighed for at sætte sit personlige præg på lejligheden. Det lyder enkelt. Men råderetten er faktisk ret kompliceret, fordi der er forskellige typer af råderet og desuden skelnes mellem forbedringer og forandringer. Når du vil ændre noget i din bolig skeles der mellem FORBEDRINGER og FORANDRINGER. Forbedringsarbejder forøger det lejedes værdi og giver ret til godtgørelse ved fraflytning. Der kan ikke kræves reetablering ved fraflytning. Hvis du eksempelvis har fået lavet et nyt køkken og flytter, inden arbejdet er betalt, er der to situationer, du kan stå i: 1. Hvis arbejdet er udført under den individuelle råderet, har du selv betalt for det og vil kunne få nogle af udgifterne refunderet afhængigt af afskrivningsperioden. 2. Hvis arbejdet er udført under den kollektive råderet, er arbejdet finasieret af afdelingen, og det har medført en huslejeforhøjelse som følger boligen. Forandringsarbejder forbedrer ikke det lejedes værdi og giver ikke ret til godtgørelse ved fraflytning. Om forandringsarbejder skal reetableres ved fraflytning eller må forblive, vurderes af boligorganisationen. Hvis du eksempelvis har opsat en skillevæg, som gør, at din bolig bliver en treværelses i stedet for en toværelses lejlighed, er det op til boligorganisationen at vurdere, om arbejdet skal reetableres. Eksempler på forbedringer og forandringer Forbedringer der giver ret til godtgørelse • Altanlukning • Terrasseoverdækning • Drivhus • Hegn om egen have • Fliser i haven • Carport • Cykelskur 22 Ringgården Update Forandringer, der ikke giver ret til godtgørelse • Ændring af ruminddeling – skillevægge • Blænde og åbne til dør • Tapet på malet væg • Andre fliser i have • Andre planter i have INDIVIDUEL råderet Når du benytter dig af den individuelle råderet, har du ret til at lave alle former for forbedringer indvendigt i din bolig – du skal bare selv betale. Dog kan du få godtgørelse for det udførte arbejde, hvis du flytter fra din bolig, inden forbedringen er afskrevet. Inden du går i gang, skal du altid anmelde arbejdet til Ringgårdens tekniske afdeling, der skal have en beskrivelse af det arbejde, du har tænkt dig at få udført. Du skal selv finde håndværkere til at udføre arbejdet, men husk at gemme alle regninger. Det er kun arbejder udført håndværksmæssigt korrekt og af et momsregistreret firma, der giver ret til godtgørelse. Husk, du kan kun modtage økonomisk godtgørelse ved fraflytning, hvis du har forbedret og ikke forandret din bolig. Hvis der er tale om forandringsarbejder, kan der i visse tilfælde stilles krav om reetablering ved fraflytning. UDVENDIG råderet Den udvendige råderet er gældende for dig, som har en have eller altan. Inden du går i gang, er det en god idé at undersøge, hvad der er tilladt i din afdeling. Hvis afdelingen har besluttet, at der kan udføres udvendige forbedringer eller forandringer, vil der være udarbejdet en råderetsliste over tilladte arbejder. Hvis der intet er besluttet i afdelingen, er det Ringgården der afgør, hvad der er tilladt. Ligesom ved individuel råderet, gælder her også en række regler. Du skal anmelde arbejdet til Ringgården, inden arbejdet begynder. Du skal selv kontakte de autoriserede håndværkere, der skal udføre arbejdet. Her gælder det også, at kun forbedringsarbejder giver mulighed for godtgørelse. Hvis der er tale om forandringsarbejder, kan der i visse tilfælde stilles krav om retablering ved fraflytning. KOLLEKTIV råderet På afdelingsmødet kan du være med til at bestemme, om der skal laves kollektive forbedringer i din afdeling. Det kan f.eks. være renoveringer af badeværelser, nye køkkener osv. Afdelingsmødet kan beslutte, at forbedringer gennemføres i alle lejligheder. Eller afdelingsmødet kan beslutte at gennemføre bestemte forbedringer efter den enkelte lejers ønske. Når der er tale om den kollektive råderet, er det din afdeling der finansierer arbejdet. På afdelingsmødet beslutter I, hvad arbejdet må koste, og når det er udført, vil det medføre en huslejeforhøjelse indtil lånet er indfriet. Skulle du fraflytte boligen før lånet er tilbagebetalt, er det den nye lejer, der overtager forpligtigelsen. Det er altid Ringgården, der sørger for at få arbejdet udført. Og hvis du flytter, kræves der ingen reetablering, da det er en forbedring af din bolig. Du kan læse mere om råderetten her på BL´s hjemmeside: www.e-pages.dk/bl/2/ Ringgården Update 23 KAMMAK betyder ven på grønlandsk Anden etape af helhedsplanen i Trigeparken sejlede fra land den 1. april med både nye og velkendte aktiviteter i lasten. Til de velkendte hører café- og rådgivningstilbuddet KAMMAK for grønlandske beboere i Trigeparken. For nylig kom Trigeparken med i et pilotprojekt, der er et led i Grønlænderstrategien, der skal forbedre udsatte grønlænders livsvilkår i Danmark. KAMMAK er grønlandsk for ’ven’. Café og rådgivningstilbuddet KAMMAK er et tilbud om en snak, en bid brød og rådgivning på både grønlandsk og dansk for beboere i Trigeparken med grønlandsk baggrund. Hver onsdag mellem kl. 10-12, kommer folk forbi og sætter sig med en kop kaffe, nogle nørkler med håndarbejde, og andre får lidt hjælp til at klare papirer fra kommunen. KAMMAK kom i stand i løbet af den forrige helhedsplan, i et samarbejde mellem Det Grønlandske Hus i Aarhus og Helhedsplanen for Trigeparken. KAMMAK i Aarhus Når projektmedarbejderne Søs Hald og Sanne Helmer Petersen ikke er i KAMMAK i Trige, kan man finde dem i den åbne rådgivning KAMMAK, der hører hjemme i baghuset på M.P. Bruuns Gade 26 i Aarhus. ”Vi har åbent tre gange om ugen, hvor man, som i Trige, bare kan droppe ind til en snak,” fortæller Søs. KAMMAK gør en stor indsats i forhold til opsøgende arbejde: ”Vi opsøger folk på gaden i midtbyen, og vores udgangspunkt er altid at hjælpe socialt udsatte grønlændere i tæt samarbejde med fx gadesygeplejersker, Kofoeds Skole og Kirkens Korshær,” uddyber hun. Mange af de mest udsatte grønlæn- 24 Ringgården Update dere, som KAMMAK kommer i berøring med, har massive tandproblemer. Det er lidt af en udfordring, hvis man samtidig ’jonglerer’ med hjemløshed. Her har KAMMAK en stor hjælpeopgave i forhold til indkaldelse til undersøgelser, afvikling og opfølgning på operationer osv. ”Alle disse ting besværliggøres af hjemløshed, som vores papirsamfund ikke er gearet til, så det kan være en ret svær proces,” fastslår Søs. Sanne og Søs gør også meget for at hjælpe nyankomne grønlændere i Danmark, der fx skal søge kontanthjælp. Søs forklarer: ”Vi hjælper dem med alt lige fra bank, læge, sagsbehandler, lige så længe, der er brug for det.” Grønlænderstrategien I 2013 søsatte Socialstyrelsen den såkaldte Grønlænderstrategien 20132016. Formålet er at hjælpe gruppen af socialt udsatte grønlændere i Danmark. Som udgangspunkt er de ramt af de samme komplekse sociale problemer som andre udsatte danskere. Men herudover kan grønlænderne have sproglige og kulturelle udfordringer at kæmpe med, samt et begrænset kendskab til det danske system. Pilotprojekt for grønlandske familier i Trigeparken Det pilotprojekt, som Trigeparken er en del af, er sat sammen som et tovholderprojekt. Kort fortalt går projektet ud på, at fem familier får tilbudt en kontaktperson, der sørger for at koordinere møder med kommunale instanser inden for fx sociale forhold og beskæftigelse. Når tovholderen indkalder til møde, skal de enkelte instanser reagere inden for kort tid, hvilket giver meget bedre muligheder for frugtbart samarbejde: ”Kommunikationen bliver mere flydende. Beboerne skal selvfølgelig være indforståede med tovholderens initiativer på deres vegne, men vi er sikre på, at det bliver til gavn for dem med en meget bedre koordinering,” fastslår Sanne fra KAMMAK. Der er udpeget fem projektbyer i forbindelse med grønlænderstrategien. Hver projektby laver sin egen indsats i grønlænderstrategien indtil 2016, hvorefter projekterne sammenlignes. Herefter skal der laves en fælles indsats for alle udsatte nyankomne grønlændere til Danmark. Vil du vide mere om grønlænderstrategien? Læs mere på: www.udsattegroenlaendere.dk De to projektmedarbejdere fra KAMMAK, Sanne Helmer Petersen og Søs Hald sammen med social vicevært fra Helhedsplanen for Trigeparken, Finn Nissen. Skribenten bag artiklen om KAMMAK er Henriette Wedel Nielsen, der er børn, unge- og familiemedarbejder i Helhedsplanen for Trigeparken. Her står Henriette bl.a. for kvindeklub og babycafé foruden at være webmaster på www.8380. dk, borgerportalen for Trige og omegn. 8380.dk bringer de gode historier fra nærområdet foruden nyheder fra Helhedsplanen for Trigeparken. Et grønlandsk par på besøg i KAMMAK i Trigeparken – der læses grønlandske aviser og kigges på papirer sammen med projektmedarbejder fra Kammak, Sanne Helmer Petersen. Henriette er altid på jagt efter en god historie, så hvis du har en idé til en artikel på 8380.dk – og alle historier er velkommen – så skriv til Henriette på: [email protected]. Ringgården Update 25 Udsigten fra mit vindue Vi vil, som i sidste nummer af Update, endnu engang opfordre til at maile et foto af din yndlingsudsigt til redaktionen – så bringer vi det bedste billede og præmiere med en biograftur for to. Vi takker for de flotte billeder og tekster, vi har modtaget indtil videre, og håber der kommer mange flere! Tillykke Mikkel Godsk, afd. 8 Udsigten fra højhuset, hvor jeg bor, er ganske enkelt fantastisk, og de fælles svalegange gør, at alle husets beboere kan få glæde heraf. På en stille og klar aften er 26 Ringgården Update der ikke noget bedre end en udflugt til de øverste etager, hvorfra man kan opleve Aarhus’ puls og bugtens ro. Som fx på denne fuldmåneaften i april. Send et billede af din udsigt og vind en biograftur for to Husk! Måske har du en yndlingsudsigt – et lille udsnit af verden som du holder særligt meget af at se på. Et udsnit som forandrer sig med årstiderne, som indkapsler både sol, regn og snevejr på den helt specielle måde. Måske er det en udsigt til skov og marker, udover byens tage eller måske en gade så fuld af liv, at du ikke behøver et fjernsyn for at få underholdning. Billedet I sender skal være i en høj opløsning, da det er en nødvendighed for, at det kan trykkes i bladet. Skriv også dit navn, hvilken afdeling du bor i og gerne en kort tekst der fortæller lidt om, hvorfor du har valgt netop denne udsigt. Dit billede skal sendes til: Mia Løvkvist [email protected] Hvis du vil have chancen for at få din udsigt med i næste nummer af Update, så send dit billede senest den 1. september 2014. Ice-Wish i afd. 5 18 tålmodige beboere i afd. 5, Møllevangen, deltager i et EU-forsøgs-projekt, som hedder Ice-Wish. Et projekt med gode visioner, men for beboerne og for Ringgården mere problemfyldt end forventet. Målet med Ice-Wish er kort fortalt, at beboerne kan spare op til 15% på el, varme og vand ved at de løbende får præsenteret informationer om deres forbrug. I afd. 5 er der installeret intelligent udstyr i 18 boliger, som gør at beboerne på deres tv-skærm kan følge deres forbrug af energi og vand. Desuden er der opsat en sensor, som måler på boligens indeklima og sender data til Ice-Wish programmet på tv-skærmen. Beboerne får således synliggjort både forbrug og indeklimamæssige forhold. Data opdateres hvert 15. minut. Forsøg i 10 EU-lande Forsøget afprøves i almene boliger i 10 EU-lande. Målet var, at have 30 boliger med fra hvert land. Men samlet har vi i dag omkring 250 boliger med i forsøget. I Danmark rekrutterede vi 30 beboere i afd. 5 helt tilbage i slutningen af 2011. Siden da har et par stykker fortrudt og en del er flyttet, hvorfor vi i dag kun har 18 Ice-Wish deltagere tilbage. Udover boligforeningerne deltager forskere fra universiteter i Athen og Tyskland, som løbende analyserer på resultaterne. Det tekiske udstyr og software leveres af engelske partnere. Mere besværligt end forventet For en ’grøn boligforening’ var projektet super interessant, og vi syntes, det lød som et enkelt projekt. Men det har været en mere besværlig og langvarig proces end forventet. I sommeren 2012 installerede vi udstyret i de første tre boliger. Det meste er placeret i et eksisterende teknikrum bagest i et køkkenskab. Dejligt gemt af vejen, så bebeboerne slipper for at se på router og andet udstyr. Desværre viste denne placering sig at gøre internetforbindelsen og dermed kommunikationen mellem de forskellige komponenter ustabil. Vores professionelle installatører og de engelske leverandører arbejdede på at løse problemerne. Så først i løbet af 2013 blev Ice-Wish installeret i yderligere 15 lejligheder. Også de øvrige lande har oplevet at projektet er kompliceret. Det har været nødvendigt at skræddersy løsningen til de forskellige forhold i de enkelte lande. De professionelle folk vi har hyret til at installere udstyret, har indimellem revet sig i håret af fortvivlelse. Det tekniske udstyr, som kommer fra England, lever ikke altid op til dansk standard. Ligesom der nemt opstår sproglige forbistringer, når der kommunikeres om problemløsninger. Skabene tømt mange gange Mange af beboerne har haft rigtig mange besøg – mange gange skulle skabe tømmes, for at vi kunne komme til installationerne. Alligevel har beboerne altid taget pænt imod os. Ligesom de tålmodigt har besvaret adskillige spørgeskemaer. Som en del af projektet inddrages brugerne i videreudvikling af Ice-Wish brugerfladen. Denne opdateres løbende, og inden længe vil beboerne kunne modtage individuelle råd om deres forbrug, som de selv har været med til at definere. Lige nu kører det rigtig godt i de fleste boliger. Vores ønske er, at beboerne kommer til at opleve en stabil periode. Interessen blandt de 18 beboere fejler ikke noget, det er alene teknikken, der svigter. Læs om projektet på www.ice-wish.eu lulu Ringgården Update 27 Vand vand vandvittigt! Det er vigtigt at tænke på dit vandforbrug, hver gang du tager et bad – det er både godt for miljøet og for pengepungen. Når du bader Vandsparebruser Du kan lukke for bruseren, når du sæber dig ind. Hvis det tager 30 sekunder at sæbe sig ind og få shampoo i håret, kan du altså spare 6 liter vand ved at lukke for hanen imens. Du kan spare 12 liter vand, for hvert minut du bader mindre. Hvis du tager et bad på fem minutter, bruger du altså 60 liter vand, og med et bad på ti minutter, bruger du det dobbelte. En anden mulighed er, at undgå de lange bade hver eneste dag. I weekenden eller på en hjemmearbejdsdag, er det måske nok med en etagevask. 5-10 liter vand er nok. Det kan også være en god idé at købe en sparebruser, da den er med til at holde forbruget nede. Et fem minutters brusebad bruger ca. 30-50 liter vand, hvis der er installeret en sparebruser. Hvis der ikke er installeret en sparebruser, bruger du ca. 80-90 liter vand på bare et enkelt bad. Så tænk over dit forbrug næste gang du tager et bad. mia 28 Ringgården Update De sparer på vandet på Hedeskovvej I slutningen af 2012 besluttede afdelingsbestyrelsen i afd. 14B, Hedeskovvej, efter anbefaling fra Ringgårdens administration, at installere vandbesparende foranstaltninger. Indsatser i toiletterne blev udskiftet med nye vandbesparende af slagsen. Der er et to-skyls-system, men med kun én knap, ud fra den filosofi, at man med to knapper ofte tager fejl, og derfor bruger mere vand end nødvendigt. Knappen giver som udgangspunkt et lille skyl, og hvis man ønsker et stort skyl, skal man trykke længere – altså tænke sig om og gøre en indsats. Desuden er der sat vandsparere på vandhaner og bruser, som begrænser mængden af vand. Den samlede pris for foranstaltningerne blev 32.000 kr. Det svarer til en besparelse på 17,5%. Hvad den enkelte beboer har sparet, ved vi ikke, men besparelsen svarer til ca. 12.000 kr. det første år. Hvis tendensen holder stik i fremtiden vil investeringen relativt hurtigt være tjent hjem. Resultatet efter det første år er, at der blev sparet 258 m3 vand sammenlignet med afdelingens samlede forbrug i 2012. lulu Ringgården deltager i READY Boligforeningen Ringgården er deltager i et nyt stort EU-projekt benævnt READY 2014-2019. Projektet har – som det skal have, når EU er indblandet – en kort, fyndig forkortelse, som igen dækker over en alenlang engelsk titel, som bedst kan oversættes som ”Energieffektive byer gennem brug af avancerede ressourcebesparende teknologier.” Projektet handler for den aarhusianske dels vedkommende om at optimere energiforbruget i et helt distrikt i Aarhus omfattende bl.a. vores afdeling 20 i Trige, afdeling 21 i Aarhus V og administrationsbygningen i Dybedalen. I forbindelse med vores planer for omfattende renoveringer af to boligafdelinger, finansieret ad de sædvanlige kanaler med Landsbyggefonden, vil READY supplere med avancerede smart-house teknologier, som ikke normalt vil kunne modtage støtte fra Landsbyggefonden. Dette kunne være lavtemperatur fjernvarme, test af solenergiproducerende kombipaneler, test af batteriløsninger til oplagring af energi, varmepumpeteknologi til støtte for fjernvarmeproduktion, strategier for lokal afledning af vand, LED belysning, smart house teknologier til brugerkontrol af eget energiforbrug og test af andre energibesparende produkter, der endnu ikke er kommet i handelen. Visse af ovennævnte tiltag vil også blive brugt i forbindelse med en planlagt energirenovering af vores administrationsbygning. Projektet er i sin vorden, og det er endnu alt for tidligt at sige noget mere detaljeret om hvilke konkrete ressourcebesparende tiltag, der vil blive vores tre ejendomme til del. Der har endnu ikke været afholdt møder i deltagerkredsen, der foruden Ringgården også omfatter bl.a. Aarhus kommune, Affald Varme, Aarhus Universitet, Kamstrup, Danfoss, DONG Energy, COWI og en række svenske og lithaunske partnere. Projektet er meget stort og kompliceret og løber over 5 år. Det samlede EU-budget er på godt 140 mio. kr., hvoraf de godt 20 mio. skal bruges i forbindelse med energieffektiviseringer i Ringgårdens bygninger. Hvad får beboerne ud af det? Forhåbentlig ganske betydelige energibesparelser med tilhørende lavere energiregninger. Hvad får Ringgårdens medarbejdere ud af det? Et interessant internationalt samarbejde kombineret med hårdt arbejde. palle Ringgården Update 29 Næsten for fredeligt – repræsentantskabsmødet 2014 Fem kvarter tog det at komme gennem alle punkter på dagsordenen. Tids nok til efterfølgende at spise et par stykker smørrebrød og nå hjem til VM-åbningskampen mellem Brasilien og Kroatien. Var det mon derfor, der ikke var mere debatlyst? De var i fin form – både formanden og dirigenten – fra mødets start. En god og munter tone fik løsnet ansigtsudtrykkene på de fleste af mødets deltagere. For en gangs skyld var der endda vinduer i mødesalen på SAS Radisson. Alt i alt tegnede det rigtigt godt. Året der gik Traditionen tro fremlagde formanden bestyrelsen beretning for det forgangne år. Da den skriftlige beretning sendes ud til repræsentanterne inden mødet, trætter formanden ikke med en gentagelse af denne. Den kan i øvrigt læses på bf-ringgaarden.dk under ’Om os.’ I stedet supplerede formanden med aktuelle emner. Ny ’grønne’ initiativer På foreningsniveau omtalte formanden to ’grønne’ initiativer, som du kan læse mere om her i bladet. Det gælder Ringgårdens deltagelse i EUprojektet READY 2014-2019 og hovedbestyrelsen initiativ til at få lavet klimatilpasningsanalyser af samtlige afdelinger. Stadig skyer for almene solceller En del afdelingsbestyrelser har efterspurgt muligheden for at etablere solceller på afdelingernes tage. Selv om regeringen har vedtaget en ny lov om støtte til solceller, som skaber større lighed mellem ejere og lejere, er der stadig skyer for solen, fortalte formanden. Reglerne er nemlig fyldt 30 Ringgården Update med begrænsninger og barrierer, især når det handler om at sælge overskudstrømmen. Og på det seneste er der også set eksempler på, at lokale netselskaber er begyndt at opkræve en særlig rådighedsafgift for solcelleanlæg. Summa summarum. Indtil videre bør vi desværre være forsigtige med at etablere solcelleanlæg. Kritisk dialog om budgetter Der var flere interessante emner inden både den skriftlige og den mundtlige beretning, blev overgivet til repræsentantskabets behandling. Og den var meget nænsom. En repræsentant mente, at der overbudgetteres i mange afdelinger, så beboerne betaler for meget i husleje. Direktøren kunne fortælle, at kommunens Tilsyn med Støttet Byggeri tværtimod mener, at der burde henlægges flere midler i mange af Ringgårdens afdelinger. Formanden opfordrede afdelingsbestyrelserne til at indgå i god og en kritisk dialog med inspektør og økonomimedarbejder på det årlige budgetmøde. Det bedste udgangspunkt for at få lavet et godt budget. Der var ganske få andre spørgsmål, bl.a. blev der efterspurgt information om den økonomiske situation i afd. 1. Vi kan henvise til artikler om byggesagen på bf-ringgaarden.dk, i pressearkivet under Nyheder og Presse. Det var så det. Årsregnskabet blev godkendt uden spørgsmål. Det skyldes givetvis, at der altid, et par uger forinden, afholdes et regnskabsmøde. Forslag var der ingen af. Lodtrækning tog længst tid De mange valg til hovedbestyrelsen og diverse udvalg forløb hurtigt, da der aldrig var mere end én kandidat. Det, som tog længst tid, var lodtrækningen om midler fra Ringgårdens Kunstfond. Da der er en regel om, at en afdeling skal være repræsenteret på mødet for at modtage midler, skulle der seks trækninger til, før afd. 9D på Bodøvej fik tildelt de 40.000 kr. Da formanden og dirigenten takkede for god ro og orden, var fem kvarter gået. Masser af information, god stemning, men alligevel... Efter mødet lavede Update en Voxpop med fire deltagere, se side 15. En som deltog for første gang, undrede sig over den manglende diskussionslyst. Ringgårdens advokat, der har deltaget i mange repræsentantskabsmøder gennem årene, kaldte det lidt farveløst. Er det fordi repræsentanterne er godt informeret på forhånd, eller der ikke var sprængfarlige emner? Er det mødets form? Eller var det bare bad timing med den VM-åbningskamp? lulu Jørn udtrådt af HB Formand Christian Mariegaard takker her Jørn Laursen, der efter 12 år træder ud af hovedbestyrelsen. Jørn forlader Ringgården, da han, med formandens ord, har valgt at blive parcellist. Afdeling 1 – indflytning Den 1. august 2014 er der indflytning i blok 6 i afdeling 1. Så mangler der kun indflytning i blok 5, som bliver engang næste år. Blok 5 bliver renoveret sidst, da der her bliver bygget en hel speciel lejlighed, som kommer til at danne bro hen over vejen mellem blok 2 og blok 5. Forsinkelse i Lisbjerg Sidste nyt om afd. 38 i Lisbjerg er, at byggeriet bliver forsinket, blandt andet fordi kommunen har skrottet den planlagte vejstruktur på Lisbjerg bakken. Der kommer til at gå ca. 1 års tid til første spadestik. Kort Nyt Ny i HB 25 års jubilar Formanden takker Annie Svejgaard for 25 år i repræsentantskabet. Annie bor i afd. 20 Trigeparken og har været medlem af HB i 13 år. Velkommen til Sofie Ehlern fra afd. 2 som nyt hovedbestyrelsesmedlem. Sofie har været suppleant i flere år og været aktivt i beboerdemokratiet som formand for afd. 12 og siden i afdelingsbestyrelsen i afd. 2. Genvalgt til HB Annie Axelsen fra afd. 8 og Diana Jensen afd. 9 blev begge genvalgt til HB. De har været med i henholdsvis 8 år og 2 år. Ringgården Update 31 Det var for 25 år siden at... man i beboerbladet ‘Mellem Naboer’ kunne læse: Børn og personale kunne ”vende hjem” til et nyrenoveret fritidshjem på Paludan Müllers Vej. På grund af bl.a. asbestlofter var fritidshjemmet i fire måneder forvist til det gamle GASA. I Lisbjerg er 1. spadestik til 30 nye boliger foretaget af foreningens formand Leif Thomsen og forretningsfører Tove Vestergård. Leif Thomsen sagde i sin tale ”for en boligforening er 1. spadestik en god og positiv begivenhed, fordi 1. spadestik markerer starten på et nyt byggeri”. Fra Boligselskabernes Landsforening er der udskrevet en idékonkurrence om bovilkårene i almennyttigt byggeri. Formålet er at indhente nye og gode idéer til en styrkelse af bl.a. beboerdemokratiet. Daværende formand for foreningen Leif Thomsen blev valgt ind i fordelingsudvalget. Udvalget fordeler sammen med Aarhus Kommune den byggekvote, som boligministeriet tildeler aarhusianske boligforeninger.
© Copyright 2024