1. No category

Ringgården
Update
Juli 2014 # 110
Præsten fra Løkken
Os med de Tre Bukke Bruse
Mangfoldighed
i Præsteager
og de flotte altaner
gør byen mere robust
Christian Mariegaard
formand i Boligforeningen Ringgården
Sommerferien står for døren, og uanset om ferien står på rejser eller afslapning derhjemme, er det for mange
årets højdepunkt.
I mange afdelinger er der også tradition for, at der arrangeres sommerudflugter for såvel børn som voksne
og/eller sommerfester. For mange opleves det som en god lejlighed til at
dyrke fællesskabet ude i afdelingerne.
Men når sommerferien går på hæld,
markerer det samtidig en meget travl
tid i boligforeningsverdenen. I september afholder alle afdelinger det
årlige ordinære afdelingsmøde, og
forinden er der, såvel i administrationen som i vores mange afdelingsbestyrelser, mange ting der skal klargøres, ordnes og arrangeres.
Beboerdemokratiet
I almene boliger sikrer beboerdemokratiet beboerne maksimal indflydelse på deres bolig, boligafdeling og
boligorganisation. Og det er beboerne, der tager beslutninger om både
fysiske tiltag og sociale aktiviteter i
afdelingen.
Det helt centrale omdrejningspunkt i
beboerdemokratiet er afdelingsmødet. Her kan alle beboere deltage,
fremsætte forslag og stemme. Det
“
mød op og brug
din demokratiske
stemmeret...
kan være forslag om iværksættelse
af forskellige arbejder og aktiviteter,
som ønskes foretaget i afdelingen.
Eller der kan være tale om at afholde
en sommerfest eller drift og anvendelse af beboerhus og fælleslokaler.
Desuden er det også de fremmødte
beboere, der på afdelingsmødet fastsætter husordenen. Endelig vælger
beboerne på afdelingsmødet en afdelingsbestyrelse til at repræsentere
dem imellem afdelingsmøderne. Det
er også afdelingsbestyrelsen, der skal
sørge for, at afdelingsmødets beslutninger bliver fulgt op.
bliver der ingen udflugter eller fester
i det kommende år.
Men som det også fremgår af artiklen på side 20 bliver der også drøftet og stillet forslag på afdelingsmøderne, der kan være af større eller
mindre karakter, men som alle på en
eller anden måde har betydning for
beboerne og det daglige liv i egen
bolig og afdelingen. Endvidere kan
du i artiklen på side 22 læse om afdelingsmødets muligheder for at
træffe afgørelser om råderet og dine
muligheder for at forbedre din egen
bolig.
Hvad sker der på afdelingsmøderne?
Brug din stemme
På afdelingsmødet er der nogle faste
punkter på dagsordenen, som er obligatoriske og som derfor skal behandles på afdelingsmødet. Det gælder
f.eks. behandling og godkendelse af
afdelingens budget for det kommende år. For mange virker budgetter og
tal måske dødssygt og ikke værd at
spilde en sensommeraften på. Men
hvis vi et øjeblik vender tilbage til sommerudflugter og sommerfester, er det
jo netop i forbindelse med budgetbehandlingen, at du kan være med
til at sikre, at der er afsat penge i
budgettet til arrangementer i afdelingen. For uden penge på budgettet
I mange afdelinger skal der på de
kommende afdelingsmøder træffes
vigtige beslutninger om projekter og
aktiviteter i afdelingen og for det kommende huslejeniveau i afdelingen.
Men den eneste måde du kan få indflydelse på disse projekter og aktiviteter, er ved at møde frem på afdelingsmødet og bruge din ret til at ytre
dig og bruge din demokratiske stemmeret. Herfra skal der derfor lyde en
kraftig opfordring til, at så mange
som muligt møder op til årets afdelingsmøder i september.
Redaktionen ønsker læserne en god
sommer.
Indhold
Interview – Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø
Ringgårdens nye hjemmeside
HB Zoom
Sundhedsspor i Herredsvang
Præsten fra Løkken i Præsteager
Når fogeden banker på
Voxpop
Opslagstavlen
Afdelingskunst – De Tre Bukke Bruse
Den tid på året – afdelingsmøderne
Du har ret til at ændre din bolig
KAMMAK betyder ven på grønlandsk
Udsigten fra mit vindue
ICE-WISH
Vand vand vandvittigt!
Projekt READY
Repræsentantskabsmøde 2014
Kort nyt
04
07
08
10
12
14
Voxpop 15
16
18
20
RÅDERE T 22
24
26
27
28
29
30
31
Redskaber
Afdelingsmøde
Afdelingsbestyrelsesmøde
Mangfoldighed
gør byen mere robust
Som rådmand for Teknik og Miljø har Kristian Würtz indflydelse på udviklingen i Aarhus, hvor han har boet hele sit liv.
Hans vision er en by, hvor der er fokus på mangfoldighed og
hvor dét, at have en god bolig, er en menneskeret.
Interview
Målet med at besøge Kristian Würtz
på rådhuset er, at høre om hans visioner for byens udvikling, og hvilken
rolle han tiltænker de almene boliger
i udviklingen.
Skønhed og sund fornuft
Umiddelbart kunne jeg ikke genkende teknik- og miljørådmandens kontor fra mit sidste besøg hos en af
Kristians forgængere for nogle år tilbage.
”Det er det samme kontor,” forsikrer
Kristian, men han har møbleret om.
Da han skulle overtage kontoret, var
han en tur nede i rådhusets kælder
og lede blandt de aflagte møbler, som
møbelarkitekten Wegner oprindeligt
designede til rådhuset. Kristian fandt
en masse han kunne bruge – og ud
røg de nyere møbler hans forgængere havde anskaffet sig.
”Jeg synes, de gamle møbler er smukke og passer bedre ind på kontoret.
Og så koster min ommøblering ikke
skatteborgerne en krone. Det kan
man vel kalde en kombination af sund
fornuft og skønhed,” griner Kristian.
En trist udvikling
Sund fornuft er ikke det begreb Kristian vil hæfte på den udvikling, der er
sket i forhold til bosætningsmønstre
i Aarhus og andre større danske byer.
”Jeg synes, det er en trist og uheldig udvikling, at danskerne i stigen-
4
Ringgården Update
de grad klumper sig sammen med
folk, som tjener det samme som dem
selv,” siger Kristian.
Han henviser til en undersøgelse om
indkomstudvikling, som blev offentliggjort tidligere på året.
Undersøgelsen viser, at de største
danske byer får flere ghettoer for rige
og fattige. Samtidig er der også en
stigende tendes til, at de rigeste boligområder støder op til de fattigste
boligområder.
Som eksempel på et sådant blandet
byområde i Aarhus peger han på
Skejbyområdet, hvor der er mange
forskellige boligtyper til beboere i forskellige aldre.
Kristian nævner, at det også er en
fordel at bo sådan et sted, hvis familien skilles. Måske er der mulighed for at finde en mindre bolig eller en lejebolig, så man har råd til at
blive i det område, som børnene kender og hvor de går i skole.
Fokus på social bæredygtighed
Robuste byområder
Det er vigtigt, at vi møder hinanden
på tværs af samfundets lag, siger
Kristian. Hvis vi alene bor sammen
med dem, der ligner os selv, og vores
børn går i skole med børn, der ligner
dem selv, så ender vi med se på nogle som de ’andre’.
”Det er gennem kendskab og fællesskab med andre mennesker, at vi opbygger en gensidig tillid, som gør, at
vi kan føle os trygge, når vi færdes
på gaden,” siger Kristian.
”Jeg er ikke i tvivl om, at alsidighed
vil skabe robuste byområder, som vi
kan være bekendt at efterlade til
vores børn,” siger Kristian.
Og der skal nye områder til. Alene
sidste år blev der 5000 flere i Aarhus,
og det er nok en tendens, vi også vil
se fremover.
Udbygningen af byen sker dels ved
at der sker en fortætning i eksisterende kvarterer, dels ved at der bygges helt nye byområder.
”Det er rigtig vigtigt, at vi kommer
godt fra start i disse områder,” siger
han.
”Det er derfor, vi skal have fokus på
den sociale bæredygtighed, når vi
udvikler vores by, siger Kristian. Det
gør vi ved at blande forskellige typer
af bebyggelser, både ejer- og lejeboliger, boliger til forskellige grupper –
unge, ældre, m.m. Ja, der skal være
noget for alle, uanset hvor tyk tegnebogen er.
På Havnen er der en kommunal beslutning, at 25 procent af boligerne
bliver almene, for at få en blandet beboersammensætning.
“
Gensidig tillid mellem
mennesker skaber
tryghed...
Ringgården Update
5
“
At Havnen, med både Ringgården,
Brabrand Boligforening og AAB blandt
de første bygherrer, er kommet så
godt fra start, kan ifølge Kristian hænge sammen med, at der har været
lavkonjunktur.
Også i Lisbjerg bliver de almene bygherre, AL2bolig og Ringgården, de
første til at bygge på bakken.
”I er de første på stedet og med til
at vise, hvad der kan lade sig gøre,”
Kristian er glad for, at de almene boligorganisationer har både modet og
risikovilligheden, i forhold til at være
med til at udvikle de nye byområder.
Men det dur ikke, at der kun bygges
almene boliger, når der er lavkonjunktur.
”Vi har brug for redskaber til at sikre
den gode blanding af boligtyper, uanset hvordan tiderne er, og også når
der er private spillere på banen i de
nye byudviklingsområder.
Det er lovgivningen, som skal give
os disse redskaber, så kravet om
mangfoldighed kan indarbejdes i lokalplanerne,” siger Kristian.
Og tilføjer, at det arbejdes der på.
Kvoter til familieboliger
Der er dog en anden udfordring, hvis
de almene boligforeninger skal bidrage til at skabe denne mangfoldighed i de nye byområder. De almene
boligforeninger kan nemlig ikke bare
Det er en menneskeret at have
en god bolig...
bygge løs, som de lyster, men tildeles kvoter til nybyggeri af byrådet.
Det er også byrådet, der prioriterer
mellem andelen af ungdomsboliger
og andelen af familieboliger. Lige nu
er kvoten til ungdomsboliger forøget.
”Det er vigtig at prioritere ungdomsboliger. Der kommer mange unge til
byen, og de er sårbare i forhold til
deres bosituation,” siger Kristian.
Men han indrømmer, at der er en udfordring i forhold familieboligkvoterne. På sigt skal der flere familieboliger til, hvis der skal være den rette
blanding af ejerboliger og almene boliger.
”De unge bliver jo færdige med at studere på et tidspunkt, og så er der
brug for flere familieboliger. Ligesom
der hele tiden kommer nye beboere
til byen,” siger han.
En boligpolitik på trapperne
”Det er en menneskeret at have en
god bolig,” siger Kristian.
”Men det er ikke bare en ret, man lige
kan indløse. Derfor vil jeg tage fat
på at få udarbejdet en boligpolitik i
samarbejde med de mange spillere
på området – også i almene boligforeninger.”
Hans ønske er, at politikken skal sikre
rammerne for, at der er gode, sunde
og tidssvarende boliger til alle. Derfor er det nødvendigt, at vi har nogle
knapper, vi kan dreje på for at få den
rette balance.
Ambitiøse energimål
Som ’grøn’ boligforening er det oplagt at dreje samtalen ind på Kristians
visioner i forhold til energimål.
”Vi bygger procentvis meget i Aarhus,
så vi skal være bannerførere og bygge
Fremtidens Danmark i Aarhus,” siger
Kristian.
Kommunens energimål ligger da også over de nationale standarder.
”Rigtig meget kan lade sig gøre især
ved nybyggeri som på Lisbjerg Bakke – her skal vi vise ”state of the art,”
siger han.
”Når det handler om den eksisterende boligmasse, skal der selvfølgelig
også energirenoveres, men det er
vigtigt, at man får en effekt for investeringen. Måske det nogle gange
er mere formålstjenligt at leve med,
at boligerne bruger lidt mere energi.
I stedet kunne man eksempelvis forsøge at gøre fjernvarmeforsyningen
CO2 neutral,” forklarer rådmanden.
Den time Kristian havde sat af i sin
kalender, er ved at slut. Han skal videre til næste aftale – for jobbet som
rådmand er travlt men superspændende. ”Fantastisk at få mulighed
for at være med til at præge den by
jeg er vokset op i og bor med min
familie.”
lulu
6
Ringgården Update
bf-ringgaarden.dk
Da vi for cirka 1 år siden lancerede
bf-ringgaarden.dk var det kun toppen af isbjerget, nemlig den offentlige del.
Den offentligt tilgængelige hjemmeside er en del af en integreret løsning, hvor hjemmeside og intranet
spiller sammen med Ringgårdens
administrationssystem.
Vi havde forventet, at den nederste
del af isbjerget, som kun Ringgårdens
beboere og medarbejdere kan se, ville være klar i slutningen af 2013.
Men sådan gik det af flere grunde ikke, da der opstod uforudsete komplikationer i forhold til vores hjemmesideudbyder.
Vi vil i løbet af de kommende måneder give adgang til den lukkede del.
Når vi åbner for adgangen, vil der
komme et nyt menupunkt i den grå
øverste bjælke til højre. Når man logger på, får man, afhængigt af om man
er beboer, beboerdemokrat eller medarbejder, adgang til forskellige informationer.
Målet er en mere åben og effektiv videndeling mellem alle parter i Ringgården.
I første omgang giver vi medarbejdere
og beboerdemokrater adgang – de
bliver en slags forsøgskaniner, så vi
kan få rettet eventuelle fejl, inden vi
åbner op for alle beboere.
Som beboer vil du på ’min side’ få
adgang til en række informationer.
Du vil kunne se saldo på din vedligeholdelseskonto, din husleje, afdelingens regnskab m.m. Du kan finde
kontaktformularer til afdelingens
varmemester og medarbejdere i administrationen.
Så snart vi er klar, vil du modtage et
brev fra Ringgården med dit personlige brugernummer og password samt
en kort instruktion.
Vi håber, at I vil opleve den ’nye’ internetløsning som en forbedring af
kommunikationen fra Ringgården.
Og I er altid velkomne til at komme
med idéer til forbedringer, en hjemmeside er aldrig færdig, altid under
udvikling.
lulu
Ringgården Update
7
HB ZOOM
I august 2012 var de voldsomme skybrud skyld i oversvømmelser i flere af Ringgårdens afdelinger. Derfor har
hovedbestyrelsen taget initiativ til at få lavet en screening af alle afdelinger for at ruste Ringgården til fremtidens klima.
8
Ringgården Update
Klimaet
ændrer sig
De galopperende klimaændringer medfører, at vi kan se frem
til, at vi i Danmark vil få varmere klima, ledsaget af betydeligt
større regnmængder end i dag – både hyppigere og kraftigere.
Og en gang imellem udvikler dette sig til ’monsterregn’ med tilhørende fare for oversvømmelser i lavtliggende områder, som vi
har set det i København og her i Aarhusområdet især i Lystrup.
Heldigvis har vi i Ringgården været forskånet for de værste følger af de store regnmængder, men bestyrelsen ønsker at forebygge frem for at helbrede. Vi ønsker at være på forkant og
kunne vejlede vores afdelingsbestyrelser, beboere og medarbejdere ved at forberede et beredskab mod kommende oversvømmelser.
Forebygge
frem for at
helbrede
Bestyrelsen har indgået en aftale med ingeniørfirmaet NIRAS
om at gennemføre en klimatilpasningsanalyse af samtlige Ringgårdens bygninger. NIRAS har udviklet et koncept baseret på
erfaringer med en boligforening i København, som havde en afdeling, der blev hårdt ramt i forbindelse med et skybrud i juli 2012.
Første fase i analysen består af ’oversvømmelseskort’, som
viser, hvordan vandet bevæger sig i området, og hvor det samles. Ud fra dette kort kan man udpege truede områder og bygninger.
Næste fase er at gennemgå ejendommen og dens afløbsforhold. Her har Ringgårdens ejendomsfunktionærer og inspektører bistået ved at udfylde spørgeskemaer – for ingen kender
Ringgårdens ejendomme bedre end dem.
På baggrund af de første to faser udarbejdes en rapport som
tegner et ’trusselsbillede’ af de enkelte afdelinger.
Herefter vil inspektørerne i samarbejde med afdelingsbestyrelserne beslutte/prioritere, hvilke arbejder der skal sættes gang
for at sikre afdelingerne. I mange tilfælde vil der være tale om
relativt enkle indsatser, eventuelt at sikre kældernedløb, ændringer i belægninger m.m. Udgifterne vil være små, sammenlignet med hvad det koster, hvis skaden først er sket.
Andre mere omfattende indsatser er oplagte at tænke ind i renoveringsopgaver.
En dyd af
nødvendigheden
Rundt om i landet er man mange steder i gang med klimatilpasning, og der er inspiration at hente. Nogle steder gøres der en
dyd ud af nødvendigheden. Her handler tilpasningen til klimaforandringerne ikke om at lægge flere kloakrør under jorden
– den sker i stedet over jorden på en måde, så den samtidig er
med til at skabe bedre bokvaliteter.
(Læs mere på realdania.dk under filantropiske-programmer)
annie
Ringgården Update
9
Sundhedsspor
i Herredsvang
Tirsdag 29. april var der officiel åbning af Herredsvangs nye
motionsrute Sundhedssporet. Ruten er et samarbejdsprojekt
mellem det boligsociale arbejde, sundhedscaféerne og Aarhus
Kommune. Det er det lokale kunstprojekt af trædesten, som
udsmykker ruten, og indvielsen skete på torvet foran Kulturhus Herredsvang.
10
Der var 149 personer i alle aldre mødt
op – både mænd, kvinder og børn
løb eller gik de henholdsvis 2 eller 5
km som er de opmålte ruter i Herredsvang og Marienlystparken.
nu blevet lagt i jorden langs den 2
km lange rute i Herredsvangs bebyggelse gennem Trillegården, Fjældevænget, Torpevænget og Rydevænget.
På sporet
Go kondi
Selvom Sundhedssporet blev anlagt
for over et år siden, blev det først indviet den 29. april i år. Vejret var smukt
og mange var mødt op.
Ruten er markeret med røde pæle
og kunsten er lavet af beboerne i
området, i forbindelse med en workshop som Kulturhuset havde arrangeret i efteråret. Her fik beboerne mulighed for at lave sin egen kunststen,
og på den måde sætte sit præg på
ruten i lokalområdet.
Der var stor interesse fra beboernes
side, alle aldersgrupper har ønsket
at sætte deres præg på bydelen. I
alt 76 trædesten blev det til, de er
Sundhedssporet skal gøre det nemt
at måle sin kondi og følge med i hvordan ens tal udvikler sig. Man går eller løber ruten på tid, og aflæser derefter sit kondital på tavler, som er
sat op på torvet foran Kulturhus Herredsvang.
Ringgården Update
Fint besøg
Viceborgmester Rabih Azad-Acmad
holdt tale før 2 km ruten, og beboerne tog afsted efter at være blevet
varmet op af Folkesundhed Aarhus.
Imens løbet var i gang, spillede live
bandet Tochal iransk pop-rock musik på torvet.
En overskyet dag gik jeg selv 2 km
ruten gennem Trillegården, Fjældevænget og Rydevænget. Jeg tog
godt nok ikke tid, fordi jeg samtidig
tog billeder af de mange kunststen
og stolper.
med lån fra aarhusvest.dk
heidi
Naturstyrelsen skriver: ”et sundhedsspor
er en afmærket rute på 1-2 ½ kilometer. Du
tester konditionen på tid ved at gå eller løbe
ruten.” Sundhedssporene har forskellige
sværhedsgrader, og sporet i Herredsvang er
angivet som ”meget let.”
Pælene til sundhedssporet blev sat i jorden,
sidste år i marts. Lokale unge og varmemestre har gjort en stor indsats.
Ringgården Update
11
Præsten fra Løkken
i Præsteager
Jette Holm flyttede fra den lyserøde præstegård i Løkken i
2001, da hun fik tilbudt et drømmejob med at udgive Grundtvigs prædikener på Aarhus Universitet. Hun flyttede ind i afd.
24, Præsteager i Lisbjerg, hvor der er højt til himlen og udsigt,
næsten som i Løkken og et godt fællesskab i landsbyen.
Beboerbesøg
På flere måder blev ringen sluttet, da
Jette Holm vendte tilbage til Aarhus.
Jette er nemlig født og vokset op her
i Aarhus, indtil familien flyttede til
Randers. Efter studentertiden og et
år som au-pair i Cambridge, flyttede
Jette til Aarhus for at læse på universitetet. Først engelsk, men efter fire
år skiftede hun til teologi.
Hun boede blandt andet i Ringgårdens ungdomsboliger, afd. 7B, på
Willemoesgade og havde derfor et
godt bolignummer, da hun i 2001
skulle finde et sted at bo i Aarhus.
Det job, som fik Jette til at vende tilbage til Aarhus, var lidt af et drømmejob. Hun skulle være med til at renskrive og udgive Grundtvigs prædikener, et projekt hun allerede i studietiden blev involveret i og fik en stor
passion for.
Det hele er herude
Jette sagde ubeset ja tak til boligen
i Lisbjerg.
- Dengang tænkte jeg, at jeg jo altid
kunne flytte tættere på byen. Men
det hele er jo herude. Her er højt til
himmelen og udsigt – næsten som i
Løkken. Efterhånden begynder vi også at have et fællesskab herude, både omkring kirken, borgerforeningen,
vandreklub m.m., så jeg møder mange, jeg kender, når jeg går tur. Lidt
som da jeg var præst i Løkken og
kendte alle i byen, fortæller hun.
I 2010 fik hun ovenikøbet sin drømmebolig i afdelingen – en gavllejlig12
Ringgården Update
hed, som hun længe havde skævet
til. Men det var en tre-rums, som man
tidligere ikke kunne få, når man boede alene. Heldigvis blev reglerne ændret, så hun kunne flytte fra midten
af blokken til gavlen. Det bedste er
det fantastiske værelse med vinduer
i hele rummets bredde og udsigt til
bugten og byen. Her lever Jette fra
morgen til aften omgivet af sine egne akvareller, tegninger, keramiske
figurer, stabler af bøger og flere årgange af Grundtvigs prædikener.
Passion for Grundtvig
Jette har været med til at udgive 20
årgange af Grundtvigs prædikener
(fra 1821-1846). De første i studietiden, men de fleste fra 2001 til hun
gik på pension i 2007.
- Jeg kender ham så godt, at jeg kan
se på hans håndskrift, om han var
depressiv eller manisk. Jeg kan se,
hvordan begivenheder i hans liv, påvirkede hans prædikener og se sammenhængene med hans salmer, fortæller hun. Det er Grundtvigs positive og livsbekræftende menneskesyn
og hans opgør med pietismen, som
gør Jette til grundtvigianer med stort
G. Og det passede til Løkken, hvor
indre mission ikke havde voldsomt
fodfæste.
er lidt som et stykke rav, siger hun
og peger på en god gedigen klump,
som hun fandt, da hun havde boet i
Løkken i 10 år. Den var ru og uigennemsigtig, men efter en slibning blev
den gennemsigtig og skinnende som
guld.
Hun følte sig godt tilpas i den lyserøde præstegård lige under klitten
og med havets brusen som fast lydkulisse. Folk var utrolige til at hjælpe
til, når der var komsammener i præstegården, stod de i kø for at bage
og hjælpe til.
Hun beretter om gode oplevelser, da
forfatteren og kunstneren Herman
Stilling gerne vil lave en mosaik til kirken. Hun fortæller om digteren Knud
Holst, som hun havde mange samtaler med og begravede i 1995. Jette
har i øvrigt bidraget med sit kendskab
til digteren i Hanne Vibeke Holst’ roman om sin far ”Knud den Store.”
Det var 12 gode år som sognepræst
i Løkken, i et landskab som Jette
værdsætter højt. Når hun havde fri
cyklede hun ud og malede akvareller. Men Jette er glad for at være kommet syd for trægrænsen igen, som
hun siger, tilbage til bøgeskoven.
Der er tid til at gå ture i skoven, tage
på male- og tegneture i udlandet, lave
keramik og læse Grundtvig lidt for
sjov.
Lidt som en stykke rav
- Man lærer ikke sådan lige vendelboerne at kende, fortæller hun. De
heidi & lulu
Ringgården Update
13
Når fogeden
banker på
Når man arbejder som foged, er det de færreste der ved, hvad
man egentlig laver. Derfor sagde BL´s (Boligselskabernes Landsforening) blad ”Boligen” ja tak, da de fik tilbuddet om at tage
med den aarhusianske foged Daniel Laursen på arbejde.
Når Daniel tager ud for at sætte folk
ud af deres lejlighed, er han aldrig
alene afsted. Han har altid selskab
af en advokat, som repræsenterer
den pågældende boligforening samt
den lokale varmemester. Derudover
er der også en låsesmed til stede,
samt en flyttemand, der er bemyndiget af politiet til at tage vare på indboet efter en udsættelse.
”Er der nogen hjemme?”
Denne dag skal Daniel og hans følge sætte tre beboere ud af deres lejligheder. Den første beboer har ikke
betalt sin husleje, og er hjemme, da
Daniel banker på døren. Han påstår
at have pengene, så han får mulighed for at betale huslejerestancen
samme dag inden klokken 12.00.
Mens han gør sig klar til at forlade lejligheden, skifter låsesmeden låsen.
Dybest set er beboeren nu sat ud af
sin bolig, men hvis han kan indbetale gælden inden aftalte tidspunkt,
vil låsen blive skiftet tilbage igen.
sættelser i over 25 år, ved hvad han
skal kigge efter. Han åbner køleskabet og tjekker, at mælken stadig er
frisk. To børneværelser indikerer, at
der bor børn i lejligheden. Ifølge Daniel skal kommunen informeres, når
der er børn i boligen.
Kommunen er informeret, men har
valgt ikke at dukke op, så sagen
skal gå sin gang. Låsesmeden får
udskiftet låsen, og turen går videre
til næste beboer.
Dagens tredje og sidste udsættelse
er hos en ung pige, der er ved at rengøre sin lejlighed. Hun er ved at flytte ud, men mangler stadig en del
rengøring. Hun får lov at rengøre til
kl. 14.00 samme dag, hvor der skal
afholdes indflyttersyn. Derved vil hun
kunne betale flere penge på af sin
gæld til boligforeningen, i stedet for at
skulle betale for et rengøringsfirma.
To timer efter udsættelsesrunden er
startet, er den slut igen.
Udsættelsesprocenten falder
Den anden beboer åbner ikke døren,
da Daniel banker på. Det er signalet
til, at låsesmedens arbejde går i gang.
Kort efter kan Daniel åbne døren, og
kalde: ”Det er fogeden – er der nogen
hjemme?”, dog uden held. Lejligheden er tom for mennesker, men udsættelsen skal alligevel ske. Flyttemanden, som har været med til ud-
14
Ringgården Update
Ifølge Boligen er tallet for udsættelser på landsplan faldende, hvor den
i 2012 faldt tyve procent i forhold til
2011.
I 2013 foretog landets fogeder 3.124
udsættelser, hvor 164 af udsættelserne foregik i Aarhus Retskreds.
Langt de fleste af udsættelserne sker
fra almene boliger, hvorimod der kun
sker udsættelser fra privat udlejning
én eller to gange om året.
I Ringgården er tallet også faldende.
Grundet huslejerestancer blev der i
2011 udsat 17 beboere. Tallet faldt i
2012 til 10 beboere og i 2013 til kun 8
beboere. Til dags dato er der i 2014
foretaget 4 udsættelser.
Når Ringgården skal sætte en beboer ud af sin lejlighed, er afdelingens
varmemester altid til stede, og han
står for at rekvirere en låsesmed, hvis
der bliver behov for det. Derudover
er Ringgårdens advokat og en foged
også altid med. Advokaten tilkalder
en flyttemand, hvis det bliver nødvendigt, at opmagasinere indboet.
Du kan læse hele artiklen på BL´s
online artikelarkiv:
http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/
2014/april/naar-fogeden-banker-paa
karina
?
Voxpop
62 stemmeberettigede repræsentanter og medarbejdere
fra Ringgården og de sædvanlige gæster fra henholdsvis
revisions- og advokatfirmaer deltog i årets repræsentantskabsmøde. Efterfølgende spurgte Update fire af deltagerne, hvad de syntes om mødet.
Svenning Madsen, formand afd. 12, Stendalsvej
Det er mit første repræsentantskabsmøde
her i Ringgården. Jeg har været til mange
generalforsamlinger i andre sammenhænge, men aldrig et der blev afviklet så hurtigt. Jeg er lidt overrasket over, at der ikke er mere diskussionslyst, og jeg synes
også, det er ærgerligt, at der ikke var flere
kandidater til de forskellige poster, der
skulle besættes. Jeg meldte ikke mig selv
på banen, da jeg er ret ny i det beboerdemokratiske arbejde. Men jeg kunne godt
se mig selv på nogle af posterne på sigt.
Bjørn Johannessen, suppleant til bestyrelsen i afd. 26, Bjørnsholt
Det er første gang, jeg deltager i et repræsentantskabsmøde, og det som falder mig
ind, er den særlige kultur. Der er en god og
humoristisk tone, som gør, at det relativt tørre stof bliver til at forholde sig til. Samtidig
optræder bestyrelsen utrolig professionelt.
Dirigenten var fænomenal, Han styrede forsamlingen på en god måde. Formanden
var rigtig god, der var ikke noget selvhøjtideligt og selvtilstrækkeligt over ham. Den
humoristiske tone mellem dirigenten og formanden skabte en god stemning.
Poul Horn, medlem af bestyrelsen i afd. 20, Trigeparken
Det var et overraskende hurtigt møde i forhold til de andre gange, jeg har deltaget.
Der var ikke mange spørgsmål hverken til
beretning eller regnskab. Måske er der ikke
så mange spørgsmål, fordi man forinden
har afholdt et decideret regnskabsmøde.
Jeg meldte mig til uddannelsesudvalget,
hvor jeg håber, jeg kan bidrage med noget
nyt og konstruktivt. Jeg har flere gange
været tovholder på kaffemøder hjemme i
Trige, som vi holder for at få fat i beboere,
der ikke normalt deltager i møderne.
Lars Wolters fra Clemens Advokater
Jeg har deltaget i rigtig mange repræsentantskabsmøder siden 1983, mindst 15.
Nogle år har det været en kollega som deltog. Det her er dog det fredeligste og hurtigste møde, jeg har oplevet. Måske fordi
der ikke var epokegørende ting i beretnin-
gen, eller måske fordi repræsentanterne på
forhånd var godt informeret om nye tiltag
eller eventuelle brændpunkter. Jeg har heller aldrig oplevet så få på talerstolen. Et lidt
farveløst møde på godt og ondt – nogle
gange har debatten været for vanvittig.
Ringgården Update
15
Velkommen til tre
nye kolleger
Annie-Mari Sørensen
Bente startede i økonomiafdelingen midt i maj
2014. Bentes opgave er
hovedsaglig udarbejdelse
af forbrugsregnskaber.
Bente kommer fra en stilling som kunderådgiver
hos Aarhus Vand og her
arbejdede hun med forbrugsregnskaber, klagesager og kundekontakt.
Bente Sørensen
40 års jubilæum
Annie-Mari har den 15. august 2014 været ansat i Ringgården i 40 år.
Hun arbejder til dagligt i Ringgårdens økonomiafdeling, hvor hun bl.a. arbejder med lønadministration, obligationer, PBS-oprettelser og udarbejdelse af regnskaber og budgetter.
Vi takker for 40 års flot arbejdsindsats og glæder os til et fortsat godt samarbejde. Vi vil selvfølgelig fejre Annie-Mari her i Ringgaarden ved
en lille sammenkomst.
ingsen
n Svenn
Christia
HUSK
Boligforeningen holder
sommerferielukket i uge
28 og 29
Mads Hjortnæs
Vi har ansat Christian
som ny ejendomsserviceteknikerelev med
start i juni måned i år.
Han starter i Ringgårdens afdeling 8 ved
Dybedalen, og skal i
sin elevtid rundt i alle
afdelingerne. Christian
skifter mellem praktisk
arbejde og skoleophold.
Mads Hjortnæs er ansat
som fremskudt job- og uddannelsesvejleder i vores
Boligsociale Helhedsplan
i Trigeparken. Her hjælper
han beboere i Trigeparken
primært mellem 18-30 år
godt på vej til uddannelse
og job.
Ringgårdens
årlige virksomhedsdag
Størstedelen af Ringgårdens medarbejdere sad torsdag morgen den 22.
maj spændte og klar i bussen på vej
til Alrø. Der var udsigt til en dag fyldt
med teambuilding, udfordringer og
masser af solskin.
Dagen startede med et oplæg af foredragsholder Allan Rene Olsen, som
var fyldt med humor, kant og stof til
eftertanke.
Han talte om kommunikation og samarbejde mennesker i mellem, som involverede både personlige historier og
små samarbejdsøvelser.
Derefter blev vi kastet ud i en ø-stafet
arrangeret af Jesper Tikiøb Event, som
indebar en god blanding af motion,
samarbejde, personlige udfordringer
og godt humør.
Den årlige virksomhedsdag er ikke
udelukkende en dag fyldt med sjov,
men har til formål at styrke samarbejdet mellem kollegaerne i administrationen og i afdelingerne.
Redaktion:
Christian Mariegaard, ansv.
Kirsten Andersen
Annie Svejgaard Nielsen
Heidi Christensen
Ivan Søndergård Jensen
Mette Broager Lauritzen
Karina Mulvad
Lulu Grønlund
Mia Løvkvist
Oplag:
3.800 eksemplarer
En cykeltur rundt på øen
Forside:
Møllevangen, afd. 10
Layout:
Mia Løvkvist
Tryk:
Silkeborg Bogtryk
Eftertryk tilladt med
kildeangivelse
Stof til bladet sendes til:
Boligforeningen
Ringgården
Dybedalen 1A
8210 Aarhus V.
Synspunkter, der fremkommer i bladet,
behøver ikke nød­­ven­digvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning
ydning
Lerdue sk
Farvel til Claus
Claus Nielsen
I administrationen har vi
sagt farvel til Claus Nielsen, der efter endt barselsvikariat har søgt nye
udfordringer andetsteds.
Claus har arbejdet med
forbrugsregnskaber i økonomiafdelingen, og vi ønsker ham al held og lykke
i fremtiden.
Go’ sommer
Os med de Tre Bukke Bruse
og de flotte altaner
Formanden for bestyrelsen i afd. 10, Møllevangen, fortæller
her om den lidt besværlige proces, da afdelingen skulle finde
et kunstværk for midler fra Ringgårdens Kunstfond. Det blev
til en sten med fuglebad, en krokodille der forsvandt og Tre
Bukke Bruse, som beboerne efterhånden er blevet glade for.
Afdelingskunst
Vi, der sad i bestyrelsen, da afd. 10 i
2006 vandt lodtrækningen om midler
fra Kunstfonden, havde ikke meget
begreb om kunst. Hverken Leif Thomsen, Ulla Laursen eller jeg.
Vi havde dog en klar fornemmelse af,
at kunst kostede mange penge, så
det var nok begrænset, hvad man
kunne få for de midler, vi havde modtaget. Og da afd. 10 var en lille ”fattig” afdeling, var der ikke råd til at afdelingen kunne supplere med egne
midler til at anskaffe eksempelvis en
skulptur.
En rådvild bestyrelse
Vi havde heller ikke nogen idé om,
hvor en skulptur kunne placeres i
afdelingens relativt lille udeareal.
Den skulle i hvert fald ikke stå på
børnenes legeareal og ej heller i Ullas
blomsterbed, som vi kaldte det.
Dengang i 2006 var noget af fællesarealet nemlig lagt ud til et stort
blomsterbed, som Ulla fra afdelingsbestyrelsen stod for at passe. Det
blev dog nedlagt, da nabobyggeriet,
garageanlægget, blev solgt, og der
blev bygget en Rema 1000 i 2012.
Tiden gik. Til markvandringen i foråret 2007, sagde vores daværende
inspektør Finn: ”I skal da have købt
noget kunst til afdelingen, for de midler I fik fra Kunstfonden”.
18
Ringgården Update
Den snarrådige varmemester
Heldigvis kunne Bo, vores varmemester, hjælpe os. Han vidste, at en anden afdeling havde købt en skulptur
hos stenhuggeren i Thorvaldsensgade.
Bo kørte med os ned til stenhuggeren, hvor der var et stort udvalg af
skulpturer og figurer.
Her faldt vi alle tre for skulpturen af de
Tre Bukke Bruse.
Jeg mener, den kostede 35.000 kr.
Vi fik at vide, den var lavet østpå – i
Kina eller Taiwan?
Da vi havde fået 40.000 kr. fra Kunstfonden, var der også penge til en stor
granitsten med et fuglebad. På stenen var der plads til at indgravere
’Ringgården afdeling 10’ på siden.
Fuglebadet stod i flere år i blomsterbedet mod Paludan Müllers Vej, men
da beboerne gentagne gange klagede over, at bedet så træls ud, og at
de ikke havde nogen glæde af
fuglebadet her, blev det flyttet. I dag
står det permanent ved indgangen til
haveanlægget fra Møllevangs Allé –
ganske tæt ved de Tre Bukke Bruse.
Ulla siger ofte, at hvis den var blevet
sat fast på en stor kampesten, som
hun foreslog dengang nede hos stenhuggeren, så var den ikke blevet
stjålet.
Men Leif og jeg havde ikke fantasi
til at forestille os, at nogle vil stjæle
en 30-40 kg tung granitkrokodille.
Desværre fik Ulla ret.
Bukkebruserne vækker glæder
Til gengæld har vi stor glæde af de tre
Bukke Bruse. Bukkene er skåret ud i
en stor granitsten, og den er ikke sådan lige til at stjæle.
Børnene holder af den, den er sjov at
sidde på – måske især fordi de kender historien om de Tre Bukke Bruse,
som fik narret trolden, da de skulle på
sæteren for at finde græs efter en
lang vinter.
I starten var der delte meninger om
vores kunst, nogle syntes, det var dårlig smag.
Men de fleste beboere i afdelingen
er glade for bukkene, som er blevet
afdelingens vartegn på lige fod med
vores altaner.
Krokodillen forsvandt en nat
Der var også penge til en krokodille
hugget ud i granit, som var ca. 1 til
1½ meter lang. Den lå i bunddækket mod Møllevangsvangs Allé, men
desværre ikke så længe. En lørdag
nat i august, kort efter vi havde fået
den, forsvandt den.
Når folk spørger, hvor afd. 10 ligger
henne i Møllevangen ” Det er os med
Bukke Bruse og de flotte glasaltaner”.
heidi
Her er lille Bukke Bruse, mellemste
Bukke Bruse og store Bukke Bruse
på vej ind i afd. 10’s have
for at spise græs...
Ringgården Update
19
Den tid
på året
Nu er det igen den tid på året: Solen skinner, temperaturen stiger og måske skal du på ferie? Det er også
igen den tid på året hvor du inden længe vil modtage
invitation til det årlige afdelingsmøde i din afdeling.
Du vil modtage en invitation med en
dato for mødet, samt besked om
hvornår der er deadline for indkomne forslag. Inden du tænker: ”Det
er alligevel ikke noget, der vedrører
mig, jeg er godt tilfreds med tingene,
som de fungerer nu” og kasserer invitationen sammen med reklamer og
andet affald, så overvej lige en ekstra gang om der alligevel ikke er en
ting eller to, du måske godt kunne
tænke dig at lave om på?
Intet er umuligt
Som udgangspunkt er der ikke noget, du som beboer ikke kan foreslå
på et afdelingsmøde. I hvert fald ikke så længe det ligger inden for beboerdemokratiets beføjelser. Det vil
sige, at dit forslag skal handle om
noget, der har med din afdeling at
gøre og altså ikke vedrøre ting som
fx ejendomsfunktionærens arbejdstider og øvrige arbejdsvilkår.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit forslag er inden for beboerdemokratiets
beføjelser, skal det ikke holde dig fra
at stille det. Alle forslag bliver sendt
ind til administrationen hos Ringgården, som gennemgår dem. Går dit
forslag ud over de beføjelser beboerdemokratiet har og loven om leje
af almene boliger, så vil forslaget ikke blive sendt ud eller komme med
på afdelingsmødets dagsorden.
Så hvis du har noget på hjertet, som
20
Ringgården Update
du mener kan gavne din egen situation som beboer, eller noget du mener kan gavne fællesskabet i din afdeling, så stil dit forslag og kryds
fingre for at det bliver vedtaget.
Hvis du ikke er tryg ved selv at stille
et forslag, kan du gå til din afdelingsbestyrelse og høre, om de vil bakke
op om dit forslag og hjælpe dig med
at stille forslaget på mødet.
Der er ikke nogen forslag der er for
dumme, det er kun beboerdemokratiet der sætter grænser for, hvad der
kan lade sig gøre!
Stort og småt
Hvert år er der forslag og emner der
går igen rundt om i afdelingerne.
Emner som husdyr og beplantning er
især populære. Det kan være forslag
om, hvilke dyr der skal være tilladte
at have i afdelingen, hvor mange, og
hvilke regler der skal gælde for afdelingens fællesarealer. I forhold til beplantning kan det være forslag om,
hvor høj hækken mellem lejemålene
må være, hvor langt ned træerne på
fællesarealerne skal beskæres osv.
Det er ene og alene beboerne selv
der vedtager reglerne i afdelingen.
De forslag der bliver stillet på møderne kan være af større eller mindre
karakter. Nogle betyder store ændringer for alle beboerne i afdelingen, hvor andre kun har betydning
for enkelte beboer. Det kan være for-
slag der tilgodeser en enkelt eller få
beboere, eller forslag der tilgodeser
fællesskabet. I afdeling 23, Solbærhaven og Kirsebærhaven, var der fx
sidste år nogle stykker, der ønskede
noget mere socialt samvær i afdelingen, og derfor stillede, og fik vedtaget, forslaget om at der hvert år skal
afholdes sommerfest for afdelingens
beboere med aktiviteter for både
børn og voksne.
I afdeling 18, Bogfinkevej, var en beboer ked af, at han ikke kunne sidde
i skygge på afdelingens udearealer
og fik på afdelingsmødet vedtaget,
at der skulle etableres 30 nye udendørs siddepladser. Ligeledes fik han
vedtaget, at der omkring de nye siddepladser skulle laves afskærmning,
så man kan sidde i skygge og ugeneret for afdelingens øvrige beboere.
Godt forarbejde
Hvis du har et forslag, du gerne vil
have vedtaget, kan det være en god
idé at lave noget forarbejde, især
hvis det er noget, der kan have større eller mindre økonomisk konsekvens for dine naboer. Økonomi er
altid et ømt punkt på afdelingsmødet. Hvorvidt de fleste forslag vedtages eller ej falder ofte tilbage på
hvilke økonomiske konsekvenser
det har for den enkelte beboer. Det
kan derfor være en god idé, sammen med forslaget at skitsere de
økonomiske konsekvenser – hvordan ser det ud nu, og hvordan vil
det se ud hvis forslaget vedtages
eller ikke vedtages.
I afdeling 24, Præstager, var bestyrelsen gennem længere tid blevet
gjort opmærksom på, at personer,
der ikke var bosiddende i afdelingen, benyttede sig af vaskeriet. Da
driften af vaskeriet betales over huslejen, var det uhensigtsmæssigt at
fremmede benyttede sig af vaskeriet, og bestyrelsen forslog derfor på
afdelingsmødet, at der skulle etableres betalingsvaskeri.
Sammen med forslaget havde bestyrelsen i afdeling 24 beskrevet hvilke
økonomiske konsekvenser forslaget
ville have for den enkelte beboer, hvis
det blev vedtaget. Fra at driften af
vaskeriet blev betalt over huslejen, ville der fremover blive betalt direkte,
når vaskeriet blev brugt af beboerne.
Tidshorisonten for etablering af et betalingssystem i vaskeriet ville være
ganske kort og uden nogen væsentlig økonomisk betydning, da de ek-
sisterende maskiner på forhånd var
forberedt til det.
Dette ville på sigt give en huslejenedsættelse, mod at beboerne nu direkte
og ikke som før, indirekte betalte for
deres vask. Forslaget blev vedtaget,
og man skal nu betale for at vaske i
afdeling 24.
Kun 35 kr. for en dørtelefon
Gitte Fristed, der bor i afdeling 17,
Rundhøj, forslog sidste år, at der
skulle installeres dørtelefoner på alle døre i afdelingen. Dette forslag
har ifølge Gitte på et tidligere møde
skabt stor debat. Beboerne har ikke
kunnet se nødvendigheden i at få installeret dørtelefoner, og har ikke været interesseret i at deres husleje skulle stige, og derfor er et lignende forslag tidligere blevet nedstemt. Dette
har dog ikke forhindret Gitte i at stille forslaget igen.
Gitte fortæller, at der gennem længere tid havde været en del uro i afdelingen med hash-handel, indbrud
m.v. Hun syntes derfor, at det kunne
være en god idé med dørtelefoner,
så det kun var beboerne, der havde
adgang til opgangene og på den måde kunne de mindske uroen i afdelingen.
På sidste afdelingsmøde lykkedes
det Gitte at få forslaget stemt igennem. På mødet havde der været en
del af de ”gamle” beboere, der var
imod forslaget, de beboere, der også tidligere havde stemt nej til forslaget, men denne gang var der dog
et lille flertal der gjorde, at forslaget
om at installere dørtelefoner blev vedtaget.
Dørtelefonerne blev installeret i starten af året, og ifølge Gitte fungerer
det meget godt for beboerne, der har
oplevet at uroen er blevet mindre, og
at deres husleje som følge af installationen af dørtelefoner kun er steget
med 35 kroner.
mette
Ringgården Update
21
Frihed til at bestemme
– benyt dig af råderetten
Hovedprincippet i råderetten er, at den enkelte lejer skal have mulighed for at sætte sit
personlige præg på lejligheden. Det lyder enkelt.
Men råderetten er faktisk ret kompliceret, fordi der er forskellige typer af råderet og desuden skelnes mellem forbedringer og forandringer.
Når du vil ændre noget i din bolig skeles der mellem FORBEDRINGER og FORANDRINGER.
Forbedringsarbejder forøger det lejedes værdi og giver ret til godtgørelse ved fraflytning. Der kan
ikke kræves reetablering ved fraflytning.
Hvis du eksempelvis har fået lavet et nyt køkken og flytter, inden arbejdet er betalt, er der to situationer, du kan stå i:
1. Hvis arbejdet er udført under den individuelle råderet, har du selv betalt for det og vil kunne få
nogle af udgifterne refunderet afhængigt af afskrivningsperioden.
2. Hvis arbejdet er udført under den kollektive råderet, er arbejdet finasieret af afdelingen, og det
har medført en huslejeforhøjelse som følger boligen.
Forandringsarbejder forbedrer ikke det lejedes værdi og giver ikke ret til godtgørelse ved fraflytning. Om forandringsarbejder skal reetableres ved fraflytning eller må forblive, vurderes af boligorganisationen.
Hvis du eksempelvis har opsat en skillevæg, som gør, at din bolig bliver en treværelses i stedet for
en toværelses lejlighed, er det op til boligorganisationen at vurdere, om arbejdet skal reetableres.
Eksempler på forbedringer og forandringer
Forbedringer der giver ret til godtgørelse
• Altanlukning
• Terrasseoverdækning
• Drivhus
• Hegn om egen have
• Fliser i haven
• Carport
• Cykelskur
22
Ringgården Update
Forandringer, der ikke giver ret til godtgørelse
• Ændring af ruminddeling – skillevægge
• Blænde og åbne til dør
• Tapet på malet væg
• Andre fliser i have
• Andre planter i have
INDIVIDUEL råderet
Når du benytter dig af den individuelle råderet, har du ret til at lave alle former for forbedringer indvendigt
i din bolig – du skal bare selv betale. Dog kan du få godtgørelse for det udførte arbejde, hvis du flytter fra
din bolig, inden forbedringen er afskrevet.
Inden du går i gang, skal du altid anmelde arbejdet til Ringgårdens tekniske afdeling, der skal have en
beskrivelse af det arbejde, du har tænkt dig at få udført.
Du skal selv finde håndværkere til at udføre arbejdet, men husk at gemme alle regninger. Det er kun arbejder udført håndværksmæssigt korrekt og af et momsregistreret firma, der giver ret til godtgørelse.
Husk, du kan kun modtage økonomisk godtgørelse ved fraflytning, hvis du har forbedret og ikke forandret
din bolig. Hvis der er tale om forandringsarbejder, kan der i visse tilfælde stilles krav om reetablering ved
fraflytning.
UDVENDIG råderet
Den udvendige råderet er gældende for dig, som har en have eller altan. Inden du går i gang, er det
en god idé at undersøge, hvad der er tilladt i din afdeling. Hvis afdelingen har besluttet, at der kan
udføres udvendige forbedringer eller forandringer, vil der være udarbejdet en råderetsliste over tilladte
arbejder. Hvis der intet er besluttet i afdelingen, er det Ringgården der afgør, hvad der er tilladt.
Ligesom ved individuel råderet, gælder her også en række regler. Du skal anmelde arbejdet til Ringgården, inden arbejdet begynder. Du skal selv kontakte de autoriserede håndværkere, der skal udføre
arbejdet. Her gælder det også, at kun forbedringsarbejder giver mulighed for godtgørelse. Hvis der er
tale om forandringsarbejder, kan der i visse tilfælde stilles krav om retablering ved fraflytning.
KOLLEKTIV råderet
På afdelingsmødet kan du være med til at bestemme, om der skal laves kollektive forbedringer i din
afdeling. Det kan f.eks. være renoveringer af badeværelser, nye køkkener osv. Afdelingsmødet kan
beslutte, at forbedringer gennemføres i alle lejligheder. Eller afdelingsmødet kan beslutte at gennemføre bestemte forbedringer efter den enkelte lejers ønske.
Når der er tale om den kollektive råderet, er det din afdeling der finansierer arbejdet. På afdelingsmødet beslutter I, hvad arbejdet må koste, og når det er udført, vil det medføre en huslejeforhøjelse indtil
lånet er indfriet. Skulle du fraflytte boligen før lånet er tilbagebetalt, er det den nye lejer, der overtager
forpligtigelsen.
Det er altid Ringgården, der sørger for at få arbejdet udført. Og hvis du flytter, kræves der ingen reetablering, da det er en forbedring af din bolig.
Du kan læse mere om råderetten her på BL´s hjemmeside:
www.e-pages.dk/bl/2/
Ringgården Update
23
KAMMAK betyder
ven på grønlandsk
Anden etape af helhedsplanen i Trigeparken sejlede fra land den 1.
april med både nye og velkendte aktiviteter i lasten. Til de velkendte
hører café- og rådgivningstilbuddet KAMMAK for grønlandske beboere i Trigeparken. For nylig kom Trigeparken med i et pilotprojekt, der er et led i Grønlænderstrategien, der skal forbedre udsatte
grønlænders livsvilkår i Danmark.
KAMMAK er grønlandsk for ’ven’.
Café og rådgivningstilbuddet KAMMAK er et tilbud om en snak, en bid
brød og rådgivning på både grønlandsk og dansk for beboere i Trigeparken med grønlandsk baggrund.
Hver onsdag mellem kl. 10-12, kommer folk forbi og sætter sig med en
kop kaffe, nogle nørkler med håndarbejde, og andre får lidt hjælp til at
klare papirer fra kommunen.
KAMMAK kom i stand i løbet af den
forrige helhedsplan, i et samarbejde
mellem Det Grønlandske Hus i Aarhus
og Helhedsplanen for Trigeparken.
KAMMAK i Aarhus
Når projektmedarbejderne Søs Hald
og Sanne Helmer Petersen ikke er i
KAMMAK i Trige, kan man finde dem
i den åbne rådgivning KAMMAK, der
hører hjemme i baghuset på M.P.
Bruuns Gade 26 i Aarhus.
”Vi har åbent tre gange om ugen, hvor
man, som i Trige, bare kan droppe ind
til en snak,” fortæller Søs. KAMMAK
gør en stor indsats i forhold til opsøgende arbejde: ”Vi opsøger folk på
gaden i midtbyen, og vores udgangspunkt er altid at hjælpe socialt udsatte grønlændere i tæt samarbejde
med fx gadesygeplejersker, Kofoeds
Skole og Kirkens Korshær,” uddyber
hun.
Mange af de mest udsatte grønlæn-
24
Ringgården Update
dere, som KAMMAK kommer i berøring med, har massive tandproblemer.
Det er lidt af en udfordring, hvis man
samtidig ’jonglerer’ med hjemløshed.
Her har KAMMAK en stor hjælpeopgave i forhold til indkaldelse til undersøgelser, afvikling og opfølgning på
operationer osv.
”Alle disse ting besværliggøres af
hjemløshed, som vores papirsamfund ikke er gearet til, så det kan
være en ret svær proces,” fastslår
Søs.
Sanne og Søs gør også meget for
at hjælpe nyankomne grønlændere i
Danmark, der fx skal søge kontanthjælp. Søs forklarer: ”Vi hjælper dem
med alt lige fra bank, læge, sagsbehandler, lige så længe, der er brug
for det.”
Grønlænderstrategien
I 2013 søsatte Socialstyrelsen den såkaldte Grønlænderstrategien 20132016. Formålet er at hjælpe gruppen af socialt udsatte grønlændere
i Danmark. Som udgangspunkt er
de ramt af de samme komplekse
sociale problemer som andre udsatte danskere. Men herudover kan
grønlænderne have sproglige og kulturelle udfordringer at kæmpe med,
samt et begrænset kendskab til det
danske system.
Pilotprojekt for grønlandske
familier i Trigeparken
Det pilotprojekt, som Trigeparken
er en del af, er sat sammen som
et tovholderprojekt. Kort fortalt går
projektet ud på, at fem familier får
tilbudt en kontaktperson, der sørger
for at koordinere møder med kommunale instanser inden for fx sociale forhold og beskæftigelse.
Når tovholderen indkalder til møde,
skal de enkelte instanser reagere
inden for kort tid, hvilket giver meget bedre muligheder for frugtbart
samarbejde: ”Kommunikationen bliver mere flydende. Beboerne skal
selvfølgelig være indforståede med
tovholderens initiativer på deres vegne, men vi er sikre på, at det bliver til
gavn for dem med en meget bedre
koordinering,” fastslår Sanne fra
KAMMAK.
Der er udpeget fem projektbyer i forbindelse med grønlænderstrategien.
Hver projektby laver sin egen indsats
i grønlænderstrategien indtil 2016,
hvorefter projekterne sammenlignes.
Herefter skal der laves en fælles indsats for alle udsatte nyankomne grønlændere til Danmark.
Vil du vide mere om grønlænderstrategien? Læs mere på: www.udsattegroenlaendere.dk
De to projektmedarbejdere fra KAMMAK, Sanne Helmer Petersen og Søs Hald sammen med
social vicevært fra Helhedsplanen for Trigeparken, Finn Nissen.
Skribenten bag artiklen om
KAMMAK er Henriette Wedel
Nielsen, der er børn, unge- og
familiemedarbejder i Helhedsplanen for Trigeparken.
Her står Henriette bl.a. for kvindeklub og babycafé foruden at
være webmaster på www.8380.
dk, borgerportalen for Trige og
omegn.
8380.dk bringer de gode historier fra nærområdet foruden
nyheder fra Helhedsplanen for
Trigeparken.
Et grønlandsk par på besøg i KAMMAK i Trigeparken – der læses grønlandske aviser og kigges på papirer sammen med projektmedarbejder fra Kammak, Sanne Helmer Petersen.
Henriette er altid på jagt efter
en god historie, så hvis du har
en idé til en artikel på 8380.dk
– og alle historier er velkommen – så skriv til Henriette på:
[email protected].
Ringgården Update
25
Udsigten fra
mit vindue
Vi vil, som i sidste nummer af Update, endnu engang
opfordre til at maile et foto af din yndlingsudsigt til redaktionen – så bringer vi det bedste billede og præmiere med en biograftur for to. Vi takker for de flotte
billeder og tekster, vi har modtaget indtil videre, og
håber der kommer mange flere!
Tillykke Mikkel Godsk, afd. 8
Udsigten fra højhuset, hvor jeg bor, er ganske enkelt
fantastisk, og de fælles svalegange gør, at alle husets
beboere kan få glæde heraf. På en stille og klar aften er
26
Ringgården Update
der ikke noget bedre end en udflugt til de øverste etager, hvorfra man kan opleve Aarhus’ puls og bugtens
ro. Som fx på denne fuldmåneaften i april.
Send et billede af din udsigt
og vind en biograftur for to
Husk!
Måske har du en yndlingsudsigt – et lille udsnit af verden som
du holder særligt meget af at se på. Et udsnit som forandrer
sig med årstiderne, som indkapsler både sol, regn og snevejr
på den helt specielle måde.
Måske er det en udsigt til skov og marker, udover byens tage
eller måske en gade så fuld af liv, at du ikke behøver et fjernsyn
for at få underholdning.
Billedet I sender skal være i en høj opløsning, da det er en nødvendighed for, at det kan trykkes i bladet. Skriv også dit navn,
hvilken afdeling du bor i og gerne en kort tekst der fortæller lidt
om, hvorfor du har valgt netop denne udsigt.
Dit billede skal sendes til:
Mia Løvkvist
[email protected]
Hvis du vil have chancen for at få din udsigt med i næste nummer af Update, så send dit billede senest den 1. september 2014.
Ice-Wish i afd. 5
18 tålmodige beboere i afd. 5, Møllevangen, deltager i
et EU-forsøgs-projekt, som hedder Ice-Wish. Et projekt med gode visioner, men for beboerne og for Ringgården mere problemfyldt end forventet.
Målet med Ice-Wish er kort fortalt,
at beboerne kan spare op til 15%
på el, varme og vand ved at de løbende får præsenteret informationer om deres forbrug.
I afd. 5 er der installeret intelligent udstyr i 18 boliger, som gør at beboerne
på deres tv-skærm kan følge deres
forbrug af energi og vand. Desuden
er der opsat en sensor, som måler på
boligens indeklima og sender data til
Ice-Wish programmet på tv-skærmen.
Beboerne får således synliggjort
både forbrug og indeklimamæssige
forhold. Data opdateres hvert 15.
minut.
Forsøg i 10 EU-lande
Forsøget afprøves i almene boliger
i 10 EU-lande. Målet var, at have
30 boliger med fra hvert land. Men
samlet har vi i dag omkring 250 boliger med i forsøget.
I Danmark rekrutterede vi 30 beboere
i afd. 5 helt tilbage i slutningen af
2011. Siden da har et par stykker
fortrudt og en del er flyttet, hvorfor
vi i dag kun har 18 Ice-Wish deltagere tilbage.
Udover boligforeningerne deltager
forskere fra universiteter i Athen og
Tyskland, som løbende analyserer
på resultaterne. Det tekiske udstyr
og software leveres af engelske
partnere.
Mere besværligt end forventet
For en ’grøn boligforening’ var projektet super interessant, og vi syntes, det lød som et enkelt projekt.
Men det har været en mere besværlig
og langvarig proces end forventet.
I sommeren 2012 installerede vi udstyret i de første tre boliger. Det meste er placeret i et eksisterende teknikrum bagest i et køkkenskab. Dejligt
gemt af vejen, så bebeboerne slipper for at se på router og andet udstyr.
Desværre viste denne placering sig
at gøre internetforbindelsen og dermed kommunikationen mellem de
forskellige komponenter ustabil.
Vores professionelle installatører og
de engelske leverandører arbejdede
på at løse problemerne. Så først i
løbet af 2013 blev Ice-Wish installeret i yderligere 15 lejligheder.
Også de øvrige lande har oplevet
at projektet er kompliceret. Det har
været nødvendigt at skræddersy
løsningen til de forskellige forhold i
de enkelte lande.
De professionelle folk vi har hyret til
at installere udstyret, har indimellem
revet sig i håret af fortvivlelse. Det
tekniske udstyr, som kommer fra
England, lever ikke altid op til dansk
standard. Ligesom der nemt opstår
sproglige forbistringer, når der kommunikeres om problemløsninger.
Skabene tømt mange gange
Mange af beboerne har haft rigtig
mange besøg – mange gange skulle
skabe tømmes, for at vi kunne komme til installationerne. Alligevel har
beboerne altid taget pænt imod os.
Ligesom de tålmodigt har besvaret
adskillige spørgeskemaer.
Som en del af projektet inddrages
brugerne i videreudvikling af Ice-Wish
brugerfladen. Denne opdateres løbende, og inden længe vil beboerne
kunne modtage individuelle råd om
deres forbrug, som de selv har været med til at definere.
Lige nu kører det rigtig godt i de fleste
boliger. Vores ønske er, at beboerne
kommer til at opleve en stabil periode. Interessen blandt de 18 beboere fejler ikke noget, det er alene teknikken, der svigter.
Læs om projektet på www.ice-wish.eu
lulu
Ringgården Update
27
Vand vand
vandvittigt!
Det er vigtigt at tænke på dit
vandforbrug, hver gang du
tager et bad – det er både
godt for miljøet og for pengepungen.
Når du bader
Vandsparebruser
Du kan lukke for bruseren, når du sæber dig ind. Hvis det tager 30 sekunder at sæbe sig ind og få shampoo i
håret, kan du altså spare 6 liter vand
ved at lukke for hanen imens.
Du kan spare 12 liter vand, for hvert
minut du bader mindre. Hvis du tager
et bad på fem minutter, bruger du altså 60 liter vand, og med et bad på ti
minutter, bruger du det dobbelte.
En anden mulighed er, at undgå de
lange bade hver eneste dag. I weekenden eller på en hjemmearbejdsdag, er det måske nok med en etagevask. 5-10 liter vand er nok.
Det kan også være en god idé at købe
en sparebruser, da den er med til at
holde forbruget nede.
Et fem minutters brusebad bruger
ca. 30-50 liter vand, hvis der er installeret en sparebruser. Hvis der ikke er
installeret en sparebruser, bruger du
ca. 80-90 liter vand på bare et enkelt
bad.
Så tænk over dit forbrug næste gang
du tager et bad.
mia
28
Ringgården Update
De sparer på vandet
på Hedeskovvej
I slutningen af 2012 besluttede afdelingsbestyrelsen i afd. 14B, Hedeskovvej, efter anbefaling fra Ringgårdens
administration, at installere vandbesparende foranstaltninger.
Indsatser i toiletterne blev udskiftet
med nye vandbesparende af slagsen.
Der er et to-skyls-system, men med
kun én knap, ud fra den filosofi, at man
med to knapper ofte tager fejl, og derfor bruger mere vand end nødvendigt.
Knappen giver som udgangspunkt et
lille skyl, og hvis man ønsker et stort
skyl, skal man trykke længere – altså
tænke sig om og gøre en indsats.
Desuden er der sat vandsparere på
vandhaner og bruser, som begrænser
mængden af vand.
Den samlede pris for foranstaltningerne blev 32.000 kr.
Det svarer til en besparelse på 17,5%.
Hvad den enkelte beboer har sparet,
ved vi ikke, men besparelsen svarer til
ca. 12.000 kr. det første år.
Hvis tendensen holder stik i fremtiden
vil investeringen relativt hurtigt være
tjent hjem.
Resultatet efter det første år er, at
der blev sparet 258 m3 vand sammenlignet med afdelingens samlede
forbrug i 2012.
lulu
Ringgården deltager i READY
Boligforeningen Ringgården er deltager i et nyt stort EU-projekt benævnt
READY 2014-2019.
Projektet har – som det skal have, når
EU er indblandet – en kort, fyndig forkortelse, som igen dækker over en
alenlang engelsk titel, som bedst kan
oversættes som ”Energieffektive byer
gennem brug af avancerede ressourcebesparende teknologier.”
Projektet handler for den aarhusianske dels vedkommende om at optimere energiforbruget i et helt distrikt i Aarhus omfattende bl.a. vores
afdeling 20 i Trige, afdeling 21 i Aarhus V og administrationsbygningen i
Dybedalen. I forbindelse med vores
planer for omfattende renoveringer
af to boligafdelinger, finansieret ad
de sædvanlige kanaler med Landsbyggefonden, vil READY supplere
med avancerede smart-house teknologier, som ikke normalt vil kunne modtage støtte fra Landsbyggefonden.
Dette kunne være lavtemperatur fjernvarme, test af solenergiproducerende
kombipaneler, test af batteriløsninger
til oplagring af energi, varmepumpeteknologi til støtte for fjernvarmeproduktion, strategier for lokal afledning
af vand, LED belysning, smart house
teknologier til brugerkontrol af eget
energiforbrug og test af andre energibesparende produkter, der endnu
ikke er kommet i handelen. Visse af
ovennævnte tiltag vil også blive brugt
i forbindelse med en planlagt energirenovering af vores administrationsbygning.
Projektet er i sin vorden, og det er endnu alt for tidligt at sige noget mere detaljeret om hvilke konkrete ressourcebesparende tiltag, der vil blive vores
tre ejendomme til del. Der har endnu
ikke været afholdt møder i deltagerkredsen, der foruden Ringgården også omfatter bl.a. Aarhus kommune,
Affald Varme, Aarhus Universitet,
Kamstrup, Danfoss, DONG Energy,
COWI og en række svenske og lithaunske partnere.
Projektet er meget stort og kompliceret og løber over 5 år. Det samlede
EU-budget er på godt 140 mio. kr.,
hvoraf de godt 20 mio. skal bruges i
forbindelse med energieffektiviseringer i Ringgårdens bygninger.
Hvad får beboerne ud af det? Forhåbentlig ganske betydelige energibesparelser med tilhørende lavere energiregninger. Hvad får Ringgårdens
medarbejdere ud af det? Et interessant internationalt samarbejde kombineret med hårdt arbejde.
palle
Ringgården Update
29
Næsten for fredeligt
– repræsentantskabsmødet 2014
Fem kvarter tog det at komme gennem alle punkter på dagsordenen.
Tids nok til efterfølgende at spise et par stykker smørrebrød og nå
hjem til VM-åbningskampen mellem Brasilien og Kroatien. Var det
mon derfor, der ikke var mere debatlyst?
De var i fin form – både formanden
og dirigenten – fra mødets start.
En god og munter tone fik løsnet ansigtsudtrykkene på de fleste af mødets deltagere. For en gangs skyld
var der endda vinduer i mødesalen
på SAS Radisson. Alt i alt tegnede
det rigtigt godt.
Året der gik
Traditionen tro fremlagde formanden
bestyrelsen beretning for det forgangne år. Da den skriftlige beretning sendes ud til repræsentanterne inden
mødet, trætter formanden ikke med
en gentagelse af denne. Den kan i
øvrigt læses på bf-ringgaarden.dk
under ’Om os.’
I stedet supplerede formanden med
aktuelle emner.
Ny ’grønne’ initiativer
På foreningsniveau omtalte formanden to ’grønne’ initiativer, som du kan
læse mere om her i bladet. Det gælder Ringgårdens deltagelse i EUprojektet READY 2014-2019 og hovedbestyrelsen initiativ til at få lavet
klimatilpasningsanalyser af samtlige
afdelinger.
Stadig skyer for almene solceller
En del afdelingsbestyrelser har efterspurgt muligheden for at etablere solceller på afdelingernes tage. Selv om
regeringen har vedtaget en ny lov om
støtte til solceller, som skaber større
lighed mellem ejere og lejere, er der
stadig skyer for solen, fortalte formanden. Reglerne er nemlig fyldt
30
Ringgården Update
med begrænsninger og barrierer,
især når det handler om at sælge
overskudstrømmen. Og på det seneste er der også set eksempler på,
at lokale netselskaber er begyndt at
opkræve en særlig rådighedsafgift
for solcelleanlæg. Summa summarum. Indtil videre bør vi desværre
være forsigtige med at etablere solcelleanlæg.
Kritisk dialog om budgetter
Der var flere interessante emner inden både den skriftlige og den mundtlige beretning, blev overgivet til repræsentantskabets behandling. Og den
var meget nænsom.
En repræsentant mente, at der overbudgetteres i mange afdelinger, så
beboerne betaler for meget i husleje.
Direktøren kunne fortælle, at kommunens Tilsyn med Støttet Byggeri
tværtimod mener, at der burde henlægges flere midler i mange af Ringgårdens afdelinger. Formanden opfordrede afdelingsbestyrelserne til at
indgå i god og en kritisk dialog med
inspektør og økonomimedarbejder
på det årlige budgetmøde. Det bedste udgangspunkt for at få lavet et
godt budget.
Der var ganske få andre spørgsmål,
bl.a. blev der efterspurgt information
om den økonomiske situation i afd.
1. Vi kan henvise til artikler om byggesagen på bf-ringgaarden.dk, i
pressearkivet under Nyheder og
Presse.
Det var så det. Årsregnskabet blev
godkendt uden spørgsmål. Det skyldes givetvis, at der altid, et par uger
forinden, afholdes et regnskabsmøde.
Forslag var der ingen af.
Lodtrækning tog længst tid
De mange valg til hovedbestyrelsen
og diverse udvalg forløb hurtigt, da
der aldrig var mere end én kandidat.
Det, som tog længst tid, var lodtrækningen om midler fra Ringgårdens
Kunstfond. Da der er en regel om, at
en afdeling skal være repræsenteret
på mødet for at modtage midler, skulle der seks trækninger til, før afd. 9D
på Bodøvej fik tildelt de 40.000 kr.
Da formanden og dirigenten takkede
for god ro og orden, var fem kvarter
gået. Masser af information, god stemning, men alligevel...
Efter mødet lavede Update en Voxpop med fire deltagere, se side 15.
En som deltog for første gang, undrede sig over den manglende diskussionslyst. Ringgårdens advokat,
der har deltaget i mange repræsentantskabsmøder gennem årene, kaldte det lidt farveløst. Er det fordi repræsentanterne er godt informeret på
forhånd, eller der ikke var sprængfarlige emner? Er det mødets form?
Eller var det bare bad timing med
den VM-åbningskamp?
lulu
Jørn udtrådt af HB
Formand Christian Mariegaard takker her Jørn Laursen, der efter 12 år
træder ud af hovedbestyrelsen. Jørn
forlader Ringgården, da han, med formandens ord, har valgt at blive parcellist.
Afdeling 1 – indflytning
Den 1. august 2014 er der indflytning i blok 6
i afdeling 1. Så mangler der kun indflytning i
blok 5, som bliver engang næste år.
Blok 5 bliver renoveret sidst, da der her bliver
bygget en hel speciel lejlighed, som kommer
til at danne bro hen over vejen mellem blok 2
og blok 5.
Forsinkelse i Lisbjerg
Sidste nyt om afd. 38 i Lisbjerg er, at byggeriet bliver forsinket, blandt andet fordi kommunen har skrottet den planlagte vejstruktur
på Lisbjerg bakken. Der kommer til at gå ca.
1 års tid til første spadestik.
Kort Nyt
Ny i HB
25 års jubilar
Formanden takker Annie Svejgaard
for 25 år i repræsentantskabet. Annie
bor i afd. 20 Trigeparken og har været
medlem af HB i 13 år.
Velkommen til Sofie Ehlern fra afd. 2
som nyt hovedbestyrelsesmedlem.
Sofie har været suppleant i flere år og
været aktivt i beboerdemokratiet som
formand for afd. 12 og siden i afdelingsbestyrelsen i afd. 2.
Genvalgt til HB
Annie Axelsen fra afd. 8 og Diana
Jensen afd. 9 blev begge genvalgt til
HB. De har været med i henholdsvis 8
år og 2 år.
Ringgården Update
31
Det var
for 25 år siden at...
man i beboerbladet ‘Mellem Naboer’ kunne læse:
Børn og personale kunne ”vende hjem” til et nyrenoveret fritidshjem på Paludan Müllers Vej. På grund
af bl.a. asbestlofter var fritidshjemmet i fire måneder
forvist til det gamle GASA.
I Lisbjerg er 1. spadestik til 30 nye boliger foretaget af
foreningens formand Leif Thomsen og forretningsfører Tove Vestergård.
Leif Thomsen sagde i sin tale ”for en boligforening
er 1. spadestik en god og positiv begivenhed, fordi
1. spadestik markerer starten på et nyt byggeri”.
Fra Boligselskabernes Landsforening er der udskrevet
en idékonkurrence om bovilkårene i almennyttigt
byggeri.
Formålet er at indhente nye og gode idéer til en styrkelse af bl.a. beboerdemokratiet.
Daværende formand for foreningen Leif Thomsen blev
valgt ind i fordelingsudvalget.
Udvalget fordeler sammen med Aarhus Kommune den
byggekvote, som boligministeriet tildeler aarhusianske
boligforeninger.