1. No category

Ringgården
Update
December 2012 # 106
Opbakning
En karakterfuld
eller op ad bakke
50-års fødselar
Huse på havnen
må gerne være lidt rå
“
kan interessen øges
ved at gøre tingene
på en anden måde,
end vi er vant til...
Christian Mariegaard
formand i Boligforeningen Ringgården
Beboerdemokrati – nu og i
fremtiden
Når vi kigger vi på årets gang i Ringgården, er en af de store begivenheder de årlige ordinære afdelingsmøder i september. Et tilbageblik på
årets afdelingsmøder viser, at det ikke har skortet på forslag fra beboerne
til behandling på møderne. I alt blev
der stillet ca. 160 forslag, og på mange afdelingsmøder var der en livlig
debat i forbindelse med behandlingen af de mange forslag.
Desuden lykkedes det at vælge afdelingsbestyrelser i alle afdelinger
på nær i en enkelt ungdomsboligafdeling.
Manglende opbakning
Men når det er sagt, kan det ikke
skjules, at mange afdelingsbestyrelser efterlyser opbakning fra beboerne til planlægning og afvikling af
diverse arrangementer i afdelingerne. Læs mere i artiklen side 20.
Desuden må vi erkende, at fremmødet til afdelingsmøderne ikke er imponerende. Men det dækker over
store variationer, idet nogle afdelinger formår at trække næsten samtlige beboere ud af huset, mens der
i andre foreninger, er en yderst beskeden mødeprocent. Det er især i
de mindre afdelinger, hvor afdelingsmødet er et tilløbsstykke.
Men når den almene sektor tilbyder
beboerne et demokratisk system,
som ikke udnyttes i særlig høj grad,
er det naturligt at kigge på, om interessen kan øges ved at gøre tingene på en anden måde, end vi er
vant til.
Det rejser naturligvis det principielle
spørgsmål om det er i orden, at folk
kan opnå indflydelse ved at gemme
sig hjemme bag computeren frem
for fysisk at møde frem på afdelingsmøderne?
Er digitalt beboerdemokrati en
løsning?
Men under alle omstændigheder kunne det være spændende om der vil
være et par afdelinger i Ringgården,
der vil stille sig til rådighed for at afprøve, om fremtidens beboerdemokrati kan suppleres med en digital
løsning.
De traditionelle afdelingsmøder og
den eksisterende mødeform opfattes givetvis af mange som støvet og
lidt gammeldags.
I en verden hvor digitale løsninger
og sociale medier som f.eks. Facebook er på stærk fremmarch overalt,
kunne man overveje om en løsning
kunne være en form for digitalt beboerdemokrati – som et supplement
til den traditionelle form, som vi kender i dag.
Det digitale beboerdemokrati kan
eksempelvis bestå i, at folk kan deltage i afstemninger på afdelingsmødet fra hjemmecomputeren og
deltage i debatten via et særligt samtaleforum.
Med adgang til at deltage fra computeren behøver folk ikke møde op
på et bestemt tidspunkt på en bestemt aften. De kan i stedet, indenfor en bestemt tidsramme, deltage
hjemmefra når det passer dem bedst
i eksempelvis afstemning og debat
om de stillede forslag på afdelingsmødet.
For en uddybende omtale af et konkret forsøg med digitalt beboerdemokrati henvises til:
Beboerbladet nr. 4 november 2012;
”Computeren som stemmeurne”
eller http://www.beboerbladet.dk/
artikler/2012/computeren-somstemmeurne.
Redaktionen vil sige tak for året der
er gået og samtidig benytte lejligheden til at ønske alle vore læsere
glædelig jul og et godt nytår.
Indhold
Interview
Voxpop
Julekonkurrence
?
Voxpop
Beboerbesøg
Indflytning i afd. 1 og fint besøg i afd. 36
Redskaber
HB Zoom
Fremleje – måske en mulighed for dig?
Opslagstavlen
Opbakning – eller op ad bakke?
Erfaring med Aarhus modellen
Afdelingsmøde
Afdelingskunst
Fokus på hvordan vi bruger energi
Introaften for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer
Afdelingsbestyrelsesmøde
En karakterfuld 50-års fødselar
Kort Nyt
Huslejeniveau
04
07
08
10
13
14
16
18
20
23
24
26
27
28
30
31
Leje
A/C
m2/år
Afdeling
m2/år
A/C el/vand
Beliggenhed
Leje i alt
Opførelsesår Vedligehold varme
Huse på havnen
må gerne være lidt rå
Hvorfor en rå og grå betonkube, hvorfor de stærke farver?
Update har besøgt arkitektfirmaet Cubo for at høre om
tankerne bag Ringgårdens andet ungdomsboligbyggeri
på havnen, som er indflytningsklar 1. marts 2013.
Interview
”At huset på en utvungen måde inspirerer til fællesskab”, svarer Peter
Dalsgaard på mit spørgsmål om,
hvad han som arkitekt prioriterer højt
i et ungdomsboligbyggeri. Han er
partner i det aarhusianske arkitektfirma Cubo, som var med i det team
der vandt konkurrencen om Det Lille
Havnehus, afd. 37.
Det naturlige møde
”Vi har arbejdet med at skabe steder, hvor beboerne naturligt møder
hinanden”, siger Peter.
Han forklarer, hvordan beboerne på
vej mod hovedindgangen passerer
terrassen. Måske hilser man bare
på naboerne, der sidder på terrassen, måske sætter man sig og får
en sludder. Når beboerne kommer
ind i huset, er der åbent for kig ind i
husets fælleslokale, og man kan se,
om der foregår noget derinde.
”Husets åbenhed og rumlige sammenhænge forstærker mulighederne
for at mødes tilfældigt og naturligt”,
forklarer Peter.
Dette afspejles især i det seks etager høje atrium i husets midte. På
vej til og fra boligerne går beboerne
på balkonerne i atriets rand, hvor de
har mulighed for at se andre, der
færdes på de øvrige etager.
Det giver et indtryk af beboethed og
samhørighed etagerne imellem.
4
Ringgården Update
Dagen forinden var Peter nede i havnehuset, der for længst har taget
form. ”Det var godt at se, at de tanker vi havde om åbenhed og rumlige
sammenhænge, da vi tegnede projektet, fungerer efter hensigten”,
siger han.
Udsigt fra alle boliger
Peter fortæller, at til trods for at Det
Lille Havnehus er en lillebror i selskabet med tre højere ungdomsboligbyggerier, lykkes det faktisk at skabe udsigt fra alle boligerne. Mod byen,
Riis Skov, lystbådehavnen eller bugten. En helt unik udsigt får de boliger,
der vender ud mod lystbådehavnen.
Som Peter påpeger, er det faktisk det
eneste sted på de bynære havnearealer, hvor der er et historisk havnemiljø.
”Selv de boliger der vender over mod
Ringgårdens store havnehus får udsigt. Ja, vi er taknemmelige for den
store udskæring i de nederste etager af højhuset. Den betyder nemlig,
at vores boliger også får udsigt til
denne side”, griner Peter.
Unikt med aftensol ved vandet
Det har været lidt af en udfordring
at Det Lille Havnehus ligger delvist i
skygge af de tre meget højere ungdomsboligbyggerier. Men heldigvis
får huset eftermiddags- og aftensol.
”Før byen rykkede ud på havnen,
var der ikke mange steder i Aarhus,
man kunne opleve aftensolen, når
man opholdt sig ved vandet”, forklarer Peter.
Derfor har arkitekterne arbejdet med
at skabe de bedste rammer for at
nyde eftermiddags- og aftensolen i
og omkring huset.
Der vil være aftensol på den hævede
terrasse på forpladsen og ikke mindst
på tagterrassen. Her kulminerer oplevelsen af både udsigten og aftensolen. Samtidig er husets tag udformet, så beboere kan opholde sig på
terrassen – uden at føle sig udstillet
eller set på, fra de omkringliggende
bygninger.
Et tag der kan mange ting
Taget spiller også en meget vigtigt
rolle i forhold til husets energieffektivitet.
Det har nemlig været lidt af en udfordring for totalentrepriseteamet, at
imødekomme Ringgårdens ønske
om et energineutralt hus.
”Da huset ligger i skygge, kunne vi
ikke sætte solceller på facaden, sådan som man har gjort på Det Store
Havnehus”, siger Peter.
Derfor har arkitekterne valgt at bruge husets tagflade til at placere solceller. For at få plads til så mange
solceller som muligt, er tagfladen
“
det kubiske hus i beton
har netop den råhed,
som jeg synes hører
til på en havn...
Ringgården Update
5
”For os har det været vigtigt, at huset fortæller en historie om havnemiljøet”, siger Peter.
Han synes, at flere af de huse, som
er bygget på de bynære havnearealer er alt for slikkede og ”pæne”
– de hører efter hans mening ikke
hjemme på havnen i Aarhus.
”Det kubiske hus i beton har netop
den råhed, som jeg synes hører til
på en havn”, siger Peter.
Boliger med orange islæt
”Husets kubiske form er en mere lavpraktisk måde at opnå et godt energiresultat på”, forklarer Peter.
Det giver en kompakt form, som har
den mindste overflade.
Samtidig er atriet i husets midte opvarmet til 20°C, hvilket også bliver til
gavn for den enkelte boligs varmeforbrug.
Sprudlende farver
De stærke farver, som præger fællesarealerne, har også listet sig ind i boligerne. Det bliver spændende at høre, hvad beboerne synes om et meget orange badeværelse.
Mange andre tiltag er med til at gøre
huset energineutralt, hvilket betyder,
at huset selv producerer den energi
der er behov for til drift af husets fællesfaciliteter. Endda lidt mere i flg.
totalentrepriseteamets beregninger.
Peter fortæller, at de har valgt varme
farver, der signalerer liv og glæde.
”Vores intention med de farvede udskæringer er, at huset åbner sig imødekommende mod omverdenen”,
siger Peter.
Eksempelvis er husets ankomstområde løftet op på søjler og foret med
plader i en klar gul farve – så beboere
og gæster tydeligt inviteres indenfor.
Farven trækkes med ind i husets fællesrum og ind i atriet, som er fyldt
med lys og farve.
’foldet’ i en vifteform, hvor de enkelte
tagflader er vinklet i forhold til sollyset. Herved opnås det bedst mulige
udbytte af solcellerne.
Samtidig giver det foldede tag huset en karakteristisk og skulpturel afslutning. Man kan også tale om en
spændende 5. facade, da taget opleves som en sådan fra de høje omkringliggende bygninger.
Den kubiske form
Et råt hus i beton
Det Lille Havnehus er Cubos første
byggeri på Aarhus Havn. Peter lægger ikke skjul på, at han er glad for
at hans firma også får sat et fingeraftryk på byudviklingen på havnen.
6
Ringgården Update
Men huset er ikke bare en rå og grå
betonklods.
Både i stueetagen, på terrassen halvvejs oppe på etagerne og på tagetagen, er der store udskæringer i den
kubiske form, hvor stærke farver –
gult og orange – danner kontrast til
den grå beton.
”Ungdomsboliger er minimumsboliger. Derfor har vi arbejdet med princippet, at de forskellige funktioner
kan låne af hinanden”, forklarer
Peter.
Eksempelvis er der en stor skydedør
mellem soveværelse og stue, så man
kan åbne op og inddrage en del af
soveværelset i stuen, når man har
gæster.
Genbrug
Cubo deltog også i konkurrencen om
Ringgårdens store havnehus med
et projektforslag, der lignede en høj
udgave af Det Lille Havnehus.
Forslaget fik så mange roser, at Cubo
valgte at arbejde videre med det –
dog i halv højde.
”Det var jo fantastisk at vide, hvad
bygherren var begejstret for. Vi kunne fokusere på de ting, vi blev kritiseret for i det første forslag, og på
at gøre bygningen energimæssigt
bedre”, slutter Peter.
lulu
?
Voxpop
Vores højhus i afd. 8 kan i år fejre 50 års fødselsdag. Vi
har i den anledning været på besøg hos nogle af beboerne for at høre, hvad de synes om at bo her. Du kan
læse om 50-års fødselaren på side 28.
Gunnar Jensen – også kaldet Basse, 2. etage
For 6 år siden flyttede jeg fra Rydevænget
til Højhuset og er stadig glad for beslutningen. Jeg er barnefødt i området, så
her føler jeg mig godt tilpas. En ting jeg
er specielt glad for, er bænken foran den
ene af indgangene til bygningen. Her
sidder jeg næsten hver dag og møder en
masse spændende mennesker. Mine ben
er ikke længere, hvad de har været, og
jeg kan ikke gå så langt, så det er dejligt
at få noget socialt samvær på denne måde. Som gammel jord- og betonarbejder
synes jeg, at bygningen holder sig rigtigt
godt i forhold til, at den runder de 50 år.
Vi har jo også nogle gode og venlige ejendomsfunktionærer, som holder området
godt.
Vi har haft meget uro på gangene fra udefrakommende, men det har hjulpet, at vi
har fået sat videoovervågning op.
Alis S. Hansen, 15. etage
Jeg flyttede ind i 2004 og er stadig rigtig
glad for at bo her. Noget af det jeg sætter mest pris på, er den flotte udsigt over
hele byen. Specielt om morgenen og
aftenen er det helt utroligt med de store
vinduer i min lejlighed.
Naboer imellem har vi et rigtigt godt
sammenhold på vores etage. Om sommeren laver vi nogle spontane ”Hvad
har vi i vores køleskabe” – fester, hvor
vi spiser og hygger sammen foran vores
lejligheder med den skønne udsigt i baggrunden.
Vi har været plaget af indbrud, så vi passer godt på hinanden, men det er blevet
bedre, efter vi har fået videoovervågning.
Det eneste jeg kan sætte en finger på, er
vedligeholdelsen af bygningen. Den kan
godt trænge til et pift, så den ser mere
frisk ud.
Miriam og Jeppe, 10. etage
Det har altid været Jeppes drøm at bo i
højhuset, så vi var glade, da vi flyttede
ind i august sidste år. Vi blev tilbudt
lejligheden som nummer 37, så vores
overraskelse var stor, da vi blev ringet op
med besked om, at den var vores!
Vi har en fabelagtig udsigt til tre af verdenshjørnerne og får en masse lys ind i
lejligheden via de store vinduer. I vores
soveværelse har vi hævet vores seng,
så den er i højde med vinduet. Det er
fantastisk at vågne op til en smuk solopgang over Aarhus hver morgen. Vi nyder
meget at bo i lejlighed, og hvis vi engang
skal flytte i hus, bliver det svært at finde
en udsigt som denne. Vi troede egentlig
ikke, at bygningen er 50 år gammel, det
er ikke til at se. Den er klassisk og nutidig og rigtig flot i mursten – den står
som et markant vartegn for Aarhus V.
Ringgården Update
7
KLIP
Navn:
Adresse:
Julekonkurrence
find 5 fejl
Sæt ring om de 5 ting der
mangler på den nederste
tegning
Du kan klippe tegningen ud og sende den pr. post
eller du kan scanne tegningen og sende den pr. mail
senest den 7. januar 2013.
Mail:
[email protected]
Post:
Boligforeningen
Ringgården
Dybedalen 1A,
8210 Aarhus V.
HUSK!
At skrive dit navn
og adresse på
tegningen.
Vind
1. præmie:
Et gavekort der gælder for 2
personer til biografen, inkl.
popcorn og sodavand
2. præmie:
3 flasker vin
3. præmie:
1 æske chololade
Justesen og Thorsen
– naboer i mere end 60 år
De to kvinder, der har boet dør om dør i afd. 1 siden 1951, bor
nu i samme opgang i den anden nyrenoverede blok.
Update har besøgt de to kvinder, der gerne fortæller historier
om de mange år i afdelingen på Tage Hansens Gade.
Beboerbesøg
Blandt de mange beboere i afdeling
1 er der især to, som har kendt hinanden og har fulgt hinanden i mange, mange år.
De har boet i samme opgang, Tage
Hansens Gade 33, dør om dør siden
1951. For ganske nylig flyttede de
begge ind i den anden nyrenoverede
blok – i samme opgang.
Thorsen
Dagny Thorsen, som lige har rundet
90, boede de første fire år af sit giftermål i Mejlgade hos sin svigermor.
I 1950, da barn nummer to var kommet til, flyttede hun, manden og de
to børn ind i nr. 33.
Både Dagny og hendes mand havde
begge arbejdet hos Statsbanerne,
som det hed dengang, og det var her,
de to mødte hinanden. ”Ja, han var
med til at sprænge jernbaner under
krigen”, siger Dagny. ”Det var godt,
jeg ikke kendte ham dengang.”
Justesen
Nora Justesen, som ”kun” er 89, kom
fra Højbjerg. Hun flyttede sammen
med sin mand og ét barn ind i lejligheden i nr. 33 den 1. juli 1951.
Allerede dagen efter måtte Nora op
på fødselsstiftelsen, barn nummer to
var nemlig på vej. Den ældste skulle
passes, men Noras mand, Westy,
havde jo sit arbejde at passe i pølse-
10
Ringgården Update
boden på Nørregade. Så Westy, der
havde kendt naboen Dagny siden
sine unge dage, klagede sin nød til
hende. Hun tilbød prompte at passe
barnet – hun havde alligevel én på
nogenlunde samme alder, så det gik
jo nok.
Seks i en 2½er
Nora fortæller, at de havde en 2½
værelses lejlighed. Da der efterhånden var fire børn, blev forældresoveværelset lavet om til børneværelse
og det lille værelse blev forældresoveværelse. Og sådan fungerede det,
til den sidste var flyttet hjemmefra.
Så blev der indrettet spisestue i børneværelset og soveværelset blev,
hvor det var. Det fungerede fint.
Når et af børnene var fyldt 14 år, kunne man være heldig at få et loftværelse til dem. Sådan et kostede 10
kr. om måneden.
Dagny fortæller, at hun har sin kvitteringsbog fra dengang, de flyttede
ind. Lejligheden havde kostet 405 kr.
i indskud og huslejen var på 54 kr.
om måneden. En ugeløn var på ca.
129 kr.
Børnene passede hinanden
De fortæller, at der var flere familier
i bebyggelsen, der havde mellem
seks og ni børn. På et tidspunkt var
der 22 børn i nr. 33. Fire af dem var
blebørn og efter Dagnys mand havde hentet vasketøj i tørrerummet,
fik de forskellig farvede klemmer, da
han havde taget alt småbørnstøjet
med op.
Ungerne passede hinanden nede
i gården. De store børn så efter de
små, og hvis der var brug for mor til
at skifte en ble eller trøste efter en
lille skramme, så blev der kaldt på
mor. På den måde kunne husmoderen alligevel passe sin storvask,
rengøring og madlavning med mere.
Kvindesnak i vaskekælderen
Al vask foregik selvfølgelig i kælderen, men med gruekedel og skyllekar og måske en vridemaskine.
Det var ikke bare et tryk på et par
knapper, som det stort set er i dag.
Derfor mødtes de hjemmegående
husmødre ofte i kælderen og så gik
snakken, mens vasketøjet kom fra
hånden.
Dagny fortæller med et glimt i øjet,
at hun en gang havde sat en rullesteg over på lavt blus, inden hun
gik i kælderen. Men snakken gik så
længe, at der kun var en lille sort
klump tilbage i gryden, da hun kom
op. Familien fik altså ingen rullesteg
den dag.
På søndagsture i Danmark
Nora og Westy havde en kolonihave
“
...ud på altanen og
sidde med en kop
kaffe og nyde solen
Ringgården Update
11
i Hasle, hvor de kunne dyrke grøntsager til familien. Westy lavede gynger og andet til børnene, mens Nora
passede haven.
Kolonihaven blev senere solgt, og i
stedet anskaffede familien sig en bil,
så de kunne tage på campingtur.
De to familier Thorsen og Justesen
har også været på mange dejlige
køreture rundt i Jylland og en gang
imellem blev det også til en Tysklandstur, men det foregik dog med
bus.
Flittige hænder
På campingturene om sommeren syede Nora juletræstæpper med fine
knaphulssting – med mange flotte
detaljer, beretter Dagny.
Hvis der var små nissepiger, så havde de løse fletninger, de var ikke bare broderet på tæppet.
Tre af Noras børn har fået sådan et
tæppe. Den fjerde fik ét af sin svigermor, ”så hun kan få mit, når jeg engang er væk”, siger Nora.
Dagny har også altid været meget
flittig med sine hænder. Hun har undervist i knipling, stoftryk, perler
bl.a. på flere plejehjem i byen. Hun
har malet og selv lavet porcelænsdukker. Vi fik vist den fineste lille dukke, ”men tøjet har jeg ikke selv lavet, kun dukken” siger Dagny. Ind
imellem undervisningen har hun selv
12
Ringgården Update
gået på kurser, strikket en masse og
haft tid til at passe to af sine oldebørn. Men da hun blev 85, holdt hun
op med at arbejde.
Fester i cykelkælderen
Dagny fortæller, at da Nora og Westy
skulle holde sølvbryllup, blev festen
holdt i cykelkælderen. Det var der,
der var bedst plads.
I cykelkælderen blev der også holdt
konfirmationer og alle naboerne i opgangen hjalp til. Sådan var det dengang, siger de begge. Man hjalp hinanden og udnyttede den plads, der
var.
De to familier lagde også puslespil
sammen – det foregik på spisebordet hos den ene af dem. 1500 brikker fylder jo meget. Når der lige var
lidt tid, så blev der samlet puslespil.
Nora havde ellers sit rengøringsarbejde – både hos private og hos et
større revisionsfirma.
Besværligt med så lidt plads
For et par år siden, var Dagny så
uheldig at brække et ben. Ja, det viste sig nu senere, at det slet ikke var
benet der var brækket, men hoften.
Så hun fik en ny hofte i 2011, og var
derfor nødt til at have hjemmehjælp.
”Og det var altså noget af en opgave at skulle hjælpes i det lille toiletrum i den gamle lejlighed i nr. 33”,
fortæller Dagny. ”Men det gik da,
ellers var det jo ned i baderummet i
kælderen”.
Godt med mere plads og altaner
Dagny og Nora er begge meget begejstrede for deres nye lejligheder –
dejligt at få mere plads. Før havde
de 55 kvm. Nora, der bor på 3. sal,
har fået 79 kvm og Dagny, som bor
på 1. sal, har nu 82 kvm.
Dagny glædede sig over at kunne
holde sin 90 års fødselsdag hjemme hos sig selv. Sofabordet, kan
nemlig løftes op i højden og klappes
ud, så det bliver til spisebord, ligesom det runde, hvide spisebord kan
trækkes ud og sættes plader i. Så
hele familien kunne være der.
Begge er meget glade for badeværelserne, som jo er rene balsale i forhold til de toiletter, de havde i de gamle lejligheder.
Men, det bedste er dog altanerne!
Nora har endda fået to, en tagterrasse mod øst og en altan mod vest!
Her nyder hun den første kop kaffe
om morgenen. Også Dagny sætter pris på sin vestvendte altan. Ja,
så snart det er muligt, er det ud på
altanen og sidde med en kop kaffe
og nyde solen. Gerne i hinandens
selskab. Selv om de to kvinder ikke
længere bor dør om dør, så ses de
stadig hver dag.
annie & ulla
Minister og borgmester
på besøg i havnehuset
afd. 36
Der var fint besøg i Det Store Havnehus mandag den 19. nov. 2012.
Borgmester Jacob Bundsgaard og
minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen, var nemlig på
en tur rundt for at se nybyggeri på
havnen.
Afd. 1 – indflytning i 24 boliger i blok 3
Beboerne øverst havde lejet et flyttefirma til at hejse møblerne op.
Væbnet med nøgler og velkomstblomster modtog Marianne, Verner,
Ulla og jeg de nye beboere i blok 3,
fredag den 30. november 2012.
Vejene mellem blokkene i afdeling
1 er fyldt med maskiner, håndværkere og mudder, så det var i zig-zag
gang, at vi skiftedes til at følge beboerne op i deres lejlighed. Der går
noget tid inden alle blokkene er færdigrenoverede, så beboerne kommer desværre til at bo på en byggeplads lidt endnu.
I lejligheden fik nogle af beboerne
en demonstration af, hvordan man
lukker de børnesikrede vinduer. Der
var også et par, som gerne ville se
deres pulterrum i kælderen, hvor de
kunne stille barnevogne, cykler osv.
Én beboer fortalte, hvordan han forestillede sig møblerne skulle stå. Vi
diskuterede indretningen og nåede
frem til en god løsning – ja, der er
mange ting at tage stilling til, når
man flytter.
Trods travlhed og pres for at færdigøre lejlighederne, blev det en rigtig
positiv dag.
”Hvor er jeg heldig” sagde en beboer, da han stod og kiggede sig om i
sit nye hjem.
En anden spurgte ”er du ikke bare
misundelig?” og jo, det var jeg faktisk!
mia
Det var med fornøjelse, at vi stod klar
til at fremvise vores nye 0-energi hus,
som er en del af projektet på den nye
havnefront på Aarhus havn.
Rundvisningen startede på taget med
den fantastiske udsigt over Riis Skov,
midtbyen og lystbådehavnen. Her
kunne man også se vores solmark
med solceller, hvori der høstes en
masse energi til lys, varme og driften
af husets elevator. Turen gik videre
ned i bygningen, hvor vi havde fået
lov til at se to lejligheder.
Lejerne viste os rundt og fortalte om
glæden ved den nye, flotte lejlighed,
de studentervenlige udgifter og udsigten til de fremtidige arealer udenfor. Inden vi gik, var vi alle enige om
at det må være en af de bedste udsigter i byen – en udsigt både til
land og vand.
”Man får næsten lyst til at vende tilbage på skolebænken, når man ser,
hvor gode forhold I byder de unge
lærelystne aarhusianere”, udtaler
Carsten Hansen. Og det er netop dét
vi bestræber os på – attraktive, miljørigtige boliger til fornuftige priser.
karina
Ringgården Update
13
HB ZOOM
En torsdag i slutningen af november holdt hovedbestyrelsen et fokusgruppemøde for at få idéer til, hvordan
vi kan inspirere Ringgårdens afdelinger til en mere grøn
adfærd. Ikke kun når vi bygger nyt, men også når vi renoverer – og ikke mindst i den daglige drift og vedligehold i afdelingerne.
14
Ringgården Update
Metode
Hovedbestyrelsen har flere gange inviteret til fokusgruppemøde, når et nyt skib skal sættes i søen. Metoden har den fordel,
at man hurtigt får en masser idéer på bordet, og at man straks
får idéerne vendt og drejet.
Miljø som
tema
Denne gang skulle det handle om miljø, og målet med mødet
var blandt andet, at få input til et idékatalog, der kan inspirere
til at gøre afdelingerne mere miljø- og klimavenlige. Både med
hensyn til boliger, udearealer og daglig drift. Og hvordan man
kan motivere til en mere grøn adfærd.
Vi havde sendt invitationer ud til en række repræsentanter for
Ringgårdens ca. 40 afdelinger. Ni repræsentanter deltog, hvilket
er et perfekt antal til et fokusgruppemøde. Nok til at få gang i
diskussioner, men ikke flere end at alle kan komme til orde. Vi
spurgte om, hvad et idékatalog skal kunne og hvordan det skal
se ud.
Idékatalog
Gruppen ønskede et katalog som afdelingerne kan plukke i, da
de færreste afdelinger har råd til forkromede miljørenoveringer.
Der skal være beskrivelse af alle bygningsdele med minimumskrav for miljøkvalitet. Gerne opbygget med beregningsmodeller,
så den enkelte afdeling kan vurdere, hvordan man opnår den
bedste miljøeffekt.
På grund af den hastige udvikling i forhold til bæredygtige bygningsmaterialer, er det oplagt, at idékataloget udelukkende er
digitalt, så det hurtigt kan opdateres. Det skal ligge på Ringgårdens nye hjemmeside, hvor Ringgårdens miljøprofil skal have
en markant og synlig placering.
Der blev også foreslået en intern task force – en ekspertgruppe,
som kan rådgive afdelingsbestyrelserne.
Motivation
Bæredygtighed skal forstås i den bredeste, mest rummelige forstand. Derfor er en vigtig del af det, at gøre Ringgården grønnere og at motivere beboerne til en mere miljørigtig adfærd. Der
var forslag om konkurrencer, forskellige måder til at sætte spot
på adfærd, grønne regnskaber i afdelingerne osv.
Hva’ så nu?
Deltagerne var både engagerede og inspirerende, så vi fik rigtig
meget at arbejde videre med. Tak for det!
Næste skridt er at få kigget på de mange idéer, og komme med
et bud på et idékatalog på hjemmesiden og konkrete forslag til,
hvordan vi kan motivere beboere i Ringgården. Når vi når så
langt, vil vi invitere gruppen igen – de har heldigvis sagt ja til at
være med i det videre forløb.
annie & lulu
Ringgården Update
15
Fremleje eller boliggaranti
– måske en mulighed for dig…
Hvis du skal på studieophold i en anden by og er ked af at opsige din bolig, har du mulighed for at fremleje din bolig i op til
to år. En anden mulighed er at købe et boliggarantibevis, som
garanterer at du kan få en anden bolig, hvis du vender tilbage.
Hvis du er blevet tilbudt midlertidig
ansættelse, et studieophold eller en
jordomrejse, eller er fraværende på
grund af sygdom eller lignende, kan
du leje din bolig ud midlertidigt i op
til to år. Du skal blot huske, at dokumentere det over for Ringgården.
Hvad skal du gøre?
•Skaffe dokumentation for at fraværet er midlertidigt.
•Selv finde den person, som du vil fremleje til (en fremlejetager).
•Indgå en lejeaftale med din frem-
lejetager. Det er en god idé at bru ge en lejeaftale for privat udlejnings byggeri (findes på nettet).
•Vær opmærksom på, at der i frem-
lejeperioden højst må bo det sam me antal personer, som der er rum i boligen, og du ikke må forlange mere i leje, end du selv betaler til Ringgården.
•På AARHUSbolig.dk kan du finde
en fremlejeaftale under formularer.
Hvad skal du aflevere til os:
•Fremlejeaftalen.
•Dokumentation for det midlertidige
fravær.
•Kopi af din lejeaftale med din fremlejetager.
I øjeblikket har vi i Ringgården 13
lejere, der har fremlejet deres bolig.
Der er syv på studieophold, fem i
midlertidige jobs og én på udlandsrejse.
Når du fremlejer din bolig skal du
være opmærksom på, at du har det
fulde ansvar for lejemålet, da du i
hele fremlejeperioden stadig er lejer
hos os. Ansvaret dækker alt fra huslejebetaling til overholdelse af ordensreglerne.
Ulovlig fremleje
Det er en meget dårlig idé at leje din
bolig ud, hvis du ikke har fået godkendelse til det af Ringgården. I værste fald kan det medføre, at du mister dit lejemål. Kontakt os, hvis du
er i tvivl om, hvad du kan og må.
Delvis fremleje
Du har også mulighed for at fremleje et eller flere værelser. Vær dog
opmærksom på, at du højst må
fremleje halvdelen af boligens rum,
og at det samlede antal personer i
lejligheden ikke må overstige antallet af rum i boligen. Delvis fremleje
kræver ikke dokumentation, da du
jo også selv bor din bolig. Men det
er vigtigt at give Ringgården besked
om den nye lejer, så der bl.a. kan
komme navneskilt på døren.
Boliggarantibevis
Hvis du ikke opfylder betingelserne
for at kunne fremleje hele din bolig,
kan du i stedet vælge at købe et
boliggarantibevis.
Boliggarantibeviset kan bruges som
en form for sikkerhedsnet, hvis du
ønsker at fraflytte din bolig for at
prøve noget nyt – som at flytte sammen med en kæreste, flytte efter et
nyt job i en anden by, afprøve drømmen om at bo fast i sommerhuset
eller andet.
Hvis du ønsker at købe et boliggarantibevis, skal det gøres i forbindelse med opsigelsen af din bolig,
og du skal betale for det, inden du
flytter ud.
Et boliggarantibevis koster 900 kr.
og gælder i 3 år. Hvis du i løbet af
perioden ønsker at bruge dit boliggarantibevis, kontakter du blot vores
udlejning. Boliggarantibeviset giver
dig fortrinsret til en tilsvarende bolig, som den du er fraflyttet eller én
i samme geografiske område.
Se mere på AARHUSbolig.dk under
”du har bolig” – boliggarantibevis.
Spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte vores udlejning omkring alle
spørgsmål i forbindelse med fremleje af din bolig samt boliggarantibevis.
ivan
16
Ringgården Update
“
Når du fremlejer din bolig
har du det fulde ansvar
for lejemålet...
Ringgården Update
17
HUSK
at din husleje pr. 1. januar 2013 skal
betales senest den 1. i måneden!
Betaler du din husleje via nets, sker
betalingen helt automatisk til tiden.
Råderetsgodtgørelse
Det beløb, man kan få godtgørelse
for, reguleres én gang årligt. I 2013
er beløbet på 119.217 kroner.
Glædelig jul & godt nytår
Åbningstider mellem jul og nytår
Administrationen lukker fredag den 21. december kl.12.00 og
åbner igen onsdag den 2. januar kl. 9.00 på telefonen, og der
bliver åbnet for personlig henvendelse kl. 10.00.
Karina Mulvad
Redaktion:
Velkommen
til to nye økonomimedarbejdere
Claus er 34 år og ansat i
et barselsvikariat som økonomiassistent. Claus har tidligere
arbejdet hos Alboa.
Christian Mariegaard, ansv.
Kirsten Andersen
Annie Svejgaard Nielsen
Ulla Nielsen
Ivan Søndergård Jensen
Mette Broager Lauritzen
Karina Mulvad
Lulu Grønlund
Mia Løvkvist
Oplag:
3.800 eksemplarer
Forside:
Afdeling 8
Claus Holm Nielsen
Layout:
Mia Løvkvist
Tryk:
Silkeborg Bogtryk
Eftertryk tilladt med
kildeangivelse
Vibeke er ansat som
Stof til bladet sendes til:
Boligforeningen
Ringgården
Dybedalen 1 A
8210 Aarhus V
økonomiassistent. Hun er 48
år og har i mange år arbejdet
i AAB i Silkeborg.
Vibeke Pedersen
Synspunkter, der fremkommer
i bladet, behøver ikke nød­­ven­
digvis at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning
Nye medlemmer i redaktionsudvalget
Karina der er elev i administra-
Mette der er bestyrelsesmed-
tionen spurgte selv, om hun måtte
være med i redaktionsudvalget. Måske fordi hun er den nysgerrige type,
der gerne vil være med i det hele, og
så har hun altid godt kunnet lide at
skrive.
lem i afd. 28 slog til, da hun fik mulighed for at blive en del af teamet
bag Update. Hun kan lide at skrive,
og vil gerne skrive om emner, der
er relevante for hendes arbejde i
afdelingen og for alle andre beboere i Ringgården.
Mette Broager Lauritzen
Opbakning eller
op ad bakke?
Afdelingsbestyrelsen er til for dig, men det betyder ikke den
står til rådighed 24/7 (hele døgnet, ugens syv dage). Flere
steder efterlyser afdelingsbestyrelsen mere opbakning og
gerne lidt praktisk hjælp til arrangementer og aktiviteter.
Bestyrelsens vigtigste opgave er, at
agere tillidsmand for beboerne. Det
betyder, at bestyrelsen skal fungere
som igangsætter og katalysator i forsøget på at imødekomme beboernes ønsker og idéer.
Vi er der ikke 24/7
Som udgangspunkt er din afdelingsbestyrelse til for dig, men det betyder ikke, at den står til rådighed 24/7.
Bestyrelsens træffetider er forskellige fra afdeling til afdeling. Nogle
bestyrelser afholder møder med jævne mellemrum og giver beboerne
mulighed for at deltage og komme
med input. Andre har valgt, at have
en fast ugentlig eller månedlig træffetid og andre igen, har ikke noget
fast tidspunkt, hvor de kan træffes.
Husk vi har et privatliv...
Uanset om der er fast træffetid eller ej, er det vigtigt, du bruger din
sunde fornuft og tænker på, at din
bestyrelse består af en række frivillige, der også har et privatliv.
I de afdelinger hvor der er træffetid,
er det vigtigt at respektere disse tider. I afdelinger hvor der ikke er
faste træffetider, bør du tænke på,
hvor og hvornår du tager kontakt
til din bestyrelse. I stedet for lige at
stoppe din formand på P-pladsen,
eller begynde at diskutere med be-
20
Ringgården Update
styrelsen til et af afdelingens sociale
arrangementer, vil det måske være
bedre, at ringe formanden op eller
bede ham komme forbi ved lejlighed.
Hvem gør så hvad?
Du kan komme til din bestyrelse med
stort set alt. Du vil blive taget seriøs
og bestyrelserne vil være lydhøre over
for dine problemer og ønsker.
Det er dog ikke altid, at de ting du
kommer med, er noget der hører under bestyrelsens beføjelser. I sådanne situationer kan din bestyrelse fortælle dig, hvem du skal kontakte i
stedet. Men du kan også lige overveje, om det overhovedet er bestyrelsen du skal kontakte.
Hvis der er noget galt med en vaskemaskine i vaskehuset, så gå til varmemesteren. Det gør processen
nemmere og du får løst dit problem
hurtigere.
Det samme gør sig gældende, hvis
du mener naboen overtræder afdelingens ordensreglement m.m.
Som udgangspunkt går din bestyrelse ikke ind i personlige stridigheder
mellem naboer.
Her skal du i stedet henvende dig til
Ringgårdens administration og indgive en skriftlig klage.
På boligforeningens hjemmeside finder du en brochure, der beskriver
hvordan du skal indgive en klage.
Men det er en god idé at snakke med
naboen, inden du indsender en klage. Måske er naboen ikke klar over,
at andre generes af klaverspillet –
eller hvad det nu kan være.
Kom med idéer og forslag
Hvad er det så, du kan komme til
din bestyrelse med?
Du kan henvende dig med idéer til
forbedringer m.m. i din afdeling – i
lejemålene eller i fællesarealerne.
Eksempelvis forslag om forbedringer
der kan udføres under råderetten,
eller forslag til en bålplads, eller en
ny legeplads. Du kan også komme
med idéer til sociale arrangementer,
opstart af en hobbyklub m.m.
Det går jo meget godt, men…
Efter en rundspørge blandt Ringgårdens bestyrelsesformænd, tegner
der sig et rimelig ensartet billede.
I de fleste afdelinger går det jo heldigvis rigtig godt. Beboerne trives,
og der er ikke de store problemer.
I de fleste afdelinger handler bestyrelsesarbejdet derfor primært om at
få skabt – eller vedligeholde det gode sammenhold i afdelingen.
Dette gøres ofte i form af forskellige
aktiviteter, arrangementer, udflugter
m.m. Men, i mange afdelinger kniber
det med opbakningen fra beboerne.
“
Heldigvis er der ildsjæle
Det er ofte bestyrelserne og nogle
enkelte ildsjæle i de forskellige afdelinger, der står for arrangementer
og aktiviteter.
Der er stor opbakning blandt beboerne, når det handler om at deltage
som gæst. Det er selvfølgelig dejligt!
Men når det kommer til planlægning
og afvikling, er det desværre lidt mere
op ad bakke.
I en afdeling forsøgte man at sætte
gang i noget fællesspisning. Beboerne var begejstrede og ville gerne
komme og spise. Begejstringen var
dog ikke så stor, når det kom til det
praktiske. Så bestyrelsen står for at
handle ind, dække bord og lave maden.
I en anden afdeling opfordrede be-
kom til din bestyrelse
hvis du har idéer
og forslag ...
styrelsen beboerne til at hjælpe til
med at få taget trampolinen ned for
vinteren.
Det var sparsomt med fremmødte,
udover bestyrelsen dukkede der to
beboere op, vel og mærke to, der
aldring benytter sig af trampolinen.
Ærgerligt, at de beboere som gerne
vil have en trampolin til deres børn,
ikke er villige til at hjælpe med det
praktiske arbejde.
Byd ind med det du kan
Der skal lyde en opfordring til beboerne om mere opbakning.
Den dag bestyrelsen og ildsjælene
siger fra, hvem skal så arrangere
sommerfest, sørge for at trampolinen kommer ud igen, eller handle
ind til næste fællesspisning?
Husk på, at hvis du på sigt gerne vil
nyde godt af de ting, der foregår i
din afdeling, så byd ind med det du
kan.
Hvis ikke bestyrelserne og ildsjælene
får lidt mere hjælp, risikerer de sociale
tiltag i afdelingerne at uddø.
Afdelingsbestyrelserne vil gøre hvad
der står i deres magt, for at tilgodese beboernes problemer, ønsker og
idéer – men dermed ikke sagt at de
skal fungere som afdelingens tjenere
og slaver.
Det handler om gensidig respekt, og
som i alle af livets aspekter, bliver
man nødt til at yde lidt, hvis man vil
nyde!
mette
Ringgården Update
21
En affaldsløsning
alle er glade for
I de afdelinger i Ringgården, der har den nedgravede affaldsløsning, er ejendomsfunktionærerne begejstrede. Løsningen
kommer helt sikkert i flere afdelinger, da pilen peger tydeligt
på, at denne løsning er fremtiden i Aarhus Kommune.
Det startede i midtbyen for ca. 5 år
siden – her gravede man 450 huller i
jorden og slap af med 3.500 skraldespande, som bestemt ikke pyntede i
gadebilledet.
Det blev en god aarhushistorie og
der var så stor tilfredshed med løsningen, at AffaldVarme fik lov til at
udvide ordningen.
Han fortæller, at 2010 var første gang
i 18 år, hvor han kunne holde juleferie
– uden at skulle ind og flytte spande i
affaldsrummene.
Både varmemestrene Jan i afd. 8 og
Ole i afd. 12 tilslutter sig begejstringen. Her skulle de også ind i weekenden for at tømme affaldsspande.
Pilen peger i denne retning
I slutningen af 2009 fik også almene
boligafdelinger mulighed for at tilmelde sig ordningen.
I afdelingerne 15, 15A, 12 og 8 besluttede beboerne at lukke affaldsskaktene og indføre det nye affaldssystem.
Siden da er løsningen indført i afd.
32 og i både afd. 1 og 3 i forbindelse med renoveringen. Så sent som 1.
december i år blev løsningen taget i
brug i afd. 18.
Fri for affald i juleferien
En rundspørge blandt ejendomsfunktionærerne i de afdelinger der har
ordningen, viser begejstring over
hele linjen.
”Det er den helt rigtige løsning”, siger
varmemesteren Tommy fra afd. 15 og
15A i Holme. ”Set med ejendomsfunktionærbriller er det jo fantastisk
at slippe for lugt og bakterier i skralderummene. Og vi slipper for at løfte
rundt på tunge affaldsspande flere
gange om ugen.”
22
Ringgården Update
Løsningen er ganske vist relativ dyr i
anskaffelse, men til gengæld sparer
afdelingerne på mandetimerne.
Ringgårdens inspektører fortæller, at
pilen peger meget tydeligt på, at den
nedgravede løsning er fremtiden i
Aarhus Kommune.
AffaldVarme har nemlig sat taksterne
op for tømning af både små spande
(130 l) og containere (660 l), mens prisen for tømning af de nedgravede
containere er sat ned. Det er selvsagt
nemmere og billigere at tømme de
store underjordiske containerne på 4
tons. For ikke at tale om de arbejdsmiljø- og miljømæssige fordele.
Derfor skal lyde en opfordring til de
afdelinger, som endnu ikke har løsningen, om at tænke den ind i langtidsplanlægningen.
at komme af med affaldet, når man
bare kunne gå ud i opgangen og åbne for skaktlugen. Men mange har
fundet ud af at tage affaldsposen
med, når de alligevel skal ned. Så de
negative røster er forstummet.
En fordel for beboerne er, at man er
sluppet af med den umiskendelige
lugt af affald i opgangene. Og så var
der heller ikke altid lige pænt omkring
skaktlugen – hvis en beboer hældte
en skål sovs i skakten, kunne der
nemt ryge lidt ved siden af.
Diskret og flot designet løsning
Fri for lugtgener i opgangen
Man kunne frygte, at man ville møde
synet af efterladte affaldsposer rundt
om i afdelingerne, når affaldet nu skal
bæres udenfor.
”Det hænder da, at en affaldspose ikke når helt hen til affaldsstationen, eller ryger ud af vinduet fra tredje sal”,
siger Jan fra afd. 8.
Men alle er enige om, at det ikke er
noget stort problem.
Og selv om affaldet nu håndteres på
afdelingens udearealer, er det en meget diskret og flot designet løsning,
som ikke misklæder afdelingernes
udearealer. Over jorden ses kun det
ca. 1 meter høje indkast, resten er
gemt under jorden.
”Der var selvfølgelig nogle beboere,
som var lidt negative i starten”, siger
Jan fra afd. 8. Det var jo nemmere
Ja, det er en affaldsløsning, det er
svært at sige noget negativt om.
lulu
Lastkranvognen løfter det hele op
– både container og indkastet, når
den fire kubikmeter store container
skal tømmes.
Ringgården Update
23
Mysteriet om fuglen
på Bogfinkevej
Historien om afdeling 18’s kunstværk er også en historie om
13 år gamle kunstmidler, der næsten var gået i glemmebogen. Vel har afdelingen en fin fugl i granit, men der er mulighed for, at den kan få selskab af endnu et kunstværk.
Afdelingskunst
Af listen over de afdelinger, der gennem årene har vundet lodtrækningen om 40.000 kr. fra Ringgårdens
Kunstfond, fremgår at afd. 18 i 1999
var den heldige vinder.
Jeg tænkte straks på fuglen, som
jeg ved flere besøg i afdelingen har
beundret. Den sidder ensom og buttet med ryggen til afdelingens legeplads og skuer ud over den store
græsplæne.
Med lidt god vilje kan fuglen på Bogfinkevej godt være en bogfinke. En
bogfinkehan med dens karakteristiske rødbrune krop, et gråligt hoved
og lyse vingebånd.
På research
Varmemestrene ved altid så meget,
så jeg indledte min research med at
ringe til afdelingens varmemester,
Gorm. Jeg ville jo gerne vide lidt om,
hvordan man var kommet frem til, at
det skulle være en fugl, hvem der
var kunstneren bag osv.
Gorm sendte mig videre til den tidligere formand for Ringgården, Anne
Erichsen, som tidligere boede i afd.
18 og var medlem af afdelingsbestyrelsen. Jeg forstyrrede hende midt i
at lave julemedister. Hun kunne ikke
rigtig huske, hvordan man besluttede sig til, hvad midlerne skulle bruges til. Men hun kunne huske, at de
andre i afdelingsbestyrelsen havde
besøgt den nu afdøde billedhugger,
Magnus Krogh Andersen, i hans atelier i Hinnerup. Her fandt de en stor
flot granitsten, som alle var enige om
kunne blive til en fugl.
Kunstfonden i 1999! I bladet kunne
jeg dog læse, at fuglen var skænket
af Kreditforeningen Danmark, som
var involveret i finansieringen af den
store renovering.
En fugl Fønix
Kunstmidler i glemmebogen
Kunstneren fik frie hænder. Han lagde vægt på, at fuglen fik bløde runde former, så den var behagelig for
børnene at klatre på. Med enkle midler blev granitstenen til en fugl. Granitten på brystet og kinderne er poleret og får derved den rødbrune farve, som er karakteristisk for bogfinkehannen. Mens vingerne og hovedet er upolerede og har derfor en
mere grålig farve.
Der blev holdt kunstafsløring, hvor
afdelingens daværende formand Dorthe talte om symbolikken i valget af
motiv. Afdelingen havde netop gennemgået en omfattende renovering,
og man kunne sige, at afdelingen
efter renovering havde rejst sig fra
asken som en ny fugl Fønix.
Med hvad pokker har afdelingen så
fået for kunstmidlerne? Jeg ringede
igen til varmemesteren Gorm: ”Sig
mig, gemmer der sig et andet kunstværk et sted i afdelingen?”
Det gør der ikke, men Gorm husker
dog nogle planer, som gik i vasken.
Flere opringninger bekræfter, at afdelingen aldrig har anskaffet sig et
kunstværk for kunstmidlerne.
Med ét erindrer jeg, at en kollega for
kort tid siden spurgte mig, hvad afd.
18 i grunden havde fået for kunstmidlerne. Han havde nemlig fået en
forespørgsel fra afdelingens nye formand, Ole Koch. Jeg svarede det
bedste jeg vidste: ”En sød fugl”.
En gave fra kreditforeningen
I min research fandt jeg en gammel
stak ”Mellem Naboer” frem. På forsiden af ét af bladene var et foto,
der viste en pige på skuldrene af
afd. 18’s bogfinke. Det mystiske
var, at bladet var fra august 1992
og afdelingen først fik midler fra
Men nu ved vi altså bedre. Så der
skal lyde en opfordring til afdelingen
om, at finde et passende selskab til
bogfinkehannen.
Og samtidig også en opfordring til
andre afdelinger, der har ubrugte
kunstmidler: Find noget der kan blive til glæde for afdelingens børn og
voksne, inden pengene forsvinder i
glemslen.
lulu
24
Ringgården Update
“
Det det det det
ka jeg si’ li’ så tit
det ska’ vær’ ...
Bogfinkens sang i det tidlige forår
Ringgården Update
25
Gæster fra 10 EU-lande
– for at udvikle energiprojekt
Borgmesteren imponerede
gæsterne med sin interesse
for ICE-WISH projektet
EU-projektet ICE-WISH omfatter ialt 300 boliger i ti EU-lande –
bl.a. 30 boliger i afd. 5 i Møllevangen. I oktober var Ringgården
vært for et udviklingsmøde med de mange implicerede parter.
300 beboere i 10 EU-lande får installeret en ICE-WISH kanal på deres fjernsyn, så de løbende kan følge
deres forbrug af el, vand og varme.
På denne måde får beboerne en større bevidsthed om deres forbrug og
bliver mere opmærksomme over for
dårlige energivaner. Det vil i sidste
ende føre til lavere energiregninger.
Det er kort fortalt formålet med EUprojektet ICE-WISH, som Ringgården deltager i.
Det er afd. 5 i Møllevangen, som lægger boliger til forsøget. Her skal installeres teknisk udstyr i 30 boliger. Indtil videre er der installeret
udstyr i tre testboliger. Der har vist
sig nogle problemer, som skal løses,
inden vi går i gang med de resterende boliger.
30 personer fra 10 EU-lande
Fra den 10. til den 12. oktober var
Ringgården vært for et møde med
ca. 30 involverede i projektet. Det er
almene boligforeninger fra ti EU-lande, som hver stiller 30 lejligheder til
rådighed for projektet. Det er forskere fra flere universiteter, som skal
analysere de indsamlede data fra
alle boligerne og give gode spareråd
til beboerne via ICE-WISH kanalen
på fjernsynet. Det er private firmaer,
som leverer det tekniske udstyr og
software.
30 personer i en to-værelses
Det var tre dage med lange møder,
som foregik på engelsk i mange variationer. Selv om projektet lyder enkelt, er der mange problemstillinger,
når det skal udføres i ti meget forskellige lande.
Der blev også tid til et besøg hos
Richard, som er beboer i den ene af
testlejlighederne i afd. 5. Her stod
de mange gæster på nakken af hinanden for at se, hvordan ICE WISHkanalen tog sig ud på hans TV.
Besøg hos borgmesteren
Mødet sluttede af med et besøg på
rådhuset, hvor borgmester Jacob
Bundsgaard tog imod:
”Aarhus har en ambitiøs klimaplan.
Udover at vi skal bruge teknologien
for at omstille til grøn energi, er det
også et stort arbejde at omstille vores måde at forbruge energi på.
Derfor er projekter som ICE-WISH
nødvendige”, sagde borgmesteren.
lulu
26
Ringgården Update
Nyvalgt
– og hva´ så?
For at klæde de nye beboerdemokrater bedst
muligt på til de kommende udfordringer, deltog
18 nyvalgte i introkursus en fyraften i oktober.
Hvert år efter de ordinære afdelingsmøder i september måned, indbydes
alle nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer til en introaften – en aften hvor de nye beboerdemokrater
får indblik i, hvad det vil sige at være
afdelingsbestyrelsesmedlem.
Introaftenen afholdes af Ringgårdens
uddannelsesudvalg i samarbejde med
medarbejdere fra administrationen
og formålet er, at ruste de nyvalgte
til at udføre hvervet som beboervalgt ”tillidsrepræsentant”.
Introaften
I år blev mødet afholdt torsdag den
25. oktober i Salen på Paludan Müllers Vej, hvor 18 nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer var fremmødt,
ivrige efter at høre mere om, hvad
det er de har meldt sig til.
Ja, det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være vanskeligt at rekruttere nye medlemmer til
bestyrelserne – måske på grund af
uvisheden om, hvad der forventes
af en?
Deltagerne bliver præsenteret for
nogle af de kerneopgaver afdelingsbestyrelserne beskæftiger sig med:
•Man er ”tillidsrepræsentant” for
de øvrige beboere i afdelingen og
kontaktled til Ringgårdens administration – herunder også ejendomsfunktionærerne
•Man er igangsætter af aktiviteter
– ofte i samarbejde med andre
frivillige beboere fra afdelingen
•Man er med til at træffe beslutninger og planlægge fremtidige tiltag i
afdelingen – i tæt samarbejde med
Ringgårdens administration
•Man er med til at godkende regnskab, budget og langtidsplaner
Det personlige udbytte
•Man får mulighed for at dygtiggøre
sig på de mange kurser, der arran geres for afdelingsbestyrelsesmedlemmer
Her er beboerdemokraterne
i fuld gang med at drøfte
gruppeopgaverne.
•Man får et bredt socialt netværk –
både lokalt i afdelingen, men også
i forhold til afdelingsbestyrelsesmedlemmer fra de andre afdelinger i Ringgården
•Man får styrket sine kompetencer i
forhold til kommunikation og samarbejde
Deltagerne på introaftenen var meget engagerede og der var stor spørgelyst.
Det er vores klare indtryk, at ingen
har ladet sig afskrække eller fortrudt, at de har meldt sig som beboerdemokrat.
Så vi kan kun opfordre andre beboere til at melde sig, næste gang der
er valg til afdelingsbestyrelsen på
det ordinære afdelingsmøde.
lotte
P.v.a. uddannelsesudvalget
Ringgården Update
27
En karakterfuld
50-års fødselar
Højhuset på Charlottehøj var det første danske højhus bygget i mursten. Det kan godt være, at huset ikke lever helt op
til nutidige standarder, men det kan tåle at stå ude. 50-års
fødselaren står stadig som en smuk skulptur udført i præcisionsmurværk.
”Ingeniør Andersen, var det ikke en
dristig opgave at gå i gang med sådan et højhus? ”Sådan indledtes et
interview med højhusets ingeniør i
tidsskriftet ’Tegl’ i oktober 1962.
Ingeniøren fandt det dog på ingen
måde dristigt, selv om man ikke tidligere havde bygget murede højhuse
i Danmark.
Ingeniøren havde så rigelig erfaring
med dimensionering af murværk,
teglværkerne havde styr på deres
produkter, og håndværkerne kunne
levere præcisionsmurværk.
Ingeniøren sluttede interviewet af
med roser til arkitekten:
”Alle er vist enige om, at det højhus,
som arkitekt Salling-Mortensen her
har tegnet, ikke virker som noget
kaninbur, men måske snarere som
et stykke smuk skulptur med flader,
der skærer hinanden i interessante
»skæve« vinkler.”
De eneste højhuse i mursten
Idéen til at bygge et højhus i mursten kom fra Schweiz. Som et led i
forarbejdet tog rådgivere og boligforeningsfolk på studietur til Schweiz,
for at få syn for sagn.
I 1967-69 byggede AAB det lidt højere søsterhøjhus på Langenæs (55
meter) – med de samme rådgivere
som på Charlottehøj. Begge højhuse
var byggetekniske eksperimenter og
blev som de eneste højhuse i Danmark opført i mursten.
Intakt og karakterfuldt
Mens højhuset på Langenæs har
gennemgået en facaderenovering
med indpakning i stålplader, står
50 års fødselaren på Charlottehøj
stadig intakt, som et karakterfuldt
muret hus.
I modsætning til mange jævnaldrende og yngre bebyggelser i beton,
har fødselaren ikke haft nævneværdige byggetekniske problemer – kun
primært almindelige vedligeholdelsesarbejder.
En legendarisk murer
Højhuset blev opmuret fra indvendigt stillads ”over hånden”, som det
hedder i fagsprog. Otte murere lagde de i alt 1,11 mil. mursten – i gennemsnit ca. 900 sten pr. dag pr.
murer.
Asger Koppel, der har arbejdet i
Ringgårdens udlejning i næsten 40
år, har hørt meget om murerarbejdet.
En af de otte murere på højhuset,
flyttede nemlig ind i en toværelses
på 104 kvm. på øverste etage i højhuset, hvor han boede til 2003.
”Han fortalte gerne og med stolthed
om arbejdet med højhusets fine
murværk”, fortæller Asger.
Foreningens kontor i højhuset
Ringgårdens kontor rykkede fra Møllevangen til førstesalen i højhuset i
1962 og boede her til den nye administrationsbygning blev opført ved
foden af højhuset i 1988.
Husets 75 boliger er fordelt på 15
boligetager, mens parterreetagen er
indrettet med vaskerier og pulterrum.
Kælderetagen, der er opført i jernbeton for at give højhuset et stabilt
fundament, rummer cykelkældre,
teknik mm.
Et fikspunkt i byen
Bygningen er 48 meter høj, hvilket
ikke lyder af så meget. Men hertil
skal lægges terrænets højde i kote
65. Det siges, at man i klart vejr kan
se helt til Himmelbjerget.
Husets højde og placering giver en
så markant synlighed og så meget
luft under vingerne, at højhuset, set
fra Ringgadebroen og andre steder i
byen, står som et vartegn for Aarhus
Vest og som et fikspunkt i byen.
Naturligvis lever det 50-årige højhus
ikke op til nutidens standard. Men
trods sin alder står højhuset stadig
som et synligt vidnesbyrd om en boligforening, der turde eksperimentere og bygge på en måde, der beriger
Aarhus’ skyline. Og forhåbentlig vil
eventuelle fremtidige renoveringer
værne om disse kvaliteter.
lulu
28
Ringgården Update
“
...var det ikke en dristig
opgave at gå i gang
med sådan et højhus?
Ringgården Update
Foto: Anders Bach
29
Har du idéer til
projekter, der kan være
med til at skabe et aktivt
og godt boligliv, så kig på
detgodeboligliv.dk. og tal
eventuelt med din
afdelingsbestyrelse.
Mere af DET GODE BOLIGLIV
Realdania har netop lanceret ny
ansøgningsrunde. Fristen for at
indsende en ansøgning er den
17. juni 2013.
Udover plaketten
vandt afdelingen også
75.000 svenske kroner,
som skal bruges til en
sommerfest, cykelskur
m.m.
NBO-plaketten
Den 31. oktober blev der afholdt en lille
ceremoni i forbindelse med opsætning
af den plakette, som er beviset på, at
afd. 35 blev kåret som Nordens bedste
boligbyggeri i 2012.
Kort Nyt
Borgerportaler
I Trige og Aarhus Vest er der borgerportaler, hvor uddannede borgerjournalister leverer nyhederne.
www.8380.dk, Triges borgerportal,
har netop fået et ansigtsløft.
www.aarhusvest.dk er portalen for
Frydenlund og Herredsvang
Når huset er helt færdigt vil det seks etager høje
atrium i Det Lille Havnehus byde på masser af lys
og farver. På fotoet er
balkonværnene i træ, men
der kommer glasværn i en
orange farveskala.
Det Lille Havnehus
De 50 ungdomsboliger forventes at
være indflytningsklar den 1. marts 2013.
Du kan læse om byggeriet i artiklen
på side 4.
30
Ringgården Update
Huslejeniveau pr. 1. januar 2013
Afdeling
1
Beliggenhed
Tage Hansens Gade m. fl.
Opførelsesår
1939/1941
Leje
m2/år
Vedligehold
m2/år
Nettoleje
m2/år
A/C
varme
A/C
el/vand
Leje i alt
m2/år
822
20
842
78
29
949
623
70
693
819
2
Viborgvej m. fl.
1942
581
42
3
Kaserneboulevarden
1943
709
49
758
61
4
Silkeborgvej
1945
763
41
804
91
37
932
5
Paludan Müllers Vej m. fl.
1946/1947
609
40
649
87
35
771
6
Paludan Müllers Vej m. fl.
1949/1954
640
40
680
98
35
813
7
Gustav Wieds Vej
1953
773
30
803
88
891
7A
Møllevangs Allé
1957
678
32
710
92
802
7B
Willemoesgade
1962/1963
604
31
635
97
732
8
Fuglesangs Allé m. fl.
1955/1963
664
33
697
98
9
Bildbjergparken
1955/1957
665
44
709
109
49
9A
Mandalsvej
1961/1962
621
44
665
139
50
45
910
95
9B
Bodøvej
1972/1973
865
9C
Thorshavnsgade m. fl.
1963
631
40
671
795
867
854
1005
671
9D
Bodøvej
1982
841
41
882
104
48
1034
10
Paludan Müllers Vej
1957/1958
586
38
624
104
39
767
11
Ndr. Ringgade m. fl.
1962/1965
645
44
689
84
773
12
Stendalsvej
1968
642
45
687
81
768
14
Engvangen
1957
634
43
677
677
14A
Oldager
1961/1962
706
46
752
752
14B
Hedeskovvej m. fl.
1968
719
41
760
14C
Lystruplund
1973/1974
618
38
656
15
Holmeparken
1958/1959
666
43
709
80
789
15A
Holme Byvej m.fl.
1968/1969
784
39
823
82
905
17
Rundhøj Allé
1967/1968
518
40
558
81
639
86
32
878
656
18
Bogfinkevej
1969
700
42
742
86
52
880
19
Trige Centervej
1974/1975
618
39
657
94
51+57
859
20
Trige Parkvej
1980/1981
747
40
787
109
47+55
998
21
Herredsvang
1976/1981
748
39
787
106
52
945
22
Dronning Margrethes Vej
1983
795
40
835
73
37
945
23
Solbær-/Kirsebærhaven
1986
887
34
921
921
24
Præsteager
1990
980
31
1011
1011
25
Præsteager (ungdomsb.)
1990
800
36
836
836
26
Bjørnholt
1992
841
30
871
27
Skelagervej (ungdomsb.)
1997
895
36
931
28
Ellebrinken
1998
822
23
845
920
75
113
871
109
1040
845
29
Økohuset Skejbytoften
1998
895
25
30
Hjortshøj Møllevej
2002
819
23
842
31
Ellebrinken Casa Nova
2003
855
29
884
32
Skejbytoften
2011
914
22
936
31
967
33
Lærkehaven I
2008
865
25
890
65
955
34
Lærkehaven II
2010
841
23
864
59
923
35
36
Lærkehaven III
2010
894
23
917
Havnehuset
2012
954
20
974
Alle priser i skemaet angives pr. m2 pr. år.
Der er set bort fra udgifter til antennebidrag (fællesantenne)
43
1038
955
884
917
30
36 + 36
1076
Ringgården Update
31
Det var
for 25 år siden at...
man i beboerbladet ‘Mellem Naboer’ kunne læse:
Kriminalpræventiv Nabohjælp er en fornuftig
måde at komme kriminaliteten i forkøbet i dagligdagen. Nabohjælp skaber samtidig tryghed
og et godt naboforhold i det miljø hvor vi færdes.
Der var rejsegilde på Bodøvej Beboerhus.
Thor Petersen blev valgt som boligminister, hvilket var
en katastrofe, idet han for boligbevægelsen virkede
useriøs og utroværdig.
Kort efter blev Flemming Kofod Svendsen valgt som
ny boligminister og i boligbevægelsen følte vi os overbevist om, at han var boligminister for hele landets
befolkning og ikke kun for den ene halvdel – nemlig
parcelhusejerne.
Afd. 9A fejrer afdelingens 25 års jubilæum.
Første spadestik til Beboerhuset i Lystruplund
blev foretaget af forretningsfører Tove Vestergaard og foreningens formand Leif Thomsen
En lov om ældreboliger blev vedtaget i Folketinget.
Ældreboliger kan opføres og drives af kommuner,
almennyttige boligselskaber, selvejende institutioner
samt pensionskasser. Samtidig blev også en ændring
af byfornyelsesloven vedtaget, således at der bliver
bedre muligheder for at indrette en del af det almennyttige byggeri til ældre og handicappede.