1. No category

Ringgården
Update
Juni 2013 # 107
Den ukronede
Udsigten fra mit vindue
formidler af ungdomsboliger
– send et foto ind og vind
Vi besøger fem
ungdomsboligbeboere
“
...Ringgården var nogle
af de første, der påtog
sig et socialt ansvar ved at
bygge ungdomsboliger...
Christian Mariegaard
formand i Boligforeningen Ringgården
Ringgårdens ungdomsboliger
Med dette nummer af Ringgården
Update har vi valgt at sætte fokus
på Ringgårdens ungdomsboliger.
Vi bringer en oversigt over samtlige
afdelinger med ungdomsboliger, og
så har vi været rundt i fem forskellige afdelinger med ungdomsboliger
for at lave interview med beboere.
Det sociale ansvar
Fra midten af 1960’erne skete der
en hurtig udvikling af velfærdssamfundet, der blandt meget andet bevirkede, at langt flere unge fik mulighed for en erhvervsuddannelse eller
en videregående uddannelse. Som
følge heraf opstod der i store uddannelsesbyer som f.eks. Aarhus et markant behov for at skaffe boliger til de
mange unge uddannelsessøgende,
der flyttede til byen.
Men trods den generelle velstandsstigning, der fulgte i kølvandet på
velfærdssamfundet, var det dog
langt fra alle uddannelsessøgende,
der havde mulighed for at finde boliger på det private boligmarked eller
ejerboliger, som de kunne betale.
For at løse dette behov var Ringgården en af de første boligforeninger i
Aarhus, der påtog sig et socialt ansvar ved at bygge boliger for unge
under uddannelse.
I 1950 tog Ringgården kontakt til
”Studenternes Boligforening” med
henblik på at bygge for studenter og
unge under uddannelse. Det krævede også et tilsagn fra ministeriet,
og i 1953 indviedes afd. 7 på Gustav
Wieds Vej, den første deciderede almennyttige afdeling for unge under
uddannelse.
Der var vel at mærke tale om ordentlige boliger, der dækkede de unges
behov i studietiden, og til en husleje
de uddannelsessøgende havde mulighed for at betale uanset deres
sociale og økonomiske baggrund.
Ringgården. Indenfor det sidste halve år har vi færdiggjort to ungdomsbolighuse på havnen med i alt 149
lejligheder – afd. 36 & 37. Desuden
har vi opført 14 ungdomsboliger i
ombyggede børneinstitutioner i afd.
8 og 9.
Især når det gælder ungdomsboligerne på havnen har målsætningen
været, at opføre fremtidens ungdomsboliger, der modsvarer de krav nutiden unge stiller til beliggenhed, lejlighedernes indretning samt social
og miljømæssig bæredygtighed.
Nye ungdomsboliger
Aarhus kommune er trods den generelle krise i Danmark inde i en rivende
udvikling. Befolkningen vokser støt
og især unge studerende valfarter til
byens uddannelsesinstitutioner.
Som følge heraf er efterspørgslen
efter ungdomsboliger da også steget kraftigt i de senere år.
For at modsvare dette behov har
Aarhus Byråd besluttet, at der i de
kommende år skal satses på at bygge ungdomsboliger. Denne satsning
sker delvis på bekostning af almene
familieboliger, idet kvoterne frem til
og med 2014 er yderst begrænsede.
Der er meget fornuft i at efterkomme
det stigende pres på boliger til unge
under uddannelse, og det er da også en udfordring, vi har taget op i
Men selv om der er tale om meget
attraktive boliger, er det stadig til en
husleje de uddannelsessøgende har
mulighed for at betale.
Redaktionen ønsker læserne en god
sommer.
Indhold
Interview – Per Juulsen
Hvad skal huset hedde?
Århus 1969 – Aarhus 2013
Oversigt over Ringgårdens ungdomsboliger
Besøg hos Toan, afd. 8
Besøg hos Paw, afd. 25
Voxpop
Besøg hos Nikolaj, afd. 36
Syv boliger til unge – i nedlagt fritidsklub
Opslagstavlen
Besøg hos Heidi, afd. 7A
Asger Koppel – 40 års jubilæum i Ringgården
Udsigten fra dit vindue
HB Zoom
Beboerdemokratiet – flot fra kaj
Besøg hos Bine, afd. 37
Repræsentantskabsmøde
Flyttestatistik
04
07
08
10
12
14
Voxpop 15
16
17
18
20
JUBILÆUM 21
22
24
26
28
30
31
Redskaber
Afdelingsmøde
Flere ungdomsboliger
som ligger attraktivt
Update har besøgt byens ukronede formidler af boliger til studerende, for at høre om fremtidens ungdomsboligmarked. Der
kommer flere studerende, både danske og udenlandske, og der
vil blive bygget flere ungdomsboliger i bynære omgivelser, spår
Per Juulsen.
Interview
Per Juulsen er direktør for Kollegiekontoret, som har ca. 4.500 lejemål i
og omkring Aarhus.
Samtidig samarbejder Kollegiekontoret med de øvrige boligforeninger
i byen om udlejningen af byens ca.
9.000 almene ungdomsboliger. Det
sker via UngdomsboligAarhus.dk,
som Kollegiekontoret administrerer.
Man kan altså med rette kalde Per
Juulsen den ukronede formidler af
boliger til unge under uddannelse i
Aarhus og omegn. Derfor er det interessant at høre, hvordan han tror
fremtidens ungdomsboligmarked i
Aarhus ser ud. Hvad pejler han selv
efter, når han bygger og renoverer
ungdomsboliger.
Det første pejlemærke
– selvstændige boliger
Langt de fleste unge ønsker en selvstændig bolig med eget køkken og
bad.
”Det er ikke bare en tendens her og
nu, sådan har billedet tegnet sig i
efterhånden mange år, og jeg tror, at
det også i de kommende år vil være
sådan”, siger Per.
Efterspørgslen på gangkollegier med
fælleskøkkener, samt dubletter (to
værelser) med fælles køkken og
bad, har været dalende i mange år.
”Der efterspørges stadig fællesskab,
4
Ringgården Update
men det skal være et uforpligtende
fællesskab, hvor man ikke er afhængig af at lave mad sammen med andre”, forklarer Per.
Han mener dog ikke, at ændringen
i de unges boligønsker skyldes, at
de ikke længere vil komme hinanden
ved. De har masser af socialt liv. Boligen spiller bare ikke samme rolle i
denne sammenhæng, som tidligere.
Det andet pejlemærke
– udenlandske studerende
Der er dog især én gruppe, som søger ungdomsboliger med et mere
forpligtende fællesskab. Nemlig de
mange udenlandske studerende
som strømmer til byen.
Lige nu er der ca. 5.000 internationale studerende i byen og flertallet
af dem bor i almene ungdomsboliger.
Der er tale om studerende, som tager en større del eller hele uddannelsen her i byen.
Herudover er der mange udvekslingsstudenter, som blot tager et
enkelt semester i Aarhus.
”Alt peger på, at antallet af udenlandske studerende vil vokse i fremtiden, da det er regeringens mål at
tiltrække udenlandske studerende”,
fortæller Per.
Men hvor meget tallet stiger, er svært
at spå om, og det gør det svært at
navigere.
”Vi vil jo gerne kunne tilpasse os
og tilbyde dem velegnede boliger”,
siger han.
Det er en klar tendens, at udlændingene gerne vil bo et sted med et forpligtende fællesskab, da det er et
godt udgangspunkt for at skabe netværk, når man kommer til et fremmed land.
”Vi har lavet undersøgelser, der viser, at både danske og udenlandske
studerende foretrækker at være mixet i bebyggelserne”, siger Per. For
at imødekomme dette ønske kunne
det være en mulighed, at modernisere de knapt så efterspurgte gangkollegier.
Det tredje pejlemærke
– bynær beliggenhed
Antallet af studerende på byens uddannelsesinstitutioner er støt voksende. Derfor prioriterer kommunen
da også kvoten af ungdomsboliger
– frem til 2016 bygges ca. 250 ungdomsboliger om året.
Hvor ungdomsboligerne for år tilbage blev opført ude i forstæderne
langt fra uddannelsesinstitutionerne,
er tendensen i dag, at boligerne opføres tættere på uddanelsesinstitutionerne og i bynære omgivelser, hvilket også er det, de unge efterspørger.
“
...unge gemmes ikke
længere af vejen ude i
forstaden, da de
tilfører en masse
til byudviklingen...
Ringgården Update
5
“
Per peger på to forklaringer, dels en
holdningsændring, dels krisen. Og
hvad der kom først er lidt som historien om hønen og ægget.
”Der er et tydeligt politisk holdningsskifte. Hvor de unge tidligere blev stuvet af vejen ude i forstæderne, er opfattelsen i dag, at de unge har rigtig
meget at tilføre i byudviklingen”, siger han.
Det ses blandt andet i byudviklingen
af de bynære havnearealer, hvor fire
ungdomsboligbyggerier, er skudt op,
som nogle af de første bebyggelser.
Heriblandt Ringgårdens to ungdomsboligbyggerier.
”Om holdningsændringen er sket på
grund af krisen, ved jeg ikke. I hvert
fald har krisen betydet, at efterspørgslen på byggegrunde er faldet og dermed også grundpriserne, hvilket har
gjort det økonomisk muligt at bygge
ungdomsboliger på attraktive og bynære grunde”, forklarer han.
Hvis krisen fortsætter nogle år endnu, vil der sikkert blive bygget endnu
flere ungdomsboliger på super gode
beliggenheder, spår Per.
Indretning af boligerne
– ikke så meget nyt i vente
Per er med i flere netværk med andre ungdomsboligbyggere, så han
ved, hvad der rører sig på markedet,
6
Ringgården Update
...krisen har gjort det
muligt at bygge til de
unge på bynære og
attraktive grunde...
ikke blot i Danmark, men også i
Skandinavien.
”Der er ikke så meget nytænkning i
sigte”, siger han. Dog så han for
nylig noget helt anderledes i Trondheim; et stort internationalt kollegium, som han er spændt på, hvordan
kommer til at fungere i praksis.
I den enkelte bolig er der ikke noget
køkken, men til gengæld ét kæmpestort centralt køkkenområde til de
mange beboere.
I forbindelse med flere af Kollegiekontorets nybyggerier har man haft
unge med i byggeudvalg for at få
deres input til indretningen. Men det
er ikke de store forandringer af selve
boligen, de unge peger på.
Der skal stadig være plads til de basale ting, men eksempelvis er skrivebordet forsvundet ud af mange unges bolig. De flytter i stedet rundt med
deres bærbare computere. De arbejder hellere ved spisebordet, i sofaen
eller en magelig lænestol.
”En fleksibel bolig, som de enkelte
kan præge, er selvfølgelig vigtigt”,
siger Per.
Mobile unge
– de bor 1,5 år i snit
”Det handler ikke kun om fleksible
boliger, når man udlejer boliger til
unge. Vi skal også være fleksible og
imødekommende overfor de unge.
For mange unge er ungdomsboligen
den første bolig – altså en læringsproces i at bo alene”, siger Per.
De unge bor kun i snit 1,5 år i ungdomsboligerne. Endda lidt kortere
tid i ungdomsboligerne i periferien.
”Vi har ikke noget mål om at holde
fast i dem. Tværtimod!”
At de er mobile og fleksible er en
helt naturlig del af de unges udvikling”, siger Per.
I forhold til beboerdemokratiet og de
mange komplicerede regler, kan det
godt være lidt problematisk, at de
unge oftest kun deltager kortvarigt.
Til gengæld oplever Per, at de unge
er meget engagerede og aktive, når
de er med.
”Ja, vores generelle oplevelse er, at
de unge er åbne og gerne vil lære –
og vores mål er, at hjælpe dem så
godt vi kan”, slutter formidleren af
ungdomsboliger i Aarhus.
lulu
Hvad skal huset hedde?
Kært barn har mange navne. Allerede i projekt- og byggestadiet fik
de to huse på havnen mange navne. Derfor besluttede Ringgården at
der skulle afholdes navnekonkurrencer blandt husets beboere.
Afd. 36 hedder nu officielt
Det Store Havnehus
Hvad skal afd. 37 hedde –
konkurrencen skydes i gang
I afdeling 36 blev der afholdt navnekonkurrence i februar måned. Selv om
der kom 42 forslag var der ikke ét,
som ramte lige i bullseye – set med
dommerkommitéen øjne.
Derfor blev det sikre forslag, Det
Store Havnehus, valgt som vinder.
Sådan omtaltes huset i forvejen
af mange, og dommerkommitéen
mente det ville være svært for nogle
af de andre navne at få fodfæste.
To havde foreslået at huset skulle
hedde Det Store Havnehus, så der
var lodtrækning.
Vinderen begrundede netop sit forslag med at det passer godt til huset, og at det i forvejen omtales
sådan af de fleste.
Selvfølgelig skal beboerne i afd. 37
også have mulighed for at komme
med forslag og chancen for at vinde
en iPad.
Belært af erfaringerne fra afd. 37,
har dommerkommitéen denne gang
besluttet, at man ikke må indsende
forslaget ”Det Lille Havnehus”.
Dommerkommitéen håber på et navn
der rammer plet, men kommer det
ikke, så vil afdelingens navn blive ”Det
Lille Havnehus”. I så fald vil der blive
trukket lod om en iPad blandt de tre
bedste forslag.
Sådan burde fremgangsmåden måske også have været i afd. 36, men
også en dommerkommité kan blive
klogere.
Præmieoverreækkelsen foregik på toppen
af Det Store Havnehus, hvor direktør Palle
Jørgensen overrakte præmierne til de tre
vindere.
1. præmien, en iPad, gik til Mia Nielsen
for forslaget Det Store Havnehus.
2. præmien, en biograftur til to, fik Mads An
Chan Song for sit forslag OE-huset.
3. præmien, tre flasker vin, fik Mette Vittrup for forslaget Ocean 12.
Ringgården Update
7
Århus 1969
Aarhus 2013
Af Palle Jørgensen, direktør i Ringgården
Det første afdelingsmøde med de unge beboere i det nye
havnehus, fik mig en tur ud på Memory Lane, tilbage til 1969,
til fest og ballade og et lille klubværelse. I 2013 er der flere
krav og mere alvor og bedre boligforhold, heldigvis.
Århus 1969. Studenteroprørere smed
snebolde efter Universitets rektor, i
Vejlby Risskov hallen spillede Pink
Floyd (25 kr. for at komme ind), Jimi
Hendrix og Rolling Stones (rasende
dyrt: 60 kr.), i Stakladen var det Grateful Dead og Country Joe & the Fish.
Og mange andre.
Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nash
forsøgte at slagte en levende gris i
protest mod Vietnamkrigen. Det stoppede vi dog, grisen kunne jo ikke gøre for det.
Skolegade kogte hver weekend. Ligeledes Tagskægget og Trinbrædtet.
Der var konstant gang i den med
koncerter, happenings, øl, skæg og
ballade.
Billigt og ringe
Mit klubværelse på hele 8 m2 lå på
toppen af Jordbrovej, to minutters
gang fra Stakladen. Fælles bad og
køkken på gangen, 4. sal med udsigt til møntvaskeriet, som jeg aldrig
brugte, for vask af mit tøj ordnede
mor hjemme i Fredericia.
På det andet hjørne lå mejeriudsalget, hvor man kunne ”få på kridt”.
Min nabo, den jurastuderende Sten,
larmede på sin elektriske guitar, jeg
købte en gammel saxofon for at
matche hans i grunden udmærkede
teknik. Det lykkedes ikke, men jeg
lavede lige så meget larm som ham.
8
Ringgården Update
Værelset kostede 200 dask om måneden, hvilket i kongelig mønt anno
2013 svarer til 1.546 kr. Det var billigt, men ringe. Kvalitet kostede også den gang.
En af mine venner var flyttet ind i det
nye boligforeningsbyggeri, Trillegårdskollegiet, fede forhold med eget bad
og toilet og et kæmpevindue der kunne skydes til side – dejligt at sidde i
solen, ryge cigaretter, som kostede
et par kroner for 20 stk. og lytte til
Leonard Cohen synge ”Suzanne”.
Studier? No way! Verden var stor og
åben, der var statsgaranterede lån
og SU, og vi var alle lige sluppet væk
fra mors kødgryder og fars strenge
blikke. Det skulle fejres, og det blev
det. Alvoren kom senere, men den
kom, ubønhørligt.
De unge kigger på de to veteraner
som var de aliens fra en fremmed
planet. Men der er et gammelt ordsprog, der siger ”spørg ungdommen for den ved alt”, så de unge
mennesker lader sig ikke slå ud af
gammelmandssnak og ved valget
af afdelingsbestyrelsesmedlemmer,
ryger hænderne op.
”Vi vil være med til at bestemme, vi
ønsker at deltage”, synes parolen at
være.
Og da det kommer til det mere konkrete, fejler spørge- og kommentarlysten ikke noget.
Endnu en gang dejligt at opleve unge
positive beboere, der med ildhu kaster sig ud i, at være med til at bestemme over dagligdagen i deres boligafdeling.
Veteranerne møder de unge
Livets alvor i ansigterne
Aarhus 2013. Byen er pludselig blevet med Aa, men vi er vel alle stadigvæk århusianere.
Og vi bliver en masse nye hvert år,
netto ca. 4.000. Ringgården har 1.
afdelingsmøde i vores lille nye ungdomsboligbyggeri på Aarhus Ø.
De mange unge, nye beboere kigger
betuttet på Ringgårdens formand
Christian og næstformand Preben,
der forsøger at forklare beboerdemokratiets mysterier; det lykkedes
– diplomatisk sagt – kun delvist.
Men nu om dage er der ikke tid til
ret megen fest og ballade. Presset
på de unge stiger og stiger; den normerede studietid skal overholdes og
SU’en er næsten ikke til at leve for.
Livets alvor aflæses tydeligt i de unges ansigter.
Men så er det godt at tænke på, at
deres kommende studietilværelser
ikke skal udspille sig i et 8 m2 hummer, men i rigtige to-rums lejligheder
med egne køkkener og badeværel-
Øverst: Den fantastiske udsigt fra afd. 37’s tagterrasse
Nederst: Afd. 37 holdt stiftende afdelingsmøde ’hjemme’
i det solskinsgule fællesrum – der var godt pakket
ser. Og med farverige fælles faciliteter i form af overdækkede terrasser
med udsigt over lystbådehavn og
Risskov.
Og det er også godt at tænke på, at
det er vi boligforeninger, der bygger
dens slags boliger til dem, uden at
skulle tjene en øre på det.
Så jeg letter på min hat og giver
Leonard Cohen en tur mere med
”Suzanne”.
Det hele er ikke så ringe endda.
Ringgården Update
9
Ringgårdens
ungdomsboliger
8000 Aarhus C
Afd.
4
Silkeborgvej
10 lejemål
Afd.
7
Gustav Wieds
Vej 31-35
51 lejemål
8000 Aarhus Ø
Afd.
36
Det Store
Havnehus
99 lejemål
Afd.
37
Endnu ikke
navngivet
50 lejemål
406 ungdomsboliger gennem 60 år
Boligforeningen Ringgården var blandt
de allerførste boligorganisationer, der
byggede boliger for unge under uddannelse. Dengang hed det studenterboliger.
Det første ungdomsboligbyggeri, afd. 7
på Gustav Wieds Vej, blev opført i 1953.
I det næste tiår fulgte afd. 7A på Møl-
levangs Allé og afd. 7B på Willemoesgade. Siden da er mange flere kommet
til – både i Aarhus, Lisbjerg, Højbjerg og
Lystrup. Nogle er opført som selvstændige ungdomsboligafdelinger, mens andre er bygget i forbindelse med almindelige afdelinger.
8210 Aarhus V
Afd.
8
Dybedalen
7 lejemål
10
Ringgården Update
Afd.
6
Paludan
Müllers Vej m.fl.
38 lejemål
Afd.
7A
Møllevangs Allé
145-149
27 lejemål
8200 Aarhus N
Afd.
7B
Willemoesgade
82-86
36 lejemål
Afd.
24
Præsteager
5 lejemål
Afd.
9
Bildbjergparken
og Byvangen
7 lejemål
Afd.
25
Præsteager
18 lejemål
22
Afd.
Dr. Margrethes
Vej
4 lejemål
Afd.
27
Afd.
32
Skelagervej
28 lejemål
Skejbyparken
4 lejemål
Sådan søger du en ungdomsbolig
Alle ungdomsboliger i Aarhus søges centralt via
www.ungdomsboligaarhus.dk.
På hjemmesiden kan du oprette en ansøgning.
Når Kollegiekontoret, som administrerer ungdomsboligaarhus.dk har fundet en ledig bolig, giver de
besked til os i Ringgården, og så laver vi en kontrakt
på samme måde som med vore øvrige boliger.
8270 Højbjerg
Afd.
15A
Holme Byvej
4 lejemål
8520 Lystrup
Afd.
23
Solbærhaven og
Kirsebærhaven
10 lejemål
Afd.
26
Bjørnholt
8 lejemål
Ringgården Update
11
Den meget specielle ungdomsbolig er i
to plan – eller halvanden, da den øverste
etage nok nærmest er en meget stor
hems.
Badeværelse, indgang, garderobe og
køkken og en del af stuen, ligger under
hemsen. Mens resten af stuen har dobbelt
rumhøjde.
Trappen op til hemsen er smal som en
hønsestige, og Toan er da også en enkelt
gang gledet ned ad trappen. På hemsen er
der en indrettet arbejdsplads, hvorfra man
har kig ned i stuen. En række garderobeskabe adskiller arbejdspladsen fra et
lille soveværelse.
Måske mere speciel
end egentlig praktisk
Toan bor sammen med sin kæreste Mette i en af de syv
ungdomsboliger, som er indrettet i en gammel institution
i Dybedalen (afd. 8). En spritny og spændende bolig med
en beliggenhed der er helt i top, siger Toan.
Enhver forestilling om, at en ungdomsbolig er et lille hummer tætpakket med stabler af bøger og
sammenbragte møbler forsvinder
som dug for solen.
Den lejlighed, som Toan har sammen med sin kæreste Mette, er
enkelt og stilfuldt indrettet i sort
og hvidt. Som skræddersyet til
den meget specielle bolig.
”Boligen er måske mere speciel,
end egentlig praktisk”, siger Toan.
Boligen på 50 m2 er nemlig i to plan
og derfor ikke så fleksibel at indrette, men spændende er den, og
så var det dejligt at flytte ind i
en spritny bolig.
De har boet i boligen siden den var
indflytningsklar 1. oktober sidste år.
Toan fortæller, at de fik tilbudt boligen allerede én uge efter de oprettede ansøgning på ungdomsboligaarhus.dk.
”Vi fik vist nok særlige fortrin, fordi
vi boede i København”, siger Toan.
Toan, der har trådt sine barnesko
i Odense, læste til maskiningeniør
i København. Men da Mette blev
optaget på Tandlægehøjskolen i
Aarhus, blev det hjem til Aarhus for
Mettes vedkommende. Og Toan afslutter sin uddannelse på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor han bliver
færdig om et år.
De er glade for boligen, ikke mindst
beliggenheden. Helt perfekt i forhold til både Tandlægehøjskolen og
Finlandsgade, hvor Toan har en del
af sin undervisning. ”Og så er der
super gode indkøbsmuligheder og
fitnesscenter, som vi begge bruger,
tæt på.”
Et andet plus er, at boligerne ligger
midt i afdelingen, dejligt afskærmet
fra byens støj af de øvrige bygninger og omgivet af grønt på begge
sider.
Fra stuen er der direkte udgang til
en lille vestvendt terrasse. ”Den
kommer vi helt sikkert til at benytte
meget til sommer”, slutter Toan.
lulu
12
Ringgården Update
Den gamle institution i afd. 8 er forvandlet til syv
ungdomsboliger. Institutionen lå i stueetagen i den
lave blok – her er nu fem ungdomsboliger.
For enden af blokken lå en tilbygning til institutionen, som blev rykket ned, men man brugte fundamentet til at opbygge en ny tilbygning, som rummer
to meget specielle ungdomsboliger i to plan.
Ringgården Update
13
Ungdomsboligens relativt lille
køkken er måske ikke helt gearet
til beboere der elsker at lave mad
og bage brød, som Paw og Rose.
Men de er verdensmestre i at
udnytte hver en kubikcentimeter
af deres bolig.
Paw overvejer også, om det kan
lade sig gøre at udvide med et
ekstra køkkenbord til de kulinariske udfoldelser.
Fedt med fred og ro
og en skøn natur
Paw bor sammen med Rose i afd. 25, Præsteager i
Lisbjerg. Fedt med naturen lige udenfor døren, men
det kræver mange tasker og rygsække, når der skal
købes ind.
”Vi kommer begge lidt fra landet,
måske derfor sætter vi stor pris på at
bo uden for byen og tæt på naturen”, svarer Paw på spørgsmålet om,
hvad det bedste ved boligen på Lisbjerg bakke er.
”Og så er Anders, varmemesteren,
helt genial,” tilføjer han.
De sagde ja til boligen, mens de var
på ferie i Egypten. Men de følte sig
straks godt tilpas, da de så boligen,
fortæller han.
De har nu boet her i 2 1/2 år og har
ingen planer om at flytte herfra. Heller ikke selv om de snart bliver tre i
boligen, for Rose skal føde meget
snart.
Vi synes, vi får meget for pengene
14
Ringgården Update
(ca. 3.400 pr. måned), så vi vil gerne
blive boende nogle år endnu, til vi er
færdige med at læse”, siger Paw –
”hvis det ikke bliver for besværligt
med den lille.”
Paw læser til pædagog på Peter
Sabro Seminariet, og Rose er lige nu
ved at afslutte en bachelorgrad i psykologi.
Det eneste minus ved at bo i Lisbjerg er, at der er frygtelig langt til
butikker, især når transporten foregår pr. bus og cykel.
”Hver 14. dag samler vi sammen,
hvad vi har rygsække og tasker, og
så tager vi på storindkøb”, fortæller
Paw. ”Vi udnytter også altid forældrebesøg til at komme på storindkøb”,
griner han.
Køkkenmaskine, opbevaringsglas
med alskens forskellig slags mel og
masser af bøtter med krydderier fortæller med al tydelighed, at det ikke
er færdigretter, der bliver slæbt hjem
i tasker og rygsække.
Det lille hjem er næsten klart til at
tage imod den lille. I stuen står en
flot ny barnevogn og i soveværelset, er babysengen klar. ”Vi mangler
lige at min far får skræddersyet et
opklappeligt puslebord over toilettet”, Paw viser mig, hvordan det skal
indpasses.
De holder begge barselsorlov det
næste års tid, så der bliver helt sikkert tid til mange ture med barnevognen i Lisbjerg Skoven.
lulu
?
Voxpop
Hvordan er det at være varmemester i en ungdomsafdeling? Er det anderledes end at være ejendomsfunktionær i en almindelig afdeling?
Anders Pedersen: Ejendomsfunktionær i afd. 24 og 25 siden 1997
De unge beboere skal tages på en anden
måde end de ”almindelige” lejere. Mange
er lige flyttet hjemme fra mors kødgryder,
så man skal være obs på deres opførsel
fra start. Det kan godt komme til en kammeratlig samtale under fire øjne hos varme-
mesteren, hvis der er for meget larm. Men
ellers er beboerne gode til selvjustits. Min
erfaring er, at når der holdes rent, holder de
også rent omkring sig. En del af de unge er
glade for at bo på landet, hvor der er fred
og ro, og de der flytter er nok ”festaberne”.
Ejgil Rasmussen: nu afløser, tidligere ejendomsfunktionær i afd. 7, 7A og 22 siden 1998
Det er rart at være varmemester i en ungdomsboligafdeling. Generelt er de unge
søde og rare. Og passer meget sig selv.
Der kan være enkelte som roder meget,
men så ringer jeg på døren, og beder dem
pænt om at rydde op.
Jeg var i en periode afløser i de to nye
ungdomsboligafdelinger afd. 36 og 37 på
havnen – der var en del ekstra arbejde på
grund af fejl og mangler.
Lisbeth Kjær: ejendomsfunktionær i afd. 7B
Det er nemt, for de får hjælp af deres forældre til mange ting. De henvender sig kun,
når der er noget galt med strømmen eller
komfuret. Mange af dem er slet ikke klar
over, at de bor i en almen bolig og hvad
ejendomsfunktionæren kan hjælpe med.
Her i afdelingen har de sauna, og i deres
fælleslokaler er der ”bar”/ tv-stue/billardrum. De har turnusordning med hensyn til
rengøring af fællesrum, vaskehuse, kældergange, cykelkældre m.m. Det klarer de
egentlig meget godt.
Mogens Brøchner: ejendomsfunktionær i afd. 7, 7A og 22
Er positivt overrasket over der ikke er så
meget bøvl med de unge mennesker i forhold til de almindelige boliger. De stiller et
spørgsmål, får et svar og så er de tilfredse.
Beboerne er også gode til at holde pænt,
men det kan godt flyde lidt udenfor – men
arealet er også en gennemgang for andre
afdelinger. Har tidligere været i afd. 23 og
26, hvor de unge ikke var helt så gode til
at holde det pænt. Der var også en større
udskiftning – sikkert på grund af afstand til
byen og de ringe busforbindelser.
Ringgården Update
15
Nikolaj er lidt af en handyman. Han
har selv lavet plankebordet af gamle
brædder fra sin fasters lejlighed i
København, som han var med til at
sætte i stand. Han fortæller, at de er
fra 1864! Bordpladen hviler på den
nederste del af en gammel stige,
mens den øverste del står op ad
væggen i badeværelset, hvor den
fungerer som reol.
Nikolaj har også selv skræddersyet en seng med plads til opbevaring underneden, da det kniber
lidt med skabspladsen.
Vinteren på havnen
og sommeren i haven
Nikolaj og Rikke bor i Det Store Havnehus, afd. 36 –
men sådan lidt på halv tid. I vinterhalvåret bor de på 12
etage med en fantastisk udsigt, om sommeren vil de
sikkert bo mest i den nye kolonihave.
”Det er fedt at sige, at man bor på
havnen”, siger Nikolaj.
”Jeg fortæller også altid, at det er
et 0-energihus, vi bor i, selv om det
egentlig ikke noget man tænker så
meget over i det daglige.”
Nikolaj bor sammen med sin kæreste Rikke på øverste etage af højhuset. Med en formidabel udsigt til
lystbådehavnen, skoven og byen!
Mette læser Nordisk Sprog og litteratur på universitetet, mens Nikolaj
læser til bygningskonstruktør på 3.
semester. Med sig i bagagen har
han en uddannelse som snedker.
”Jeg synes, det er en fin lejlighed til
prisen, med en okay størrelse til et
par”, siger han. Og så er det en fed
16
Ringgården Update
beliggenhed, også selv om havnen jo
stadig er en byggeplads. På cyklen
tager det ingen tid at komme ind til
byen, og så er der en lækker gåtur
rundt om lystbådehavnen.
Det er deres første bolig sammen,
så de havde alt for mange ting tilsammen. ”Vi skilte os af med det
unødvendige, så vi kunne indrette
boligen, som vi kan li’ det”, forklarer
Nikolaj. Selv om boligen er lille, er
den faktisk nem at indrette.
Det er tydeligt, at lejlighedens beboere går op i indretning og design.
Selv om de bor enkelt er det en meget personlig stil – ikke mindst på
grund af flere ting, som Nikolaj selv
har lavet.
En ting der også springer i øjnene,
er samlingen af whisky-flasker i en
af de kubiske reoler. Nikolaj fortæller, at Rikke er ekspert og som en
slags ”studiejob” holder hun foredrag og whiskysmagning. Han selv
har job i Bauhaus ved siden af studierne.
På spørgsmålet om hvordan det sociale liv i højhuset er, må Nikolaj melde pas. Han og Rikke har købt kolonihave i Åbyhøj, hvor de holder rigtig
meget af at være. Så det at bo i højhuset bliver sådan lidt på halv tid.
Nikolaj er da også bare hjemme for
at vaske tøj.
Så kontakten med de øvrige beboere foregår primært på Facebook,
hvor der næsten er indlæg hver eneste dag.
lulu
Syv boliger til unge
i nedlagt fritidsklub
Hvad gør man, når kommunen meddeler, at den ikke længere
har brug for en institution, som har haft til huse i afd. 9 Bildbjergparken siden tidernes morgen.
De syv ungdomsboliger ligger på førstesalen
og har adgang via udvendige trapper.
Det er en problemstilling, som afd. 9 tidligere har
stået overfor, nemlig i 2007, hvor kommunen opsagde en børneinstitution i afdelingen. Dengang
var løsningen at bygge tre +55 boliger.
Men da fritidsklubben lå på førstesalen, skulle der
denne gang skulle tænkes i andre baner.
Afdelingsbestyrelsen og Ringgårdens tekniske
afdeling gik i tænkeboks, og løsningen blev ungdomsboliger. Bygningsmæssige bindinger gjorde
det til en lidt besværlig opgave, men 1. april var
syv moderne ungdomsboliger klar til indflytning.
Desuden var der på etagen nedenunder plads til
at den lokale Spar-købmand kunne udvide sin
butik betragteligt.
lulu
Ringgården Update
17
HUSK
at du for fremtiden, skal du ansøge om boligstøtte hos:
Lars Sønderskov
Sørensen er ansat
som varmemester i
afd. 36 og 37. Lars er
oprindeligt uddannet
automekaniker og har
tidligere været beskæftiget 9 år i Favrskov
Kommunes Park- og
Vejafdeling.
Lars S. Sørensen
Udbetaling Danmark
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Telefon: 7012 8063
Hjemmeside: www.borger.dk
Inden du søger, skal du have en attestation fra os, som
vedlægges din ansøgning. Henvend dig i vores udlejningsafdeling.
Finn Nissen
Finn er ansat i Trigeparken som beskæftigelseskonsulent i ”Duk op Job” – som er rettet
mod Trige-borgere, der står uden arbejde. Finn
hjælper bl.a. med ansøgninger, praktik, og
sparring i forhold til en eventuel jobsamtale.
Det skulle lige
nævnes...
Vinderne af julekonkurrencen
Den skarpe læser har nok opdaget, at vi
God sommer!
Vi holder ferielukket i uge 28-29
har sprunget et blad over, da vi har arbejdet
med vores nye hjemmeside – derfor har vi
slet ikke nævnt de heldige vindere af vores
julekonkurrence. Vinderne er:
1. Grethe Carstens
2. Conny Shemtov
3. Jeannette Jensen
Velkommen
Redaktion:
til nye medarbejdere
Christian Mariegaard, ansv.
Kirsten Andersen
Annie Svejgaard Nielsen
Ulla Nielsen
Ivan Søndergård Jensen
Mette Broager Lauritzen
Karina Mulvad
Lulu Grønlund
Mia Løvkvist
Kim er ansat som varmemester i afd. 7b
og 11. Her varetager han beboerservice,
og pasning af de grønne arealer m.m.
Kim kommer fra et lignende job i Brabrand Boligforening.
Kim R. V. Nielsen
Oplag:
3.800 eksemplarer
Forside:
Atriet i afdeling 37
Foto: Martin Schubert
Layout:
Mia Løvkvist
Tryk:
Silkeborg Bogtryk
Eftertryk tilladt med
kildeangivelse
Johnny Brokholm
Johnny Brokholm er ansat som
ejendomsfunktionær i afd. 23 og
26. Han har stor erfaring med arbejdet med mennesker fra tidligere beskæftigelse.
Nicolaj Skafsgaard
Nicolaj er ansat som ejendomsfunktionærelev og vil derfor være
tilknyttet forskellige afdelinger
under sit uddannelsesforløb.
Stof til bladet sendes til:
Boligforeningen
Ringgården
Dybedalen 1 A
8210 Aarhus V
Synspunkter, der fremkommer i
bladet, behøver ikke nød­­ven­digvis
at være udtryk for hovedbestyrelsens holdning
Børnekulturfestival
og kagedag i Trige
For 5. år i træk arrangerede Helhedsplanen
Børnekulturfestival i
Trigeparken. Vejret var
godt og på scenen var
både børn fra Trige og
voksne kunstnere til
stor glæde for publikum.
Martin og Ketil
Den 22. maj var der international kagedag i Beboerhuset Oasen i Trigeparken
arrangeret af Helhedsplanen.
Dagens bedste kage blev
kåret af de kagespisende
gæster og her vandt AnnaBjörgs islandske Skyr-kage.
I alt deltog 8 forskellige kvinder fra 8 forskellige lande
med lækre kager, og arrangementet blev besøgt af ca.
60 børn og voksne.
Vinderen (tv) Anna-Björg
På et tidspunkt var det på tale at få
rigtige altaner i stedet for den franske altan, fortæller Heidi og Tim.
Men idéen blev skudt ned, fordi
det betød en huslejeforhøjelse på
500 kr. pr. måned. ”Selvfølgelig
kunne det være dejligt med en
altan, men jeg synes, man skal
passe på med at stille alt for store
krav. Det er jo vigtigt, at beboere
har råd til at bo her på en SU”,
siger Heidi. Det er nemlig muligt
med en husleje på 5.000 kr. inkl.
forbrug for en to-værelses bolig.
En rigtig
to-værelses...
Heidi og Tim bor i afd. 7A som er en ungdomsboligafdeling på Møllevangs Allé fra 1957 med i alt 27 boliger.
Boligerne bærer præg af alderen, men de er store, billige
og ligger helt perfekt.
”Vi ventede i to år på at få boligen,
fordi vi ville have noget der både
var større og billigere, end den private udlejningsbolig vi boede i tidligere”, fortæller Heidi.
Hun er lige kommet hjem fra universitetet, hvor hun læser Ph.d i kemi.
Hun er i gang med syvende år ud af
otte, som uddannelsen tager. Tim,
hendes kæreste er også hjemme.
Han arbejder på en maskinfabrik i
Hasselager.
De har boet fire år i boligen. Temmelig længe set i lyset af at unge i gennemsnit bor 1,5 år i en ungdomsbolig.
Heidi og Tim fortæller, at der er en
del stabile beboere i afd. 7A. Sik-
20
Ringgården Update
kert på grund af de rimeligt store
boliger – f.eks. er to-rumsboligerne
på 61 kvm.
”Ja, det er en rigtig to-værelses,
med en rigtig entré – ikke noget
med at gå direkte ind i stuen som
man gør i mange ungdomsboliger,”
siger Heidi.
Et andet stort plus ved boligen i
afd. 7A er den helt perfekte beliggenhed i forhold til universitet og
indkøbsmuligheder – Kiwi og Rema
1000 ligger nærmest lige uden for
døren og Storcenter Nord lige om
hjørnet.
Hvis Heidi og Tim skal pege på noget
negativt, er det, at der er temmelig
lydt i det mere end 50 år gamle byg-
geri, ligesom boligen bærer præg
af alderen. De benyttede sig dog
af muligheden for at få nyt køkken
umiddelbart efter indflytningen.
Til august vil Heidi og Tim se tilbage
på gode år i afd. 7A, for de har netop
sagt ja til anden bolig. De venter barn
og skrev sig derfor op på AARHUSbolig.dk i håbet om at finde en større bolig inden for et års horisont.
Men så kom tilbuddet om et af Århus
Omegns spritnye rækkehuse i Hasselager – og det tilbud var for godt
at sige nej til.
Så fremover bliver det Tim, som får
kort afstand til arbejde.
lulu
40
års
jubilæum
I sommeren 1973, 16 år gammel, startede Asger Koppel
som bud i Ringgården. Dengang drømte han om at sejle
som maskinmester, men sagde alligevel ja til at blive elev
i 1975. Asger fandt ud af, at
han trivedes med kontakten
til beboerne, så det med mekanikken blev i stedet til en
god hobby.
Mange af Updates læsere har sikkert siddet i den røde stol over for
Asger i udlejningen eller talt med
ham i telefonen. Og oplevet at han
er indlevende og tålmodigt tager sig
den tid, der skal til.
Kontakt med mennesker betyder
meget for Asger. Han mener selv,
med et skævt grin, at det skyldes
han er født i Fiskens tegn.
Men man må sige, at den almene
sektor og Ringgården har markeret
sig kraftigt i ascendanten, som det
hedder inden for astrologien.
Asger er nemlig født og opvokset i
Ekkodalen, Ringgårdens afd. 8.
I 1981 mødte han på et kursus for
boligforeningsansatte Connie, som
arbejder i udlejningen i Østjysk Bolig
– dengang Præstehaven. De blev
gift, fik to børn og har i dag også to
børnebørn.
Connie har netop holdt 35 års jubilæum. Så udover boligforeningsarbejdet har de det til fælles, at de
ikke løber fra pladsen. Men det er nu
ikke boligforeningssnak, der præger
middagsbordet i huset i Sabro.
Fritiden handler om familien og mekanikken. I garagen står Asgers ungdomsdrøm – ti gamle knallerter som
han holder af at skrue i. Han er også
medlem af en veteranknallertklub.
Asger har det fint med at interessen
for mekanik blev til en hobby.
”I de 40 år i Ringgården er der jo
kommet nye udfordringer til, så jobbet udvikler sig hele tiden. Og et
job, hvor man har med mennesker
at gøre, bliver sjældent kedeligt.”
Asger blev fejret ved en reception for
medarbejdere, beboerrepræsentanter,
familie m.m. den 19. juni.
Ringgården Update
21
Udsigter i Ringgården
En smuk solopgang i december lokkede Mads Peter, som
bor i en ungdomsbolig i Det Store Havnehus (afd. 36), op på
højhusets tag med et krus kaffe og kameraet. Her fangede
han denne fantastiske morgenstund med guld i mund...
Udsigten fra
dit vindue
Send et foto af din
udsigt og vind et gavekort
til en biograftur for to.
Måske har du en yndlingsudsigt – ét vindue i din
bolig som beskærer et udsnit af verden, som du
holder særligt meget af at se på. Måske forandrer
det sig med årstiderne og øjeblikkets vejrlig, og
måske en dag flyver en solsort på tværs. Måske
er det en udsigt til skov, vand, marker, udover byens tage, til en smuk have eller til en gade så fuld
af liv, at du slet ikke behøver et fjernsyn for at få
underholdning.
Vi tror, at der rundt om i Ringgårdens boliger er
rigtig mange fantastiske udsigter. Vi håber, at
nogle af vores læsere har lyst til at sende os et
foto pr. mail i en høj opløsning, hvilket er vigtigt,
da billedet skal kunne trykkes. Skriv også dit
navn, hvilken afdeling du bor i og gerne en kort
tekst, der fortæller lidt om din udsigt.
I hvert nummer af Update vil vi bringe 1-2 fotos
af udsigter. De fotos som bringes i bladet honoreres med et gavekort til en biograftur for to.
Send dit foto til:
Mia Løvkvist
[email protected]
Hvis du vil have chancen for at få din udsigt
med i næste nummer af Update, skal vi have
dit billede senest 1. november 2013.
HB ZOOM
Bestyrelseskonferencen er en årligt tilbagevendende
begivenhed, hvor hovedbestyrelsen og den administrative ledelse hiver en hel dag ud af kalenderen for
at have tid til at diskutere aktuelle emner såvel som
målsætninger for fremtiden.
24
Ringgården Update
Facebook?
Skal Ringgården på Facebook – og hvorfor? Kristoffer Okkels,
som bor i afd.1 og er digital chef på et kommunikationsbureau,
holdt et godt oplæg for hovedbestyrelsen og alle medarbejdere. Det skabte en livlig debat, nogle var for og andre imod.
Det blev besluttet at et udvalg skal undersøge fordele, ulemper,
og muligheder.
Ny hjemmeside
Struktur og rettighedsstyring på den nye hjemmeside/intranet
blev præsenteret. Men lanceringen af hjemmesiden er alvorligt forsinket, fordi vores ældgamle serverløsning ikke spiller
sammen med den nye hjemmeside. Der arbejdes lige nu på en
tiltrængt udskiftning af serverne, og når det er sket, går den nye
hjemmeside i luften.
Handlingsplan
Afdelingsrådgiver
Første etape af Ringgårdens visions- og handlingsplan udløber i år. Vi evaluerede de mange projekter, som er sat i gang i
den første fireårs periode. Hvad var godt, og hvad var skidt i
processen. Vi har lært, at vi skal være mere opmærksomme på
ikke at sætte for mange ressourcekrævende skibe i søen på én
gang. Konklusionen blev, at vi arbejder videre med den eksisterende handleplan. I løbet af efteråret sættes gang i en ’ny’
visionsproces, som også vil integrere repræsentantskabet.
Forsøget med en afdelingsrådgiver blev evalueret. Ikke fordi
rådgiveren har været synderligt meget i aktion, men i de
tilfælde, hvor behovet har været der, har det været et positivt
supplement. Det blev besluttet at fortsætte med ordningen og
måske reklamere lidt mere, især i forhold til nye afdelinger.
Kunstfonden
Der blev diskuteret retningslinier for kunstmidlerne:
Kunstværket skal være til gavn og glæde for fællesskabet. Det
må ikke være noget, der i forvejen kan finansieres via konto 115
eller konto 116. Kunstværket kan være mange ting, et vægmaleri, vandkunst, lyskunst, skulptur etc.
Det blev også besluttet, at den vindende afdeling skal være til
stede på repræsentantskabsmødet. Er den ikke det, trækkes
en ny vinder.
75 års jubilæum
Den 26. september 2013 har Boligforeningen 75 års jubilæum.
Dette markeres med en jubilæumsudgave af Update samt en
fest for repræsentantskabet, medarbejdere og særligt indbudte
gæster den 21. september.
annie
Ringgården Update
25
Beboerdemokratiet
er kommet flot fra kaj
I de to havnehuse, afd. 36 og 37 var der pænt fremmøde og
kampvalg om posterne til de to bestyrelser på de stiftende
afdelingsmøder. Positive scenarier i en tid hvor tendsen ellers er, at unge ikke gider beboerdemokratiet.
1. scene: En dag i januar blev der
holdt stiftende afdelingsmøde i afd.
36, Det Store Havnehus. Ca. 33% af
lejemålene var repræsenteret. Ikke
mindre end elleve beboere stillede
op, og da mødets deltagere forinden
havde besluttet, at afdelingsbestyrelsen skulle bestå af syv medlemmer, var der kampvalg.
Kandidaterne stillede sig på rad og
række, fortalte lidt om sig selv, deres ambitioner for afdelingen, og
hvorfor netop de skulle vælges. Det
handlede jo om at skille sig ud, som
især Kevin formåede. ”Jeg er noget
ældre end I andre, 44 år, men det
kan ikke ses, for jeg er marineret i
alkohol.” (red. han er 32). Han blev
da også valgt ind i bestyrelsen.
2. scene: En dag i juni var ca. 45%
af beboerne tilstede på det stiftende
afdelingsmøde i afd. 37, det mindste
af de to huse på havnen. Her valgte
deltagerne, at afdelingsbestyrelsen
skulle bestå af fem medlemmer,
men syv stillede op, så også her var
der kamp om pladserne.
Unge fravælger demokratiet
Det var to møder med engagerede
unge, som viste interesse for at gøre
noget for fællesskabet. Og dette i en
tid hvor der rundt om i boligforeningerne i det ganske land skrives og
tales meget om, at unge fravælger
fællesskabet og beboerdemokratiet.
Også i Ringgården oplever vi, at det
er svært at få unge til at engagere
sig i beboerdemokratiet. Alle ungdomsboligafdelinger, på nær én, har
en afdelingsbestyrelse, men det er
sjældent, vi ser de unge til repræsentantskabsmøder, konferencer,
m.m.
Blandt bestyrelserne i de ’almindelige’ afdelinger er der en stor repræsentation af ældre – og desværre
kun meget få unge.
Hvad skal der ske, når de generationer, der har båret den stærke tradition for det demokratiske arbejde,
’går på pension’? De, der skal følge
efter, har slet ikke den samme tradition for at engagere sig i den slags
opgaver.
Hvorfor beboerdemokrati?
Hvorfor er det overhovedet så vigtigt
med beboerdemokratiet, kan man
spørge? Beboerdemokratiet er et
særkende ved den almene sektor,
og det er der, vi skiller os ud fra de
andre.
Vi bor i et fællesskab, vi betaler i et
fællesskab, og vi råder over ting i
et fællesskab. Så hvorfor ikke være
en del af det fællesskab der træffer
beslutninger om regler, økonomi,
sociale arrangementer m.v. – ja, alle
de ting som er med til at forme det
daglige liv i afdelingen.
Generation fucked up
I debatbogen ’Generation fucked
up’, som ganske vist har nogle år
på bagen, klandrer filosoffen Morten
Albæk sin egen og yngre generationer for at betragte demokratiet som
en naturtilstand.
”I et demokrati er der altid nogen der
sover en demokratisk Tornerosesøvn. De læner sig tilbage, lukker øjnene og lader andre varetage de fælles interesser”, skriver han.
Sådan er det også med beboerdemokratiet. Måske er det på grund af
uvidenhed, at mange tror, at det kan
være hip som hap, om de deltager
eller ej. De ved ikke, hvad de går
glip af, de ved ikke, at de med en indsats kan gøre en hel masse for deres
egen boligafdeling og også for deres
egen personlige udvikling.
Ærgerligt, for der er ingen tvivl om,
at de yngre generationer har et uudnyttet potentiale i forhold til at arbejde med beboerdemokratiet, de er
bedre uddannede, har større netværk
m.m.
I Ringgården tænker vi, at de unge
har potentialet til at bidrage med fornyelse til den lidt gammeldags form
beboerdemokratiet udspiller sig på.
Så vi vil rigtig gerne se mere til de
unge.
Men i første omgang glæder vi os
over, at beboerdemokratiet er kommet så flot fra kaj i de to havnehuse.
lulu
26
Ringgården Update
“
Afd. 36’s afdelingsmøde blev holdt i Storcenter
Nord. Et møde med masser af energi og kampvalg
om syv pladser til afdelingsbestyrelsen.
i et demokrati er der
altid nogen der sover
en ‘demokratisk‘
tornerosesøvn...
27
Ringgården Update
27
Vi havde set boligtypen, men ikke
selve boligen inden indflytningen, så
vi blev vildt glade for den fantastiske
udsigt. Både fra stuen og soveværelset, hvor Bine har sit arbejdsbord, er der udsigt til byen, skoven
og lystbådehavnen.
Den orange skydedør står næsten
altid åben, for så oplever man rummene større end de egentlig er, siger
Bine.
0-energi er både en fordel
for mig og for miljøet
Bine bor sammen med Martin i afd. 37, det mindste af
de to havnehuse. Et dejligt hus med masser af farver indvendigt og gode steder hvor det sociale liv kan udvikles.
”Det er fantastisk at bo på havnen”,
siger Bine, som lige har fået ferie
efter to overståede eksamener.
”Vi bor tæt på byen, men alligevel
dejligt afsides, det tager ikke meget
mere end fem minutter på cykel til
Uni, og så er der skoven til løbeture
og stranden lige ved.”
Bine, der kommer fra Vejle, flyttede
til Aarhus i september for at begynde på jurastudiet. Hendes første bolig i Aarhus var et lejet værelse i en
to-rumsbolig. Det gav hun næsten
det samme for som lejligheden på
havnen.
15. marts, da der var store indflytningsdag i havnehuset, flyttede Bine
ind sammen med sin kæreste, Martin,
som også er fra Vejle. Han er elev
i en herretøjsforretning. Selv om
lejligheden er lille, synes de, at den
var nem at indrette. De har det okay
med den orange væg i boligen, som
der vist nok skrives en del om på afdelingens facebookside.
”Det er i det hele taget rigtigt fedt
med de mange farver indvendigt i
huset, synes Bine. ”Og dejligt at
man møder andre beboere, når man
skal til og fra sin bolig – man kan se,
at der sker noget, og man føler sig
ikke isoleret”, tilføjer hun.
Hun og Martin bruger gerne tagterrassen, hvor de også møder andre
beboere, men endnu kender de ikke så mange. Men det skal nok komme. Indtil videre lærer de hinanden
lidt at kende via Facebook.
Bine stillede op til afdelingsbestyrelsen, fordi hun gerne vil have indflydelse og synes, at hun er god til at
sætte ting i gang. Hun er glad for,
at hun blev valgt ind og skal til det
første møde i den nyvalgte bestyrelse i aften.
”Det er sejt, at huset er et 0-energi
hus – fedt med solcellerne på taget.
Dejligt at bo sådan et sted, det gavner jo både en selv, når regninger
skal betales, og miljøet”, siger hun
begejstret. Sidst, men ikke mindst,
er det en god husleje, hvor man har
råd til at bo på SU, uden at skulle
arbejde ved siden af. Det synes Bine
ikke der er tid til.
Forleden talte hun med en nabo fra
Marina House, hvor de vist nok giver
11.000 kr. for en to-rumsbolig.
”Ja, det er rart at vide, at Ringgården ikke skal tjene penge på at leje
boligerne ud til os,” siger Bine, der
har svært ved at pege på noget
negativt.
lulu
28
Ringgården Update
Atriet i afd. 37
Løst og fast om året
repræsentantskabsmøde
En ny afdeling i Lisbjerg på bedding, tre afdelinger gik glip
af 40.000 kr. fra Kunstfonden, en 25-års jubilar blev hyldet
og en dronning abdicerede som i Holland m.m.
To fluer med ét smæk, repræsentanterne var inviteret til et oplæg om
forsikringer inden selve repræsentantskabsmødet den 30. maj 2013.
Kan der spares penge?
Vores forsikringsmægler gennemgik
samtlige afdelingers skadesforløb,
hvad er det for en type skader, hvordan kan man forebygge m.m. Og
kan der spares penge på afdelingernes forsikring ved at indføre en selvrisiko. Han opfordrede repræsentanterne til at diskutere spørgsmålet
hjemme i afdelingen.
Renoveringer og nybyggeri
Så var der sceneskift. Formanden
Christian Mariegaard indledte sin
mundtlige beretning i det store perspektiv – nemlig med den boligaftale
som blev indgået på Christiansborg
i foråret. Her blev Landsbyggefondens renoveringsramme for 2013
forhøjet, og det kommer afd. 20 og
21 til gode.
Fra landspolitik til lokalpolitik og den
nye bydel i Lisbjerg, som blev ved-
30
Ringgården Update
taget for år tilbage. Finanskrisen har
hidtil sat en stopper for planen, men
nu sker der noget. Ringgårdens afd.
38 med ca. 45 familieboliger bliver
en af de første bebyggelser i den nye
bydel.
Et nyt hoved...
Både formanden og to bestyrelsesmedlemmer var på valg, og alle tre
blev genvalgt – efter kampvalg om
de to bestyrelsesposter.
Efterfølgende har alle medarbejderne holdt møde, for at vælge medarbejdernes repræsentant i hovedbestyrelsen. Efter kampvalg om posten blev Inspektør Bjarke Mortensen
valgt som ny repræsentant. Så bestyrelsen får et nyt hoved.
Fjerde gang...
Fremmødet på repræsentantskabsmødet var bestemt ikke imponerende
– 55 ud af 116 repræsentanter deltog. Det fik konsekvenser for nogle
afdelinger, da der traditionen tro skulle trækkes lod om midler fra Kunstfonden. Som noget nyt har besty-
relsen truffet dén beslutning, at kun
afdelinger, der er repræsenteret på
mødet, kan vinde lodtrækningen om
40.000 kr. Revisoren måtte trække
fire kuverter, før den indeholdt et afdelingsnummer, der var tilstede.
Det blev et tillykke til afd. 35 i Lærkehaven, mens afdelingerne 7B, 28 og
26 gik glip af de 40.000 kr.
En dronning abdicerer
Der var blomster til næstformand
Preben Karlson for trofast deltagelse
i repræsentantskabet i 25 år. Tillykke
eller snarere tak til Preben.
Aftenens dramatiske afslutning leverede Else Jacobsen, en anden trofast
repræsentant gennem mange år, formand i afd. 4.
Hun indtog talerstolen og proklamerede. ”Ja, nu gør jeg som dronningen i Holland, jeg abdicerer.”
Hun har efterfølgende fået en buket,
og så håber vi der dukker en kronprins op på afd. 4’s afdelingsmøde
til september.
lulu
Læs referatet fra mødet samt den skriftlige
beretning på www.bf-ringgaarden.dk
Antal lejemål 2008
2009 2010
2011
2011%
2012
2012%
Navn
Flyttestatistik 2012
Afd. 1
Tage Hansens Gade m.fl. 142
35
28
61
5236
4230
Afd. 2
Viborgvej m.fl.
5496912 22 9 17
Afd. 3
Kaserneboulevarden
32
4
1
2
3 9
2 6
Afd. 4
Silkeborgvej
48763 7 15 8 16
Afd. 5
Paludan Müllers Vej m.fl. 216
34
28
21
2612
2411
Afd. 6
Paludan Müllers Vej m.fl.
164
30
22
17
39
24
39
24
Afd. 8
Fuglesangs Allé m.fl.
358
55
52
36
6117
5716
Afd. 9
Bildbjergparken og Byvangen m.fl. 90
8
7
6
5
6
7
8
Afd. 9A
Mandalsvej m.fl.
8
0
1
1
113
113
Afd. 9B
Bodøvej
571213 8 12 21 10 18
Afd. 9C
Bygvangen og Hirsevangen m.fl.
6
0
0
0
0 0
0 0
Afd. 9D
Bodøvej
11002 0 0 0 0
Afd. 10
Paludan Müllers Vej
54
6
3
7
1018
611
Afd. 11
Skovvangsvej
143191414 20 14 21 15
Afd.12
Stendalsvej
86
8
17
14
1315
1416
Afd. 14
Engvangen
5000 0 0 1 20
Afd. 14A
Oldager og Kærløkken
6
0
0
0
0 0
117
Afd. 14B
Hedeskovvej
21121 2 9 5 23
Afd. 14C
Lystruplund
113
17
10
7
9 8
8 7
Afd. 15
Holmeparken
901010 9 10 11 17 19
Afd. 15A
Holme Byvej
45
7
8
10
923
923
Afd. 17
Rundhøj
96 819 910 1015 16
Afd. 18
Frydenlund
201
35
23
30
2512
3819
Afd. 19
Trigeparken
281686155 59 21 45 16
Afd. 20
Trigeparken
190
57
55
49
4121
2815
Afd. 21
Herredsvang
232556554 46 20 35 15
Afd. 22
Dr. Margrethes Vej
29
1
4
3
310
621
Afd. 23 Solbærhaven og Kirsebærhaven
63
5
7
4
7
11
14
22
Afd. 24
Præsteager
25
9
6
7
520
416
Afd. 26
Bjørnholt
92201716 16 17 27 29
Afd. 28
Ellebrinken
61
17
17
14
1220
1219
Afd. 29
Økohuset
3811 514 11 28 6 16
Afd. 30
Hjortshøj
26
2
0
2
312
2 8
Afd. 31
Casa Nova
35565 3 9 8 23
Afd. 32
Skejbyparken
24
0
0
0
2 8
938
Afd. 33
Lærkehaven
50101523 16 32 12 24
Afd. 34
Lærkehaven
40
0
0
2
1128
1333
Afd. 35
Lærkehaven
32001 7 22 9 28
I alt 3304 565 528 516 568 564
* Afd. 1 genhusning samt alm. opsigelser
Ungdomsboliger
Navn
Antal lejemål 2008
2009 2010
2011
2011%
2012
2012%
Afd. 4
Silkeborgvej 10
7
0
3
6
60
2
20
Afd. 6
Paludan Müllers Vej m.fl.
38
16
18
14
12 32
1642
Afd. 7
Gustav Wieds Vej 31-35
51
24
23
23
28
55
20
39
Afd.
7A Møllevangs Allé 145-149
27
13
11
7
9
33
11
41
Afd. 7B Willemoesgade 82-86
36
15
13
12
12
33
11
31
Afd. 8
Fuglesangs Allé m.fl
7
0
0
0
0 0
0 0
Afd.
15A Holme Byvej
4
3
2
3
1
25
2
50
Afd. 22
Dr. Margrethes Vej
4
4
0
3
3 75
250
Afd.
23 Solbærhaven og Kirsebærhaven
10
6
6
4
9
90
8
80
Afd. 24
Præsteager
5
0
5
2
4 80
120
Afd.
25 Præsteager
18
17
15
11
10
56
7
39
Afd. 26
Bjørnholt
Afd. 27
Skelagervej
Afd. 32
Skejbyparken
Afd. 36 Havnen I
8
1
4
5
7 88
338
2812 19138
2910 36
4
0
0
0
0 0
0 0
99
0
0
0
0
0
1
1
I
alt 349
118
116 100 109
94
Det var
for 25 år siden at...
man i beboerbladet ‘Mellem Naboer’ kunne læse:
Første spadestik til den ny administrationsbygning blev taget af foreningens formand Leif
Thomsen, og der blev samme år holdt rejsegilde.
Århus Byråd har afslået Ringgårdens ansøgning
om dækning af et beløb på kr. 377.000,- i sagen
om det ”grønne vand” i Lystruplund.
Boligforeningens navn ændres – for ikke at blive
forvekslet med Privat Andelsforening – fra Andelsboligforeningen Ringgården til Boligforeningen Ringgården.
Den nye boligminister – Flemming Kofoed Svendsen – har vist smidighed, samarbejdsvilje og social ansvarlighed. Det betyder en klar forbedring
af forholdet mellem Boligministeriet og Boligselskabernes Landsforening.
Ringgården kan fejre 50 års jubilæum.
Ringgården har nu 22 værelser, 53 et-rumsboliger
og 61 to-rumsboliger for unge under uddannelse.
Boligselskabernes Landsforening foreslår loftet
over boligydelsen forhøjet, for at sikre økonomisk
vanskeligt stillede pensionister mulighed for at
flytte i ældrebolig.
Boligselskabernes Landsforening arrangerer uddannelse for ansatte som udfører administrativt
arbejde. Undervisningen omfatter boligpolitik –
stat og samfund – organisation samt boligøkonomi.
En beboer fra afd. 8 gør opmærksom på, at det
ville være en god og hjertevarm investering at få
kunst i afdelingerne.
Beboerhusene på Bodøvej og i Lystruplund blev
indviet.