Voxpop - Boligforeningen Ringgården

Ringgården
Update
December 2013 # 108
Skizofreni med humor
Og vinderen er Vulkanen
beboerbesøg i afd. 28
Aarhus Kommunes Arkitekturpris
Grønt er godt for øjnene
besøg i den tyske bydel Vauban
“
Ringgårdens står for
den første bebyggelse i den nye bydel
på Lisbjerg Bakke...
Christian Mariegaard
formand i Boligforeningen Ringgården
Indhold
Interview
Lokale kræfter skal på banen i Møllevangen
Og vindernavnet blev Vulkanen
En hel ny bydel er planlagt til at skyde op i Lisbjerg i de kommende år.
Og Ringgården står for opførelsen af
den første bebyggelse, og vil dermed
være med til at definere bymiljøvisionerne for hele den nye bydel.
Der bliver tale om 40-45 attraktive
boliger på Lisbjerg Bakke på sydskråningen tæt på det eksisterende landsbymiljø.
Den nye bydel i Lisbjerg
For nogle år siden vedtog Aarhus byråd, at der skal bygges en hel ny bydel i Lisbjerg. Planen er en blandet
bebyggelse, der også skal rumme almene boliger samt en bred vifte af
erhvervsvirksomheder, offentlig service og handel.
Lisbjergområdet er uden sammenligning det vigtigste byudviklingsområde i Aarhus Kommune i de næste mange år, og vil fuldt udbygget
komme til at huse op mod 25.000
indbyggere.
Ambitionerne for den nye bydel er
fra kommunens side tårnhøje. Det er
tanken, at hele bydelen skal opføres
efter bæredygtige principper i bred
forstand, herunder fysisk/miljømæssig og social/kulturelbæredygtighed.
Desuden bliver den nye bydel let tilgængelig i kraft af den nye nærbane.
Områdets natur- og landskabsmæssige kvaliteter skal fastholdes i forbindelse med byudviklingen, idet der
bevidst arbejdes med grønne kiler,
skov og søer til regnvandsopsamling.
Ringgården var allerede i 2005/2006
på banen med planerne om et avanceret højhusprojekt sammen med
AAB. Projekt ”høje ambitioner” var
planlagt til at bestå af to højhuse med
100 boliger i hver. Men finanskrisen
satte en brat stopper for byudviklingsplanen, og indtil nu er der stort set
intet sket i Lisbjerg. Men nu vil kommunen have gang i Lisbjerg.
der kan dække en stor del af de kommende beboeres samlede energibehov.
For at realisere denne målsætning
har vi indbudt til en totalentreprisekonkurrence, og fire teams, bestående af entreprenører, arkitekter og
ingeniører, har i slutningen af november alle afleveret deres bud på et projektforslag.
Inden årets udgang har vi fundet en
vinder af konkurrencen, og i begyndelsen af det nye år vil såvel vinderprojektet samt de øvrige projekter
være tilgængelig på hjemmesiden
www.bf-ringgaarden.dk.
For at fremme denne tankegang skal
der anvendes ikke miljø-eller sundhedsfarlige materialer, og materialer,
der i videst mulig omfang kan indgå
i fødekæden til nye materialer, når de
engang skal udskiftes (Cradle to
Cradle tænkning). Desuden bliver der
tale om en plusenergibebyggelse,
Miljøhistorie – nye vinduer i Præsteager
Julekonkurrence
Beboerbesøg
Hvem bor her? TV2oj kom forbi afd. 1
Og vinderen blev Vulkanen
Ringgårdens nomineringer og priser gennem årene
Udsigten fra mit vindue
Plusenergi
Ringgårdens målsætning med denne bebyggelse er maksimal satsning
på arkitektur samt sunde og funktionelle boliger. Bebyggelsen skal samtidig have mindst mulig miljøbelastning under såvel opførelse som drift
og vedligehold.
Voxpop
Redaktionen vil sige tak for året der
er gået og samtidig benytte lejligheden til at ønske alle vore læsere
glædelig jul og et godt nytår.
Opslagstavlen
Råderetshistorie
Tjek dit toilet ikke løber
HB Zoom
Det er vigtigt, at afd. bestyrelserne deltager i kurser
Studietur til Sydtyskland
Kort Nyt
?
Voxpop
04
06
08
09
10
12
14
17
18
20
22
24
26
29
30
32
34
39
Redskaber
Afdelingsmøde
En vigtig spiller
på det boligsociale område
Bertil Mahs blev ansat som leder af
det Boligsociale Fællessekretariat
for et år siden. Alle de aarhusianske
boligorganisationer står bag Fællessekretariatet, der indgår som en væsentlig spiller på det boligsociale område. Fællessekretariatet har netop
fået bevilliget 5,2 mio. fra kommunen
og 2 mio. fra boligorganisationer til at
fortsætte arbejdet de næste fire år.
Lige nu udarbejdes nye boligsociale helhedsplaner i en række
boligområder i Aarhus – heraf også i flere af Ringgårdens afdelinger. Update har talt med Bertil Mahs, der som leder af
Det Boligsociale Fællessekretariat, har fingrene i de fleste.
Interview
Med de boligsociale helhedsplaner,
som typisk strækker sig over fire år,
tilføres mange penge til at forbedre
boligmiljøet i de udsatte boligområder. Bertil forklarer, at økonomien i
en helhedsplan er skruet sammen,
så Landsbyggefonden støtter med
75%, mens kommunen og boligorganisationen og/eller boligafdelingen
tilsammen bidrager med de sidste
25%.
Noget der batter
”Landsbyggefondens støtte batter
altså virkelig økonomisk og giver mulighed for at gøre noget ude i boligområderne,” siger Bertil. Men man
får ikke bare lige en helhedsplan.
Det Boligsociale Fællessekretariat,
som er alle aarhusianske boligorganisationers fællessekretariat, tilbyder
derfor assistance, både når der skal
ansøges om, og når der skal udarbejdes boligsociale helhedsplaner.
Først skal der laves en prækvalifikation til Landsbyggefonden. Får man
positivt feedback på denne, kan man
gå i gang med selve helhedsplanen.
Indsatser dikteres ovenfra
Rammerne for hvilke indsatsområder der skal indgå i helhedsplanen,
kommer faktisk helt oppefra.
”Når beskæftigelse er et af regeringens fokusområder, så indgår beskæf-
4
Ringgården Update
tigelse også naturligt som indsatsområde i helhedsplanerne for de
udsatte boligområder,” siger Bertil.
Det samme gælder forebyggende
arbejde for børn og unge, udsatte
grupper, sundhed, frivillighedsområdet m.m.
Indsatserne varierer fra sted til sted,
naturligvis afhængigt af de udfordringer der er i det enkelte område.
Holder øje med udviklingen
Fællessekretariatet har et redskab til
at holde øje med udviklingen i de aarhusianske boligområder og dermed
hvilke aktuelle udfordringer, der er i
det enkelte boligområde.
Redskabet hedder BoSocData, et
datasystem, som er udviklet i samarbejde mellem aarhusianske boligorganisationer, Fællessekretariatet
og Aarhus Kommune.
BoSocData rummer en række nøgletal på alder, køn, etnicitet, arbejdsmarkedstilknytning, udsatte børn og
unge og uddannelse. Herudover indgår data fra boligorganisationerne
omkring hærværk, udsættelser og
fraflytning.
Herved har fællessekretariatet og boligorganisationerne et godt udgangspunkt, når der skal tages stilling til,
hvilke indsatser der skal indgå i helhedsplanerne.
Skarpere fokus
En menneskelig forskel
”I modsætning til de nuværende helhedsplaner, som er ved at blive afsluttet rundt om i boligområderne,
har de nye helhedsplaner skarpere
fokus på samfundsorienterede indsatser”, forklarer Bertil.
Landsbyggefondens midler er ikke
længere tiltænkt udflugter og enkeltstående aktiviteter – der skal være et
tydeligt og klart boligsocialt sigte.
Man kan sige, at de nye boligsociale
helhedsplaner skal supplere det arbejde stat og kommune gør for at løfte samfundsmæssige problemer, eksempelvis i forhold til beskæftigelse,
ungdomskriminalitet, udsatte børn,
unge og familier m.m.
Bertil tror, de fremskudte indsatser
kommer til at betyde en menneskelig
forskel, fordi det bliver kommunale
medarbejdere, som lærer både området og beboerne at kende.
Han peger på, at beboere i de udsatte områder måske føler, at der er langt
ind til socialforvaltningen eller jobcenteret. De oplever mange forskellige sagsbehandlere, en meget begrænset åbningstid og måske føler
de sig mest af alt som et cpr-nummer.
”Jeg tror, at det, at komme ud hvor
menneskene er – ikke kun i forhold
til beskæftigelse, men også i forhold
til forebyggende indsatser for børn
og unge – vil medvirke til en mere positiv oplevelse af det offentlige system,” siger Bertil.
Aftaler med kommunen
Bertil mener, at det er samarbejdet
mellem det ’normale system’ og den
boligsociale helhedsplan, som kan
gøre en forskel.
Han fortæller, at Fællessekretariatet
bl.a. har forhandlet gode aftaler på
plads med kommunen omkring en
fremskudt indsats på beskæftigelsesområdet.
Kommunen ansætter jobkonsulenter,
som får deres daglige arbejdsplads
ude i boligområdet. Samtidig har de
adgang til det normale kommunale
system, hvilket de boligsociale medarbejdere ikke har.
“
Status på Ringgårdens helhedsplaner
Lige nu arbejdes der på boligsociale helhedsplaner i tre boligområder
i Ringgården: Frydenlund, Herredsvang og Trigeparken. I de to førstnævnte, hvor der samarbejdes med andre boligorganisationer, går man
pr. 1. januar 2014 i gang med nye helhedsplaner. Trigeparken forventes først at starte på ny helhedsplan den 1. april 2014. I Rundhøj og
Møllevangen, har man fået afslag på nye helhedsplaner, hvilket man
kan sige er både godt og skidt. Godt fordi boligområderne er blevet
socialt bæredygtige, skidt fordi man i områderne naturligt bekymrer
sig om den fremtidige udvikling. Læs mere om Møllevangen på næste
side. Herudover er Bertil og hans medarbejdere på Fællessekretariatet
lige nu involveret i at få helhedsplanerne for Gellerup-Toveshøj og
Vandtårnsomområdet på plads.
Han slår fast, at det ikke er de boligsociale medarbejdere, der skal lege
jobkonsulenter og få folk i arbejde.
Det har de ikke bemyndigelse til. De
skal stå for gode sunde aktiviteter,
som får folk uden for dørene og er
med til at skabe tryghed i området.
”Det er i samarbejdet mellem de mange parter, de boligsociale medarbejdere, beboerdemokrater og beboere,
institutioner i området og kommunen,
at den gode helhedsplan bliver til,”
slutter Bertil.
lulu
Ringgården Update
5
Lokale kræfter
skal på banen i Møllevangen
Det går godt i Møllevangen – så godt at man fra 1. januar 2014
ikke længere får støtte fra Landsbyggefonden til det boligsociale arbejde.
”...der er ikke nogen objektiv grund
til, at Møllevangen skal have en bevilling, da kvarteret er socialt bæredygtigt.”
Sådan lød begrundelsen, da Møllevangen fik afslag på ansøgningen til
Landsbyggefonden om midler til det
boligsociale arbejde.
”Bøllevangen” nu velfungerende
”Det skal vi ikke begræde – det skal
vi være stolte over” siger Søren Høgsberg, som har været boligsocial medarbejder i Møllevangen siden 1998.
Møllevangen blev i en årrække kaldt
for ”Bøllevangen”, men de mange
indsatser der er gennemført i området, har båret frugt, og Møllevangen
er i dag et velfungerende kvarter.
Møllevangen gik tidligere på året sammen med et par af de andre bebyggelser Charlottehøj og Frydenlund
om en samlet ansøgning til Landsbyggefonden. Det gjorde man i erkendelse af, at det var problematisk
at hente en bevilling alene til Møllevangen. Ved at slå sig sammen med
Frydenlund, som har de største udfordringer i området, håbede man
på, at der fortsat ville være mulighed
for at holde et skarpt øje med Møllevangen.
Men det lykkedes desværre ikke helt
– Frydenlund fik tilskud – men ikke
Møllevangen.
6
Ringgården Update
Det vil få konsekvenser
Nogle beboere udtrykker, at de er
kede af, at de ikke længere får penge fra Landsbyggefonden. De er bekymrede for den fremtidige udvikling
i kvarteret.
”Søren gør et stort stykke arbejde
for de unge mennesker i området, og
de kan kontakte ham døgnet rundt,”
siger en mor, som er urolig over, at
Søren stopper med at arbejde på
byggelegepladsen.
Søren er da også bekymret for konsekvenserne. Han peger især på det
arbejde, som ikke er så særligt synligt, men som hjælper kvarteret i den
rigtige retning: det tætte samarbejde han har haft med skole, institutioner og politi i forhold til kvarterets udsatte unge.
Han peger også på, at klubben for
udsatte voksne givetvis vil lukke
pga. økonomi.
Men han håber, at nogle af hans opgaver fremover vil blive varetaget
af skole, klub, socialforvaltningen,
viceværter, boligorganisationerne,
og i sidste ende af beboerne selv.
man fortsat gøre. Det svarer til ca.
250.000 kr. årligt, og for de penge
vil man fortsat kunne aflønne en
flex-ansat.
Det betyder, at huset ved byggelegepladsen i Møllevangen stadig
kan være åbent i et vist omfang. Det
betyder også, at der vil være opsyn
med byggelegepladsen en del af dagen og mulighed for at komme ind
og få en snak med den ansatte.
Der vil også fortsat være mulighed
for at holde høstfest, fastelavn, sommerudflugt, og måske er der penge
nok til lidt kaninhold.
Ja, forhåbentlig vil de lokale kræfter
stå sammen og ved fælles hjælp få
denne gode udvikling i Møllevangen
til at fortsætte.
heidi, formand
i afd. 10 Møllevangen
Byggeren vil overleve
Pengene kommer fremover alene
fra beboerne i området. De mange
boligafdelinger i Møllevangen betaler ca. 250 kr. pr lejemål, og det vil
Ringgården Update
7
?
Og vinderen blev
Vulkanen...
Voxpop
Trigeparkens boligsociale helhedsplan, som blev påbegyndt i 2009, tilbyder en række aktiviteter til beboerne. Da helhedsplanen nærmer sig afslutningen, synes vi det er oplagt at spørge fire beboere, hvilke aktiviteter de
har deltaget i, og hvad det har betydet for dem.
Bill Sandberg, afdeling 19
Jeg har lige været på kursus og er arbejdssøgende, så jeg bruger Finn i Jobcaféen
rigtig meget. Min kone, vores to små børn
og jeg har været med på børneudflugten
til Djurs Sommerland, til fastelavn, Sankt
Hans fest og kagekonkurrencen.
Og så prøvede vi også sundhedscaféen
her i sommer, da den var rundt i Trigeparken. De tilbød måling af blodtryk og sådan
noget. Jobcafeen var også med rundt.
Vi er rigtig glade for alle de muligheder, der
er her, og vil gerne have at det forsætter.
Anna Björg Samuelsdottir, afdeling 20
Jeg bruger især de forskellige motionstilbud
bl.a. zumba, løbe- og cykeltræning og
gåklubben (stavgang). Jeg kommer også
en del i Kvindeklubben. I Sundhedscafeen
har jeg fået gode ideer til kostomlægning.
De sidste par år har været lidt svære pga.
Fra venstre: Maria Tyndeskov, Palle Jørgensen og Julie som var stand-in for sin kæreste Mads.
skilsmisse og flytning, og så er jeg blevet
ledig for nylig. Jeg bruger jobcaféen for at
finde et nyt job, og har også en aftale om
økonomisk rådgivning. Her i sommer deltog jeg i den store internationale bagedag
med en islandsk skyr ostekage.
Karí Østerø, afdeling 19
Havnens til dato mindste ungdomsboligbyggeri har for nylig fået sit nye
navn, Vulkanen. Dermed står huset
ikke blot størrelsesmæssigt i slående
kontrast til en af nabogiganterne med
det kuldevækkende navn Isbjerget.
Det ildspruttende navn har beboerne selv fundet på.
Ligesom hos sin storebror i afd. 36 fik
beboerne i afd. 37 også muligheden
for at komme med deres personlige
bud på et navn til afdelingen. Dette
skete igennem en udskrevet navnekonkurrence, hvor resultatet blev 20
gode forslag. Men der var ét forslag,
der sprang dommerkomiteen i øjnene – nemlig Vulkanen.
8
Ringgården Update
Det var der hele tre beboere, der havde foreslået, og alle havde gode og
fantasifulde begrundelser.
”Følelsen af at stå i en vulkans midte
omgivet af de varme farver når man
kigger op og kan skimte himlen gennem krateret. På afstand ligner huset også en lille vulkan i udbrud, når
solen rammer de gyldne farver på terrasserne. Desuden passer det godt
til Isbjerget, som også sender referencer til elementerne.”
Dommerkomiteen valgte at præmiere dem alle og trække lod om 1.
præmien, som var en iPad. Vinderen blev Maria Tyndeskov, mens
den delte 2. plads gik til Mads Aastrup og Lauge Hjertmann, der hver
fik to biografbilletter.
3. pladsen gik til Nanna Christensen,
som fik to flasker vin for forslaget
Løchtehuset. Hun valgte navnet pga.
gadenavnet og fordi huset og farverne minder om en stor lanterne.
På husets tagterrasse, med udsigt
over lystbådehavnen, overrakte direktør Palle Jørgensen gaverne til de
heldige vindere.
Karina
Både min kone og jeg læser, så jeg har brugt
jobcafeen omkring deltidsjob. Jeg er i bestyrelsen for bokseklubben, og er med i
Mandeklubben – eller Mandemad. Den er
for mænd i alle aldre – og vi vil gerne have
flere med. Vi hygger os med at lave maden
og spise den. I sommer var der et fint arrangement på plænen herude med bl.a.
skakklubben, bokseklubben, sundhedscafeen, grønlandsk kaffemik mm. Min kone
vil gerne med til julemarked. Hun strikker
benvarmere, og der skal laves julegodter.
Kasia Major, afdeling 20
Jeg har boet her i ca. 4 år – kommer oprindelig fra Polen. Kvindeklubben giver mig et
godt netværk. Der er plads til alle uanset
nationalitet, og vi laver en masse. Jeg har
også været i sundhedscafeen, hvor jeg blev
spurgt, om jeg ville være zumbainstruktør.
Dengang var jeg ikke klar, men det er jeg
nu, hvis de spørger. Min kæreste og jeg går
til fællesspisning i Oasen – det er hyggeligt
og ikke så dyrt. Og så har jeg brugt Finn i
Jobcafeen en del. Her kan jeg få svar på en
masse spørgsmål.
Ringgården Update
9
Bedre boliger at bo i
og en mindre varmeregning
Jette blev noget bekymret, første
gang hun oplevede dug på ydersiden af de sydvendte vinduer.
Heldigvis sker det ikke så tit, for
hun holder meget af den fantastiske udsigt til Aarhus Bugten,
Lystrup Engsø og byen.
Vinduerne i afd. 24 Præsteager trængte til udskiftning.
Beboerne valgte A-mærkede vinduespartier, som har
vist sig at være en win-win løsning.
Efter den lange kolde vinter i 20102011 modtog afdelingsbestyrelsen i
afd. 24, Præsteager, adskillige henvendelser fra beboere, som klagede
over vinduerne. Dels på grund af fugt
og mug omkring vinduerne, dels på
grund af voldsomt kuldenedslag der
føltes som træk – især hvis man sad
i karnappen.
Og de fleste af beboerne i Præsteager, der ligger højt på Lisbjergbakken, har netop en stol placeret i karnappen, hvor de kan sidde og nyde
den fantastiske udsigt over Lystrup
Engsø og Aarhus Bugten.
Flere ønsker til de nye vinduer
Vinduerne, som er de oprindelige fra
1990, burde ret beset kunne have
holdt 10 år længere. Men et er bereg-
10
Ringgården Update
ninger og forventninger, noget andet
virkeligheden.
Vinduesproblemerne blev taget op
på afdelingsmødet i 2011, hvor afdelingsbestyrelsen fik bred opbakning til at indhente tilbud om nye
vinduer og havedøre.
Der var flere ønsker til nye vinduer,
fortæller Bjarke Mortensen, som er
inspektør i Ringgården.
De nye vinduer skulle så vidt muligt
ligne de eksisterende, for ikke at ændre afdelingens flotte arkitektur, som
ikke uden grund blev præmieret af
Aarhus Kommune i 1990.
Der var også ønsker om flere oplukkelige vinduer, for at kunne lufte
bedre ud i boligerne.
”Sidst, men ikke mindst, var det oplagt at opgradere vinduesparterne
Dug på ydersiden af ruden er
faktisk et tegn på lavenergirudens effektivitet – hvor godt de
holder varmen inde og kulden
ude. Der opstår typisk dug i april
og september, når der er kolde
nætter. Rudens yderside køles
ned om natten, og når temperaturen stiger om morgenen, bliver luften hurtigere varmere end
ruden, og så opstår der dug.
Den forsvinder, når solen varmer
ruden op.
til energivinduer. De isolerer bedre,
giver besparelser på beboernes varmeregning – og så er de til gavn for
miljøet, ” forklarer Bjarke.
Danmark går forrest
I samarbejde med inspektøren fandt
man frem til et Velfac vindue med
træ indvendigt og alu udvendigt.
”Det er et A-mærket energivindue,
som ligner de oprindelige, så man
faktisk ikke kan se forskel på før og
nu,” siger Bjarke.
Danmark har faktisk som det eneste
land i EU vedtaget at energimærke
vinduer.
Vinduer skal som minimum være Cmærkede, når man skifter vinduer
eller bygger nyt, et krav som er skrevet ind i Bygningsreglementet.
Baggrunden for at den danske regering har besluttet sig for at gå forrest med energimærkning af vinduer, at helt op til 7% af vores samlede energiforbrug ryger direkte ud
af utætte og dårligt isolerede vinduer. Hvis man vælger A-mærkede vinduer, kan dette tal blive et stort flot
nul.
Mindre varmeregning
Som en udløber af den endelige beslutning på et ekstraordinært afdelingsmøde i foråret 2012, blev der
på baggrund af de indhentede tilbud
beregnet, hvor meget beboerne ville spare på varmen i forhold til den
huslejeforhøjelse, som de nye vinduer ville medføre. Ex. vil en bolig på
69 kvm. kunne spare ca. 1100 kr.
om året på varmen mod en huslejeforhøjelse på 212 kr. om måneden.
Altså betaler besparelsen på varmen
knapt halvdelen af udgiften til de nye
vinduer.
Forslaget blev vedtaget med stort
flertal, og vinduerne i Præsteager
blev udskiftet i sommeren 2012.
Nok var Jette klar over, at den udvendige dug givetvis hang samme med,
de energieffektive vinduer. Men hun
var hun bekymret over at miste sin
fantastiske panoramaudsigt mod tre
verdenshjørner. Heldigvis sker det ikke så ofte, og duggen forsvinder, så
snart solen får magt, fortæller hun.
Langt bedre at bo her
Jette synes, ligesom inspektøren
Bjarke, at det var en rigtig god beslutning med den valgte vinduesløsning
– en ren win-win. Boligerne er blevet
meget bedre at bo i, og tilsammen
sparer afdelingens beboerne 54.000
kWh varme pr. år.
Jette, som bor i en af gavlene mod
syd, fortæller, at det er meget lettere
at opvarme boligen nu, ligesom hun
heller ikke længere oplever træk.
”Lejligheden er helt klar bedre at bo
i nu. Men jeg må indrømme, at jeg
blev overrasket og bekymret, første
gang jeg oplevede dug på ydersiden
af de nye sydvendte vinduer,” fortæller hun.
Du kan læse mere om energimærkningen på www.energiruder.dk
lulu
Ringgården Update
11
Julekonkurrence
find 5 nisser
KLIP
Sæt ring om de 5 nisser der
gemmer sig på tegningen
Du kan klippe tegningen ud og sende den pr. post,
eller du kan scanne tegningen og sende den pr. mail
senest den 7. januar 2013.
Mail:
Vind
[email protected]
Post:
Boligforeningen
Ringgården
Dybedalen 1A,
8210 Aarhus V.
HUSK!
Adresse:
Navn:
At skrive dit navn
og adresse på
tegningen.
1. præmie:
Et gavekort der gælder for 2
personer til biografen, inkl.
popcorn og sodavand
2. præmie:
3 flasker vin
3. præmie:
1 æske chololade
Skizofreni med humor
– Livet er som en stjerne, der er en vej til os alle
Sådan lyder titlen på filmen, der skildrer Hanne Nedbos liv, som
psykisk syg og hvordan hun har kæmpet sig vej ud af en psykose
ved hjælp af humor.
Beboerbesøg
Hanne Nedbo bor i Ringgårdens afdeling 28 i Lystrup, hvor hun dagligt
tilbringer meget af sin tid foran sit
husalter, som hun kalder sit skrivebord med hendes computer og printer. Hanne er en kvinde med fuld fart
på og med rigtig mange jern i ilden.
Hanne har altid elsket at skrive og
tegne, og er nu aktiv med alt lige fra
satiriske revytekster til filmatisering
af flere af hendes musicals. Sådan
har det dog ikke altid været.
Indlagt og fejlmedicineret
Hanne har diagnosen skizofreni, ikke af den type der ser og hører stemmer, men hun var været dybt psykotisk i perioder af sit liv. I 1997 blev
hun indlagt på Psykiatrisk Hospital
i Risskov, hvor hun i første omgang
udskrev sig selv efter et par måneder, da hun ikke kunne holde ud at
være der. Det resulterede dog i en
genindlæggelse ganske kort tid efter.
Efter 3 måneders indlæggelse blev
Hanne udskrevet og har ikke været
der siden. Selvom Hanne nu var udskrevet, var hun ikke rask.
De efterfølgende 9 år levede Hanne
som en zombie. Den medicin hun
fik, gjorde, at hun blev sløv og ikke
kunne mærke livet udenfor. Det resulterede i, at hun tilbragte det meste af
tiden sovende på sin mors sofa.
14
Ringgården Update
I 2006 prøvede Hanne noget nyt medicin, som blev det store vendepunkt
i hendes liv. Efter ni år i dvale kunne
hun nu pludselig mærke livet. Det
gav hende lysten til at finde skrivegrejet frem igen. Hanne har altid elsket at tegne karikaturtegninger og
skrive tekster om karikerede figurer
(se næste side). For Hanne er dét at
skrive og tegne terapi, hendes egen
medicin. ”Det at sidde ved computeren og skrive, hjælper mig med at
holde livet ud, det nytter ikke noget
bare at sætte sig hen og sige: jeg
er skizofren og kan ingenting,” siger Hanne. Hun mener, at alt for mange psykiske syge bare sætter sig
hen og regner med, at medicinen
gør dem raske, det er ikke nok for
Hanne, og det er derfor hun skriver
og tegner.
Mange jern i ilden
Hanne har lavet rigtig mange ting,
efter hun har fået livet tilbage. Hun
har blandt andet udgivet tre bøger,
udgivet en film om sit liv og virke, der
sælges her i Danmark og snart også
i Sverige. De sidste fire år har hun
skrevet satiriske tekster til Byens
Revy og i år også sendt revytekster
afsted til blandt andet Cirkusrevyen.
Lige nu skriver Hanne på en Advents
julekalender i fire afsnit som hun
kalder ”Et kugleeventyr”, der kom-
mer langt omkring, fra det norskeog svenske kongehus, Anders Breivik
og Elvira Madigan og Sixten Sparre.
Hun skriver også på en julekalender,
en pendant til matador, der hedder
SKAK, hvor alle rollerne er skakbrikker.
Hannes Hjertensbarn
Hannes store hjertensbarn er dog
musicalen Gundes Gods, der handler om den første godsejer på Skaarupgaard, Gunde Rosenkrantz (se
faktaboks). Det er en musical, hun
har skrevet i Morten Korch stil, som
skal filmatiseres i det nye år. I den
forbindelse er Hanne meget aktiv i
foreningen Gundes venner, hvor
Hanne sammen med andre interesserede i projektet, forsøger at udbrede budskabet om musicalen og
historien om Gunde Rosenkrantz
og hvad der skete på Skaarupgaard
for mange hundrede år siden, i håbet om at skaffe midler nok til at produktionen af musicalen kan gennemføres.
Man kan le sig rask
Hanne beskriver sig selv som karrikatør og provokatør, hun tager sine
sketches og tegninger lige til grænsen og nogen gange måske også
over. ”Men jeg har det sjovt med
det,” siger Hanne. ”Mit liv er humor,
SKAARUPGAARD
for mig går vejen til at blive rask gennem humor. Jeg tror på, at humor
kan hjælpe mig til at blive rask, man
kan le sig rask” siger Hanne med et
stort smil.
Det vigtigste
Når Hanne ikke skriver eller tegner,
kan man finde hende i staldene på
Skaarupgaard, hvor hun har to miniature heste, Laura og Kaj Holger.
Hanne elsker dyr, og har også en
norsk skovkat, Margrethe, som holder hende med selskab i lejligheden
på Ellebrinken.
Det vigtigste for Hanne, efter at have
oplevet både nedtur og optur i livet,
er at leve livet med 250 km. i timen
og indhente alt det hun er gået glip
af i de 9 år, hun har ligget på sofaen
som zombie. ”Jeg vil ikke sidde som
80-årig på et plejehjem og sige: Jeg
skulle have gjort det og det, da jeg
var 46 år.” ”Der er ikke noget værre
end at fortryde den slags.”
Af samme grund har Hanne valgt
børn fra i sit liv. ”Børn er en velsignelse, bare ikke for mig,” siger Hanne
og understreger, at hendes liv ikke er
til børn, da hun hellere vil koncentrere sig om sine skriverier og i øvrigt
elsker sit liv, som det er lige nu.
Skaarupgaard, er et stort moderne
landbrug, der ligger lige uden for
Lystrup. Stedet har aner helt tilbage
til middelalderen.
I Kong Christian II’s tid, tilhørte stedet
kronen, men overgik siden til Rigsråd
Gunde Rosenkrantz.
I dag består Skaarupgaard af en hovedbygning med park, skov og haveanlæg, der er offentligt tilgængeligt.
Skaarupgaard huser også Skaarupgaards Sportsrideklub, der har to
ridehaller, og en udendørs dressurog springbane.
mette
Ringgården Update
15
Fuld fart på i afd. 1
renovering af de sidste blokke
Det er dejligt, at der igen er gang i renoveringen i afd. 1. Vi forventer, at de to
sidste blokke er færdige og klar til indflytning, i henholdsvis sommeren og efteråret 2014. Det bliver dejligt for beboerne i de fire første blokke, når de endelig
slipper for maskineri, byggestøj og -støv.
Vi annoncerer på www.bf-ringgaarden, når udlejningen går i gang.
Hvem bor her?
TV2oj på besøg i afd. 1
I tv-programmet ’Hvem bor her’ den
16. oktober 2013, fik Ringgårdens
nyrenoverede afd. 1 den bedste reklame, den overhovedet kunne få.
Søs Kjeldsen fra TV2oj besøgte nemlig Nora og Dagny, som har været naboer i afd. 1 i mere end 60 år.
Efter renoveringen bor de to kvinder,
som begge har rundet de 90 år, ikke
længere dør om dør.
De er havnet på forskellige etager,
men i samme opgang, så de ses fort-
16
Ringgården Update
sat dagligt for at vende verdenssituationen.
Nora og Dagny viser stolt deres nye
boliger frem for Søs Kjeldsen. De har
begge fået store lejligheder med masser af lys og store terrasser. Nora
har endda fået to, hvor hun tilbringer
meget tid, når vejret tillader det. De
fortæller levende om livet i de gamle
boliger. Selv om boligerne var små,
og selv om der var bad i kælderen,
så er de enige om, at de havde det
godt.
Det var en fornøjelse at se udsendelsen, og Ringgården har da også
kvitteret med tak og en gave for den
gode reklame til de to stjerner.
Nora og Dagny optræder også i Ringgårdens 75 års jubilæumsskrift, hvor
de bliver interviewet af den tidligere
chefredaktør på JP Aarhus, Jens
Kaiser.
Se interviewet i nyhedsboksen på
www.bf-ringgaarden.dk
mia
Ringgården Update
17
Og vinderen er
Aarhus Kommunes Arkitekturpris
VULKANEN
Havnens mindste byggeri Vulkanen blev i oktober måned kåret som vinder af Aarhus Kommunes Arkitekturpris. Ifølge bedømmelseskomiteen blev Vulkanen præmieret for at tænke spændende løsninger hele vejen
rundt, lige fra facadeudformning, farvesætning til bæredygtighed. Det fremhæves også, at det lille kompakte bygningsvolumen løsnes op med store farvede udskæringer, som rummer velplacerede fællesterrasser,
og at huset åbner sig imødekommende mod omverdenen og vækker ens nysgerrighed.
Hvis du vil læse mere så scan koden...
Aarhus Kommune har i 25 år sat fokus på arkitekturen ved at præmiere kvalitetsbyggeri med særlige
arkitektoniske kvaliteter.
Fra venstre: Gerard Reinmuth fra Terroir APS, Peter Dalsgaard fra Cubo Arkitekter, Palle Jørgensen direktør for Boligforeningen Ringgården, og Teknik og Miljø
rådmand Bünyamin Simsek, som overrakte prisen.
”Præmieringen skal være med til at øge opmærksomheden på den arkitektoniske kvalitet og give bygherrerne incitament til at vægte arkitekturen højt, når de
planlægger og opfører deres byggeri,” sagde Teknik
og Miljø rådmand Bünyamin Simsek ved præmieoverrækkelsen.
karina
Det synlige bevis på arkitekturprisen er en plakette lavet af
kunstneren Jørn Rønnau.
Han kom forbi afdelingen for
at sikre sig, at plaketten kom
til at pryde Vulkanens facade.
Direktør Palle Jørgensen, afdelingsbestyrelse m.fl. var mødt
op for at overvære begivenheden og give sit besyv med
om placeringen, og der var lige så mange meninger, som
mennesker.
karina
18
Ringgården Update
Ringgården Update
19
Vulkanen
Ringgårdens
Afd. 37 Grete Løchtes Gade 7
Højhus i 6 etager, opført 2013. 50 stk. 2 vær.
Aarhus Kommunes Arkitekturpris 2013
Nomineringer & priser gennem årene
Det Store Havnehus Afd. 36
Grete Løchtes Gade 1
Lærkehaven Afd. 33, Lærkehaven 2-102
Højhus i 12 etager, opført 2012. 99 stk. 2 vær.
Tæt/lav træbyggeri i 1 og 2 plan, opført i 2008. 50 stk. 2-3 vær.
Nomineret til Bæredygtig Betonprisen 2013
Aarhus Kommunes Arkitekturpris 2010
Kaserneboulevarden
Den lokale ‘Kloge kvadratmeter’ pris, Realkredit Danmark, 2009
Afd. 3,
Kaserneboulevarden 14-28
Etagebyggeri i 2 etager opført 1943 i gul mursten. 32 stk. 2-4 vær.
BEX international ‘Best overall project Award’, Valencia 2008
Hvis du vil læse mere så scan koden...
Aarhus Kommunes Byfornyelsespris 2008
Lærkehaven Afd. 35, Lærkehaven 3-65
Hjortshøj
’NBOs Bostadspris 2012’, Oslo
Nomineret til Aarhus Kommunes Arkitekturpris 2002
Tæt/lav træbyggeri med delvis hvidpudset facader, opført 2009/2010.
32 stk. 3-4 vær.
Nomineret til Aarhus Kommunes Arkitekturpris 2010
Lærkehaven Afd. 33, 34, 35, Lærkehaven 2-102, 104-184, 3-65
Afd. 30, Hjortshøj Møllevej 96-148
Rækkehuse med trækonstruktioner i facader, tag og skillevæg.
Opført 2002 26 stk. 2-5 vær.
Økohuset
Afd. 29, Skejbytoften 106-182
Tæt/lav byggeri opført 1999 i beton med rockletplader. 38 stk. 2-4 vær.
Hædrende omtale, præmieret af Statens Kunstfond 1999
Nomineret til Aarhus Kommunes Arkitekturpris 1999
World Habitat Award 2008
Hele SHE projektet (Sustainable Housing in Europe) som Lærkehaven er en del af,
blev kvalificeret til finalen om den prestigefyldte pris.
Ellebrinken
Sustainable Energy Europe (EU-kommissionens pris for bæredygtig energi) 2007
Hele SHE-projektet (Sustainable Housing in Europe) som Lærkehaven indgår i.
Nomineret til Aarhus Kommunes Arkitekturpris 1998 og 1999
Energispareprisen 2005
Blev tildelt for projektforslaget til den samlede bebyggelse i Lærkehaven
Afd. 28, Ellebrinken 34-134
Tæt/lav byggeri i 2 plan opført 1998 i let beton + mursten. 61 stk. 2-4 vær.
Møllevangen Afd. 5,
Paludan Müllers Vej 41-71 mfl.
Etagebyggeri i 4 etager opført 1947 i rød mursten. 216 stk. 1-5 vær.
Aarhus Kommunes Byfornyelsespris 1998
Præsteager Afd. 24
, Præsteager 66-128
Tæt/lav i 2 plan opført 1990 i let beton + mursten. 25 stk.
2-3 vær. 5 stk. ungdomsboliger.
Aarhus Kommunes Arkitekturpris 1990
Hvis du vil læse mere så scan koden...
20
Ringgården Update
Udsigten fra
mit vindue
Tillykke
Sigrid
Saabye
afd. 5
I sidste nummer af Update opfordrede vi vores læsere til at sende et foto
af deres yndlingsudsigt. I hvert nummer af Update bringer vi de to bedste
billeder som præmieres med en biograftur for to. Konkurrencen er stadig i
gang, så find et gyldent øjeblik og send det til os. Vi takker for alle de flotte
billeder, vi har fået indtil nu og håber, at der kommer mange flere...
Sigrids billede er en slags kollage med
billeder taget ved aftentid hen over året
fra vinduet i den taglejlighed, hun har
sammen med sin kæreste:
”Det, jeg allerbedst kan lide ved vores udsigt er, hvordan farverne og lyset hele
tiden skifter med vejret og med sæsonerne. Der er både regnfulde dage, klare
solnedgange, frosthimmel og dunkle skyformationer, og alle er smukke på hver
deres måde. Og så er det hyggeligt at
kunne kigge på, hvordan de mange vinduer blinker fra lejlighederne overfor og
fra det høje boligkompleks i baggrunden
– når lys tændes og slukkes, når fjernsynene flimrer i mange farver, og gardiner trækkes for ved sovetid. Det er rart
at mærke, at der er mennesker og liv omkring én.”
Savannetræet
Tillykke
Dorthe
Prip Pedersen
afd. 28
22
Ringgården Update
Når jeg kigger ud af mit stuevindue
eller går ud på min altan
så ser jeg derude
et så naturligt
og kraftfuldt træ
en rejse sydpå
er for mig ingenting
når man ser hvor smuk
Danmark
ligger hen
havet er derude
Aarhus Bugt
Tunø og Samsø
det er så smukt
Send et billede af din udsigt
og vind en biograftur for to
Måske har du en yndlingsudsigt – et lille udsnit af verden som
du holder særligt meget af at se på. Et udsnit som forandrer
sig med årstiderne, som indkapsler både sol, regn og snevejr
på den helt specielle måde.
Måske er det en udsigt til skov og marker, udover byens tage
eller måske en gade så fuld af liv, at du ikke behøver et fjernsyn
for at få underholdning.
Husk!
Billedet I sender skal være i en høj opløsning, da det er en nødvendighed for, at det kan trykkes i bladet. Skriv også dit navn,
hvilken afdeling du bor i og gerne en kort tekst der fortæller lidt
om, hvorfor du har valgt netop denne udsigt.
Dit billede skal sendes til:
Mia Løvkvist
[email protected]
Hvis du vil have chancen for at få din udsigt med i næste nummer af Update, skal vi have dit billede senest den 1. februar
2014.
Ringgården Update
23
Velkommen
Redaktion:
til tre nye medarbejdere
Henriette
Jeannette Venderby
Jeannette er ansat som ny service-
Åbningstider – jul og nytår
Administrationen holder lukket fra fredag
den 20. december 2013 kl. 12.00.
Vi åbner igen torsdag den 2. januar 2014
kl. 10.00 – telefonerne fra kl. 9.00.
medarbejder i Salen på Paludan Müllers Vej.
Hun overtager den daglige drift efter Eva Drægert, som efter eget ønske er stoppet.
Jeannette er beboer i afdeling 12, og hun glæder sig til samarbejdet med lejere og medarbejdere i Ringgården.
er ansat som
projektmedarbejder på Helhedsplanen for Trigeparken.
Hun står bl.a. for at lave aktiviteter for kvinder, iværksætte
mentoraktiviteter for familier
og så laver hun interviews og
artikler til Triges borgerportal,
www.8380.dk.
Oplag:
3.800 eksemplarer
Forside:
Afd. 37 Vulkanen
Henriette Wedel Nielsen
Foto:
Martin Schubert
Arkitema (s. 10)
Lulu & Mia
Layout:
Mia Løvkvist
HUSK
Abdi er vores nye ejendomsfunktionærelev. Uddannelsen varer
3 år og 3 mdr., hvor Abdi skiftevis
vil være på skole og rundt i afdelingerne.
Vedligeholdelseskonto
Så snart du opsiger din bolig hos os, har du ikke
længere mulighed for at bruge pengene på din
vedligeholdelseskonto. Kontoen lukkes automatisk, da pengene følger boligen.
Christian Mariegaard, ansv.
Kirsten Andersen
Annie Svejgaard Nielsen
Heidi Christensen
Ivan Søndergård Jensen
Mette Broager Lauritzen
Karina Mulvad
Lulu Grønlund
Mia Løvkvist
Tryk:
Silkeborg Bogtryk
Eftertryk tilladt med
kildeangivelse
Stof til bladet sendes til:
Boligforeningen
Ringgården
Dybedalen 1A
8210 Aarhus V.
Synspunkter, der fremkommer i bladet, behøver ikke nød­­ven­digvis at være udtryk for
hovedbestyrelsens holdning
Abdi Jabbar Mohamed
Ved du hvad der
sker i din bydel?
Nyt medlem af
hovedbestyrelsen
Tre aarhusianske bydele er gået sammen om at lave en bydelsportal med
alt fra nyheder, portrætter, sjove arrangementer til vigtige informationer
m.m. Bor du i enten Herredsvang, Frydenlund eller Møllevangen er denne
portal en god mulighed, hvis du vil vide mere om, hvad der sker i dit lokalområde. Besøg denne beboerportal på aarhusvest.dk
Bjarke indtrådte som ny medGlædelig jul & godt nytår
arbejderrepræsentant i hovedbestyrelsen den 11. juni 2013.
Bjarke arbejder som inspektør i
teknisk afdeling.
Bjarke Mortensen
Ligeledes findes 8380.dk, som er rettet mod borgerne i Trige. Her finder
du et væld af fritidsaktiviteter for både unge og voksne, artikler om livet i
Trige og meget mere. Portalen administreres af medarbejderne i Helhedsplanen i Trige, og de opfordrer alle med en spændende historie til at kontakte dem.
Vi vil også have lov at bestemme
ligesom dem der bor i ejerbolig
Efter en juleaften mellem flyttekasser flyttede Twister, Majbritt og
Preben den 28. december 2012 ind i deres nye bolig i afd. 23, Solbærhaven. En bolig der endte med at blive deres drømmebolig, da
de har gjort brug af råderetten.
Det var ikke just kærlighed ved første blik, da Majbritt og Preben fik tilbudt rækkehuset i Solbærhaven.
Boligen var voldsomt vandskadet,
og køkkenet var langt fra Majbritts
drømmekøkken.
De havde ellers haft kig på netop denne bolig og stået på venteliste til den
et stykke tid. Vel havde de en fin bolig i afd. 14B på Hedeskovvej, men
stuen var så lille, at de ikke kunne
have alle børn og børnebørn på besøg på én gang.
Men Preben kunne se muligheder:
Hvad hvis man nu lagde bryggerset
sammen med det lille køkken? Han
og svigersønnen, som er tømrer, skulle overbevise Majbritt om, at det kunne blive godt, før der blev sagt ja til
tilbuddet.
Held i uheld
Vandskaden var én ting, noget andet var, at der var revner i murværket, så væggene, ligesom i de øvrige boliger i afdelingen, skulle renoveres.
”Det var sådan set lidt held i uheld
for os”, siger Majbritt og Preben.
Når der nu alligevel skulle gang i
den helt store istandsættelse, var
det jo oplagt at benytte sig af råde-
26
Ringgården Update
retten og få lavet nogle forbedringer af boligen. Blandt andet et nyt
køkken, nyt badeværelse, gulvarme i
køkkenet, nye gulvbelægninger m.m.
En spritny bolig
Trægulvet i køkkenet var temmelig
medtaget på grund af vandskaden,
så det skulle brækkes op.
Preben og Majbritt besluttede sig for
at få fjernet alt indmad inklusiv væggene til bryggerset.
Samtidigt var det oplagt at få lagt
gulvvarme, så der ikke var irriterende radiatorer i vejen.
Resultatet er, at det tidligere trange
vinkelformede køkken nu er et regulært rum med direkte udgang til haven.
Det nye køkken er indrettet med et
passende antal skuffeskabe og en fin
spiseplads med et lille bord og to
stole. Der er ovenikøbet plads til både opvaskemaskine og vaskemaskine. På gulvet er der lagt store lyse
fliser, som på grund af gulvvarmen
er dejligt varme at gå på.
Ikea køkkenet til debat
Istandsættelsen tog næsten to måneder, og det krævede mange beslutninger og et tæt samarbejde med
både håndværkere og inspektøren,
Bjarke, undervejs. Selv om man som
lejer har fri råderet, skal råderetsarbejderne godkendes.
Preben fortæller, at Ikea køkkenet affødte diskussioner med inspektøren,
som var usikker på kvaliteten. Men
da Preben fortalte, at der er 25 års
garanti, accepterede Bjarke det flotte grå køkken i højglans fra Ikea.
Med en heldig rabat kostede køkkenelementerne 20.000 kr.
Og så har Preben i øvrigt brugt en
masse tid på at finde tingene billigst
muligt. Bordpladen i hvidolieret eg,
som han syntes var for dyr i Ikea,
fandt han på tilbud i Silvan. Ligesom
han fandt ud af, at sokler til køkkenelementerne var billigst i HTH. Og så
videre.
”Det har man jo tid til, når man er pensionist”, siger Preben med et grin.
Meget for pengene
Badeværelset er ligeledes totalrenoveret. Der er nyt klinkegulv i gangen,
nye parketgulve i stue og soveværelse og nymalede vægge og lofter.
Ja, den godt 25 år gamle bolig på
82 kvm fremstår som spritny.
Ved at lægge bryggerset sammen med det tidligere vinkelformede køkken, fik Majbritt og
Preben et rummeligt køkken
med spiseplads. De har fået et
praktisk køkken med skuffeskabe fra Ikea i højglans grå,
som står flot til de llyse farver og
træbordpladerne.
Twister, Majbritt og Preben i det
hyggelige rækkehus i afd. 23,
Solbærhaven, som de ved hjælp
af råderetten har gjort til deres
drømmebolig.
Majbritt og Preben har fået rigtig meget for pengene, fordi de fik lavet deres forbedringer samtidig med den
omfattende udbedring af vandskaden og vægrenoveringen, skulle finde sted.
Ringgården Update
27
Vidste du, at dit toilet kan
komme til at koste dig mange
penge, hvis det får lov at løbe...
Det er ikke altid til at se, om et toilet løber. Men det kan du nemt teste.
Når toilettet har stået ubrugt i nogle timer, bør kummen gerne være tør.
Det kontrollerer du ved at holde et stykke toiletpapir ind på bagerste
del af kummen. Bliver papiret vådt, er det tegn på, at dit toilet løber.
Hvis det er tilfældet, skal du kontakte varmemesteren for at få det ordnet. Løber det bare en lille smule, risikerer du at skylle flere tusinde
kroner ud i afløbet på et år.
Den store stue, hvor Majbritt og Preben har plads til at samle hele familien, er nyistandsat med
blandt andet nye parketgulve samt nymalede vægge og lofter.
Noget blev jo dækket af forsikringen
på grund af vandskaden, noget blev
dækket af den vægrenovering, der
skulle udføres. Desuden tømte de
vedligeholdelseskontoen til maling af
vægge og lofter.
trup i fire forskelllige af Ringgårdens
afdelinger. De har også tidligere lavet
om på deres boliger for at få det, som
som de gerne vil have det – dog ikke
i samme omfang som i den nye bolig
i Solbærhaven.
Hertil kommer så den del de selv finansierer via den kollektive råderet
og afdrager over 20 år.
Men her vil de blive boende, tror de
begge. Ikke mindst fordi de har fået
boligen, som de gerne vil have den.
Majbritts drøm var en stor stue og et
godt køkken – og begge dele har hun
fået opfyldt i Solbærhaven.
”Jeg tror, at det er det nærmeste, jeg
nogensinde kommer min drøm om
et fransk landhus,” siger Preben, der
i mange år kørte bus til de sydlige
himmelstrøg. Inspirationen viser sig
blandt andet i de rustikke klinker på
gulvene og en fransk dør med glasruder mellem køkkenet og stuen. Og
bestemt også i indretningen af terrassen ved husets indgang.
Haven på den anden side er Majbritt
og Prebens næste projekt.
Normalt vil et råderetsarbejde, i det
omfang som Majbritt og Preben har
fået lavet, ikke kunne gennemføres
inden for det lovbestemte maksimumbeløb på 117.340 kr.
Lejeren har naturligvis ret til at bruge
endnu flere penge på at forbedre sin
bolig, men så er det for lejerens egen
regning.
Eventuelt ved hjælp af håndværkerfradraget, som du kan læse om i
faktaboksen.
Herre i eget hus
Som næstformand i Ringgårdens hovedbestyrelse er fri råderet en af Prebens mærkesager.
”Lejere har ligesom ejere ret til at
være herre i eget hus,” siger Preben.
Han og Majbritt har boet 30 år i Lys-
28
Ringgården Update
Også puddelhunden Twister ser ud
som om, han trives i det lille rækkehus, hvor han frit kan gå ud i den afskærmede have.
heidi og lulu
Håndværkerfradrag
også til almene beboere
Som lejer i en almen bolig har du mulighed
for at få håndværkerfradrag, hvis du af egen
lomme betaler for en forbedring af din bolig.
Du kan altså ikke få fradrag for udgifter, der
betales via huslejen, fra en vedligeholdelseskonto eller af boligorganisationens midler.
Det betyder i praksis, at arbejder, der falder
inden for den individuelle råderet, kan give
fradrag – mens arbejder, der finansieres over
huslejen f.eks kollektive råderetsarbejder eller forbedringsarbejder, ikke kan trækkes fra.
Ifølge loven kan du altid få tilladelse til at
lave nyt køkken eller bad og til andre forbedringer, som ligger inden for din råderet og er
aftalt skriftligt med Ringgården.
Det er vigtigt, du gør håndværkeren opmærksom på, du vil søge tilskud. Fakturaen skal
være opdelt i løn og materialer, da det kun
er løn, du kan få fradrag for. Du kan maksi
mum få et fradrag på 15.000 kr. pr. person
over 18 år i husstanden pr. år. Firmaet skal
være momsregistreret og have et CVR nr.
Vand i dag i Aarhus Kommune koster 40,03 kr. for 1 m3
– svarende til 1000 liter.
Hvis toilettet løber
...så det er svært at se, mister du ca. 270
liter/11 kr. pr. døgn
...så det giver uro på overfladen, mister
du ca. 1100 liter/44 kr. pr. døgn
...så vandet løber i en jævn strøm, mister
du ca. 8200 liter/328 kr. pr. døgn
Du kan læse mere på
www.haandvaerkerfradrag.dk
Ringgården Update
29
HB ZOOM
De to uger i september hvor årets afdelingsmøder afholdes i Ringgårdens 44 afdelinger er den mest hektiske
periode på året for både hovedbestyrelsen og administrationen.
De syv hovedbestyrelsesmedlemmer forsøger så vidt muligt at
deltage i de afdelinger, som de er kontaktpersoner for. Men
45 afdelingsmøder fordelt over ti aftener kan dog medføre, at
der er afdelinger, som ikke får besøg af deres kontaktperson.
Heldigvis kan vi trække på de tre inspektører. Hvis der er større
opgaver på bedding eller i gang, deltager typisk enten den tekniske chef eller direktøren.
118 forslag giver travlhed
Noget af det der giver travlhed i administrationen, er de mange
forslag, der skal sendes ud rettidigt, og mange af dem kræver
efterfølgende behandling.
I år blev der indsendt i alt 118 forslag, som handlede om alt fra
tilføjelser/ændringer til ordensreglement, husdyrhold, ændringer
til anvendelse af indvendig vedligeholdelseskonto, ændringer/
tilføjelser til opgaver for ejendomsfunktionærerne, parkeringstilladelser osv.
Hvad sker der, når et budget forkastes
Et vigtigt punkt på dagsordenen er afdelingsmødets godkendelse af budgettet for det kommende år. I én afdeling blev budget 2014 forkastet, fordi man ikke ville acceptere en huslejeforhøjelse.
Når dette sker, er proceduren, at Ringgårdens administration
sender budgettet til Tilsynet med støttet byggeri hos Aarhus
Kommune, som må afgøre sagen. Tilsynet henvender sig til afdelingsbestyrelsen for at få en begrundelse for, hvorfor budgettet er forkastet og behandler herefter sagen. I den konkrete sag
blev budgettet godkendt i Tilsynet uden anmærkninger. Men da
sagsbehandlingen tager et stykke tid, var det i den konkrete
sag ikke muligt at udsende varsling om huslejeforhøjelse pr. 1.
januar rettidigt til beboerne. Det betyder, at huslejeforhøjelserne
først træder i kraft en måned senere. Den månedlige huslejestigning bliver derfor højere, da den vil blive fordelt på 11 mdr. i
stedet for 12.
Redskabe
Ekstraordinære møder
I enkelte afdelinger har vi efterfølgende været nødt til at ind’kalde til ekstraordinært afdelingsmøde, fordi der ikke var kandidater nok til afdelingsbestyrelsen.
Det hænder også, at der afholdes et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Det blev der i oktober måned, fordi fire af vores afdelinger var omfattet af en såkaldt hjemfaldsklausul i
Aarhus Kommune. De fire afdelinger er bygget på jord, der var
underlagt en klausul, der gav kommunen ret til at tilbagekøbe
grunden med det tilhørende byggeri 100 år efter salget af grunden. Samme klausul kunne have forhindret låntagning til en
eventuel renovering af afdelingerne. Repræsentantskabet vedtog de foreslåede frikøbsaftaler med kommunen. Så nu er der
ikke flere afdelinger i Ringgården, der vil blive udsat for det.
annie
30
Ringgården Update
Ringgården Update
31
At dygtiggøre sig,
eller ikke at dygtiggøre sig?
Når man stiller op – og siger ja tak til at blive valgt ind i afdelingsbestyrelsen, gør de fleste det ud fra et ønske om at være
med til at gøre en forskel i den afdeling, man bor i samtidig
med, at man vil gøre det bedste, man kan.
At være afdelingsbestyrelsesmedlem er et stort stykke arbejde, der er
frivilligt og ulønnet. De beboervalgte
rundt om i Ringgårdens afdelinger
har alle forskellige baggrunde og
uddannelser med i baggagen. Der
er dem der ved, hvad bestyrelsesarbejde indebærer, og så er der dem,
der er helt på bar bund, men gerne
vil dygtiggøre sig, så de lever op til
forventningerne fra afdelingens øvrige beboere.
Fra boligforeningens side lægges
der op til, gennem de arrangementer
som uddannelsesudvalget afholder,
at gøre det muligt, for såvel nye som
garvede bestyrelsesmedlemmer, at
blive endnu bedre til at varetage afdelingens interesser. Lige som der
i høj grad også opfordres til, at der
netværkes på tværs af afdelingerne
Uddannelsesudvalget
De arrangementer som uddannelsesudvalget står for, henvender sig til
både garvede og nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der ønsker at
blive endnu bedre til at varetage de
øvrige beboers interesser.
Specielt sættes der fokus på de nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der endnu ikke ved så meget
om, hvad det indebærer at være en
del af en afdelingsbestyrelse.
32
Ringgården Update
Derfor afvikles der hvert år, umiddelbart efter afvikling af de årlige
afdelingsmøder, en introaften for nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer, hvor man kan høre mere om,
hvad der forventes af en, nu hvor
man er valgt ind i en afdelingsbestyrelse.
og uddannelsesudvalget. Som udgangspunkt er alle i Boligforeningen
velkommen til at komme med idéer
til kurser, arrangementer m.v., men
der afholdes dog ikke arrangementer for ”menige” beboere, da boligforeningen ikke er økonomisk gearet
til det.
Der afholdes også et årligt fyraftensarrangement, med forskellige temaer. Det kan være af lovgivningsmæssig art, eller noget der rører sig i flere
afdelinger.
Det økonomiske dilemma
Hvert andet år i februar måned afholdes der et arrangement om budget og regnskab, hvor afdelingsbestyrelsesmedlemmerne kan blive
klogere på, hvordan et budget og et
regnskab er stykket sammen. Dette
kan være med til at ruste afdelingsbestyrelsesmedlemmerne til selv at
fremlægge budget og regnskab på
de årlige afdelingsmøder i september måned.
De arrangementer uddannelsesudvalget afholder, er ikke gratis, og der
er kun ét sted regningen kan sendes
hen – til afdelingerne. Det kan godt
skabe et dilemma hos nogle afdelingsbestyrelser, da man kan være
splittet mellem gerne at ville deltage
i arrangementer, der kan ruste en til
bedre at kunne varetage afdelingens
interesser samtidig med, at man kan
være nødt til at tænke på afdelingens
samlede budget.
Uddannelsesudvalget oplever ofte,
at der skæres ned på udgifterne til
uddannelse, når der skal spares på
det samlede budget.
Ligeledes hvert andet år, gerne i slutningen af marts måned, afholdes der
en weekendkonference for alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i Ringgården.
Konferencens program fastlægges
ud fra ønsker fra afdelingsbestyrelsesmedlemmer, hovedbestyrelsen
Derfor vil Uddannelsesudvalget gerne slå et slag for, at der bliver prioriteret penge til ”uddannelse” af afdelingsbestyrelsesmedlemmerne.
”I nogle afdelinger er der stor sandsynlighed for, at man bliver ved med
at gøre tingene, som man altid har
gjort. Det er ikke nødvendigvis for-
kert, men i mange tilfælde kan nytænkning være en god ide”, siger
Diana Jensen, der er formand for uddannelsesudvalget. Diana understreger også, at det er vigtigt for bestyrelsesmedlemmer at vidensdele og udveksle erfaringer med bestyrelsesmedlemmer fra andre afdelinger.
Hvorfor hun især anbefaler bestyrelsesmedlemmer at deltage i fyraftensmøder samt weekendkonferencen,
(se faktaboks).
Tilslutning
Generelt er Uddannelsesudvalget tilfreds med opbakningen til de afholdte kurser.
Fyraftensarrangementer, introaftener,
budget-/regnskabsmøder er godt
besøgt, her deltager omkring 30 personer hver gang. Det samme gælder
for weekendkonferencerne, hvor der
deltager omkring 50 afdelingsbestyrelsesmedlemmer foruden medarbejdere fra Ringgården.
Uddannelsesudvalget er af den generelle opfattelse, at kurserne er gode og brugbare, det er i hvert fald
det, deltagerne giver udtryk for, når
de giver feedback.
Hvad er uddannelsesudvalget
Udvalget består af to repræsentanter fra hovedbestyrelsen samt to afdelingsbestyrelsesmedlemmer,
der vælges for en 2-årig periode på det årlige repræsentantskabsmøde.
Ligeledes er der to administrative medarbejdere fra
Ringgården tilknyttet som henholdsvis sekretær og
konsulent/sparringspartner.
Uddannelsesudvalget mødes 3-4 gange årligt, med
henblik på at få stablet arrangementer på benene,
der kan være med til at gøre hvervet som afdelingsbestyrelsesmedlem nemmere.
Arrangementer i 2014
Marts: Weekendkonference i Grenå
November: Introaften for nyvalgte afdelings-
bestyrelsesmedlemmer
mette
Ringgården Update
33
Grønt er godt
for øjnene og humøret
Grønt er godt for øjnene, mente andemor i H.C. Andersens
eventyr Den grimme ælling:
“Rap! rap! sagde hun, og saa rappede de sig alt hvad de
kunde, og saae til alle Sider under de grønne Blade, og
Moderen lod dem see saa meget de vilde, for det Grønne
er godt for Øinene”.
Ringgårdens hovedbestyrelse besøgte i august bydelen Vauban
i Freiburg i Sydtyskland – en bydel der er grøn på flere måder.
Selv om der var mere ukrudt, end vi normalt bryder os om, var
det et opløftende og inspirerende besøg.
Bydelen Vauban er opstået på de tidligere franske militære arealer i Freiburg, et område på ca. 38 Ha som
blev forladt af militæret i 1992.
Herefter er det gradvist omdannet til
tæt bydel i samarbejde mellem aktive
beboergrupper og kommunale myndigheder.
Beboernes ønsker for bydelen
Beboergrupperne ønskede en bydel
for mennesker. Hvor bilerne måtte
underordne sig plads til legende børn,
gående, cyklende og en letbane. En
bydel, hvor husenes størrelse, gader
og fortove skulle passe til menneskelige proportioner og opleves i gåtempo. Fokus på miljøet og naturen,
var også et stort ønske – god plads
til planter og dyreliv, masser af beplantning i såvel fællesarealer som
private haver. Og så ønskede man at
bevare de mange store gamle træer
fra militærkasernens dage.
blanding af leje-, ejer-, og andelsboliger. Det var huse i forskellige farver,
og materialer med varierede arkitektoniske udtryk som dannede ramme
om oplevelsesrige gaderum.
Mellem gader og bygninger var der
små forhaver. Alle forskellige, alle
små fortællinger om smag og behag, og hvad beboerne holder af at
komme hjem til.
Der var alt fra velplejede skue-haver
med fine blomsterbede til frodige opholdshaver, hvor bord og bænk gemmer sig mellem blomstrende buske.
Og atter andre var som urskove hvor
blåregn og caprifolium fik lov at kravle som lianer op ad søjler og altangange.
Krav til miljøet
På turen rundt i Vaubans gader var
det synligt, at beboerne har stillet krav
til bydelens miljøkvaliteter. Der var
både lavenergihuse, passivhuse og
huse med solceller på tagene.
Varieret og frodigt
Efter en halv dag i bydelen Vauban
med ca. 5500 beboere, kunne vi ved
selvsyn konstatere, at beboernes ønsker til fulde var opfyldt.
Vi gik rundt i smalle gader, primært
beregnet til gående. Langs gaderne
lå forskellige typer af huse – rækkehuse i 2 og 3 etager, etagehuse og
altangangshuse – i en skønsom
34
Ringgården Update
Skepsis blev til opløftethed
Det vi mødte i Vauban, var en frodighed som ikke lod sig trimme, klippe
og slå hver uge.
I begyndelsen var flere lidt skeptiske
over ukrudt, urskovsagtige haver og
store træer tæt på boligerne. Og det
endda i Tyskland, som vi tænkte slog
os danskere, når det handler om orden og pænhed.
Men det skeptiske fortog sig, og der
bredte sig en opløftet stemning. Her
var jo så højt til himmelen, at både naturen og beboerne kunne folde sig
ud.
Hvorfor er der ikke meget mere af
denne frodighed i vore bebyggelser
– i vore byer? Er vi bange for, at det
skal se rodet ud? Tror vi, at naboen
synes, vi er nogle sjusker, hvis vi ikke har klippet og trimmet omgivelserne. Der blev talt meget og ingen
tvivl om, at hovedbestyrelsen fik lyst
til at slippe naturen fri!
Grønt er sundt
Regnvandet blev ledt langs gaderne
i åbne grønne render, så det kan sive
ned til grundvandsdepoterne og medvirke til at sikre rent drikkevand til
fremtidige generationer.
Beboerne i Vauban sparer penge ved
ikke at lave nedgravede regnvandsrør, og samtidig er det en løsning,
som skaber et mere grønt byområde.
Adskillige undersøgelser viser, at kontakt med naturen og oplevelsen af
årstidernes skiften har positiv betydning for menneskers fysiske og psykiske velbefindende.
”Folkesundhedsrapporten, Danmark
2007” gennemgår en lang række undersøgelser som f.eks. dokumenterer, at patienter, der efter operation
Ringgården Update
35
Et dødt træ, eller et træ der skal
fældes, kan få lov at leve videre
– her som en sjov skulptur med
grønt hår og briller.
er indlagt på en sygestue med en
grøn udsigt, har behov for mindre
medicin, restituerer sig hurtigere og
bliver hurtigere udskrevet end dem,
som har udsigt til en mur.
Grønne omgivelser er også godt for
humøret og helbredet siger 93 pct.
af danskerne i en anden undersøgelse ”Danskernes brug af grønne
områder i et sundhedsperspektiv”.
Behov for grøn planlægning
De store gamle træer fra militærkassernens dage står meget tæt på
husene. De tager jo både udsigten
og sollyset fra boligerne, talte vi
om. Men faktisk fungerer de løvfældende træer som en form for
naturlig solafskærmning, der helt
sikkert er velkommen når man bor
ca. 1000 km sydligere end vi gør.
Om sommeren forhindrer de overophedning, og om vinteren, når
bladene er væk, lader de mere lys
komme ind.
I bydelen er der også et bofællesskab for handicappede, hvor beboerne har udsigt til dette frodige
haverum fra deres boliger.
36
Ringgården Update
Og det er jo ikke kun de bløde værdier, det handler om. Det handler også om klimaændringer med stigende
temperaturer og voldsomme regnmængder i byerne – flere storme og
efterhånden også stigende havvandstand.
Alt sammen påvirkninger som en fornuftig grøn og blå planlægning kan
være med til at afbøde. Og måske
endda vende til fordele for byen og
menneskene, hvis vi vel at mærke
vælger at tænke mere helhedsorienteret grønt, når vi planlægger og
driver vores boligområder.
Friskdyrkede grøntsager og jord under neglene er goder, de fleste nok forbinder med landet.
Men urban gardening er ikke kun et fænomen, vi så i Vauban, det breder sig også i Danmark.
Det handler ikke kun om at dyrke sine grøntsager, men også om de sociale og terapeutiske
aspekter i at plante et frø og se det gro. Og så er det en måde at engagere sig i klimakrisen på.
Der er behov for diskussioner om,
hvordan vi vil videreudvikle vores
boligområder, og hvordan vi vil prioritere i Ringgårdens nye bebyggelser, og når vi laver helhedsplaner for
renoveringer.
Vi vil opfordre til, at man tager diskussionerne ude i afdelingerne.
I Ringgårdens hovedbestyrelse vil diskussionerne helt sikkert fortsætte,
for besøget i bydelen Vauban gjorde et uudsletteligt indtryk: et boligområde der med al tydelighed var
skabt af mennesker for mennesker.
Ringgården Update
37
Altaner i afd. 5
Bestyrelsen i afd. 5 har ved en urafstemning vedtaget, at der skal
etableres altaner i afdelingen.
Ny hjemmeside
Som mange af jer sikkert har set, har
Ringgården har fået ny hjemmeside,
så gå ind på:
www.bf-ringgaarden.dk
Siden udvikles løbende, og der er stadig en ikke-offentlig del som mangler
at blive tilføjet. Her vil det være muligt
for dig som beboer, at logge ind og se
relevante oplysninger om netop din
bolig. Det kan være oplysninger om
din husleje, B-ordning, afdelingsregnskaber m.m.
Sms-service
Den 1. august lancerede Ringgården den nye
sms-service. Meningen med denne service er,
at kunne komme hurtigt ud med meddelelser til
beboerne. Disse meddelelser kan både være
akutte, som eksempelvis et sprængt vandrør,
eller mere generelle informationer vedrørende
afdelingerne eller beboerne.
Hvis du endnu ikke er tilmeldt vores service,
kan du gå ind på vores hjemmeside og melde
dig til under ”Jeg har en bolig” – sms-service.
Kort Nyt
Flexibel udlejning
Boligforeningen Ringgården og Aarhus Kommune har
indgået aftaler om fleksibel udlejning.
Udlejningsaftalerne gælder i fire år for følgende afdelinger:
• Afd. 14C Lystruplund
• Afd. 18 Bogfinkevej
• Afd. 19 Trige Centervej
• Afd. 20 Trige Parkvej
• Afd. 21 Rydevænget/Fjældevænget
Der gives fortrin for ansøgere, der opfylder følgende
prioriterede kriterier:
1. Ansøgere som er i beskæftigelse eller under uddannelse
2. Par uden hjemmeboende børn eller +55’ere uden hjemmeboende børn
Beboere i de nævnte afdelinger har dog fortsat fortrinsret,
når de søger bolig i egen afdeling.
Den fantastisk blåregn i samspil med den udvendige trappe gør det ordinære hus helt ekstraordinært.
38
Ringgården Update
rie & lulu
Ringgården Update
39
Det var
for 25 år siden at...
man i beboerbladet ‘Mellem Naboer’ kunne læse:
Boligforeningen Ringgården kunne fejre 50 års jubilæum.
Jubilæet blev fejret med reception i selskabslokale/telt
på Paludan Müllers Vej og efterfølgende med festmiddag i Stakladen for Repræsentantskab, ansatte og indbudte gæster.
Der blev i forbindelse med 50 års jubilæet oprettet en
kunstfond i Ringgården. Fonden kan give støtte til kunst
i afdelingerne.
Afd. 1 og 2 fik afslag efter forespørgsel om tilladelse til
at udskifte tage med rød eternittagbeklædning. Stadsarkitektens kontor fastholdte, at der skulle anvendes rød
tegl p.g.a. helhedsvirkningen i området.
Der var indvielse af den nye administrationsbygning.
Aarhus Postorkester spillede og foreningens formand
Leif Thomsen fik æren af at klippe den røde snor over.
Den såkaldte ”Ølgaard Rapport” var det store samtaleemne. ”John Winther udvalget” havde fået alle de boligpolitiske aspekter belyst på en både grundig og seriøs
måde. Men nej – Boligminister Thor Petersen var skuffet,
da denne rapport, åbenbart var for positiv i sin vurdering
af den almennyttige sektor.
Thor Petersen fik Professor Anders Ølgaard til at lave en
rapport der var lige efter hans eget og partiet Venstres
hoved. En blanding af benhård kynisme og håbløs naivitet,
hvilket klart afslører en fantastisk ringe indsigt i de faktiske
forhold, når det gælder landets boligpolitik. Bl.a. blev
det påstået, at der ikke var bolig mangel i Danmark. Hvis
huslejen ikke blev holdt kunstig nede gennem offentlige
tilskud, ville huslejen blive så høj, at ingen havde råd til
at søge bolig og boligkøer, og ventelister ville forsvinde
som dug for solen.
I Møllevangen i Ringgårdens Junior- og Ungdomsklub
tildeles roser for det seriøse arbejde der udføres i klubben. Klubben er i øvrigt den ældste klub i Provinsen
og har eksisteret siden 1954.