Hvordan du søger om fastsættelse af børnebidrag hos Statsforvaltningen, og hvordan du søger om udbetaling og opkrævning af børnebidrag hos Udbetaling Danmark. Søg om fastsættelse af børnebidrag hos Statsforvaltningen Hvis I ikke kan indgå en aftale om børnebidrag, kan du søge Statsforvaltningen om at fastsætte bidraget. Sådan finder du ansøgningsskemaet til Statsforvaltningen: Gå ind på borger.dk. Log ind med dit NemID via ’Log på’, som du finder i øverste højre hjørne. I menuen til venstre klikker du på ’Familie og børn’, ’Familieydelser’ og ’Børnebidrag’. Klik på ’Ansøg om fastsættelse af børnebidrag’ i selvbetjeningsboksen midt på siden. Klik på ’Start’. Ansøgningsskemaet åbner på et nyt skærmbillede. Udfyld felterne, og klik ’Send’. Har du brug for hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet, skal du kontakte Statsforvaltningen. Søg om udbetaling og opkrævning af børnebidrag hos Udbetaling Danmark Hvis du ikke modtager det bidrag, som Statsforvaltningen har afgjort, du skal have, kan du søge om, at Udbetaling Danmark udbetaler bidraget til dig på forskud. Du kan læse mere om betingelserne for udbetaling af Sådan finder du ansøgningsskemaet til Udbetaling Danmark: Gå ind på borger.dk. I menuen til venstre klikker du på ’Familie og børn’, ’Familieydelser’ og ’Børnebidrag’. Klik på ’Søg opkrævning og udbetaling af børnebidrag’ i selvbetjeningsboksen midt på siden. Klik på ’Start’. Ansøgningsskemaet åbner på et nyt skærmbillede. Print ansøgningsskemaet ud, og udfyld det. Indsend ansøgningsskemaet til Udbetaling Danmark sammen med en kopi af din bidragsafgørelse fra Statsforvaltningen. Hvis du scanner ansøgningsskemaet ind på din computer, kan du indsende det med digital post. Sådan sender du digital post på borger.dk Log ind på din digitale postkasse på borger.dk/digitalpost. Log ind med dit NemID. Klik på fanen ’Digital Post’. Klik på ’Skriv ny post’. Klik på ’Vælg modtager’. Klik på ’Søg efter modtager’. Skriv ’Udbetaling Danmark’ og klik på luppen. Klik på ’>’ ud for Udbetaling Danmark. Klik på ’Familieydelser’. Skriv et emne i emnefeltet – skriv helst kort og præcist. I tekstfeltet forneden kan du skrive, hvad din henvendelse drejer sig om. Du har mulighed for at vedhæfte eventuelle bilag fra din digitale postkasse eller fra en mappe på din computer ved at klikke på papirclipsen. Klik på ’Send’. Din digitale post er nu på vej til Udbetaling Danmark, Familieydelser. Vil du vide mere Du kan læse mere om reglerne for at få børnebidrag på borger.dk under ’Børnebidrag’. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan besvare denne mail. Hvis du har brug for hjælp eller har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via Digital Post eller på telefon.
© Copyright 2024