SSO vejl. til historie (otto)

Vejledning til SSO på Hf
Vejledning til Større Skriftlig Opgave
Side 1 af 5
SSO
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................... 1
1. Forberedelse .................................................................................................................................................. 2
2.Vejledning ....................................................................................................................................................... 2
3. Opgavens opbygning ..................................................................................................................................... 2
Forside ........................................................................................................................................................... 2
Abstract ......................................................................................................................................................... 2
Indholdsfortegnelse:...................................................................................................................................... 2
Indledning ...................................................................................................................................................... 2
Selve opgavebesvarelsen............................................................................................................................... 3
Opgavens omfang: ......................................................................................................................................... 3
4.
Tekniske og praktiske aspekter af SSO arbejdet........................................................................................ 4
Anvendelse af Word / tekstbehandlingsprogram ......................................................................................... 4
Om copy-paste & eksamenssnyd .................................................................................................................. 4
Om arbejdet med opgaven............................................................................................................................ 4
7. Problemformuleringen og taksonomi ........................................................................................................... 5
8. Taksonomi og arbejdet med historiefaget .................................................................................................... 5
Af Otto Leholt d. 27. oktober 2015 – se også under historiefaget på http://www.frberg-hf.dk/hf-historie.asp
Vejledning til SSO på Hf
Side 2 af 5
1. Forberedelse

Du skal senest i oktober måned have valgt et emne eller område som du vil skrive om – og fået
bekræftet af din faglærer at det valgte emne ligger inden for faget område.

Senest seks uger før opgaveugen afleveres en blanket til kontoret hvoraf det fremgår hvilket fag og
emne / område du ønsker at arbejde med. Blanketten skal være underskrevet af din lærer /vejleder
inden den afleveres på kontoret.

Du bør gerne i november begynde at søge litteratur og få bestilt / reserveret speciallitteratur på
biblioteket. Mange skoler skriver SSO i sidste uge inden Jul, og det er derfor vigtigt at du har fået fat
på den nødvendige litteratur til arbejdet.

Selvom du ikke har hjemskaffet den speciallitteratur der skal anvendes til opgaven, er det en rigtig
god ide, at du i god tid inden opgaveugen orientere dig i bredere fremstillinger omkring dit emne.
Dette kan være ved læsning af almindelige brede fremstillinger / lærebøger til Gym / HF, samt i
forskellige online ressourcer , som f.eks. www.faktalink.dk , www.denstoredanske.dk eller lign.
2.Vejledning

Der afholdes i oktober – november en række værkstedstimer med praktisk / teknisk vejledning til
arbejdet med SSO

Du er selv ansvarlig for at lave aftaler med din faglærer om vejledning til arbejdet med din opgave.
Sådanne aftaler bør indgås i god tid – da din lærer kan have mange kursister at vejlede.

Samtaler med din vejleder skal bl.a. tjene til at området / emnet for din opgave indkredses og
præciseres. Det er vigtigt at du selv har gjort dig nogle tanker om opgavens indhold / vinkel eller
problemstilling inden du træffer aftale med din vejleder.

Du bør også se på den respons og de kommentarer du fik i forbindelse med arbejdet med
historieopgaven på 1. Hf.
3. Opgavens opbygning
Forside
En officiel forside som udleveres af kontoret og hvor den endelige opgaveformulering
fremgår. Du kan herudover godt lave en separat forside hvis du ønsker det – men det har
ingen formel betydning.
Abstract
En kort sammenfatning skrevet på engelsk, 10-15 linjer
Indholdsfortegnelse:
Forord
Indholdsfortegnelsen skal indeholde alle opgavens overskrifter og sidetal.
Kan ikke anbefales. Kan dog anvendes i det tilfælde hvor der er særlige grunde til, at du har
valgt det pågældende emne
Indledning

Her bør du kort beskrive hvorfor du finder dit emne interessant og således introducere emnet og
problemstillingen til læseren.
Af Otto Leholt d. 27. oktober 2015 – se også under historiefaget på http://www.frberg-hf.dk/hf-historie.asp
Vejledning til SSO på Hf




Side 3 af 5
Du kan her forklare, hvordan du læser eller forstår den opgaveformulering, som din lærer har stillet
dig.
Du kan også her gøre rede for opgavens disposition i f.h.t. din opgaveformulering.
Hvilke prioritering der ligger der bag opgavens opbygning. Husk, at der bag enhver disposition
ligger et prioriteret valg af bestemte aspekter / problemstillinger vedr. det pågældende emne.
Hvis der er særlige forhold omkring dit materiales karakter eller fremskaffelsen af materialet, kan
dette også omtales i indledningen.
Det er en god ide at skrive indledningen om igen, når du er færdig med opgaven, så du sikrer dig at
indledningen faktisk svarer til den opgave, du har fået skrevet!
Selve opgavebesvarelsen

Husk at opdele opgavebesvarelsen i hoved- og underafsnit som svarer til din indholdsfortegnelse.

Husk at sikre dig, at hovedafsnittene afrundes og giver en naturlig / logisk overgang til det næste
afsnit, så opgaven bliver en sammenhængende besvarelse af opgaveformuleringen.

Sørg for at der er tale om en selvstændig bearbejdning af stoffet.

Egentlige citater bør kun anvendes i begrænset omfang, og kun når det er hensigtsmæssigt.

Husk at personer / begreber / begivenheder bliver præsenteret for læseren på en logisk måde og i
den rette sammenhæng.

Husk litteraturhenvisninger laves som fodnoter med angivelse af forfatter og sidetal
Som hovedregel bør der være mindst 2-3 litteraturhenvisninger på hver side.

Det kan øge læsevenligheden af din opgave om den forsynes med nogle relevante illustrationer
eller billeder. Husk kildehenvisning til illustrationer / billeder, samt at skrive hvad illustrationen
viser.

Konklusion – som giver en kort sammenfattende besvarelse af opgavens problemformulering.
Konklusionen må ikke indeholde aspekter af emnet, som ikke er behandlet i selve opgaven.
Ingen litteraturhenvisninger i konklusionen - da konklusionen jo alene må bygge på det, du har
skrevet i opgaven.

Litteraturliste – som indeholder den anvendte litteratur, i alfabetisk orden efter forfatters
efternavn og med angivelse af titel, forlag, udgivelses år og anvendte sider.
Internetressourcer angives med den fulde URL ( internetadresse)
Opgavens omfang:
Opgaven bør have et omfang af 10-15 sider eksl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle
bilag
Af Otto Leholt d. 27. oktober 2015 – se også under historiefaget på http://www.frberg-hf.dk/hf-historie.asp
Vejledning til SSO på Hf
Side 4 af 5
4. Tekniske og praktiske aspekter af SSO arbejdet
Anvendelse af Word / tekstbehandlingsprogram






Opgaven skal forsynes med sidehoved som indeholder: dit fulde navn, klasse samt sidetal x af y
Du skal anvende funktionen fodnoter til litteraturhenvisninger
Billeder / illustrationer bør justeres i forhold til tekst og forsynes med en forklarende tekst
Du kan generere din indholdsfortegnelse med Word ved at anvende overskriftstypografier
Husk at anvende stavekontrol i dit tekstbehandlingsprogram og
Få meget gerne nogen til at læse korrektur på din opgave, så du får rettet eventuelle stave- og
tegnsætningsfejl ;-)
Kort videovejledning til dele af ovenstående kan ses på FHF’s Youtube-kanal
https://youtu.be/dguGsyaTDkU?list=PLuCRHVe5im4cYSAblvBhVGR9hKl04VP2Q
Om copy-paste & eksamenssnyd
Ved din underskrift på opgavens forside og sidste side bekræfter du, at opgaven er udarbejdet af dig selv,
og at der ikke er brugt uretmæssig hjælp eller copy-paste til udarbejdelsen. I modsat fald er der tale om
eksamenssnyd! Du skal også vide at opgaverne kontrolleres for evt. eksamenssnyd. Så lad dig ikke friste!
Se også § 20 i www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143085#Kap5
Om arbejdet med opgaven
SSO er formentlig den største skriftlige opgave du hidtil har lavet. Du skal sætte dig ind i meget nyt stof og
dernæst formidle det med dine egne ord, uden at skrive af! Ja det er svært!
Dette lykkedes bedst om du får tilegnet dig stoffet, dvs. at du faktisk kan sidde og fortælle om stoffet uden
at kigge i bogen eller dine noter. For at komme dertil er du nok nød til at gøre følgende:
1. Læs dine tekster – ikke bare én men flere gange!
2. Den første gennemlæsning af materialet kan bruges til blot at give dig en fornemmelse af
indholdet, mens
3. Du under den anden gennemlæsning skal tage notater til det du læser – gerne på papir!
Der sker simpelthen bare noget i din hjerne når du laver noget aktivt mens du læser.
Den bedste aktivitet er netop at tage notater samtidigt med at du læser og således tilegner
dig stoffet.
4. Det er vigtigt at du kan prioritere i dit materiale – hvad er vigtigt i forhold til din
problemformulering og hvad er ikke vigtigt. Du kan ikke have alting med.
5. Notaterne kan derfor danne grundlag for din egen fremstilling / formidling af stoffet, når
du skriver de enkelte dele af opgaven.
Af Otto Leholt d. 27. oktober 2015 – se også under historiefaget på http://www.frberg-hf.dk/hf-historie.asp
Vejledning til SSO på Hf
Side 5 af 5
7. Problemformuleringen og taksonomi
Den problemformulering du får udleveret af din lærer vil oftest være opbygget efter en simpel taksonomisk
struktur, som du formentlig er bekendt med allerede:
1. at beskrive / redegøre for …
2. at analysere, diskutere eller forklare ….
3. at perspektivere eller vurdere …
Stigende grad af kompleksitet
og selvstændighed
Det er vigtigt i din opgavebesvarelse at forsøge at lægge vægten på de analyserende og vurderende/
perspektiverende dele – som oftest vil være problemformuleringens 2-3 spørgsmål.
8. Taksonomi og arbejdet med historiefaget
Når du læser dit materiale skal du være opmærksom på hvornår teksten er redegørende, dvs. beskriver et
udviklingsforløb, og hvornår teksten analyserer / forklarer eller tolker et udviklingsforløb / begivenhed, jvnf.
Ovenstående taksonomiske niveauer. Vi kan forklare disse begreber således:

At redegøre for .. / at beskrive .... vil ofte i historiefaget være knyttet til et kronologisk forløb;
altså hvilke vigtige begivenheder / handlinger / fænomener som optræder i den valgte periode og
her er ikke mindst rækkefølgen (dvs. kronologien) vigtig!

At analysere .. / diskutere ... Vil almindeligvist betyde at du skal finde forklaringer på / årsager til
hvorfor disse begivenheder / handlinger fandt sted. For at kunne lave denne analyse skal
kronologien være på plads ... altså: A kan være baggrund og årsag til B, men det kan ikke forholde
sig omvendt.


En meget almindelig analysemodel er at økonomiske forhold får sociale og politiske
konsekvenser. (den materialistisk forklaringsmodel)
En anden tilgang er, at forstå begivenheder / fænomener som en følge af, at
bestemte ideer / personligheder / kulturelle / ideologiske strømninger vinder frem
og bliver udslagsgivende for begivenhedernes gang (idealistisk forklaringsmodel)
Dette er to måder at forstå / analyse den historiske udvikling på - oftes vil en kombination af begge
være det bedste.
•
At vurdere ... Vil ofte handle om at vurdere hvad den historiske begivenhed, som man nu har
beskrevet og analyseret, så fik for samtiden eller eftertiden.
Vurderingen kan dog også bestå i at vurdere hvilken vægt / betydning man skal tillægge de
forskellige årsagssammenhænge / forklaringer, som man har præsenteret i analysen.
Bemærk: de tekster du læser vil sjældent være opdelt i klart markerede beskrivende - analyserende og
vurderende afsnit.
Opgaven for dig er altså, når du læser dine bøger / tekster, at holde øje med:
•
•
•
Hvornår teksten præsenterer dig for fakta, begivenheder, handlinger og årstal
Hvornår teksten søger at forklare baggrunden / årsagerne til disse begivenheder, og
Hvornår teksten vurderer betydningen af forskellige årsager / sammenhænge, og evt. konsekvenser
på kort og langt sigt.
Af Otto Leholt d. 27. oktober 2015 – se også under historiefaget på http://www.frberg-hf.dk/hf-historie.asp