DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN
Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de
demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne,
når andre sover, og de har brug for personale, der holder opsyn.
Af Emil Jørgensen og Mathias Skov Rasch
Hun bevæger sig med hastige skridt ned ad den mørke gang.
Lamperne tænder automatisk, i takt med hun passerer. Fra loftet
hænger store, røde julekugler og langs væggen løber gelænder, som
hun ikke har brug for, eller tid til at støtte sig op ad. Klokken er
01:23, og der er dødstille.
Men bag stilheden gemmer sig en uro. Hun kender alt til den, for
hun oplever den på alle sine nattevagter. Karin Møntsted vikarierer
som SOSU-assistent på Elmevangen i Solbjerg, som ligger syd for
Aarhus. Fra 23:00 til 07:00 er hun alene med 39 beboere, hvoraf to
tredjedele lider af demens. I løbet af natten skal hun føre tilsyn med
beboernes bleskift, kateterposer, blodtryk, toiletbesøg og liggesår.
Og så skal hun øje med dem, der vandrer rundt på det mere end
3000 kvadratmeter store plejecenter.
Størstedelen af beboerne sover, men på hver vagt er der en håndfuld
beboere, som går på eventyr i mørket. Det gør de, fordi de lider af
demens, og derfor kan have svært ved at kende forskel på nat og
dag.
De demente handler ind om natten
Kasper Jørgensen er neuropsykolog og arbejder for Nationalt
Videns Center for Demens. Han fortæller, at døgnrytmerne ved
demente kan være meget anderledes, end ved mennesker uden.
”Hvis de vågner om natten, så tror de måske, det er dag, fordi de
ikke tænker over, det er mørkt,” siger Kasper Jørgensen.
En pludselig idé om, de skal ud at handle, på arbejde eller andet kan
få demente til at bevæge sig. Ifølge Kasper Jørgensen handler de
instinktivt uden tanke for konsekvenser, og det kan være til fare for
dem selv:
“De har sværere ved at orientere sig, og derfor er der også en større
risiko for, at de falder og slår sig. Generelt er demente mindre
selvhjulpne end ikke demente beboere,” siger Kasper Jørgensen.
SOSU-assistenten Karin Møntsted kender til risici forbundet til
demente, men det er en udfordring for hende at være på vagt for
beboerne, når hun er alene med 39 beboere.
“Jeg er nødt til at prioritere min tid,” siger Karin Møntsted, som har
været i faget siden 1995.
“Normeringerne er for lave om natten”
Der er ikke lavet præcise data på, hvordan normeringen er om
natten for hvert enkelt plejehjem i Danmark. Men en ny
undersøgelse viser, at der er stor forskel i bemandingen landet over.
51 procent af 70 kommuner stiller ikke krav om en
minimumsnormering. Stikprøver viser, at der flere steder er over 50
beboere/patienter per medarbejder om natten.
Det vækker forundring i både Ældre Sagen, FOA og
Alzheimerforeningen. De tre organisationer mener, at normeringer
generelt er alt for lave, og særligt sidstnævnte bekymrer sig på de
demensramte beboeres vegne:
”Det er et kæmpe problem. Der er ikke tilstrækkeligt personale til at
give den behandling, pleje og omsorg, som plejehjemsbeboere
generelt, og demente i særdeleshed, har brug for. Der kan opstå
mange akutte situationer, hvor der er brug for hjælp i løbet af
natten” udtaler Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.
Ifølge Nationalt Videns Center for Demens og Alzheimerforenigen
lider mellem 60 og 80 procent af alle plejehjemsbeboere i dag af
demens, og problemet ser ud til at vokse.
I løbet af nattetimerne, er det ikke kun faren for at falde, der er
problematisk. Nogle af de demente har brug for medicin, og hvis de
har problemer med ernæring, skal madindtag kunne spredes ud
over hele døgnet. Derudover er der psykiske problemer:
“De kan blive bange og angste, hvis de vågner midt om natten, og
ikke ved hvor de er henne,” udtaler Nis Peter Nissen.
Nis Peter Nissen er bekymret for de dementes sikkerhed på plejehjemmene. FOTO: Emil
Jørgensen.
“Vi kan godt forstå dem. Det er meget skræmmende at vide hvor få
ansatte, nogle plejehjem vælger at give så stort et ansvar. De ældre
sover jo ikke igennem om natten, hvis der sker noget, vil det være
svært for så lavt et personaleantal at håndtere det,” udtaler
Margethe Kähler.
Et generelt problem, eller enkeltstående tilfælde?
I starten af november måned blev der sat ild til hele diskussionen
omkring bemandingen på plejehjem, da en ældre dement dame blev
kvalt i en stofsele i sin seng på et center i Aalborg. Ulykken indtraf
om natten, og den blev først opdaget næste morgen.
Den tragiske episode har efterfølgende resulteret i kritik af både
normering såvel som personale og ledere på afdelingen.
Kommunernes Landsforening, som varetager de 98 kommuners
interesser mener, at ulykken skyldes menneskelige fejl, men
Alzheimerforeningen tror, at problemerne stikker dybere ned, og
hænger sammen med lav bemanding om natten.
Derfor frygter de også, at den nyeste undersøgelse blandt
kommunerne, der dokumenterer enkelte tilfælde af lav normering,
er toppen af isbjerget. Ifølge Nis Peter Nissen ville en grundigere
forskning afsløre, at der sker et massivt omsorgssvigt af
plejehjemsbeboere mange steder i Danmark.
“Når vi har spurgt vores medlemmer, hvilke normeringer de kender
til, så hører vi om helt urimelige forhold. Men vi har ikke noget
statistik på området, fordi det ikke er blevet lavet,” udtaler Nis Peter
Nissen.
Kommunerne har kontrollen
De mangelende data bekymrer ikke Kommunernes Landsforening.
De mener ikke, at underbemandede plejehjem om natten er et
generelt problem:
“Plejehjemmene er meget forskellige fra sted til sted, og for mig at
se, så handler det ikke om normeringen, men om kompetencerne
hos personalet, der er på job. Man er nødt til at anvende de givne
ressourcer bedst muligt. Det er op til hver enkelt kommune og
plejehjem,” siger Karen Myrndorff, seniorkonsulent hos KL
Som systemet fungerer i dag, er det op til hver enkelt kommune at
fordele ressourcerne på deres plejehjem. Den model er de tilfredse
med i KL såvel som Danmarks største borgerlige parti, Venstre:
“Vi er tilhængere af det kommunale selvstyre. Vi mener, at den
enkelte kommune skal håndtere bemandingen på plejehjemmene,”
udtaler Karen Ellemann, Socialordfører for Venstre.
Den udmelding er de ikke enige i hos Enhedslisten. Den nye
undersøgelse af kommunernes manglende minimumsnormeringer
bekræfter partiet i, at der bør handles:
“For at være sikre på, at det ikke bliver så ringe, som det er nogle
steder nu, så er man nødt til at kigge på en form for
minimumsnormering. Det er ikke acceptabelt, at bemandingen
nogle steder er sat til en person til at passe 50 beboere/patienter,
hvoraf hovedparten har demens,” udtaler Finn Sørensen fra
Enhedslisten.
Derfor vil Enhedslisten i denne uge fremsætte et beslutningsforslag
til folketinget om, at de skal iværksættes en national undersøgelse af
alle landets plejehjem. Undersøgelsen skal færdiggøres inden
udgangen af april 2015, hvorefter Enhedslisten vil indkalde til
drøftelse af mulige tiltag på baggrund af undersøgelsen.
Alene med katten
I mellemtiden passer Karin Møntsted sit arbejde på Elmevangen i
Solbjerg. Denne nats begivenheder har været behageligt
udramatiske. Med undtagelse af det sædvanlige antal beboere, som
lå vågne inde på værelserne, var den eneste uventede gæst i løbet af
natten en sort kat.
Den havde forvildet sig ind i plejecentrets varme i ly for december
kulden. Karin Møntsted håber, hun i fremtiden kan få selskab af
andre end bare katten, når hun er på nattevagt.
Karin er i gang med sin lange liste, der tæller alt fra medicinering til tømning af stomiposer. FOTO:
Mathias Skov Rasch