1. No category

18-09-2015
Ældre, demens
og selvmord
Demenskoordinatorernes årsmøde 2015
Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent,
psykolog, ph.d.
Frederiksberg Kommune
Program
•
•
•
•
•
•
Generel viden om demens, depression og selvmord
Spørgeskemaet QoL-AD
Konkrete erfaringer med at bruge skemaet
Cases
Opmærksomhed og handlemuligheder i fht. selvmord
Spørgsmål
1
18-09-2015
Demens og depression
• Ca. 80.000 personer med demens i Danmark
• Ca. 400.000 lever med demens i familien
• Forekomsten af demens i udviklede lande vurderes
til at være mellem 1,3 og 1,9% i aldersgruppen 6569 år og mellem 22-33% blandt de ældste ældre fra
fra 85% op opefter (Erlangsen, Suicidologi, 2011)
• Depression er et almindeligt symptom ved demens
og pårørende til mennesker med demens rammes
også hyppigere end normalbefolkningen af
depression!!!
Demens og pårørende-belastning
•
•
•
•
•
•
Pårørende varetager i mange tilfælde hovedparten af omsorgen for
hjemmeboende demente.
Det er mere psykisk belastende at yde omsorg for en dement end for et
menneske med udelukkende fysisk svækkelse.
I takt med sygdommens udvikling udviser de pårørende i stigende grad
tegn på bekymringer, tristhed, belastnings-reaktioner og stress.
Egentlig depression forekommer 2-3 gange hyppigere end normalt.
Pårørende til demente går ofte til lægen og tager mere receptpligtig medicin
end normalt.
Der er øget risiko for at udvikle alvorlig somatisk sygdom, eventuelt med
døden til følge.
2
18-09-2015
Depression
• Depression er et af den vestlige verdens allerstørste
helbredsproblemer. WHO har forudsagt, at depression i 2020 vil
være verdens næstmest belastende sygdom.
• Ældres depression er i denne forbindelse ikke anderledes end
andres, også i denne aldersgruppe er en depression en stor belastning
både for den enkelte og samfundet og er både lidelsesfuldt og socialt
invaliderende.
• Depression hos ældre, der ikke er indlagt, og som bor i eget hjem
forekommer hos ca. 13% (inklusive de lettere tilstande). Hos
plejehjemsbeboere ser man typisk depression eller betydelige
depressive symptomer hos 25-35%.
• Blandt ældre, indlagt på geriatriske afdelinger har op mod 40%
depression, og i nogle undersøgelser finder man
depression/depressive symptomer hos op til 85% af de demente.
Almindeligvis kan man forvente at cirka 30% af demente på et eller
andet tidspunkt udvikler depressionssymptomer.
Demens og selvmord
• I en stor dansk registerundersøgelse fra 2008 (Erlangsen, Zarit &
Cornwell, 2008) blev registerdata fra 11 år og ca 2.5 mio
mennesker analyseret.
• 136 selvmord blandt demente i denne periode
• Studiet fandt forhøjet risiko for selvmord hos personer over
50 år, diagnosticeret med demens i hospitalssystemet
• Størst risiko for selvmord blandt yngre demente (under 70
år 3,4 - 4,7 x større risiko) og indenfor det første halve år
efter diagnosen er stillet (13,5 x større risiko i fht
sammenligningsgruppen uden demens)
• Dobbeltdiagnose med depression og demens var forbundet
med en markant øget risiko for selvmord (11-12 x større
risiko)
3
18-09-2015
Klassiske tegn på depression
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Søvnforstyrrelser
Manglende interesse
Skyldfølelser
Lavere energi-niveau
Dårlig koncentrationsevne
Fastlåste, negative tankemønstre om sig selv og andre
Ringe appetit
Psykomotoriske forstyrrelser
Selmordstanker og et passivt ønske om at dø
Irritabilitet og afvisende adfærd
Vrede og paranoide tanker
Atypiske depressionsformer
•
•
•
•
•
Håbløshed, ringhed, hæmning
Helbredsproblemer (smerteklager, svimmel, maveproblemer)
Ængstelig eller neurotisk (angst, appellerende, hypokondrisk)
Vredladen (irritabel, negativ, afvisende, anklagende)
Demenslignende (mentale kapaciteter svækkes, opgivende,
hjælpeløs)
- Ældre MÆND udviser sjældent klassiske depressionssymptomer!
Vær opmærksom!
- Ældre mænd OG kvinder kan benytte alkohol som selvmedicinering
4
18-09-2015
Risikofaktorer
(for selvmord, generelt)
• Tab, sorg og krise (ved demens f.eks. tab af autonomi
eller livsværdier, tab af selvværd)
• Ensomhed (grad, type og håndtering – nogle pårørende
oplever ensomhed idet de ikke kan dele deres frustration
med deres samlever med demens, personer med
demens kan også føle sig isolerede i deres sygdom)
• Psykiatriske lidelser (depression, psykose, alkohol- og
medicin misbrug eller familiær disposition for psykiske
lidelser)
• Stress (ydmygelse, skam, afmagt, relationsbrud,
isolation mm. – for de demente og pårørende stress ved
ændret samliv/hverdag/omsorgsroller mm.)
• Kronisk tilbagevendende selvmordstanker eller adfærd
Beskyttelsesfaktorer
(generelle)
• Mestringsstrategier (tidligere og
nuværende, stresshåndtering,
frustrationstolerance, hjælpsøgende
adfærd)
• Aktuelle relationer (ansvar for andre,
kæledyr, gode forhold til familie, venner og
social støtte)
5
18-09-2015
Socialstyrelsens projekt
• 2-årig projektindsats til fremme af trivsel og fysisk
aktivitet hos borgere der er 65 år og opefter
• Frederiksberg og Århus kommune er med
• Som en del af indsatsen skal demensnøglepersoner
anvende et spørgeskema om livskvalitet som
supplement til samtalen med den berørte
borger/pårørende
Quality of Life in Alzheimer’s Disease
Videnscenter for demens
• QoL-AD blev udviklet i slutningen af 1990’erne af en arbejdsgruppe
fra University of Washington med input fra personer med demens,
deres pårørende samt demenseksperter (3).
• Resultatet blev et 13-items spørgeskema beregnet på:
at opnå en vurdering af den demente persons livskvalitet foretaget
såvel af personen selv som af en omsorgsgiver.
• Domæner i QoL-AD 1) Fysisk helbred 2) Energi, 3) Humør, 4
Boligsituation, 5) Hukommelse, 6) Familie, 7) Ægteskab, 8) Venner,
9) Personen selv som helhed, 10) Evne til at udføre opgaver i
hjemmet 11) Evne til at gøre noget for at have det rart, 12) Økonomi
13) Tilværelsen som helhed. Derudover to spørgsmål om
selvmordstanker og adfærd.
•
Original reference: Logsdon RG, Gibbons LE, McCurry SM, Teri L. Quality of life
in Alzheimer's Disease: Patient and caregiver reports. Journal of Mental Health and
Aging 1999;5(1):21-32
6
18-09-2015
QoL i praksis
• QoL-AD er let at anvende og forudsætter kun begrænset
øvelse.
• Den demente persons besvarelse foregår som udgangspunkt i
interviewform, mens omsorgsgiveren selv besvarer
spørgeskemaet. Tidsforbruget er ca. 10 min.
• Spørgeskemaet fungerer bedst ved let til moderat demens.
• Hvert item rates på en fire-punkts skala: Dårligt (1 point);
Nogenlunde (2 point); Godt (3 point); Udmærket (4 point).
Herved dannes en skala, der går fra 13 (lav livskvalitet) til 52
(høj livskvalitet). Tidsrammen er den nuværende tilstand og
situation.
• Dansk version: QoL-AD er bl.a. blevet anvendt i the Danish
Alzheimer Intervention Study (DAISY) og i den forbindelse
oversat til dansk (1;2). En dansk oversættelse af QoL-AD kan
rekvireres fra the Mapi Research Trust http://www.mapitrust.org/. Copyright: Rebecca Logsdon
Forskning
I Danmark har QoL-AD været anvendt i mindst to forskningsprojekter
indenfor demensområdet.
1. I en undersøgelse af patienter i den tidlige fase af Alzheimers
sygdom fra Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, sås, at ratings
foretaget af patienter (n = 48) for det meste lå højere end ratings
foretaget af pårørende (4). Graden af uoverensstemmelse mellem
ratings var associeret med tilstedeværelsen af svigtende
sygdomsindsigt (anosognosi).
2. QoL-AD blev endvidere sammen med EuroQol-5 Domain (EQ-5D)
(5) anvendt i the Danish Alzheimer Intervention Study (DAISY),
der løb af stablen i årene 2003-2006. I det treårige forløb sås et
signifikant fald i QoL-AD-ratings, om end med høj individuel
variation.
Se hjemmeside;
http://www.videnscenterfordemens.dk/media/1240176/qol-ad%20beskrivelse.pdf
7
18-09-2015
Spørgsmål om selvmordstanker og
selvmordsadfærd
QoL indeholder to spørgsmål der relaterer direkte til dette:
• Har du indenfor de sidste 3 måneder haft svært
ved at finde en mening med livet?
Ja/Nej
• Har du indenfor de sidste 3 måneder haft
selvmordstanker eller selvmordsadfærd?
Ja/Nej
Egne Erfaringer med at bruge QoL i praksis
(hjemmebesøg)
•
•
•
•
•
De ældre er generelt positive overfor redskabet og det fører ofte til
yderligere informationer som kan bruges til at støtte og vejlede borgeren –
skemaet kan anvendes til at komme hele vejen rundt om borgerens trivsel
og også være en åbning til at tale om det der er svært
Jeg spørger som regel først længere henne i samtalen om de ønsker at
deltage – idet det er mit indtryk at det kræver en vis tryghed/fortrolighed at
svare på spørgsmålene.
Dem som er længere henne i deres demensforløb bliver hurtigere trætte og
siger oftere nej til at deltage
Genkender mønstret at de demente vurderer deres livskvalitet højere end de
pårørende, men selvom der ofte er manglende sygdomserkendelse i den
indledende samtale, så er det mit indtryk at flere vurderer deres
hukommelsesvanskeligheder en anelse mere realistisk når de spørges i
forbindelse med QoL.
Endnu ingen oplevelser med selvmordstanker/adfærd hos mine borgere
8
18-09-2015
Case 1
”Pia” (Forebyggende hjemmebesøg) besøger et ældre ægtepar i ældrebolig
alder mellem 75 og 80.
Pia screener med GDS-15. Den er ikke alarmerende. Efterfølgende stiller hun
de to spørgsmål om selvmordstanker og selvmordsadfærd (fra QoL) – kvinden
siger tydeligt ja til selvmordstanker igennem flere år – begrundet i betydelige
kroniske smerter, lavt funktionsniveau og skyld over at være en byrde for sin
ægtefælle/familie. Hun betegner sig selv som en sortseer og siger at hun har
lavet en aftale med en veninde om at de skal hjælpe hinanden hvis de bliver
syge og ikke synes det er værd at fortsætte.
Pia spørger nærmere ind til tankerne - om hun har tænkt på hvordan, hvem der
skal finde hende og hvordan hendes pårørende vil reagere osv.
Ægtefællen er overrasket over at hans hustru går med disse tanker og det
åbner op for en god snak imellem dem.
Pia vurderer ikke at kvinden er i høj risiko for selvmord her og nu, men foreslår
at hustruen går til lægen og taler nærmere om det, og det vil kvinden overveje.
Pia oplever at borgeren er lettet over at have talt om det og tilbyder en
opfølgende telefonsamtale
Case 1
”Pia” (Forebyggende hjemmebesøg) besøger et ældre ægtepar i ældrebolig
alder mellem 75 og 80.
Pia screener med GDS-15. Den er ikke alarmerende. Efterfølgende stiller hun
de to spørgsmål om selvmordstanker og selvmordsadfærd (fra QoL) – kvinden
siger tydeligt ja til selvmordstanker igennem flere år – begrundet i betydelige
Belastning/
Spørg
indfunktionsniveau
til
kroniske smerter,
lavt
og skyld over at være en byrde for sin
risikofaktorer
tanker/adfærd
ægtefælle/familie. Hun betegner sig selv som en sortseer og siger at hun har
lavet en aftale med en veninde om at de skal hjælpe hinanden hvis de bliver
syge og ikke synes det er værd at fortsætte.
Pia spørger nærmere ind til tankerne - om hun har tænkt på hvordan, hvem der
skal finde hende og hvordan hendes pårørende vil reagere osv.
Vurder
Ægtefællen er overrasket over at hans hustru går med disse tanker
og det
selvmords
Deforpårørende
vedimellem
det ikkedem.
åbner op
en god snak
risiko
Pia vurderer ikke ataltid
kvinden er i høj risiko for selvmord her og nu,
men foreslår
at hustruen går til lægen og taler nærmere om det, og det vil kvinden overveje.
Pia oplever at borgeren er lettet over at have talt om det og tilbyder en
opfølgende telefonsamtale Følg op
9
18-09-2015
Case 2
”Mette” fra forebyggende hjemmebesøg besøger en ældre
herre på 77 år. Mandens kone er for nyligt fraflyttet boligen, hvilket han
er meget ked af. Han er i øvrigt bekymret for hendes helbred og
hjælper hende med mange praktiske ting. Han har desuden en dement
bror som han også hyppigt besøger og hjælper. Han har tidligere
opsøgt egen læge på opfordring fra hans datter, som mener at han er
overbelastet, nedtrykt og ikke yder omsorg for sig selv, men egen læge
har ikke villet udskrive antidepressiv medicin eller tilbyde anden hjælp.
Han har en score over cut-off på GDS-en og adspurgt har han haft
selvmordstanker, følelse af håbløshed og nedtrykthed, men ingen
konkrete selvmordsplaner eller adfærd. De aftaler at han kan tage
papirversionen af GDS-en med til egen læge og at Mette vil følge op
telefonisk. Ved opfølgningen erfarer Mette at manden igen har opsøgt
egen læge og er blevet tilbudt psykolog hjælp som han har taget imod.
Case 2
”Mette” fra forebyggende hjemmebesøg besøger en ældre
herre på 77 år. Mandens kone er for nyligt fraflyttet boligen, hvilket han
er meget ked af. Han er i øvrigt bekymret for hendes helbredBelastning/
og
risikofaktorer
hjælper hende med mange praktiske ting. Han har desuden en dement
bror som han også hyppigt besøger og hjælper. Han har tidligere
opsøgt egen læge efter bekymring fra hans datter, som mener at han er
overbelastet, nedtrykt og ikke yder omsorg for sig selv, men egen læge
har ikke tilbudt antidepressiv medicin eller anden hjælp. Han har en
score over cut-off på GDS-en og adspurgt har han haft Opfordr til
Spørg ind til
selvmordstanker,
ingen
kontakt
tanker/adfærd følelse af håbløshed og nedtrykthed, men
konkrete selvmordsplaner eller adfærd. De aftaler at hanmed
kan egen
tage
læge
papirversionen af GDS-en med til
egen læge og at Mette vil følge op telefonisk. Ved opfølgningen erfarer
Følg opegen læge og er blevet tilbudt
Mette at manden igen har opsøgt
psykologhjælp som han har taget imod.
10
18-09-2015
Case 3
•
•
•
Forebyggende hjemmebesøg besøger ældre herre i egen bolig.
Hustruen er flyttet på plejehjem. Manden er meget belastet af
omsorgsfunktionen overfor sin kone og en lang række kampe han
har haft omkring plejen af hende og det han oplever som
plejehjemmets omsorgssvigt af hustruen (bl.a. har hun været indlagt
i månedsvis med store liggesår).
Manden har en forhistorie med indlæggelse pga.
”nervesammenbrud” og medicinering gennem 4 år og han har
opgivet alt i sit eget liv for at passe sin syge hustru, som efterhånden
er meget dårlig. Han scorer højt på GDS’en og giver adspurgt udtryk
for selvmordstanker og også nogen konkrete ideer til udførelse (ville
kaste sig ud foran et tog). Den professionelle spørger ind til
tankerne/planerne herunder hvordan hans søn ville reagere, og
hvem der skulle finde ham, hvordan togføreren vil reagere, og de
har en god refleksion omkring disse ting som rykker borgeren
længere væk fra selvmordstankerne.
Den professionelle opfordrer til kontakt med livslinien hvis behovet
opstår og de aftaler to opfølgende samtaler. Den professionelle har
efterfølgende kunnet se i journalen at manden senere igen er blevet
indlagt på psykiatrisk afdeling (dog ikke pga. selvmordsforsøg)
Case 3
Belastning/
•
Forebyggende hjemmebesøg besøger ældre herre i egen
bolig.
risikofaktorer
Hustruen er flyttet på plejehjem. Manden er meget belastet af
omsorgsfunktionen overfor sin kone og en lang række kampe han
har haft omkring plejen af hende og det han oplever som
plejehjemmets omsorgssvigt af hustruen (bl.a. har hun været indlagt
Psykiatrisk
forhistorie
i månedsvis
med store liggesår).
• Manden har en forhistorie med indlæggelse pga.
”nervesammenbrud” og medicinering gennem 4 år og han har
opgivet alt i sit eget liv for at passe sin syge hustru, som efterhånden
er meget dårlig. Han scorer højt på GDS’en og giver adspurgt udtryk
for selvmordstanker og også nogen konkrete ideer til udførelse (ville
Selvmordstanker
kaste sig ud foran et tog). Den professionelle spørger ind til
tankerne/planerne herunder hvordan hans søn ville reagere, og
Spørg ind
hvem der skulle finde ham, hvordan togføreren vil reagere,
ogtilde
tanker/adfærd/ambivalens
har en god refklesion omkring disse ting som rykker
borgeren
længere væk fra selvmordstankerne.
Henvis til
• Den professionelle opfordrer til kontakt med livslinien hvis behovet
livslinien
opstår og de aftaler
to opfølgende samtaler. Den professionelle har
efterfølgende kunnet se i journalen at manden senere igen er blevet
indlagt på psykiatrisk afdeling (dog ikke pga. selvmordsforsøg)
Følg op
11
18-09-2015
Opmærksomhed på selvmord
• Lyt efter tegn på depression, både klassiske og atypiske
• Vurder risiko (f.eks. Stress/belastning/forhistorie) og
beskyttelsesfaktorer
• Undersøg selvmordsadfærd ved at spørge ind til handlinger
(tidligere forsøg), tanker, planer, hensigt og ambivalens (for og
imod)
• QoL skemaet kan være en god måde at komme i gang med en snak
om livskvalitet generelt og mere specifikt selvmordstanker/adfærd
Handlemuligheder
• Aktiver netværk (pårørende, venner – beskyttende
faktorer)
• Henvis til Kompetencecenter for selvmordsforebyggelses
telefonlinje og/eller Livslinien
• Ved mistanke om depression opfordr borgeren til kontakt
med egen læge
• Ved akut høj risiko kontakt selv borgers læge eller
psykiatrien, ring til en pårørende der kan komme og
være hos personen
• Aftal opfølgning i form af tlf. opkald eller nyt besøg efter
nogle dage eller uger alt efter behov
12
18-09-2015
Spørgsmål?
Tak for nu!
13