Demens – juridiske
udfordringer
Inside, 13. januar 2015
Retlige og etiske udfordringer
Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage
vare på egne anliggender?
Hvordan kan vi sikre borgerens ret til både:
- Selvbestemmelse
- Omsorg
- Værdighed
- Sundhed
Selvbestemmelsesretten er udgangspunktet, men modificeres af:
- Servicelovens regler om offentlig omsorgspligt og magtanvendelse
- Sundhedslovens regler om behandling uden samtykke
- Værgemålslovens regler om fratagelse af den retlige handleevne
Indgreb i selvbestemmelsesretten
Retlig handleevne
Personer der er habile kan overlade andre retten til at handle på deres
vegne ved for eksempel brug af fuldmagt og bisiddere – krav om
habilitet
Personer, der der ikke kan varetage egne interesser kan få hjælp af:
• pårørende
• Værger
Daglige omsorg:
Habile personer har ret til, men ikke pligt til at modtage omsorg
Særlige regler for hvornår det offentlige må og skal gribe ind i
selvbestemmelsesretten for personer, der ikke kan varetage egne
interesser - omsorgspligt
Fuldmagter
•
•
•
Kræver habilitet
Gælder også når vedkommende ikke længere er habil
ingen godkendelses foreskrifter og ingen pligt til at aflægge regnskab ctr.
værgemål
Typisk opbygning:
• Hvem giver fuldmagt
• Til hvem (alternative fuldmægtige)
• Ikrafttræden
• Omfang – personlige eller økonomiske forhold
• Tilbagekaldelse
• Oprettelse – vidner og/eller advokat
Fuldmagt til personlige forhold
Fuldmagtshaveren får partrettigheder overfor offentlige myndigheder:
• søge om ydelser/modtage afgørelsen
• få aktindsigt
• blive partshørt
• komme med en udtalelse
• anmode om sagens udsættelse
• klage
Som udgangspunkt kommunikerer det offentlige kun med
fuldmagtshaveren
Begrænsninger:
Indflytning i plejeboliger kræver samtykke fra en værge
Fuldmagt til økonomiske forhold
Alle beslutninger vedrørende økonomiske forhold og formue, herunder:
• køb og salg (også fast ejendom, men fordel med særskilt fuldmagt),
• belåning herunder omprioritering (også fast ejendom),
• indskyde likvide midler i værdipapirer, på konti eller på anden vis
• ophæve konto- og investeringsordninger, pensioner
• inddrive udestående fordringer, anlægge og repræsentere under
retssager, herunder indgå forlig
• Udføre bankforretninger - Oplysninger om nuværende
pengeinstitutter, afdeling, kontonummer m.m.:
Bisidder
Fvl. § 8: Den, der er part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling
adgang til at lade sig repræsentere eller bistå af andre.
Krav om habilitet
Hvad er en bisidder?
en støtteperson, der for eksempel:
• hjælper en part med at skrive en klage
• skriver under på klagen sammen med parten selv
• deltager i et møde for at støtte parten.
•
Myndigheden er ikke forpligtet til at sørge for en bisidder eller repræsentant
for den, som er part i en sag.
Pårørende
•
Vigtig samarbejdspartner for det offentlige i sager hvor borgeren har svært
ved selv at varetage sine interesser
•
Begrænsninger i de pårørendes muligheder for at hjælpe:
- Har ikke adgang til legalt at repræsentere personer over 18 år
- Kan ikke give stedfortrædende samtykke eller skrive under på
andres vegne
•
Særlige rettigheder i forhold til behandling
Behandling
•
•
•
•
Ho: Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens
informerede samtykke
For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret
samtykke, skal andre give samtykket:
- de nærmeste pårørende
- en personlig værge (såfremt der allerede er en)
- en anden uvildig sundhedsperson
Patienten nægter at modtage behandling - Ingen hjemmel til
behandling mod vedkommendes vilje
Øjeblikkeligt behandlingsbehov – ingen samtykke krav
Livstestamenter om behandling
Livtestementer kan oprettes af enhver der er over 18 år og ikke under
værgemål
Den pågældende kan udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling,
hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor man ikke selv kan
udøve selvbestemmelsesretten:
• der ikke ønskes livsforlængende behandling - hvis vedkommende er
er uafvendeligt døende, og (bindende)
• der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom,
fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke m.m. har medført så
svær invaliditet, at vedkommende varigt vil være ude af stand til at
tage vare på sig selv fysisk og mentalt (vejledende)
Registreres i livstestamenteregistret
Værgemål – en del af omsorgspligten
For personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan
tage vare på deres egne interesser skal kommunen påse:
•
om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af
interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne
•
om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en
værge
Typer af værgemål
•
Samværgemål jf. § 7
•
Personligt værgemål jf. § 5 stk. 1
•
Økonomisk værgemål jf. § 5 stk. 2
•
Fratagelse af den retlige handleevne jf. § 6
•
Det er vigtigt at alle former for værgemål afpasses efter den enkeltes behov
og ikke er mere omfattende end nødvendigt
Samværgemål
•
Der kan iværksættes samværgemål for den:
- der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende
tilstand
- har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage
andre økonomiske anliggender
- og som selv anmoder herom
•
Samværgemålet kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller
anliggender
•
Samværgen og den pågældende handler i forening i anliggender, der er
omfattet af værgemålet
•
Personer, der er under værgemål efter denne bestemmelse, er myndige.
Personligt værgemål
Der kan iværksættes personligt værgemål for den, der på grund af:
- sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorligt svækket helbred
- som er ude af stand til at varetage sine anliggender
- hvis der er behov for det.
•
Værgemålet kan begrænses til at angå bestemte personlige anliggender
•
Personer, der er under værgemål efter denne bestemmelse, er myndige,
medmindre de tillige er frataget handleevnen efter § 6
Værgens pligter og beføjelser i det
personlige værgemål
•
Værgen skal spørge den, der er under værgemål, før der træffes beslutning
i vigtigere anliggender
•
Indenfor værgemålet er spørgsmål af retlig karakter, herunder:
- Kontakt med de sociale myndigheder
- klage
- begæring af aktindsigt
- informeret samtykke til behandling
•
Udenfor værgemålet: Spørgsmål af dagligdags karakter: indkøb af tøj,
deltagelse i mindre udflugter, spise og sengetider
•
Social og Sundhed arbejder på at skabe aftaler for det gode samarbejde
mellem borgeren, værger, pårørende og personalet om hvem der gør hvad
Økonomisk værgemål
Der kan iværksættes økonomisk værgemål:
• 1. for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet
psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af
stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.
• 2. fordi vedkommende er syg eller har en stærkt svækket tilstand er uegnet
til at varetage sine økonomiske anliggender selv anmoder herom
•
hvis der er behov for det (formue af vis størrelse (kr. 90.000) eller
sammensætning)
•
Værgemålet kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.
•
Personer, der er under værgemål efter denne bestemmelse, er myndige,
medmindre de tillige er frataget handleevnen efter § 6
Pligter og beføjelser for
økonomiske værger
•
Værgen skal spørge den, der er under værgemål, før der træffes beslutning
i vigtigere anliggender
•
Værgen skal sørge for, at formuen bevares og giver rimeligt udbytte
•
Værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er
under værgemål.
•
Hvis værgen finder det forsvarligt, at den, der er under værgemål, sørger for
sine egne behov, kan værgen overlade denne penge til egen rådighed til
dette formål
Fratagelse af den retlige
handleevne
•
I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan
den retlige handleevne fratages
- hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter
sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at
forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse.
•
Kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender
•
Medfører umyndighed (kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde
over sin formue)
•
Mister valgretten
Anmodning om værgemål
•
•
•
•
•
•
•
Anmodning om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål
kan fremsættes af:
den pågældende selv,
dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de
nærmeste,
værgen eller en særlig værge,
kommunen
regionen
politiet
Statsforvaltningen kan uden anmodning behandle spørgsmål om ændring og
ophævelse af værgemål, jf. § 9 og § 10, samt om værgebeskikkelse og
ændring heraf.
Sagsbehandling
•
Anmodning om personligt, økonomisk og samværgemål sendes til
statsforvaltningen
•
Anmodning om fratagelse af den retlige handleevne efter § 6 sendes til
retten
•
Anmodningen skal begrundes og indeholde forslag til værgemålets karakter
og omfang
•
Statsforvaltningen eller retten sørger for sagens oplysning: for eksempel
lægeerklæring og udtalelse fra pågældendes institution
•
Statsforvaltningen eller retten kan afkræve personer, der har kendskab til
den pågældende, de oplysninger, som anses for nødvendige for behandling
af sagen.
Ophævelse af værgemål
•
Tidsbegrænsning
•
Hvis betingelserne ikke længere er opfyldt.
•
Værgen misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller
hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål
•
Værgen selv kommer under værgemål efter reglerne i dette kapitel.
Selvbestemmelsesretten i det
daglige
•
Udgangspunktet er, at man selv har ret til at bestemme om man
ønsker at modtage hjælp og omsorg
•
Personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke
kan tage vare på deres egne interesser skal tilbydes hjælp, selv om
de ikke beder om den eller ikke vil modtage den - omsorgspligt
•
Der må som udgangspunkt ikke bruges fysisk tvang til hjælpen
Regler om magtanvendelse
•
Hvornår kan servicelovens regler om magtanvendelse anvendes:
- Personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne (kræver fornøden faglig dokumentation)
- får personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand,
behandling eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 83-87
og 101 – 104
- Som ikke samtykker
Samtykke?
Hvad er et samtykke?
• en udtrykkelig eller stiltiende tilkendegivelse om, at en handling godt
må foretages
Hvornår er der ikke et samtykke?
• ved modstand
• ved passivitet
Passivitet er som udgangspunkt ikke et stiltiende samtykke
- dog med undtagelse af brug af alarm og pejlesystemer overfor
demente jfr. § 125 stk. 2
Typer af magtanvendelse
Omsorg og pleje kan som udgangspunkt aldrig gives ved brug af tvang
Undtagelser jfr. servicelovens kap. 24:
• efter forudgående formel tilladelse fra kommunen:
Alarm- og pejlesystemer
Særlige døråbnere
Tilbageholdelse i og tilbageførsel til boligen
Fastholdelse i forbindelse med hygiejnesituationer
Fastspænding med stofseler
Flytning uden samtykke (Statsforvaltningen)
• og efter lovbestemte betingelser:
akut fastholdelse og føren
alarm- og pejlesystemer overfor demente
Nyt lovforslag om
fremtidsfuldmagter
•
•
•
Lovforslaget forventes fremsat for folketinget i februar 2015
Enkelt og privatretligt alternativ til værgemål
Bedre reguleret end regler om fuldmagter
Fremtidsfuldmagter:
• Kan oprettes hvis man er over 18 år og er i stand til at handle
fornuftsmæssigt
• Kan gives til en eller flere
• Kan angå økonomiske og personlige forhold
• Skal registres i fremtidsfuldmagtsregistret
• Træder i kraft når Statsforvaltningen vurderer, at der er
tilstrækkelige lægelige oplysninger om inhabilitet
• Tinglyses i personbogen