Projektbeskrivelse for Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift
Projektbeskrivelse for Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift Indholdsfortegnelse Indledende side 2 Resumé og baggrund side 3 Folkekirken som ny aktør for sårbare børnefamilier side 7 Om projektet side 8 Familiernes kendetegn side 18 Organisering side 21 Mål side 22 Evaluering side 23 Formidling side 24 Dialogpartnere side 25 Tidsplan side 25 Budget side 26 Afsluttende side 26 1 Indledende. Gode grunde til at gøre godt forældreskab til en folkesag. Børnskalopdrages,sådefårenrobustkarakter ”Mangebørnogungemanglerlivsmod,robusthedogkarakterstyrke,ogenstordelaf forklaringenskalfindesi,atvisomsamfundharbefundetoslidtiettomrum,sidenvi afskaffededenautoritæreopdragelsemedkæft,tritogretning”,sigerprofessori psykologiogtidligereformandforBørnerådet,PerSchultzJørgensen,dereraktuel medbogen”Styrkditbarnskarakter”. Hansankegårbl.a.på,atviharoverset,atbørnharbrugfor,atdevoksnehjælper demmeddet,hankalderkarakterdannelsen. ”Detharslåetmig,atsåmangebørnogungeentenharetmegetlavtselvværdeller ligefremalvorligepsykiskeproblemer.Aldrigharvimedicineretdeyngstesåmeget, somvigøridag.” Ogforklaringenskalførstogfremmestfindesi,viserinternationalestudierogegne iagttagelser,atmangevoksneharopdragetetpargenerationerafbørnogunge,som ikkeerrobustenok. Derhar,efterPerSchultzJørgensensmening,desenesteårtierværet”altformeget forhandlingskulturidenmodernedemokratiskefamilie.Detduerikke,forallestudier viser,atbørnogungeharbrugforatværeomgivetafvoksne,somerklareimæletog somfortæller,hvaddererrigtigtogforkert.” ”Detheltcentraleer,atforældreikkeharmodettilatopdrage,fordetathavefaste rammerienfamiliebetyder,atmanstårfastpånogleværdier,sombørnenesenerevil overtage.Forsådanerbørn–deførerbådegodeogdårligevanermedsigindideres egnelivsomvoksne.” ”Denfremherskendeopdragelsesstil,hvorforældrelaveraftalermedselvheltsmå børnomdetteoghint,eratgørebørneneenbjørnetjeneste.Determisforstået demokrati!” Deterogsåyderstgavnligt,atmanlærerbørnatudsættebehov,viserforskningen. ”Debørn,derkanudsættederesbehov,forsenereatopnåenendnustørregevinst somatlæreatlæse,løsematematikopgaver,blivegodetilsport,musikogmeget andet,klarersigbedresomvoksnebådeuddannelsesmæssigtogfamiliemæssigt,” oplyserPerSchultzJørgensen. ”Ogkarakterdannelsenskalskefrabørneneersmå,fornårteenagedrengenikkevil ståopommorgenenellerikkegiderpassesinskolepåandenvis,erforældrenes mulighederforatretteopbegrænsede.” ”Degodevanerogdenselvdisciplinmangiversinebørnfradeersmå,smelter sammenmedpersonligheden.–Manbetalerenhøjprisforatslækkepåopdragelsen afbørnene,mensdeersmå. Mangeforældreorkerikkeattagekampenmedbørnene,mendetviljegbestemtråde demtilatgøremegetkonsekventpåengodogkærligmåde.Deternemligen investeringikarakterdannelse,somalleparter–ikkemindstbørnene–fårtifold igen,”sigerPerSchultzJørgensen. NordjyskeStiftstidende,23.marts2014. 2 Opdragelseerenkærlighedserklæring ”Derharværetaltformegetangstforatopdrageogsættegrænser.Opdragelseneren kærlighedserklæring,mangørmodsinebørn.Hvismanikkegørdet,gørmandemen rigtigdårligtjeneste.” LiseEgholm,Forhenv.skoleleder,Berlingske,24.januar2015 Resumé og baggrund. Aalborg Stift ønsker at iværksætte pilotprojektet Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift for at frivillige i hjemmet kan bistå forældre, der har brug for hjælp til at ændre kurs i forhold til opdragelse af børn samt til at få et bedre samspil i dagligdagen mellem forældrene indbyrdes og i forhold til børnene. Målet med den konkrete indsats i hjemmet er at bidrage til, at forældrene bliver bedre til at tage hånd om børnenes opvækst; til gavn og nytte for såvel forældre som børn. Et godt børnefamilieliv med god og nær kontakt og dialog mellem forældrene uanset om forældrene lever sammen eller ej, forældrene som primære omsorgspersoner, gode barndomsvenner evne til at udskyde aktuelle behov samt en undervisnings- og uddannelsesorientering giver grundlaget for at børnene får et godt voksenliv. Dette vil hjælpen til de sårbare børnefamilier derfor have særligt fokus på! Folkekirkens Familiestøtte vil tilbyde hjælp via frivillige til sårbare børnefamilier, der ønsker hjælp. Udfordringerne for forældrene må dog ikke have en sådan karakter og størrelse, at det er kommunen, der skal tilbyde hjælp i hjemmet efter serviceloven. Folkekirkens Familiestøtte ønsker at være i midterfeltet mellem de familier, der i den ene ende fuldtud magter forældreopgaven og i den anden ende de familier, hvor problemerne er så store, at der ydes kommunal hjælp i hjemmet. Folkekirkens Familiestøtte vil via frivillige tilbyde hjælp til selvhjælp gennem relationsopbyggende adfærd og nærvær i dagligdagen i hjemmet. Tilbuddet målrettes konkret behovet hos den enkelte børnefamilie. 3 Det er en væsentlig del af den danske folkekirkes værdigrundlag at have stor opmærksomhed om børn og familier. Det er imidlertid ikke set før i nyere tid, at behovet for hjælp hos sårbare børnefamilier nu vil blive imødekommet af målrettede tilbud fra Folkekirken – i projektperioden som udgangspunkt i Aalborg Stift. Folkekirken er med sin decentraliserede opbygning meget tæt på familierne. Folkekirkens Familiestøtte vil være for alle børnefamilier i målgruppen - uanset om familien har et tilhørsforhold til Folkekirken eller ej. Efter projektperioden ønskes de dokumenterede erfaringer fra projektet udbredt til alle menighedsråd og sogne i hele Danmark. I hele projektperioden vil der ske en løbende formidling af pilotprojektets forløb til alle interesserede. Det forventes, at projektet vil inspirere mange menighedsråd under og efter projektforløbet til at iværksætte tilsvarende hjælpetilbud til sårbare børnefamilier. Projektet bidrager til, at to parter – de sårbare børnefamilier henholdsvis Folkekirkens Familiestøtte - møder hinanden i gensidig forståelse og fælles interesse for at løse en vigtig opgave. Den ene part, de sårbare børnefamilier, har udfordringer med at tage godt vare på børneopdragelsen, men ved ikke i dag, hvor de skal henvende sig, da problemerne ikke har en sådan størrelse, at det offentlige er forpligtet til at tilbyde hjælp i hjemmet. Den anden part, Folkekirkens Familiestøtte, konkretiseret ved menighedsrådene, har tradition for at hjælpe mennesker med hjælpebehov, men har i nyere tid – fra 1970érne og opefter – været tilbageholdende med at tilbyde specifik og målrettet hjælp til sårbare børnefamilier. Med dette projekt vil de to parter møde hinanden og udvikle et godt og nyttigt samarbejde om børnene – med det fælles mål at give børnene en god opvækst og grundlaget for et godt liv. Aalborg Stift imødekommer med projektet et behov hos de sårbare børnefamilier – til gavn for familien, for næste generation og for samfundet på såvel mikro- som makroniveau. Efter projektperioden forventes menighedsrådene at have fået erfaring med og indsigt i fordelene ved Folkekirkens Familiestøtte; frivilligt socialt arbejde for sårbare børnefamilier. Forventningen er, at der på grundlag af projektets 4 dokumentation af nytteværdien af indsatsen for de sårbare børnefamilier, vil ske en omprioritering af midlerne i Folkekirken til fordel for de sårbare børnefamilier. Efter projektperioden forventes Folkekirkens Familiestøtte derfor at kunne være selvbærende. Allerede under udviklingen af pilotprojektet har vi mærket en stor interesse for projektet i andre stifter. Mange menighedsråd i hele landet vil utvivlsomt blive inspireret af projektet allerede under projektforløbet. Det forventes derfor, at pilotprojektet inden for overskuelig tid vil bidrage til, at de sårbare børnefamiliers udfordringer, børneopdragelse mv. vil blive debatteret og drøftet på lokalt niveau i hele landet – og det vil formentlig ikke blive ved snakken. Formodningen er, at der vil blive iværksat initiativer i form af tilsvarende hjælpetilbud til de sårbare børnefamilier andre steder i landet. Projektsekretariatet er indstillet på at rådgive og bistå alle de menighedsråd, der måtte henvende sig under og efter projektperioden. Kommunerne i og uden for Nordjylland har også vist interesse for projektet, da der aktuelt i mange byråd drøftes, hvorledes der – på baggrund af de ikke så vellykkede erfaringer de seneste 30-40 år med mangel på afgrænsning af det offentliges ansvar og borgerens ’egetansvar’ – kan udvikles en ny politik i forhold til godt ”medborgerskab”. Det tilsigtes, at udvikling af et nyt, mere selvbærende ’medborgerskab” skal bidrage til bedre og mere holdbare løsninger borgerne imellem, herunder også børnefamilierne imellem. Citaterne i denne projektbeskrivelse er nøje udvalgt, da de skal bidrage til at uddybe baggrunden for og nødvendigheden af projekt Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift. Nogle af budskaberne, værdierne og de gode råd i citaterne vil der blive arbejdet med i projektet, da de er understøttende for dette projekt. Som citaterne viser iværksættes pilotprojektet på et tidspunkt, hvor debatten om konsekvenserne af ingen eller ringe opdragelse er særdeles aktuel. Dette vil også bidrage til at øge interessen for pilotprojektet og forbedre mulighederne for, at pilotprojektets erfaringer og viden vil blive omsat til praktiske handlinger i hele landet. 5 For Aalborg Stift har det været afgørende, at da vi først nåede til erkendelsen af, at en stor gruppe af børnefamilier, de sårbare børnefamilier, har behov for hjælp fra ’naboen’/’medborgeren’, så kunne vi ikke forholde os passivt og iagttagende til disse problemer. Der skal handles og ageres i forhold til vores medmennesker, der har brug for hjælp. Nabohjælpen skal igen gøres til den gode, naturlige hjælp – der samtidig styrker nærheden og relationerne i vores samfund. Derfor har vi udviklet pilotprojektet ”Folkekirkens Familiestøtte”. Pia Pia,derer10år,borsammenmedsinmorogfarienlandsbyiNordjylland.Hendes forældreer–efterlangtidsarbejdsløshed–nubeggeiarbejdesomhenholdsvis buschaufførogkøkkenmedhjælper.Forældreneharlangearbejdsdagesamtlang transporttidhverdag.Detharværetsværtatfindearbejde,sådeharværetnødttilat tagedejobs,somdeharkunnetfå,selvomdemåbrugefleretimerdagligtpåat pendle.Debrugeroffentligetransportmidler,dafamiliengrundetstorgældikkehar rådtilathavebil.Indimellemovernatterfarpåsitarbejde,fordihanmåarbejdeover ogikkekannårutebilenhjem. Piaerenebarn.Hverdagstårhunselvopoggåriskole,daforældreneertagetafsted påarbejde,indenhunstårop.EfterskoletidgårPiaalenehjemoglåsersigindihuset. Familienharikkenogetnetværkellerfamilieiområdet. AfsikkerhedshensynharforældrenepålagtPia,athunikkemåhavevenindermed hjemefterskoletid,ligesomhunikkemåbesøgenogenellergåudafhuset,når forældreneikkeerhjemme.Nårhunkommerhjemfraskole,senderhunensmstilsin moroghereftersætterhunsigogserfilm. Forældrenekommerhjemved19.30-tidenogherefterskalderhurtigtlavesmadog gøresforberedelsertilnæstedag.Forældreneeroftetrætteogskændesmegetom aftenen.Nårdettesker,gårPiaindpåsitværelseogsættersigigentilatsefilm. Piaerenlidthæmmetpigeogfølersigudenforiskolen,hvorklassekammeraternehar enmasseatsnakkeom,somhunikkeerendelaf.Piaharikkemulighedforatdeltage ifødselsdagsselskaberellerfritidsaktivitetermedklassekammeraterne. Pia´slærerebeskriverhendesomenlidt”klæbende”pige,somhigerefter voksenkontakt.Deandrepigeriklassenkalderhende’duks’.Frikvarterernetilbringer Piaoftegrædendepåpedellenskontorellersammenmedrengøringspersonalet. Piaharstortbehovforkontaktmedvoksneogbehovforgodeveninder. HvemkanhjælpePiaogforældrene? 6 Folkekirken som ny aktør for sårbare børnefamilier Der er lang tradition for, at kirken udfører frivilligt, socialt arbejde eller diakoni, som det kaldes inden for kirken. Der har i nyere tid imidlertid ikke været tradition for at have opmærksomhed på de børnefamilier, der i dette projekt betegnes ’sårbare børnefamilier’ – som i kortere eller længere tid har brug for hjælp til at kunne udfylde forældrerollen til gavn og nytte for dem selv og deres barn/børn. ’Sårbarhed’ må betragtes som en del af livsvilkårene for alle mennesker, hvor forskellige årsager og hændelser i livet kan medføre, at vi som mennesker i kortere eller længere tid kan være sårbare. Sårbarhed er derfor ikke et marginaliserende eller ekskluderende udtryk. Tværtimod. Med sine mange sogne fordelt over hele landet, har Folkekirken en lokal forankring og dermed en enestående mulighed for at træde til med hjælp fra menneske til menneske. Til mennesker, der er tæt på. Aalborg Stift finder det indlysende og naturligt at udvikle relevante og målrettede tilbud om hjælp til de børnefamilier, der befinder sig i ’midterfeltet’ og som har behov for hjælp. For denne målgruppe har problemerne – endnu – ikke en sådan størrelse og karakter, at kommunerne skal tilbyde hjælp i hjemmet efter serviceloven. Folkekirken er en stor ressource i lokalsamfundet, og den har et vidt forgrenet netværk, som den kan trække på i flere henseender. Samtidig er Folkekirken apolitisk og kan derfor samle de lokale aktører i et fællesskab, der først og fremmest handler om relationer, medmenneskelighed og hjælp til hinanden. Med Folkekirkens Familiestøtte skal der gerne kunne ydes hjælp tidligt (i forhold til børnenes alder) og førend problemerne bliver så store, at det måske ender så galt, at der opstår behov for hjælp i hjemmet efter serviceloven. Hvis problemerne når en sådan størrelse, at der skal ydes hjælp efter serviceloven, er der desværre stor sandsynlighed for, at barnet også får brug for kommunal hjælp som voksen. Folkekirkens Familiestøtte tilsigter derfor også at være forebyggende i forhold til ydelser efter serviceloven. 7 Pilotprojektet iværksættes i 19 sogne. Erfaringerne skal formidles til alle sogne i hele landet – og andre interesserede - både under og efter projektforløbet. Efter projektets afslutning vil der med dokumentation i hånden blive iværksat en større landsdækkende kampagne, hvor repræsentanter fra familierne, frivillige, koordinatorer, menighedsråd m.fl. vil indgå i en større informationsturné, der vil blive tilbudt alle menighedsråd og andre interesserede. Der er, som nævnt, tale om et pilotprojektet, men formålet med projektet er, at indholdet og erfaringerne skal bidrage til, at alle menighedsråd i Danmark vil drøfte og tage stilling, om man lokalt skal iværksætte noget tilsvarende. Projektsekretariatet i Aalborg Stift er indstillet på at yde den fornødne hjælp og rådgivning til alle menighedsråd, der måtte henvende sig herom såvel under som efter projektforløbet. Om projektet Projektet bygger på nogle bærende og grundlæggende ideer om at: - Yde hjælp til selvhjælp, og - Yde hjælp til næsten som en naturlig del af hverdagen Hjælpen er konkret og praktisk. For de sårbare børnefamilier tilsigtes bl.a., at - Yde støtte til familiens daglige livsførelse, bedre samliv m.v. - Hjælpe forældrene med god indbyrdes kommunikation, konflikthåndtering m.v. - Hjælpe forældrene konkret for at praktisere forældrerollen bedre - Hjælpe familierne med at udvikle støttende netværk - Hjælpe børnene med at få gode venner - Hjælpe familien med at få opfyldt alle familiemedlemmernes sociale behov - Bidrage til at børnene bliver motiveret for undervisning og uddannelse - Medvirke til at bryde uheldige rutiner i dagligdagen. De frivilliges indsats i hjemmet ydes med det overordnede sigte, at den skal bidrage til, at børnene får et udbytte af forældrenes opdragelse, der giver større 8 selvværd og større robusthed, så de bliver bedre rustede til at imødegå livets udfordringer og lærer betydningen af længerevarende relationer. ’Godpraksisiforebyggendearbejde’ AfSFI´spublikationfra2013,’Godpraksisiforebyggendearbejde’fremgårdet,atbl.a. følgende’beskyttelsesfaktorer’harbetydningforetbarnsopvækstogfamiliens situation: Ifamilien: - Nærtilknytningtilomsorgsfuld(e)forælder/-reellerandenvoksen - Autoritativtforældreskab - Socioøkonomiskeressourcer - Familiensforbindelsetiluformelle,støttendenetværk Udenforfamilien: - Båndtilengageredesocialevoksne,fxpædagogerellerfrivillige - Deltagelseifritidsliv Det er målet, at de sårbare familier oplever Folkekirkens Familiestøtte som åben, hjælpsom og tilstedeværende. Familierne skal opleve, at der bliver lyttet til dem, at deres daglige udfordringer tages alvorligt og at der ydes hjælp i overensstemmelse hermed. Folkekirkens Familiestøtte er støttende og ikke belærende. Hjælpen bygger på dialog og fællesskab med familien. Hjælpen til familierne er målrettet deres situation. Det kan for eksempel være: - dialog om og støtte til strukturering af familiens hverdag og indarbejdelse af nye vaner fx morgen- og aftenrutiner - dialog med og støtte til skilsmisseforældre med konflikter - konflikthåndtering – for at begrænse forældrenes indbyrdes skænderi og ændre tiltaleformerne over for børnene - ferieaktiviteter og fælles oplevelser for hele familien - lektiehjælp - afholdelse af børnefødselsdage, konfirmationer og andre familiefester og højtider - sørge for at børnene kan deltage i fritidsaktiviteter og arrangementer med bl.a. skolekammerater - hjælp til overblik over udgifter i forhold til indtægter 9 - aflastningsmuligheder og netværksdannelse - fælles drøftelser om forældreansvar og –opgaver med andre familier. De redskaber, som forsker, postdoc Tea Trillingsgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, for øjeblikket er ved at udvikle vedrørende relationen mellem forældrene tilsigtes bragt i anvendelse i projektet. Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift etableres som et pilotprojekt i perioden 2016-2019. Mindst seks sogne deltager og det bliver i disse sogne, der skal findes det nødvendige antal frivillige og ansættes en koordinator for disse. Folkekirkens Familiestøtte vil tilbyde hjælp til de sårbare familier i samarbejde med de kommuner, projektsognene ligger i. Menighedsrådene i følgende sogne har givet tilsagn om deltagelse: Hadsund-Vive, Hans Egede (Aalborg Øst), Hjallerup, Thisted og Nykøbing Mors. I Hjallerup, der er beliggende i Brønderslev Provsti, gør der sig det særligt gældende, at alle menighedsråd i Brønderslev Provsti ønsker at deltage. Endvidere forventes et menighedsråd i Jammerbugt Provsti at deltage. Det betyder, at der samlet er en god spredning i Aalborg Stift af deltagende menighedsråd og at der er god variation i forhold til sognenes størrelse. Der vil blive indgået samarbejdsaftaler med de kommuner, som sognene er beliggende i. Aftalerne skal sikre, at socialforvaltningerne kender projektet og bidrager til at udbrede viden herom, herunder også til dagsinstitutioner, skoler, sundhedsplejen, m.v. Tilsvarende skal den kommunale forvaltning formelt give sin accept af, at projektets ’medarbejdere’ får adgang til at besøge skoler og institutioner for bl.a. at orientere om projektets indhold og hjælpemuligheder. De lokale erfaringer med dialog i øvrigt med forældre – som skoler mv. forventes gerne at ville dele med dette projekt – vil naturligvis blive taget imod og bragt i anvendelse. Hjælp til selvhjælp er en hjørnesten i projektet, herunder at familien selv henvender sig om bistand til at løse nogle udfordringer i hjemmet i forhold til samspillet mellem forældre og børn. Henvendelsen kan være baseret på ’et godt råd’ fra fagpersoner i forvaltningen, skolen eller daginstitutionen. 10 Det forhold, at der tilbydes hjælp af frivillige på grundlag af velvilje og reflekteret grundlag samt at det sker i eget hjem, i eget ’nærmiljø’, uden at skulle afgive oplysninger om cpr.nr. og uden at blive til ’en sag i kommunen’, vil utvivlsomt kunne bidrage til at rydde en afgørende barriere af vejen og til at øge efterspørgslen af hjælp fra projektet. Investerførdetsker. Det socialpolitiske udspil fra KL i 2013, ”Invester før det sker”, understøtter projektFolkekirkensFamiliestøtteiAalborgStift.Detfremgårbl.a.afudspillet, at ”velfærd eller det gode liv skabes i relationer, fællesskab og netværk med andre…Kommunerneskalihøjeregradendidagåbneopforoggåidialogmed demangeressourcerogaktørerilokalområdet,somkanbidragetiludviklingen af nye velfærdsløsninger.” – I forhold til temaet, ”Socialpolitikken begynder i familien”, fremgår det af udspillet, at forældre er nøglen til børns læring og udvikling.Statistikkernevisertydeligt,hvilkenbetydningfamiliebaggrundenhar forbørnsudviklingsmuligheder.” DetfremgårogsåafKL´sudspil,at”derskalværefokuspåforældrenes,børnenes ogdeungesnetværkogsocialekompetencer.Dettefokuseryderstvigtigt,hvad entendetdrejersigomatstøtteogstyrkerelationenmellemdetlillebarnogdets forældreelleromatstøtteungetilatfåetressourcestærknetværk,hvordekan findestøtteogrollemodeller.” Iudspilletindgårogsåettema,”Denaktiveborger”,hvoridetnævnes,at”forfølge inklusions-ogrehabiliteringsdagsordenenstillerkravominvesteringeri kulturændringer,nyearbejdsmåderogsamarbejdsformer,nyeløsningerog tilbudsformer–ogisamarbejdemedandreenddem,dernormaltindgåri løsningerne.Civilsamfundsinddragelsegennemblandtandetfrivillighederetaf nøglepunkterneforkommunernesfremadrettedestrategipåsocialområdet.Etandet nøgleordernetværk.Undersøgelserviserblandtandet,atmangemenneskerfølersig ensommeogudensocialerelationer–detgældersærligtforudsattemennesker. Udoveratbidragetillivskvaliteterinddragelse,styrkelseelleropdyrkningafnye netværkenvigtigvejtilatstyrkeborgernesmestring.” ”Deteringenhemmelighed,atdereretstortpotentialei,atborgeretageretstørre ansvarforegetliv–bådeiforholdtilatfremmedenenkeltesegenlivskvalitetogfor samfundsøkonomien.–Netværkogfrivillighedertætforbundnekar.Hvornetværk fordenenkeltekanbidragetilfællesskabogselvstændiggørelse,erfrivilligheden måde,hvorpåandrekanbidrageogføleværdi.Civilsamfundsinddragelseerderforen vigtignøgletilfremtidenssocialpolitik–isærdeleshednårvitalerommennesker,der skalunderstøttesiatleveetselvstændigtogaktivtliv.” ”Uddannelseogarbejdeerdetogrundlæggendeforudsætningerforatkunnedeltage aktivtisamfundslivet.” ”Foratfåenhøjeregradafselvbestemmelse,erdetogsåvigtigtatstøtteborgerneiat udviklemedborgerskab.Atværemedborgerietsamfunderennaturligdelafatlevei 11 etvelfærdssamfund.Atværemedborgererogsåatlæreattageansvarforegetliv,og attræffeselvstændigevalg–ogvalgifællesskabmedandre.” Som grundlag for information om projektet og hjælpemuligheder udarbejdes pjecer, ligesom viden udbredes via forældremøder og via sociale medier mv. Information via pjecer, møder mv. vil i øvrigt ske alle de relevante steder i lokalsamfundet, hvor ikke mindst børnefamilier kommer. Hvert menighedsråd ansætter en koordinator, der er lokalt ansvarlig for projektet. I samarbejde med projektsekretariatet sørger koordinatoren for rekruttering af frivillige og at børnefamilierne bliver gjort bekendt med hjælpemulighederne i projektet. Koordinatoren afdækker på basis af lokale forhold i sognet mulighederne for kommunikation til frivillige og til de sårbare børnefamilier. Projektsekretariatet og koordinatoren vil også vurdere og tage stilling til, om og hvorledes institutioner, virksomheder, personer eller persongrupper har særlige muligheder for at skabe kontakt til disse. Når børnefamilierne inden for målgruppen henvender sig, skal koordinator afdække og tage stilling til, hvilke(n) frivillig(e), der vil passe godt til den pågældende familie Børnefamilierne vil få tilbudt, at en frivillig – eller flere afhængigt af umiddelbart behov – indledningsvist vil komme på besøg i hjemmet op til fem gange, evt. flere gange, hvis det skønnes nødvendigt. Den frivillige vil i denne forbindelse hjælpe til med forefaldende opgaver i hjemmet og i øvrigt bidrage til at få etableret et godt, tillidsbaseret forhold til familien. De indledende besøg har til formål at sikre, at der er et godt match mellem familien og de(n) frivillige og at der mellem parterne kan opbygges et godt, tillidsbaseret forhold, da dette er helt, helt afgørende for, at der – senere – vil blive lyttet til den frivilliges rådgivning. Når de indledende besøg er overstået, vil koordinator sammen med familien og den frivillige i fællesskab vurdere familiens behov for hjælp og hvilke mål, der skal nås i fællesskab og over hvilken periode. 12 Der vil herefter i fællesskabet mellem børnefamilien og de(n) frivillige blive arbejdet målrettet efter at få familien til at fungere bedre i dagligdagen – i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt for den enkelte familie. Alle, der i lokalområdet har tid og lyst til at hjælpe ’naboen’, kan principielt blive frivillige. Der stilles naturligvis ikke krav om specifikke, faglige uddannelser, men der vil være fokus på, om de frivillige har gode personlige evner til at kunne lytte, kunne skabe gode relationer og kunne formidle et godt samarbejde. De frivillige skal også kunne stå inde for projektets formål og retningslinjer og være indstillet på at modtage supervision, deltage i kurser m.v. Det er nærmest altafgørende, at den frivillige skal kunne opbygge den tillid, der er nødvendig i forhold til forældrene og børnene. Først når der er skabt et godt tillidsbaseret forhold, kan det forventes, at forældrene vil lytte til gode råd fra den frivillige. Koordinatorer og frivillige vil få daglig støtte fra projektsekretariatet, hvortil der knyttes fagpersoner, der har viden og erfaring med familieterapeutisk arbejde. Tilsvarende vil der blive givet supervision m.v. fra fagpersoner. Øvrige rådgivere vil blive tilknyttet undervejs i projektet efterhånden som behov for dette måtte opstå – typisk efter drøftelse i Følgegruppen (se under ’Organisering’). Det er vigtigt, at være meget opmærksom på, at der er tale om et pilotprojekt og en indsats, der skal kunne leveres af ’naboen’ – principielt på grundlag af sin gode velvilje og indstilling til medmennesket! Der skal og kan naturligvis ikke kunne stilles krav om samme faglighed, som der naturligt gøres, når hjælpen ydes af det offentlige, fordi familiens ’udfordringer’ typisk også vil være større. Samtidig vil vi gerne bidrage til, at koordinatorer og frivillige får de letanvendelige hjælpeværktøjer i hånden, som nu engang findes og er udviklet. Det bliver vigtigt i projektet at kunne balancere mellem disse hensyn – også for at sikre projektets gennemslagskraft efterfølgende! Pilotprojektet vil gerne bidrage til, at det (igen) bliver naturligt som medmenneske at træde til, når ’naboen’ synligt har brug for en hjælpende hånd og måske et godt råd. 13 Tiljer,derhardestruktiveskænderier ”HarIbørn,erdetendnuvigtigereatblivegodetilattacklesamlivskonflikter.Børn somudsættesfordestruktivekonflikter,blivertriste,vredeogbange.Endnuværreer det,hvisforældrenetolkerhinandensmotiverogopførselnegativt.Sålærerbørnene detsamme. HvadkanIlæreafdet?Værgerneuenige,menslåsikkepådendestruktivemåde.Hvis Iharskænderierforanbørnene,såladdemogsåse,atIkanværekærligemod hinanden.Iforholdettilbørneneerdetmegetvigtigere,atIkommertilbagetilenvis gradaffølelsesmæssigharmoniendatIvirkeligløserdet,Ieruenigeom. Igørbørneneenstortjeneste,hvisIsamarbejderomathåndterejereskonflikter konstruktivtogmedrespekt.” Uddragaf”Kæmpforkærligheden.Bogenomatlevesammen.” UdgivetafCenterforFamilieudvikling. Forholdetmellemforældrene ”Forholdetmellemforældreneerdenaffamiliensrelationer,somharstørst indflydelsepåfamilienslivskvalitet. Ethøjtkonfliktniveauerforbundetmeddårligeretrivselhosbørnene.” Postdoc.TeaTrillingsgaard.AarhusUniversitet.PsykologNyt,Nr.2.2007. Uheldige adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan ofte kun brydes, hvis en person udefra kan hjælpe hermed. Men en forudsætning for at der lyttes og praktiseres på baggrund af gode råd fra en frivillig, er, at der er skabt et godt tillidsbaseret forhold mellem den frivillige og børnefamilien. Grundlaget for dette tilstræbes opnået via de indledende besøg i hjemmet af den frivillige. Da der er tale om hjælp til selvhjælp ophører hjælpen fra den frivillige, når de fastlagte mål er nået. Familien vil naturligvis altid have mulighed for at henvende sig igen, hvis behovet skulle opstå. Hjælpens betydning for familien vil efterfølgende blive vurderet og forventes bl.a. at kunne registreres ved, at forældrene via den konkrete hjælp i dagligdagen opnår praktisk erfaring med at kommunikere bedre såvel indbyrdes som i forhold til børnene og i øvrigt via konkrete handlinger i dagligdagen i forhold til børnene demonstrerer, at man påtager sig ansvaret i forhold til forældreopgaven. 14 Det forventes, at forældrene via den praktiserede hjælp fra frivillige vil tilkendegive, at man forstår betydningen af, at børnene vokser op i trygge rammer med forældrene som primære omsorgspersoner og at man kan praktisere det. For barnet/børnene forventes hjælpens betydning blandt andet at kunne ses ved, at barnet/børnene trives og udvikler sig socialt og mentalt, deltager i fritids-og kulturtilbud, opnår selvstændighed, har venner og er godt motiveret for undervisning. Det forventes, at der i forhold til mange af de deltagende børnefamilier bliver skabt netværk, som naturligt også fortsætter, når perioden med konkret hjælp i hjemmet er ophørt. I tilknytning til etablering og fastholdelse af netværk vil menighedsrådene også stille sognehusene til rådighed for børnefamilierne, som hermed har mulighed for at mødes også på eget initiativ. Med den konkrete hjælp og rådgivning i hjemmet tilsigter projektet samlet set, at forældrene indbyrdes får lært betydningen af god dialog og færre konflikter, således at forældrene kan koncentrere sig om, hvad der er godt for barnet for at sikre det en bedre opvækst. Grundlaget for hjælpeindsatsen er respekt for og anerkendelse af, at forældrene er nøglen til børns læring og udvikling. Familiens forhold og dagligdag – ikke mindst forældrenes indbyrdes relationer! - har altafgørende betydning for børns udviklingsmuligheder – og for børnenes senere liv som voksne. Enpensioneretfaglæreriagttager–ogbekender ”Dervarikkemangeafdeunge,dervarsyge,dajegbegyndtesomfaglæreri1981, mennårjegtagerimodennormalklasseidag,erdermindstto-trestykker,derhar ADHDellerADD,andreiklassenharendepression,døjermedangst,følersig ensomme,harstressellerstress-symptomer.Deterskræmmende.Meget skræmmende. Hvaderdersketpåde34år?Dajegi´80ernefungeredesomstudievejleder,havdede ungeogsåproblemer,meddetvar”almindelige”ungdoms-/teenageproblemer,der ikkevarmedicin-,psykolog-ellerpsykiaterkrævende.Dervarkunmigtilattacklede problemer,dekommed–menjegvarikkeoverbelastet. Nårenungbegynderpåenerhvervsuddannelseidag,erderstadigenstudievejleder, mennufåreleverneogsåtildeltenkontaktlærer.Skolenharderudoverenelevcoach ogenpsykolog,derkanhjælpeeleverne.Ovenidetmedbringerdehårdestramte deressagsbehandler,mentorellerstøttepædagogogisærligetilfældeen 15 tilsynsførendefraKriminalforsorgenogmåskeetdobbeltforældrepar,medfarog mor,papogbonus.Hvadpokkererdergåetgalt? ….Jegtror,atdetvirkeligeproblem(udovermobiltelefoner,derbringerungeien kroniskstresstilstandm.v.)er,atkernefamilienergåetiopløsning.Detvilvi naturligvisnødigtindrømme,forvierjoprogressive,innovativeogharbarefundet nyeogmeretidssvarendesamlivsformer,dereritaktmedlivetanno2015.Imin optikerdetetstortselvbedrag. Voresgenerationvillehavealt,ogvikastedeosudietfrygteligteksperiment,somvi serkonsekvenserneafidag.Viblevsåoptagetafosselv,atvisendtevoresbørni daginstitutioneri60érneog70érneudenatdiskutere,hvilkekonsekvenser,dethavde forbørnene!Prøvatsekritiskpåeninstitutionmedbarnetsøjne.Hvaderdet,vi tilbyderdem?Deflesteafderesvågnetimererdesammenmedpædagoger,dererpå arbejde.Deerikkeogbliveraldrigmorellerfar. Viharsvigtet,ogdetsvigtfortsætternuinæstegeneration….. ……Erdetfolkeskolen,derharsvigtet?Nej,almindelighøflighedogmoralskeværdier skallæresihjemmetogikkeiskolen. Deterihjemmet,børnogungeskallæretaktogtone,respektforandreogat ytringsfrihedikkeerrettentilbevidstatsåreellerhåneandremennesker.Deteri familien,deskallæresocialekompetencer,sådeerlæringsparateogikkekonfliker, nårdemøderiskolenogpåuddannelsesinstitutionerne. Deterikkesamfundetsogikkedeungesskyld,atdenuskalpassesopafbåde vejleder,coaches,mentorerogpsykologer.Detervoresskyld.Vimåpåtageos ansvaretfordetkaosogdenensomhedsfølelse,viharskabtivoresbørnsliv. ……Hvortitharjegikkehørtflosklenom,at’detvargodt,viblevskilt.Detvarbedst foralleparter,ogvierstadigdebedstevenner.Voresskilsmisseerenlykkelig skilsmisseognuerjegkommetvidere!’Menerdetkundig,detdrejersigom?Derer megetfålykkeligeskilsmisser,nårdererbørniægteskabet.Spørgbørnene!Jeghar setnogleafkonsekvenserneimitarbejde. DajegbegyndtepåAalborgTekniskeSkolei1981,varderienalmindeligklasseto-tre elever,hvisforældrevarskilt.Idag,34årefter,erdetomvendt.Hvisjegerheldig,er derfemelever,hvisforældreikkeerskilt.Dekonsekvenser,detharhaft,harjegset resultaterneaf,ogdeterskræmmende.Megetskræmmende. ToveDitlevsenskrevromanen”Mangjordeetbarnfortræd”.Mingenerationhar skrevetkapitel2igyseren”Mangjordeengenerationfortræd”….. UddragafkronikafpensioneretfaglærerPrebenKlitgård, NordjyskeStiftstidende,8.marts2015 Måleterrobuste,livsdueligebørnogunge. ”Jegopleverofteforældre,derharsværtvedatbakkeopomdeudfordringer,som deresbarnbliverstilletoverforiskolen.Socialeogadfærdsmæssigeproblemerfylder megetiarbejdetmedbørnogunge,hvilketgårudoverdenprimæreopgave,nemlig fagligudviklingoglæring.Detproblemskalvisomforældreløsehjemmefravedat opdragevoresbørn,sådekanfungereietfællesskab.Deterforældrenesopgaveat sørgefor,atderesbørnerundervisningsparate,udhviledeogforberedtetildagens undervisning.” UddragafkronikafviceskolelederThomasSkovbo,Berlingske,3.januar2015. 16 I tilknytning til den styregruppe, der har udviklet dette pilotprojekt for Diakoniudvalget i Aalborg Stift og som har ansvaret for projektet og dets forløb, vil der blive etableret en ”Følgegruppe” bestående af såvel fagfolk som andre interessenter, der kan bidrage til at kvalificere projektet under forløbet. Fagpersoner med stor viden og erfaring fra familieterapeutisk virksomhed vil sørge for løbende supervision af koordinatorer og frivillige, herunder løbende afholdelse af temadage for koordinatorer og frivillige. Endvidere har rådmand Mai-Brit Iversen, Aalborg kommune, tilbudt vederlagsfrit at stille Familieforvaltningens ressourcer til rådighed for sparring og kursusvirksomhed, som udtryk for sin varme støtte til projektet. Projektet evalueres af eksterne konsulenter både løbende og ved afslutningen i forhold til alle medvirkende: Menighedsrådene, koordinatorerne, de frivillige og ikke mindst familierne og børnene. På baggrund af de løbende erfaringer videreudvikles redskaber og metoder løbende i projektperioden, således at andre menighedsråd kan gøre brug af disse i forbindelse med påbegyndelse og drift at Folkekirkens Familiestøtte i deres sogn. Daniel Danielpå14årboriHjallerupsammenmedsinmoroghendeskæreste,somsammen hartobørnpå6mdr.og2år.DanielsfareralkoholikerogborpåSjælland.Derer ingenkontaktmedfaderen,menDanielerstadigtyngetafenvoldsomskilsmissefor 3½årsidenogetstortsavnaffaderen. Danielbrydersigikkeommoderenskæreste.Detomindresøskendefylderaltfor megetefterhansmening.Moderenskæresteerenmandmedkortlunte,hvisfx skoletaskeellersportstøjflyder.Hammerenfalderogså,hvisDanielfxspillerhøj musik,nårdesmåsøskendeskalsove. Danielsøgervækfrahjemmetsåmeget,somhankankommeafstedmeddet.Manser hamoftehængeudmednoglelidtældredrenge,somerkendtforatværelidtpåkant medloven.Danielhardogikkeværetinvolveretikriminalitet,sompolitiogsociale myndighederharværetindblandeti. Danielerenvelbegavetdreng.Hangåriskolehverdag,menforladerofteskolenfør tidpga.fx’hovedpine’oghanfårikkerigtiglavetlektier.Derkommerendel ’glemmesedler’medhjemiskoletasken,menDanielviserdemikketilsinmor…som hansiger:”Hunharalligevelikketidtilatbekymresigomdet”. 17 Danielerendrengaffåordoglærereogpædagogerharaldrigrigtigkunnetkomme indpålivetafham.Moderenergjortbekendtmeddisseiagttagelser,menvedikke rigtig,hvadhunkangøreveddet. Moderenkanikkehåndteresituationen,følersigietkrydspresmellemDanielog hendesnyekæresteogbliverkedafdet,nårhuniagttagerDanielgørenogladen. Danielfølersigtemmeligensom,haringenrigtigevennerogsavnervoksenkontakt. HvemkanhjælpemoderenogDaniel? Familiernes kendetegn Målgruppen er alle børnefamilier med børn fra 0-17 år, der har udfordringer med at håndtere forældreopgaven, og hvor familien selv erkender problemer. Det kan for eksempel være forældre: - der aktuelt ikke fuldt ud kan praktisere det daglige forældreansvar på grund af hændelser i familien (dødsfald, ulykker, skilsmisse) - der har svært ved at udfylde rollen som primær omsorgsperson - der ikke aktivt involverer sig i barnets udvikling og sundhed - som mangler sociale ambitioner på barnets vegne - som ikke har faste rutiner med at spise og sove, højtlæsning m.v. - som ikke har samvær om fælles ture i naturen, biograf, fødselsdage mv. Børnenes adfærd kan også være en indikator for, at familien har brug for hjælp. Hvis barnet - ikke deltager i fællesskaber - ikke har venner - har svært ved at tilpasse sig en normal pædagogisk sammenhæng med andre børn - modtager påvirkninger i hjemmet, som modvirker udviklingen af en stabil indre selvforståelse - er psykisk usikker og sårbar eller - ikke kender de elementære spilleregler for samvær med andre mennesker kan det være tegn på, at familien har brug for en hjælpende hånd. 18 Uheldige adfærds- og reaktionsmønstre i familien kan ofte kun brydes, hvis en person udefra kan hjælpe hermed. Men en forudsætning for, at der lyttes og praktiseres på baggrund af gode råd fra en frivillig, er, som nævnt, at der er skabt et godt tillidsbaseret forhold mellem den frivillige og børnefamilien. Dette vil blive tilstræbt efterlevet i projekt Folkekirkens Familiestøtte. Atgåvejensammen ”Ogsåmangebørnvilhaveglædeaf,hvisderesforældregørengodindsatsforderes egenindbyrdesrelation.Nogetafdetbedste,vikangivevideretilnæstegenerationer goderelationer!Detgælderfordebørn,hvisforældreborsammenogdetgælderfor debørn,hvisforældreerskilt.Devoksnesrelation,kommunikationogsamarbejdeer grundlæggendeogvigtigtforethvertbarn.Nårdevoksnetageransvarogarbejder medderesrelationpåengodmåde,kanbørnopleveatliggeilæ.” PsykologAnnetteDueMadsen,frabogen”Kæmpforkærligheden”. Detervigtigtathavegodevenner IfølgeenundersøgelseafRambølli2012føler40%af18-25årigesigensomme! Undersøgelserviserogså,atantalletafunge,dererensomme,angsteeller deprimeredeerstigende.20%hardepressioniteenageårene. Dethandleromevnentillangvarigerelationer!(red.) Familier, der modtager hjælp i hjemmet fra kommunen efter serviceloven og/eller har udtalte problemer i forhold til misbrug, vold, psykiske sygdomme eller kriminalitet, er ikke en del af målgruppen for projektet. Det antages således, at de frivillige som udgangspunkt ikke vil have de fagligheder, der skal til, for at hjælpe familier, der har disse, større problemer. 19 Målgruppen for projektet kan illustreres således: Børnog ungeitrivsel Sårbare børn Langvarigt Børnmedsværeproblemer Truedebørn Sårbarebørn Kortvarigt ForanstaltningerefterSEL§ 40og§ 42 Målgruppefor FolkekirkensFamiliestøtte Individuelforebyggende indsatsoverforfamilier medsårbarebørn Forældreskalgøreungepsykiskrobuste Børnogungesmistrivselskyldesofte,atdeharaltforhøjeforventningertildemselv oglivetsomhelhed.Forældreskalopdragederesbørntilathavebedrerealitetssans lyderekspertersråd. EnSFI-rapportharnetopbelyst,athverfjerde19-årigepigeharhaftenpsykisk lidelseoghvertredjehargåettilpsykolog. ”Somforældreskalvihavemodettilatfrustrerevoresbørnoglæredem,atviikke heletidenkangørealt,hvadvivil,menatviogsåerbegrænsedeidetteliv.Såman skalbådekunnesige,atmanelskerdemoveraltpåjordenogønskerdemdetbedste, ogatdeskalslukkeforiPadénoggåindoglavelektier,fordideikkeersåkloge,at altingkommerafsigselv”,sigerMichaelDanielsen,chefpsykologiPsykiatrifonden, somsvarpå,hvordanvigørvoresbørnmererobuste. Deteralleredefradettidspunkt,hvorbørneneeribørnehavealderen,atmansom forældreskalsættedenrettekurs.”Fordetersværtatsætteindoverforen15-årig, hvisdetalleredeergåetgalt.Detlydermåskelidtgammeldags,menviskaltilbagetil enopdragelse,hvorvisomforældreermeretydeligeistedetforsomidag,hvorvier famlendeogspørgerbarnet”hvadsynesdu?”og”hvadergodtfordig”.Deterikke somføritidentydeligt,hvadderforventesafdem”,sigerpsykologAnnaBjerre. Berlingske,13.december2014. 20 Organisering Den overordnede organisering af projektet ser således ud: Diakoniudvalget har til opgave at inspirere og opmuntre til diakonalt/frivilligt arbejde. Ideen til Folkekirkens Familiestøtte udspringer herfra. Styregruppen, nedsat af Diakoniudvalget, har Fagligepersoner Interessenter udviklet projektet og følger overordnet projektet. Følgegruppen består af fagpersoner på det Projektleder Projektmedarbejder Adhocressourcepersoner familiefaglige område og andre interessenter. Følgegruppen giver faglig sparring på Menighedsråd Menighedsråd Menighedsråd Menighedsråd Menighedsråd Menighedsråd principielle spørgsmål m.v.. Projektsekretariatet har ansvaret for drift, udvikling, opfølgning mv af hele projektet. Den lokale organisering ser således ud: Menighedsrådet består af 5 – 15 valgte medlemmer afhængig af sognet størrelse. De har det overordnede lokale ansvar, herunder ansættelse af en lokal koordinator. Koordinatoren er ansat lokalt og har det daglige ansvar for projektet i samarbejde med projektsekretariatet. Koordinatoren har ansvaret for at der igangsættes initiativer for at udbrede kendskabet til hjælpemulighederne via projektet og for at rekruttere frivillige til opgaverne. Koordinatoren sørger for, at der er et godt match mellem den enkelte børnefamilie og den eller de frivillige, der skal hjælpe 21 Stiftamtmand Leif Sondrup er ansvarlig for projektets ledelse og sammen med provstisekretær Erik Villy Rasmussen (Brønderslev Provsti) ansvarlig for projektets økonomi. Leif Sondrup er medlem af Diakoniudvalget for Aalborg Stift og formand for Styregruppen, der har stået for udviklingen af dette projekt. Styregruppen består også af provstisekretær Erik Villy Rasmussen og Gitte Arendt fra Menighedsplejerne. Styregruppen er i forhold til Diakoniudvalget ansvarlig for udvikling og drift af projektet. Til projektsekretariatet vil der i øvrigt blive tilknyttet medarbejdere, der har viden og erfaring med familieterapeutisk arbejde og erfaring med projektorienteret arbejde. Følgegruppen, der skal bestå af fagligt kyndige på børnefamilieområdet samt andre vigtige interessenter (’ambassadører’) i forhold til projektets mål og indhold, vil fungere som løbende sparringspartner for projektsekretariatet. I dette forum kan drøftes såvel spørgsmål af etisk karakter som af faglig karakter m.v. Mål En række konkrete mål for projektet tilsigtes nået: - Minimum 100 sårbare børnefamilier deltager i projektet. - Mindst 75 % af de deltagende familier giver udtryk for, at projektet har hjulpet dem med at tage bedre vare på deres børn, og at børnene har fået en bedre livskvalitet. - Mere end 50 % af familierne har fået nye netværk efter deltagelse i projektet. - De lokale, kommunale institutioner giver efter projektperioden udtryk for, at Folkekirkens Familiestøtte har haft en positiv betydning for målgruppen. - Mere end 50 % af de frivillige er nye, dvs menighedsrådene kendte dem ikke før projektet. - Hovedparten af de frivillige ønsker at fortsætte efter projektperioden og vil anbefale andre at blive frivillig. 22 - Alle deltagende menighedsråd giver positivt udtryk for at have fået indfriet deres forventninger, vil fortsætte med Folkekirkens Familiestøtte og vil anbefale det til andre menighedsråd. - Projektets forløb og resultater formidles løbende digitalt til alle menighedsråd i DK og andre interesserede. Evaluering Der lægges stor vægt på evaluering af projektet, da det er afgørende for at tilsvarende initiativer iværksættes af andre menighedsråd i hele landet. Inden projektets afprøvningsfaser iværksættes vil der blive udarbejdet et evalueringsdesign, så der foreligger en konkret og velbeskrevet plan for den løbende dokumentation i projektet, effektmåling, målopfyldelse samt erfaringsopsamling. Der vil blive foretaget en midtvejs- og slutevaluering af projektet. Nedenfor er oplistet nogle af de evaluerings- og dokumentationsopgaver, som evalueringsdesignet skal indeholde. - Der skal udarbejdes en basismåling i forhold til: • Menighedsrådene • Koordinatorerne • De frivillige • Familierne - Der skal udarbejdes en evaluering, hver gang en familie, koordinator og frivillig forlader/slutter i projektet (før projektperiodens afslutning). - Der skal udarbejdes en midtvejs- og slutmåling i forhold til: • Menighedsrådene • Koordinatorerne • De frivillige Der skal udvikles et dialogværktøj som koordinatoren kan anvende ved løbende opfølgning og vurdering af effekt og målopfyldelse hos familien. – 4 gange årligt afholder projektsekretariatet og kontaktpersoner fra menighedsrådene opfølgnings- og statusmøder. 23 – Der foretages løbende monitorering af • Afholdte aktiviteter i projektet. • Antal deltagende familier og børn. • Rekruttering af frivillige. – Hypoteser til måling af projektets værdi og betydning: • Hvilken betydning har projektet haft i forhold til forståelse af kirkens nye sociale arbejde i forhold til sårbare børnefamilier? • Hvilken betydning har projektet haft i forhold til at blive aktiv deltager i Folkekirkens Familiestøtte? • Har projektet givet andre menighedsråd inspiration, viden og handlemuligheder til at iværksætte tilsvarende tilbud til sårbare børnefamilier? • Har andre menighedsråd i projektperioden iværksat Folkekirkens Familiestøtte skal ovenstående hypoteser afprøves hos dem. Der knyttes ekstern konsulentbistand til evalueringsopgaverne. Som det fremgår, vil evalueringsdesignet også indgå som en helt naturlig og væsentlig del af projektledelsens værktøj for ledelse og styring af projektforløbet. Formidling Den viden, som løbende vil blive indhentet i projektforløbet, skal opsamles. Det forventes, at mange menighedsråd med stor interesse vil følge projektet og overveje, om et tilsvarende initiativ skal igangsættes. Det vil derfor lige fra projektets påbegyndelse blive prioriteret højt at formidle alle erfaringer med projektet løbende. Der skal udarbejdes en hjemmeside med aktuel formidling og med den dokumentation, der kommer undervejs i projektperioden. Projektet vil blive afsluttet med en rapport, der dokumenterer effekten af hjælpen, der er ydet via projektet. Rapporten vil blive tilgængelig for alle interesserede. Efter projektets afslutning vil der blive foretaget en landsdækkende ’kampagne’, hvor menighedsråd og andre vil blive tilbudt møder og konferencer, hvor repræsentanter fra børnefamilierne, menighedsrådene, koordinatorerne, de 24 frivillige m.fl. vil bidrage til at informere om erfaringerne fra projektets start til afslutning. Dialogpartnere I forbindelse med udarbejdelsen af projektet har styregruppen været i dialog med flere personer, der har godt kendskab til børne- og familieområderne for at sikre, dels af tankerne om at yde støtte til de sårbare børnefamilier var holdbare og brugbare og dels for at kvalificere indholdet i projektet, som beskrevet ovenfor. Vi har været i dialog med Majbritt Iversen, rådmand Aalborg Kommune; socialchef Hanne Manata, Aalborg Kommune; socialchef Annette Holm, Holstebro Kommune; familieprojektleder Sine Dam Nielsen, Rebild kommune samt leder af Center for Tværfaglig Forebyggelse i Aalborg kommune, Denise Bakholm – for at sikre os, at der var kommunal opbakning til projektets idé og indhold. Alle har med stor begejstring bekræftet os i, at tilbuddet er særdeles relevant og nødvendigt og givet konstruktiv og nyttig feedback i forbindelse med udviklingen af projektet. Flere af de nævte personer har givet udtryk for, at dette tilbud ’mangler’, da kommunerne ikke kan henvise de pågældende i ’midtergruppen’ til relevante, lokale tilbud med fokus på forholdene i hjemmet. Andre personer, som vi har drøftet projektet med og fået gode input fra er bl.a. leder af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard; psykolog og familieterapeut, leder af Center for Familieudvikling, Annette Due Madsen; afdelingsleder, par- og familieterapeut, Center for Familieudvikling i Aarhus, Steen Kruse; postdoc ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Tea Trillingsgaard; psykolog og leder af Center for ADHD, Helle Hartung; psykolog Lene Straarup, Center for ADHD. Når projektet iværksættes vil det involvere skoler og daginstitutioner, læger og tandlæger, foreninger og forretningsdrivende, men også fagpersoner fra de kommuner, hvor projektet iværksættes, og selvfølgelig de økonomiske bidragydere, der måtte ønske det. Tidsplan Projektet tilsigtes påbegyndt primo 2016 med ansættelse af koordinatorer, rekruttering af frivillige, aftaler med kommunale institutioner m.fl. om bl.a. 25 udbredelse af viden om projektet, således at indsatsen over for de sårbare børnefamilier kan påbegyndes i 2016. I perioden 2016-2019 er projektet i gang og i sidste halvdel af 2019 dokumenteres projektets samlede erfaringer. Den dokumenterede viden, erfaringer m.v. udbredes til alle sogne i Danmark via blandt andet tilbud om konferencer, møder eller lignende med repræsentanter fra de involverede i projektet. Budget Kirkeministeriets Udviklingsfond, Stiftrådet i Aalborg Stift og alle provstiudvalg i Aalborg Stift har givet tilsagn om økonomisk støtte til projektets gennemførelse. Kirkeministeriets Udviklingsfond har bevilget 200.000 kr. til projektet (ud af en samlet ramme på 2 mio. kr.), ligesom Stiftsrådet af begrænsede midler har doneret 4 x 100.000 kr. til projektet. Den øvrige del af egenfinansieringen bidrager provstiudvalgene i Aalborg Stift med. Samlet set har Folkekirken bidraget med 2/3 af de samlede, forventede udgifter. Fonde og Satspuljen ansøges om de resterende midler. Afsluttende: Socialtfattigebørnerdømttabere Denøkonomiskefattigdomervedatbliveafløstafensocialogkulturelfattigdom.Den visersigblandtsvagebørn,derikkekenderdealmindeligespillereglerfor menneskeligtsamvær,sigerAiaFog,dersiden1984harværetfrivilligpåKøbenhavns LærerforeningsferiekoloniforbørniSvanekepåBornholm. Iløbetafåreneharhunværetvidnetiletsocialtskredblandtbørnene. Deøkonomiskfattigebørnerstortsetvæk.Tilgengælderderopståetenformfor fattigeogsvagebørnidesenereår,somAiaFogkaldersocialtogkultureltfattige.De nyebørnudgøromkring20%afflokken.Deerimmuneoverforkollektivebeskeder, kanikkeefterkommeinstrukserellersiddeordentligtvedetbord.Demanglerviden ombasalesamfundsmæssigesammenhængeogfremforaltkandeikketalepænttil andremennesker. ”Deersocialeogkulturelleanalfabeter.Kortsagtbørn,derikkekenderdemest elementærespillereglerformenneskeligtsamvær.” ”Derertaleombørn,somrenderrundtmedmobiltelefonerogstoreposermedslik, ogsomharrigtigmangelommepengemedfrafarogmor.Ofteerdeovervægtige. Alligevelviljegikkeetsekundtøvemedatkaldedemfordenyefattige.Fornårjegog deandrevoksnepåkolonierneopleverKevinogPatrickfraStudsgårdsgade,kanvi 26 udpegefremtidenstabere.Herertabere,somvilfådetsværtvedatfåengod skolegangogetarbejdeogdermedleveoptilkraveneietsamfund,somforventer stadigmerevidenogevnetilatbegåsigsocialt.Dehartabt,førkampenerfløjteti gang.” ”Vitaleromenstærktendens,somerifuldgangmedatunderminere sammenhængskraftenisamfundet.IKøbenhavnskommuneforladerhver5.elev folkeskolenmedkundskaber,dererutilstrækkeligetil,atdekangennemføreen ungdomsuddannelse.Enmegetstordelafdisseungekansefremtiletlivpåpassiv forsørgelse.Demanglersocialeogkulturellekompetencer.” Menhvisdetikkeermangelenpåpenge,derskabernyfattigdom,hvaderdetså?”Vi skaltilbagetilfamilien”,menerAiaFog. ”Problemeter,atvitagerdetforgivet,atfamilienopdragerbørntilatblive samfundsborgere.Deterenfejlslutning.Imangefamiliererderingenbærende normer.Dereringenfasterutineriforholdtilatspiseogsove.Ogdereringen samværomhøjtlæsning,tureibiografen,tureiskoven.Dagligdagensejler. Forældrenemagtersimpelthenikkedefunktioner,somskalgørebørneneparatetil livet,skolenogarbejdet.” ”Ogsåmanglerderfremforaltsocialeambitioneridesvagefamilier”,menerAiaFog. ”Dengamlearbejderklassehavdeambitionerpåderesbørnsvegne.Detvarenklasse medfremdrift.Ogsansforborgerligeværdier.Hvisetbarnkunneblivestudent,var detfantastisk,ikke?Manstræbteefteruddannelse,etgodtarbejdeogsåvidere.Sådan erdetikkeidag.Nuerdetmangestederiordenatværeetoffer,formanskaldaikke, hvismanikkevil,vel?Jo,detvedgudda,atmanskal,hvismankan.Manskal naturligvisgøresinpligt,førmankræversinret!” AiaFoginsistererpådyder,som”uddandig,opførdigordentligtogpasdineting!” Detkanlydereaktionært,erkenderhun,menunderstreger,atdetihvertfaldikke hjælperdesvageste,ataltskalværeværdifrit:”Josvagereduer,jomerehardubrug forpejlemærker.Hvisdugiverfritvalgpåallehylder,mådusørgefor,atalleharlige langearme,ikke?” ”Viblivernødttilatgåindogrørevedspørgsmål,somviellersikkeharvilletrøre ved.Såsom:”Hvornårermanendårligforælder?” AiaFogerkender,atdetskridtindiprivatsfærenbliverhundesvært.Menogsåatdet ernødvendigt: ”Derskalgribestidligtind,hvismanvildæmmeopforudviklingen”,sigerhun. UgebrevetA4,5.februar2007. En god opvækst er afgørende for et godt voksenliv! En god hjælp til far og mor er en gave til børnene og deres fremtid! Der er brug for alle kræfter, der gerne vil bidrage med nyttig hjælp til sårbare børnefamilier! 27
© Copyright 2024