1. No category

Februar 2015
Årgang 44 nr. 1
ISSN 0905-1635
Engang var der hundredvis af rebslagere i Danmark. Nu er der kun en enkelt
fastansat af slagsen, Carsten Hvid på
Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Men han kan fortælle om en gryende
interesse for reb af de gamle naturmaterialer som hamp og manila.
Det er første artikel i en serie, hvor TS’
sætter fokus på de maritime håndværk.
Copyright:
Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Foto/illustration: Werner Karrasch
REDAKTIONEN:
Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, 1. 4300 Holbæk Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup Annoncer: Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Slotsvej 12, 1. 4300 Holbæk (sygemeldt)
Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk (konstitueret formand)
Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Ole Vistrup, Stjernegade 20 E, 1., 3000 Helsingør
Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup
1.Suppleant: Anne Svendsen Slotsgade 12, 4880 Nysted (p.t. i bestyrelsen)
2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø
Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Revisor. supp.: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge TS-LOKALFOLK:
Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Djursland: Geert BilanderNedergade 30 A 8400 Ebeltoft Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Østjylland: Peer Bonnemann, Sæterstien 17, 8200 Aarhus N
Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, 1. 6760 Ribe Østfyn: Vacant
Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg
Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Sydsjælland: Vacant
Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 2275 5135 2049 5174 4029 6468 3026 3887 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
2728 7632 2842 5626 2148 7159 2126 6230 2042 9058 5183 8751 2240 8893
2144 5068 2896 0312
4156 9013 3045 5702 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
9813 2957 [email protected]
2826 5023 [email protected]
9759 7300 / 5118 4354 [email protected]
4068 1197 [email protected]
2143 4214 [email protected]
4020 1232 [email protected]
6440 1877 [email protected]
2147 4582 [email protected]
2330 8509 [email protected]
5885 5446 / 6092 1504 [email protected]
4717 9341 / 2449 0779
5665 0636 / 3022 1298
4085 6017 2823 4018 5174 0109 2993 5695 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
TS - Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden:
Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev 2148 7159 2147 9023 [email protected]
[email protected]
REPRÆSENTANT I EMH:
Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa 4017 6132 [email protected]
FORSIKRING: Søassurancen Danmark, Ærø 62531072
KONSULENTER:
Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Ravnebjerget 9, Søvind, 8700 Horsens
Alt i tovværk: Werner F. Nielsen, Havnegade 29, st. 4900 Nakskov 7565 9919 / 2080 9518 [email protected]
4043 4899
2
TS-sekretariatet
v/Lis Jensen
Stendyssen 14
4070 Kirke Hyllinge
Telefon: 7023 4049
e-mail: [email protected]
Adresseændring meldes til kassereren
TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk
Webredaktør: Merete Ettrup
Kontaktinformationer ved henvendelser til TS
om dette og hint finder du på www.ts-skib.dk/
Kontakt og under www.ts-skib.dk/Om-TS
Alle kan blive medlem af TS og støtte op om
arbejdet med at bevare de gamle fartøjer.
Aktivt medlemskab koster kr. 350 om året, for unge under 25 år kun kr. 150.
Passivt medlemskab koster kr. 200 årligt
Udfyld indmeldelsesformularen på hjemmesiden hvor du også kan holde dig orienteret
om de mange medlemstilbud m.m.
Som aktivt medlem kan du søge om at få dit
ældre brugsfartøj optaget på TS-fartøjslisten.
Så kan du få glæde af frihavnsordningen,
uddannelsestilbud og erfaringsudveksling.
Kontingentet for fartøjer betales efter BRT,
- se fartøjskontingentets størrelse på
www.ts-skib.dk.
For at få glæde af TS-havneordningen kræves
betalt fartøjskontingent og samtidig visning på
fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Deadline 2015
blad 2 - 2015 den 15/3
blad 3 - 2015 den 14/6
Indlæg og historier bedes sendt til
[email protected]
Lauge stopper til pinse
Formanden har ordet: Problemer med helbredet tvinger mig til at
træde tilbage et år inde i valgperioden.
TS skal finde ny formand i Lemvig.
Af Lauge Damstrup
Jorden hænger under solen, og universet er mega stort, har jeg forstået.
Drømmene er intakte, og månen har den farve, som måner nu har. Mit liv,
der langsomt blev ændret, tanker og vaner blev udvisket, og lige pludselig
var livet ikke til at forstå. Hospitalsdøre åbnes og lukkes.
Jeg klamrede mig til det kendte, som nu er ukendt. TS og bestyrelsen er bekymret for min indsats, dog samarbejder de stadig, selv om jeg er så syg, at
jeg ikke kan varetage selv de mindste formandsopgaver.
Jeg må konstatere, at jeg er kommet ud af kurs og har glemt alt om sejlads
og gamle skibe. Mit liv bliver til ren overlevelse i kærlighed og respekt til
mine børn. De gamle skibe og ’sagen’ er der ikke kræfter til.
Der er så mange opgaver,der bør arbejdes med. TS’ forhold til Skibsbevaringsfonden kom skidt fra start med mig som formand, men nu er chancen der for den nye person i den gule førertrøje til at gyde olie på de oprørte vande.
Men husk! Bare inden for de sidste par måneder er to prægtige skibe forsvundet fra danske farvande. Galeasen HAABET er solgt til England, og
skonnerten SAGA er solgt til Middelhavet. Det er selvfølgelig også en billig og bekvem metode til at bevare den sejlende kultur arv på. Lad os sælge
Kronborg til udlandet - og Rundetårn med.
Jeg har mødt døden flere gange i de to sidste år, og livet har foræret mig endnu en solnedgang i vest og efterladt mig som en anden person end den, jeg
var før. TS er ikke tjent med en formand som ikke kan fokusere på målet, og
jeg er ikke tjent med den dårlige samvittighed, som følger med, når der ikke
er kræfter til at passe sine job.
TS har mistet omkring 220 skibe, som har været medlem igennem årene, og
tiden er kommet til at gribe i egen barm og granske, hvorfor skibene melder
sig ud. Nogle er solgt, andre forlist, men de fleste er meldt ud.
Det har måske noget at gøre med den proces, som det er at gå fra græsrod til
at være ’noget’ i Danmark. Det forpligter at være en af de vigtige aktører inden for vores niche. Her tænker jeg på turisme, håndværk og arbejdspladser.
Sidst har den tremastede skonnert FULTON meldt sig ud, og netop FULTON
var jo med til at stifte TS tilbage i 1970.
Jeg vidste ikke, at jeg havde så mange og sande venner, som bare har hjulpet, ikke alene med moralsk opbakning, men også med arbejde, men det
er jo ikke holdbart på sigt. Bestyrelsen har alle arbejdet ekstra, mens jeg lå
3
TS-redaktøren siger farvel
med næsen i sky. Jeg var så langt væk i febertåger, at jeg dårligt
nok ved, hvem som riggede HAVGASSEN af for vinteren, eller hvem der hentede brænde, så jeg ikke frøs. Jeg er dybt taknemmelig.
At få gang i TS sekretariatet er virkeligt dejligt. Nu håber jeg, at
det nye hold kan holde fokus på visionerne og ikke blive bange for de stagvendinger, der må komme, når man krydser i frisk
vind. Samarbejdet med andre organisationer og foreninger er
også så vigtigt for de gamle skibe, og det er en stor glæde, at TS
bestyrelsen har været så modig og fremsynet, at det nu er begyndt at give konkrete aftaler.
Jeg er nu ved at komme mig, begynder at have lidt energi, og
mit smil går helt op til ørerne ved tanken om, hvad der venter i livet. TS har jeg valgt fra i fremtiden, da mit skrog lige
skal have en grundig kalfatring, før jeg kan klare en gang kuling igen.
Af Andrea Gotved
Efter seks år som redaktør og sammenlagt omkring otte år i redaktionen har jeg besluttet at sige tak for denne gang.
Det har været en stor fornøjelse at være med til at lave bladet,
både i samarbejde med forskellige redaktører, men sandelig
også udfordringen ved selv at stå ved roret.
Nu er det tid til, at der kommer nye kræfter til, og jeg håber inderligt, at næste rorgænger vil være lige så glad for pladsen,
som jeg har været. Jeg overlader trygt styringen af bladet til Nis
Olsen, som siden blad 1 2013 har været en del af redaktionen –
tillykke med posten Nis!
Tak til alle, der har været med – ingen nævnt, ingen glemt – jeg
har oplevet stor opbakning og støtte, det sætter jeg umådelig
meget pris på.
Vi ses på vandet!
TS er ikke længere ’bare’ en forening for gamle skibe, vi har
udviklet os til en moderne medspiller i det danske samfund,
selvfølgelig med skibene i centrum, men det er vigtigt, at opskuddet nu bliver brugt til at tydelig gøre TS visioner, og at modet til at holde topsejlet sat i bygerne ikke svigter bestyrelsen.
Modet kan opretholdes ved samarbejde og troen på fremtiden.
Redaktionen søger flere lokale medarbejdere
Af Nis Olsen
At TS-bladet får ny redaktør fra næste nummer betyder ikke, at
det lige pludseligt bliver et helt nyt produkt, I som medlemmer
får tilsendt.
Vi tre nuværende medlemmer af redaktionen vil fortsætte bladet
i den traditionelle linje, men vi vil selvfølgelig også udvikle bladet – på den sædvanlige diskrete måde.
Vi vil gerne være mere opsøgende, når det gælder træskibsmiljøerne, de gamle både og personerne omkring dem. Derfor har
vi brug for flere folk i redaktionen, som har lyst til at fortælle
foreningens snart 1.000 medlemmer om de mange spændende
tiltag, der vokser frem rundt i Danmark.
Dertil mangler vi især skrivere og fotografer vest for Storebælt,
som kan skabe forbindelse til de mange aktive lokale miljøer i
Jylland og på Fyn. Så kom glad, vi kan love både spalteplads,
kørepenge og et hyggeligt redaktionsmiljø, baseret på frivillige kræfter.
Og så en kort præsentation af mig selv: 62 år, fiskersøn fra Tuse
Næs i Isefjorden, journalist i 40 år, nu på efterløn, sejler to TSbåde, fiskerjollen Valdemar på 14 fod og åledrivkvasen Concordia på 28 fod. Bor sammen med TS-næstformand Merete Ettrup
i Holbæk.
Jeg glæder mig til at få kræfter igen, så topsejlet kommer flyvende op, og jeg igen skal nyde mine venner, børn og se solen
komme op over kimmingen i øst.
Børn, venner og livet er ’livet.
God medbør og lykke til den nye formand.
Afgående formand Lauge Damstrup sammen med sønnen Laurits,
ombord på HAVGASSEN.
Foto: Veronica Zaydel.
4
Ny struktur for lokalfolkene
Danmark deles op i seks områder, hvor medlemmerne vælger deres lokale repræsentanter.
Af Merete Ettrup
Træskibs Sammenslutningen er en landsforening, der gerne
skulle nå helt ud til alle Danmarks over 7.000 kilometer vandkant. I hvert fald de kyster og havne, der stadig kan byde på
repræsentanter for Danmarks sejlende kulturarv. Det forudsætter en stærk lokalstruktur, hvor summen af ildhu og engagement
omkring skibe og maritime miljøer bindes sammen med arbejdet i foreningen.
derne arrangeres af landsbestyrelsen i samarbejde med lokalfolkene. Programmet vil have flere punkter: Fokus på aktiviteter i
området, hvad der sker i TS, samt byde på et maritimt foredrag.
TS bestyrelsen vil selvfølgelig være repræsenteret ved alle medlemsmøderne.
Lokalfolkene i de 6 nye TS områder får ansvaret for at koordinere og gerne igangsætte relevante arrangementer for TS medlemmer og skibe, samt styrke båndet mellem området og landsbestyrelsen. Det bliver også repræsentanternes opgave at holde
kontakt med de lokale TS-kontakter til frihavnene og hjælper
til med at finde afløsere/nye TS kontakter til havnene i overensstemmelse med forholdet i den enkelte frihavn. Sammen med
bestyrelsens nedsatte frihavnsudvalg bistår lokalfolkene også
ved kontakt til myndigheder angående frihavnsordningen og
ved udpegning af nye frihavne.
Systemet med lokalfolk og lokalområder har rødder i TS, der er
næsten lige så gamle som foreningen, og skaber gode forbindelser på tværs af landet. Det er et godt system at bygge på. Men
systemet har også sine svagheder, der ofte har været til debat
ved både kolofon- og medlemsmøder. Derfor er bestyrelsen nu
klar med en opgradering af lokalstrukturen, og vi håber, alle
vil tage godt imod den.
Landet opdeles i 6 TS områder
Danmarkskortet er delt ind i 6 TS kredse eller områder, om man
vil. Grænserne skal ikke forstås som skarpe opdelinger, men antyder, hvem der hænger sammen med hvem. Hvert områder afholder i oktober et aftensmedlemsmøde, og du bestemmer selv,
hvilket område du mest hører til. Det kan være, du bor i et område, men at dit skib ligger i et andet. Så deltager du der, hvor
du opfatter dig som hjemmehørende. Du kan selvfølgelig også
deltage i flere medlemsmøder, hvis du ikke kan bestemme dig,
eller bare vil være med flere steder. Medlemsmøderne er for
både aktive og passive TS medlemmer.
Vi går straks i gang
Bestyrelsen ønsker med den nye struktur at styrke netværket på
tværs af medlemmer og lokale maritime foreninger. Selv om vi
naturligvis håber, det giver anledning til store forandringer, er de
nye tiltag ikke mere revolutionerende, end at de holdes indenfor
de nuværende TS love. Vi kan altså lige så godt gå i gang med
det samme.
Den nye lokalstruktur blev præsenteret for lokalfolkene ved kolofonmødet i januar i år, hvor den blev taget rigtig godt imod.
Lokalfolkene har allerede sat rammerne for medlemsmødernes
gennemførelse, og sammen med sekretariatet arbejdes der nu
på at få fundet tid, sted og indhold for møderne i de 6 områder.
Møderne bliver annonceret i TS-blad 2 og på ts-skib.dk, så snart
datoerne er på plads.
På medlemsmødet i de 6 TS områder udpeges mellem 2 og 4
repræsentanter fra hvert område til kolofonen. Det bliver fremtidens TS lokalfolk, der fortsat mødes i januar med bestyrelsen.
I begyndelsen udpeger vi alle lokalfolk hvert år, og der er selvfølgelig mulighed for at genudpege de kendte lokalfolk fra området. Men vi håber jo også på at få nye kræfter ind, der kan
dække nogle af de mere TS-anonyme områder. Medlemsmø5
TS Nordjylland – Limfjorden og kysterne norden for denne og
Mariager Fjord, samt Læsø
TS Vestjylland – Hele Vestkysten fra syd for Limfjorden
TS Midtjylland – Kysten fra lige syd for Mariager fjord til
Lillebæltsbroen med tilliggende øer
TS Sønderjyllands østkyster og Fyn – incl. Det Sydfynske Øhav,
Langeland og Als
TS Sjælland Nord – De Sjællandske kyster og fjorde nord for
Korsør og nord for Køge.
TS Sjælland Syd og Bornholm – Sydsjællandske kyster fra Korsør i
vest og fra Køge i øst, samt Lolland, Falster og Smålandsøerne, samt
Bornholm.
6
Fem havne tager ekstra godt imod
TS skibe på vej til Pinsestævnet
Indkaldelse til generalforsamling 2015
Det er nu, sejladsplanlægningen for årets togt til Lemvig skal på
plads, og som en god hjælp til denne kan vejen med fordel lægges forbi Grenå, Ebeltoft, Ålborg, Løgstør og Nykøbing Mors.
De 5 havne er de første, der har meldt tilbage på en henvendelse
fra TS og Lemvig kommune om at indføre en slags udvidet frihavnsordning for TS skibe på vej til pinsetræffet.
Generalforsamlingen 2015 afholdes
i Lemvig søndag den 24. maj 2014 kl. 10.00
Dagsorden nedenfor i henhold til vedtægterne
vil blive suppleret med indkomne forslag og
oplysninger om hvem, der modtager valg.
Dagsorden iflg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg i henhold til § 7
7. Eventuelt
Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Af Merete Ettrup
Vi har bedt havnene om at tage imod TS skibe i ugerne op til og
efter pinsestævnet, alene for afregning af forbrugsafgifter, samt
om muligt hjælpe med at holde opsyn, hvis skibene ligger over
uden besætning om bord.
Løgstør siger kort og godt: Alle er velkommen. I Ålborg og Nykøbing Mors anviser de gerne ledig kajplads efter forudgående aftale med havnen, og Grenå og Ebeltoft havne bakker også
med glæde op om arrangementet med friplads til de deltagende skibe.
I TS er vi rigtig glade for den opbakning, havnene helt ekstraordinært giver til TS skibene og pinsestævnets værter i Lemvig.
Vi håber stadig på tilbagemelding fra flere havne og vil løbende
opdatere oplysningerne på ts-skib.dk under det øvrige materiale
om pinsestævnet i Lemvig.
Sejl sammen
På TS’ Facebookside er der allerede lagt et par oplæg op med
forslag til at sejle sammen på vejen til eller fra Lemvig. En
gruppe er ved at blive dannet af skibe, der sætter kursen fra
Lemvig ned langs den jyske vestkyst og herefter igennem Kielerkanalen. Hvide Sande og Hjerting håber at få besøg af masser af TS skibe. Brug Facebook til at finde hinanden og gøre turen til og fra Lemvig til en fest.
Faktaboks:
Ebeltoft: Kontakt: Benno Blæsild, mobil: 2325 5005 eller 8634 1099. www.fregatten-jylland.dk.
Grenå: Kontakt: K. P. Mehlsen, direkte: 8758 7602, mobil: 2171 9854. www.grenaahavn.dk.
Ålborg: Skibsanmeldelse skal ske til e-mail: [email protected] eller telefon 99 30 15 20 –
venligst referer til TS Pinsestævne 2015. En evt. kajplads vil blive anvist efter modtaget skibsanmeldelse,
dog senest i forbindelse med anløb via VHF kanal 16.
Løgstør: Kontakt: Tilsynsførende Hanne B. Christoffersen, mobil: 2115 9604, mail: [email protected].
Nykøbing Mors: Kontakt: Havneleder Hans Peter Heltborg, direkte: 5127 0342, mail: [email protected].
www.morsoe.dk. Af hensyn til disponering af kajpladser så vil havnen gerne anmode om,
at træskibene melder deres ankomst i god tid.
7
Program for TS-medlemsmøde i København
lørdag d. 7/3 – søndag d. 8/3 2015
Lørdag d. 7/3
Kl. 11.00 – 12.00:
Indskrivning & rundvisning på GEORG STAGE.
Kl. 12.00 – 12.45:
Frokost
Kl. 13.00 – 17.30:
Omdannelse af privatejet fartøj til foreningsskib
Hvordan gøres dette i praksis?
Oplæg og vidensdeling ved Arne Gotved og Christopher Dam,
fra Skibslaget GASEN, der vil anskueliggøre GASENs foryngelseskur og berette om forløbet fra A-Z, administrativt, juridisk og praktisk.
Herefter suppleres med erfaringer fra Karsten Heide og Jesper
Funder BONA GRATIA, der har ændret ejerforhold fra kompagniskib (partsrederi) til foreningsskib.
Herefter en gåtur på ca. 25 min. Hvis interesse, kan man slå et
slag gennem Christiania, der ligger på ruten.
Kl. 18.30:
Aftensmad på Christianshavns Døttreskole, Dronningensgade
67, 1420 Kbh K
Efter spisning orientering fra bestyrelsen, bl.a. om den nye forsikringsaftale.
Idéer og spørgsmål fra medlemmerne behandles. Der er bl.a.
interesse i at høre om kommerciel fragtsejlads på fritidsfartøjer,
hvad siger lovgivningen?
Søndag d. 8/3
Kl. 8.00 – 9.00:
Morgenmad på Restaurant Fyrtøjet, Nyhavn 11 (”solsiden”)
Fordele / ulemper ved Foreningsskib:
Herunder også momsfritagelsesregler, afgift til skibsregister
m.v. v/Ole Vistrup, medlem i Foreningen ANNA ELISE.
Kl. 9.00 – 11.30:
Rundtur i Nyhavns Museums- og Veteranskibshavn
•
Frilandsmuseet giver rundvisning på fyrskib GEDSER
REV
•
Erling Grün fortæller om restaureringsplaner for ANNA
MØLLER
•
Lars Meinild fortæller om jagten ALTAIR, som skal færdigbygges i Nyhavn
•
SVALAN er i gang med at lave ny mesan, bom, topmast
og bovspryd
•
Overstyrmand Helle Barner viser rundt i sejlmagerværkstedet A. Hansens Eftf.
Oprettelse af gastebørs og rekruttering af unge sejlere
v. Simon Wozniak, Kvartermester på GEORG STAGE, Sara
Deleuran, Skive Produktionsskole og Annette Dres, LOTTE
BRINCH
Hvordan kan aftaler knyttes uden de store administrative dikkedarer?
Øvelses- og træningssejlads i uge 26, Skibsdage ved Vestkysten
uge 26, Skibsdage på Fejø uge 28, Fyn Rundt og Øhavet Rundt
uge 30, Sundtoldsmarked i Helsingør, Limfjorden Rundt uge 37
og mange lokale og regionale stævner bør tænkes ind.
Praktiske oplysninger
Pinsestævne i Lemvig 2015 og Vesterhavscruise
Sejladsplanlægning v. Karsten Heide, herunder udvidet frihavnsordning i visse TS-havne på ruten mod Lemvig.
Er der basis for at fartøjer slår følge, hvordan organiseres og
koordineres dette?
Du tilmelder dig senest søndag den 1. marts 2015 på:
www.ts-skib.dk
For TS-medlemmer kr. 200,For Ikke-medlemmer kr. 400,I deltagerprisen er inkluderet alle måltider.
Drikkevarer købes særskilt.
Tilmelding, indmelding, betaling, transport information m.m.
findes på www.ts-skib.dk
Knud Jensen fra THILDE vil fortælle om Vesterhavs-cruise,
der ligger i forlængelse af pinsestævnet.
Foto Annette Dres
8
BAC Corrosion Control A/S støtter den sejlende kulturarv
Anodefirma hjælper TS og skibsejerne med årligt tilbagevendende gave.
Af Nis Olsen
De fleste skibsejere kender nok firmaet BAC Corrosion Control A/S i Herfølge, selv om de ikke ser navnet til
hverdag. Det optræder nemlig på produkter, vi normalt
har skruet fast i bunden af skibene.
Virksomheden er en af de større spillere på verdensmarkedet for anoder, som de fleste af os bruger for at forhindre tæring i vore skibes metaldele.
Det samme gør de store erhvervsskibe, hvor både skrog,
tanke og skrue aksler skal beskyttes mod tæring. Ligeledes bruger havnene verden over anoder til beskyttelse af
spunsvæggene.
Anoder bruges mange andre steder. BAC Corrosion Control A/S leverer i stor stil til olieindustrien, som bruger
anoderne på både olieplatforme og på olierørledningerne.
En ny stor aftager af anoder er dukket op med havvindmøllerne, som også har brug for beskyttelse.
BAC støber anoder fra 30 gram til 600 kg med kapacitet
til en dagsproduktion på op til 30 tons.
BAC Corrosion Control A/S,har dog ikke glemt, at det
hele startede med de gamle skibe. Derfor har BAC Corrosion Control A/S besluttet at støtte Danmarks sejlende
kulturarv ved at give et bidrag til Træskibs Sammenslutningen – til foreningens store glæde. Det drejer sig om et
beløb på 35.000 kroner, som TS får som en årligt tilbagevendende gave.
Træskibs Sammenslutningen vil formidle gaven videre
til skibsejerne i form af udstyr, som vil blive uddelt til de
skibe, som deltager i det årlige pinsestævne.
Der vil komme flere informationer om, hvordan man samtidig med tilmeldingen til pinsestævnet kan søge om at få
del i gaven fra BAC Corrosion Control A/S.
Træskibs Sammenslutningen siger på vegne af den sejlende kulturarv hjertelig tak til BAC Corrosion Control A/S.
Anoder er uundværlige for olieindustrien,
havvindmøllerne, havnene og skibsfarten selv for os i vore gamle træskibe. Nu giver
det danske anodefirma BAC Corrosion
Control A/S Træskibs Sammenslutningen en
årligt tilbagevendende gave på 35.000 kr.,
som vil blive formidlet videre til skibsejerne.
Foto: Anne Svendsen
9
Rebslagning – fra massehåndværk
til glemsel på to generationer
Ved at bruge reb af kunstmaterialer har skibsejerne dømt traditionelt tovværk ude.
Men nu er der tegn på fornyet interesse, siger Danmarks eneste fastansatte rebslager.
Af Nis Olsen
dig har rebslageriet siddende i hænderne. Det er Carsten Hvid,
48 år, fastansat rebslager på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
For et par generationer siden var det et udbredt håndværk med
hundredvis af mestre og svende i hele Danmark. De fleste havnebyer havde mindst en virksomhed af slagsen, det vidner gadenavnene stadig om. Hvis man googler Rebslagervej, er der
32.600 resultater…
I dag er håndværket blevet en eksklusiv kunstart, hvor man kan
tælle udøverne i hele Norden på en hånd.
Det handler om rebslageri, et håndværk, som er meget tæt på
glemslen, men som måske atter er på vej fremad – i det små,
ganske vist.
’Det er et kulturtab af dimensioner, hvis sådan et fag går tabt i
en søfartsnation som Danmark. Ikke fordi, at vi skal tilbage til
de gamle dage, men fordi det er nødvendigt for at forstå, hvor
vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Det er noget, man skal kunne med hænderne. Det er ikke nok at tage billeder af det og så
tro, at kundskaben er bevaret’.
Advarslen kommer fra et af de få mennesker i Norden, som sta-
Optaget af de gamle metoder
Han har en fortid som både elev og lærer på Fosen Folkehøjskole i det nordlige Norge. Her er en søfartslinje, som sejler
åfjords-fembøringer, åbne både i stil med Nordlandsbåde.
’Der sejlede vi i både, som var bygget på skolen, smurt med
tjære, som var brændt på skolen. Vi havde slået tovværket på
skolen, vi havde syet sejlet på skolen, træet til båden var fældet i
skoven af eleverne – sammen med lærerne. Den er en fantastisk
oplevelse at sejle sådan en båd.
Carsten Hvid peger på den norske tradition med, at man ikke
alene interesserer de sig for gamle både, men også for de gamle
måder at sejle dem på. Og de gamle måder at drive og vedligeholde dem på med de gamle materialer.
’Det undrer mig meget, at man stort set ikke diskuterer den
slags i Danmark. For eksempel bomuldssejl. Der er ingen, der
bruger det, ingen der synes, det er interessant. Bare man nævner
det, bliver man næsten stigmatiseret som fundamentalist’.
Fokus på skroget, men ikke på brugen
Han nævner gamle norske både som jagten Mathilde, jagten
Brødrene af Sand og en stor ’bankeskøyte’ til havfiskeri for sejl,
der er under bygning i Molde. De er rigget med hør eller bomuldssejl og med hampetov og manilatov, der bliver barket og
tjæret alt efter, hvad det skal bruges til.
’Det undrer mig, at vi i Danmark har så stor fokus på skroget.
Den store bibel er jo Chr. Nielsens optegning af Danske Bådtyper. Men det er jo ren form. Der er slet ikke beskrevet, hvordan
bådene blev brugt, eller hvad der var af udstyr. Ikke ret mange
interesserer sig for, hvordan bådene har fungeret. Man risikerer
jo, at de ender med at være flydende kulisser, smurt med moderne maling og sejlet med moderne materialer’, siger Carsten Hvid
– og fortsætter:
Copyright:
Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch
Tjæret hampegarn trækkes ud til kordeler
10
’Det samme med tov. Der ligger så meget i det med tovværk.
Jeg kan godt forstå, at på en skonnert bliver det stort og svært
at have med at gøre – og dyrt. Men på de mindre private både,
en jolle, en smakke, en sjægte i Limfjorden, en kvase: Hvis man
først har en båd, så er det ikke materialerne til tovværket, der
ruinerer en’.
ler, som snos sammen til tov.
Det, der sidder tilbage på hejlerne, hedder blår. Det brugte man
til pakkegarn omkring kloakdæksler, gevind osv. Man brugte
det også til anden sorterings tovværk. Deraf udtrykket ’at stikke blår i øjnene’, fordi det er umuligt at se uden på tovværket,
hvor dårlig en kvalitet, det er. Og rebslageren ville jo gerne bruge
alt sit materiale.
Det handler om at lære
Mange bådejere siger: Det er dyrt, det er svært at holde?
’Ja, men det er ikke så svært, som man tror. Man kan sammenligne det med at have klinkbygget træbåd eller at have en Xbåd. Der er altså mere skrabearbejde, men så svært er det heller ikke’.
Den største hurdle er nok uvidenheden. I dag ved vi ikke, hvordan man barker et sejl, hvordan man tjærer eller barker et stykke tov. Men hvis man har en sjægte og har en garage, så har
man de faciliteter, der skal til for at opbevare et barket bomuldssejl og noget tjæret eller barket tov.
Men Carsten Hvid tror, det kommer. Det er som om, at traditioner skal helt dø, så opstår interessen igen. Han mærker stor interesse fra publikum, når han slår tov på Vikingeskibsmuseet. Og
når museets både sejler rundt med traditionel rig, så er der stor
interesse i havnene.
Formålet bestemmer tovets fasthed
Hvor kan en skibsejer lære at sætte og holde en gammeldags rig?
Tovværket bliver slået forskelligt, alt efter brug.
Vantslået tovværk bruges til stående rig: Det skal være strækfast
og tæt for at undgå at trække vand. Og det skal kunne bukkes
skarpt. Det bliver slået hårdt sammen, ofte af fire kordeler, fordi
At stikke blår i øjnene
Hvordan skal man lave om trinvis? Det er svært at opdrive
tovværk.
Ja, flere steder sælger de hampetov i byggemarkeder osv. Men
det er jo slet ikke de kvaliteter, der skal til på både. Vi har fået
andre materialer, andre teknikker, andre maskiner, som gør, at
det bliver billigere at producere reb. Men det er ikke en kvalitet
som i gamle dage.
Lad os først se på, hvordan hampereb produceres:
De høstede hampeplanter lægges til rødning, en slags kontrolleret forrådnelse, for at bastfibrene kan skilles fra stæglen. Så tørrer man planterne. Så knækker man stænglerne i mange stykker,
hvorefter bundtet af knækkede stængler skættes, så der kun bliver de rene fibre tilbage.
Disse fibre hænger sammen, og skal så hejles igennem. Man
slår bundterne af fibrene ned over en gruppe søm. Det virker
som en frisering med en kam. Det gør man mange gange, så
har man bundter af fibre, som måske er en meter lange. Disse fibre snos sammen til garner, som snos sammen til korde-
Copyright:
Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch
Faldet til Draken Harald Haarfagre er 66 mm tykt, fireslået af tjæret
hamp med kalv og 110 garner i hver kordel.
de bedre kan tåle bukning. Meget stift at arbejde med.
Skøder skal være løse, til at håndtere og kvajle op. Men det må
ikke være for løst, for så kinker det let og suger vand.
Ligtov til sejl: Mellemting, for liget holdt traditionelt set hele
sejlet sammen, fordi dugen ikke var stærk nok i sig selv. I dag
sejler vi med duradon og clippercanvas, som er stærkt i sig selv.
Ligtov skal være rimeligt fast slået, fast i kordelen, men ikke
hårdere, end at sejlmageren kan åbne det og stikke nålen igennem.
Og så er der de forskellige naturmaterialer, som danner grund11
lag for dem slags tovværk:
Hampetov er til løbende rig, skøder, braser. Det skal barkes.
Tjæret hamp er stivere. Typisk til ting, der står ude hele tiden,
vanter, stag. En tjæret hamperig kan holde i 25 år, hvis den passes ordentligt.
Sidst i sejlets periode kom der billigere fibre ind fra fjerne
kolonier:
Sisal er fibre fra agavekaktus. Det rådner hurtigt, aldrig brugt på
skibe.
Manila er fibre fra bananpalmer. Det er meget stærkt, men tager
ikke imod tjære og kan ikke bruges som stående rig. Det er fint
til løbende rig. Det er billigere end hamp, men bliver pludseligt
slidt og knækker.
Græstov, kokosreb, er hår fra kokosnødder. Det er meget billigt,
rådner ikke, men kan ikke tåle sollys. Det flyder og er ekstremt
elastisk, det er godt til slæbetov, ankertov, fortøjninger.
Carsten Hvid slår også kunsthamp, lavet af ægte Nordsøolie,
polypropylen, i stil med navyflex. Det ligner hamp, er stærkt og
rådner ikke. Og det er halv pris af tjæret hamp.
til skibene – hvad der skulle være på land, og hvordan man skulle vedligeholde det’.
Hvor kan man lære det?
’Hos Jens Kusk Jensen står der meget om materialer og knob,
klædning og bændslinger. Men vi rådgiver også her på Vikingeskibsmuseet, når folk kommer. Vi har bygget flere Frederikssundsjoller og Lynæsjoller til private de seneste år, og vi slår en
del af deres tov’.
De tjærede hampetov skal hænges inden døre om vinteren og
smøres med ren trætjære om foråret. Trætjæren skal opvarmes,
så trænger den bedre ind.
Start med vanter eller fald
Hvordan kommer man i gang med at ændre sin rigning?
’Man kunne jo starte blødt. Hvis man har en jolle, kan man starte
med manila i skøderne og faldene, det er ikke så dyrt. Eller tjæret hamp i faldene og manila i skøderne. Det er en typisk 1900
tals fiskejolle’.
Hvis man vil spare, kan man gøre som det var vanen i nogle
fiskerlejer i blandt andet Isefjorden. Når den stående rig i tjæret
hamp var slidt, købte man ny hamp. Den gamle stående rig blev
så genbrugt som fald. Og de gamle fald blev genbrugt som skøder – der gjorde det mindst skade, hvis tovværket knækkede.
Ja, man sparede jo dengang. Og det kan man også gøre i dag.
Når de havde gammelt tjæret hampetov på de større skibe, var
det ofte kun udvendigt, det var slidt. Hvis man åbner kordelerne og trevler dem fra hinanden, er de inderste garner ofte ganske fine. Dem brugte man til at lave merling (tyndt, 2 kabelgarner slået hårdt sammen - til surringer), hyssing (3 kabelgarner slået sammen – til grovere surringer, bændslinger på blokke
osv) eller til skibsmandsgarn (2, 3, 4 eller 5 kabelgarner drejet
løst sammen - til at beklæde vanter af tjæret hamp for at beskytte mod slitage, og wirerig).
’Det er også et sted at starte. En rulle tjæret merling koster ikke
alverden’, som Carsten Hvid påpeger.
Smøres med ren trætjære
Slitage er jo et problem i riggen, er hamp følsomt?
’Det handler om at vide, hvor og hvilke teknikker man bruger
til bændslinger, lapsalving og klædning. Det er en anden måde,
end hvis man har en wiresamling, der bliver trykket med hydraulik. Man mister jo viden om, hvad det vil sige at holde et
skib. Og mister viden om sammenhængen i samfundet i forhold
Rebslagning anerkendt i Norge
Han er som nævnt ansat som rebslager på Vikingeskibsmuseet.
Men han er ikke officielt udlært rebslager. Den uddannelse eksisterer ikke mere i Danmark.
Det gør den til gengæld i Norge, hvor der er større interesse for
gamle håndværk, og hvor undervisningsdirektoratet netop har
taget rebslagning op igen. Det startede for flere år siden med
Copyright:
Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch
Nytjærede vanter til Havhingsten fra Glendalough.
12
nedsættelsen af en arbejdsgruppe, hvori Carsten Hvid og hans
chef på Vikingeskibsmuseet, værftsleder Søren Nielsen deltog.
I gruppen sad også rebslager Ingunn Undrum fra Hardanger Fartøyvernsenter, som Carsten Hvid gennem årene har lavet flere
projekter sammen med. Gruppen talte også svenske Bjørn Ahlander, som har været med til at rigge Ostindienfareren Götheborg med 28 ton tjæret hampetov samt den franske fregat Hermione.
Der var tale om at lave en fællesnordisk uddannelse, men vore
uddannelsessystemer er formelt set forskellige. Derfor blev det
en norsk uddannelse, men der er regler i Norden, som gør, at vi
kan uddanne os hos hinanden.
Nu har Sara Sjøgrens læremester, Ingunn Undrum, også bestået sin eksamen – med Carsten Hvid som censor – så nu er der to
rebslagere i Norden med svendebrev efter den nye uddannelse.
I Danmark er der ikke noget tilsvarende i gang. Vikingeskibsmuseet samarbejder med Hardanger Fartøyvernsenter. Hvis
man vil i lære som rebslager, skal man have kontrakt med det
norske center i Nordheimsund. Men der er en aftale om, at man
kan bruge noget af tiden i Roskilde.
Jorden rundt fire gange
Uddannelsen bliver fulgt nøje af det norske uddannelsesdirektorat. Det interessante er jo, hvad man skal kunne. De gamle
rebslagere producerede jo bare derudad, ligesom mange andre
gamle håndværk, 1.000 meter reb om dagen måske.
’Jeg talte med en mand, hvis far havde været rebslager. Dengang spandt man de enkelte hampegarn med håndkraft ved at
spænde et bundt hamp på maven og gå baglæns, mens man trak
fibrene ud og spandt dem sammen på en krog, der sad på væggen’, fortæller Carsten Hvid.
’Hans far havde regnet ud, at han havde spundet så meget garn,
at han var gået jorden rundt baglæns – fire gange! Han har jo
været helt enormt god til at spinde på et niveau, som vi aldrig
nogensinde ville nå i dag’.
Dansk pige er første svend
Uddannelsen er netop trådt i kraft. Hardanger Fartøyvernsenter
havde en lærling, danske Sara Sjøgren. Hun forlængede sin læretid med et år, så hun kunne komme ind under de nye regler.
Dermed blev hun sidste år den første i nyere tid, som har fået
svendebrev som rebslager.
Sara Sjøgren var oppe til fem timers skriftlig eksamen og derefter en fem dage lang svendeprøve, hvor hun skulle lave en opgave. Hendes læremesters læremester, Anja Hertzberg, og Carsten Hvid var censorer.
Rebslageren som rådgiver
Før i tiden var der mange specialiserede håndværkere. riggere,
blokdrejere, bådebyggere, rebslagere, sejlmagere.
’I dag er vi meget færre, så man er nødt til at vide lidt om det
hele. Og det går jo på en eller anden måde ud over fagligheden,
som den var i gamle dage’.
’Vi er nødt til at være mere på generelle. Ingunn på Hardanger
arbejder primært med 1800-tals og 1900-tals rig. Her på Vikingeskibsmuseet er min hovedopgave vikingetid og middelalder,
men jeg arbejder også en del med 1800 og 1900-talsrig. Vi har
en masse joller, færøbåde og drivkvaser. Og så er Nationalmuseet ved at gå mere over til traditionelle materialer på deres skibe, hamp og bomuld’.
Det er et dilemma, at uddannelsen ikke må gå på kompromis
med den håndværksmæssige faglighed, men samtidig er nødt til
at være lidt mere i museal kontekst. Det er en håndværksuddannelse om rebslagning, men man er nødt til at vide noget om historiske rigtyper.
Det afspejler sig også i de få opgaver, der har været lavet til ek-
Copyright:
Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch
Sammenslåningen af kordelerne til tov styres styret med en ’top’.
13
samen. Det er typisk et museum, som har en båd, de gerne vil
have rådgivning om noget: Hvad er dimensioneringen af tov,
og hvilke materialer skal det være: Hamp, manila, tjæret hamp,
kokos, lindebast, hestehår, skind eller hvad skal det være?
’Vi skal jo kunne rådgive. Den opgave havde rebslageren jo
ikke før. Han skulle bare producere det, der blev bestilt. Han
spurgte ikke, hvad det var til. Det var bare rullevis af sted… Der
er vi jo meget mere involveret i processen og er nødt til at vide
noget mere historisk. Det er ikke den samme uddannelse som
for 80 år siden’.
’Men godt, at uddannelsen genopstår’, fastslår Carsten Hvid.
branchen, som skal bruge korte, fine fibre. Derfor er bearbejdningen af hamp en helt anden slags maskiner og en anden proces end tidligere.
De sidste gode hampegarner i Europa kom fra Ungarn efter murens fald, hvor en gammeldags industri var holdt kunstigt i live.
De blev blandt andet brugt til rigning på vikingeskibet Havhingsten fra Glendaloug, som – med Carsten Hvid som skipper
- sejlede fra Roskilde til Dublin i 2007 og tilbage året efter.
De blev også brugt til Ostindienfareren Götheborg, som sejlede
til Kina og hjem igen med hamperig.
Men de gamle maskiner i Ungarn er skrottet, så det er slut med
den gode hamp derfra.
Problemer med at skaffe hamp
Det er jo et enormt fag, der er ved at forsvinde, ikke bare kundskaben om at få fibrene til at hænge sammen til noget tov, men
det har jo været en kæmpe industri. Tænk, hvor meget reb, der
har været brugt. Alene fregatten Jylland har vel haft 40-50 kilometer reb i riggen og næsten det samme til at holde og styre kanonerne.
Håndværkets forsvinden og dykket i efterspørgslen efter håndslået hampereb er en global trend. Det giver nye problemer for
erhvervets overlevelse. Det er svært at skaffe ordentlige materialer.
I dag er fibrene helt anderledes end tidligere. Langt det meste
hamp bliver ikke mere brugt til tovværk, som har brug for lange
grove fibre, der helst skal kunne snos 70 gange på en meter på
den type garner, vi typisk bruger. Hampen går i stedet til tekstil-
11 ton hamp fra Kina
Da Carsten Hvid for nogle år siden blev kontaktet af en norsk
rigmand, som ville have slået rig til sit 35 meter lange nybyggede vikingeskib Draken Harald Hårfagre, gik et større eftersøgningsarbejde i gang.
Hampeprøver blev hentet ind fra det meste af verden, men de
fleste var helt umulige til maritim brug. De var gode til skyggereb i huse eller hestetømmer, men ubrugelige til at holde en
mast i storm og søsprøjt.
Eftersøgningen tog et halvt år, før der endelig var bid hos en
kinesisk kvinde, som arbejdede med tekstiler og naturmaterialer – og vidste, hvad hun snakkede om.
’Kineserne kunne levere et produkt, som var endnu bedre end
det gamle, vi havde haft, 40 pct. stærkere. Det var fantastisk’.
Carsten Hvid tog til Kina at tjække produktionen af fibrene og
spindingen af garnerne. Resultatet blev, at han bestilte 11 ton,
nok til at fylde en 20 fods container.
’11 ton hamp til eget forbrug’, som han formulerer det.
Efter flere tjæk og omspoling af ni ton garner, kom hampen
endelig til Skandinavien. Her blev den til tovværk til det norske vikingeskib – og til andre skibe, fordi blandt andet Vikingeskibsmuseet og Hardanger købte noget af det.
Men nu er det ved at være brugt, så Carsten Hvid er sammen
med kollegaen Ingunn Undrum fra Hardanger Fartøyvernsenter
på jagt efter en ny forsyning. Måske fra Kina.
’Det er som at starte helt forfra. Kina har lige sendt os en prøve,
som er helt håbløs. Men vi håber…’.
Måske bliver den nye ordre også på 11 ton hamp, Hardanger
Fartøyvernsenter er på jagt efter en halv snes ton, mens Vikingeskibsmuseet har penge til et enkelt ton.
Copyright:
Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch
Tjærede garner trækkes ud til kordeler.
14
Kronisk skadet af mødet med naturen
Men hvordan fik Carsten Hvid oprindelig denne hang til hamp?
Som 18-årig kom han på Fosen Folkehøjskole i Norge og begyndte at sejle den lokale bådtype. Opholdet blev afsluttet med
en måneds sejlads i en tjæret fembøring med hørsejl og hampetov.
’Det satte sig kronisk’, griner han.
Han var forstadsknægten fra Danmark, der pludselig kom ud på
landet i Norge, hvor kulturen afpassede sig naturen, hvor bådene var skabt til den lokale natur og fiskeriet.
’Vi sejlede i rimeligt voldsomt vejr i de åbne både, og det fascinerede mig’.
Han tog på træf til Vinden Drar, hvor han mødte den legendariske rebslager Ole Magnus, ’en gudsbenådet formidler og håndværker’. Ole Magnus var den sidste i Danmark, der interesserede sig for de gamle metoder, og han nåede at redde megen vi-
Rebslagerelev på Vikingeskibsmuseet
Så var tiden inde: Han snakkede med fregatten Jylland, som
desværre var på vej væk fra hampetov. Vikingeskibsmuseet i
Roskilde var til gengæld interesseret. Her blev han ansat som
rebslagerlærling på halvtid og sejladsinstruktør for museets gæster i den anden halvdel.
Ole Magnus kom jævnligt forbi og instruerede sin lærling. Men
da der skulle slås reb til Havhingsten i 2003, blev Ole Magnus
syg. Carsten Hvid allierede sig med Anja Hertzberg og Ingunn
Undrum på Hardanger Fartøyvernsenter.
De tog til det gamle svenske Repslagarmuseet Älvängen ved
Gøteborg, hvor der er en 300 meter lang reberbane. Her slog
de garnerne sammen til kordeler. De blev så fragtet til Hardanger, hvor det kraftige tovværk blev slået. De mindre dimensioner fra 26 mm og nedefter slog Carsten Hvid hjemme på Vikingeskibsmuseet.
Men så måtte rebslageriet hvile i et par år, 2007-2008, hvor han
var skipper på Havhingsten under togtet til Irland.
Igen på Vikingeskibsmuseet
Derefter fortsatte han samarbejdet med Ole Magnus, som stadig
var syg og døde i 2009.
Carsten Hvid fortsatte på Vikingeskibsmuseet, afbrudt af et par
år som skipper på det store norske vikingeskib Draken Harald
Hårfagre.
Men siden sidste år har han været tilbage på Vikingeskibsmuseet som rebslager og med ansvar for rigningen på hele museets
bådsamling. Han er kontakt mellem værftet, sejladsinstruktørerne
og de private bådelaug, ligesom han slår alt tovværket til bådene,
til Nationalmuseets skibe og til private.
Det er mange opgaver, men han har aldrig mere travlt, end at
han har tid til at rådgive interesserede bådejere, som er nysgerrige efter at opleve fortidens materialer og metoder om bord på
deres både.
Copyright:
Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch
Tjæret hampetov som lig på et hørsejl, ved siden af tyndere
tovværk af utjæret hamp, brugt til braser.
den fra de gamle rebslagere, ligesom han forskede i rebslagning
helt tilbage til oldtiden.
Carsten Hvid ville være lærling hos Ole Magnus, men det var
der ikke penge til. Alligevel arbejdede de sammen på flere projekter.
Imens blev Carsten Hvid lærer, sejlede til Middelhavet i sin
spidsgatter, blev lærer i sejlads på Fosen, og kom tilbage til
Danmark.
15
Vestjyske Skibsdage i Hvide Sande
Nystiftet maritimt netværk i Vestjylland starter spændende initiativ, som skal gå på omgang i området.
Af Bådlauget THOMAS, Hvide Sande
De foreløbige indslag for dagene:
På opfordring fra Træskibs Sammenslutningen under Tall Ships
Race i Esbjerg sidste år er der dannet et maritimt netværk i
Vestjylland, som tæller Ringkøbing Smakkelaug, Nymindegab
Pramlaug, Hjerting Kanelaug, Ribe Træskibslaug, Sønderho
Havn og Havskibet THOMAS i Hvide Sande.
Præcisions sejlads på fjorden.
Guidet besøg på Hvide Sande skibs- og bådebyggeri.
Guidet rundvisning i Fiskeriets hus. Her findes den originale
THOMAS.
Optimistjolle sejlads for børn.
Hyggesejlads på fjorden.
Gæstesejladser på fjorden med de forskellige bådtyper.
Redningsbåds øvelser (er arrangeret ved Hvide Sande redningsstation).
Førstehjælp til søs.
Brand til søs.
Duelighedsbevis.
Maritime workshops, sejlmager, linoliemaling osv.
Shantykor.
Socialt samvær med fællesspisning lørdag med musik og dans.
Fortælleaften/foredrag, skipper- og andre løgnehistorier.
Netværket er gået i gang med at arrangere nogle spændende og
oplevelsesrige dage i Hvide Sande og på Ringkøbing fjord 24.28. juni. Arrangementet er for alle træskibs interesserede fra det
ganske land.
Alle muligheder står åbne for at udvikle denne nye event. Vi arbejder ufortrødent videre med at finde indslag for små og store
landkrabber og søulke.
Fremadrettet er det tanken, at vi ikke bare vil udvikle Vestjyske
Skibsdage i år, men at dagene skal blive en tilbagevendende begivenhed, år efter år, og at arrangementet skal gå på tur mellem
de arrangerende foreninger, nærmest på olympisk maner, hvor
man byder ind, eller lader arrangementet gå videre.
Muligheder for overnatning:
Teltlejr ved festpladsen: medbring eget telt. Hvide Sande Hotel.
Bed and breakfast. Hvide Sande vandrehjem. Campingpladser
både nord og syd for byen. Sommerhuse og hytter.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Hvide Sande og på
fjorden.
16
Havbåden THOMAS er trofast deltager i kapsejladsen
Limfjorden Rundt.
Foto: Pipsen Monrad Hansen
17
Spændende natsejlads, badeture og fællesmiddage
Rapport fra et af TS’ unge medlemmer, som deltog i sidste års træningssejlads med
BONA GRATIA, MARTHA OG EMANUEL.
Af Signe Buus
Besøg på hjemmeværnskutter
Morgenen efter holdt vi samling på kajen, hvor vi kunne se, at
et af hjemmeværnets marinefartøjer havde lagt til i løbet af morgenen. I det officielle program havde det været planlagt, at vi
skulle lave en SAR øvelse forestået af hjemmeværnet, men på
grund af for stærk vind måtte vi afblæse øvelsen og få en rundvisning på skibet i stedet.
Det var et meget fint indblik i, hvordan hjemmeværnet navigerer i farvande, og hvilke instrumenter, der skal til for at have det
fulde overblik over hav, himmel og trafik. Dette kunne vi nemlig bruge senere i ugen til vores navigationskursus.
Jeg er et forholdsvist nyt medlem af TS og bor på Nørrebro i
København, hvor jeg er i gang med min læreruddannelse. Jeg
har fået den fornøjelse af at skrive en lille artikel til TS bladet
om vores træningssejlads i uge 26 sidste år. Jeg var medlem af
besætningen om bord på BONA GRATIA, hvor Karsten Heide
er skipper. Med om bord var også ni andre besætningsmedlemmer, hvoraf alderen spændte fra Marius på 8-9 år, os ’studerende’ midt i tyverne, og så videre op (af hensyn vil jeg ikke sætte
en øvre grænse – men vi var en blandet flok!).
Jeg ankom til Nyborg havn lørdag aften, hvor chili con carnen
netop var blevet sat på bordet nede i den hyggelige banje på
BONA GRATIA. Her sad folk bænket, kun oplyst af levende
lys og lidt smart LED lys fra kabyssen (et af de nyere monteringer på skibet).
En dukkert med redningsdragt
Efter rundvisningen havde vi talt om at lave en demonstrering
af en (aflagt) redningsflåde og overlevelsesdragter, hvilket var
til stor morskab for os og for de forbipasserende på kajen. Især
fordi der måtte bakses lidt med flåden (der sidst var blevet tjekket i 1994); der måtte to skippere til at hoppe oven på flåden,
før den blev udløst. Men ud kom den, og det var spændende at
arbejde med den i vandet og opleve, hvordan den egentlig er at
En blandet flok
Maden smagte fantastisk, og efter opvasken blev vi præsenteret
for hinanden på bedste højskolemaner med navne- og erfaringsrunde. Herefter mødtes vi med besætningerne fra de to andre deltagende skibe, MARTHA og EMANUEL, på MARTHA, da
hun har mest plads.
Her gentog vi en præsentationsrunde, og alle fik mulighed for at
fortælle om tidligere erfaringer med vand og skib, (hvis man havde
nogle), og hvorfor man nu sejlede med på træningssejladsen.
Og der var mange forskellige årsager. Nogle havde, som jeg
selv, sejlet meget i deres barndom og var på den måde blevet
bidt af det, dog uden at eje et træskib selv. Andre havde hørt
gennem venner, at dette arrangement fandt sted, men havde aldrig nogen sinde haft ansvar for at sætte et sejl, holde en kurs
eller placere fendere de rigtige steder ved en havnemanøvre.
Så var der en stor del som allerede kendte miljøet, folkene og
skibene, og ikke mindst farvandene.
Alt i alt var vi en blandet flok, både alders-, erfarings- og baggrundsmæssigt, hvilket gjorde turen enormt lærerig på mange
andre måder end blot sejladsen.
Nogle af deltagerne måtte en tur i havnen, da redningsdragterne skulle
afprøves. Forfatteren flyder fint til højre. Foto: Egon Hansen
18
hånd til skibet, en hånd til sømanden’, tog vi alle i brug med det
samme.
vende, kravle ind og ud af, og hvordan overlevelseskiks smager
(kunne i en snæver vending gå til kaffen!).
Efter øvelserne og lidt frokost stævnede vi ud. Vinden var stadig frisk, så vi satte alle sejl og havde en lækker sejlads fra Nyborg til Spodsbjerg på Langeland. Helle, som var en af de erfarne besætningsmedlemmer på BONA GRATIA, havde aftenen forinden lavet et forslag om at arbejde i ’hold’, hvilket vi
blev enige om var en god idé, så på den første sejlads havde mit
hold, som bestod af jeg selv, Julian, Sune, Cæcilie (de ’studerende’) samt erfarne Helle, ansvaret for at sætte fok og klyver.
Natsejlads og smuk solopgang
Denne dag var også Sankt Hans aften, så efter at have overværet Niels Helveg Petersen holde båltale til, hvad jeg tror må
have været Langelands største Sankt Hans bål, stævnede vi ud
for at sejle natsejlads syd om Fejø til Sakskøbing på Lolland.
Vi nåede som det første skib indsejlingen til Sakskøbing Fjord.
Det var heldigt, for vi havde natten igennem kun navigeret efter bøjer med lys i, men nu måtte vi bruge kikkert og vores egne
øjne for at spotte bøjerne.
Det var fedt at sidde der i solopgangen og selvfølgelig kigge efter bøjerne, men også tage den natur ind, man bare aldrig rigtig
får set, og slet ikke i en solopgang på vandet.
Vi nåede indsejlingen til Sakskøbing, og det var en meget smuk
tur. Vi havde sejlet for sejl hele natten, men som solen stod op,
løjede vinden af. Vi havde dog stadig lidt vind at arbejde med,
da vi lige så stille gled ind igennem renden. Der var ikke langt
fra skibets hæk og ind til land, og vi kunne se harer springe hen
over haver, marker og enge ganske ugeneret (da vi ikke havde
nogen motor kørende).
Da vi nåede Sakskøbing havn, hilste kirkeklokken os velkommen - klokken var præcis syv om morgenen. Den del af besætningen, som var gået til køjs efter vi var stævnet ud natten forinden, stod nu op og var klar til at lave lidt morgenmad.
Bagefter skulle vi, der havde sejlet hele natten, have en lur. Vi
stod op ved frokosttid, og efter (endnu) en bid mad var der hygge på skibene. Nogle af os udforskede den lokale genbrug (der
havde gode fund) og den lokale iskiosk, andre slikkede sol på
dækket eller fordybede sig i en bog eller avis.
Historier fra de store have
Da vi kom til Spodsbjerg var det næsten spisetid, så der blev
hurtigt rigget noget mad til. Vi spiste godt den uge! Senere på
aftenen kom Niels Andersen (skipper på MARTHA) over og
fortalte om en tur, han netop havde været på. Han havde sejlet fra Amsterdam til Azorerne på den store bark EUROPA og
havde en masse fede billeder og historier at fortælle. Det var ret
vildt at se så stort et sejlskib, og det satte vores egen sejlads i
perspektiv, som jeg synes havde været frisk med mange sejl og
god sø. Resten af den aften gik med hyggesnak, jokes, røverhistorier og et godt glas rødvin.
Dagen efter havde planerne været en smule løse, da vi ikke var
sikre på vindforholdene. Vi besluttede at have en dag i Spodsbjerg, så der var god tid til at kravle lidt rundt på skibende og
lære dem lidt bedre at kende. Jeg selv og nogle af de andre fra
BONA GRATIA tog en tur i riggen på MARTHA, hvilket var
lidt af en oplevelse. Det blæste godt deroppe, så remsen ’en
Middag med besøg hos de andre
Samme aften var der middag. Et koncept, som var nyt for dette
års træningssejlads. Det handlede i bund og grund om, at besætningerne inviterede hinanden på middag, således at man fik lært
hinanden godt at kende - og der er intet som et godt måltid til at
binde folk sammen.
Jeg selv var denne aften gæst på EMANUEL, som er et rigtig
hyggeligt skib. Det har en dejlig indretning og nogle søde mennesker som besætning. Her gik snakken hurtigt på ungdom, eftersom jeg var den eneste, der er født efter murens fald. Det var
enormt hyggeligt, og pludselig blev der udvekslet minder om
halballer, puk maxi’er, Beatles/Stones dilemmaet og mange andre ting.
Sådan er det med redningsflåder, de vil helst puste sig op med bunden i
vejret – og så skal de vendes. Foto: Egon Hansen
19
Mange af dem, jeg talte med, havde lavet nogle vilde ting i deres
ungdom, som jeg ikke i min vildeste fantasi kunnet have forestillet mig – men det var det fede ved disse middage, man fik snakket rigtigt.
Da jeg takkede for mad og en hyggelig aften, vendte jeg tilbage
til BONA GRATIA, hvor de sidste gæster stadig var på besøg.
Her sluttede vi igen aftenen af med et par gode historier
og en kold øl.
med at få sat lasagnen i ovnen så den kunne passe sig selv, mens
vi lavede en hurtig omgang sømandsyoga med Gert nede ved
stranden ved siden af havnen (et koncept jeg kun kan tale varmt
om!).
Næste morgen måtte jeg afmønstre, men resten af besætningen
og de øvrige skibe fortsatte. BONA GRATIA sejlede til Rødvig,
EMANUEL til Nakskov, og MARTHA sejlede til København.
Alt i alt en super dejlig uge, som jeg varmt kan anbefale til den,
der end måtte sidde og være nysgerrig.
Jeg er i hvert fald ’hooked’!
På klatretur i MARTHAs rig. Foto: Egon Hansen
Badetur og sømandsyoga
Morgenen efter stævnede vi ud før frokost og lagde kursen mod
Stubbekøbing på Falster. Undervejs ankrede vi op og tog en
svømmetur i det dejlige vand. Endnu en ting foruden den gode
mad – man fik mulighed for at dyrke sin indre vandhund!
Vi brugte BONA GRATIAS fine badelighter, som var blevet til
på et af TS møderne tidligere på året.
Herefter sejlede vi videre, mens vi spiste frokost. Vi kæmpede
lidt med mangel på vind og måtte til sidst sætte motoren i gang.
Dette gjorde dog intet, da der var meget at kigge på. Vi sejlede
under Storstrømsbroen i høj solskin - spitze!
Vi ankom til Stubbekøbing sidst på dagen, og fordi vi skulle have
et oplæg i meterologi af Niels Andersen, måtte vi være vakse
Signe Buus snøret ind i redningsdragten inden turen i havnen.
Foto: Egon Hansen
20
Træningssejlads til Ærø og Tyskland
Oplagt mulighed for at lære jollesejlads, navigation, sejltrim og sikkerhed til søs.
Af Karsten Heide fra arrangementsgruppen
Træskibs Sammenslutningen inviterer igen i år til træningssejlads i uge 26.
Aktiviteter
Dagene er indrammet af morgen- og aftenmøder, hvor vi henholdsvis planlægger og evaluerer de enkelte dages aktiviteter.
Eksempler er, udover jollesejlads ved Strynø, sejladsplanlægning, elementær navigation, dæksarbejde herunder sejltrim,
sikkerhed til søs, mand-over-bord manøvrer.
I bestræbelsen på at gøre træningssejladsen til et besætningsfællesskab på tværs af skibene gentager vi kabysdagene fra sidste
år. Det vil sige, at man er skiftevis værter og gæster til aftensmad hos hinanden på skibene.
Idégrundlaget er, at vi tilrettelægger en fælles sejltur for flere
skibe ,og at vi ved erfaringsudveksling og undervisning opkvalificerer vores håndtering af skibene. To af de tre skibe fra sidste år deltager.
Det er EMANUEL og BONA GRATIA.
MARTHA sejler til Norge i år og har derfor meldt fra.
Alle TS skibe er meget velkomne til at deltage.
Sejlplanen
Lørdag den 20. juni: Påmønstring i Svendborg,
med efterfølgende sejlads til Strynø.
Pris
250 kr. pr. døgn pr. køje, i alt 1750 kr. for hele ugen.
Dertil udgifter til kost, diesel samt havnepenge.
Søndag den 21. juni: Jollesejlads ved Strynø.
Mandag den 22. juni: Sejlads til Marstal.
Rundvisning på Marstal Søfartsskole.
Tilmelding
På TS’ hjemmeside ved indbetaling af hele beløbet på TS’ konto. Arrangementet er for alle TS medlemmer, aktive som passive. Der er 24 pladser. HUSK PAS.
Tirsdag den 23. juni: Østersøsejlads til Kappeln. HUSK PAS.
Onsdag den 24. juni: Sømandskundskab og turist i Kappeln.
TS skibe kan tilmelde sig med besætninger, eller de kan slutte
sig til arrangementet når som helst i løbet af ugen.
Torsdag den 25. juni: Retur til Ærø.
Tilmeldingsfrist
Den 20. maj.
Fredag den 26. juni: Sejlads til Svendborg. Afmønstring.
Det hele under skyldig hensyntagen til besætning, vejr og vindretning.
I TS blad nr. 2 samt på hjemmesiden vil der komme mere
detaljerede oplysninger.
21
Skibstegninger
Tekst og tegninger: Arne Gotved
Lige såvel som Ib Ivar Dahl i ø- og vadehavsfortællingerne beretter om sejlads i
tidligere tider, sker der en masse praktisk
historieformidling på middelaldercentrene
landet rundt.
Nykøbing Falster Middelaldercenter fik
således bygget en rekonstruktion af et
handelsskib fra 1600-tallet i vinteren
2000 på Fejø Bådeværft, hvorefter det
blev oprigget og navngivet på centret i
Nykøbing året efter. Navnet blev SOPHIE
efter enkedronning Sophie af Mecklenburg (der sad på Nykøbing Slot, da skibet
sejlede) og betegnet som Bredfjeldsskibet
efter fundstedet Bredfjeld ved den tørlagte
Rødby fjord på Lollands sydkyst.
Det historiske fartøj – der syntes i familie med skarverne i Storstrømmen - kom
i GASENs skitsebog på vej til TS pinsestævnet 2012, hvilket – i første omgang
- skulle vise sig at være tæt på ’the end
of story’. For året efter blev det nye gamle skib ulykkeligvis opgivet af Middelaldercenteret på grund af omfattende råd
og svamp. Det ville være billiger at bygge et nyt end redde det gamle, og derfor
blev det besluttet at aflive den nødlidende
skude - sænke den med last og det hele, så
forskere fremover kan følge nedbrydningen, og blive klogere af det.
Det har skibet så alligevel været for godt
til, for det flyder stadig og ligger i Fåborg
Havn, hvor det nu er Fåborg Museum, der
skal tage stilling til om skuden skal sænkes, sættes på land, eller reddes til videre
sejlads. Det er vist ikke så nemt – men lad
os håbe det sidste.
22
Boganmeldelse
Af Arne Gotved
VADEHAVSFORTÆLLING
Ib Ivar Dahl
Forlaget Klim
488 sider indbundet, 349 kroner
ISBN 978 87 7129 379 1
Udkommet 17. november 2014
Han har gjort det igen. Ib Ivar Dahl: sømanden, kulturformidleren, bådfører af kulturhistoriske fartøjer – og ikke mindst forfatteren.
Ib Ivar Dahl har skrevet en ny betagende bog – en mursten som
man ikke slipper før sidste side er læst – stor kulturformidling,
og spændende læsning.
Sidst var det ØHAVSFORTÆLLING (2010 – anmeldt i TS
blad 3/10) og nu er fortællingen flyttet til Vadehavet.
Læsere der kender Erskine Childers ikoniske bog ’Gådefuld
sejlads’, eller måske selv har sejlet tidevandssejlads, ved at Vadehavet er et helt specielt og anderledes sejladsområde end vores andre farvande, i et hjørne af Riget hvor end ikke Acton Friis
og Johannes Larsen nåede ud til ’de danske øer’ med RYLEN.
Bogen er bygget over samme læst som ØHAVSFORTÆLLING
med en række selvstændige fortællinger som nedslag i tidsrammen fra vikingetiden til i dag, i en lang sammenhængende
og bærende kystkultur. Her i 5 fortællinger geografisk forankret
omkring Ribe, Tønder, Rømø, Fanø og Mandø.
Samtidig med at vi følger skibe og søfolk i et forfærdeligt år
med dramatiske forlis under Grønland, bliver forholdene for
de sårbare familier hjemme, fortalt. Spændende – og med en
indfølelse der er dybt bevægende.
For at få de særlige sejladsforhold ind under huden har den sejlkyndige forfatter under det store researcharbejde haft sin tresmakke MADS ILLUM forhalet fra det sydfynske øhav til besejling af Vadehavet – sådan skal det gøres. Som en af forfatterens
lodser udtrykte det: ”Kom dog med jollen og sejl ud i et hav, hvor
der ikke hele tiden står en jerseyko eller et bøgetræ i vejen for udsigten” og Ib Ivar Dahl skriver: ”Sådan blev det. I stedet for sydfynske køer og bøgetræer kom jeg tæt på fugle, sæler og sandbanker.”
Tak for det – og tak for en stor læseoplevelse.
VADEHAVSFORTÆLLING er en bog der varmt kan anbefales
til alle der er historisk interesserede og /eller selv tager sig frem
med åre og sejl.
Og det er vel de fleste af dette blads læsere.
På baggrund af et righoldigt kildemateriale skildrer forfatteren livet ved vadehavet, hvor sejladsen ad marskens vandveje
er det gennemgående tema. Beboernes fartøjer beskrives fra de
små kaner til åbne både, små skibe, smakker og everter, og der
er fine – og lærerige - beskrivelser af sejladsen og tidevandet, i
vadehavets åer, pril og dyb til det åbne hav.
Dagligliv og dramatiske begivenheder bliver skildret i medrivende fortællinger der gør fiktionerne mere end troværdige.
En fortælling – Rømøfortællingen - skiller sig ud ved at stå til
søs og beskrive øboernes bedrifter på de store have i 1700tallet,
hvor talrige storskibe var hjemskrevet på vadehavsøerne.
23
Vandet rundt
Første søsætning i 25 år
Sverige forbyder tømning
af toilet til søs
Foråret vil byde på den første søsætning af en
træbåd i Holbæk i omkring 25 år. Det er tidligere værkfører på Holbæk Skibsværft, Steffen Jørgensen, som har tilbragt vinteren i sin garage med at bygge en 13 fods fladbundet pram af fyr på eg. Den smukke pram
er bredbuget og udfaldende, karakteristisk for Isefjordens både.
Den er en kopi af en pram, som den kendte lokale bådebygger
Helmer Willumsen byggede sidst i 1950’erne. Prammen var udstyret med et lille smakkesejl og har været brugt til fiskeri med
nedgarn, åle-og rejeruser i Udby Vig på Tuse Næs. Fiskeriet og
alderdommen tog på den gamle pram, som de seneste 15 år har
stået på land. Her blev den bjærget af Steffen Jørgensen, men
i så medtaget stand, at den pensionerede skibsbygger valgte at
bygge en kopi. Nu skal prammen forsynes med slidlister i bunden og smøres med linolie og trætjære, inden den søsættes til
foråret.
Af Nis Olsen
Den svenske transportstyrelse har besluttet, at det fra 1. april i
år er forbudt for alle fritidsbåde under 12x4 meter at tømme toiletindhold ud i svensk farvand. Det gælder også for alle udenlandske lystbåde under den størrelse.
Både over 12x4 meter kalder svenskerne for skibe, og der gælder samme regler som tidligere.
Ifølge forbuddet må der ikke udledes toiletspildevand inden for
en afstand af 12 sømil fra den svenske kyst. Det gælder også for
transportable toiletter som Portapotti.
Man må altså ikke trække ud i søtoilettet, hvis man er inden for
12 sømilegrænsen. Holdingtanken må heller ikke tømmes inden
for de 12 sømil. Det kan den til gengæld blive på tømningsstationer på land via sug gennem en dæksgennemføring.
De svenske lystbådehavne har travlt med at gøre klar til de nye
regler. Sidste år var der kun omkring 150 tømningsstationer i
hele Sverige. Inden 1. april skal der bygges 400 nye tømningsstationer.
Hvis man sejler primitivt og bruger pøsen som toilet, må den til
gengæld tømmes indtil to sømil fra land – samme regel som i
danske farvande. At bruge en pøs omfattes nemlig ikke af den
svenske definition af toiletaffald.
Forbuddet indføres for at mindske udledningen af fosfor og nitrogen i svenske farvande. Og de mener det alvorligt: Overtrædelse kan medføre bøde eller fængsel i op til to år, advarer de
svenske myndigheder.
Svenske sejlklubber har protesteret mod reglerne, fordi udledningen af fosfor fra fritidsbåde kun anslås til tre ton om året,
mens landbrug og industri udleder 1.300 ton. Protesterne er blevet afvist.
Eneste undtagelse fra forbuddet gælder svenske K-mærkede fritidsfartøjer, bygget før 1965 og oprindeligt udstyret med toilet.
Begrundelsen er, at det vil ødelægge deres kulturhistoriske værdi, hvis der skal installeres en holdingtank. K-mærkning er en
svensk bevaringserklæring fra de maritime museer, som nogenlunde svarer til den, Skibsbevaringsfonden giver. Men undtagelsen gælder altså IKKE gamle danske fartøjer.
Klinkbygning ind på FN-liste
Af Nis Olsen
Hvad har pyramiderne til fælles med Kronborg og Vadehavet?
At de er optaget på UNESCOs liste over Verdens Arv, som tæller mere end 1.000 naturområder og kulturskabte værdier.
UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskaben. Og Verdensarvslisten er en blåstempling af steder og kulturelle ting, der betragtes som hele menneskehedens fælles arvegods.
For os, der sejler med gamle brugsbåde, er klinkbygning en almindelig måde at bygge både på, men metoden er faktisk unik
i verden. Derfor forsøger træskibsfolk i Norden nu at få klinkbygningstraditionen optaget på UNESCOs liste.
Det kræver en masse papirarbejde, blandt andet skal der ligge
planer for skovning af tømmer, produktion af klinker, uddannelse af bådebyggere, brug af bådene og deres vedligehold.
Derfor er TS’ norske søsterorganisation, Forbundet Kysten, ved
at udforme en ansøgning på de nordiske landes vegne til blandt
andet Nordisk Råd for at skaffe penge til at udarbejde ansøgningen til UNESCO.
I Danmark bakkes planerne op af TS, Vikingeskibsmuseet, Fregatten Jylland, Thorupstrand Kystfiskerlaug, Han Herred Havbåde, Årøsund Bådebyggeri, Skibsbevaringsfonden, Nationalmuseets afdeling for Landbokultur og Søfart, Møller pg Jochumsens Bådebyggeri samt Limfjordsmuseet. Flere kommer
sikkert til.
Se mere om reglerne på www.transportstyrelsen.se/toa.
24
Ny konsulent og nyt kontor
Nyt fra Skibsbevaringsfonden: Sekretariatet flytter til en af Horsens’ ældste bygninger.
Af Tom Rasmussen, Skibshistorisk konsulent
I løbet af kort tid skal skibsejere, værfter, bådebyggere, museer og andre med kontaktflade til Skibsbevaringsfonden i gang
med at rette i sine adressebøger, telefonlister og mobiltelefonernes kontaktpersoner. Fondens sekretariat flytter nemlig til ny
adresse, og fra den 1. februar vil alle aktiviteter blive samlet under samme tag på Sundvej 9 i Horsens. Telefonnummeret forbliver uændret, nemlig 75 65 99 19.
ring. Men dem, der har ventet længe, kan til gengæld være sikker på, at ansøgningen har fået en grundig behandling.
Som de nuværende regler er skruet sammen, lægges der stor
vægt på, at et skib med bevaringsstatus fremstår som troværdigt i forhold til den tid, det repræsenterer. De kulturhistoriske retningslinjer, som indtil i dag har været styrende for Fondens beslutninger, er muligvis ikke præcise nok, hvilket sidste
år har resulteret i et par afslag, som der har været behov for at
forklare. Sekretariatet regner med, at de reviderede retningslinjer med tilhørende interne instrukser vil blive gjort gældende i løbet af året.
Oppe under skråloftet i Cortsens Gård, en købmandsgård bygget i 1720’erne og dermed et af Horsens’ ældste huse, vil besøgende fremover kunne møde fondens to konsulenter, bladre
i det righoldige fagbibliotek på ca. 500 bind og et pænt udvalg
fagtidsskrifter, eller måske kigge i tegnings- og fotoarkivet.
Der vil også være indrettet arbejdsplads til den besøgende, en
studerende eller en praktikant, som vil vide mere om skibsbevaringsarbejde.
Når det gælder lån til restaurering i 2015 er ansøgningsfristen
som bekendt 1. marts. Både skibsejerne, værfterne, bådebyggerne og Skibsbevaringsfondens sekretariat ser fordelene i, at der
allerede nu bliver sat fart på arbejdet med ansøgningerne. Værfterne har nemlig deres mest travle periode nu, og de sætter med
garanti pris på at få henvendelser om tilbudsgivning så snart
som muligt.
Fondens søgte i december sidste år efter en ny skibshistorisk
konsulent og modtog et pænt antal godt kvalificerede ansøgninger. Efter jobsamtaler midt i januar har bestyrelsen samlet sig om
et navn. Vedkommende er ikke ukendt i miljøet, men vi venter
med at præsentere ham (ja, det er en mand), indtil det formelle
er faldet på plads. Sekretariatet vil kunne byde den nye konsulent velkommen i løbet af foråret.
I denne forbindelse skal vi opfordre de vordende ansøgere om
at læse hele Fondens ansøgningsskema igennem, også side 5.
Dermed vil skibsejerne kunne spare sig selv for at skulle fremsende de obligatoriske bilag på overtid. Dersom du med sikkerhed ved, at sekretariatet allerede har materialet, bedes du kontakte os for at få det bekræftet.
Og husk: To tilbud hjem. Inden 1. marts.
Fondens sekretariat tog sidste efterår hul på arbejdet med at
gennemgå fondens rutiner og retningslinjer for tildeling af bevaringsværdighedsstatus og lån til restaurering. Målet er, at
vi skal blive endnu bedre til at rådgive skibsejerne i forhold til
hvilke krav, der skal stillet til skibenes historiske troværdighed.
Ikke to skibe er ens, og i tvivlstilfælde bruger vi ganske megen
tid på at søge efter supplerende dokumentation ud over det materiale, skibsejeren selv har indsamlet. Da sekretariatet igennem
hele 2014 som bekendt har kørt med reduceret arbejdskapacitet,
har enkelte ansøgere måttet vente urimelig længe på en vurde25
Skibsdagene 2015.
Medlemskampagne:
Karsten Heide, p.v.a. arrangementsgruppen.
Skaf 3 nye medlemmer og deltag i konkurrencen om en
TS-busseronne eller en t-shirt
Af Merete Ettrup
Vi, arrangørerne af skibsdagene, ser frem til at byde Jer
velkommen til skibsdagene 2015. Igen i år på Fejø.
En nyskabelse i år er at vi inddrager de to nabohavne
Bandholm og Kragenæs. Det sker for at få bedre plads til
at øve havnemanøvrer og at gentage dem indtil man opnår
en vis fortrolighed med dem. Sejladsøvelserne vil således
være ud fra Dybvig med sejlsætning, sejlads, sejlbjærgning og havnemanøvrer i Bandholm eller Kragenæs. Traditionen tro forberedes og diskuteres sejladserne forinden
om formiddagen og dagen afsluttes med evaluering.
Aktiv eller passiv medlem af TS? Nu er det muligt selv at vælge.
Et aktivt medlemskab koster 350 kr. om året og giver indflydelse på foreningens arbejde, medlemsfordele og TS-bladet i postkassen.
Et passivt medlemskab koster 200 kr. om året, støtter foreningens arbejde og giver adgang til TS-arrangementer.
Alle træskibsnørder ved, at det er et stort arbejde at vedligeholde et gammelt brugsfartøj. Vi må stå sammen om at bevare havnepladser, værfter og beddinger, sejl- og håndværkskundskaber
og skabe realistiske forhold for skibsejere, så skibene også kan
overdrages til de næste generationer. Tag fat i dine medsejlere,
folk på kajen, familie og venner og fortæl, at vi har brug for deres støtte, hvis skibene skal overleve. Hvem kan sige nej til det?
Der vil som altid være undervisning, mulighed for duelighedsbevis, tema – manøvrering; børn, tømmerflåder og
manøvrering; oplæg, fortælling, foredrag, fortællestafet;
workshops og meget, meget mere.
Vi opfordrer folk, som vil bidrage med deres faglighed til
at melde sig tidligst muligt på TS’ hjemmeside.
Indmeldelse sker på www.ts-skib.dk
Hvis du vil være med i konkurrencen om en busseronne eller en
t-shirt, så send en mail til [email protected] og fortæl,
hvilke medlemmer du har hvervet til foreningen. Aktive og passive tæller det samme i konkurrencen. Vinderne udtrækkes på
bestyrelsesmødet i januar 2016 og offentliggøres på ts-skib.dk
og i TS-bladet.
Hvor meget:Deltagelse er gratis for TS medlemmer.
Der betales kostpenge pr. dag 100 kr. for voksne.
Halv pris for børn 4 -12 år. Gratis for 0 – 3 år.
Ikke- medlemmer af TS betaler 140 kr. pr. dag i kostpenge.
Tilmelding: Senest den 4. Juni på TS’ hjemmeside.
Indbetaling af kostpengebeløbet på TS’ konto udgør
tilmeldingen.
Generalforsamlingen har besluttet at indføre et nyt medlemskab af TS og byder velkommen til alle, der vil støtte
foreningens arbejde med at sikre fremtiden for den sejlende kulturarv. TS har brug for flere medlemmer og ressourcer i arbejdet for skibene og skibsejernes forhold. Med det
nye medlemskab bliver det både billigere og mere uforpligtende at bakke op om træskibssagen, hvis man ikke
er skibsejer. Spred budskabet og den nye TS folder, sidstnævnte kan rekvireres ved at skrive til [email protected].
Forkortet af redaktionen – alle detaljer samt tilmelding
m.m. på www.ts-skib.dk
26
Nyoptagne fartøjer
Redaktionen har besluttet at ændre måden hvorpå vi præsenterer TS’s nyoptagene og genoptagne fartøjer på. Derfor er
det i denne omgang slut med Sven Bülows smukke steg. Vi vil fra redaktionen gerne sige mange tak til Sven for hans
mange tegninger af alle de forskellige fartøjer vores forening optager, de har været en fornøjelse at bringe og beskue.
FIAT VOLUNTAS, Hoogeveen, schokker, bygget i Friesland Grou,
19,5 BRT, Conelis Oost
DANA, Kiel, hajkutter, klinkbygget, bygget i Lemvig i 1931, 12 BRT,
Chritoph Blum +49 418136137
DE JACHTIGE SLAK, Bergum, vollenhovse bol, Bygget i Akkerman
i 1980, 8 BRT, Onno van Abs
GASEN, Nyhavn, jagt, kravel lærk på eg, bygget I Struer I 1970,
12 BRT, v./ Christoffer Dam Jensen 22331918
27
VALKYRIEN, Höganäs,
galease, kravel eg på eg,
bygget i Nyborg i 1935,
16 BRT,
Christer Ericson,
+46 6733280731
STYRVOLT, Aalborg, fiskekutter, kravel eg på eg, bygget i
Faxe Ladeplads i 1943, Bo Rosbjerg 23747670
PIA , Hjarbæk, Bornholmsk ege,
klinkbygget lærk på eg, bygger
i Faxe Ladeplads i 1983, 1 BRT,
Jesper Hjermind 86643173
SLEIPNER, Nysted, hajkutter, kravel, bygget i Skagen i 1929,
19,99 BRT, v./ Asger Hansen 29266173
SEBIAS, Hjerting, Hjerting kane, klinkbygget, bygget i Esbjerg
i 1951, Hjerting Kanelaug v./ Kim Madsen 40246008
28
ANNI, Ebeltoft, kutter, kravel eg på eg, bygget i Holbæk i 1958,
19 BRT, Claus Holm Jacobsen 26794500
HANNAH, Udbyhøj Nord, Åledrivkvase, klinkbygget eg på fyr,
bygget på Fejø i 1911, 4 BRT, Leif Ulriksen 22520616
CONNIE, Aalborg, kravel eg,
bygget I Lynæs I 1939, 17 BRT,
Peder Pedersen 24639873
DITTE, Fønsskov, bundgarnsjolle, klinkbygget eg på eg, bygget i
Middelfart i 1974, 2,6 BRT, Klaus Thiesen
DITTE, Hjerting, Hjerting kane,
klinkbygget, bygget i Myrthue i
2011, Hjerting Kanelaug
v./ Kim Madsen 40246008
TERNEN, Stubbekøbing, chalup, mahogni på svøb, bygget på Holmen
i 1955, 1,5 BRT, v./ Poul S. Kristensen 51231810
29
HENNINGS KÅRN, Hjerting, Hjerting kane, klinkbygget, bygget i
Hjerting i 1975, Hjerting Kanelaug v./ Kim Madsen 40246008
HAVHINGSTEN, Roskilde Museumshavn, langskib, klinkbygget i
håndkløvet eg, bygget i Roskilde i 1042/2005, 14-19 BRT,
v./ Nanna Louis-Jensen 23280970
KAPEREN, Sæby, fiskekutter/fritidsfartøj, kravel eg på bøg, bygget i
Agger i 1983, 19,98 BRT, Birger Isaksen 31131059
JANNA, Vreeswijk, tjlak, nittet jern, bygget i Avereest i 1898,
Erik Schumacher n+31 252372467
MATRUSKA, Kerteminde, jagt, klinkbygget lærk på eg, bygget i Årøsund i
1973-74, 11,23 BRT, Rene Persson
30
Lundeborg Havns bedding
3 beddingsvogne for kort og langkølede både.
Vi sætter din båd på bedding
Du kan selv arbejde på båden.
Du kan få professionel hjælp her eller udefra.
Beddings-priser gældende for 3 dage
0 - 12 tons
1.250 kr.
12 - 20 tons
1.500 kr.
over 20 tons
2.500 kr.
spuling
100 kr.
VEDLIGEHOLD af
JOLLER 10-25 fod
Smakkejoller – sjægte oselvere – hækjoller og
travaljer vil vedligeholdes –
SKAL vedligeholdes.
Henstillet på vogn udover 3 dage: 100 kr. pr. dag
Kontakt havnefogeden tlf. 2148 2920
Lundeborg Havn Aps
Se det som en fornøjelse!
Prøv det! Læs om det!
TS har det!
www.lundegorghavn.com
Hent selv hæftet på www.ts-skib.dk
Navnestandere
Foråret nærmer sig og
lige pludselig er det Pinse.
Så bestil din nye navnestander nu, så er du sikker
på at den når frem til dig
inden stævnet.
Specialer:
Egetræ, Robinie/Akacie, Douglas gran
Lærketræ, Linolieprodukter
Kæmpe lager midt i DK , på havnen i Svendborg.
Hurtig levering af lagervarer til ønsket adresse.
Tlf. 62 25 18 28 Indehaver : Christian Bidstrup
Lundeborg Træ, Kullinggade 29,
5700 Svendborg
Henvendelse:
Asta Graunbøl.
Tlf: 28 526 326 mail: [email protected]
www.lundeborgtrae.dk
www.egeplankeborde.dk
31
Til fartøjsejere og
fartøjsrepræsentanter
Annoncepriser:
Reproklar annoncetekst/billeder sendes på e-mail til
TS-sekretariatet.
TS er ikke MOMS-pligtig.
Annoncerne bringes i TS-bladet, og for faste annoncører
desuden på ts-skib.dk.
Priser:
Faste annoncører betaler årligt kr. 1.800 for en annonce
i 4 blade og på ts-skib.dk.
Én gang om året fakturerer TS-sekretariatet annoncen.
Annoncer i enkeltblade koster:
1/4 side: kr. 300
1/2 side: kr. 600
3/4 side: kr. 900
1/1 side: kr. 1.200
Fakturering sker ved annoncens bestilling.
Efter aftale kan enkeltstående annoncer lægges på ts-skib
i perioden indtil næste blad udkommer.
Brug fartøjslisten på www.ts-skib.dk til formidling af oplysninger om dit skib. Få et billede med og op rligt, at kun halvdelen har oplyst en mailadresse. Desuden pynter det gevaldigt med et billede af dit flotte fartøj. Klik ind
på http://ts-skib.dk/fartoejer/fartoejsliste.html
og find dit fartøj. Hvis der mangler billede og
mailadresse, eller du har andre korrektioner, så
informer pr. mail til [email protected]
De bedste hilsner fra
Egon Hansen,
TS-fartøjsregistreringsafdelingen m.v.
32
Alle former for fartøjer
modtages i kommission.
Vi har mange ventende købere i vort
kartotek til mange forskellige former
for fartøjer.
Ring uforbindende til os
og hør nærmere.
De får altid reel betjening.
Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau
56 50 68 41 - 40 45 69 41
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Mød os på www.cmskibe.dk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
[email protected]
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
33
Invitationer
riggede sejlskibe med en længde på over 9
meter fra et af de nordiske lande .
Nordisk Sejlads ønsker at samle unge og gamle sejlentusiaster
til nogle sommerdage med behageligt samvær
i de nordiske farvande.
03. juli: fartøjerne samles i Hirtshals.
04. juli: fartøjerne ligger i Hirtshals.
05. juli: 1. etape kapsejlads fra Hirtshals til Grimstad.
06. juli: fartøjerne ankommer til Grimstad.
07. juli: fartøjerne ligger i Grimstad.
08. juli: 2. etape kapsejlads fra Grimstad til Tromøy
09. juli: Fartøjerne forlader TromøyTelefon:
Smakketræf i Vadehavet
Torsdag den 2. juli
Ankomst i løbet dagen. Man må også gerne komme tidligere på
ugen.
Etablering af lejr på Ribe Sejlklubs bådeplads og søsætning af
både.
Torsdag aften fællesspisning kl. 19.00, grillen er tændt
Fredag den 3. juli
09.15 planlagt afgang fra bådepladsen. Der er mulighed for
slæb til både uden motor.
Ca. 10.15 passeres slusen til Vadehavet. Frokost på en af vaderne.
Retursejlads via slusen til Ribe.
Omkring kl. 20.00 er der fællesspisning, grillen er tændt
Man sørger selv for madvarer torsdag og fredag. Der er køl og
frys i sejlklubbens klubhus.
Tilmelding:
Det er muligt at tilmelde et fartøj frem til d. 30. juni 2015. Tilmelding sker på vores hjemmeside wwwnordisksejlads.org
Se den fulde invitation på www.ts-skib.dk
Maritim dag i Ribe
Lørdag den 4. juli
Formiddag: Præsentationssejlads og hvalfangerkonkurrence v/
Ib Ivar Dahl.
Eftermiddag: Kapsejlads - tilrettelægges efter prognose for vejret.
Søndag den 5. juli
Afrejse, tak, farvel og på gensyn næste år - forhåbentligt.
Tilmelding på [email protected]
Mvh Flemming Kondrup 23 71 51 91
OBS. Sejlads på Ribe Vesterå kræver at masten kan lægges ned.
Max anbefalet dybgang er 70 cm.
Øhavet Rundt 2015
Igen i år afholdes det traditionsrige Øhavet Rundt i uge 30. Vi
begynder søndag aften i Thurøbund Havn på Thurø og slutter
fredag.
Her kan alle være med i de små joller, unge som ældre. Distancerne forsøger vi at gøre overkommelige, der skal jo både slås
telt op, laves mad og øves børnerevy og så er det vigtigt at få
oplevet øen vi er kommet til.
Vi håber at vi og alle i TS får endnu mere fokus på at give vores
viden videre til de nye sejlere, der komme til de forskellige arrangementer i 2015.
Der er mange traditioner i Øhavet Rundt, men det smukkeste er
nok synet af 50-60 joller der stævner ud sammen med kornmarker og lærkesang.
En ny hjemmeside er under udarbejdelse: www. øhavetrundt.dk.
Invitation til gæste-deltagelse ved
Marbækdagen-jubilæumsåret 2015
Som en gave til Mythuegård, vores husvært for vores værftsaktivitet, planlægger vi at afholde en lille ”Ho bugt regatta” for
ældre brugsfartøjer, med eller uden sejl.
Sæt et stort kryds i kalenderen ved søndag d. 31 maj 2015.
Der bliver rig og god mulighed for at opstille udstillinger som
præsenterer lige netop jeres både / skibe, og foreningen / Lauget
bag. Har man ikke noget flydende, er man alligevel meget velkommen med sit bidrag, som kan give dagen et maritimt indslag.
Vi glæder os til at se jer
Hjerting KaneLaug
Foto:Mette Brask
Pålidelighedsejlads
Sommerfest på Stubbekøbing havn
Lørdag den 4. juli afholdes pålidelighedssejlads kl. 10.00.
Når du nu alligevel skal skibsdage på Fejø så gør et pitstop i
Stubbekøbing havn den 4. juli og deltage i sommerfesten.
Der er 2 gratis nætter til TS fartøjer.
Nordisk sejlads 03. juli - 09. juli 2015
Hirtshals - Grimstad - Trømøsund
Årets sejlads henvender sig til alle traditionelt byggede og / eller
34
Aktivitetskalender 2015
Info vedr arrangementer sendes til ts.redaktø[email protected]
MARTS
07. - 08. Medlemsmøde på GEORG STAGE, Kbh. www.ts-skib.dk
MAJ
14. – 17. Rumregatta Flensborg www.rumregatta.de
22. – 24. Pinsestævne i Lemvig www.ts-skib.dk
31.
Marbækdagen www.ts.skib.dk
JUNI
22. – 26. TS Uddannelse- og træningssejlads www.ts-skib.dk
24. – 28. Vestjyske Skibsdage, Hvide Sande www.ts-skib.dk
27. – 28. Tordenskioldsdage i Frederikshavn www.tordenskiold.dk
28. – 5/7 Vinden Drar i Bragdøya www.vinden-drar.org
JULI
03. – 04. Smakketræf i Vadehavet, Ribe www.ts-skib.dk
04. Pålidelighedsejlads – Sommerfest, Stubbekøbing www.ts-skib.dk
05.
Maritim dag i Ribe www.ts-skib.dk
05. – 07. Træf, Fjordsejlerne, Orø.
03. – 09. Nordisk Sejlads www.nordisksejlads.org
06. – 10. TS-Skibsdage på Fejø www.ts-skib.dk
20. – 24. Øhavet Rundt www.tattart.com
20. – 24. Fyn Rundt www.fyn-rundt.dk
AUGUST
01. – 04. Tall Ship Race, Aalborg www.tsr15.dk
01. – 05. Hajkutter Regatta Nysted – Rostock www.hajkutter.dk
06. – 08. Risør Trebåtfestival www.trebatfestivalen.no
08. - 15. Øresundsugen, hvor aktiviteter for TS-fartøjer indgår
www.ts-skib.dk
14. – 16. Træf Fjordens Træbåde, Holbæk www.holbmus.dk
15. – 16. Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads www.sjaegt.dk
23.
Nyhavns Kaffekop www.ts-skib.dk
22.
Sundtoldmarked Helsingør www.visitnordsjaelland.dk
27. – 30. Kongelig Classic (Aabenraa - Flensburg) www.kongelig-classic.com
30. – 31. VM i Smakkesejlads – Pokalsejlads www.sprydstagen.dk
SEPTEMBER
06.
Kurs Aalborg www.limfjordenrundt.dk
05. – 06. Maritim Festival i Løgstør www.muslingebyen.dk/Maritim-Festival
08. – 12. Limfjorden Rundt www.limfjordenrundt.dk
OKTOBER
09.
Kulturnat. Aktiviteter på veteranskibe i Nyhavn. www.kulturnatten.dk
35
Foto: Andrea Gotved
Returadresse: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk
Redningsbåden går ud. Laurits Tuxen 1877
36