11.08.2011
Juli 2014 Årgang 43 nr. 3 ISSN 0905-1635 3 bovspryd på stribe - til pinsestævnet i Flensborg havde HJALM fint selskab på siden, nemlig MARTHA, FULTON og LOA, Foto: Andrea Gotved REDAKTIONEN: Redaktør: Redaktion: Grafiker: Annoncer: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Nis Olsen, Slotsvej 12, 1. 4300 Holbæk Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup Se under sekretariatet næste side 2275 5135 2049 5174 4029 6468 3026 3887 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 2728 7632 2842 5626 2148 7159 2126 6230, 2042 9058 5183 8751 2240 8893, 2144 5068 2896 0312, 4156 9013 3045 5702 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 9813 2957 2826 5023 9759 7300 / 5118 4354 4068 1197 2143 4214 4020 1232 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 6440 1877 6261 0802 / 2147 4582 2330 8509 5885 5446 / 6092 1504 2896 0312, 4717 9341 / 2449 0779 5665 0636 / 3022 1298 4085 6017 2823 4018 5174 0109 2993 5695 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] TS - Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev 2148 7159 2147 9023 [email protected] [email protected] REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa 4017 6132 [email protected] 5599 9518 4043 4899 (hverdage 8 - 16) TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Slotsvej 12, 1. 4300 Holbæk Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Ole Vistrup, Stjernegade 20 E, 1., 3000 Helsingør, Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup, 1.Suppleant: Anne Svendsen Slotsgade 12, 4880 Nysted 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Revisor. supp.: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Djursland: Limfjorden: Østjylland: Sønderjylland: Ribe og Vadehavet: Østfyn: Vestfyn: Sydfyn: Nordsjælland: Vestsjælland: Sydsjælland Isefjord: Køge Bugt: Kbh. Nyhavn: Lolland: Falster: Bornholm: FORSIKRING: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Geert Bilander Nedergade 30 A 8400 Ebeltoft Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Peer Bonnemann, Sæterstien 17, 8200 Aarhus N, Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev Preben Glud Skibbroen 29, 1. 6760 Ribe Vacant Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg, Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø, Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne Dansk System Assurance 3379 6060 KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø Knob, stik og splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg 2 TS-sekretariatet v/Lis Jensen Stendyssen 14 4070 Kirke Hyllinge Telefon: 7023 4049 e-mail: [email protected] Adresseændring meldes til kassereren TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup Kontaktinformationer ved henvendelser til TS om dette og hint finder du på www.ts-skib.dk/ Kontakt og under www.ts-skib.dk/Om-TS Alle kan blive medlem af TS og støtte op om arbejdet med at bevare de gamle fartøjer. Aktivt medlemskab koster kr. 350 om året, for unge under 25 år kun kr. 150. Passivt medlemskab koster kr. 200 årligt Udfyld indmeldelsesformularen på hjemmesiden hvor du også kan holde dig orienteret om de mange medlemstilbud m.m. Som aktivt medlem kan du søge om at få dit ældre brugsfartøj optaget på TS-fartøjslisten. Så kan du få glæde af frihavnsordningen, uddannelsestilbud og erfaringsudveksling. Kontingentet for fartøjer betales efter BRT, - se fartøjskontingentets størrelse på www.ts-skib.dk. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline 2014 Blad 4 den 21. september Årbog den 12. november Indlæg og historier bedes sendt til [email protected] Dannebrog dominerede i Flensborg Formanden har ordet - om glæden ved det vellykkede træf i Flensborg, og skuffelsen over afvisende modtagelse i Næstved. Først og fremmest vil jeg gerne takke Flensborg by og Havn for invitationen. I har leveret en stor indsats og været utroligt gæstfrie. Jeg håber, at TS kan give lidt tilbage i fremtiden. Tusind tak. Og der skal også lyde et ‘tusind tak’ til alle jer, der deltog i TS´ første Pinsestævne uden for danske farvande. Et stævne, der nu er vel overstået, og som jeg vil huske med stolthed og glæde, da vi alle sammen fik vist udlandet en lille del af vores sejlende kulturarv. Og den skal vi være stolte af, for selv om der har sneget sig sprayhood, sejlpinde og rulleforsejl ind i vores flåde, ja, så har vi en flåde, som er meget korrekt restaureret. Vi kan godt konkurrere med andre søfartsnationer. Flensborg fjord blev fyldt med hvide sejl, og da jeg stod på agterdækket og kiggede omkring, slog det mig, at der var flere skibe med et Dannebrog under gaflen end det tyske flag, og det mindede mig om vores fælles historie i grænselandet Tyskland, og igen blev jeg glad for at se godt sømandskab. Og med det kæmpe russiske flag på hækken af en 1700-tals fregat, som deltog i vores præsentationssejlads som VIP-skib, blev jeg glad om hjertet over hvor stor en del, den danske søfartstradition er for Danmark. Det var inspirerede og lærerigt at se, hvordan en by som Flensborg har forstået at forvandle en havn til et rekreativt formål uden at ødelægge havnefronten med moderne og arkitekttegnede glashuse. Her kunne de danske politikere virkelig lære noget, og jeg håber, at de danske handelsstandsforeninger kan se fordelen ved de mange tusinde besøgende, der besøger de maritime events i Flensborg, og spenderede et ikke ubetydeligt beløb i byen. Det er vigtigt, at vi i TS bliver ved med at holde kursen og tror på, at vi har et meget stærkt produkt, som er helt unik. Både i Danmark, men også i resten af verden. Vi skal ikke være bange for at bede om vores del af kagen. Vi skal huske, at det er Danmarks sejlende kulturarv, som de besøgende kommer for at se, og ikke al det gøgleri, som har koblet sig på vores stævner og sejladser. Jeg drømmer stadig om, at de danske havnebyer skal betale et rimeligt beløb til skibene, når vi kommer i samlet flok og levere et flot skue og god reklamer til byen, som vi gjorde i Flensborg. 3 Vi kan levere noget helt unikt, og det danske samfund bør udnytte, at vi har en flåde af aktive skibe, som hver især bidrager til arbejdspladser og uddannelse. Det skal vi være meget stolte af! Efter en dejlig oplevelse i Flensborg og med en god generalforsamling i erindringen bar vinden Havgassen mod Næstved, og her var virkeligheden pludselig helt anderledes. Havgassen var pludselig ikke rigtigt velkommen. Som fritidsfartøj kan man ikke bare komme under den nye svingbro over Næstved kanal. Man skal vente på, at der kommer et stort fragtskib, før man kan komme under. Når man så kommer ind til den nye flotte kaj, er der ingen pullerter at fortøjer til. Service som el og vand findes ikke. Og så er der ikke afgang før, et af de store skibe igen skal gennem broen. Der er en lille træskibsforening længst inde i havne, som alle må leve med ventetiden ved broen og havnens politik. Der findes ingen master i Næstved, og politikerne her ved åbenbart ikke, hvor mange besøgende det kunne give til Næstved. Byen ønsker åbenbart ikke den indtægt, som den sejlende danske kulturarv eller andre maritime events kan bidrage med. Derfor var med trist mine, at jeg afgik mod friheden på den anden side af broen, da jeg lagde til kajs i den lille lystbådshavn – Kanalhavnen – få sømil væk fra Næstved. Lidt for lille til Havgassen, men det gik. Den service, jeg mødte her fra havnefogden, var helt i top, og han er skyld i, at den samlede oplevelse af Næstved blev god. Nu er sommeren over os, og jeg vil med glæde sprede budskabet om, at de gamle skibe stadig bidrager til uddannelse og arbejdspladser. Jeg glæder mig til næste arrangement i TS og til skibsdagene på Fejø, hvor børn blandt andet kan blive inspireret til søens liv, ved at prøve kræfter med en smakkejolle nøjagtigt som for hundrede år siden. Er det ikke vidunderligt at tænke på, at en simpel jolle stadig kan være med til at uddanne de mange dygtige ledere i det danske samfund. God vind, og husk at holde højde. Lauge Damstrup TS Formand HAVGASSEN på præsentaionssejlads, Flensborg Fjord, pinse 2014, Foto: Annette Dres 4 Stemningsbilleder fra pinsestævnet i Flensborg, Foto: Andrea Gotved. Referat fra generalforsamlingen bringes i næste blad, og vil snarest blive lagt ud på www.ts-skib.dk 5 Så starter kampagnen for flere medlemmer Planerne om TS-sekretariat går videre med ansøgninger og netværk. Fælles fodslag i Friluftsrådet om at sikre vandvejene. Af Merete Ettrup, næstformand og projektleder TS-bestyrelsen har besluttet, at jeg skal fortsætte med at arbejde for oprettelse af sekretariat for TS. I de første 3 måneder blev der skabt mange nye kontakter og fundet flere spændende muligheder for at realisere sekretariatet, og jeg glæder mig over at kunne fortsætte kursen for fuld skrue. Jeg er i gang med fondsansøgninger, medlemskampagne, opbygning af netværk og meget mere. Selv om intet er sikkert, så tror vi på, at målet er realistisk, og at vi har taget nogle store ben i den rigtige retning. kal TS-repræsentant til at skubbe gang i medlemskampagnen. Vi sender gerne en god stabel af vores nye hvervepjecer til uddeling i jeres netværk. Ring eller skriv til Lis, hvis I vil have tilsendt en stak: [email protected] – tlf. 70234049 Hvis alle medlemmer skaffer 3-4 nye medlemmer, er vi allerede over målet om at få 3000 nye medlemmer i de første år. TS med til at sætte ny dagsorden i Friluftsrådet På generalforsamlingen i Friluftsrådet 30. april gik TS på talerstolen med en række eksempler på, at fritidssejladsen glemmes, når erhvervssejladsen forsvinder fra havne og vandveje. Forholdene for sejlerne er på slingrekurs, og vi har brug for en samlet indsats for alle fritidssejlere, hvis vi skal opnå konstruktiv og fremadrettet dialog med myndigheder og politikere om at bevare og skabe gode forhold for brugerne på vandet og i havnene. Sommertid er sejltid – og tid til stævner og træf landet rundt. Kigger man i aktivitetskalenderen på ts-skib.dk, bliver man helt forpustet af alle de spændende sejladsaktiviteter, der foregår i hele landet. TS bestyrelsen og jeg vil prøve at dukke op til så mange stævner som muligt og fortælle om TS’ arbejde og mulighederne for at støtte træskibssagen ved at melde sig ind i foreningen. Hvordan får vi 3000 nye medlemmer til TS? Ved generalforsamlingen blev bestyrelsens forslag om at indføre et nyt medlemsskab til foreningen vedtaget. Vi kalder det passivt medlemsskab, fordi det er for alle dem, der ikke ønsker indflydelse og blad, men ’bare’ gerne vil støtte Danmarks Sejlende Kulturarv og bakke op om TS’ arbejde - og måske gerne vil deltage i et TS arrangement eller to. Indlægget blev meget positivt modtaget af Friluftsrådets bestyrelse. I et godt samarbejde med de to bestyrelsesmedlemmer fra hhv. Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion har opfordringen været medvirkende til, at Friluftsrådet på det seneste bestyrelsesmøde har vedtaget, at der skal sættes meget mere fokus på forholdene for friluftslivet til vands. Jeg blev af friluftsrådets generalforsamling valgt som suppleant til bestyrelsen, og jeg vil arbejde videre for at styrke samarbejdet mellem sejlorganisationerne i rådet. TS har i de seneste 20 år ligget rimelig fast på 7-800 personlige medlemmer og 350-400 fartøjsmedlemsskaber. Vi ved, at mange flere sejler med - og endnu flere glædes over at kunne stå på kajen og se de historiske skibes aktiviteter på vandet. Det nye medlemsskab er til dem, der godt vil støtte foreningens arbejde med at bevare og fastholde kundskaberne for at kunne bevare vores sejlende kulturarv. Det koster 200 kr. Over sommeren skal jeg mødes med de to sejlende bestyrelsesmedlemmer for at se på mulighederne ved et tættere samarbejde mellem vores foreninger. Jeg tror på, at vi har sat en ny kurs for et godt samarbejde, der vil styrke sejlernes sag – og som vil give vægt bag ordene, når vi i fællesskab repræsenterer mere end 60.000 medlemmer. De første passive medlemmer er begyndt at melde sig, og for at komme ud i alle kanter af landet er der er brug dig som lo- Fortsat god sejlsæson! 6 Medlemskampagne: Skaf 3 nye medlemmer og deltag i konkurrencen om en TS-busseronne eller en t-shirt Af Merete Ettrup Et passivt medlemskab koster 200 kr. om året, støtter foreningens arbejde og giver adgang til TS-arrangementer. Alle træskibsnørder ved, at det er et stort arbejde at vedligeholde et gammelt brugsfartøj. Vi må stå sammen om at bevare havnepladser, værfter og beddinger, sejl- og håndværkskundskaber og skabe realistiske forhold for skibsejere, så skibene også kan overdrages til de næste generationer. Tag fat i dine medsejlere, folk på kajen, familie og venner og fortæl, at vi har brug for deres støtte, hvis skibene skal overleve. Hvem kan sige nej til det? Indmeldelse sker på www.ts-skib.dk Hvis du vil være med i konkurrencen om en busseronne eller en t-shirt, så send en mail til [email protected] og fortæl, hvilke medlemmer du har hvervet til foreningen. Aktive og passive tæller det samme i konkurrencen. Vinderne udtrækkes på bestyrelsesmødet i januar 2015 og offentliggøres på ts-skib.dk og i TS-bladet. Generalforsamlingen har besluttet at indføre et nyt medlemskab af TS og byder velkommen til alle, der vil støtte foreningens arbejde med at sikre fremtiden for den sejlende kulturarv. TS har brug for flere medlemmer og ressourcer i arbejdet for skibene og skibsejernes forhold. Med det nye medlemskab bliver det både billigere og mere uforpligtende at bakke op om træskibssagen, hvis man ikke er skibsejer. Spred budskabet og den nye TS folder, sidstnævnte kan rekvireres ved at skrive til [email protected]. Aktiv eller passiv medlem af TS? Nu er det muligt selv at vælge. Et aktivt medlemskab koster 350 kr. om året og giver indflydelse på foreningens arbejde, medlemsfordele og TS-bladet i postkassen. 7 Opmuntrende præmier til ældre damer Enkelte ærværdige fartøjer fik en ekstra hilsen ved Pinsetræffets festmiddag. De 5 præmierede skibe Det var fiskekutteren GEFION af Lemvig, som blev tildelt Træskibs Sammenslutningens hæderspris Jomfruen ved pinsetræffet i Flensborg. Ifølge formand Lauge Damstrup skete det som en opmuntringspræmie for at drive kutteren videre, efter at den blev taget ud af aktiv tjeneste sidste år – efter mere end 100 års sejlads på danske fiskepladser. Formanden havde bemærket kutterens styrehus, som han accepterede, fordi det er resultatet af den aktive tjeneste. Men når det engang skal skiftes, håbede han, at der ville blive skævet til de gamle tegninger. På TS vegne bød han i øvrigt folkene omkring GEFION velkommen og ønskede dem tillykke med det flot vedligeholdte skib. En præmie blev også givet til skonnerten BRITA LETH af Århus som en opmuntring til familien, der står midt i en smertefuld og kompliceret bodeling efter den afdøde skipper Otto Leth. Der var også præmie til den mere end 130 år gamle bæltbåd SKIBET af Århus. Skipper Peer Bonnemann har på bedste vis overtaget et forlist projekt og på flotteste måde fået en forening op at stå omkring skibet ved hjælp af godt og modigt arbejde. Et andet foreningsskib, skonnerten MARTHA af Vejle, fik også en præmie. Foreningen gør et stort arbejde med skonnerten, samtidig formidler foreningen hele sagen til stor inspiration for os alle. Prisen blev givet med håbet om, at MARTHA kan fortsætte og udvikle dette arbejde. Og så var der dieselpræmien. Den gik i år til to fartøjer fra Lemvig, nemlig GEFION og ÅSE, hvor TS takkede de to besætninger for deres flotte indsats. BRITA LETH SKIBET MARTHA ÅSE 8 Årets Jomfru var fiskefartøj indtil sidste år Den over 100 år gamle galeaseriggede Isefjordsbåd GEFION, L401 fra Lemvig, blev belønnet ved pinsestævnet i Flensborg. Af Henning Thøgersen, Foto Annette Dres Bygget i Frederikssund i 1910 hos Brødrene Andersen, som sejlskib med hjælpemotor. En af de første kravelbyggede både fra Frederikssund, og bygget med stor dam, som det dengang var almindeligt. I en periode fungerede hun som postbåd til Hesselø. Sejlede fisk og grøntsager fra Nordsjælland til Gl. Strand i København under Første Verdenskrig. Skiftet ejer i 1960, 1972 og 1980, stadig med Hundested som hjemhavn, men deltog nu ofte i tungefiskeriet på Vestkysten. Registreret i Lemvig som L401 i 1982. Ved overgangen til fiskeri på Vestkysten blev dammen proppet. Længde: 38 fod 11,60 m Bredde : 15 fod 4,60 m Dybde : 6 fod 1,85m Motor : 6 cyl. VOLVO PENTA 110 HK Bygget som fiskefartøj til Hundested hvor H1317 GEFION i to generationer tilhørte den samme familie og deltog i mange forskellige fiskeriformer i Kattegat, Isefjorden og Østersøen, bl.a. laksekroge i østlige Østersø og hummertejnefiskeri ved Hesselø og Lysegrunden. Siden 1984 ejet af J. P. Hilligsøe og Henning Thøgersen, Lemvig. Fik nyt dæk og nye master i 1987, og fik Hundestedmotoren udskiftet med en Volvo Penta i 1988. Oprindelig jagtrigget, men nu galeaserigget med 2 gaffelsejl, gaffeltopsejl, fok og klyver. I alt ca. 65 kvadratmeter. Drevet som fiskefartø j af Henning Thøgersen indtil december 2013. Fisket med garn langs den jyske vestkyst hovedsageligt efter torsk, tunger, rødspætter og kulmule. Afmeldt som fiskefartøj efter salg af fiskerettigheder, og nu registreret som tidligere fiskefartøj. Har hele perioden beholdt navnet GEFION. GEFION er navnet på den nordiske frugtbarhedsgudinde, der, ifølge et skjaldekvad, af den svenske kong Gylfe fik løfte på det land, hun kunne pløje på et døgn. Med sine fire sønner omskabt til okser pløjede hun Sjælland ud af Sverige. Hullet blev søen Vänaren. 9 Nye udfordringer, tak TS-bestyrelsens nye suppleant, Anne Svendsen fra Nysted, er stærk i utraditionelle løsninger og i det poliske arbejde. Af Nis Olsen Fast og stabilt arbejde, nej tak. Projekter, der byder på nye udfordringer, som skal løses utraditionelt, ja tak. år drevet egen butik med grillbar, fiskegrej og bådeudlejning og vandcykler, så hun er øvet i at vurdere en vejrmelding for at se, om det er forsvarligt at sende uøvede på vandet. Desuden har hun siden 2009 været medarrangør af Hajkutterregattaen, hvor hajkuttere fra Danmark, Tyskland, Polen og Sverige mødes i Nysted og sejler kapsejlads til Rostock i Nordtyskland. Det sker hvert år i starten af august som optakt til det berømte Hansesail i Rostock. Anne Svendsen fra Nysted, som i Flensborg blev valgt til ny suppleant til TS-bestyrelsen, er gået på efterløn, men energien og kreativiteten sprudler. Politiske planer »Jeg har været selvstændig i mange år og er gift med en, der har været det endnu længere, så jeg er vant til at finde løsninger på mange forskellige opgaver. Jeg elsker at se muligheder for udvikling, og jeg elsker at prøve mine grænser af«, lyder det begejstret fra Anne Svendsen. Blandt sine styrker tæller hun også sit politiske liv, der jo handler om at få indflydelse på, hvordan fremtiden skal være. Hun har siddet 12 år i byrådet, så dels kender hun det politiske system indefra, dels er hun ikke bange for at møde op på Christiansborgs bonede gulve. Men det bliver ikke med tiggerposen i hånden og våde øjne over træskibenes fortrædeligheder, det bliver i stedet med stolthed over den sejlende kulturarv: Et gammelt træskib er en af de nye udfordringer, som skal prøves af. Familien Svendsen købte i foråret den 87 år gamle kutter ALLIANCE og sejlede den hjem fra Als til Lolland. Den sejltur bød på overraskelser, som man kan læse om andet steds i bladet. »Vi skal være konstruktive, når vi skal have indflydelse. Og vi skal være stolte over, at vi med skibene som trækplaster både kan tjene penge og holde arbejdspladser i gang. Vores fremtid og vores identitet skal gøres til prestigeprojekter«, siger Anne Svendsen. ALLIANCE skal nu gennem en løbende forbedring, men det klarer Anne Svendsens mand Benny. Han er tømrermester, men oprindeligt uddannet bådebygger, så det er på en måde fortiden, der har indhentet ham. Det begyndte allerede for et par år siden, da han var med til at starte Nysted Smakkelaug. Hun er også optaget af problemerne med, at danske regler blokerer for en europæisk aftale om chartersejlads over grænserne, der ellers ville åbne nye muligheder for danske charterskibe. »Vi har kørt rundt til forskellige TS-stævner og savnet, at vi ikke havde vores egen båd. Men nu er det slut med det«, konstaterer Anne Svendsen. Og hun er optaget af det politiske arbejde, der er nødvendigt for at give TS og Skibsbevaringsfonden mere indflydelse på Christiansborg. Bådeudlejning og hajkuttere Så kursen er sat mod en styrkelse af områder, der er vigtige for TS’ vej fremad, og der skal mere end en tordenbyge til at slå Anne Svendsen af banen. Læs også side 24 og 25. Hun er vokset op med småjoller til at ro og fiske med, hun har roet kajak og været gast på skiftende både. Hun har også i 17 10 TS skal professionaliseres Det politiske arbejde for skibsbevaringen skal intensiveres, mener det nyvalgte bestyrelsesmedlem Ole Vistrup. Af Nis Olsen Med Ole Vistrup som nyvalgt bestyrelsesmedlem får Træskibs Sammenslutningen en særdeles erfaren træskibsmand med i ledelsen af foreningsarbejdet. Mere at hente i EU Ole Vistrup er også optaget af det internationale samarbejde i interesseorganisationen EMH, European Maritime Heritage. Den 55-årige Vistrup har i mange år været formand og siden forretningsfører for brancheforeningen SME, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer. Han har sig eget skibscharterfirma, Sejlskibskompagniet. Han er en af skipperne på kutteren ANNA ELISE. Han er udpeget af TS til at repræsentere foreningen i Museet for Søfart i Helsingør. Museet har udpeget ham til at sidde i Skibsbevaringsfonden, hvor han har været formand i flere år, og nu er menigt bestyrelsesmedlem. »Det kan vi få meget mere ud af«, konstaterer han. EMH er ved at få lavet en vigtig europæisk aftale for charterskibe om at lette sejladsen mellem landene, kun Danmark stritter imod. »Men vi skal også gøre noget for resten af flåden, de private skibe, foreningsskibene, jolleejerne. Der er så mange puljer i EU, men det er lettere at få støtte, hvis man ejer en katedral, end hvis man ejer en jolle. Det er et fælles problem for os alle at finde flere penge til fartøjerne. Men de er der. Vi skal både gå efter eksisterende fonde og efter at få oprettet nye ordninger for den sejlende kulturarv«, siger Ole Vistrup. Skaffede 7,2 mill. ekstra Ole Vistrup er stærkt optaget af det politiske spil og lobbyarbejdet for at skaffe støtte og midler til at bevare den sejlende kulturarv. Det hænger nok sammen med, at han er uddannet med en bachelor i forvaltning fra RUC. Spændende visioner for fremtidige økonomiske muligheder for vore gamle skuder. I sin formandsperiode for Skibsbevaringsfonden var han sammen med TS-folk en flittig gæst på Christiansborg og til folkemødet på Bornholm. Det førte til, at SBF fik en ekstrabevilling på 1,8 millioner kroner om året i fire år. Den udløber i 2016, så det er på tide at genoptage det politiske lobbyarbejde. »TS skal føre an i agitationen, vi er en interesseorganisation, så det er helt legalt at hævde sine interesser højlydt«, siger Ole Vistrup. TS er en dejlig forening, fordi vi her møder ligesindede. Men »det er på tide at professionalisere foreningen«, mener han. »Vi har en god sag, som der skal arbejdes politisk for. Vi er bare nået et punkt, hvor det er så omfattende, at det ikke mere er noget, man kan ordne hjemme ved køkkenbordet søndag eftermiddag«, lyder det fra Vistrup. Han påpeger, at lobbyarbejdet er vigtigt, fordi det giver personlige relationer til politikerne, for eksempel i Folketingets kulturudvalg. Når de officielle kasketter lægges væk og bliver afløst af personlige forbindelser, kan der skabes resultater. Ole Vistrup (i midten) er en erfaren mand på et skibsdæk. Her sammen med Tove Petersen fra ANNA ELISE og Peter ’Ursa’ Hansen. 11 Monica er 25 år, nyuddanet bådebygger – og værftsejer I 40 år har Ebbes Bådebyggeri i Marstal været kendt landet rundt, senest med restaureringen af BONAVISTA. Nu har værftet undergået et generationsskifte. Af Nis Olsen Alle sejlere, som har anløbet Marstal, kender de to store gule haller ved havneindløbet. ’Ebbes Bådebyggeri’ står der med store blå bogstaver. områder som Australien, Middelhavet og Caribien. Hun tog også de tilhørende papirer, er uddannet Ocean Yachtmaster, et af de højeste britiske lystbådscertifikater. Hun har også sejlet styrmand på danske og norske erhvervsbåde. Sådan har værftet heddet i 40 år, siden Ebbe startede det i 1974. Men nu er der kommet en lille tilføjelse, nemlig ’eftf.’. Værftet har i al stilfærdighed gennemgået et generationsskifte. Sidste år blev det overtaget af en anden marstaller, Monica Fabricius. Hun er 25 år og uddannet bådebygger i de forudgående fire år hos Ebbes Bådebyggeri. Det var i den periode, hvor restaureringen af skonnerten BONAVISTA fyldte rigtig meget i værftets ordrebog. »Læretiden hos Ebbe gjorde, at jeg kunne forberede mig så godt som muligt til overtagelsen. Allerede da jeg startede som 21-årig, ville Ebbe sælge, men jeg havde ingen intentioner om at blive landfast her. Men efter et par år blev tanken nærliggende. Det hjalp nok, at jeg oplevede gode kolleger og en forkærlighed for faget, som jeg måske ikke havde fået på et andet værft«, fortæller Monica Fabricius. Efter nogle år blev det nok: »Jeg var glad for at sejle, men det var fem-otte måneder ud ad gangen, så jeg trængte til at komme hjem, da jeg fik lærepladsen her. Jeg troede, at jeg skulle ud igen, men jeg blev overraskende glad for at være her«, siger Monica Fabricius. Læretiden på bådebyggeriet var spændende for hende. Den bød på restaureringer for danske og udenlandske kunder, blandt andet tyskere og amerikanere. »Det er både træskibsejere og folk med glasfiberbåde, som vælger os. Her kan vi stadig det gamle håndværk. Det flyder ikke mere med værfter, som kan den slags«, pointerer hun. Hun er rundet af en lokal skibsrederfamilie, faren har to skibe i søen. Hun bor i Marstal, men har brugt en stor del af sin barndom på Birkholm, der var hendes »andet hjem«, så havet har altid betydet meget. Derfor var det livet som sømand, der lokkede hende først. Langt det største arbejde var restaureringen af skonnerten BONAVISTA. Den blev i 2000 købt af kulturministeriet. I 2008 blev den sat på land på Eriksens Plads i Marstal. Her blev skrog og dæk fuldstændig renoveret af Ebbes Bådebyggeri, så skonnerten på ny kunne søsættes ved TS’ pinsestævne i Marstal i 2012. Tusindvis af tilskuere overværede søsætningen af det store træskrog. Det var en Hun tog tidligt ud at sejle, først på private lystbåde, men sæsonen er kort herhjemme, så hun satte kurs mod varmere 12 imponerende og rørende begivenhed, som de færreste nok kommer til at opleve tilsvarende. Der har også været forudgående store ombygninger, blandt andet af galeasen HAVET af Helsingør, aptering af galeasen JANE af Kiel, forlængelse, aptering og tilrigning af en skonnert med wishbonerig. Siden har BONAVISTA ligget ved kaj i Marstal. Nationalmuseet har deponeret skonnerten til Marstal Søfartsmuseum, som bruger den til fastliggende formidling. Dertil kommer mindre reparationer, for eksempel på de 40-50 både, værftet har plads til i vinteropbevaring. Hallerne er på 2500 kvadratmeter, hvor der er vinteropbevaring af både op til 20 meter og 32 ton. Skibene kan løftes med traverskraner direkte op af vandet ved bygningens gavl og ind i hallen. Det var samtidig en af de største opgaver, som værftet havde haft. Kulturministeriet har ifølge egne opgørelser foreløbig brugt 25,6 millioner kroner på restaureringen. Men dermed er historien ikke slut for Ebbes Bådebyggeri. BONAVISTA skal nemlig apteres og rigges – når Nationalmuseet og Søfartsmuseet har fundet pengene. Aptering og ombygning i massivt træ er et af værftets specialer, det gælder også fremstilling af master og rig til vore gamle fartøjer. Den største massive mast, som er høvlet op på bådebyggeriet er en douglas på 10 kubikmeter. Den er 27,5 meter lang med en diameter på 48 centimer. For skibet skal sejle igen, selv om det ikke bliver i nat. Kulturminister Marianne Jelved, som har besøgt skonnerten i Marstal, skrev i et svar til Folketingets Kulturudvalg 17. juni i år, at BONAVISTA skal »gøres fuldt sødygtigt«. Og så vil ministeriet bidrage til driften af skonnerten. I foråret havde Monica Fabricius en næsten lige så stor stamme liggende til tørring i hallen. Den skal blive til en 26 meter høj mast til den tyske skonnert PIPILOTTA. Bådebyggeriet holder foreløbig fast på tre fuldtidsansatte, hvoraf den ene er sejlmageren Bent Hansen. Han har i 30 år syet mange forskellige slags sejl i Clipper Canvas, Duradon og Dacron. Sidste år flyttede han i et større værksted nær de gule haller på havnen i Marstal. Monica Fabricius blev uddannet som bådebygger i sommeren 2013, og kort efter blev hun værftsejer. Måske vil hun selv tage lærlinge ind, »men det kræver længerevarende arbejde i et større projekt. Det har lærlinge bedre af at gå og arbejde med end mange små reparationer«. Men mon ikke det skulle lykkes? Som den unge kvinde understreger: »Nu håber jeg at blive siddende her i Marstal de næste 40 år. Ellers var jeg slet ikke gået i gang med værftsprojektet«. »Staten har ved erhvervelsen af Bonavista efter kulturværdiudvalgets indstilling påtaget sig en særlig forpligtigelse til at sikre skibet for eftertiden. Jeg er derfor indstillet på at finde bidrag til driften fra Kulturministeriets midler til det fuldt sødygtige skib«, lovede kulturministeren i juni i år. Det er naturligvis et arbejde, som Ebbes Bådebyggeris eftf. vil være interesseret i at byde på. Til det arbejde får Monica Fabricius hjælp af den gamle mester. Selv om han er gået på pension, bidrager han stadig med sin enorme erfaring. Ud over BONAVISTA har der været andre træskibe ind over: Kutteren MARNA af Fåborg har fået skiftet planker og dæk, det samme har RYLEN af Kerteminde. 13 Nyt fra Skibsbevaringsfonden Af Tom Rasmussen, skibshistorisk konsulent Skibsbevaringsfonden har nu fordelt årets lånemidler. Fonden havde modtaget ansøgninger fra 26 skibe til en samlet sum af 9,8 millioner kroner. Årets søgermasse bestod oprindeligt af 29 skibe, men tre ansøgere har efterfølgende trukket sine ansøgninger. Alle ansøgninger var modtaget ved fristens udløb, som var sat til 1. marts 2014. 20 skibsejere vil i løbet af den kommende tid modtage et tilsagnsbrev. Tilsagnene spænder fra 34.000 kroner til 800.000 kroner. Til sammenligning var den samlede ansøgningssum i 2013 – 2014 på 12,6 millioner. I tildelingsperioden 2012 – 2013 var den samlede sum 10, 9 millioner, mens den i 2011 – 12 var på 8 millioner kroner. Om de tørre tal vidner om en faldende tendens, kan ikke umiddelbart siges. Dels er ansøgermassen relativt beskeden, og en omfattende ansøgning det ene år, men ikke det næste, kan give betydeligt udslag i den totale sum. I gennemsnit ligger den samlede ansøgningssum på godt og vel 10 millioner kroner, som er som forventet. fonde kun i beskeden grad støtter skibsbevaringen, understreger Fondens påstand fra 2009 om, at skibene forfalder hurtigere, end vi er i stand til at vedligeholde dem. Skibsregistret og langsomhedens filosofi Lån fra Skibsbevaringsfonden bliver sikret ved pantebrev. For registreringspligtige skibe foregår dette ved påtegnelse på skibets papir i Skibsregistret. Denne registreringsproces synes at arbejde efter det samme grundlæggende princip, som skibsejeren anvender, når det gælder at vedligeholde sit skib, nemlig at det tager tid, og at det ikke er meningen, at man skal blive færdig. Den situation er nu opstået, at Fonden 18. juni kunne give lånetilsagn til tyve nye skibe inden mange af de skibe, der modtog lånetilsagn sidste år, har fået sine sager tinglyst og registreret i Skibsregistret. Den ældste, ikke afsluttede sag blev modtaget i registret i midten af oktober sidste år. Meget få – faktisk kun to ansøgere – havde opfyldt alle de formelle ansøgningskriterier for så vidt gælder rettidighed, fuldstændig udfyldelse af ansøgningsskemaet, de obligatoriske bilag osv. De øvrige var delvist eller meget mangelfulde (skødesløs udfyldelse, manglende eller mangelfulde tilbud, meget sen fremsendelse osv.). Sekretariatet har efter den første gennemgang rutinemæssigt kontaktet de aktuelle ansøgere og drøftet uklarheder, manglende materiale etc. Det sidste manglende bilag blev modtaget 19. maj. Skibsbevaringsfondens lånemidler skal være sikret ved pant, og der kan derfor ikke udbetales lån før pantebrevet er blevet registreret. Derfor sidder en række skibsejere fortsat og venter på at få midlerne udbetalt for allerede udført (og betalt) arbejde, eller de er tvunget til at udsætte allerede aftalte opgaver. I mellemtiden kan værfternes pristilbud nå at blive forældet og nye tilbud skal udarbejdes. Prisen stiger, budgettet slår revner, lånetilsagnet dækker ikke længere… Sekretariatet har i år valgt at acceptere alle ansøgninger som ”godkendte” i erkendelse af, at der for fleres vedkommende har været tale om problemer med at udfylde det elektroniske skema. Vi kan derfor ønske os, at det gældende ansøgningsskema bliver genstand for et eftersyn inden ansøgningsrunden i 2015. Dels for at afdække flere mangler end dem, sekretariatet allerede er opmærksomme på, og dels for at gøre skemaet så brugervenligt og selvforklarende som muligt. Årets ansøgninger spænder vidt. Den mest omfattende var på 1,7 mio. kroner, mens den mest beskedne var på knap 34.000 kroner. 15 af ansøgerne var gengangere, hvilket tydeligt fortæller os, at et ældre fartøj er historien om uendeligheden. Fondens meget beskedne udlånsmidler, skibsejernes lige så beskedne ditto, samt det faktum, at andre Hvad gør man så? Fondens gentagne henvendelser til Skibsregistret er ikke blevet besvaret. Der er radiotavshed. Ikke en gang henvendelser i en meget skarp tone fra Fondens advokat har ført til noget. Man kan ærgre sig over, at der ikke findes en forskrift omkring rimelige tidsfrister for svarpligt og sagsbehandlingstider i det offentlige. Mens Søfartsstyrelsen har en resultatkontrakt med Erhvervs- og Vækstministeriets departement, og til og med en kvalitetschef, har Skibsbevaringsfonden en voksende stak uregistrerede pantebreve med tilknyttede lånemidler, som ikke kommer hen, hvor de skal. Og TS har en flok uendelig tålmodige medlemmer. 14 8. European Maritime Heritage Congress Tekst og billeder Nis-Edwin List-Pedersen „Maritim kultur - grænseoverskridende“ – under dette motto afholdt „European Maritime Heritage“ fra 4.-7. juni sin 8. kongres i de gamle søfartsbyer Aabenraa og Flensborg. Organisationen er den europæiskes paraplyorganisation for ”bevaringsværdige træskibe i fart”. For første gang skete dette i henhold til kongressens motto i det dansk-tyske grænseland og dermed i to lande. og dagen afsluttedes med en sejlads på Flensborg Fjord med den historiske sanlondamper „ALEXANDRA“ af Flensborg og et afsluttende aftenforedrag ved Joachim Kaiser på Schifffahrtsmuseum. Kongressen endte med EMHs generalforsamling den 7. juni som tog afsked med den siddende præsident og valg et nyt EXCOM (exekutivkomité). Afslutningen var en deltagelse i præsentationssejladsen ved TS-Pinsestævnet, som i 2014 afholdtes i Flensborg, på den russiske fregat-replik SHTANDART. Kongressen bød på et enestående program og talerne bed mærke i den mangfoldige maritime kultur og dens bevaringsværdi, samt de meget forskellige forhold i de enkelte europæiske lande. Angående aftaler om sikkerhedsstandarder var der stor kritik af Danmarks enerådige holdning, som p.t. er til hinder for, at nå til en acceptabel aftale, som muliggør sejlads over grænserne. Dette problem skal der arbejdes videre med, lige som der fortsat skal sættes fokus på bevaringen af den europæiske maritime kulturarv. Danmark og Tyskland og ikke mindst de nationale paraplyorganisationer Træskibs Sammenslutningen (TS) og GSHW har med afholdelse af kongressen ydet et stort bidrag til denne udvikling. Deltagerne og delegerede fra hele Europa drøftede i løbet af tre dage søfartshistorie og søfart med gamle bevaringsværdige skibe. Foredragsholderne kom fra hhv. Storbritannien, Spanien, Portugal, Holland, Sverige, Norge, Danmark og Tyskland, såsom fra det Europæiske Parlament, den Europæiske Kommission og europæiske fagorganisationer. De fem kongres-sessioner bar overskrifterne: „Maritim Europa“, „Vogter for samvittigheden“, „Interregional samarbejde“, Frihed for sejlads“ und „Den maritime kulturarvs skønhed“. Kongressen startede onsdag aften med en reception på Knivsbjerg, hvor deltagerne underholdtes af Aabenraa Shantykor. Torsdag foregik kongressen på ”Haus Nordschleswig” i Aabenraa afbrudt af et besøg på Aabenraa Søfartsmuseum om middagen og den afsluttedes med et besøg på det danske skoleskib GEORG STAGE, som i denne anledning ekstra anløb Aabenraa havn en dag tidligere end oprindelig planlagt. Om aftenen var der et multimediaforedrag med polaforskeren Arved Fuchs på Knivsbjerg. Fredagens program afvikledes på Flensborghus i Flensborg, hvor man efter en guidet tur i Historischer Hafen Flensborg fortsatte kongressen. Over middag aflagde deltagerne et besøg på Schifffahrtsmuseum Flensburg 15 Ter´Mitternes intermezzo med den organiserede sejlskibsverden. Anden og sidste del Af Mads ”Skamsejler” Gadegaard Foto: besætningen Der har været lidt krise på undertegnedes ”skizofrene redaktion” i det seneste halve års tid, journalisten har sagt op, sekretæren gider ikke tage telefonen, trykkeren er løbet tør for sværte, redaktøren ham selv har valgt at fokusere på lokalpolitik og brevduer, og sådan kunne jeg blive ved. Sandheden er dog, at min dårlige samvittighed over at have holdt læserne hen i uvidenhed om, hvordan det gik den lille jagt MITTE og dens besætning fra Assens og til Svendborg, nu blevet mig for meget, så her kommer anden del i beretningen om MITTEs tur Fyn Rundt. Vi skal blandt andet omkring, hvad hækjollen endte med MITTE for fulde sejl 16 at blive døbt, ingredienserne i en ”Port-Pagne” samt besætningens hyldest til den gamle Marstalfærge. Efter en god gang morgenmad i Assens blev fortøjningerne sluppet til endnu en solrig dag i Lillebælt, men på vej ud af havnehullet blev der grundet Baagø færgens afgang pludselig lidt trangt da både MIRA, MANDALAY og MITTE skulle passere molehovederne på samme tid. Som for alle andre drengerøve gjaldt det pludselig om at komme først ud, hvilket blev til et helt lille race, håndtagene blev skubbet helt i kælderen, og fra førstehåndsberetning fik jeg fortalt, at føreren på feltets Ferrari MIRA blev ganske frustreret over at den lille hvide Fiat 500 MITTE sejlede lige op med denne. Morskaben sluttede dog ikke her, da chancen pludselig bød sig for at udøve den berømte ”Cross the T” (kendt fra filmen S/S Martha) på ELSA MARGRETHE, der skulle til at hale sejl op længere ude mod startområdet. Det hele endte da også med, at der blev vrikket lidt med en mås på fordækket af MITTE. stejsmad, hvis ikke der bliver rettet ind og halet nogle sejl op. MITTE glider ind i havnen og efter en lille tur rundt i bassinet glider den i vinden og sejlene bjærges. Skibes jolle fik sit navn, NITTE, ved stor opmærksomhed og festligholdelse. Knækket topsejlsskøde Starten på denne etape mod Faaborg blev vel en af de bedste, vi præsterede, sådan samlet set. Fire minutter før start knækker topsejlsskødet, hvilket de jo har det med at gøre på disse tidspunkter. Skibsrederen stillede sig senere ganske uforstående overfor, at dette kunne ske, da vi snakker om et ti til femten år næsten nyt hampetov. På rekordtid blev topsejlet halet ned, rigget om og halet op der, hvor det hører til, og så gik startskuddet. Ud af alt kaos stævner MITTE pludselig tæt forbi dommerskibet, og kommer af sted med hele feltet på læ side og vinden ind om bagbord. Smilene var brede, da en god start ofte giver en god sejlads, men vejret fra de foregående dage blev det samme, vinden døde hen, og kun de erfarne skippere fik hentet vind under land og langt ude i Lillebælt, og dermed var der kun få, der gennemførte inden tidsfristen udløbs. Da sejladsen blev blæst af, blev sejlene bjærget og maskineriet blev startet op for ankomsthavnen Faaborg, var også lig med hjemhavn, og der blev bestilt kajplads nærmest ølteltet til aftenens dåb af MITTEs hækjolle. Besætningen blev lovet middag, hvis skibet lignede en million, når det klappede kajen, så der blev skuret dæk og gjort rent om læ. Undervejs mellem Dyreborg og Bjørnø (indsejlingen til Faaborg) får den stærkt overvurderede skipper den geniale ide, at MITTE skal ankomme for sejl helt ind i havn. Besætningen må dog motiveres lettere med truslen om, at den lovede middag måske kun bliver en leverpo- Jolledåb med champagne Gensynsglæden fra venner og familie er da også til at få øje på, og der er hyggestemning på kajen. Som lovet blev der middag i gården hos skibsrederen, som der velfortjent blev skyllet ned med lidt Voksen-Ribena. Aftenens dåb af hækjollen viste sig at blive lidt af et tilløbsstykke. Champagnen var lagt på køl, og skibet var pyntet op til fest med flag over stag og munter besætning. Skibsrederfruen havde fået æren af at være gudmor og fremsagde et fint digt i sin dåbstale, hvorefter navnet blev afsløret. NITTE var blevet døbt og festen var i gang, og så skulle der sables champagne. Søsterlystig aka. Karen fandt sin champagnesabel frem og hev en flaske op af isvandet for derefter at stille sig ud agter og gøre de gyldne dråber tilgængelige for gæsterne. Hvad der i de følgende sekunder skete, var lidt af en katastrofe, idet sablen træffer halsen på flasken glider den våde flaske ud af hånden og flyver ufortrødent mod den blå hylde for efter i et plask at fortsætte mod bunden af havnebassinet. Et øjebliks stilhed blev afløst af høj latter og kække kommentarer, men der var stadig flere flasker ud af de tre kasser vi havde medbragt, så skaden blev hurtigt glemt igen. 17 Da fejringen var ved at nå sin afslutning, blev det besluttet at forhale til det traditionelle gilde på værtshuset Heimdal og få taktikken lagt for morgendagens sidste sejlads mod Svendborg. Taktikmødet endte dog med at trække lidt ud, så der blevet sovet fem kvarter i timen den nat for at indhente det forsømte. en kande efter eget valg og fyld derefter op med en kold flaske champagne, rør rundt en gang og server i høje glas. Af bonusinfo kan nævnes, at den i finere kredse også går under betegnelsen ”Strandvejs-Rosé” og kan med fordel piftes lidt op med en skvis Gin, hvis der skal lidt ekstra stemning på. Velbekomme. MITTE nærmede sig slutningen af sidste kapsejlads, hvor stagvendingerne sad lige der, hvor de skulle, temaet toppede formen, og alt synes at fungere optimalt. Efter i en lille times tid at have duelleret med flere af de store, blev der lavet et par hurtige vendinger, og MITTE gled over målstregen til megen jubel om bord, dog med et samlet resultat som nummer sjok i specialklassen. Den samlede placering rykkede dog ikke ved humøret, og aftenens fest i Svendborg lå forude og ventede. Da MITTE ankom Svendborg og var blevet bundet fast på siden af VIKING, gik der ikke lang tid, før at den tidligere Marstalfærge kom ind, og inden afgang igen fik de rejsende om bord en lille hymne med på vejen ud gennem Svendborgsund, så skulder ved skulder stillede de tre tenorer sig op på ruffet og sang ”Marstal” og ”Rigaens Pris”, som er blandt ”Marstal Småborgerlige Sangforenings” repertoire. Det lille stunt indbragte stående ovationer fra soldækket på færgen, og der blev bukket efter alle kunstens regler. Kølige drikkevarer indtages i smukke omgivelser Alt på spil Fredag var finalesejladsen, og velvidende, at der ikke kunne blive tale om placeringer, blev der sejlet som alt stod på spil. Besætningen har det tilfælles, at det bedste resultat kommer, når man hygger sig og har det sjovt, så farfars gamle transistorradio blev fundet frem, og der blev spillet op til dans. Da klokken havde passeret ti om formiddagen blev der af hensyn til væskebalancen brygget en forfriskning i form af ”Port-Pagne” til at sætte prikken over i’et på en i forvejen allerede perfekt dag. Opskriften er som følgende; Hæld cirka en femtedel portvin i Pokal til MITTE Ved aftenens præmieuddeling var der ikke de store forventninger til nogen form for udnævnelser, men som en stor overraskelse for den lille besætning blev MITTE kaldt til scenen for at modtage ”fairplay” pokalen. I dette øjeblik blev vi klar over, at 18 den egentlige taktik havde lønnet sig; at imødekomme ligesindede med højt humør og være en del af noget større. I den noget spontane takketale fik undertegnede da også sagt noget om glæden ved måden, MITTE var blevet modtaget på, og resten fortaber sig desværre nok i tågerne. Endelig kom tiden, hvor et særdeles velspillende Blues band med Dave Smith i spidsen næsten blæste skotterne ud af det gamle pakhus. Da øllet tog slut, og musikken spillede sit sidste nummer, blev aftenen sluttet af med den obligatoriske tur omkring restaurant Strandlyst til en afrigger pils. Lørdag morgen, da der kom liv i folk og de skulle til at afmønstre, ringede skibsrederen for at høre om muligheden for en tur med sin frue til Marstal med sit skib. Der blev indvilget på betingelse af, at han selv ville stå til rors, for skibets besætning var lidt trætte og havde brug lidt restituering. Efter ankomst til Eriksens Plads i Marstal, hvor det hele startede, blev det tid til evaluering og udveksling af oplevelser og indtryk. Da vi sad og skulle til at spise, trak de sorte skyer ind nede fra Preussen, og det første måltid om læ skulle indtages, mens vandet væltede ud af skyerne, men efter en uge med et vejr, som man kun kan drømme om, var det befriende med en afferskning af såvel skib som besætning. Summen af uge tredive blev kogt ned til en fantastisk førstegangs optræden i MITTEs intermezzo med den organiserede sejlskibsverden. Efterord: I første del skrev jeg om vores nevø Kiam, der havde fået konstateret leukæmi. Han har det godt og for nylig havde han sin første dag i børnehaven efter at have været væk i næsten et år. Vi sejlede for at fejre livet og gør det gerne igen . Med højt humør og på gensyn i Odense til endnu engang Balsam for livet. Afmønstret besætningsmedlem vinker fra færgen til de tilbageblevne 19 Men ANNA MØLLER Portræt af ANNA MØLLER for slæb i maj 1997: Hans Felix Siebenharr (DONNA Hans) Tekst - samt vignet af kabyssen: Arne Gotved ”ANNA MØLLER (49 BRT) er det eneste af de større bevarede gamle fartøjer der er tilbage-ført og bevaret fuldstændig som da det blev bygget. Med frit lastrum - kabys på dækket og uden motor. Det er mageløst, og ”rent Frilandsmuseum.” ANNA MØLLER har fast plads som første museumsskib i Nyhavn, og er med sin slanke rigning en af de fineste repræsentanter fra sejlskibenes perfektion omkring århundredskiftet, inden den danske småskibs fart måtte overgive sig til motorkraften. Det er A.P.Møller og hustru Chastine McKinney Møllers fond der skal takkes for at vi har ANNA MØLLER. Skibet blev lagt ind i Nyhavn i 1976 som en storslået gave til Danmark - og siden har galeasen sammen med Fyrskib XVII (en gave fra rederiet nogle år tidligere) været den gennemgående garant for kvaliteten i veteranskibshavnen Nyhavn, der blev indviet som permanent hjemhavn for de historiefortællende træskibe, samme år. ” (Citat fra historien om galeasen i min bog ’NYHAVN og træskibene’ fra 2011) Sådan er det ikke mere – de privatejede fartøjer i Nyhavn er i betydelig bedre stand end ANNA Møller, hvor manglende vedligehold med råd og svamp til følge, nu har sat ’Fruen’ ud af spillet. ANNA MØLLER kommer ikke under sejl i år, og afslutningen på historien fra 2011 kan også passende citeres: ”ANNA MØLLER lider – som Nationalmuseets andre fartøjer i Nyhavn – af museets nedprioritering af nationens sejlende kulturarv. Vedligeholdelsen er utilfredsstillende, og Skibslagets arbejde bliver ikke påskønnet og fulgt op. Det tegner således ikke lyst, for uden vedligeholdelse og ildsjæle slutter den smukke historie i Nyhavn.” ANNA MØLLER har i årevis trængt til en kølopretning – hvilket Skibslaget (hvis medlemmer gennem mere end 16 år har ydet en stor frivillig indsats for skibets formidling) ’med rettidig omhu’ har varskoet Nationalmuseet om for længst. Men nej – intet er sket, og nu koster det kassen at få den nationale (vores alle sammens) perle i den sejlende kulturarv ’under sejl på ny ’. Den langvarige misligholdelse er en skandale, og må uden tvivl være i strid med Nationalmuseets forpligtigelse til at tage vare på de betroede genstande. Som det fremgik af Nationalmuseets gode orientering i sidste TS-blad har museet netop ændret i organisationsplanen, og overgivet skibene (ANNA MØLLER, den synkefærdige lastepram og det netop reparerede Fyrskib) til Frilandsmuseet (nu Landbokultur og Søfart), der fremover bliver ansvarshavende. Men – som det ser ud - uden at der er fulgt forsvarlige budgetmidler med. Historien gentager sig. Det gode ved konstruktionen er – som jeg ser det - at Frilandsmuseet varetager genstande der står ude hele året, hvor de gamle bygninger løbende skal passes og vedligeholdes, og man udmærket er klar over at et hul i stråtaget omgående skal lappes inden det går galt. Vi må krydse fingre for at det lykkes de nye kræfter at få ANNA MØLLER på ret køl og sødygtig igen. Alternativet vil være ubærligt. 20 21 Traditionelle fartøjer i Kenya Tekst, foto og tegning af Jens Riise Der er steder i verden, hvor sejlskibebliver bygget og brugt som for flere hundrede år siden,i en stadig levende og ubrudt tradition. Fx omkringDet Indiske Ocean,hvor man en tid endnu kan se fiskerfartøjer og fragtbåde – bl.a. de såkaldte dhower – der praktisk taget ikke har ændret sig i 400 år. De store havgående dhower er forlængst blevet til motorskibe, men nærmere kysterne råder stadig de gamle sejldrevne fartøjer. Balancebom Dhow tungt lastet med sten Et sted hvor det kan opleves er på den lille ø Lamu i det nordlige Kenya –betænkeligt tæt på Somalia, de politiske forhold taget i betragtning – hvor mindre dhower stadig bruges til fiskeri og transport. Øen har været underlagt arabiske og afrikanske sultanater, og er i dag en sjov blanding af swahili og arabisk kultur. Selve latinersejlet, som alle sejlfartøjer i området er forsynet med, menes at være en arabisk opfindelse. Tidligere på året besøgte jeg øen, og det blev til i alt fire herlige sejlture i forskellige mindre dhower, der blev håndteret meget professionelt af de lokale fiskere. Havde man en tidsmaskine, og flyttede en sømand fra 1600-tallet ombord, ville han uden videre kunne betjene bådene. Opbyggelig tekst 22 Men de gamle maritime miljøer vil givet visogså forsvinde omkring Det Indiske Ocean, som det for længst er sket hos os. Heller ikke på Lamu står tiden stille. Der er påbegyndt hotelbygge- rier ved øens gode badestrande, og på et på et tidspunkt er der vel kun ganske få sejlskibe tilbage, som en gimmick for turisterne. Tidevandsforskelle 23 ALLIANCE er igen hjemme på Lolland Den snart 90 år gamle kutter kom i foråret retur til øen, hvor den blev bygget. Nu ligger den i Nysted Af Anne og Benny Svendsen, Nysted ALLIANCE er måske et underligt navn at give en båd, men den har heddet det, lige siden den blev bygget i 1927, så det er lidt synd at lave det om. Den er bygget på Jacobsens Værft i Langø (også på Lolland, så nu er hun ’hjemme’). Oprindelig som en halvdæksbåd med stor dam og lille lukaf foran. Dammen er proppet af i 1970’erne og der er indrettet lukaf midtskibs. Hun er 9,01 m lang og 3,26 m bred, stikker 1,41 m (iflg. tilsynsbogen, men det er skrevet før dammen blev proppet). Tonnage 8 brt. Kravelbygget af fyr på eg. Der blev lagt motor i første gang i 1929. Oprindelig en 10 HK, men nu har den en 50 HK Perkins diesel. Der er ikke tag over styrmandens plads ved rorpinden, så man får masser af frisk luft (og vand i telefonen = ny telefon). Gaffelrigget og tre sejl, hvoraf de to er hele. Vi så hende i den blå avis den 26. april, ringede straks og kørte over og beså hende den 28. Købte hende på stedet. Hentede hende den 1. maj i herligt vejr. Valgte at sejle den hjem til Nysted. En fin og smuk tur, oplyses det af de nye ejere, omend med nogle udfordringer af teknisk art. Det meste var dog forudsigeligt og kunne repareres undervejs. Meeen - der var alligevel anskaffet både overlevelsesdragter og redningsflåde inden turen. Af ’morsomheder’ undervejs kan nævnes: Indtørrede planker = kalfatring indefra undervejs – med sisalgarn. Tilstoppede spygatter = hovedrengøring under dørken i Marstal, for at det indkommende vand kunne løbe til pumpen (hvem i alverden har valgt at lægge en ton ballast i oliefedtede dunke under dørken, uden først at gøre rent efter sidste ombygnings høvlspåner, sav- Benny kalfatrer indefra med sisal, da han er løbet tør for værk. Skidt og møg under dørken spærrede vandets løb i spygatterne. Alle de møgbeskidte ballastdunke måtte op. 24 smuld og rust? Står der ikke noget om det i Grundloven?). Et GPS-kort, som kun dækkede noget af vejen, så må man jo tage Rødsand på hukommelsen - i tusmørke og bølgesprøjt. En gearskifter, som var monteret af amatører, og som valgte at stå af, da man lagde til i Nysted, hvor en velkomstkomité ventede med grillpølser og champagne. Det blev til kolde pølser og varm champagne. Men tak alligevel. Jo, det var en herlig tur hjem – vi nåede ikke at kede os. Men det var det hele værd: Vi gik for sejl fra Marstal, syd om Langeland og tværs over Langelandsbæltet i bragende sol. Båden har siden hjemkomsten været en uge på land og blevet undersøgt. Den korte udgave er, at det er ikke værre, end vi havde regnet med: Der skal skiftes 30-40 meter planker til vinter. Det ser ud som om, de nederste planker er originale, så det er vel ingen skam at være brugt op efter 87 år i vandet. Alt skal kalfatres om. Der blev straks kalfatret og beget de synlige huller under vandlinjen. Vi havde kun en uge på land, og det var også mere end rigeligt i det tørre vejr. Så nu skal der kalfatres over vandlinjen fra en flåde, inden der skal sejles noget særligt. Nå, ja, der skal også liiiige skiftes en fortøjningsstøtte, et stykke ræling og lidt andre småpinde. Og kalfatres dæk, så Benny kan holde sig tør om natten også i regnvejr. Og så er der indretningen under dæk, den er et kapitel for sig. Nogle ting er lavet fint, andet er lavet af folk, der hverken har haft håndværket eller indretningsgenet i orden. Det varer længe, før vi kommer til at kede os. Vi har de sidste par år har været til en del træf – i bil – som tilskuere. DET er slut nu. Vi glæder os meget til at tilbringe vores fritid sammen med jer i TS. For sejl syd om Langeland i strålende sol. Det havde vi helt ærligt også fortjent ovenpå den forrige dags strabadser. 25 TS-medlemmer kan bidrage til Naturens Dag Friluftsrådet har taget initiativ til den årlige Naturens Dag. Den kan også have noget med vandet at gøre. Og man kan søge Friluftsrådet om tilskud. Af Merete Ettrup Foto: Andrea Gotved Søndag den 14. september 2014 er det Naturens Dag, den årlige mærkedag for naturoplevelser, som Friluftsrådet har taget initiativet til. Din lokalforening kan være med til at åbne døren til naturen for de mange danskere, der tager familien med ud i naturen på Naturens Dag. Naturens Dag er en god mulighed for at være synlig i lokalsamfundet og få kontakt med nye frivillige eller nye medlemmer. Sidste år var der mere end 250 arrangementer, hvor mere end 70.000 deltog på Naturens Dag, og 103.000 børn var ude i naturen i ugen op til Naturens Dag. I bliver en del af en større kampagne, og gør det gerne i samarbejde med andre foreninger i byen eller kommunen. Skriv også om dit arrangement til www.ts-skib.dk Sådan er jeres lokalafdeling med I kan søge tilskud hos Friluftsrådet om at få dækket udgifter til udstyr til friluftsliv eller naturformidling, der kan bruges på Naturens Dag og bagefter. Se mere på www.friluftsrådet.dk. Giv en god friluftsoplevelse videre og vær med til at sætte fokus på værdien af naturoplevelser og friluftsliv på vandet. Det er nemt at være med på Naturens Dag: Planlæg et arrangement, der viser det bedste inden for jeres friluftsaktivitet – et eller andet med vand er jo oplagt. • Registrer arrangementet (skriv tid, sted, indhold mm.) på www.naturensdag.dk • Vælg om I vil modtage en arrangørpakke med bl.a. PR materialer og andet, der skaber synlighed. • Lav PR for jeres arrangement – Friluftsrådet understøtter den lokale PR med en landsdækkende kampagne, så mange søger i oplevelserne på www. naturensdag.dk • Gennemfør arrangementet søndag den 14. september • Meld jeres deltagerantal ind til Friluftsrådet 26 Vandet rundt Ny reparationshal ved beddingerne i Holbæk Af Jens Rise Det lysner for det gamle værft i Holbæk havn. Holbæk kommunen og forskellige fonde har bevilget penge til opførelse af en ny reparationsbygning ved beddingerne, mens de gamle værftsbygninger bliver restaureret med kommunen som bygherre. De gamle røde træhaller fra 1938 skal fremover bruges af nogle lokale klubber og en produktionsskole. Overtagelse af blokfabrik udsat De to ophalerbeddinger er i forvejen fuld funktionsduelige til skibe på op til henholdsvis 100 tons og 20 tons, de fleste af os husker nok søsætningen af Anna Møller ved pinsestævnet i 2013. Den store bedding er netop blevet gennemrenoveret, ligesom beddingsvognen har fået nye støtter. Men det var ikke nok til at få en aftale på plads om at overtage driften af H.J.Jacobsens Eftf., som blokfabrikken hedder. Af Nis Olsen 367.000 kroner lykkedes det initiativtagerne til bevaringen af Ollerup Blokfabrik at samle ind i vinteren og forårets løb. Derfor er pengene nu betalt tilbage til indskyderne. Men det betyder ikke, at projektet er mislykkedes, påpeger initiativtagerne Simon Wozniak Kristensen og Helle Barner Jespersen. ’Holbæk Skibs- og Baadbyggeri’ blev etableret i 1938 og byggede blandt andet fiskekuttere, grønlandsfarer og minestrygere. Værftet fungerede som familieforetagende frem til 1980, hvorefter en ny ejer startede en maskinfabrik og bibeholdt værftet til reparationer. Selve værftet lukkede i 2007, siden har en forening af frivillige drevet de to beddinger videre. Den nuværende ejer, Poul Erik Nielsen, har besluttet at fortsætte driften, indtil »det rigtige bud kommer«. Dermed fortsætter det traditionsrige håndværk, som vi har brug for på vore gamle træskibe. Havneanlægget er udpeget som regionalt kulturminde, men har lidt under manglende aktiviteter og fysisk forfald. Det udvikling er nu vendt – ikke mindst på grund af det utrættelige arbejde af foreningen ’Holbæk Gamle Havns Beddinger’ – og i Holbæk ser de frem til at få besøg af TS skibe, der trænger til en større eller mindre overhaling. Der er også mulighed for at få hjælp fra lokale skibsbyggere, maskinfolk, smede og elektrikere. Og mulighederne for en fremtidig løsning er stadig åbne, skriver Simon Wosniak og Helle Barner i en meddelelse: »Selvom vi afslutter projektet nu, vil vi ikke stoppe med at arbejde for at skabe interesse for sejlskibe og håndbåren kulturarv. Vi er klar til at gøre det hele forfra når som helst, og vil fortsat arbejde for initiativer, der skubber os imod målet«. Læs mere på www.holbaekbeddinger.dk Den store bedding i Holbæk er netop blevet renoveret, og nu starter opførelsen af en 160 kvadratmeter stor reparationshal. Den skal ligge på pladsen til venstre i billedet. Foto: Merete Ettrup 27 ”Se det fulde program, samt invitation på www.ts-skib.dk” 28 Nyoptagne fartøjer Medlemsmøde TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har du et fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside og finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3. Svendborg 25. - 26. oktober 2014. Foreløbigt program: Tegninger: Sven Bülow Vi skal besøge Ring Andersens skibsværft og Simac Navigationsskolen. 12.00 Mødes vi ved Maritimt Center til en let frokost Spisning i pakhuset lørdag aften, debat og hyggesnak. Morgenmad i pakhuset søndag morgen. Sluttidspunkt søndag ca. kl. 11.00 Pris ca. 200 kr. pr. person. Vi håber at kunne tilbyde overnatning på nogle skibe og ellers sørger folk selv for vandrerhjem eller b&b. NIISA, Middelfart, kvase, kravel fyr på eg, bygget i Svendborg i 1928, 3 BRT, Jan Simmen 64401956 Nyoptagne fartøjer – rettelse: Vi kom desværre, i sidste blad, til at bringe den forkerte tekst til et nyoptaget fartøj, her er rette tekst til rette tegning. Træskibsbroen i Svendborg, Foto: Andrea Gotved 29 Lundeborg Havns bedding 3 beddingsvogne for kort og langkølede både. Vi sætter din båd på bedding Du kan selv arbejde på båden. Du kan få professionel hjælp her eller udefra. Beddings-priser gældende for 3 dage 0 - 12 tons 1.250 kr. 12 - 20 tons 1.500 kr. over 20 tons 2.500 kr. spuling 100 kr. VEDLIGEHOLD af JOLLER 10-25 fod Smakkejoller – sjægte oselvere – hækjoller og travaljer vil vedligeholdes – SKAL vedligeholdes. Henstillet på vogn udover 3 dage: 100 kr. pr. dag Kontakt havnefogeden tlf. 2148 2920 Lundeborg Havn Aps Se det som en fornøjelse! Prøv det! Læs om det! TS har det! www.lundegorghavn.com Hent selv hæftet på www.ts-skib.dk Navnestandere Nu er det lige om et øjeblik Pinse. Specialer: Sejl fint klædt på til festen med en ny navnestander. Egetræ, Robinie/Akacie, Douglas gran Lærketræ, Linolieprodukter Kæmpe lager midt i DK , på havnen i Svendborg. Hurtig levering af lagervarer til ønsket adresse. Tlf. 62 25 18 28 Indehaver : Christian Bidstrup Lundeborg Træ, Kullinggade 29, 5700 Svendborg Henvendelse: Asta Graunbøl. Tlf: 28 526 326 mail: [email protected] OBS.! Ny mail.! www.lundeborgtrae.dk www.egeplankeborde.dk 30 Alle former for fartøjer modtages i kommission. Vi har mange ventende købere i vort kartotek til mange forskellige former for fartøjer. Ring uforbindende til os og hør nærmere. De får altid reel betjening. Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau 56 50 68 41 - 40 45 69 41 Kom til Aalbæk Vi elsker træskibe Mød os på www.cmskibe.dk (mellem Skagen og Frederikshavn) Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri sponserer havneafgiften i Aalbæk havn det første døgn for alle træbåde, der gæster havnen. www.kurt-soerensen.dk [email protected] Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk Tlf: 9848 9202 31 Skal du købe båd? - Det er købers marked og du står stærkt som køber men: •Er båden teknisk set i orden? •Er prisen rigtig på din drømmebåd? •Mangler der dokumentation på båden? Skal drømmen blive virkelig uden smerte? Her får du kompetent rådgivning som køber: Hugo Hein & Partners DET BETALER SIG Ring til Hans-Ole Bergstrøm på 4046 6679 Havnegade 17 b, 3600 Frederikssund Til fartøjsejere og fartøjsrepræsentanter Annoncepriser: Reproklar annoncetekst/billeder sendes på e-mail til TS-sekretariatet. TS er ikke MOMS-pligtig. Annoncerne bringes i TS-bladet, og for faste annoncører desuden på ts-skib.dk. Priser: Faste annoncører betaler årligt kr. 1.800 for en annonce i 4 blade og på ts-skib.dk. Én gang om året fakturerer TS-sekretariatet annoncen. Annoncer i enkeltblade koster: 1/4 side: kr. 300 1/2 side: kr. 600 3/4 side: kr. 900 1/1 side: kr. 1.200 Fakturering sker ved annoncens bestilling. Efter aftale kan enkeltstående annoncer lægges på ts-skib i perioden indtil næste blad udkommer. Brug fartøjslisten på www.ts-skib.dk til formidling af oplysninger om dit skib. Få et billede med og op rligt, at kun halvdelen har oplyst en mailadresse. Desuden pynter det gevaldigt med et billede af dit flotte fartøj. Klik ind på http://ts-skib.dk/fartoejer/fartoejsliste.html og find dit fartøj. Hvis der mangler billede og mailadresse, eller du har andre korrektioner, så informer pr. mail til [email protected] De bedste hilsner fra Egon Hansen, TS-fartøjsregistreringsafdelingen m.v. 32 Invitationer – et udpluk Se flere invitationer til stævner og arrangementer landet over på www.ts-skib.dk Nordisk Kystkultur 2014 Sundtoldsmarked i Helsingør Vi har modtaget en invitation fra Forbundet Kysten i Norge til alle vores TS fartøjer. Den 17. - 20. juli afholder forbundet sammen med Norsk forening for Fartøysvern og Netværket Nordisk Kystkultur et stort stævne i Oslo - lige ved siden af det nye operahus. Stævnet vil i år være helt særligt, blandt andet fordi Norge fejrer 200 året for grundloven. En konvoj af skibe vil sejle ned langs den norske vestkyst til stævnet, og de danske skibe kan tilslutte sig i Kristianssand i Norge fra den 12. - 14. juli og sejle med videre herfra med anløb i Oslo den 17. juli. I Norge forventer de, at op mod 500 fartøjer vil deltage i stævnet. Se indbydelsen, links m.m. på www.ts-skib.dk Helsingør inviterer til Sundtoldsmarked lørdag den 23. august 2014, kl. 10 - kl. 16. TS-skibe inviteres til at deltage i Sundtoldsmarked 2014 i Helsingør Havn og tilbydes følgende: Tidsrum: Fredag den 22. august 2014 kl. 12:00 - søndag den 24. august kl. 14:00. Placering: Kongekajen og flydebroerne ved Kulturværftet Gratis: Havneafgift, el og vand. Havnevagten kontaktes forud for indsejlingen. Fyn Rundt 2014 Fyn Rundt afholdes 20. – 26. juli og ruten er som flg. Odense - Middelfart - Assens - Marstal - Faaborg - Svendborg. Odense byder alle skibe velkommen søndag den 20. juli med fællesspisning i Dok 5000 fra kl. 19.00 - 21.00 - gratis pattegris til alle skibsbesætninger og gaster. Se mere på www.fyn-rundt.dk Nyhavns Kaffekop med ophold i Helsingør Nyhavns Skipperlaug har valgt i år at sejle til Helsingør og tage del i arrangementet Sundtoldsmarked den 23. august. Inge Lise Brandt, vores lokale TS-repræsentant for Nordsjælland, har været engageret i planlægningen og har sørget for favorable forhold for TS-fartøjer. Bemærk derfor, at arrangementet er fremrykket en uge i forhold til tidligere annonceret. Deltagende TS-skibe får gratis havneophold med el og vand, fartøjer placeres ved Kongekajen eller de nye flydebroer ved Kulturværftet. Der uddeles fribilletter til besøg på Museet for Søfart og Skibsklarerergården. Skibene har mulighed for salg af tidstypiske varer i markedets åbningstid. Middag lørdag aften betales af Helsingør Havn. Byen opfordrer til ”Åbent Skib” i et vist tidsrum. Der bliver fyraftenssejlads fra Nyhavn for Nyhavnsskibene fredag den 22. august. Lørdag ophold i Helsingør og søndag retur til Nyhavn, hvor vi vil indlægge den traditionelle kappestrid med sejl. Smakketræf i Vadehavet Torsdag den 3. juli Ankomst i løbet af dagen. Man må også gerne komme tidligere på ugen Etablering af lejr på Ribe Sejlklubs bådeplads og søsætning af både. Torsdag aften (på bådepladsen eller i klubhuset alt efter vejret) Fællesspisning kl. 19.00 (grillen er tændt inden) Derefter orientering om fredagens sejlads v/ Flemming Fredag den 4. juli 09.15 planlagt afgang fra bådepladsen. Der er mulighed for slæb til både uden motor. Ca. 10.15 passeres slusen til Vadehavet. Frokost på en af vaderne. Retursejlads via slusen til Ribe. Bådene lægges til ved broerne foran Johanne Dan som optakt til lørdagens aktiviteter. ca. 20.00 Fællesspisning (grillen er tændt i god tid) Orientering om lørdagens aktiviteter Man sørger selv for madvarer torsdag og fredag. Der er køl og frys i sejlklubbens klubhus. Øvrige TS-fartøjer, der ønsker at deltage i arrangementet i Helsingør, skal selv tilmelde sig ophold og spisning til Knud Thatt, tlf. 50571497 / mail: [email protected] senest 1. august, med oplysning om skibsnavn og antal besætningsmedlemmer. 33 Maritim dag i Ribe taktisk og udnytte vind og skib, så man får udsejlet så lang en distance på fire timer som muligt. Der er defineret en række punkter i Aarhus Bugt, som man sejler imellem, og det allervigtigste er at komme over mållinjen til tiden, da der er et sindrigt og brutalt straffesystem til dem, der kommer for sent. (Herom på skippermødet). Der sejles i 3 kategorier, store skibe, mellem skibe og små skibe. I hver kategori er 1. præmien en ægte porcelæns pispotte i stor, mellem og lille. Præmien er en vandrepræmie, så vinderne er nødt til at forsvare sin gevinst i 2015…! Lørdag den 5. juli Lørdag formiddag: Præsentationssejlads og hvalfangerkonkurrence v/ Ib Ivar Lørdag eftermiddag: kapsejlads - tilrettelægges efter prognose for vejret. Søndag den 6. juli Afrejse, tak, farvel og på gensyn næste år - forhåbentligt. Tilmelding på [email protected] Flemming Kondrup 23 71 51 91 OBS. Sejlads på Ribe Vesterå kræver at masten kan lægges ned. Max anbefalet dybgang er 70 cm. God sommer og på gensyn, Kurt Wilkens, næstformand TSA. www.tsa.dk Limfjorden Rundt 2014 6. Hajkutter Regatta 2014 Nysted - Rostock, 2. - 6. august Som altid i uge 37, 8. – 13. september, Løgstør, Thisted, Struer, Nykøbing M., Fur, Skive. Tilmeldingen til dette års Limfjorden Rundt er godt i gang. I skrivende stund er der tilmeldt 22 skibe. Se mere på www.limfjordenrundt.dk Med det sjette Hajkutter Regatta er der lagt op til en begivenhed ud over det sædvanlige. Ikke blot er Hajkutterne ,der har deltaget tidligere, inviteret, men arrangørerne håber på større deltagelse fra specielt Danmark i 2014. Og derved medvirke til at synliggøre og bevare vor enestående sejlende danske kulturarv. Samtlige Hajkuttere er bygget i Danmark i årene 1887 - 1975. Der menes at være bygget omkring 8.000 i alt. Af disse resterer i dag kun omkring 120 på verdensplan. Se det spændende program på www.hajkutter.dk Pis Pot Cup lørdag 30. august 2014 På din vej til Limfjorden Rundt? Den første weekend i Aarhus Festuge inviterer Træskibsforeningen i Aarhus til denne distancesejlads for TS- og DFÆL- skibe. Skippermøde kl. 12.00 og sejlads fra kl. 13 – 17. Grillen tændes om aftenen. Medbring selv råvarer og deltag i den almindelige hygge og de evige skipperskrøner om hvad der gik galt for dig (også) i denne sejlads…..! TS- og DFÆL- skibe kan ligge gratis fra 30.08. - 06.09. såfremt de deltager i sejladsen, og i det omfang vi har plads. Kontakt TSA- havnemester Palle Eriksen 28 34 47 07. Selve sejladsen er speciel derved, at der ikke sejles efter handicap eller måleregler. Derimod gælder det om at sejle 34 Aktivitetskalender 2014 Danmark JUNI 29. – 5/7 Vinden Drar www.vinden-drar.org JULI 03. – 06. Smakketræf og Maritime dage i Ribe 04. – 12. Nordisk Sejlads 07. – 11. TS-Skibsdage på Fejø 21. – 25. Øhavet Rundt 21. – 25. Fyn Rundt www.ts-skib.dk www.nordisksejlads.org www.ts-skib.dk www.tattart.com www.fyn-rundt.dk AUGUST 02. Kapsejlads - Fejø Drivkvaselaug sammen med tyske Zeesboote www.fejoedrivkvaselaug.dk 04. – 06. Hajkutter Regatta Nysted – Rostock www.hajkutter.dk 15. – 17. Træf Fjordens Træbåde www.ts-skib.dk 16. – 17. Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads www.sjaegt.dk 22. – 24. BEMÆRK NY DATO Nyhavns Kaffekop www.ts-skib.dk 23. Sundtoldmarked i Helsingør www.ts-skib.dk 28. – 31. Kongelig Classic (Aabenraa - Flensburg) www.kongelig-classic.com 30. Pis Pot Cup – TSA Aarhus www.tsa.dk SEPTEMBER 06. – 07. BEMÆRK NY DATO VM i Smakkesejlads – Pokalsejlads www.sprydstagen.dk 07. Kurs Aalborg www.limfjordenrundt.dk 08. – 09. Maritim Festival i Løgstør www.muslingebyen.dk/Maritim-Festival 08. – 13. Limfjorden Rundt www.limfjordenrundt.dk OKTOBER 10 Kulturnat. Aktiviteter på veteranskibe i Nyhavn. 25. – 26. Medlemsmøde i Svendborg, www.kulturnatten.dk www.ts-skib.dk Aktivitetskalender 2014 Udland AUGUST 02. – 04. Risø Trebåtfestival 04. – 06. Hajkutter Regatta Nysted – Rostock 07. – 10. Hanse Sails 15. – 17. Flensburg Nautics, 23. Altona fejre 350 års købstadsjubilæum 28. – 31. Nordisk gaffelsseminar, Isegran, Norge 28. – 31. Konkelig Classic, (Aabenraa- Flensburg) 35 www.trebatfestivalen.no www.hajkutter.dk www.hansesail.com www.ts-skib.dk www.ts-skib.dk www.kongelig-classic.com Foto: Andrea Gotved Dansk jagt for anker. Tegning af C.W.Eckersberg (1783 - 1853) Skibsnavn og årstal er ikke oplyst. 36
© Copyright 2024