Stenager Mølle, Knabberupvej 164, Skibet, 7100 Vejle

April 2013
Årgang 42 nr. 2
ISSN 0905-1635
Fra VM i sjægte 2012, Fotograf: Jette Hammer Ørskov
REDAKTIONEN:
Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, 1. 4300 Holbæk Jens Riise Kristensen, Diamantgangen 82,
H/F Sundbyvester 2300 København S
Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup Annoncer:
Se under sekretariatet næste side
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE:
Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Heldagergårdsvej 19, 5700 Svendborg Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Bestyrelsesmedlem: Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig
Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive Suppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk TS-LOKALFOLK:
Nordjylland: Djursland: Limfjorden: Østjylland: Sønderjylland: Ribe og Vadehavet:
Østfyn: Vestfyn: Sydfyn: Nordsjælland: Vestsjælland: Isefjord: Køge Bugt: Kbh. Chr. Havn: Kbh. Nyhavn: Lolland: Falster: Bornholm: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur Vacant
Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev Jørn ”Jønne” Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe Vacant
Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Vacant
Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st. 1415 K Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne 2275 5135 2049 5174 [email protected]
[email protected]
4029 6468
3026 3887 [email protected]
[email protected]
2728 7632 2842 5626 2148 7159 2488 8030 2042 9058 5183 8751 2944 5013 3045 5702 4156 9013 4011 2109 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
9813 2957 [email protected]
8634 4881 / 6129 4881 [email protected]
9759 7300 / 5118 4354 [email protected]
7458 4124 / 2143 4214 [email protected]
2140 0374 [email protected]
6440 1877 [email protected]
4970 8509 5885 5446 / 6092 1504
4717 9341 / 2449 0779
5665 0636 / 3022 1298
3254 3853 4085 6017 2823 4018 5174 0109 2993 5695 [email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN:
Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev 2148 7159 2147 9023 [email protected]
[email protected]
REPRÆSENTANT I EMH:
Nis-Edwin List-Petersen
Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa 4017 6132 [email protected]
5599 9518 4043 4899
(hverdage 8 - 16)
FORSIKRING: Dansk System Assurance 3379 6060
KONSULENTER:
Restaurering:
Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø Knob, stik og splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg 2
Drømmen om fremtiden er ren magi
Formanden har ordet
TS-sekretariatet
v/Lis Pedersen
Stendyssen 14
4070 Kirke Hyllinge
Telefon: 7023 4049
e-mail: [email protected]
Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlems­
annoncer (vises i bladet kun som en henvisning
til hjemmesiden) og betalingsannoncer.
TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk
Webredaktør: Merete Ettrup
(se bestyrelsen side 2)
Medlemskontingent for 2012, kr. 350, Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, Alle interesserede kan blive medlem. Benyt
indmeldelsesformularen på hjemmesiden. For­
uden medlemskontingentet betales kontingent for
fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg:
• Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, • Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, • Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, • Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRTkr. 900, • Fartøjer over 50 BRT
kr. 1200, -
For at få glæde af TS-havneordningen kræves
betalt fartøjskontingent og samtidig visning på
fartøjet af årsmærkat og jomfrustander.
Deadline til blad 3 er 31. Maj 2013
Pinsen står for døren, og det er næsten ikke til at vente på. Så nu
skal skuden lige have noget maling, sejlene slås under, proviant
proppes i kistebænken og
så af sted mod Holbæk.
Holbæk by og bestyrelsen har virkelig lagt sig i selen for at give
os en eventyrlig oplevelse.
Vi glæder os til at vise Holbæk, hvad vi kan med vores sejlende
kulturarv og vores særlige atmosfære. Så nu mangler vi bare godt
vejr og vilje, så vi kan komme frem. Der er længere fra Århus til
Holbæk i en lille smakkejolle end i
en stor skonnert. Derfor en lille opfordring til alle: Tag kontakt
med hinanden og få aftalt noget samsejling, så vi kan hjælpes om
at få jollerne frem. Det er så vigtigt, at vi gør os umage for at møde talstærkt frem,
da Pinsestævnet er et af de få steder, hvor vi har mulighed for at
vise, at vi ”står sammen” om vores fælles sag - at bevare og sejle
vores gamle skibe. Få fortalt om vores fælles problemer og glæder
til publikum, invitere folk ned og mærke et skibs-dæk og mærke
duften af eventyr, se på håndværk, ja I kender jo remsen.
Men som jeg ser det, har det aldrig været mere vigtigt, at vi står
sammen og yder noget ”særligt”, hvis vi vil have en chance får
en ny kurs mod drømmen.
Bestyrelsen har inviteret en del vip-gæster, som vi formoder, vi
kan fortrylle med vores skibe og energi. Vi tror jo på vigtigheden
af at bevare vores sejlende kulturarv, fremme erhvervslivet, skabe
arbejdspladser og fremme interessen blandt unge, så de får lyst til
et af de ældste erhverv i verden, at være sømand.
Bestyrelsen arbejder på at få større firmaer, erhvervsledere og
politikere interes-serede i vores ”produkt”. Vi ser en ny mulighed
for vores sag som helhed ved at ”sælge” os så dyrt som muligt,
ved at vise vores skibe frem, og fordi vi tror på, at vi er og kan
”noget”, og at vi er en ”vigtig” del af det danske samfund.
Digteren H. C. Andersen sejlede over Storebælt i en jagt, før han
skrev historien om Den Lille Havfrue. Amerika blev befolket af
eventyrlystne af nød og lyst, som alle kom på et gyngede skibsdæk.
Krige er vundet og tabt, men altid med boven vendt mod bedre
3
Indkaldelse til generalforsamling
kyster. Rigdom til Fanø og Marstal er kommet samtidig med,
at sejlene blev rigget ned, og dampskibene overtog. Generalforsamlingen i 2013 afholdes på Elværket i
Holbæk søndag den 19. maj 2013 kl. 10.00.
Nu er der kun en meget lille del af disse skibe tilbage i verden,
og i mit objektiv er vores skibe lige så vigtige som enhver
anden dansk historie.
Dagsorden iflg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Valg i henhold til § 7
7. Eventuelt
TS skaber arbejdspladser og drømme om fremtiden –
drømme, som er så vigtige for vores eksistens som mennesker,
men også for vores samfund, for den søfart som vi alle er en
del af, og for vores fælles fremtid, om det så handler om at
udvikle vores firmaer eller reparere vores dæk. Min drøm vil altid leve! Lad TS støtte de danske værfter,
maritime skoler, lade de unge uddanne sig til deres drøm. På valg er (pkt. 6):
Kasserer:
Egon Hansen – modtager genvalg
3 bestyrelsesmedlemmer:
Annette Dres – modtager genvalg
Merete Ettrup – modtager genvalg
Niels Sohn – modtager ikke genvalg
2 bestyrelsessuppleanter:
Jan Christensen – modtager genvalg
+ 1 suppleant
1 Revisor: Kirsten Hjort – modtager genvalg
1 Revisorsuppleant: Poul Pilegård – modtager genvalg
Lad TS blive en synlig del af det danske fællesskab.
Og lad mig sætte kursen mod forandringen bag kimingen
sammen med driftige folk. Med et dejligt træskib under
fødderne.
Vel mødt i Holbæk!
Lauge Damstrup
Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i
hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Sidste frist for tilmelding til pinsestævnet er 1. maj 2013 – tilmelding og mere info findes (og opdateres løbende) på
www.ts-skib.dk
Alle deltagende skibe opfordres endvidere til at indsende et foto og en beretning om skibet til Mikkel Thorning,
e-mail: [email protected]. Deadline for fotos og beskrivelse af dit skib er den 15. april 2013.
4
Søren Kjærsgaard forord til
Træskibs Sammenslutningens medlemsblad
Vi glæder os til at byde jer velkommen i Holbæk.
Havnen har i mange år været et centralt og
livgivende sted, hvor holbækkerne har søgt hen
for at arbejde, gå tur eller kigge mod horisonten
og for et øjeblik drømme sig ud i den store verden.
Derfor glæder det mig, at I kigger forbi med jeres
fantastiske skibe og giver os landkrabber et indblik
i livet til søs og de spændende historier, der følger
med.
Kernen i festivalen er jeres skibe og deres historie,
men vi har sat alle sejl til for at gøre pinsetræffet til
en sand byfest.
Ved siden af Træskibs Sammenslutningens
aktiviteter holder vi en træskibsfestival, hvor vi
hylder den maritime kulturarv og den særlige
stemning omkring fjord og havn. Jeg håber, I vil
gå fra borde og tage del i havemarkedet anno
1900, se teaterforestillingen på FULTON eller tage
en ”slapper” i havneknejpen på det gamle værft.
Her vil lokale kræfter blandt andet bidrage med
sømands-cabaret og forskellige koncerter. Og det
er blot nogle af de aktiviteter, vi har forberedt til jer
og de mange andre gæster, der forhåbentlig kigger
forbi Holbæk i pinsen.
Vi ses!
Søren Kjærsgaard
Borgmester
Holbæk Kommune
5
Program for Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne 2013 i Holbæk.
Følg med i den løbende opdaterede omtale på www.ts-skib.dk og www.træskibsfestival.dk
Fredag den 17. maj:
•
•
•
•
Kl. 17:00 – 17:30
•
Træskibs Sammenslutningens formand Lauge Damstrup tager imod nye medlemmer på HAVGASSEN, - tilmelding sker på www.ts-skib.dk
Skibene ankommer til Holbæk Havn i løbet af dagen
Ankomstregistrering og køb af spisebilletter i stævne
sekretariatet
Fra kl. 15:00 vil der være masser af spændende akti
viteter i hele havneområdet. Se det endelige program herfor på www.træskibsfestival.dk
Skibenes besætninger spiser om bord
Kl. 18:30
•
Festmiddag for tilmeldte besætninger og indbudte gæster i Stark-hallen
•
Præmieuddeling ved TS-bestyrelsen
•
Underholdning
Lørdag den 18. maj:
Søndag den 19. maj:
Fra kl. 09:00 til kl. 22:00 fortsættes aktiviteterne i hele havneområdet. Se det endelige program herfor på
www.træskibsfestival.dk
Fra kl. 09:00 til kl. 15:00 fortsættes aktiviteterne i hele havneområdet. Se det endelige program herfor på
www.træskibsfestival.dk
Kl. 07:30 – 09:00
•
Morgenmad i Stark-hallen. Gratis for Stævnedeltagerne.
Kl. 12:00
•
Åbning af TS-pinsestævnet ved Borgmester Søren Kjærsgaard og TS-formand Lauge Damstrup
Kl. 12:15
•
Nationalmuseets galease ANNA MØLLER søsættes fra Holbæk Gammel Havn Beddinger
Kl. 12:30
•
Skippermøde på HJALM
Kl. 13:00 – 16:00
•
Præsentationssejlads
•
Jollesejlads i havnen
•
Åbent skib med historiefortælling på udvalgte skibe, der ikke deltager i præsentationssejladsen
Kl.08:00 – 9:30
•
Morgenmad i Stark-hallen. Gratis for Stævnedeltagerne.
Kl. 10:00 – 12:30
•
Træskibs Sammenslutningens generalforsamling på Elværket
•
Vejrudsigt v. Havnefogeden
Kl. 13:00
•
De fleste skibe forlader havnen i løbet af eftermid
dagen og sejler hjemad.
6
TS ÅRSREGNSKAB 2012
INDTÆGTER
Medlemskontingenter
Fartøjskontingenter
Salg af standere
Salg af T-shirts
Salg af Busseronner
Salg af annoncer
Andet salg
Portostøtte, Biblioteksstyrelsen
Legater og gaver
Renteindtægter
Indtægter, i alt
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
Kr.
kr.
kr.
kr.
Kolofonmøde
Bestyrelsesrep. Møde med lokalfolk
Kystkultur - DK
Kystkultur - Nordisk
EMH, eksterne møder, konferencer
Lokalområder
Andre møder
Mødeudgifter, i alt
278.950
169.500
0
1.200
0
10.200
0
13.835
0
6.921
480.606
Bladudgivelser, Blad og Årbog
Husleje
Tryk
Fotos
Forsendelse
Bladudgivelser, i alt
UDGIFTER
Administration
Husleje
Tlf, sekrtariat + kasserer
Kontorartikler
Tryksager
Porto
Tidskrifter
WEB-side + programudvikling
Annoncer
Kontingent til andre foreninger
Repræsentation
TS-årsmærkater
Gebyrer
Diverse
Administration, i alt
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
20.000
6.145
5.605
0
19.658
0
21.415
0
25.737
2.199
6.851
4.396
3.084
115.090
ÅRETS RESULTAT (underskud)
Indkøb-Merchandise
Jomfrustander
T-shirts med TS-logo
Busseronner
Mærkat med jomfrustander
Indkøb + Salg, Merchandise, i alt
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
13.897
0
2.023
0
15.920
PASSIVER
Egenkapital 01.01.2012
Årets underskud - fratrækkes
Egenkapital 01.01.2013
Skyldige omkostninger
Anskaffelser
PC + Printer, ny sekretær + kasserer
Reoler sekr. + ophæng og rammer bill.
Anskaffelser, i alt
kr.
kr.
kr.
26.441
9.452
35.893
Aktiviteter
Vedligeholdelsesmanual
Skibsdage i Ebeltoft
Aktiviteter, i alt
kr.
kr.
kr.
766
23.081
23.847
Mødeudgifter
Generalforsamling
Bestyrelsen
Bladudvalg
Kommunikationsudvalg
Medlemsmøder
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
13.642
27.462
0
6.948
8.289
Udgifter, i alt
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
43.315
3.581
17.060
0
0
252
20.544
141.093
kr.
kr.
kr.
kr.
25.000
102.384
291
75.848
203.523
kr.
535.366
kr.
54.760
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
129
10.000
741.713
0
22.094
8.665
kr.
782.601
kr.
kr.
kr.
kr.
761.263
-54.760
706.503
76.098
kr.
782.601
BALANCE PR. 31/12.2012
AKTIVER
Kassebeholdning
BankNordik (drift)
BankNordik (Sparekonto)
BankNordik (Aftaleindskud)
Danske Bank
Tilgodehavende/forudbetalinger
Aktiver, i alt
Passiver, i alt
Holbæk, den 18. februar 2013.
Egon Hansen, kasserer
Regnskabet blev godkendt på bestyrelsens møde den 1. marts 2013 i
Dragør.
Regnskabet er revideret. Bilag er stikprøvevis checket.
Bankbeholdninger er konstateret tilstede.
Intet at bemærke.
Nakskov, den 28. februar 2013.
Kirsten Hjort
7
TS skal op i professionelt gear
Formand Lauge Damstrup drømmer om at etablere
et sekretariat med fuldtidsansat, som skal skaffe flere
medlemmer og påvirke erhvervslivet og politikerne.
Af Nis Olsen
Et sekretariat med mindst en fuldtidsansat medarbejder,
som kan udbrede Træskibs Sammenslutningens visioner
og muligheder overfor erhvervsfolk, politikere og andre
pengemænd eller beslutningstagere.
tingene til at ske. TS var ikke min drømmeposition, jeg har jo
oplevet, at der kan være så mange fraktioner, som gør, at man
let taber tråden’.
Men hvad skal TS så?
Det er en drøm, som formand Lauge Damstrup og resten af
bestyrelsen allerede arbejder på – og som vil blive præsenteret
på pinsetræffets årsmøde i Holbæk.
’Nu har vi jo fået skibene bevaret. Vi har en samling på 400
skibe, som vi efterhånden ikke har råd til at holde. De rådner
væk under fødderne på os. Vi skal til at skifte de samme
planker, vi satte i for 40 år siden. Bølgen, vi red på dengang,
er væk. I dag er der ingen ved deres fulde fornuft, som køber
et gammelt vrag. Tag jagten Olga. I 70’erne var der nogle
langhårede flippere, som købte det gamle gaseksploderede
skrog og fik hende bygget op. Nu sejler hun stadig og har 40
års jubilæum. Sådan nogle tosser findes ikke mere’.
Virkeliggørelsen vil være det største skridt i TS’ 40-årige
historie og bringe foreningen op blandt andre professionelle
meningsdannende organisationer.
Men, Lauge Damstrup, hvorfor?
’Vi står overfor et kæmpe dilemma. Finanskrisen har sat
udviklingen i stopgear, fordi firmaernes nedskæringer rammer
charterskibene. Det spreder sig nedad i rækkerne – havnene
mister penge og har dermed færre ressourcer til at lade andre
træskibe og joller ligge gratis. Skibstømrerne lider og må i
stedet kaste sig over plastikbådene’.
’De unge i dag har heldigvis lært af os. De har sejlet med
som dæksdrenge og nydt livet, men de har også set os blive
gråhårede og fattige og bekymrede. Hvordan skal vi betale
for det her? Vi kan ikke engang sælge skibene, og vi risikerer
personlige konkurser’.
’Samfundet har ikke overskud og energi til det vidtløftige og
drømmende, som skibene er. Det er lækkert at sejle på Sundet,
men ikke når det er samfundet, der skal betale, og der mangler
arbejdspladser’.
’Derfor skal vi kæmpe os ud, tænke nye tanker, tænke
abstrakt. Når jeg er i knibe, skyder jeg med spredehagl. Men
man må lade bøssen først. Vi skal ikke udstille os selv som
halvalkoholiserede gamle mænd, der ikke gider beskæftige sig
med det samfund, som vil kikke på os og som skal støtte os’.
’Derfor meldte jeg mig som formand for TS. Jeg følte, at 40
års arbejde næsten er ved at være spildt. Vi, der har været med
fra starten, kan jo se det. Vi kan sidde på lønningen og drikke
en øl og sige: ’Det er forfærdeligt, hvor er det synd for os. Vi
tjener ingen penge, skibe lægges op og risikerer at blive solgt
til udlandet, vi har ikke råd til den nye mast eller de nye sejl’’.
’Vi skal ikke være en lukket klub. Vi skal vende bøtten og
vise, at her kommer vi. Vi vil sejle med sejl, men vi vil også
imødekomme firmaer og gå på kompromis for at nå vores mål
i fællesskab med erhvervslivet og politikerne’.
’Behovet er stort. Den tomastede STYRVOLT i Vejle er
et godt billede på, hvad der sker. Politikerne har besluttet,
at skibet skal flyttes med kran ind i en kanal for at blive
’Så enten skulle jeg opgive og finde en anden branche. Eller
også skulle jeg samle skovlen op og prøve, om jeg kan få
8
museumsskib. Det gør ondt i hjertet. Det er en falliterklæring
at lægge et nyrestaureret, brugbart skib op på den måde. Det
skal da i stedet ligge udenfor broerne, få unge med ud at sejle
og skabe arbejdspladser. Nu kommer det til at rådne op i en
kanal’.
har i mange år tjent penge på at tilbyde noget’.
’Jeg fik engang en henvendelse fra bowling-centret i
Svendborg, som ville bruge mit skib. Jeg anede ikke, hvad
bowling var. Men der sad en direktør, som kunne se en ide.
Det udviklede sig, og vi endte med at være fem firmaer i hele
det sydfynske område, der arbejdede sammen – og det gik
strygende’.
Men hvorfor et nyt sekretariat?
’Jeg kan ikke se, at en frivillig forening med en flok
entusiaster, der slår søm i deres skibe, også kan tro, at vi
har kræfter til at løfte en hel samfundsopgave. Hvis vi ikke
formår at finde penge til sekretariatet, så skal vi forblive en
hyggeklub, hvor vi kan vente på dødsstødet og enes om, at ’de
andre forstår os ikke’’.
Du vil ryste rundt på gamle TS-vaner?
’Der er en kæmpe opgave at løfte i TS, hvor det er en
tradition, at vi ikke må have virksomhedsflag på eller reklamere for dit og dat. Vi kan godt være gamle og originale,
selv om der står et firmanavn på et flag’.
’Den udvikling skal vi vende rundt. Mine evner rækker ikke
til det. Den, som skal løfte opgaven, skal være struktureret,
kunne skrive, føre regnskab og frem for alt kommunikere. Vi
får en ansat, og bestyrelsen får samtidig et bræt med et søm i,
som vi kan slå med, hvis vi synes, det går for langsomt’.
’Jeg var i zoologisk have med min søn i weekenden. Der
står stolper med logoer for de firmaer, som støtter løverne,
elefanterne og isbjørnene. Det ødelægger jo ikke oplevelsen
af dyrene. Det kan vi også gøre, hvis det skæpper to millioner
kroner om året til træskibene’.
’Vi er 800 medlemmer, men i min optik burde vi være
3.000, hvis man tæller alle dem med, som sejler med os om
sommeren, og som støtter os. Det bliver sekretariatets opgave
at sørge for, at vi får flere personlige medlemmer og flere
skibe’.
’Folk vil være uenige med mig og sige: ’Vi skal jo ikke være
i lommen på for eksempel Mærsk’. Men jeg har ikke noget
imod at være i lommen på Mærsk, hvis det kan redde min
økonomi at sejle rundt med Mærsk-flaget på stortoppen. Og
tænk, hvis Dong kunne bruge os til at reklamere for deres
vindmøller’.
’Lige så vigtigt er det at få kontakter til erhvervsledere,
politikere og alt andet godtfolk. Erhvervslederne først, for den
politiske bane fra de forløbne 40 år er ved at være noget slidt
i kanten’.
’Men jeg tror, der bliver et ramaskrig i foreningen!’.
’Derfor skal vi have et sekretariat, der er bemandet med folk,
som er uddannet til det, som kan kommunikere og forstå det
politiske spil og holde styr på detaljerne’.
Men hvordan?
’Vi skal for eksempel kunne melde ud, at vi stiller med et stort
telt og 25 smakkejoller, der fylder hele Holbæk inderfjord.
Så kan erhvervsledere fra hele Nordvestsjælland, der er til
seminar i byen, sejle matchrace i smakkejoller, få en drink i
teltet og netværke. Det skal kun koste 100.000 kroner for en
dag. I stedet for at tigge, skal vi tilbyde noget. Måske rammer
vi engang imellem helt ved siden af, men folk i denne branche
Hvor hurtigt skal det gå, og hvor kommer pengene fra?
’Jeg er en utålmodig herre. Når jeg har sat noget i gang, vil
jeg gerne have, at det sker hurtigt. Jeg håbede, at vi ville være
fuldstændig klare i spyttet til pinse. Men det tager lidt længere
tid’.
9
’Planen er at søge tilskud udefra til at finansiere de første tre
år. Det kommer til at koste millioner. Men selv om det efter tre
år ikke lykkes at fortsætte, vil sekretariatet i den tid alligevel
have skabt kontakter og resultater’.
’En af de første opgaver bliver at beregne, hvor mange
arbejdspladser, vi skaber. Der er en hel klasse nede på Marstal
Navigationsskole, 20-25 unge, som kommer direkte fra
sejlskibsflåden. Og en halv snes stykker i Skagen. Bare på en
enkelt årgang. Og så er der måske ti skibstømrerlærlinge. Vi
er nok oppe omkring 50 ungdomsjob. Vi er ikke bare en klub.
Vi skaber drømme for de unge, så de får lyst til at arbejde
inden for det blå erhverv. Vi skaber job’.
’Det er sådan noget, der er vigtigt at få ud. 40 års arbejde skal
ikke gå til spilde, fordi vi sidder med hænderne i skødet og er
uprofessionelle. TS skal ikke tages med bukserne nede, fordi
vi ikke tør sige, at der skal ske noget nyt. Vi må kikke
på kimingen bag kimingen’.
’Vi skal snakke med folk, der har mere forstand, end vi har.
Jeg er god til at krydse med en tremastet skonnert. Men hvad
kan det bruges til, når vi skal skaffe millioner til skibene?
Andre er dygtige til at skaffe reklamepenge. Volvo Ocean
Race er en kapsejlads rundt om Jorden, hvor de kan støtte
hver deltagende båd med 200 millioner reklamekroner. Seks
både sejler af sted – og de går endda i stykker undervejs…’.
’Hvorfor kan vi ikke skaffe 200 millioner? Det er fordi, vi
ikke er dygtige nok. Derfor skal vi have professionelle folk
på banen, og vi skal kunne samarbejde’, lyder opsangen fra
TS-formand Lauge Damstrup.
10
”Boligjobordning kan også blive en gevinst for vores sejlende kulturarv
og skabe job på de mindre værfter i Danmark”
Af: Merete Ettrup
Derfor udskydes større reparationsopgaver så længe som
muligt - og somme tider endnu længere.
Derfor kan en mulighed som jobordningen være med til at
sætte ikke alene mindre, men også større reparationsarbejder
i gang.
Skibsbevaringsfonden og Træskibs Sammenslutningen
undersøgte sidste år betydningen af de gamle træskibe
for de efterhånden få værfter, der er tilbage i Danmark.
Konklusionen lød ud fra tilbagemeldinger fra værfterne:
”16 værfter har besvaret spørgeskemaet - og svarene viser, at
de gamle træskibe er gode kunder rundtom på de små værfter.
Og ikke alene gode kunder - i mange tilfælde helt afgørende
for værftet og deres beskæftigelse, idet en stor del af landets
fiskefartøjer nu er ophugget.
De 16 værfter angiver således, at de tilsammen har ca. 121
træskibe som kunder på et år. Antallet svinger fra 0, 2-4, og
helt op til 18 træskibskunder på et år.
Disse tal afspejles også i træskibenes andel af værfternes
omsætning. Enkelte værfter angiver, at 90 - 100 % af
omsætningen lægges af træskibene, andre angiver 8%, 20%
og 70% - så det er evident, at træskibene i høj grad er med til
at holde de små værfter rundt om på havnene i gang.
15 værfter angiver, at vedligeholdelse af de gamle træskibe
har stor eller afgørende betydning for bådebygger/
skibstømrerfaget.
6 værfter - altså mere end 1/3 af de adspurgte - angiver, at den
aktuelle krise betyder, at de overvejer at lukke virksomheden.”
Træskibs Sammenslutningen henstiller hermed, at
Folketingets partier tager træskibene med, når jobordningen
skal udformes. Det vil sætte gang i arbejdspladser i særlige
erhverv og gamle håndværk i havnebyer, hvor indsatsen for
alvor er tiltrængt.”
I forbindelse med Regeringens forhandlinger om
Vækstpakken, er der forslag om at genindføre den såkaldte
Boligjobordning, der giver private boligejere mulighed for
at trække håndværksudgifter fra i skat. TS har henvendt sig
til udvalgte/relevante folketingsmedlemmer og ministre med
en opfordring til at tænke reparation af træskibe med ind i
ordningen. Vi bringer den centrale tekst i henvendelsen her
i bladet i håbet om, at inspirere alle TS medlemmer, der har
kontakter til relevante politikere, om at bringe forslaget på
bane overfor dem.
”Når dit parti nu er ved at forhandle boligjobordningen på
plads, har vi et forslag til, hvordan den med enkelte midler
kan gøres endnu mere effektiv og jobskabende.
Træskibs Sammenslutningen har mere end 400 gamle, danske
træskibe som medlemmer.
Vi foreslår, at jobordningen bliver udvidet til at omfatte
Danmarks kulturhistoriske flåde - til glæde for faguddannede
håndværkere i både København og i provinsens havnebyer.
I Danmark er der stadig over 500 træskibe, der er et levende
minde om Danmarks storhedstid som søfartsnation - den
tid, som var med til at grundlægge den nuværende danske
velfærdsstat.
Men tallet falder drastisk, fordi der hvert år går nogle af de
gamle skibe til, når ejerne ikke kan magte økonomisk at
vedligeholde dem.
Samtidig vil en udvidelse af ordningen også være en
saltvandsindsprøjtning til betrængte klassiske erhverv som
både-og skibsbyggere, smede og motoreksperter.
De fleste af skibene er privatejede, andre er drevet af
foreninger, nogle af museer og de færreste klarer sig som
charterskibe.
Alle har de brug for årlig vedligeholdelse: Planker i skroget
skal udskiftes, dæk og master skal repareres, sejl skal sys,
motorer skal efterses og måske hovedrepareres.
Det handler om arbejder, som skibsejerne ikke selv har den
fornødne håndværksmæssige uddannelse til. Der må fagfolk
til, men også på skibsområdet koster fagfolk dyrt.
11
Storsejl i nye, lange baner
Enkelte skibe er begyndt at få syet sejl med dugen i
vandrette baner. Men sejlmager Helle Barner Jespersen
foretrækker den traditionelle lodrette metode, betroede
hun op mod 60 TS-medlemmer på mødet i Dragør.
’De lodrette baner har haft en naturlig praktisk funktion for
datidens skonnerter, som ikke lige kunne starte motoren og
søge nødhavn. Hvis man lå i en kuling i Nordatlanten og fik
blæst en revne i sejlet, kunne man fire gaffelen af og rimpe
banen sammen, så man alligevel kunne sejle videre. Det
vil ikke kunne lade sig gøre, hvis en vandret bane revner’,
forklarede sejlmageren.
Af Nis Olsen
Lodret eller vandret?
Det store spørgsmål blev rejst af sejlmager Helle Barner
Jespersen, da TS holdt sit forårs-medlemsmøde i Dragør i
begyndelsen af marts.
’Der var også dengang både, som havde sejl syet i vandrette
baner, men det var lystfartøjer. De sejlede kun i magsvejr og
var aldrig langt væk fra en havn. Derfor havde de ikke samme
behov som fragtskibene’, tilføjede Helle Barner Jespersen.
Den vertikale eller horisontale retning drejer sig om banerne
i et storsejl, og det startede en nysgerrig diskussion blandt
de næsten 60 TS-medlemmer, som deltog i mødet, der
blev holdt i Dragør Bådelaugs klubhus lige ved siden af
havnen – med den smukkeste udsigt over det vinterkolde og
fragtskibstrafikerede Øresund.
Hun påpegede, at sejldugen strækker sig i banernes længde,
ikke i bredden. Derfor vil lodrette baner holde et bomuldssejl
mere formstabilt.
Helle Barner Jespersen overtog i 2011sejlmagerværkstedet
Sejlmager Hansens Eftf. i Herluf Trollesgade i København.
Her holder hun gang i symaskinerne om vinteren, mens hun
om sommeren passer sit job som overstyrmand på skoleskibet
GEORG STAGE.
Som Jens Kusk Jensen forklarer i Haandbog i Praktisk
Sømandskab:
’Sejldug strækkes nemlig saa godt som intet i Bredden, fordi
Islættens Traade ikke ligger i bugt. Derimod strækker Sejldug
sig med Tiden ca. 1’’ pr. Fod i længden, da Rendegarnet
ligger i Zigzag. Naar Sejldugen slides, bliver de enkelte Garn
tyndere og kommer mere ind efter den rette Linie, hvorved
Dugen strækkes’.
Hun deltog i TS-mødet i Dragør for at fortælle om
nødreparation af sejl, men hun bragte også branchens nyeste
udfordring på banen: Hvordan skal storsejlets baner syes?
Spørgsmålet er aktuelt, fordi enkelte skibe er begyndt at
foretrække vandrette sejlbaner, fordi de mener, at kunstdugen
på den måde holder formen længere.
Syntetiske muligheder
Lodret – ifølge traditionen
På TS-mødet i Dragør konkluderede Helle Barner Jespersen:
Men for Helle Barner Jespersen er der kun en vej: Lodret.
Sådan har det været traditionelt – alle sejleres bibelskriver
Jens Kusk Jensen overvejer ikke engang vandrette baner.
’I dag er det selvfølgelig mest syntetisk dug, der bliver brugt.
Og så kan man måske sige, at banernes retning er mindre
vigtig. Men jeg er nu mest tryg ved lodrette sømme’.
12
MAJA, foto fra besætningen
13
Hun nævnte flere skibe, som har fået syet nye storsejl med
vandrette baner, blandt andet de tremastede skonnerter ZAR
og ACTIV.
Danmarks ældste lodsmuseum, som drives af 20 frivillige i
Dragør-lodsernes gamle bygning, slog dørene op, og tidligere
lods Niels Schott Christensen underholdt med farverige
beretninger. Dragør Baadeværft tog ligeledes gæstfrit imod.
Helle Barner Jespersen havde også forskellige slags
syntetisk dug med. Hun anbefalede Duradon, som er vævet
polyesterdug, der fremstår lidt som bomuld. Den er både bedst
og billigst – koster omkring 60 kroner pr. meter.
Lørdag aften blev rundet af i Bådelaugets klubhus med den
lækreste forlorne hare, selvom det var udenfor jagttiden.
Søndag formiddag blev der afskudt nødblus, ligesom der var
besøg i lodsvæsnets nye lodsstation fra 2006, som ligger lige
ved kajen, hvor lodsvæsnets orange hurtiggående fartøjer nu
fortøjer.
En anden polyesterdug, Clippercanvas, koster det dobbelte.
Den er meget formstabil, men sejlet skal beskyttes med
presenning, fordi solen svækker dugen.
Lodseriet har dermed bestået i Dragør i mere end 300 år i et
af verdens mest befærdede farvande – Øresund, hvor skibene
passerer næsten lige så hurtigt som flyene til Kastrup lufthavn.
Lær at søge om flere penge
Næste medlemsmøde holdes i Ebeltoft 26. og 27. oktober,
hvor der blandt andet bliver kursus i at skaffe penge fra fonde.
Oplægsholder bliver professor ved CBS, Handelshøjskolen i
København, Leif Bloch Rasmussen.
ZAR, foto Idalene Nielsen
Et tredje polyesterprodukt, Dacron, har også problemer med
at tåle solstråler, ligesom dugen kan revne i folderne. Den er
desuden svær at reparere.
For de TS-medlemmer, som vil høre mere om dug og
sejlmageri i det hele taget, bliver der en god chance ved
pinsetræffet i Holbæk i maj. Helle Barner er ganske vist
på togt med GEORG STAGE, men hun sender sejlmager
Rune Thomsen, som både har stået i lære i to år og sejlet
med skoleskibene DANMARK og GEORG STAGE samt
skonnerterne ACTIV og LOA.
Lodseri i 300 år
De knap 60 deltagende TS-folk ved medlemsmødet i Dragør
havde andet end sejl på menuen i løbet af weekenden. Der
var også fortællingen om lodsvæsnets historie i Dragør –
Danmarks ældste lodseri med kongelig godkendelse fra 1684.
ELSA MAGRETHE, foto Andrea Gotved
14
Hjarbæk Sjægtelaug opstod ved et tilfælde
DR’s filmatisering af Fiskerne blev starten på
Limfjordssjægtens genopstandelse. Nu er der 30 i
Hjarbæk alene.
Af Leif Tipsmark, laugskoordinator. Fotograf: Jette Hammer Ørskov
Hjarbæk Sjægtelaug opstod en gang i midten af 1970’erne, da
nogle – den gang unge mennesker – begyndte at interessere
sig for Limfjordens traditionelle sejlførende fiskerjolle sjægten.
kom den første sjægt til Hjarbæk. I 1976 var der tre, og i 1977
var der syv både.
Også Hjarbæk Sjægtelaug har udviklet sig over årene. Laugets
aktiviteter omfatter i dag andre gøremål inden for det, man
samlende kan kalde kystkultur.
Det var på dette tidspunkt, Danmarks Radio skulle filmatisere
Hans Kirks roman Fiskerne. Handlingen foregår på Limfjorden på den tid, da sjægten endnu var i brug.
At vi så i sin tid har glemt at få stiftet sjægtelauget formelt,
anser vi i dag for en styrke. Vi har hverken vedtægter, bestyrelse, formand, kasserer eller kontingent, men driver lauget
efter de normer, som er opstået over årene.
Men der var ikke flere tilbage, som kunne bruges til filmoptagelserne, og det var vel den egentlige årsag til, at interessen
for sjægten genopstod. Det var simpelthen for flovt, hvis
dette fundamentalt vigtige element i Limfjordens maritime
kulturhistorie var gået tabt.
Det viste sig imidlertid, at der heldigvis var ikke så få sjægte
tilbage, men de var for det meste noget ukendelige, ombyggede til motorbåde, belagt med glasfiber og ofte i meget ringe
stand.
Det var disse gamle både, som folk fra Hjarbæk begyndte at
købe op. De blev restaurerede og sat under sejl igen. I 1975
15
På forårsmødet hvert år den anden lørdag i marts fordeler vi
det kommende års opgaver, og det har hidtil vist sig at være
den rigtige måde for lauget.
er nu til stede.
Omdrejningspunktet for sjægtelaugets aktiviteter er Sjægtebroen ved Hjarbæk Havn. Her ligger godt 30 sjægte fortøjet,
og herfra udgår de ugentlige tirsdagskapsejladser.
Ved det efterfølgende udendørs kaffebord bliver stort og småt
vendt, og nye kommende aktiviteter annonceres her. Ellers
kommunikerer vi via en fælles e-mail, som modtages af 80
aktive, samt vores hjemmeside www.sjaegt.dk. Hvert år i weekenden mellem uge 33 og 34 sejler sjægtene om
verdensmesterskabet på Hjarbæk Fjord. Det, der startede som
en spøg i 1977, var i virkeligheden genoptagelse af en gammel
tradition, nemlig de kapsejladser, som fiskeriforeningerne rundt
omkring på Limfjorden afholdt i de første årtier af 1900-årene.
Hvis man læser de gamle beretninger fra disse kapsejladser,
som udviklede sig til store folkefester, vil man se tydelige
paralleller til nutidens sjægteve rdensmesterskaber. Indholdet
er næsten det samme, kapsejlads, spisning og bal om aftenen,
festtale, musik og mange tilskuere.
Der er virkelig noget at se på denne weekend, når op til 60
sjægte og smakkejoller fylder havnen og fjorden. Og lige som i
gamle dage bliver der sejlet for at vinde. Den fisker, der vandt
kapsejladsen, opnåede stor præstige, som varede helt til næste
års kapsejlads – sådan er det stadig.
De traditioner og det liv, der er skabt omkring sjægten, ser vi
i sjægtelauget som noget helt særligt og noget, der helst skal
fortsætte. I et forsøg på at sikre kontinuiteten begyndte vi
for ca. 25 år siden at sejle med børn og unge. I hele sommersæsonen sejles der nu hver torsdag aften med børn og unge
mennesker, som vi forsøger at lære at sejle sjægt og i det hele
taget begå sig til søs.
Sæsonen slutter som regel med en weekendtur, noget som ikke
kun juniorsejlerne ser frem til. Fra sæsonen 2006 fik de i kraft
af en donation deres egen sjægt SIF, som er en stor og sikker båd
og meget velegnet til juniorsejlads. Vi har altid sat sikkerheden
højt i sjægtelauget, vi har i mange år haft regler, der tangerer
de nye krav fra Søfartsstyrelsen, og ved forårsmødet 9. marts
i år præsenteredes vores sikkerhedsregler – nu på skrift og udfærdiget efter Søfartsstyrelsens anvisninger. Efter et
par store donationer fra lokale pengeinstitutter blev vores
følgebåd MARS sidste forår forsynet med helt ny motor og
styregrej, så muligheden for at holde et højt sikkerhedsniveau
16
Vores gamle hæderkronede blad ”Ankertovskrogen”, der har
35 år på bagen, har vi ladet udkomme som årsskrift – første
gang præsenteret på dette års forårsmøde. Årsagen til, at vores
gamle blad ikke længere udkommer 4-5 gange om året, er dels
de voldsomt stigende portoudgifter - men også en erkendelse
af, at de nye kommunikationsmidler e-mail og hjemmeside er
drøneffektive.
Den årlige tilbagevendende begivenhed,
Verdensmesterskaberne i Sjægtesejlads, finder i år sted 16.17.-18. august. Det bliver i år det 37. af slagsen. De sidste
par år har vi haft stort besøg af norske sjekte – så mange, at
en separat klasse for de specielt hurtige norske sjekte blev
oprettet for to år siden. Hvis du vil vide mere om Sjægte VM
og hvorledes du tilmelder dig – så slå et smut indenom vores
hjemmeside www.sjaegt.dk – her finder du alle oplysninger vi ses !
17
På tur med Hjarbæk Sjægtelaug til Hjerting Kanelaug
I januar inviterede Hjerting Kanelaug os fra Hjarbæk
Sjægtelaug til Sydvestjylland for at se og høre om
etableringen af deres nye strandplads.
Af Sara Deleuran, foto Kjartan Annesen
På et stykke strandeng nord for Esbjerg ventede Hjerting
Kanelaugs formand Kim B. Madsen på os. Han var taget ud
til deres nyerhvervede strandplads i Hjerting for at mødes med
os dér, hvor projektet “Æ’ bådslæws” skal etableres. Denne
frostklare morgen var vinden svag, og Vesterhavet skvulpede
ganske sagte som baggrundslyd, mens Kim viste Kanen Ditte
frem og fortalte om planerne for at bygge en kane mere, et
bådhus og en lille udstilling til turisterne på strandengen.
Alle stimlede sammen for at høre om byggeriet af en kane, om
hvordan farvandet har betydning for udformningen af jollen,
og at en fladbundet pram som kanen er velegnet til Vadehavet,
der er så lavvandet. Vi diskuterede valget af træsort til at bygge
kaner med førhen. Man mener, at da vestkysten ikke har
meget andet træ end grantræer, er jollerne sandsynligvis blevet
bygget i det træ, der var på egnen, selvom det ikke er så
stærkt, og jollerne dermed ikke havde så lang levetid.
Formålet med projektet er blandt andet at være en del af
Nationalpark Vadehavets kulturhistoriske og maritime
formidling.
Sjægtelaugets interesse var blevet vakt for at høre mere om
dette forunderlige, lille laug ved den Sydjyske vestkyst. Et
laug, der interesserer sig for en helt specifik pram, der viste
sig at have sin oprindelse fra Portugisiske langlinefiskere ved
New Foundland.
På det sted, vi var samlet, har kane-ejerne i mange år skibet
deres joller ud, når de skulle fiske. Landingspladsen er perfekt
til fladbundet joller som kanen, fordi det er et langt, fladt
stykke strand med en eng ved, der ligger i samme højde
som stranden. Dette stykke strand har været brugt som
landingsplads i mere end 100 år.
Med frost i kinderne og
en vakt nysgerrighed
blev vi inviteret indenfor
på Esbjerg kommunes
Naturformidlingscenter,
Myrthuegaard, hvor
kanelauget bygger deres
både og holder møder. Laugets medlemmer bød os
velkommen med mørk øl
Da vi gik hen over det knitrende
frostfydte græs ved pladsen,
mødte vi en gammel Kane
”Sebias” fra 1950. I overgangen
fra strand til eng lå Ditte med
bunden i vejret på et par rafter.
De garvede sjægtesejlerer og
jollebyggere tog straks bestik af
den lille pram, der er en rekonstruktion af tidligere kaner. Den
er bygget af Sitka-gran fra Marbæk plantage, som lauget selv
har fået savet op på savværk
ved Myrthuegård. Ditte bliver
nu sejlet med et luggersejl.
fra Vadehavsbryggeriet og
friskrøget hellefisk, mens
forman-den Kim B. Madsen engageret fortalte
om laugets visioner for
fremtiden og Æ’ bådslæwsprojektet.
18
Kanen (Faktaboks)
-udtales Æ’ Kårn på hjertingsk.
En kane er en pram eller kåg, der oprindeligt blev brugt til at
fiske torsk fra. Den er importeret fra New Foundland og findes
kun tre steder i verden: I Hjerting, på New Foundland som
fiskejolle og i Portugal, da portugiserne tog til New Foundland
for at fiske torsk og bragte Kanen med sig.
Kanen blev bragt til Hjerting af en skibstømrer ved navn
Kresten Hunnerup i 1870erne, i omkring 100 år derefter blev
Kanen brugt som fiske -og transportpram ved Hjertingbugten.
Kanen er i familie med en dory fra Portugal og Nordamerika,
det er en populær fladbundet pram, oprindeligt brugt til
fangst af torsk fra skonnerter. Kanerne blev konstrueret, så
de ikke vejede særlig meget og kunne stables på dækket af
moderskibet. De holdt ikke længe, da det var billige brugsbåde, bygget af nåletræ ud fra en simpel konstruktion, og de
sås oftest med luggersejl og årer.
Se mere på laugets hjemmeside: hjerting-kane.dk
Disse visioner viste et laug, der tror på bevaringen af kystkulturen i Danmark, og et laug, der ønsker et fællesskab med andre
jolleentusiaster i Danmark. Vi glæder os til gensyn med kanelauget til deres åbning af Æ’ bådslæws til sommer.
Vi i sjægtelauget kom hjem med ny viden om kanen og dens
historie, en herlig udveksling af viden om fiskeri i gamle dage
i henholdsvis Limfjorden og på Vestkysten og et pust af den
vestjyske entusiasme omkring bevaring af traditionelle sejlbåde.
Hjarbæk Sjægtelaug (faktaboks)
Hjarbæk Sjægtelaug har eksisteret i snart 40 år. Lauget hører
hjemme i en lille havneby i bunden af Hjarbæk fjord – det
sydligste af Limfjorden. Her har omtrent 50 mænd og kvinder
et fællesskab om den lokale fiske og sejljolle fra Limfjorden,
sjægten. Lauget mødes til kapsejlads hver tirsdag aften og er
kendt for at arrangere VM i sjægt hvert år i august.
Hjarbæk Sjægtelaug har tradition for at mødes i anden weekend i hver måned hen over vinteren. Disse møder indeholder
alt fra julehygge til relevante kulturhistoriske arrangementer
om dansk søfart.
Læs mere om Hjarbæk Sjægtelaug på sjaegt.dk
Hjemmesider og litteratur:
hjerting-kane.dk, fimus.dk, sjaegt.dk, intheboatshed.net,
vadehav.dk, myrthuegaard.esbjergkommune.dk
19
De små færger
15-02-1933: Kontraheret.
1933: Indsat på ”Sallingsund” overfarten, Nykøbing Mors Glyngøre.
23-05-1971: Persontrafikken på banelinien Skive - Glyngøre
nedlagt, og dermed ophørte også person- befordringen på færgen.
Godstrafikken - bl.a. DSB’s lastbiler - fortsatte uforandret.
01-10-1977: Sidste officielle tur. I dagene efter lukningen
sejledes dog enkelte ture med de sidste godsvogne fra Mors.
1977: Oplagt i færgelejet i Nykøbing Mors.
1978: Solgt til en kreds af Morsingboere, med henblik på
bevarelse.
1981: Overtaget af Morsø Kommune for skyldige havnepenge.
Oplagt i Nykøbing Mors havn som ”museum”; men uden
større offentlig interesse.
1982: Solgt til Produkthandler i Nørresundby. Oplagt i
Ålborg.
1982: Amerikansk køber udviste interesse for færgen, der
gennemgik en nødvendig istandsættelse ved Ålborg Værft A/S,
inden turen over Atlanterhavet. Færgen blev imidlertid udsat
for hærværk/tyveri under opholdet ved kaj i Ålborg, hvorfor
salget ikke blev til noget.
1983: Solgt til ophugning i Vejle.
Fortalt og tegnet af Arne Gotved
Det har været - og er - svært at finde et begavet genbrug for de
gamle udfasede småfærger der blev arbejdsløse efterhånden
som der blev bygget broer over sunde og bælter. Selvfølgelig
er der et ’fornuftigt genbrug’ til husbåde og andet, men det
’begavede genbrug’ er i Træskibs Sammenslutningens
sammenhæng et genbrug der respekterer og formidler de
kulturhistoriske fartøjsværdier, som har interesse for langt
flere end de nye ejere. Det der lidt højstemt kaldes vores
sejlende kulturarv.
Endnu sejler M/F IDA fra 1959 (BRT: 97,37 L x B x
D: 30,0 x 7,99 x 3,15 med kapacitet til 12 personbiler og
110 passagerer) over Grønsund mellem Bogø og Falster,
med det skyldes udelukkende at Farøbroen blev bygget
uden cykelstier, og at de internationale cykelruter ’Paris/
København’ og ’Berlin/København’ netop krydser Grønsund.
Der er tale om en ubrudt fortsættelse af den oprindelige brug
– historien lever endnu (om end kun i sommerhalvåret) uden
at være spoleret eller endt i museumsregi.
Så var MORSØ ude af sagaen. Men hvad med træfærgerne
PINEN og PLAGEN?
Da Sallingsundbroen blev indviet i 1977, sluttede den travle tid
for de to gamle bilfærger PINEN og PLAGEN, og samtidig
blev DSB’s jernbanefærge MORSØ mellem Nykøbing Mors
og Glyngøre oplagt. Sidste tur var den 1. oktober 1977.
Hosstående tegning er fra GASEN’s sommertogt i 1978 hvor
MORSØ lå oplagt i færgelejet i Nykøbing, afventende hvad
pensioneringen ville bringe efter 44 år trofast tjeneste.
M/F PINEN først.
Den blev bygget på Søren Larsen & Sønners Skibsværft i
Nykøbing Mors i 1954 (BRT: 90,5 L x B x D: 29,6 x 7,6
x 2,45 med kapacitet til 12 personbiler og 97 passagerer).
Efter at være oplagt fra 1978 til 1987 bliver skroget på et
tidspunkt ribbet for alt, incl. dækket, vendt på hovedet og
placeret som mindesmærke – tag over en åben musiktribune
- i Københavns Havn. I første omgang på kajen ved Gammel
Dok da København – vist nok i forbindelse med Kulturby
1996 - for senere at blive senere flyttet til Kulturhuset på
Islands Brygges Havnepark, hvor den kom til at stå ved
Kulturhuset.
Et markant, flot, og meget alternativt genbrug af det
gamle skrog, så længe det varede. Langtidsholdbar var
konstruktionen selvfølgelig ikke, så den storslåede skulptur
er nu taget ned efter at den i en årrække langsomt mistede de
smukke linier. Understøtningerne står endnu, men PINEN er
desværre nok endeligt ude af sagaen
M/F MORSØ (BRT: 280, L x B x D: 40,18 x 8,89 x 2,50) blev
bygget på Nakskov Skibsværft i 1933 og ophugget i vejle i
1983. Færgen havde ét jernbanespor, en bil kapacitet på 10,
og i alt 250 passagerpladser.
Færgens samlede ’livsforløb’, som jeg har fået fra Dansk
Færgehistorisk Selskab, ser sådan ud:
20
færgen (under sit gamle navn PLAGEN) som kulturfærge i
Aalborg, med et ’transformationsbudget’ på ca. 1 million.
Og så kommer søsterskibet M/F PLAGEN ind i historien – og
den eksisterer endnu, på vandet og i bedste velgående.
Også PLAGEN blev bygget hos Larsen & Sønner i Nykøbing.
Året er 1958, mål og kapacitet er stort set som PINEN’s.
Da farten på Sallingsund sluttede i 1978 blev færgen
solgt og efterfølgende indsat som reservefærge i Viborg
Amtskommunes overfarter på Limfjorden under navnet
SALLINGSUND.
Siden 1999 har tjenesten hovedsagelig været på Feggesund
overfarten, men nu er det slut.
Færgen er stort set uforandret gennem alle årene, og på den
måde allerede en formen kulturgesant i sig selv – og denne
signatur kan kun ønske held og lykke, krydse fingre, og håbe
på det lykkes at ramme ’det begavede genbrug’.
Skal der foretages gennemgribende forandringer over
dæk kan der måske hentes inspiration på den gamle
Vindeby/Svendborg færge FRITZ JUEL (ex. M/F JACOB
HARDESHØJ) på Holmen i Københavns Havn, hvor et
nutidigt stationært genbrug på fornemste vis er forenet med
en flot færgehistorisk fortælling.
Netavisen ’Maritime Danmark’ bragte den 24 februar 2013
historien om at færgen i november blev købt af et ungt
initiativrigt par (for 251.000 kr.) med planer om at pensionere
21
Kom og vær med til Skibsdagene 2013 på Fejø
En lille uge med mange aktuelle emner som teoretisk
og praktisk håndtering af både under sejladsen,
kommunikation til omverdenen og konflikthåndtering
om bord.
Af Karsten Heide
Kommunikation og godt sømandskab
Skibsdagene i uge 28 og uddannelses- og træningssejladserne
i uge 26 fremmer træskibssagens synlighed og arbejder med
den praktiske proces, der kommer efter.
Her handler det om erfaringsudveksling mellem
skibsbesætningerne men også om, hvordan vi på skibene
tager imod sådanne nye medlemmer og med godt sømandskab
involverer dem som aktive medsejlere. Som et apropos kan
nævnes nye programpunkter på årets stævne: Kommunikation
og konfliktløsning om bord samt vinsmagning.
Det er med stor glæde at vi som stævnearrangører kan
præsentere jer for dagsplanen for skibsdagene i uge 28 på
Fejø, det er 8.-12. juli.
Efter sidste års skibsdage i Ebeltoft fik vi tilsagn om hjælp til
dette års arrangement fra flere engagerede unge. Det har været
opmuntrende og inspirerende at samarbejde om dette års
program. Vi ser frem til hyggeligt samvær og udveksling af
erfaringer omkring godt sømandskab med forhåbentlig rigtig
mange stævnedeltagere.
Det er fjerde år, vi mødes til skibsdage. Meget er skrevet
om idégrundlaget bag stævnerne – blad 1 og 2 de sidste tre
årgange. Men det inspirerende arbejde med stævnerne åbner
stadig nye sammenhænge at se skibsdagene i.
En af dem er synlighed. Stævnerne bidrager til at synliggøre
ikke kun skibene, men også TS foreningen i offentligheden.
Specielt er det opfølgningen på synsindtrykket – altså
muligheden for at følge op med handling, der nok er
stævnernes styrke.
Se og sejl
Det er ligesom med vin - det er ikke nok at se. Det, der
kommer efter, er ikke det mindst spændende. Hvordan fjerner
man proppen og smager, når det gælder skibene.
Når man ser skibene ved kaj, skal der være en synlig vej
til at komme ud og sejle med dem. Derfor skal det næste,
man ser, når man nærmer sig det enkelte skib, være en
informationstavle om dets data og historie. Der skal på
tavlen være en henvisning til Træskibs Sammenslutningens
hjemmeside.
Næste trin i oplevelsen er ideelt set en samtale med skibets
besætningsmedlemmer.
Når nysgerrige kommer frem til opslag på hjemmesidens
righoldige indhold og informationer om foreningens mange
praktiske aktiviteter, er der en lige vej gennem indmeldelse i
TS til at komme til stævnerne og sejle med foreningens mange
skibe.
Dagsplan for skibsdagene
Dagene indledes med yoga. Efter morgenmaden er
dagsforløbene planlagt med to hovedspor: Temaer og praktisk
duelighedsundervisning.
Temaerne behandles, som der efterhånden er tradition for,
med oplæg og erfaringsudveksling om formiddagen. Om
eftermiddagen afprøves temaerne med praktiske øvelser til
søs.
Jollerne, som der forhåbentlig kommer rigtig mange af,
kan demonstrere temaerne meget overskueligt. Særskilt
jollesejladsundervisning kan også sættes i værk, hvis der er
ønsker og kapacitet til det.
Duelighedsundervisningen afvikles hovedsagelig som
et selvstændigt forløb med afsluttende eksamen fredag.
Sideløbende med de to hovedspor er der små kurser i praktisk
sømandskab – workshops.
For børnene vil der være værkstedstimer, hvor man kan bygge
for eksempel modelskibe.
Stævnedeltagerne er velkomne med supplerende forslag.
Sådanne samt eventuelle programændringer annonceres ved
morgenmaden og ved skiltning.
Madlavning er et fælles projekt, - så der vil blive organiseret
madhold. Morgenmad og madpakkesmøring vil blive fra kl.
7:30 til kl. 9:00. Aftensmad vil være kl. 19:00.
22
MANDAG formiddag: Åbning af stævnet og præsentation af fartøjerne.
Tema om instruktion og forberedelse af sejlmanøvre.
Undervisning i praktisk duelighedspensum.
Eftermiddag: Sejlmanøvrer til søs.
Aften: Filmforevisning/Konkurrencer.
TIRSDAG formiddag: Tema om havneanløb – også relevant for duelighedsforløbet.
Eftermiddag: Havnemanøvrer.
Aften: Interaktivt forløb om kommunikation og konflikthåndtering om bord.
ONSDAG: Samlet sejladsudflugt til Sakskøbing.
Aften: Udflugt til vingården HIDE AWAY med
fælles spisning.
TORSDAG formiddag: Pasning af maskine – med relevans for duelighedsforløbet.
Eftermiddag: Mand-over-bord manøvrer/Kapsejlads.
Aften: Fortælling. Sejladsplanlægning/langturssejlads. Skoleskibene.
FREDAG formiddag: Brandteori og slukningsmateriel.
Duelighedsundervisning.
Brandøvelse.
Duelighedseksamen.
Kapsejlads med modelskibe.
Aften: Festmiddag.
Joller klar til brug, Skibsdage på Fejø 2011, foto Annette Dres
Faktaboks
Hvor: Fejø
Hvornår: Hverdagene i uge 28, fra mandag 8. juli til og med fredag 12. juli.
Hvor meget: Deltagelse i stævnet er gratis. Der betales for fælles spisning.
Tilmelding: Senest 4. juni på TS’ hjemmeside. Samtidig indbetales 100 kr. pr. dag pr.
person i kostpenge på TS’ konto.
Husk at notere, om du vil deltage i praktisk duelighedsundervisning. Det er gratis,
men forudsætter medlemskab af TS. Der er et eksamensgebyr på 200 kr.
Logimuligheder: Hvis ikke man har egen båd, kan man evt. leje en køje på en af de større skibe for
200 kr. pr. døgn. Halv pris for unge under 25 år eller unge under uddannelse.
Der er gratis adgang til at campere på teltpladsen lige ved havnen. Bed and
Breakfast på øen er også en mulighed.
Om arrangementet i øvrigt – se TS’ hjemmeside og blad nr. 1.
23
Nederlandsk afsmitning i Skandinavien
Imponerende skrift om skibsbygningen i Nederlandenes
florissante periode for 500 år siden, og dens spor i vores
skibsbyggeri.
Læst og nydt af Sven Bülow
Lad det være sagt med det samme. Denne herlige bog egner
sig ikke til godnatlæsning for børn eller børnebørn. De ville
inden længe hanke op i bamser og dyner og fortrække til
lettere opgaver, men har man det meste af en menneskealder
beskæftiget sig med træskibe af en vis størrelse og deltaget i
skibsbyggeres anstrengelser for at udskifte og holde sammen
på bedagede konstruktioner, nærmer det sig lystlæsning, og
de pråse, der går op for én, ligger tæt efter hinanden. Men
undertegnede kom hurtigt til at tænke på en erfaren svenskers
udsagn: ”Vi kan bygge smukke og velsejlende træskibe, men
sæt dem ikke i vandet...det tåler de ikke”. For ligegyldigt om
det var nederlændere eller skandinaver, der byggede skibe
til den buldrende nederlandske økonomi i 1500-1600 tallet,
var man bogstaveligt på Herrens mark (eller hav), fordi man
helt og holdent sejlede på naturens betingelser - vinden, søen,
pæleormene, mørket - og på økonomiens - overlastningen,
fremmede magter og røveres jagt på alt af værdi, og netop
skibe og deres laster havde mange et godt øje til, også som
beskatningsobjekt (told).
Dette genbrug må også have gjort sig gældende i skibsbyggeriet. Fartøjerne blev ikke gamle. Sejladsen sled voldsomt
på dem, og man kæmpede en ulige kamp mod pæleorm.
Først bly- og senere kobberforhudning blev benyttet, men
økonomien tilstod kun større orlovsmænd denne beskyttelse,
og de problematiske og fatale elektroly-tiske forhold mellem
f.eks. bly og jerndele var ukendte.
Mest benyttet var en ekstra klædning af fyrretræ uden på
den oprindelige med en form for tjærefilt imellem. Så kunne
de flittige orme mæske sig i det yderste lag.
Man har, blandt mange undersøgte vrag, fundet adskillige
eksempler på, at fartøjer er blevet forlænget, og man kan vel
gå ud fra, at hele klædningen ved denne lejlighed er blevet
skiftet, fordi spanter og stævne - alt det krumvoksede - har
været det dyreste ved byggeriet og måske det, der holdt
længst (stand mod ormene).
Denne læser har kigget forgæves efter oplysning om tømmeremnernes tilstand under transporten fra skovnings-pladsen
i f.eks. Sverige til et værft i Amsterdam. Fartøjerne var ikke
store, lugerne i vejrdækket heller ikke, så hvordan lastede
man lange emner eller endnu værre - krumvokset tømmer?
Der har iflg. skriftlige kilder været nederlandske skibsbyggere på rejse for at bygge skibe eller indkøbe materialer,
men havde de mål og skabeloner med i lommen, eller var det
meste på øjemål, klamp? Og foretog man før afskibning en
grov tildannelse af f.eks. det krumvoksede for at spare vægt
og få mere plads, og var der følgelig en anden toldsats (ved
Helsingør) på savede planker og frithugget krumtømmer. Det
oplyses, at en del tømmer (det krumvoksede?) stammede fra
nordtyske skove, og det er sandsynligvis blevet transporteret
på pramme ad floder og kanaler.
Næsten al sejlads foregik på lurenkig, om dagen (i medvind)
og i sommerhalvåret, fordi natten var kulsort og propfuld af
gissede steder. Man måtte have landkending og erfaring med
den smule, man kunne se, for at finde ud af hvor man var, da
søkort var sjældne og unøjagtige, og fyr med lys (i form af
åben ild) på ruten mellem Holland og Baltikum først sidst i
perioden (1560) blev etableret på Skagen, Anholt og Kullen.
Men selv med disse fyr kunne man ikke være sikker på ikke
at blive lokket på afveje af lumske vestjyder, læsøboere eller
anholtere, som tændte bål på stranden til vildledning for de
stakkels navigatører for så at tage sig venligt af skib (vrag)
og ladning, som - hvis den var tømmer - kom flydende ind på
stranden, når vraget var slået til pindebrænde. Det kom siden
i bageovnen, eller arnen - der var i høj grad tale om utilsigtet
genbrug.
24
I teksten nævnes det, at man har fundet luger i stævn og hæk
på visse skibe for at kunne tage lange (og rette?) tømmeremner om bord, og et enkelt vragfund har været et fartøj på
rejse fra Norge til Nederlandene helt uden vejrdæk (en åben
båd?) for lettere at kunne laste tømmer. Man må gå ud fra,
at de har haft bliden nordlig vind på den første del af rejsen,
indtil det gik galt, for pumperne var, som alt andet, også af
træ og har næppe været særligt effektive.
Mindre koffardiskibe, som bojerter og fløjter var nærmest
fladbundede, og det må have været sin sag at styre dem, inden
man fik udviklet nogle brugelige sidesværd. De umådeligt
mange strandinger må for en del kunne forklares med, at det
var meget vanskeligt at holde klar af kysten med pålandsvind,
fordi den flade skrogform ikke giver nogen retningsstabilitet.
Bogen imponerer med sin påvisning af nederlandsk (og
engelsk) skibsbygningsmetodes påvirkning på skandinavisk
skibsbyggeri og fortæller spændende om udvikling af metoder og materialer, hvor dem, der holdt bedst og længst og
havde den bedste økonomi, vandt fremme mens andre gik
af brug – helt som i vore dage.
Der er mange oplysende plancher, men man ønsker dem
gengivet i et større format, fordi en del henvisninger i teksten
er umulige at følge, fordi plancherne er sat så meget ned i størrelse. Denne læser brugte lang tid på at finde placeringen af et
”katspor” på en ellers glimrende planche, men der kan ligge
en efterfølgende opgave i at opsøge originalerne, hvor de så
end måtte befinde sig.
’Nederlandsk i Norden’, Maritim Kontakt 35.
Den nederlandske teknologis indflydelse på renæssancens
maritime Skandinavien.
Af Claus Rohden Olesen & Thorbjørn Thaarup. 252 sider,
200 kr. plus fragt.
Udgivet af Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie- og
Samfundsforskning.
Og et hjertesuk: Det er synd og skam for et så videnskabeligt
gennemarbejdet og spændende materiale, at der ikke har været
tid eller økonomi til korrekturlæsning. Anmeldereksemplaret
er seriøst mærket af korrektur- og spørgsmålstegn.
25
Om Kontaktudvalget
Friske kræfter til redaktionen
Kontaktudvalget for Dansk Maritim Historie- og
Samfundsforskning består af en række mennesker, der alle
er beskæftiget med, eller nærer en stor interesse for, den
maritime verden og dens historie
Jeg vil starte med at sige tak til Ulf Brammer og Jesper Rossing,
for det arbejde de igennem tiden har lagt i bladet, tak for samarbejdet!
Dernæst vil jeg byde velkommen til det nye hold.
Af Andrea Gotved, redaktør
Af Jens Riise
Kontaktudvalget blev grundlagt i 1974. Udvalget
repræsenterer Danmark i International Commission for
Maritime History, der en international sammenslutning til
styrkelse af forskning i verdens maritime kulturarv.
Nis Olsen, skipper på
CONCORDIA, journalist
og skribent.
De maritimhistoriske konferencer:
Hvert andet år afholder kontaktudvalget en konference,
hvor det primært er deltagerne selv, der holder oplæg om
færdiggjorte eller igangværende studier. Næste konference
er foråret 2014 i Åbenrå.
Til konferencen uddeles sædvanligvis Maritim Kontakts
Prisopgave, til arbejder indenfor maritimhistorisk forskning.
Publikationer:
Jens Riise Kristensen, skipper
på FRIGGA, konstruktør,
skribent og illustrator.
Cirka en gang om året udgiver Kontaktudvalget publikationen
Maritim Kontakt. Temaer som orlogsfart, opdagelsesrejser,
marinarkæologi, skibsarkæologi, kolonihistorie og
navigation blander sig med lokalhistorie og erindringer fra
verdenshavene.
Et abonnement til tidsskriftet Maritim Kontakt koster pt 200
kr. årligt. Abonnenter får automatisk de nye udgivelser tilsendt samt indbydelser til de søfartshistoriske konferencer.
Claus Lidbjerg, landkrabbe,
grafiker med godt øje for opsætning og billedredigering.
Man kan også købe publikationerne enkeltvis. Prøv at se her,
om der er et emne der har din særlige interesse:
www.maritimkontakt.dk/publikationer/maritim-kontakt
Vi har alle mange tanker og ideer til at fører bladet videre,
udbygge og opbygge, forny og bevare.
Jeg glæder mig meget til samarbejdet, og tror at vi med
dette hold, kan løfte opgaven på fornem vis.
26
Nyoptagne fartøjer
TS byder velkommen til de nyoptagne fartøjer. Har du et
fartøj til optagelse kan du gå ind på TS hjemmeside og
finde optagelsespapirer - downloade eller kopiere og sende til sekretariatet. Adressen findes, som altid, på side 3.
CARAMBA, København, spidsgattet kragejolle, klinkbygget lærk på eg,
bygget i Gilleleje i 1910, Anders Bruun, 23441553
VICTORIA SOFIE, Stockholm, hajkutter, kravel eg, bygget i Skagen i 1917,
25 BRT, Frederik Leijonhufvud, +46 854563909
ARNE OG JØRGEN, Østby, damjolle, bygget i Jyllinge i 1966, 1 BRT,
Skibslauget ARNE OG JØRGEN v/ Bill Østergaard 47520001
27
Nyoptagne fartøjer
ØRNEN, Hjarbæk, halvdæksbåd, kravel eg på bøg, bygget i Grenaa i 1959,
10,95 BRT, M/S Ørnen i/s v/Jesper Hjermind 86643173
GULDBORGSUND, København, hajkutter, eg på eg, bygget op Læsø i 1905,
12 BRT, Martin Andersen 20755151
RUTH, Eckernfürde, snurrevodskutter, eg, bygget i Aarhus i 1917, 24 BRT,
Elsbeth og Mathias Schulz
KAROLINE SVANE, Rudkøbing, fiskekvase, kravel eg på eg, bygget i
Humlebæk i 1885, 34,36 BRT, Erik Attrup 22987167
28
Medlemsmøde i Dragør
den 2.-3- marts 2013
GEDSER REV tilbage i Nyhavn
Foto Eric Erichsen
Tekst og foto: Annette Dres
Fyrskibet GEDSER REV, er efter værftsophold i Gilleleje
vendt tilbage til Nyhavns Veteranskibs- og Museumshavn
d. 12/3 efter mørkets
frembrud. Med en fart på under
en halv knob, sneg den
sig elegant gennem
broåbningen ind i
Nyhavn, bugseret af en
slæbebåd, der på trods
af glasis og isflager fik
skubbet Gedser Rev
ind til kajen, da den
ledsagende bagstopper måtte opgive dette projekt - der måtte
mere motorkraft til!
Kobberforhudningen har været afmonteret, tusindvis af
sømhuller er blevet pindet med nyt træ, skroget er skrabet
i bund. Skibet er blevet kalfatret, beklædt med tjærefilt og
skroget er nymalet, så det er præsentabelt i Museumshavnen.
Retur i Nyhavn er det nu planen, at Nationalmuseets egne
skibstømrere skal istandsætte trækonstruktioner over
vandlinjen; bl.a. skibsdækket.
Til medlemsmødet blev der blandet meget andet demonstreret
div. nødraketter og -blus.
Peter Holger Nielsen, TS lokalmand i Køge stod for ”showet”
- mange tak for det.
29
Alle former for fartøjer
modtages i kommission.
Vi har mange ventende købere i vort
kartotek til mange forskellige former
for fartøjer.
Ring uforbindende til os
og hør nærmere.
De får altid reel betjening.
Østsjællands Yacht- og Skibssalgsbureau
56 50 68 41 - 40 45 69 41
Kom til Aalbæk
Vi elsker træskibe
Mød os på www.cmskibe.dk
(mellem Skagen og Frederikshavn)
Kurt Sørensens Skibs- & Bådebyggeri
sponserer havneafgiften i Aalbæk havn
det første døgn for alle træbåde,
der gæster havnen.
www.kurt-soerensen.dk
[email protected]
Sdr. Havnevej 65, 9982 Aalbæk
Tlf: 9848 9202
30
VEDLIGEHOLD af
JOLLER 10-25 fod
Specialer:
Smakkejoller – sjægte oselvere – hækjoller og
travaljer vil vedligeholdes –
SKAL vedligeholdes.
Egetræ
Robinie/Akacie
Douglas gran
Lærketræ
Linolieprodukter
Se det som en fornøjelse!
Prøv det! Læs om det!
TS har det!
Hent selv hæftet på www.ts-skib.dk
Kæmpe lager midt i DK , på havnen i Svendborg.
Hurtig levering af lagervarer til ønsket adresse.
Tlf. 62 25 18 28 Indehaver : Christian Bidstrup
Lundeborg Træ, Kullinggade 29, 5700 Svendborg
www.lundeborgtrae.dk
Navnestandere
Snart Pinse
og så vil der opstå kø
i min lille navnestander
-virksomhed.
Så bestil din nye
stander nu, så du er
sikker på at få den
inden.
www.egeplankeborde.dk
Henvendelse:
Asta Graunbøl.
Tlf: 28 526 326 mail: [email protected]
31
Invitationer
Helsingør er (igen) TS frihavn – mere info på www.ts-skib.dk
Helsingør inviterer TS skibe til at deltage i følgende begivenheder:
Indvielsen af Kulturhavn Kronborg finder sted d. 25. maj 2013
Med deltagelse af landets kulturminister. Kulturhavn Kronborg er et landskabsprojekt, der skal fremhæve Kronborgs
enestående placering og åbne Helsingør mod vandet.
Indvielse af Søfartsmuseum 29. juni 2013
Ved af indvielsen af Søfarts Museet deltager H.M. Dronning Margrethe 2., som ankommer til Helsingør med
kongeskibet Dannebrog.
For begge arrangementer gælder det af der er friplads + fri el og vand i 2 dage og samt 2 dage efter de nævnte datoer.
Vinden Drar 2013 i Lillebælt – 30. juni til 7. juli
Arrangementet afholdes i samarbejde med Lillebælt Smakkelaug.
Vinden Drar løber af stablen fra søndag den 30. juni til søndag den 7. juli ved Gamborgfjorden, der ligger syd for
Middelfart. Det overordnede tema for ugen er marsvinefangst, hvilket har været meget udbredt i området tidligere.
Adressen er Skrillinge Strand, 5500 Middelfart
Koordinat: N55°28’36« E9°44’26«
Vi håber at så mange som muligt kommer med egne både. Der er et slæbested til joller og en bro til både.
Følg med på www.vinden-drar.org
Tilmelding skal ske senest d. 31. maj 2013 via denne tilmeldingsformular.
Alternativt kan du melde dig til på [email protected] eller ved at kontakte Rune Larsen på telefon
51905109.
32
Smakketræf og Maritim dag i Ribe 2013
Kære venner.
Hermed inviteres I alle til smakketræf og maritim dag i Ribe torsdag d. 4. – søndag d. 7. juli
SmakketræfTorsdag d. 4. juli:
Ankomst i løbet af dagen (man må gerne ankomme i løbet af hele ugen) Etablering af lejr på bådepladsen samt
søsætning af både
Torsdag aften: (i sejlklubben på bådepladsen)
Fællesspisning (Det maritime Ribe sørger for maden)
Oplæg om Ribes maritime historie v/Thyge
Introduktion til fredagens sejlads v/Flemming
Mulighed for lokalkendt besætningsmedlem i alle fremmede både
Endelig sejlplan efter de seneste vejr- og vandstandsprognoser.
Fredag d. 5. juli: 06:30 Afsejling Ribe
07:30 Udsejling af slusen (inden denne klapper i)
Sejlads til Sønderho via Langjordsrenden og Galgedyb (12,3 Sømil)
Undervejs passage af sælbanke med op til 800 sæler heriblandt gråsæler!!!
Festlig modtagelse i Sønderho med musik mm. v/”Sønderho Havn”
12:30 (senest) Sejlads mod Kammerslusen over Sdr. Keldsand (8 Sømil).
Sidst - eftermiddag: Ankomst Ribe, bådene lægges frem langs Skibbroenforan ”Johanne Dan” som appetizer til
lørdagens aktiviteter.
Fredag aften: Fællesspisning i sejlklubben (arrangeres i fællesskab), herefter:
Miniseminar om kystkultur/Maritim kulturarv (i sejlklubben)Maritim dag i Ribe
Lørdag d. 6. juli formiddag: Præsentationssejlads og hvalfangerkonkurrence ved Skibbroen v/Ib Ivar
Lørdag eftermiddag: Byvandring v/ Steffen Steffensen
Lørdag aften: Evaluering og herefter festbanket efterfulgt af balfallera til den lyse morgen
Søndag d. 7. juli:
Reparationspilsnere, alm. restituering und dan abfart nach Hause...
Mere info på www.ribehavn.dk
PS. ”Det maritime Ribe” undskylder overfor ”Vinden Drar”, at der er sammenfald i datoerne med deres træf i
Middelfart, men mulighederne har ikke været andre.
Fyn Rundt 2013
Som altid i uge 30 sejles der Fyn Rundt, årets anløbssteder er nu fastlagt – starten går i år fra Korsør, derfra til en ankerplads
nord for Fyn, og så Middelfart, Assens, Faaborg og Svendborg. Mere info kommer løbende på www.fyn-rundt.dk
33
Nordisk Kystkulturfestival 2013 i Karlskrona
I dagene 2. - 7. juli 2013 afholdes der Nordisk Kystkulturfestival i Karlskrona.
Her vil repræsentanter fra de nordiske lande fremvise elementer fra den nordiske kystkultur, og Sveriges
Segelfartygsförening arrangerer sejladser for de deltagende skibe fra Hanö til Karlshamn, Tjäröområdet,
Kungsholmsfort og med afslutning ved marinemuseet i Karlskrona.
Se mere på httpwww.nordiskkustkultur.net
Tordenskioldsdagene i Frederikshavn afskydes i dagene 28. - 30. juni 2013.
Hver år under Tordenskioldsdage opføres et stort drama med fortællinger om Tordenskiold, Fladstrand og Store
Nordiske Krig, på Kattegat Scenen.
I en enorm historisk kulisse genskabes en kreativ illusion om Fladstrans år 1717.
Følg med på www.tordenskiold.dk
Haikutter Regatta Nysted – Rostock 2013
Med 5. Hajkutter Regatta den 3. - 7. august 2013 er der lagt op til en begivenhed ud over det sædvanlige.
Begivenhederne i Nysted indledes lørdag den 3. august 2013, hvor der hver dag frem til 5. august 2013 vil blive
sejlet to sejladser med betalende passagerer langs kysten til Gedser.
Den 5. - 6. august 2013 vil der være et væld af aktiviteter på havnen i Nysted; bl.a.: spise- og udskænkningssteder,
optræden, musikalsk underholdning, Hundested mtorer, barkekedler, børneaktiviteter og meget mere
Andre sejlbærende skibstyper med dybgang indtil 3 meter er også velkomne. Der opkræves ikke havnepenge for
tilmeldte hajkuttere og for fartøjer, der er optaget på TS´s fartøjsliste.
Se mere på www.hajkutter.dk
Kongelig Classic 1855 - Regatta
Historisk Kapsejlads
6. september 1855 stod en flåde af sejlførende skibe ud af havnen i Flensborg. Der blev skabt historie, da der hermed
var tale om starten på Danmarks første kapsejlads. Flensborg var på daværende tid en del af det Danske Rige.
Til minde om den historiske Flensborg Regatta blev kapsejladsen genskabt som Kongelig Classic 1855 for første
gang i 2012.
Begivenheden gentages i perioden 29. august til 1. september 2013 med start i Aabenraa, delmål i Sønderborg
og med mål i Flensborg.
Det er gratis at deltage.
Se mere om sejladsens program og tilmeld dig på Kongelig Classics hjemmeside www.kongelig-classic.com
34
Aktivitetskalender Danmark 2013
Info om arrangementer sendes til [email protected]
MAJ
17. - 19.
Pinsestævne i Holbækwww.ts-skib.dk
JUNI
21. - 23.
Aalborg Regattawww.aalborgevents.dk
22. - 28. TS Uddannelse- og træningssejlads
www.ts-skib.dk
28. - 30. Tordenskioldsdage i Frederikshavn
www.tordenskiold.dk
30. - 07/7.
Vinden Drar i Lillebælt
www.vinden-drar.org
JULI
02. - 07. Nordisk Kystkulturfestival i Karlskrona
www.nordiskkustkultur.net
AFLYST 2013
Nordisk Sejladswww.nordisksejlads.org
08. - 12.
TS-Skibsdage på Fejøwww.ts-skib.dk
21. - 26. Øhavet Rundt
www.tattart.com
21. - 26.
Fyn Rundtwww.fyn-rundt.dk
AUGUST
03.
Kapsejlads - Fejø Drivkvaselaug sammen med tyske Zeesboote
www.fejoedrivkvaselaug.dk
03. - 07. Hajkutter Regatta Nysted - Rostock
www.hajkutter.dk
16. - 18.
Træf Fjordens Træbådewww.ts-skib.dk
16. - 18. Verdensmesterskaber i Sjægtesejlads
www.sjaegt.dk
25. - 26.
Nyhavns Kaffekopwww.nyhavns-skipperlaug.dk
28. - 01/9Kongelig Classic (Aabenraa - Flensburg)
www.kongelig-classic.com
SEPTEMBER
05. - 08.
Kuttertræf i Skagenwww.ts-skib.dk
07. - 09 Maritim Festival i Løgstør
www.muslingebyen.dk/Maritim-Festival
06. - 09.
Kurs Aalborgwww.limfjordenrundt.dk
09. - 13.
Limfjorden Rundtwww.limfjordenrundt.dk
OKTOBER
11.
Kulturnat. Aktiviteter på veteranskibe i Nyhavn. www.kulturnatten.dk
26. - 27. Medlemsmøde (i Ebeltoft - Fundraising)
www.ts-skib.dk
Aktivitetskalender udland - 2013
MAJ
10. - 12.
RUM-regatta, Flensburgwww.rumregatta.de
JUNI
30. - 07/7.
Vinden Drar i Lillebælt
www.vinden-drar.org
JULI
AFLYST 2013
Nordisk Sejladswww.nordisksejlads.org
04. - 06/8.Tall Ships Racewww.sailtraininginternational.org
- se hjemmesiden Baltic Sailwww.balticevents.com
14. - 21.
Ålands Sjødagarwww.sjokvarteret.com
AUGUST
02. - 05.
Risø Trebåtfestivalwww.trebatfestivalen.no
03. - 07. Hajkutter Regatta Nysted - Rostock
www.hajkutter.dk
07. - 11.
Hanse Sailswww.hansesail.com
29. - 01/9
Konkelig Classic, (Aabenraa- Flensburg)
www.kongelig-classic.com
35
Afsender:
Træskibs Sammenslutningen
v. kasserer Egon Hansen
Engbjerget 4
4300 Holbæk
Meddel adresseændring til kassereren.
Retuneres ved vedvarende adresseændring.
36