1. No category

TEMA:
Voksne
Læs om Luise, som har
studeret i USA
Side 4
ADHD
MAGASINET
NUMMER 2
ADHD i den
tredje alder
Side 22
Er du 45+ med ADHD?
Meld dig til kursus
Side 24
Kom med på
sommerlejr
Side 33
APRIL 2015
LEDEREN
Modelfoto
JETTE MYGLEGAARD,
FORMAND
ANNONCETEGNING
Dansk Blad Service ApS
Vestergade 11 A,
5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225
kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00
[email protected]
– hvortil alle spørgsmål vedr.
annoncer bedes rettet.
UDGIVET AF
ADHD-foreningen
Pakhusgården 50
5000 Odense C
Tlf.: 7021 5055
CVRnr: 12771975
E-mail: [email protected]
www.adhd.dk
REDAKTØR
Anja Jakobsen
Redaktionen modtager gerne artikler
til bladet på mail: [email protected]
Artiklerne i bladet står for forfatternes
egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt
materiale og til at publicere det på
ADHD-foreningens hjemmeside: www.
adhd.dk
TRYK
Glumsø Bogtrykkeri A/S
ISSN 1604-1186
Oplag: 8300
DEADLINE for blad nr. 3/2015
4. maj 2015.
Udkommer juni.
TEMA:
Voksne
Læs om Luise, som har
studeret i USA
Side 4
ADHD
MAGASINET
NUMMER 2
ADHD i den
tredje alder
Side 22
Er du 45+ med ADHD?
Meld dig til kursus
Side 24
Kom med på
sommerlejr
Side 33
Forsidefoto:
Modelfoto
APRIL 2015
Pakket ind i fordomme og misforståelser
For mig er det en stor glæde at læse Silles historie ”ADHD-diagnose ingen
hindring” på side 8 i denne udgave af ADHD Magasinet. Den viser at det KAN
lade sig gøre! Og til gavn og glæde ikke alene for Sille, hendes kollegaer, leder
og familie. Og så er det vel stadig en bedre social-økonomisk forretning.
Desværre har nogle voksne med ADHD helt andre
oplevelser. Som Rune, der bliver ringet op af sin
rådgiver fra Jobcenteret, fordi han er ikke er mødt
til en sundhedsfaglig aftale. Rune oplyser, at han
ikke har fået nogen indkaldelse til mødet. Rådgiver
fastholder, at der er afsendt brev til ham, og det
er uheldigt, hvis han ikke har fået fundet og åbnet
brevet.
Rune siger igen, at han ikke har fået brevet, og
at han jo plejer at overholde sine aftaler. Dette
medgiver rådgiver, men fortæller herefter igen
hvor beklageligt det er, at han ikke er mødt, især da
det er en større økonomisk udgift for Jobcenteret.
Rune oplever, at uanset, at han ikke har fået
indkaldelsen, er rådgiver af den overbevisning, at
pga. af hans ADHD ”er det nok smuttet” for Rune
med det brev. Senere viser det sig, at brevet er
sendt til en forkert adresse.
Fordomme kan kun overleve,
hvor der mangler viden
At skulle forklare og forsvare er desværre en stor
del af hverdagen for mange voksne med ADHD.
En del har svært ved det, fordi det er svært for
dem selv, dels at forstå, dels at give udtryk for
de vanskeligheder, de har. Andre kan have en lidt
uhensigtsmæssig kommunikationsform og andre
igen har helt givet op.
At blive mødt med fordomme og misforståelser igennem lang tid har ofte den konsekvens, at
det forstærker den følelse af skyld og skam, som
er fremtrædende for en del voksne med ADHD,
der først sent i livet har fået forklaring på deres
vanskeligheder.
Fordomme kan kun overleve hvor der mangler
viden. Når der tilføres viden, er der ikke længere
grobund for fordomme og misforståelser. Desværre
har fordomme langt bedre vækstvilkår end viden.
Men det skal ikke forhindre os i at fortsætte kampen for at bringe viden til alle, der er modtagelige.
Viden skaber forståelse, og forståelsen baner vejen
til accept.
Det vigtigste er at blive forstået
For mennesker med ADHD er det vigtigste at blive
forstået. At blive forstået er ikke blot en udfordring
i forhold til omverdenen, men kan også være det i
forhold til sig selv.
Derfor er der i høj grad brug for to ting.
• Viden til de, der skal forvalte indsatsen for voksne
med ADHD
• Viden og mestringsforløb for de voksne ADHD
Et samarbejde, hvor den ene føler sig ”lidt på glatis”
og den anden føler sig ”forkert og ikke god nok”,
kommer der sjældent noget godt ud af.
Som Sille så fint fortæller, kræver det ÅBENHED
at komme videre. Både fra den, der har ADHD og
fra omgivelserne. Når det er nået, kan vi se, at de
lovgivningsmæssige rammer er meget vide for at
sikre tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ingen kan puttes i kasser
Husk, har du set én med ADHD, har du set én. Det
betyder, at ingen kan puttes i kasser, men hver
enkelt har sin egen ADHD, og er først og fremmest menneske med masser af ressourcer der kan
udfoldes, hvis vi sammen forstår
at se og støtte potentialet.
Giv tid!
3
At tage springet til at
studere et semester i USA
AF LUISE HELENE PERSSON KOPP
Diagnosen ADHD og den rette behandling har haft stor betydning
Mit navn er Luise, jeg er 25 år gammel, læser Ernæring og Sundhed
på UC Syddanmark i Haderslev. Jeg valgte at læse mit 3. semester
på California State University, Northridge, CSUN, i efteråret 2014. I
foråret 2015 fortsætter jeg min uddannelse i Haderslev, hvor jeg er
kommet ind på diætist linjen. Jeg forventer at afslutte min uddannelse i begyndelsen af 2017.
4
Efter mange års uvished og medfølgende fejldiagnoser fik jeg
i år 2010 endelig diagnosen ADHD og har siden været i medicinsk
behandling. At få diagnosen og at komme i den rette behandling
har haft stor betydning for mig og min nuværende uddannelse.
Det gjorde, at jeg i dag har en helt anden tilgang til undervisning.
Jeg har altid ønsket mig at komme til
USA, og at studere der var en endnu
større drøm. Det er et stort land med
så mange forskelligheder, som er interessante at opleve. Især med hensyn
til sundhed og ernæring står de over
for store udfordringer, men de har
også en stor viden på området.
det praktiske og står for kontakten til det universitet, man vil læse
ved. De har udviklet informationsguides, sender informationsmails
ud og er altid klar til at hjælpe, hvis man har spørgsmål.
Gode muligheder for støtte
Da jeg startede på CSUN fandt jeg ud af, at de tilbyder forskellige
støttemuligheder, og de muligheder har jeg været meget glad for
igennem semesteret. De har et lægehus, hvor det er meget billigt at
komme til læge, fysioterapi, røntgen osv. En session hos fysioterapeut koster 30 kroner, og det samme gør en tid ved lægen. Men det
vigtigste var støtten, som jeg kunne få på grund af min ADHD. De
har en helt afdeling, som hjælper studerende, Disability Resources
and Educational Services, kaldet DRES centeret. Jeg havde et brev
med, skrevet på engelsk, af min psykiater, hvor der stod, at jeg var i
medicinsk behandling grundet ADHD. Det berettigede mig til ekstra
tid til eksamen og prøver, samt at jeg kunne sidde i et privat lokale,
hvis der var plads, og ellers i et lokale sammen med andre på DRES
centeret. Jeg fortalte det til mine lærere, men ellers skulle jeg ikke
foretage mig andet end at booke mine eksamener i DRES centeret,
som derefter havde al kontakten til lærerne.
Hvis man har brug for samtaler ved en psykolog, er der også
mulighed for det. Det er gratis, dog er der noget ventetid. Men de
har ”walk-in” tider, hvis man akut har brug for at tale med nogen.
Jeg var til en kort samtale, da jeg på et tidspunkt var meget presset, og selvom det kun var kort, hjalp det mig meget at kunne tale
med en professionel.
Høj faglighed og unikke oplevelser
Jeg vil ikke lægge skjul på, at det til tider har været hårdt og meget
udfordrende. Især mødet med det amerikanske skolesystem var en
kæmpe omvæltning for mig. Alt, hvad jeg før har vidst om uddannelse, blev vendt på hovedet.
Niveauet var fagligt højt, jeg lærte noget nyt hver dag og blev
konstant udfordret i undervisningen. Der var mødepligt til de fleste
fag, og hver uge havde jeg opgaver og afleveringer. Desuden havde
vi eksamener og prøver strøet hen over semesteret i alle fag samt
afsluttende projekter og opgaver. Men det jeg har fået ud af det,
vil jeg ikke bytte for noget i verden.
Det er en unik oplevelse, jeg vil huske resten af mit liv. Jeg har
mødt nogle utroligt søde og dejlige mennesker, som jeg altid vil
have som mine venner. Jeg har fået et nyt hjem, som jeg med sikkerhed altid vil vende tilbage til.
Jeg ser konstruktivt på mine udfordringer og ved, hvordan jeg skal
strukturere min hverdag, så jeg kan yde mit bedste på studiet.
Beslutningen om at studere i USA
At tage beslutningen om at studere i USA var ikke svær. Jeg stod
over for en enestående mulighed, som jeg ikke kunne sige nej til. Min
uddannelsesinstitution støttede op om min beslutning og hjalp mig
blandt andet med at udfylde SU papirer og andre praktiske detaljer.
Jeg fik min SU med samt det beløb, som min uddannelsesinstitution
ville have fået for at have mig som studerende. Det betalte ikke hele
uddannelsesgebyret til det amerikanske universitet, men en stor
del af beløbet. Endvidere fik jeg et legat af Nordea Fonden.
Det primære arbejde for at komme af sted har jeg gjort i samarbejde med EDU Danmark, som er en non-profit organisation, der
hjælper danske studerende med at studere i udlandet. Uden dem
havde jeg ikke kunnet realisere min drøm. De hjælper med meget af
Kompetencer jeg kan bruge i fremtiden
Jeg er overbevist om, at mit ophold åbner en masse døre for mig
i fremtiden. Jeg har fået nogle gode kontakter, og de spændende
projekter, som jeg havde gang i, får jeg forhåbentlig mulighed for at
komme tilbage og arbejde videre med. Opholdet og arbejdet med
de forskellige projekter, har også givet mig nogle kompetencer, som
andre studerende i Danmark ikke har. Det giver mig en klar fordel,
når jeg skal ud og søge arbejde.
På min blog http://pinkbakingsila.blogspot.com har jeg skrevet
om mine oplevelser, hvilke udfordringer jeg har stået overfor og
om mit forløb, hvis du skulle have lyst til at læse mere.
lse, jeg vil huske
Det er en unik opleve
mødt nogle utroresten af mit liv. Jeg har
nesker, som jeg
ligt søde og dejlige men
venner
altid vil have som mine
5
At mestre livet med
fredag i hver måned. Eller det er frisøren, træningen, tandlægen,
havearbejdet, strygningen eller noget helt andet, som nemt bliver
glemt eller udskudt, hvis det ikke er gjort til en rutine.
Spørg dig selv: Kan jeg gøre det her til en rutine, og vil det hjælpe mig?
AF TINE HEDEGAARD
UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN
Hvad er mestring og mestringsstrategier?
En strategi kan defineres som den metode, hvormed man når sit
mål, og en mestringsstrategi for mennesker med ADHD er dermed
en metode til at opnå målet: at mestre livet med ADHD. Mestring
handler altså om at tilrettelægge sit liv på en ”ADHD-venlig” måde,
og i denne artikel får du nogle bud på relevante mestringsstrategier
for voksne med ADHD.
Grundlaget for succesfuld mestring – en mestringsstrategi i sig selv
Viden er magt, og den vigtigste strategi, og grundlaget for al
mestring, er viden om ADHD. Viden, indsigt og accept af din egen
ADHD er derfor første trin i mestrings-raketten. Det er affyringsrampen for det kommende arbejde med at finde eller udtænke
strategier, træne og bruge dem.
• Opsøg viden om ADHD via bøger, artikler, konferencer og kurser.
• Mød andre med ADHD.
• Sæt tid af til at få indsigt, rejs eventuelt væk i nogle dage og
prioriter dig selv.
• Forson dig med din ADHD.
• Vær realistisk omkring, hvad ADHD betyder for dig, og hvordan
det påvirker dit liv.
Tag dine stærke sider i brug - Succes-fokus
Du skal kende dine udfordringer for at kunne gøre noget ved
dem. Men det er styrkerne (som alle har) og de situationer,
hvor det lykkes for dig, der giver nyttig viden om hvilke
strategier, som vil virke for dig. Du skal udtænke dine egne
strategier, fordi de har størst sandsynlighed for at virke.
Fokus, på det som virker, skaber positiv energi og overskud
til også at arbejde med det, som er svært.
• Træn succes-fokus.
• Find tre gode ting, som er lykkedes, hver dag.
• Ros dig selv – klap dig selv på skulderen (frem for at slå dig
oven i hovedet).
• Tænk på, hvordan og hvor du kan sætte dine styrker i spil.
Rutiner
Det kan være virkelig godt at få så mange ting som muligt gjort til
rutiner i dit liv. En rutine er en fast tilbagevendende begivenhed/
aktivitet, som forekommer med et fast interval fx hver dag, hver
uge eller hver måned. Rutiner er gode, fordi de betyder, at du ikke
skal tænke på, hvornår det er tid til en aktivitet. Det giver sig selv,
og du kan bruge din energi på andre ting.
Oplagte ting at gøre til rutine er fx tøjvask, indkøb og rengøring.
Men når du har det godt med rutiner, så er der ingen grund til ikke
at lægge flere ting ind i en fast rutine. Måske er det en hjælp at gøre
socialt samvær til en rutine og mødes med veninderne den sidste
6
Automatisering og uddelegering
En anden overordnet strategi er automatisering og uddelegering. Med moderne teknik og apps til smartphonen kan
du automatisere en del ting. Du kan automatisere alarmer til
tilbagevendende opgaver. Men du kan fx også få dagligvarer
leveret via nettet, og mange gange kan man lave en fast
bestilling, som leveres hver uge.
Hvis du har råd, så få andre til at gøre nogle af de dagligdags ting, som ikke er din stærke side. Det kunne være rengøring og havearbejde, men det kunne også være alt muligt
andet. Kun fantasien (og pengepungen) sætter grænser.
Planlægning og tidsstyring
Kalender
De fleste har brug for et tidsstyrings- og planlægningsredskab, og
en kalender er naturligvis oplagt. Men find den rette. For nogle er
smartphonen den bedste, andre er mere til papir. Vælg en kalender,
som du kan forestille dig altid at have med dig.
Tænk på kalenderbrug som noget, der skal trænes. Som alle andre
vaner, skal også vanen med kalenderen have tid til at rodfæste sig.
Lav regler for dig selv fx: hav den altid med dig, skriv alle aftaler i
den med det samme.
Piktogramtavle
Er også en slags kalender, men i form af en tavle på væggen, hvor
du kan placere piktogrammer på de relevante tidspunkter, fx en
vaskemaskine, når der skal vaskes. På den måde kan du planlægge
hele dagen eller ugen og visualisere de forskellige aktiviteter.
At komme i gang og få ting gjort
Motivation og igangsætning kan være et stort problem.
Nogle udskyder ting, som ikke er kritiske, og arbejder bedst
under pres.
• Planlægning kan være vejen frem. Sæt opgaven i kalenderen og bestem dig for, hvornår du vil gøre det. Måske kan
opgaven ligefrem gøres til en rutine.
• Belønning – lov dig selv en belønning, når du har udført
opgaven. Planlæg i det hele taget din tid, så der er skift
mellem kedelige og sjove opgaver.
• Sæt tid på opgaven. Aftal mig dig selv, at du vil arbejde med
opgaven i et begrænset tidsrum og derefter holde en pause,
måske belønne dig selv. Sæt en alarm.
•Tænk lidt er bedre end ingenting, når du har svært ved at
komme i gang og måske synes, opgaven er stor og uoverskuelig. Når du først er i gang, kan du som regel mere, end
du troede.
• Bryd en opgave ned i mindre enheder og planlæg, hvornår
du vil gå løs på de forskellige enheder. Så behøver du ikke
gøre alt på én gang, men kan stadig afslutte en opgave.
• Skift mellem flere opgaver for at undgå kedsomhed.
ADHD
Rengøring og oprydning
Når der skal gøres rent og holdes orden i hjemmet, kan du med
fordel overveje, om nogle af de overordnede strategier kan bruges
på dette område:
• Kan det gøres til en rutine og lægges i en fast tilbagevendende
struktur?
• Kan det uddelegeres? Kan uddelegering evt. kombineres med
dine stærke sider, så du gør det, som du er god til, og resten
uddelegeres til en anden?
• Hvad ville være en god belønning?
• Kan det brydes ned i mindre enheder? Fx ét rum ad gangen.
• Hvordan kan det blive sjovt? (Musik til arbejdet, konkurrence
(hvem bliver først færdig)).
• Sæt tid på og sig til dig selv: lidt er bedre end ingenting.
• Lav beskrivelser af arbejdsgangene, fx i rengøring af køkken, og
få dem evt. visualiseret, så opgaven bliver mere overskuelig og
hurtigere at udføre.
Økonomi
• Få et overblik over indtægter og udgifter og få lavet et
realistisk budget.
• Lug ud i glemte eller unødige udgifter.
• Find en sparringspartner, som kan hjælpe dig med at få
indblik og overblik. Det kan fx være din partner, en god ven
eller din bankrådgiver.
• Læg kortene på bordet hos din bankrådgiver og spørg, om
du kan få støtte til at få mere styr på økonomien.
• Få lavet en budgetkonto og få tilmeldt alle opkrævninger
til betalingsservice.
• Lav separate opsparinger til alt det, som dit budget viser, at
du løbende er nødt til at spare op til (fx reparationer på bilen,
tøj og sko til børnene eller ferie). Automatiser overførslerne
til opsparingskontoerne.
• Lav en lommepengeordning med banken, hvis du nemt
kommer til at bruge for mange penge.
• Få et betalingskort, som du ikke kan overtrække.
• Hold dig til kontanter, hvis du ikke kan styre dankortet.
7
Artiklen blev bragt i Socialpædagogen, jan. 2015
ADHD-diagnose ingen hindring
Angsten for at blive fyret på grund af for mange sygedage fik en socialpædagog i Randers til
at søge hjælp. Hun fik stillet diagnosen ADHD, men blev ikke fyret. Med støtte fra lederen,
kollegerne og ikke mindst sin tillidsrepræsentant fik hun de nødvendige rammer og er i dag
en vellidt kollega.
TEKST: IBEN BAADSGAARD
FOTO: KISSEN MØLLER HANSEN
Først som 30-årig fik Sille Mortensen en forklaring på de daglige
udfordringer og mange nedture, hun havde haft hele livet, og som
hun egentlig havde lært at leve med. Men da hun kom tilbage fra
sin anden barselsorlov i foråret 2012, begyndte det hele at gå ned
ad bakke.
Det blev et år med adskillige sygedage, skjult overarbejde og en
depression, før hun fik diagnosen ADHD. Med den fulgte en klarhed
over hendes vanskeligheder, og sammen med sin tillidsrepræsentant og ledelsen på hendes arbejdsplads fandt hun vej til et bedre
liv både på arbejde og privat.
– Jeg havde stort set ikke sovet, siden jeg fødte min datter, da
jeg startede på arbejde igen. Og det begyndte for alvor at gå ned ad
bakke i løbet af det forår. Jeg fik angstsymptomer, og det var hårdt
at være på arbejde. Jeg var bange for at bryde sammen, mens jeg var
hos en bruger. Jeg følte, at jeg ikke kunne være til gavn for brugerne,
sådan som jeg havde det, siger Sille Mortensen, socialpædagog på
SAU – specialområdet autisme i Region Midtjylland.
Under hendes barselsorlov skete der en række organisatoriske
ændringer og sammenlægninger på arbejdspladsen, så hun kom
tilbage til en ny afdeling med nye kolleger og brugere.
- Det var svært at komme til en hel ny arbejdsplads og næsten
ikke sove om natten. Jeg blev mere og mere slidt og fik uoverensstemmelser og misforståelser med kollegerne. Jeg begyndte at føle
mig svag og dum, siger Sille Mortensen.
Tillidsrepræsentanten husker, hvordan han som mødeleder af
personalemøderne oplevede sin nye kollega.
- Det var især på personalemøderne, vi oplevede episoder, hvor
jeg tænkte: hvad skete der lige der? Sille reagerede for eksempel
meget voldsomt, når jeg måtte forklare hende et eller andet, eller
hun ikke holdt sig til dagsordenen. Hun kunne råbe ad mig eller
8
begynde at græde, siger Benjamin Buhr Sørensen, socialpædagog
og TR på SAU.
Han oplevede en kollega, der ikke reagerede som alle andre. Kollegerne bekymrede sig for hende, for hun nød stor faglig respekt.
Hun var dygtig og pligtopfyldende i sit arbejde.
Sille kæmpede et halvt års tid, før presset på jobbet og derhjemme
blev for meget. Hun blev sygemeldt med depression og stressbetinget angst og var ikke på arbejde i to måneder. Efter jul 2013
startede hun langsomt op igen, men hun var ikke frisk. Tværtimod
var hun hele tiden bange for at få en ny nedtur, og i løbet af foråret
meldte hun sig jævnligt syg en dag eller to. Det betød indkaldelser
til gentagne samtaler med lederen, fordi alle medarbejdere med tre
sygemeldinger i løbet af seks måneder automatisk bliver indkaldt til
en sygesamtale. Fra starten involverede Sille sin tillidsrepræsentant
og var åben om sin situation.
Joken blev alvor
Sille blev mere og mere presset på arbejdet. Hun havde et barn, der
sov meget lidt, og hun var økonomisk ansvarlig for familien, fordi
hendes mand stadig studerede. Hun følte, at hun var ved at drukne.
I starten havde hun døgnvagter på SAU og ingen opdagede, at hun
arbejdede med sine skriftlige opgaver til klokken to om natten. Da
døgnvagterne blev afskaffet, blev hun ofte tilbage for at arbejde
videre, når de andre gik hjem. Da kollegerne opdagede det og insisterede på, at hun gik samtidigt med dem, kunne hun finde på at
gå tilbage, uden at de opdagede det. Hun behøvede længere tid og
mere ro end de andre, for at få tingene færdige.
Det var et mønster, hun kendte rigtig godt. Skolegangen var
aldrig et problem, og hun fik gode karakterer. Men det kostede
hende mange timers arbejde, og hun sad tit til langt ud på natten,
Modelfoto
når hun skulle aflevere opgaver. Frygten for at blive en ‘taber’ gjorde,
at hun holdt ud.
- Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle have en uddannelse,
og min drøm var at blive pædagog. Når jeg møder mennesker i dag,
der kendte mig som barn, siger de, at jeg var en hysterisk møgunge,
siger Sille Mortensen smilende.
I løbet af sin opvækst havde hun flere uforklarlige nedture, og
hendes selvværd var ikke ret godt. Hun var stædig og fik hysteriske
anfald, når hun følte noget var uretfærdigt. Med hendes socialpædagogiske faglighed ved hun i dag, at hun havde haft brug for de
voksnes hjælp til at komme ud af det.
- Siden to af mine yngre søskende fik konstateret ADHD for ti år
siden, jokede jeg med, at jeg sikkert også havde det. Da jeg til sidst
var så bange for at miste mit arbejde, bad jeg min læge om at blive
undersøgt for, om jeg faktisk havde ADHD, siger Sille Mortensen.
Da hun så fik diagnoserne ADHD og depression, kom det alligevel
bag på hende. På psykiatrisk hospital var de overraskede over, at hun
var så velfungerende og var nået så langt i uddannelsessystemet.
Hun fik at vide, at hendes tilbagevendende depression sandsynligvis
var en reaktion på den ubehandlede ADHD.
– Jeg blev overrasket over, hvor ramt jeg var, og at de kunne
beskrive så præcist, hvor mine vanskeligheder var. Det var mærkeligt at finde ud af, at planlægning og organisering – netop det jeg
hjælper brugerne med – var der, hvor mine egne problemer også
lå. Men det viste også, hvor meget jeg var på overarbejde i forhold
til kollegerne. Diagnosen gav en forklaring på, hvorfor jeg følte mig
som en dårlig kollega, en dårlig mor og en dårlig kæreste. I dag ved
jeg, at det er ledningerne oppe i mit hoved, der sidder forkert, og at
jeg har en tendens til at se det negative i tingene – især i forhold
til mig selv, siger hun.
Mentor
I forbindelse med at fastholde sit job ved langvarig sygdom
er der en lang række værktøjer, din arbejdsgiver kan gøre
brug af. Der er bl.a. mulighed for at få en mentorordning med
enten en intern eller en ekstern mentor, hvis du har brug
for hjælp og støtte til enten at vende tilbage til arbejdet
efter en sygemelding eller undgå at blive sygemeldt. Det
er Jobcentret, der bevilliger en mentor.
Læs mere om fastholdelse via www.kortlink.dk/fmt3
Glæde og trivsel på jobbet igen
Diagnosen og beskrivelsen af Sille Mortensens problemer gav hende
og arbejdspladsen et meget konkret fundament at arbejde med, da
de skulle finde ud af, hvilke rammer de kunne stille op, så hun kunne
få et bedre arbejdsliv.
- Det var helt specifikke funktioner, Sille havde problemer med.
Hun var længere tid om de skriftlige opgaver end andre, og hun havde
vanskeligt ved at planlægge sin tid, siger Benjamin Buhr Sørensen.
Opgaverne og arbejdstiden er stadig som alle andres. Men rammerne er ændret lidt, og hun tager medicin, som tager toppen af
9
➾
hendes indre uro og tankemylder. Diagnosen har givet Sille viden
om, hvad hun har brug for, for at få det hele til at fungere bedre.
For at få ro til at koncentrere sig om de administrative opgaver,
ligger Silles kontortid nu hver anden torsdag fra kl. 16 til 20, hvor hun
har et kontor for sig selv. På den måde slipper hun for at spilde tid
på at vende tilbage til sine opgaver, hver gang hun bliver forstyrret
af telefoner, samtaler på gangen eller en kommentar fra en kollega.
Hun fik også bevilliget en intern mentorordning og en §56, så
arbejdspladsen får refusion fra første sygedag, og hun ville ikke
undvære nogen af delene. Hun har fået en ny måde at se sig selv
på, og hendes selvbillede er bedre. Hun ser ikke længere sig selv,
som en medarbejder der kan undværes. Hun føler sig som en ligeså
god arbejdskraft som alle de andre.
- Jeg har fået mere ro på. 95 pct. af tiden føler jeg mig ligeværdig
med mine kolleger. Jeg har fået et andet fokus og en anden forståelse for mine udfordringer. De sidste procent er mit handicap og
mit dårlige selvværd, der spiller mig et pus. I starten var jeg bange
for, hvilken betydning det ville få: Var min arbejdsplads og mine
kolleger villige til at rumme mig?
- Selvom jeg laver det samme som alle kollegerne, er jeg nok
ikke hende, der tager ekstra opgaver. Jeg kan godt have lyst, men
overvejer inden jeg melder mig, fordi det hurtigt kan blive for meget.
Og jeg arbejder med den svære balance at have energi nok til både
arbejde og det derhjemme, siger Sille Mortensen.
Mentor lytter
Det er vigtigt for Sille Mortensen, at hun ikke er en økonomisk
belastning for arbejdspladsen. Efter sommerferien 2014 startede
den interne mentorordning for alvor. En kollega, som Sille selv har
valgt, er købt fri fem timer om ugen til sparing og til at hjælpe hende
med at strukturere hendes arbejdsdag. De mødes fast to gange om
ugen, og Sille er meget glad for ordningen
- De timer, jeg bruger sammen med min mentor, ser min leder
som en investering og håber, at jeg måske senere kan klare mig
alene. Det er en super hjælp og ved at arbejde med min ADHD, lærer
jeg så ufatteligt meget om mig selv, som jeg kan bruge alle steder i
mit liv. Jeg ville på ingen måder ønske mig tilbage til før, siger hun.
- Vi snakker bl.a. om, hvor lang tid det er ok at bruge på en opgave.
Hvornår er det godt nok – for jeg afleverer tit et alt for gennemarbejdet produkt eller er bange for ikke at gøre det godt nok.
§56
Alle lønmodtagere med større risiko for sygefravær på grund
af en langvarig eller kronisk sygdom kan få en aftale med sin
arbejdsgiver og kommunen, der nedsætter arbejdsgiverens
udgifter til løn under sygdom. Kommunen skal godkende
aftalen, og der skal være tale om mindst ti dages forventet
fravær på grund af sygdommen. Aftalen indgås for to år ad
gangen. Læs mere via www.kortlink.dk/fmt4
Arbejdsglæde i stedet for fyring
Sille fik hjælp af sin tillidsrepræsentant hele vejen igennem det
år, processen varede. TR Benjamin Buhr Sørensen synes, at det er
spændende at være med til at fastholde en kollega på denne måde.
Men understreger også, at det ud over åbenhed fra medarbejderens
side også kræver en leder, der er villig til at lytte.
- Hvis ikke Sille havde været så ærlig og åben fra starten, skulle vi
have startet med at skabe åbenheden, som er omdrejningspunktet
for, at det kan lade sig gøre. Med Sille kunne vi hurtigt finde ud af,
hvilke rammer, der skulle ændres. Det var små, men vigtige foran-
dringer, der skulle til. Det er en rigtig solstrålehistorie – fra presset
kollega til en glad kollega, der indgår i arbejdet på lige vilkår, siger han.
Benjamin Buhr Sørensen har primært hjulpet Sille med at forberede møderne med ledelsen. Hun skulle kende regler og procedurer,
og han gennemgik dagsordenerne for møderne med hende, så hun
kunne forberede, hvad hun skulle sige. Også efter møderne har det
været godt at have en at sparre med for Sille.
- En sagsbehandler fra ADHD-foreningen foreslog hende, at
hun optog sygesamtalerne, så hun bedre kunne huske, hvad der
rent faktisk blev sagt. Det hjalp hende til at kunne koncentrere sig
om at lytte undervejs. Jeg gav hende hjemmeopgaver, og efter
møderne snakkede vi om, hvad ledelsen havde sagt, siger Benjamin
Buhr Sørensen.
Under hele processen har Sille Mortensen været åben om stort
set alt, og hun har hellere end gerne inddraget dem, der kunne
bidrage med noget. Derfor havde hun også en bisidder med fra
Socialpædagogerne til nogle af sygesamtalerne sammen med en
sagsbehandler fra Jobcentret og en medarbejder fra Regionens
Sociale Kapitel. Hun brugte ADHD-foreningen til at udveksle erfaringer med andre i samme situation.
- Det kræver åbenhed af medarbejderen. Det gør det i hvert fald
lettere at hjælpe og finde den rigtige løsning. Omvendt kræver det
også, at arbejdspladsen har vilje til at rumme kolleger med alle typer
udfordringer – så vidt muligt. Ofte er det de små nuancer, som er
utrolige gavnlige. Der skal ikke ret meget til, før vi kan fastholde en
kollega i jobbet, siger Benjamin Buhr Sørensen.
Stadig udfordringer
I dag oplever han en helt en anden kollega i Sille Mortensen. Misforståelserne er væk, og selvom de er blevet en større personalegruppe,
tager han ikke ekstra hensyn til hende under personalemøderne.
Sille kan stadig blive frustreret indimellem, når hun ikke rigtig kan
få sig forklaret eller ikke føler sig forstået, men det er slet ikke på
samme måde som før. Nu synes han, det er på linje med alle de
andre medarbejdere.
Det er stadig lidt svært for Sille Mortensen at melde sig syg, når
hun egentlig bør gøre det, og indimellem tager hun sig sammen og
går på arbejde for at undgå at ringe og melde sig syg. Hendes ADHD
gør, at hun indimellem er ‘overloadet’, men det er så ukonkret, at
hun har svært ved at sætte ord på.
- Er man syg med feber og opkast, er det nemmere at forklare,
hvorfor man ikke kan arbejde, og lettere at forstå for omverdenen.
Jeg føler, at jeg skal stå til ansvar over for den, der tager telefonen.
Derfor har jeg været åben om min sygdom på et personalemøde for
hele afdelingen. Jeg fortalte om min §56, og bad kollegerne om, at
de bare skriver §56, når jeg melder mig syg på grund af min ADHD.
Så kan jeg fortælle mere, når jeg kommer på arbejde igen, hvis jeg
har lyst til det, siger hun.
Sille Mortensen har stadig masser af udfordringer at tackle. Det
gælder alle livets områder, ikke mindst rollen som mor. Hendes
ældste datter er nu ved at blive undersøgt for at finde ud af, om
hun også har ADHD.
Selvom Sille Mortensen er åben om sin situation, har hun ønsket
at optræde under pseudonym i denne artikel, da hun ikke ved, om
eventuelle fremtidige arbejdspladser vil optræde lige så tolerant, som
hendes nuværende gør.
11
Jeg er en kvinde på 34, der blev udredt for cirka halvandet år siden.
Jeg startede med at få Ritalin Uno og får nu Concerta. Jeg synes,
medicinen hjælper mig, men efter jeg er begyndt at tage den, er jeg
også begyndt at blive mere og mere bange for at deltage socialt, fordi
jeg hele tiden synes, at jeg gør så mange pinlige ting. Tror I, det kan
være på grund af medicinen?
Først er det vigtigt for os at gøre opmærksom på, at såfremt du
oplever bivirkninger ved medicinen, er det vigtigt, du drøfter det med
din behandlende læge. I vores praksis er det en almen problemstilling, at personer, der begynder at få medicin for deres ADHD, først
oplever, at den har en hjælpsom effekt. Dette fordi den jo virker,
således at mængden af hyperaktiviteter falder. Dermed får du et
større kognitivt overskud (evne til flere tankeprocesser), end du
havde, før du begyndte at tage medicin. Dette kognitive overskud
kan bruges til mange ting, og i dit tilfælde er det muligt, at du er
begyndt at opdage de ting, hvor du skiller dig ud fra gruppen, hvilket du ikke førhen havde overskud til at fokusere på. Det kan være
naturligt at blive ked af dette, men vi vil anbefale, at du bruger det til
at opdage, hvad det er, du har brug for at udvikle metoder til, således
at du tilpasser de enkelte metoder i forhold til dit handicap og den
situation, du er i. Et eksempel kan være at sige til sine omgivelser,
at man ved, at man kan komme til at tale for højt, og det ville være
dejligt, hvis de siger det til dig, fordi du gerne vil have, at det skal
være rart for både dem og dig.
M ADH
Begge brevkassens svar omhandler denne
gang medicinens effekt. Den opsamlende
konklusion er dermed enslydende, hvorfor
den kun fremgår en enkelt gang nedenfor.
Har du spørgsmål til
”Livet med ADHD”?
GO
RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER
SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD.
BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPROFESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG
VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA
JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAMMEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN
KOMORBIDITET
SPØR
D
Livet med ADHD
Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail:
[email protected]
Vi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte.
Venlig hilsen ADHD-foreningen
En kvinde har skrevet til os, at hendes mand nu har fået medicin i et
halvt år. Han er selv meget tilfreds med virkningen, men hun oplever
nu, at han faktisk er endnu mere stresset end før og er i gang fra
klokken 7 om morgenen, til de går i seng om aftenen, uden at hun
rigtigt kan komme i kontakt med ham. Dog er der også positive ting
ved det, skriver hun: ”Vi kan nu bedre tale roligt sammen om ting,
hvor han førhen blev ophidset, men kan det være rigtigt, at medicinen
skal virke på den måde, for jeg er bekymret for, om han kan holde til
at arbejde så meget”?
Det er godt, du skriver, at medicinen også har positiv effekt i form
af det overskud, din mand har fået, når han indgår i jeres samtaler.
Vi gætter på, at din mand, også før han fik medicin, var meget aktiv,
og formodentlig altid havde planer om, hvad han skulle, lige når
han var færdig med det, han var i gang med nu. Medicinen giver jo
overskud, som kan forvaltes på mange måder. Det, din mand formodentlig har gjort, er at fortsætte den adfærd og den tænkning,
som han havde før han fik medicin, men nu med fornyet styrke og
overskud til at gøre endnu mere. Det er godt, du bliver bekymret,
for medicinens virkning skal jo blandt andet bruges til, at man kan
komme til at leve et mere roligt og velovervejet liv. Den måde, du
kan få din mand til at overveje dette på, kan være ved at sige til
ham, at du kan se, han er rigtig glad for, at han oplever, at han kan
nå meget mere nu, og at du er ked af, at du har været efter ham
for dette, såfremt du har det. Du skal så også spørge ham om, hvad
han tænker, det overskud, medicinen giver, skulle bruges til, hvis
det skulle være godt og sundt for ham. Nu får han mulighed for at
reflektere over dette og selv tage stilling til det. Du kan evt. også
vælge at dele vores svar med ham, så han direkte kan overveje, om
indholdet reflekterer hans hensigter og dermed evt. behov.
Konklusion: Medicinen bevirker et kognitivt overskud, som det
er vigtigt at være opmærksom på, således at man selv bevidst kan
vælge at forvalte, hvad dette nye overskud skal bruges til. Bivirkninger
skal desuden altid drøftes med behandlende læge.
13
Socialrådgiverens side
ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE OVER 25 ÅR
KONTAKT ADHD-FORENINGENS
SOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD:
TELEFON 53 72 99 08
TIRSDAG: 14.00-18.30
TORSDAG OG FREDAG: 9.00-14.00
MAIL: [email protected]
Det er aldrig for sent at tage en uddannelse. Heldigvis. For voksne med ADHD kan det være en fordel
at starte op på en uddannelse, når man har lagt
ungdomsårene bag sig, og større modenhed og
erfaring er indtrådt. Nye erhvervsuddannelser er
på vej for voksne over 25 år.
Der er ofte henvendelser til Rådgivningen fra voksne, som er ledige,
og som ønsker en forandring i forhold til at kunne være på arbejdsmarkedet. Der er tale om voksne med blandede erfaringer, og flere
har måske snuset til forskellige uddannelser eller har haft løse eller
faste ansættelser som ufaglært. Der er også voksne, som tidligere
har taget en erhvervsuddannelse, men f.eks. på grund af fravær og
lange ledighedsperioder, er uddannelsen blevet forældet. Så skal der
tænkes i nye muligheder, og det kan være en kortere eller længerevarende erhvervsuddannelse – afhængigt af erfaringsgrundlaget.
Erhvervsuddannelsen EUV
Nye erhvervsuddannelser for voksne er på vej. Fra august 2015 bliver
det muligt for voksne med forskellige erhvervserfaringer at tage en
særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse, som kaldes EUV. EUV er et
målrettet uddannelsesforløb, der veksler mellem undervisning på
en erhvervsskole og perioder i praktik. Har ansøgeren en relevant
praktisk erfaring, kan uddannelsen tages helt eller delvist uden
praktikforløb.
Uddannelsen har et grundforløb og et hoverforløb. Grundforløbet er på 20 uger, men dette forløb kan gøres kortere, afhængigt
af erhvervserfaringerne.
Skolen foretager en vurdering af ansøgerens samlede erfaringer,
uddannelser og skolegang og tilrettelægger herefter det konkrete
uddannelsesforløb. Den enkelte får altså en individuel uddannelsesplan, hvor alle personlige erfaringer kommer i spil!
Der er over 100 forskellige erhvervsuddannelser, der fremover
bliver grupperet i 4 hovedområder:
• Omsorg, sundhed og pædagogik
• Kontor, handel og forretningsservice
• Fødevarer, jordbrug og oplevelser
• Teknologi, byggeri og transport
Optagelse og adgangskrav til EUV
Til erhvervsskolerne er der indført adgangskrav. Ansøgerne skal
have mindst et karaktergennemsnit på 02 fra folkeskolens afgangsprøve i fagene matematik og dansk. Det gælder også for voksne
over 25 år. Dog er der mulighed for at komme ind på skolen og få
en optagelsesprøve/samtale, som ud fra en helhedsvurdering kan
åbne for adgang.
På lige fod med vilkårene for unge ses der bort fra karakterkravet,
hvis ansøgeren har en uddannelsesaftale med en virksomhed om
praktikforløbet.
Erhvervsskolerne kan i samarbejde med Voksenundervisningscentrene VUC tilbyde forløb med opkvalificerende undervisning i
fagene matematik og dansk.
Økonomi under EUV uddannelsen
Der er forskellige muligheder for forsørgelsesgrundlag under uddannelsesforløbet. Det afhænger af flere forhold, der omhandler følgende:
• Er ansøger ledig
• Er ansøger i beskæftigelse
• Uddannelse på skolen uden praktikperioder
• Uddannelse på skolen med praktikforløb
Der kan søges SU til skoleperioderne, og er der en praktikaftale med
en virksomhed, modtages der elevløn i praktikken. Er der fra starten
en aftale med en virksomhed, udbetaler arbejdsgiveren elevløn
under hele uddannelsen og får op til 110% refusion af højeste
dagpengesats i skoleperioderne.
I forbindelse med den nye beskæftigelsesreform er der afsat
en særlig uddannelsespulje til uddannelse af ledige. Som led i en
aktiv beskæftigelsesindsats kan der efter aftale med kommunen/
jobcenteret, og ud fra en konkret vurdering, tages en erhvervsuddannelse med dagpenge eller kontanthjælp.
Sådan kommer du i gang
Du kan henvende dig direkte til den erhvervsskole, der tilbyder den
uddannelse, du gerne vil have. Du kan også kontakte et VEU–center,
der er behjælpelig med at finde den rette skole og hjælpe dig i gang
med at få vurderet dine kompetencer.
Der er yderligere oplysninger om erhvervsuddannelse for voksne
over 25 år på UddannelsesGuiden.dk og på eVejledning.
Voksenlærlingeordningen er fortsat en mulighed. Fremadrettet
skal denne ordning styrkes og målrettes ikke bare de ledige, men
også de ufaglærte i beskæftigelse.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at
kontakte Kirsten Nørgaard på telefon 53 72 99 08 eller på
mail: [email protected].
15
Modelfoto
ADHD koster
AFMF JANE HEITMANN (V)
PSYKIATRI- OG FOREBYGGELSESORDFØRER
En sen ADHD-diagnose i voksenlivet kan have indgribende konsekvenser for den enkelte og for samfundet. Det viser Rockwoolfondens forskning. Vi skal
blive bedre til tidlig opsporing og hurtig indsats og
opsamling, når der er brug for hjælp.
For nylig besøgte jeg en familie i Faaborg med en voksen søn. Familien ligner på mange måder en helt almindelig dansk familie – og så
alligevel ikke. Man fornemmer, når man træder ind i den hyggelige
stue i det gamle bondehus, at her har man levet livet på godt og
ondt. Med opture og nedture. Det har kostet sygemeldinger, tårer
og utallige frustrationer at være forældre til et barn, som er vokset
op uden en erkendt ADHD-diagnose. I skolen blev familiens søn
drillet, han var aggressiv, og de andre børn gad ikke lege med ham,
fortæller familiens far.
Først efter utallige psykologbesøg og indlæggelser på psykiatrisk
afdeling fik sønnen diagnosen ADHD. Det fik mange brikker til at
falde på plads. Både misbrug af stoffer, alkohol og den udadreagerende adfærd fandt nu en del af forklaringen gennem diagnosen.
Jeg vil tro, at den historie ligner mange andre familiers historie.
At børn vokser op syge med ADHD, men uden at nogen ved det eller
har haft fokus på, at en ADHD-diagnose er en mulighed.
Mange mennesker forbinder ADHD med børn. Og for mange af
de børn, der er ramt af ADHD, har det indgribende indflydelse på
deres liv både i skole, i fritid og ikke mindst i deres families hverdag.
Men det er vigtigt at huske, at ADHD’s påvirkning af sindet ikke
nødvendigvis stopper, fordi man bliver voksen. Hele 40 procent af
de børn, som har ADHD, er også ramt af lidelsen som voksne. Og
hvis ADHD ikke diagnosticeres og tages hånd om, kan det have
alvorlige og omkostningsfulde konsekvenser – både for den enkelte
og for samfundet. Det viser Rockwoolfondens forskning, som blev
offentliggjort i september. Det koster omkring 150.000 kr. om året
for pr. person, som først bliver diagnosticeret med ADHD som
voksen. Samfundets samlede årlige regning på ubehandlet ADHD
løber ifølge Rockwoolfonden op i ca. 3 mia. kroner. Derfor er tidlig
opsporing helt afgørende – både for den enkelte og for samfundet.
Andet kan ikke betale sig.
For mange kan det virke koldt og kynisk at udregne samfundsomkostninger per person på denne måde. Men det kan give et
meget vigtigt billede af, hvad ADHD betyder. Man skal altid huske,
at der er mennesker bag tallene. Selv om mennesker har forskellige
udgangspunkter, så tegner der sig nogle dystre tendenser: Hver
fjerde stofmisbruger har ADHD, ligesom ADHD-diagnosticerede har
øget risiko for at havne i kriminalitet. Og kun hver tredje af dem,
som har fået diagnosticeret ADHD som voksne, er i job. Det ses ikke
kun på samfundets regning, men bestemt også på den enkeltes
indkomst. Sent ADHD-diagnosticerede har over 100.000 kr. mindre
at gøre med om året sammenlignet med resten af befolkningen.
At stå uden for arbejdsmarkedet og fællesskabet, at have et langt
større medicinforbrug og at være ramt af flere indlæggelsesdage end
andre danskerne spiller ind på den enkeltes livsværdi og livskvalitet.
Rockwoolfondens forskning adresserer netop, at de børn og
unge, som tidligt i livet oplever problemer i deres hverdag med
f.eks. indlæring og koncentration, skal diagnosticeres hurtigst
muligt. Vi skal ”fange” dem så tidligt som muligt, så de undgår den
ofte negativt nedadgående spiral, som alt for mange med udiagnosticeret ADHD havner i.
Det kræver en målrettet indsats og en vilje til samarbejde på tværs
af sektorer og på tværs af forskellige fagligheder. Skoler, SFO’er, de
privatpraktiserende læger, kommuner, regioner og forældrene - for
nu at nævne nogle få - har et stort ansvar for at få det hele til at
lykkes, når tidlig opsporing er målet.
For voksne, som sent i livet diagnosticeres med ADHD, er det
aldrig for sent at yde en støttende indsats. Det kræver ofte også et
stærkt samarbejde mellem f.eks. kommuner, regioner og pårørende
og en vilje, hvor nogen tør gå forrest.
Familien i Faaborg gav mig et godt råd med på vej ud døren: Glem
ikke at det ofte er de små ting og en lille indsats, som kan gøre livet
lettere for en voksen med ADHD. Med hjælp til struktur, et ”husknu-at-tage-ud-til-jobcentret” eller et venligt, men bestemt ”spark
bag i”, så ugens post bliver åbnet, når man langt i en ofte kaotisk
hverdag, som alt for mange med ADHD oplever at leve i. Det råd
tager jeg med mig i mit videre arbejde på Christiansborg og som
medlem af Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn.
17
DIREKTØRENS
KLUMME
ADHD er et fokusområde
for forskningen
CAMILLA LOUISE LYDIKSEN,
DIREKTØR
ADHD er et fokusområde for forskningen, og jeg
tør slet ikke gætte på, hvor meget ny forskning der
kommer hver måned. Jeg vælger at tolke det som
glædeligt, at vi igennem forskning søger at finde
viden om ADHD, årsager til ADHD og ikke mindst
indsatser, der virker for mennesker med ADHD.
Kære medlemmer
Et omdiskuteret og ”hot” emne er ADHD-medicin. Det fylder godt
i medierne, og vi har alle sammen en holdning i stil med ”for og
imod”, som til stadighed får god spalteplads alle vegne.
Og det blev også aktuelt igen, da Rockwool Fondens forskningsenhed for nylig udgav rapport om medicinsk behandling af ADHD
sat i relation til anbringelser uden for hjemmet - samt karakterer i
9. klasse i folkeskolen.
Først og fremmest er det godt, at der er interesse for de to vigtige områder, som vi ved har betydning for, hvordan børn klarer sig
i livet. Og dernæst at det, der gøres, når diagnosen stilles, gavner.
MEN ud fra rapporten er det ikke muligt at se, om det rent faktisk
er medicinen, der alene gør forskellen. Men da medicin ofte er det
tilbud, der er tilgængeligt, er det da også relevant og godt at lede
efter effekterne på andre områder end kernesymptomerne.
Det vil jeg gerne se mere af.
Vi kan altid diskutere resultaterne, og hvordan forskningen er
foretaget. Men jeg kan da kun blive godt tilfreds med, at færre
børn med ADHD anbringes uden for hjemmet, hvis der er gode og
saglige begrundelser for valget.
Jeg kan også kun være tilfreds med, at elever med ADHD i medicinsk behandling klarer sig bedre, hvad angår karakterniveau, men
mon det skyldes medicinen alene?
Jeg tænker, at den indsats, der udføres i skolerne, har en ganske
stor betydning for denne forbedring. Dertil skal dog bemærkes,
at eleverne med ADHD generelt set (og med og uden medicin)
klarer sig dårligere end deres skolekammerater. Dette skaber stor
bekymring hos mig og gør det endnu mere presserende, at vi får
mere fokus på forebyggelse og kommer tidligere ind og hjælper
børnene, familierne og de professionelle til at tilrettelægge et bedre
forløb for eleverne.
For vi kan ikke acceptere, at en gruppe børn generelt set er dømt
til at komme ud med dårligere faglige kundskaber og derved ikke
får mulighed for at stå på lige fod med alle andre.
ADHD-foreningen skaber selv forskningsresultater
ADHD-foreningen er også selv optaget af at skabe forskningsresultater, der kan skabe fokus på nødvendige indsatser i samfundet.
Netop nu står vi og afventer forskningsresultaterne fra vores forældretræningsprogram Kærlighed i Kaos®. Igen kan vi nemlig se, at
der skal tages fat allerede i barndommen med ADHD.
Den tidlige indsats er både vigtig og mulig – og helt nødvendig,
for allerede før skolestart er børn med ADHD dårligere stillede end
deres jævnaldrende. Ved skolestart får det negative følgevirkninger
inden for læring, manglende social og faglig udvikling og dårlige
sociale relationer. Og det afspejler sig direkte i det voksne liv med
ADHD.
Familien og forældrene skal være barnets trygge base i barndommen. Ved at styrke denne base skaber vi fundamentet for, at
forældrene kan forbedre det ofte negative forældre/barn samspil,
kan styrke barnets selvværd og støtte barnets udvikling af sociale og
faglige færdigheder, relationer til jævnaldrende og skoleparathed.
Jeg glæder mig til vi i maj kan drøfte effekterne af Kærlighed i
Kaos®, hvor der er mulighed for at forældre selv kan igangsætte
en tidlig, forebyggende indsats gennem et struktureret og velafprøvet program, og hvor indsatsen kan sættes i gang før kontakt
med det offentlige.
Sådan et tilbud er der behov for i Danmark.
19
Om at holde sammen som forældre
AF ANNA FURBO REWITZ,
UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG
PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS
Alle vi forældre kender til faren for at miste grebet
om parforholdet og om kærligheden mellem de
voksne, når børnene, alt det praktiske og arbejdet
fylder det hele og optager al tid og energi. Man
glemmer måske at få talt så meget sammen, og
man er måske ikke nok opmærksom på hinanden.
Lever man et familieliv med ADHD, er der yderligere risiko for, at
parforholdet får det svært. De voksne må bruge ekstra ressourcer på
at være forældre, på konflikter og udfordringer, på at følge med den
krævende hverdag og på at få den hjælp, der er brug for. Derfor glider
man måske nemmere væk fra hinanden, hvis man ikke holder fast i
sig selv og i den kærlighed, der startede familien i første omgang.
Her får I 5 tips til at holde fast i parforholdet og det krævende
forældrearbejde sammen:
1. Hold forældremøder
Vi holder møder i alle andre arbejdsfællesskaber og organisationer, så hvorfor ikke også i forældreskabet? Prøv at gøre det til en
ugentlig begivenhed, at I fx mødes i køkkenet over en kop the hver
mandag aften kl. 21 og sludrer lidt om, hvordan det går i familien,
med børnene og med jer. Hvad er gået godt denne uge og er der
noget, I skal være opmærksomme på eller handle på. Det styrker
jer at afsætte tid og rum til at få talt sammen om familielivet og
få kigget hinanden i øjnene.
2. Vær konkrete og positive i jeres daglige samvær
Forvent ikke at den anden hverken kan afkode eller forstå dine tanker, men sørg for at være åben og objektiv omkring dine ønsker til
jeres parforhold. Det giver den anden noget ”ufarligt” og konkret at
forholde sig til. Det kan fx være en god idé i fællesskab at lave nogle
få, enkle regler for jeres samvær. Både for hele husstanden, men også
for jer som par. Brug også gerne en notesbog, som I har liggende
fremme, hvor I skriver små beskeder og kærlighedserklæringer til
hinanden. Ros og anerkend i det hele taget hinanden så meget
som muligt! Og husk at sige mindst fem positive kommentarer
for hver enkelt negativ.
3. Tal om problemerne i fredstid
Prøv at se om I kan afholde jer fra at diskutere, når følelserne er i
kog. Tal om problemet i fredstid, når I ikke er oppe og køre, og når I
vil være i stand til at se mere nøgternt på situationen. Beskriv problemet og dine følelser omkring det forholdsvist neutralt og hold
bolden på egen banehalvdel. Sig således hvad du selv ser, oplever,
føler og ønsker og kom så vidt muligt ikke med antagelser og
beskyldninger om din partners hensigter og følelser. Afgræns gerne
samtalen på forhånd til fx en halv time og overhold det. Forvent
ikke at finde en løsning den samme aften og respektér, hvis din
partner sig stop. Brug evt. en taleting, hvor den, der holder tingen,
taler, og den anden lytter.
4. Udnyt hinandens stærke sider
Husk, at det er okay, at I har hver jeres stærke sider. Forvent ikke, at
I skal kunne det samme og vær ikke kritisk overfor de ting, som din
partner ikke er så god til i forhold til børnene. Udnyt derimod det
I hver især gør bedst. Aftal også gerne, at det kan være okay at få
brug for, at din partner tager over midt i en konflikt eller en svær
situation. Sig fx ”mor skal lige ringe til moster, så far hjælper dig i
bad”. I kan også aftale et kodeord, som giver signal til et personskift
eller en tiltrængt tænkepause.
5. Prøv ikke at ændre på andre end dig selv
Man skal ikke bruge sin energi på at forsøge at ændre på et andet
menneske. Man kan kun ændre på sig selv. I kommer fra hver jeres
”ø” og har hver jeres personlighed og historie med jer. Men hvis I
er åbne over for forskellighederne og rækker hånden frem, så bliver
det nemmere at forstå og acceptere de træk, som du måske vægrer dig mod og ikke genkender fra dig selv eller din egen familie.
Arbejd derimod med at udvikle dig selv og vær tro mod dine egne
værdier og interesser. Har du brug for alenetid en gang imellem
for at trives i familielivet, så prøv at forklare din partner det på en
ærlig og kærlig måde. Husk også at gå ud sammen og vær kærester,
hvis I har mulighed for at få børnene passet – det er win-win for
alle parter, at mor og far får plejet kærligheden og finder ny energi
til forældreskabet.
21
ADHD i den tredje alder
AF SUSANNE PLOUG-SØRENSEN,
KONSULENT I ADHD-FORENINGEN
”Jeg har en 89-årig kvinde i behandling. Hun henvendte sig selv og
var supervital og havde masser af gå på mod. Hun kunne bare ikke
forstå, hvorfor det skulle være så vanskeligt for hende at holde styr
på tingene og ikke mindst på tiden. Hun fortalte om en hverdag,
hvor hun konstant mistede sine papirer og kunne bruge hele dagen
på at blive klar til at komme ud af døren. Personalet, hvor hun bor,
kunne ikke forstå hende og hjælpe hende. De besluttede f.eks. at
hun kun kunne få aftensmad, hvis hun kunne møde op i spisesalen
til tiden i en tro på, at hun så ville lære det. Men hun kunne ikke. Så
det betød bare, at hun måtte bruge sine sparsomme penge på at
købe burgere nede på grillen, hvilket igen betød at denne dame på
89 år gik alene rundt i byen sent om aftenen. Nu er hun udredt og
i behandling for ADHD og personalet har fået viden og redskaber
til, hvordan de kan hjælpe hende. ”
Historien om damen på 89 kommer fra Taina Guldberg-Kjär,
svensk psykiater med ph.d. i ADHD hos ældre. Vi har sat hinanden
stævne i København for at snakke om ADHD i den tredje alder, altså
hos mennesker, der har et langt liv bag sig og nu – eller snart – er
nået til livet som pensionist.
Ældrepsykiatri er stort set ikke eksisterende og et område som i
den grad ikke er udforsket, i hvert fald når det kommer til ADHD. På
nuværende tidspunkt findes der ikke mange med diagnosen ADHD
i den aldersgruppe, men nu hvor vi ved og har accepteret at ADHD
ikke udelukkende er en børnediagnose, men findes hos voksne også,
så er det kun et spørgsmål om tid før disse voksne med ADHD bliver
til ældre med ADHD. Og ligesom nogle voksne genkender træk
hos sig selv og bliver udredt og diagnosticeret, når deres barn får
diagnosen kan det samme ske for ældre, hvis barn eller barnebarn
bliver diagnosticeret. Taina Guldberg-Kjär og hendes kolleger kalder
dette for 3. generations ADHD.
”Det er jo ikke fordi deres vanskeligheder ikke findes. Det gør i
allerhøjeste grad og de har været der hele livet. Ofte har de ældre
patienter med ADHD et langt problemfyldt liv bag sig og de har
næsten altid haft kontakt til psykiatrien, typisk med angst og depressioner. Men det gode er, at det aldrig er for sent at sætte ind. Husk
22
på, at et menneske på 60 måske har 25-30 år tilbage af deres liv og
med den rette hjælp, kan man virkelig gøre en forskel. ”
Hvis man tænker, at voksne med ikke udredt ADHD oftest har
levet komplicerede liv med mange nederlag, konflikter og skift,
så bliver det ikke mindre kompliceret, når man ser på ældre med
ubehandlet ADHD og deres livshistorier. Det kan være en voldsom psykisk belastning i sig selv, at se tilbage på alle de forspildte
muligheder og tabte drømme, på alt det der kunne have været
anderledes, hvis bare man havde vist. Ifølge Taina Guldberg-Kjär
skal enhver udredning sent i livet derfor følges op ikke bare med
behandling af symptomerne men også med hjælp til at bearbejde
den nye viden og de nye erkendelser.
”Vi ved, at den arvelige faktor er stor ved ADHD. Derfor giver
det mening at se både på den enkeltes liv og på deres familie. Og
her ser vi ofte stormfulde familiehistorier med mange brud, med
store og små konflikter, med uro og ustabilitet. Men hvis der er
flere eller måske mange i familien, som har ADHD, finder vi også
Hvis du vil vide mere
Der findes som nævnt ikke så megen
viden om ADHD i den tredje alder, men
du kan læse Taina Guldberg-Kjärs ph.d.afhandling og de artikler, hun har udgivet, gennem hendes forskerprofil på
Gillbergcentrets hjemmeside.
Derudover er vi meget glade for at
kunne annoncere, at Taina GuldbergKjär kommer på ADHD-foreningens
store konference for professionelle til
september og præsenterer sin viden om netop ældre med
ADHD.
Hvad sker der med ADHD, når man
kommer op i årene og nærmer sig
pensionisttilværelsen? Forsvinder det
eller ændrer symptomerne sig?
ofte et sammenhold, hvor familien har fundet sammen i en fælles
forståelse af at være lidt anderledes. ”
Taina Guldberg-Kjär forklarer videre om, at der er mange forhold
i det at gå fra voksenlivet til alderdommen, som spiller en rolle for,
hvorvidt den ældre evner at mestre sine ADHD-relaterede vanskeligheder. I det hele taget synes der at være flere spørgsmål end svar.
• Hvordan strukturerer man sit liv, når man ikke længere har et
arbejde at stå op til?
• Hvad gør man hvis den partner, som har hjulpet en de sidste 30-40
år falder bort?
• Hvordan sætter man som ældre tempoet ned, hvis det lige præcis
er det med at slappe af og tage den med ro, man ikke kan?
• Hvordan spiller ADHD sammen med aldersrelaterede sygdomme
som demens og alzheimers?
• Hvordan skal vi behandle ADHD hos ældre for at opnå den bedste
effekt?
• Hvordan udreder man for ADHD hos ældre, når diagnosekriterierne er opstillet i forhold til børn og der f.eks. skal kunne påvises
ADHD-symptomer før 7- års alderen?
Og sådan kunne man blive ved. Så der er brug for, at vi får øjnene
op for behovet for viden og for forskning i ADHD hos ældre. Og alle
dem, som arbejder med ældre, skal have viden om ADHD, så de får
øje på, hvordan de kan støtte disse mennesker. For de er der, og de
har brug for vores hjælp.
Det har været en spændende samtale med Taina GuldbergKjär. Hun har i hvert fald fået mig til at tænke nogle nye tanker.
På spørgsmålet om, hvad hendes budskab til os kan koges ned til,
svarer hun uden at tøve:
”Se på livstidsperspektivet i ADHD og hjælp de ældre, for det er
aldrig for sent. Og med en lille indsats kan man få en stor effekt,
som er til glæde for alle; den ældre selv, for familien og i sidste ende
også for samfundet. ”
ADHD-foreningens
konference 2015
ADHD på pulsen
3.-4. september 2015,
Hotel Comwell Kolding
Kom med på årets konference om ADHD og tag pulsen på ADHD.
ADHD er ligeså gennemgribende for den enkelte, som pulsens
slag er for os alle. Det er en del af alt, men banker ikke altid
med samme styrke. Som et menneskes puls ændrer styrken af
ADHD sig i relation til de mennesker og situationer, som den
enkelte indgår i. Ligesom et menneskes puls gennem træning
bliver mindre hektisk under spidsbelastninger kan et menneske med ADHD træne sin egen mestring, så ADHD’en kommer
bedre under kontrol.
I år sætter vi derfor fagfolk fra hele landet stævne til konference med overskriften ’ADHD på pulsen’. Over to dage har
vi sammensat et stærkt program med et højt fagligt niveau.
Vi har blandt andet sat temaer som skole-baseret indsats, forældretræning, ældre med ADHD og håndtering af aggressiv
adfærd på programmet.
På programmet finder du en lang række eksperter fra indog udland. Se mere om oplæg, oplægsholdere og tilmelding
på www.adhd.dk
23
ENINGEN
ADHD-FOR
2015
21
gasinet
kursus ma
Download
MAGASI
er”
rsuskalend
under ”ku
k
.d
d
h
d
.a
på www
KURSUNSET
Er du 45+
Workshoppen er for dig, som
gerne vil være klogere på,
hvordan din egen ADHD ser
ud i en moden alder.
ADHD forsvinder ikke, når man bliver ældre, men den ændrer
sig. Og man ændrer også sine egne evner til at håndtere de
vanskeligheder, som ADHD giver. På denne workshop tager vi
fat i både styrker og problemer.
• Hvordan finder man de vanskeligheder, der spænder ben og
som derfor bør ændres eller droppes?
• Hvordan kan vi sætte fokus på de stærke sider og det, der
fungerer godt eller har gjort det tidligere?
På workshoppen får du helt konkret
• Øget indsigt i hvordan ADHD påvirker dig, når du er 45+.
Forståelse for, hvorfor der er nogle vanskeligheder, som er
blevet mindre, mens andre fylder meget mere.
• En gennemgang af forskellige problemstillinger ved ADHD
og fokus på, hvordan du finder dine egne hhv. styrke- og problemområder. Der bliver gennemgået forskellige strategier
til at takle vanskelighederne og til at dyrke de stærke sider.
• Vi ser også på de sekundære vanskeligheder og hvad der
kan og bør gøres, i forhold til dem.
Kursus nr. 16-15, lørdag den 14. november 2015, kl. 9-16, Odense
Bestil et skræddersyet kursus eller oplæg om ADHD
Hos ADHD-foreningen kan I bestille et kursus eller oplæg, der er
tilpasset lige præcis de behov, som I har i jeres hverdag. Og vi
holder det naturligvis gerne på jeres arbejdsplads, så omkostningerne kan holdes nede. Lad os tage en uforpligtende snak, så vi i
fællesskab kan afdække, hvilke behov I har, og hvordan vi bedst kan
imødekomme dette.
For mere information kontakt uddannelseskoordinator Betina
Mozart på tlf. 5372 9900 eller skriv til: [email protected]
24
Uddannelse
At blive mødt, at blive set, at blive forstået og
støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og
forståelse er den bedste forebyggende indsats,
så man kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af dem. For
mange mennesker kan det, at deltage på det
rette kursus være den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig.
Tag derfor et kig i ADHD-foreningens kursusmagasin. Kurserne er målrettet forældre til børn
med ADHD, familienetværket, søskende, voksne
med ADHD og ikke mindst fagfolk.
Har du et barnebarn
med ADHD?
Har du et barnebarn med ADHD, er denne
workshop for dig. Du lærer om, hvordan dit
barne-barns ADHD påvirker hans/hendes
hverdag med henblik på bedre at kunne
støtte både barnet og dets forældre/søskende i det daglige
arbejde med at håndtere udfordringerne med ADHD.
Undervisningen sætter fokus både på at skabe bedre forståelse
for, hvad ADHD betyder og på at give dig konkrete handlemuligheder.
På workshoppen får du helt konkret
• Indsigt i hvordan ADHD påvirker barnebarnet og omgivelserne
• Kendskab til de forskellige symptomer ved ADHD
• Idéer til egnede strategier, der gør det nemmere for barnebarnet og styrker et positivt samvær for alle
• Øget viden om, hvordan du som bedsteforælder kan støtte
og hjælpe dit barnebarn, forældrene og eventuelle søskende
samt håndtere din egen frustration
Tilmelding og program: www.adhd.dk/kurser
Børnebørn med ADHD
Kursus nr. 06-15, 13. juni 2015, kl. 9-16, Odense
?
e
Vil du vide mer
rt uddannelseskoo
kurser eller kontak
k/
.d
hd
ad
på
g
55
ki
50
Ta´ et
.dk - telefon 7021
ozart: bm@adhd
dinator Betina M
5372 9900.
der du’r
Kommende kurser i 2015
Emne
Forældre og familienetværket
Styrk din forældrerolle
Målgruppe
Dato
Forældre til børn med ADHD, 3. -4. oktober
i alderen 3-12 år
Fyn
12-15
Teenageliv med ADHD
Forældre til teenagere
med ADHD
Fyn
11-15
Nydiagnosticeret,
Basiskursus for forældre
Forældre til børn og unge,
19.-20. sept.
der har fået diagnosen ADHD.
Netværket er velkommen.
Jylland
10-15
Konflikthåndtering
modul 1+2
Forældre til både små og
28.-30. august
store børn med ADHD.
Familienetværket er velkommen.
Fyn
17-15
Konflikthåndtering
modul 2
Forældre til både små og
25.-26. april
store børn med ADHD.
Familienetværket er velkommen.
Fyn
09-15
Konflikthåndtering
modul 3
Forældre til både små og
21.-22. nov.
store børn med ADHD.
Familienetværket er velkommen.
Fyn
19-15
Familier
Stærkere samarbejde i familier
med ADHD
Familier med ADHD
(børn med ADHD 12-18 år)
30. okt.-1. nov. Fyn
14-15
Bedsteforældre
Børnebørn med ADHD
Bedsteforældre til
børn med ADHD
13. juni
Fyn
6-15
Voksne
Basiskursus for
voksne med ADHD
Voksne med ADHD
24.-25. okt.
Odense
13-15
Styrk parforholdet
Forældre i familier med ADHD 7.-8. nov.
Jylland
15-15
Seniorliv med ADHD
Voksne med ADHD
i alderen 45+
Fyn
16-15
26.-27. sept.
14. nov.
Sted
Kursus nr.
Ret til ændringer forbeholdes
Tilmelding
Du kan tilmelde dig på hjemmesiden: www.
adhd.dk under menupunktet kurser eller
anvende QR-koden her:
Økonomisk støtte
Har du spørgsmål til ansøgning om
økonomisk støtte for at kunne deltage
i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten
Nørgaard på tlf.: 5372 9908 eller mail:
[email protected]
Mere info
Se mere info om uddannelse på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk eller
kontakt uddannelseskoordinator Betina­
Mozart på mail: [email protected] - telefon
7021 5055 –5372 9900.
Se også kurser for 2015 i Kursus Magasin 2015, som kan findes på adhd.dk under ”kursuskalender” eller i ADHD Magasinet nr. 4/2014
25
”Jeg tror, der er mange,
der var gået fra hinanden”
AF ANNA FURBO REWITZ,
UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG
PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS
Velkommen tilbage til anden del af interviewet
med Jan. Vi har fået mange skønne kommentarer
på første del fra folk, som har kunnet bruge Jans
historie. Fx en ung pige, som genkendte alle Jans
udfordringer og følte sig inspireret til at få styr på
dem. Og fra en kvinde, som har gået i parallelklasse med Jan i gymnasiet og var målløs over at
læse, hvad den flotte, smilende fodboldspiller har
kæmpet med bag facaden.
Jan: ”Jeg vil næsten vove den påstand, at det er derfor, jeg aldrig
springer over, hvor gærdet er lavest. Det har været min levevis at
have det overlevelsesinstinkt eller den fighterånd at nå nogle høje
mål. Og der har jeg haft en ekstremt stor viljestyrke”.
Her følger anden del, som primært handler om
parforhold.
Ud over kanten
”Det har jo også været meget sort-hvidt i vores forhold i forbindelse
med børnene osv. Skænderier og diskussioner og skæld ud. Jeg har
også nogle gange taget mit tøj og ville gå, og det har været meget
i sammenhæng med der, hvor jeg har været presset ud over kanten
arbejdsmæssigt. Når jeg ikke har kunnet overskue det, så har det
at ville gå været min måde at flygte på. Igen det her manglende
overblik over konsekvenser, som jo har været en stor del af mit liv”.
Ordet er dit, Jan:
”Da jeg stoppede med at spille fodbold, ville jeg pludselig løbe
Københavns Marathon. Så læste jeg alt om det, begyndte at træne
og gennemførte løbet seks måneder senere. Jeg læste også HD fra
2004-2008, og jeg fik en vildt god eksamen, selvom jeg samtidig
havde et meget krævende job. Jeg var af den overbevisning, at hvis
man arbejder endnu hårdere, så skal det nok lykkes. Jeg ville jo gerne
vise, at jeg godt kunne noget og derfor var god nok. I den retning
er jeg ALDRIG gået på kompromis. Jeg har altid presset mig selv til
det yderste – og også ud over kanten. Jeg gik stenhårdt efter nogle
ting og involverede mig fuldt ud. Jeg har haft brug for succeserne,
og jeg har altid søgt den der anerkendelse”.
”Jeg startede jo i 2004 med at læse HD om aftenen – der var vores
ældste datter Isabell lige blevet 1 år. Suzanne skulle starte på arbejde,
jeg havde lige fået nyt job, og vi havde lige købt hus, som jeg selv
satte i stand. Der kørte jeg sådan, at jeg arbejdede til omkring kl. 2
om natten, og så læste jeg til kl. ca. 4, og så sov jeg et par timer og
stod op igen kl. 6. Sådan kørte jeg det i 4 år. Så er vi tilbage igen til
det her med ikke at reflektere over ting eller ikke at være i stand til
at mærke efter eller mærke sig selv. Det er jo også det, der har gjort,
at jeg er kommet ud over kanten af træthed og udmattelse og har
gjort, at jeg ikke har haft overskud til at håndtere det familiemæssige – hvilket jo selvfølgelig også har haft konsekvenser igennem
20 år.”
Jans kone Suzanne er kommet til og siger: ”Hvis du har været en
lille irriterende dreng, så har du jo heller aldrig fået at vide, at du
var okay som menneske. Men du har jo fået at vide, når du spillede
fodbold, at du var okay.”
En ond cirkel
Suzanne: ”Ja, for det bliver jo en ond cirkel. Er der over en periode
kommet et stort pres på arbejdet, så er du max på i det, og så reagerer du så et andet sted. Og så for at skubbe dét væk, så arbejder
26
”Men det gjaldt jo altså ikke på familiefronten. Det gjaldt kun der,
hvor der ikke var følelser involveret. Det andet gjorde alt for ondt at
beskæftige sig med, så det lod jeg være med. Det har været en del af
min ADHD, at jeg ikke så konsekvensen af mine handlinger. De helt
store issues for mig i mit liv har været en manglende forståelse for
konsekvensen af de handlinger, jeg har gjort familiemæssigt. Den
har slet ikke været der. Det har desværre haft store konsekvenser,
og det er det, jeg er mest ked af den dag i dag”.
du endnu mere. Så du skaber et større og større pres på arbejdet,
og jo mindre overskud er der så til at håndtere de private følelser.
Og så lige pludselig, så kan det jo kun gå galt. Og så er man ved at
være så langt ude, at man kan overbevise sig selv om, at det her
familieliv, det fungerer bare ikke!”
”Får man ikke stoppet den, så er der altså ikke noget at sige til,
at det hedder skilsmisse. For vi når virkelig derud, hvor du er 180%
sikker på, at det her ægteskab ikke kan fungere. Det er arbejdet,
der er det vigtige, jeg SKAL gøre det. Og det er meget svært som
partner at bryde ind i, når loyaliteten ligger det forkerte sted. For
det er jo også der, hvor følelserne ikke er. For det er jo dem, der gør
ondt og er svære at håndtere”.
Klappen gik ned
Jan: ”Vores hus brændte i 2010, hvilket viste sig at være noget af det
bedste, der er sket – hvis man kan kalde det det. Jeg stod for hele
byggeriet bagefter, og alt var kaos i et halvt år. Jeg var helt booket
op med min egen konsulentvirksomhed, og så valgte jeg alligevel
at stå for husbyggeriet oveni. Vi satte os et mål for, hvad vi godt
kunne tænke os, og så forhandlede jeg iskoldt og arbejdede benhårdt
for at nå det til perfektion inden for planlagte tid og økonomi. Hele
det vanvittige forløb varede omkring et halvt år – men målet blev
nået. Vi fik vores helt fantastiske hus”.
”Det hele krakellerede så bare bagefter. For der var jeg ude over
kanten igen. Og jeg valgte egentlig at tage mit tøj, og så gik jeg.
For jeg kunne ikke kapere mere. Klappen var simpelthen gået ned.
Jeg havde været så presset i det halve år, så det var fuldstændig
sindssygt. Så vi kom tilbage til huset her, det var jo fantastisk, vi
stod med et spritnyt drømmehus, men så sagde det bare bang. Så
røg jeg ned”.
Suzanne: ”Og jeg havde jo heller ikke overskud til at give, da jeg
stod alene med børnene og havde fuldtidsjob ved siden af. Når Jan
han laver den der med at være så involveret og målbevidst, så er
han i en anden verden, og det er okay nogle gange. Men efter den
lange periode, der var jeg jo lige så presset. Jeg skal have overskud
for, at han kan klare tingene, så når jeg ikke har overskud, så skrider
det hele”.
Vendepunktet
Jan: ”Så grunden til, jeg sagde, at branden på en måde var heldig,
var, at i det forløb gik det fuldstændig galt i forhold til vores yngste
datter, Victoria. Alt var hat og briller, og så nåede vi bunden – hvilket
blev vores vendepunkt”.
Suzanne: ”Ja, vi nåede bunden, og du gik ud ad døren med et par
bluser kl. 10 om formiddagen. Men kl. 17 ændrede du mening – og
det var vendepunktet. Måske også fordi jeg sagde: ”Hvis du kommer
27
igen, så kommer du igen. Og ellers så bliver du væk. Det skal ikke
være for børnenes skyld”. Han ringede og ringede og ville komme
og sige godnat til børnene, men jeg sagde bare: ”Hvis du kommer,
så er det for at være sammen med mig og os, og ellers så bliver du
væk”. Og det må alligevel have gjort et eller andet”.
”Jeg har en stædighed hvad angår familie. Hos mig giver man ikke
op hvad angår familie. Har man børn, så er det det største ansvar,
man nogensinde får. Jeg ville aldrig, aldrig give op på mine børn
og heller ikke på min mand. Og den har været ret god i det her”.
Til højre eller til venstre
Jan: ”Zanne har jo også en tålmodighed, der er fuldstændig ud over
det normale! Det, der er helt grundlæggende ved det her, er desuden, at vi har fra den første dag, vi mødte hinanden, været rigtig,
rigtig glade for hinanden, og vi har rigtig, rigtig meget lyst til at
være sammen. Vi nyder hinandens selskab og hele den del har været
meget grundlæggende for, at vi sidder her i dag. Men jeg tog altså
hjem, og vi satte os ned og snakkede den aften og blev enige om:
Vi har to muligheder nu. Enten går vi til venstre, eller også går vi
til højre. Går vi til venstre, så går vi fra hinanden. Går vi til højre, så
bliver vi sammen, og så finder vi en løsning på det her. Og så blev
vi enige om, at vi gerne begge to ville gå til højre. Og så startede
vi simpelthen fra en ende af med at rydde op i vores familieliv. Vi
tog fat omkring Victoria som det første, for vi vidste, der var et
eller andet galt”.
Så kom diagnosen
”Vi startede på diagnosticering af hende. Jeg begyndte at sætte
mig ind i, hvad det egentlig vil sige, alt det her med ADHD og læste
om det, og jo mere jeg kunne læse om det, jo mere var der bare så
mange ting, der faldt på plads. Så da hun blev diagnosticeret, så gik
jeg i gang og blev også diagnosticeret”.
”Da jeg fik diagnosen, fik jeg jo placeret rigtig mange ting. Jeg
kunne helt sikkert ikke have siddet her i dag, hvis ikke Zanne havde
været den, hun er. Men for mit vedkommende har det også været
at kigge indad og være ærlig over for mig selv og erkende, at der er
sket ting i mit liv, som ikke har været OK. Der er mange af tingene,
jeg ikke har været herre over eller ikke har været klar over, men det
er ikke en retfærdiggørelse. Men nu vidste jeg meget mere om,
hvad konsekvenserne er, og hvad der sker omkring min ADHD, og
det har jeg forsøgt at gøre rigtig meget ved. Jeg har arbejdet med
det for at undgå alt, hvad vi er havnet i tidligere af skænderier og
skæve ting. Det har jeg gjort i 2-3 år nu”.
28
Stop betyder stop
Suzanne: ”Det er jo nok os begge to, der har ændret adfærd. Jeg
er ikke en, der stopper, jeg bliver ved. Når Jan siger stop, så bliver
jeg ved og ved, for jeg mener, at man kan løse alle problemer ved
at tale. Vi skal bare blive ved at snakke om det, så skal vi nok finde
en løsning. Men han kan jo slet ikke kapere det. Tidligere når han
sagde: nu skal du stoppe, så tænkte jeg: nej vi kan da ikke stoppe
nu. Og så blev jeg ved, indtil han nærmest eksploderede. I dag ved
jeg godt, at når han siger stop, så er det stop, så er det ikke nu, vi
taler om det. I dag tager jeg ikke tingene så personligt. Før troede
jeg, det var mig, den var galt med, hvad har jeg nu gjort? Men jeg
havde ikke gjort noget som helst, men det vidste jeg jo ikke. Det
ved jeg så i dag”.
”Det er det der med det sort-hvide, hvis det ikke var perfekt, så
var det bare ikke godt nok. Hvis jeg brokkede mig over noget, så var
reaktionen: ”Jeg kan ikke leve op til dine forventninger, og så må vi
stoppe. Find en anden, som kan leve op til dine forventninger”. Altså,
rolig nu! Herregud, jeg sagde bare, du skulle vaske op. Lige så snart
det var nogle følelsesmæssige ting, så skulle der næsten ingenting
til. Jeg har været gift før, og der havde jeg sådan en mand, som man
bare kunne bokse i maven, før han vågnede op. Og så mødte jeg
Jan, som eksploderer, bare man siger bøh nærmest, og jeg kunne
slet ikke finde ud af hvordan”.
Jan: ”Det ville have været mere normalt for den situation, vi stod
i, da huset var brændt, og med den diagnose, jeg har, og Victoria
også har, at vi var gået fra hinanden. Jeg tror, der er mange, der var
gået fra hinanden. Jeg er så taknemmelig for, at det ikke var sådan,
det gik for os”.
Vi håber, at du har været glad for at læse mere om Jans liv. Del
3 vil handle om det nye familieliv og Jans arbejde. Send meget
gerne en kommentar til historien på [email protected]
En ekspert fortæller om
voksenliv med ADHD
AF ANNA FURBO REWITZ,
UDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN OG
PROJEKTLEDER PÅ KÆRLIGHED I KAOS
Den 19. februar var ADHD-foreningen vært for en temadag med
den hollandske ADHD-ekspert Dr. Sandra Kooij. Emnet var ”Voksne
med ADHD” og Sandra Kooij delte ud af sin store viden om alder,
køn, familieliv, søvn og helbred. Vi giver dig her et indblik i hendes
interessante formidling om seniorliv.
Næste udgave af ADHD Magasinet vil bringe en nærmere beskrivelse af den spændende viden omkring ADHD og søvn, som hun
bragte til Danmark.
Seniorliv med ADHD
I Holland er man blevet meget opmærksom på, at ældre mennesker
også har ADHD. ADHD er jo en livslang tilstand og kan være med til
at forklare, hvorfor nogle ældre mennesker har en sværere alderdom
og et mindre succesfuldt liv bag sig end deres jævnaldrende.
Sandra lagde ud med at beskrive et svensk studie af 1599 personer
mellem 65-80 år. De personer, der rapporterede ADHD-symptomer,
var oftere skilte og enlige end dem uden ADHD-symptomer (34%
mod 12%). De havde haft flere problemer i barndommen, de havde
haft flere forskellige jobs, og de havde aktuelt et dårligere helbred
og en dårligere hukommelse end dem uden ADHD-symptomer.
Hollandsk studie af ældre med ADHD
Sandra Kooij fortsætter med at fortælle om et studie, som to af
hendes ph.d.-studerende arbejder på. De har brugt en hollandsk
database, der indeholder 1494 ældre mellem 61-95 år, som er blevet
fulgt siden 1992. De undersøges hvert tredje år vedrørende deres
fysiske, emotionelle, kognitive og sociale funktionsevne. De to
forskere har screenet dem for ADHD-symptomer og inddelt dem
i tre grupper: lav, medium og høj forekomst af symptomerne (i alt
271 personer, heraf 59% kvinder og 41% mænd). Herefter har de
dybdegående interviewet de tre grupper.
Data viste, at 4,6% af mændene og 3,8% af kvinderne opfyldte
diagnosekriterierne for ”full blown” ADHD – med 6 ud af 9 kriterier i både barndom og nutid. Interviewene viste, at dem med
ADHD-symptomer havde mere angst, depression, lungesygdomme,
hjerte-karsygdomme og en række af andre kroniske sygdomme. De
rapporterede også om et mere negativt selvbillede, de var oftere
enlige, havde færre familiemedlemmer i deres netværk, et lavere
indkomstniveau og en større følelse af ensomhed.
Depression og ADHD
Forekomsten af angst og depression hos ældre med ADHD viste
samme mønster som hos yngre aldersgrupper med ADHD. Depression hos ældre med ADHD så i studiet ud til at være forbundet med
ophobningen af konflikter og negative livsbegivenheder.
Sandra Kooij fortæller herefter om sine erfaringer med, at ældre
mennesker, der har levet med rastløshed, impulsivitet og uopmærksomhed hele deres liv, med succes kan behandles med medicin.
Sandra Kooij afsluttede emnet seniorliv med en pointering af
behovet for effektmålinger på området og opfordrede til behandling
af ADHD ud fra et livslangt helhedsperspektiv.
29
ed autisme:
Somalisk mor til barn m
om adfærd hos
”Jeg har fået mere viden
v og fået værktøj
børn med specielle beho
bruge hjemme.
med mig, som jeg kan
selvtillid: ”Du kan
Jeg har fået styrket min
t har jeg fået fra
godt! Godt gået!”. Og de
det netværk der
både undervisere og fra
blev skabt.”
Danske Handicaporganisationers projekt Dobbeltminoriteter satte
Somaliske Mødre Bygger Bro (SMBB) under Indvandrerkvindecentret,
og ADHD-foreningen og Autismeforeningen i København i stævne,
en dag i foråret 2014. Det blev starten på et frugtbart og udbytterigt
samarbejde, som langt fra er overstået.
Artiklen er skrevet på baggrund af et evalueringsmøde med Eman
Osman, projektleder af SMBB og Kathia Schierning, bestyrelsesmedlem for ADHD-foreningen i Gentofte Kommune.
Den fælles interesse lå i, at nå ud til målgruppen af etniske
minoritetsforældre til børn med handicap og styrke dem ift. viden,
netværksdannelse og handlemuligheder. Det blev til udviklingen
og gennemførelsen af et forældrekursusforløb for 9 somaliske
mødre. Gruppen følte sig meget ekskluderet og umyndiggjort,
og havde mange frustrationer ift. samarbejde med kommunen og
kommunikationen med deres nære omgivelser. Kurset har givet
kvinderne empowerment i form af viden og kontakt, og er første
skridt ud af en isoleret boble.
Erfaringerne fra kurset
Når vi skal lykkes med forældrekurser eller indsatser ift. målgruppen
af etniske minoriteter med handicap/pårørende til familiemedlemmer med handicap, har vi erfaret at disse ting:
• Tag udgangspunkt i målgruppens behov. Realiser deres dagligdag
og problemstillinger. Der har hele tiden været tæt afstemning
med deltagerne ift. behov, som er blevet videreformidlet til
undervisere.
• Det er alfa og omega med en brobygger/døråbner, som er tæt
knyttet til miljøet. Som handicapforening giver det derfor mening
at skabe kontakt til og samarbejde med etniske minoritetsforeninger og projekter, der allerede arbejder med empowerment
af målgruppen af etniske minoriteter.
• Det skal være et læringsrum og ikke et belæringsrum. Det er vigtigt at møde målgruppen i øjenhøjde, skabe et åbent læringsrum,
hvor der er plads til at tale uden en løftet pegefinger.
• Tolkning tager tid – men er vigtig! Det tager ca. 3 gange længere
tid. Og det er ikke kun sproglig tolkning, men også tid til at tale
”sig rundt om emnet”, så der er sikkerhed for forståelsen af, hvad
det handler om.
Modelfoto
“Jeg har fået
flere våben”
• Det er vigtigt at have personer, som kan være med til at omsætte
viden til den konkrete virkelighed. Her har vi i kursusforløbet, haft
brobygger Hinda fra SMBB, som var den kulturelle brobygger.
Og Kathia fra ADHD-foreningen og Autismeforeningen, som har
været brobygger ift. det at være forældre til barn med handicap.
• En fordel ved kurset har været det myndighedsfrie rum, som har
været tillidsskabende og medvirket til empowerment. Som en
deltager udtrykte det: ”Jeg har fået flere våben”. Underforstået
mere viden, som kan bruges i kampen for hendes barns udviklingsmuligheder.
På baggrund af erfaringerne arbejder SMBB og ADHD-foreningen
videre med udviklingen af forældrekurset og udvidelse af målgruppen, samt faciliteringen af netværksdannelsen.
Danske Handicaporganisationers Projekt Dobbeltminoriteter
arbejder for at fremme personer med etnisk minoritetsbaggrund og handicaps muligheder for deltagelse i samfundslivet
og dermed forebygge marginalisering og social isolation. Dette
gøres ved at oplyse og holdningspåvirke aktører, som allerede
har kontakten til etniske minoritetsmiljøer om mulighederne
for personer med handicap i Danmark. Samtidig sættes der
fokus på at handicaporganisationerne skal blive mere inkluderende og mangfoldige. Projektet arbejder lokalt i høj grad
med netværksdannelse mellem handicapforeninger og etniske
minoritetsforeninger og initiativer, som Somaliske Mødre Bygger Bro. Projektet er sats-puljefinansieret og løber fra sommer
2012 til sommer 2015.
Læs mere om projektets erfaringer på www.dobbeltminoriteter.dk
Vær med den 28. maj når Projekt Dobbeltminoriteter runder
af med en konference, der stiller skarpt på, hvordan vi bliver
mere mangfoldige i foreningslivet. Til konferencen vil projektets
erfaringer og resultater med mangfoldig inklusion, brobygning
og netværksdannelse blive sat i spil sammen med en række
samarbejdspartnere.
31
SOMMERLEJR 2015
Kunne du tænke dig at komme med på sommerlejr i ADHD-foreningen?
Hvornår er det?
Hvor skal vi hen?
Hvem kan deltage?
Mandag den 6. juli kl. 12:00 – fredag den 10. juli kl. 15:00
Houens Odde, Houens Odde 14-20, 6000 Kolding.
Stengaarden samt lejrplads/shelter.
Se mere på www.houensodde.dk
Forældre og deres børn med diagnosen ADHD i aldersgruppen 6-13 år samt søskende
mellem 6-18 år.
Hvad koster det?
Voksne kr. 600,- og Børn kr. 300,Hvad dækker prisen? Opholdet i lejren, aktiviteter for både børn og voksne samt fuld forplejning.
Familierne skal selv medbringe telt eller campingvogn til overnatning.
Hvad med Fido?
Husdyr må ikke medbringes.
Tilmelding
Tilmelding sker på www.adhd.dk under punktet sommerlejr.
Fristen for sidste tilmelding er den 6. maj 2015.
Udvælgelsen af deltagere til sommerlejren foregår ved lodtrækning senest den 22. maj 2015. Alle får direkte besked.
Yderligere oplysninger
Har i spørgsmål er I velkommen til at kontakte Mette Skou, [email protected] eller telefon 70 21 50 55.
Læg mærke til, at sommerlejren i år afholdes Houens Odde, Kolding
Tidspunkt: 6. juli 2015 – 10. juli 2015
33
MORS DAG
For at fejre mors dag vil du i ADHD-foreningens webbutik
kunne købe den helt rigtige gave til din MOR, til en rigtig
god pris.
Vælg frit mellem ADHD-foreningens PILGRIM smykker
og få et blomstergavekort fra Euroflorist på kr. 200 med
i prisen. Dette tilbud gælder frem til Mors dag den 10.
maj 2015 (eller så længe lager haves). Så skynd dig ind på
ADHD-foreningens hjemmeside, http://adhd.dk/shoppen/
pilgrim-smykker/ og gør brug af dette fantastiske tilbud.
Kort og godt om
ADHD
Hvad er ADHD? Hvad sker der, når man har ADHD? Hvorfor
får man ADHD? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår
behandlingen? Hvad kan man selv gøre? Og hvordan kan man
hjælpe, hvis man er forældre eller tæt på et menneske med
ADHD?
Kort & godt om ADHD henvender sig til dig, der har ADHD
eller er tæt på et barn, ung eller voksen med ADHD og gerne vil
have mere at vide om emnet, hvordan behandlingen foregår,
og hvad man selv kan gøre.
I bogen finder du kort og klar viden om ADHD, om symptomer, årsager og behandling, særlige forhold for børn, unge
og voksne med ADHD, og om hvordan man kan forholde sig til
ADHD i hverdagen. Bogen indeholder viden og råd om opmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet og andre vanskeligheder
som søvn- og spiseproblemer mv.
Bogen er også relevant for lærere, pædagoger, behandlere,
ledere og andre, der er i kontakt med mennesker med ADHD.
Bogen kan købes i ADHD-foreningens webbutik.
35
Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger
Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen i
dagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.
BORNHOLM
REGION HOVEDSTADEN
SE UNDER STORKØBENHAVN
Tjek kalender og se hvad der sker. Der er også gang i netværksgrupperne. Venlig hilsen bestyrelsen
FYN
REGION SYDDANMARK
REGION SJÆLLAND
LOLLAND, GULDBORGSUND OG VORDINGBORG
FORMAND: LISE LOTTE NIELSEN
LILLESKOVVEJ 50, TOMMERUP ST., 5690 TOMMERUP
E-MAIL: [email protected]
FORMAND CHANIE SUSANNA DYBDAHL
KÆRSTRUPVEJ 1 . 4960 HOLEBY . TLF. 6017 9454
E-MAIL: [email protected]
Så har vi afholdt generalforsamling. Den nye formand for ADHDforeningen - Lokalafdeling Fyn hedder Lise Lotte Nielsen.
Formand
Lise lotte Nielsen
Næstformand
Kirsten Højsgaard
Ulla Wichmann
Kasserer
Bestyrelse
Birgit Jensen
Chatrina Christensen
Dorte Thomsen
Grete Jensen
Suppleant
Tak for godt arbejde i det forgangne år og velkommen til Chatrina.
Hold øje med vores hjemmeside www.adhd-lgv.dk
og facebookgruppe, som løbende bliver opdateret
med nye arrangementer, information og materialer.
Vi driver bl.a. tre caféer, som du kan læse mere om
på vores hjemmeside under café, eller på vores
facebookgruppe.
Kalender for 2015
10. maj
22. august
27. oktober
November
Familiedag. Brandbjerg Højskole.
Sommertur. Indbydelse følger.
Kursus med Dorte Damm. Indbydelse følger.
Bowling. Indbydelse følger.
ADHD-foreningen Lokalafdeling Fyn er kommet i gang med ny
hjemmeside på adhd.dk.
Tjek ind på www.adhd.dk og søg under lokalafdelinger - find Fyn.
MIDT-VESTJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
FORMAND: LENETTE LUNDSGAARD HANSEN
FREDENSLUNDVEJ 3, 7880 VIBORG, TLF. 5121 0236
E-MAIL: [email protected]
ADHD-foreningen - Lokalafdeling Midt-Vestjylland har afholdt
generalforsamling og fået ny formand, Lenette Lundsgaard Hansen.
Café i Silkeborg
Er du voksen med ADHD – eller pårørende til en voksen med ADHD?
Så kom og besøg vores ADHD-café.
37
➾
Tid og sted: Den første onsdag i hver måned, kl. 18.30-20.30, Frivillig
Center og Selvhjælp Silkeborg, Østergade 9, 1. sal, 8600 Silkeborg
www.selvhjaelpsilkeborg.dk
Venlig hilsen Bestyrelsen
MIDT-ØSTJYLLAND
REGION MIDTJYLLAND
FORMAND: SØREN ZASTROW
KIRSTINELYSTVEJ 15, 8300 ODDER
E-MAIL: [email protected]
Få dine fordomme om ADHD luftet
Oplægsholder: Jakob Ørnberg.
Tid og sted: 27. april, kl. 19-21, Auditoriet, Psykiatrisk Hospital,
Skovagervej 2, 8240 Risskov.
Pris: 50,- for medlemmer.
ADHD Hjælpemiddelmesse
Tid og sted: 19. september, kl. 10-15, Auditoriet, Psykiatrisk Hospital,
Skovagervej 2, 8240 Risskov.
Der er andre foredrag i støbeskeen, følg med på hjemmesiden.
Facebook
Vær med på Facebook: ADHD Midt-ØstJylland.
Netværksgrupper:
Find os under ADHD Midt-ØstJylland.
NORDJYLLAND
FORMAND: ALEX JUNKER PEDERSEN
TRYVEJ 30 . 9320 HJALLERUP . TLF. 2218 0055
E-MAIL: [email protected]
REGION NORDJYLLAND
Tid og sted: 28. april, 28. maj, 27. august, 24. september, 29. oktober,
kl. 19-21, Morsø Folkebibliotek, Lokale 1, Holgersgade, Nykøbing Mors.
Juni: Sommerafslutning med grill mv. Børnene deltager.
28. november: Juleafslutning med spisning og pakkespil. Børnene
deltager.
Forældregrupper
Hjallerup
Tid og sted: 1. onsdag i hver måned, kl. 19-21, Hjallerup Skole, lokale
30.
Aabybro
Tid og sted: Sidste onsdag i hver måned, kl. 19-21, Solsikken Toftevej 2.
Hadsund
Tid og sted: 18. maj, 11. juni, kl. 19-21, Aalborgvej 17a.
Kontakt:
Hanne: [email protected], tlf.: 2291 6001 / 9858 9114.
Vivi: [email protected], tlf.: 4296 8984 / 9857 5087.
Husk at melde afbud hvis I ikke kommer.
Har du gode idéer til nye arrangementer?
Vi vil gerne høre vore medlemmers ønsker om eventuelle arrangementer.
Kontakt os: [email protected] eller telefon 2218 0055.
Er du interesseret i at starte en gruppe op?
Er du interesseret i at starte en gruppe op, hvor du kan mødes med
andre i samme situation?
Så hører vi gerne fra dig: [email protected] eller telefon 2218 0055.
Venlig hilsen Bestyrelsen
Netværksgrupper
ADHD/ADD netværksgruppe på Mors.
39
NORDSJÆLLAND
REGION HOVEDSTADEN
SYDJYLLAND
REGION SYDDANMARK
FORMAND: DORTHE NIELSEN
FASANVÆNGET 452, 2980 KOKKEDAL, TLF. 5299 2902
E-MAIL: [email protected]
FORMAND: DORTE M. VISTESEN
EGEVÆNGET 50, 6640 LUNDERSKOV, TLF. 61 44 04 92
E-MAIL: [email protected]
Oplysninger om aktiviteter, se hjemmesiden.
Kommende aktiviteter i lokalafdelingen
Vi arbejder i øjeblikket på at afvikle en række arrangementer/workshops rundt i afdelingens område. Tid og sted steder findes her på
siden i løbet af de kommende måneder, og invitation bliver udsendt
på mail, så husk at tilmelde dig vores nyhedsmail!
Venlig hilsen Bestyrelsen
NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS
REGION SJÆLLAND
Venlig hilsen Bestyrelsen
FORMAND: TLF. 9153 5976
E-MAIL: [email protected]
Oplysninger om aktiviteter, se hjemmesiden.
Venlig hilsen Bestyrelsen
REGION HOVEDSTADEN
STORKØBENHAVN (INCL. BORNHOLM)
FORMAND: CHARLOTTE HJORTH
NYGÅRDTERRASSERNE 292 D, 3250 FARUM, TLF. 2578 8090
E-MAIL: [email protected]
WEB: ADHD.DK/LOKALAFDELINGER/STORKOEBENHAVN
Find os på Facebook
Søg: ADHD Foreningen Storkøbenhavn.
Alle interesserede er velkomne i vores gruppe på Facebook, hvor vi
løbende orienterer om aktiviteter i Storkøbenhavn og på Bornholm
og andre relevante tilbud til mennesker med ADHD.
Venlig hilsen Bestyrelsen
SØNDERBORG
REGION SYDDANMARK
FORMAND: NIELS J. SMEDEGAARD
MIDTKOBBEL 22 . 6440 AUGUSTENBORG . TLF. 3082 6400
E-MAIL: [email protected]
Tjek ind på www.adhd.dk og søg under lokalafdelinger - find Sønderborg. Her vil du finde igangværende aktiviteter.
Venlig hilsen Bestyrelsen
VESTSJÆLLAND
REGION SJÆLLAND
FORMAND: LISBETH GAARDE KOFOED
MØLLEBÆKVEJ 5, 4560 VIG
E-MAIL: [email protected]
TEAMS – træning af førskolebørn med ADHD
Tid og sted: Lørdag den 20. juni 2015 kl. 13 til 16 i Stenlille Kulturhus
Helle Vibholm, distriktssygeplejerske i ADHD klinikken, Holbæk,
fortæller og laver øvelser fra forskningsprojektet ”TEAMS.”
41
➾
Målgruppe: Forældre med førskolebørn og voksne, der arbejder med
børn i alderen 3 til 6 år.
TEAMS er lege, fysisk aktivitet og stimulering. Legene er sammensat, så de stimulerer de dele af barnets hjerne, som er påvirkede
ved ADHD. Sideløbende modtager forældrene undervisning og
pædagogisk vejledning.
Læs mere om vores kurser på hjemmesiden www.adhd.dk og følg
os på Facebookgruppen: ADHD foreningen Vestsjælland. Yderligere
oplysning: [email protected]
Caféer
Kom og mød andre med ADHD eller andre, som har ADHD tæt
inde på livet. Her har du mulighed for at udveksle erfaringer med
ligestillede. Gratis entre, kaffe og te.
Holbæk
Tid: 1. hverdagstorsdag i måneden kl. 19.00-21.30.
Sted: Børne- og ungdomspsykiatriens lokaler, Birkevænget 3, st.,4300
Holbæk.
Facebook: ADHD Café i Holbæk.
Stenlille
Tid: 2. torsdag i måneden kl. 19.00-22.00.
Sted: Stenlille kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille (Parkering
bag huset).
Facebook: ADHD cafeen Stenlille.
Kalundborg
Tid: 1. hverdagsmandag i hver måned kl. 19-21.
Sted: Medborgerhuset, Bredgade 32, 4400 Kalundborg (Parkering
bag huset).
Facebook: ADHD-Cafe Kalundborg.
ØSTSJÆLLAND
REGION SJÆLLAND
FORMAND: BRIAN MØRCH
BORREVÆNGET 4 . 2680 SOLRØD STRAND . TLF. 2714 0045
E-MAIL: [email protected]
Caféaftener
Tid: Den sidste torsdag i hver måned, kl. 19.30.
Sted: Kornerups Vænge 9. (Psykinfo´s lokaler), Roskilde.
Tilmelding ikke nødvendig. Vi glæder os til at se nye ansigter.
Hold øje med vores hjemmeside for flere arrangementer på adhd.
dk under lokalafdelinger.
Venlig hilsen Bestyrelsen
Martina Udby har sendt denne lille ”stribe” til Redaktionen. Vi kan med glæde bringe
hendes illustration af en af hendes mange morgener.
43
ADHD-FORENINGENS
HOVEDBESTYRELSE
L O K A L A F D E L I N G E R
REGION HOVEDSTADEN
Nordsjælland
Formand Dorthe Nielsen
Fasanvænget 452
2980 Kokkedal
Tlf. 5299 2902
[email protected]
Storkøbenhavn (incl. Bornholm)
Formand Charlotte Hjorth
Nygårdterrasserne 292 D
3520 Farum
Tlf. 2578 8090
[email protected]
REGION SJÆLLAND
Lolland, Guldborgsund
og Vordingborg
Formand Chanie Susanna Dybdahl
Kærstrupvej 1
4960 Holeby
Tlf. 6017 9454
[email protected]
Næstved, Fakse og Stevns
Formand: Tlf. 9153 5976
[email protected]
REGION MIDTJYLLAND
Vestsjælland
Formand Lisbeth Gaarde Kofoed
Møllebækvej 5
4560 Vig
[email protected]
Østsjælland
Formand Brian Mørch
Borrevænget 4
2680 Solrød Strand
Tlf. 2714 0045
[email protected]
REGION SYDDANMARK
Fyn
Formand Lise Lotte Nielsen
Lilleskovvej 50
Tommerup St.
5690 Tommerup
[email protected]
Midt-Vestjylland
Formand Lenette Lundsgaard Hansen
Fredenslundvej 3
7880 Vildbjerg
Tlf. 5121 0236
[email protected]
Midt-Østjylland
Formand Søren Zastrow
Kirstinelystvej 15
8300 Odder
[email protected]
REGION NORDJYLLAND
Nordjylland
Formand Alex Junker Pedersen
Tryvej 30
9320 Hjallerup
Tlf. 2218 0055
[email protected]
JETTE MYGLEGAARD
JAN HØJ SØRENSEN
Henriette Irminger Sonne
Trish Nymark
Rikke Daugaard Christensen
Anette Troelsen
Dorte M. Vistesen
Ann Barbara Birkmand
Tina Vaarning
Lisbeth Gaarde Kofoed
Alex Junker Pedersen
Jenny Bohr
Erik Pedersen
Dorte Damm
ADHD-FORENINGENS
FORMANDSKAB
Formand Jette Myglegaard
E-mail: [email protected]
Næstformand Jan Høj Sørensen
E-mail: [email protected]
SEKRETARIAT:
ADHD-foreningen
Pakhusgården 50
5000 Odense C
Tlf. 70 21 50 55
Mail: [email protected]
www.adhd.dk
Mandag, onsdag, torsdag og
fredag kl. 9-12 og 12.30-14
Tirsdag 10-12 og 12.30-14
Sydjylland
Formand Dorte M. Vistesen
Egevænget 50
6640 Lunderskov
Tlf. 6144 0492
[email protected]
RÅDGIVNING:
Socialrådgiver Kirsten Nørgaard.
Tlf. 5372 9908
Tirsdag kl. 14-18.30
Torsdag-fredag kl. 9-14
Mail: [email protected]
Sønderborg
Formand Niels J. Smedegaard
Midtkobbel 22
6440 Augustenborg
Tlf. 3082 6400
[email protected]
ADHD STÅR FOR
Attention Deficit Hyperactivity
Disorder. Diagnosen findes i det
amerikanske diagnosesystem
DSM-IV. ADHD indebærer, at der
er afvigelser inden for områderne opmærksomhed, aktivitet
og impulsivitet.
45