1. No category

ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen
TRIN: 8.-9. klasse
VARIGHED: 6-8 lektioner
FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her.
LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her.
Denne vejledning er en introduktion til forløbet Debatindlæg i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen
gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af:
•
•
•
•
•
•
Kom godt i gang
Læringsmål
Undersøg
Opgave
Planlæg
Skriv
•
Evaluer
KOM GODT I GANG
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de
skal bruge undervejs i forløbet.
LÆRINGSMÅL
Du skal:
• lære genren at kende ved at læse og undersøge et debatindlæg
• lære at planlægge og skrive et debatindlæg
Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren.
Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen.
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et debatindlæg. Eleverne skal:
•
•
•
Side 1 / 12
kunne opbygge et debatindlæg
vide, hvilke dele en argumentation består af
forstå hensigten med en argumentation
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
•
•
kunne opstille en argumentation, der består af synspunkt, argumenter, eksempler og afsluttende
gentagelser
vide, at der er forskellige appelformer
vide, at der er forskel på et læserbrev og et debatindlæg – og hvori den består.
Om genren
Et debatindlæg er en tekst, som bringes i en avis, et ugeblad eller et andet offentligt medie.
Indlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe debat om et aktuelt emne blandt bladets læsere,
eller af en person, som ønsker at deltage i en debat.
Personen præsenterer problemet, fremsætter sit synspunkt, argumenterer for sit synspunkt og giver sin
løsning på problemet.
Gennem debatindlægget forsøger afsenderen ved hjælp af argumentation at overbevise modtageren om,
at afsenderens synspunkt er rigtigt.
Et debatindlæg minder om et læserbrev, men er længere og kan gå mere i dybden med problemet. Hvor
læserbrevet udtrykker en holdning til et problem, vil debatindlægget ikke blot udtrykke en holdning, men
også vise, hvordan man kan løse problemet. Læserbreve kan også give løsning på problemet, men det er
ikke et genrekrav.
Se også genreplakaten for et debatindlæg her.
UNDERSØG
Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et debatindlæg. Den skal
eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for
genren.
Eleverne skal på egen hånd dykke ned i debatindlægget og undersøge tekstens formål, opbygning, sprog og
særlige kendetegn. Som hjælp til dette arbejde er der i fasen Undersøg en række spørgsmål, der sætter
struktur på elevernes undersøgelse og sørger for, at de får fremdraget genrekendetegnene.
Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem.
Forklarede ord og fagudtryk er markeret med en stiplet linje.
Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan
dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det
Side 2 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af den indbyggede delefunktion selv vælger, hvem
de vil dele med.
Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling i Min opsamling. Her har læreren også
mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres undersøgelse, vil det fremgå
af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne kan bruge til den efterfølgende samtale om
eksempelteksten og genren.
Lær om argumentation i Sprogkassen
Før eleverne undersøger eksempelteksten, bør de vide noget om argumentation, da netop argumentation
er et helt afgørende element i et debatindlæg. Læreren kan gennemgå og tale med klassen om
argumentation i almindelighed, og eleverne kan arbejde med forløbet om argumentation i Sprogkassen og
læse artiklen om argumentation (se Debatindlæg, Undersøg, side 7 eller Minileksikon). På den måde vil
eleverne være forberedte til at undersøge eksempelteksten på en kvalificeret måde.
Samtalen om genren ud fra undersøgelsen
Samtalen om eksempelteksten er et centralt element i forløbet. Her skal eleverne sammen med læreren i
grupper eller hele klassen tale om genren og sætte ord på genrekendetegn for et debatindlæg. Elevernes
undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller
have den fremme på skærmen under samtalen.
De enkelte spørgsmål i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og
uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov.
SIDE 2
Afsenderen
Hvem er afsender af debatindlægget?
Afsenderen er en privat person ved navn Niels-Erik Dalgaard. Han er konsulent og vant til at rejse med fly.
Giv eksempler på, at debatindlægget er fortalt af en jegfortæller, altså 1. person.
Allerede i 2. linje står der: ”Jeg står i lufthavnen …”, ”Foran mig står … ”, og i 3. afsnit:
”Det, jeg netop har … ” Mange gange i løbet af teksten fremtræder jegfortælleren tydeligt.
Forklar, hvorfor et debatindlæg er skrevet i 1. person, og hvordan det virker.
Et debatindlæg er skrevet af en person, som har en mening om et problem. Når det er personens egen
mening, er det helt naturligt at udtrykke den og fremføre argumenter i jegform, altså i 1.person. Det virker
personligt og nærværende, at personen selv fremfører sine meninger, og det gør både mening og
argumenter stærkere og mere overbevisende.
Side 3 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 3
Formål og modtager
Hvad er formålet med debatindlægget?
Formålet med et debatindlæg er i almindelighed at overbevise andre om et bestemt synspunkt, som man
selv har – at få andre til at tage den samme mening og holdning. I det aktuelle debatindlæg vil debattøren
overbevise andre om, at fede mennesker skal betale mere for at flyve.
Hvem er modtageren?
Modtageren er bladets/avisens læsere.
Modtagergruppen er ikke nøje afgrænset, men udgør de fleste mennesker, da fedme er et almindeligt
problem, som ikke kun optræder i forbindelse med flyrejser. Man kan dog sige, at mennesker, som flyver og
flyver meget, kan have en særlig interesse i problemet, da sandsynligheden for, at de møder det, er stor.
Giv eksempler fra debatindlægget på, at afsenderen har tilpasset indholdet og sproget til modtageren.
Indholdet i debatindlægget har afsenderen tilpasset til modtageren ved at se problemet fra flere sider og
imødegå andres synspunkter og ved at pointere, at han ikke er ude på at genere fede personer.
Sproget er gennem hele debatindlægget holdt i en venlig tone med et almindeligt ordvalg, som trods det
lidt provokerende synspunkt ikke kan støde nogen. Sproget er valgt sådan, da modtagergruppen er så bred.
SIDE 4
Overskrift og begyndelse
Debatindlægget har overskriften Fede mennesker skal betale mere. Er det en god overskrift, som fanger
læserens opmærksomhed, dækker indholdet og giver lyst til at læse teksten?
I mange sammenhænge diskuteres fedme og det fænomen, at mange mennesker bliver fede. Derfor
nævner overskriften noget kendt, og for at få skabt opmærksomhed og interesse bliver overskriften
strammet op ved at skrive, at fede mennesker skal betale mere – underforstået mere end deres
medmennesker med normalvægt. Det vil sikkert provokere mange og skabe nysgerrighed efter at læse
teksten.
Hvordan begynder debatindlægget?
Startsætningen er: ”Fede mennesker skal betale mere.” Herefter følger en scene, som beskriver, hvordan
en ung, slank kvinde betaler ekstra for to tunge kufferter, og en fed mand, som ikke skal betale ekstra for
sin lette kuffert.
Er det en god begyndelse? Begrund dit svar.
En startsætning, som umiddelbart virker provokerende og skaber nysgerrighed efter at læse videre.
Scenen er starten på præsentationen af problemet, og da det er skrevet som en scene, kan læseren se
situationen for sig, og dermed bliver det håndgribeligt. Scenen anskueliggør afsendernes pointe, at tunge
kufferter betales af den enkelte passager med et ekstra gebyr, men fede menneskers mervægt betales der
ikke ekstra for af den fede selv, men udgiften deles ud på alle passagerer.
Side 4 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 5
Problemet
Hvad er det for et problem, afsenderen tager op?
Fede mennesker er et problem for samfundet, fordi der bliver flere og flere af dem, og fordi de koster
samfundet mere, for eksempel når de skal ud at flyve.
Hvad er hans synspunkt/holdning til problemet?
Fede mennesker skal betale mere for at flyve.
Hvordan vil han løse problemet?
Han vil indføre en vægtgrænse for flypassagerer, en vægtgrænse, der betyder, at personer, som vejer mere
end 80 kg, skal betale et ekstra gebyr. Dermed kommer fede mennesker til at betale den reelle udgift, der
er forbundet med at transportere dem i et fly. Og den udgift er større for flyselskaberne, fordi de fede
menneskers højere vægt medfører et større brændstofforbrug. Og når de fede mennesker betaler deres
reelle udgift, bliver ekstraudgiften til mere brændstof ikke delt ud på alle passagerer med dyrere flybilletter
til følge.
SIDE 6
Argumenter
Skriv de argumenter, afsenderen bruger i sin argumentation for at overbevise modtageren.
1. Den fede mands overvægt medfører, at flyets samlede vægt stiger, og vægten koster brændstof.
2. Fede mennesker fylder mere end ét sæde.
3. Flyenes forbrug af brændstof er en belastning for miljøet, og der bliver forurenet mere, jo mere
brændstof flyene anvender. Ekstrabetalingen fra fede mennesker skal bruges til forskning i
brændstofbesparelse.
4. At flyve er ikke det samme som at komme på hospitalet, hvor vi traditionelt er fælles om at betale
udgifterne. Det er et af goderne i vores velfærdssamfund, men at flyve er ikke et gode, som man
skal have ret til uden at betale alle de udgifter, der er forbundet med det.
Hvilke eksempler underbygger han sine argumenter med?
• Ekstraudgifterne ved at medbringe tunge kufferter bliver betalt af den enkelte passager.
•
Det australske luftfartsselskab Qantas har registreret, at gennemsnitsvægten på deres voksne
passagerer er steget med 2 kg siden år 2000. Det betyder en merudgift til brændstof på ca. 2500 kr.
for at flyve fra Sydney til London – et beløb, som skal deles ud på alle passagerer, tykke som tynde.
•
De større sæder fylder mere i flyene, og derfor bliver der plads til færre passager. Det betyder, at
billetpriserne stiger, og derfor kommer alle passagerer til at betale mere for flybilletterne.
Side 5 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
•
En amerikansk flypassager måtte stå op i syv timer, da manden i sædet ved siden af ham var så
stor, at begge armlæn måtte op, og hans krop bredte sig ud og forhindrede, at der kunne sidde
nogen i sædet.
Synes du, at argumenterne er saglige og overbevisende? Begrund dit svar.
Argumenterne i indlægget er saglige og virker overbevisende. Debattøren underbygger sine argumenter
med saglige oplysninger og talmateriale. Han skriver i en venlig og saglig tone, ser problemet fra flere sider
og virker troværdig, tillidsvækkende og imødekommende.
SIDE 7
For og imod
Giv eksempel på, at afsenderen ser problemet fra flere sider.
Afsenderen skriver: ”Mange vil sikkert synes, at mit forslag er diskriminerende over for fede mennesker, for
mange af dem kan ikke selv gøre for, at de er fede. Fedme kan skyldes en nedsat evne til at forbrænde fedt,
siger man.”
Giv eksempler på, at indlægget anvender forskellige appelformer – taler både til modtagerens fornuft og
følelser.
Debatindlægget er overvejende sagligt og taler mest til læserens fornuft ved at give konkrete oplysninger,
som er målbare og præcise, fx fede mennesker vejer mere og øger dermed brændstofforbruget, øget
brændstofforbrug øger belastningen på miljøet, fede mennesker fylder mere end ét sæde, ekstraudgifterne
ved at flyve med fede mennesker bliver betalt af alle passagerer, ekstraudgifterne ved at medbringe
kufferter betales af den enkelte passager.
Eksemplet med den uheldige passager, der måtte stå op under hele flyveturen, taler til fornuften, fordi det
er usikkert at stå op under flyvning, men det taler også til læserens følelser, da vi får medlidenhed/bliver
forargede over medpassageren. Scenen i begyndelsen af debatindlægget taler også til vores følelser, da vi
får sympati for den unge, slanke kvinde, som skal betale ekstra.
Afsenderen fremfører, at det ikke er rimeligt, at han skal betale for de fede mennesker; også her taler han
til læserens følelser.
I samtalen, som, vi anbefaler, skal følge efter elevernes undersøgelse, kan man komme ind på de tre
appelformer, som er omtalt i forløbet om argumentation i Sprogkassen:
1. Etos – argumenter, der bygger på afsenderens troværdighed og/eller popularitet.
2. Patos – argumenter, der appellerer til modtagerens følelser.
3. Logos – argumenter, der appellerer til modtagerens fornuft.
Evt. kan man også tale om, hvordan afsenderen forsøger at efterleve appelform 1, etos.
Side 6 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Hvordan runder han sit debatindlæg af?
Han påpeger, at antallet af fede mennesker stiger voldsomt i disse år og særligt i de områder, hvor der
flyves meget, og gentager derefter sin mening, at fede mennesker skal betale mere for at flyve.
Han forsøger at slå sit synspunkt fast ved at gentage det og ved at komme med et ekstra argument.
SIDE 8
Sprog og tone
Hvilke af følgende ord, synes du, dækker tonen i debatindlægget: ond, kold, skrap, nedladende, skarp,
saglig, varm, hjertelig, ironisk, humoristisk, venlig. Begrund dit svar.
Tonen er saglig i hele teksten, men den er også venlig. Når afsenderen har valgt den tone, er det for at virke
troværdig og tillidsvækkende og undgå at støde læsere fra sig. Han er også venligt imødekommende over
for andre synspunkter ved at nævne, at fede mennesker ikke nødvendigvis selv er skyld i deres fedme.
Giv eksempler på, at sproget er konkret og levende.
Sproget bliver levende, når der bringes konkrete mennesker ind fra hverdagslivet, og når man fortæller om
dem. Det sker her i debatindlægget ved den indledende scene og med passageren, som måtte stå op under
flyveturen.
Det er typisk for sproget i et debatindlæg, at der anvendes særlige adverbialer og konjunktioner, som viser
argumentation, fx derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af m.v.
Eksempler fra debatindlægget: ”Derfor synes jeg, at …”,” og derfor bliver der plads til færre passager ”,”
fordi den fede mand dækkede lukkeanordningen … ”, ”fordi nogle passagerer er fede …”, ”Jeg kan nemlig
ikke se …”, ”således stå op i syv timer …”, ”da der bliver forurenet mere …”
Endvidere faste ord og vendinger som: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer m.v.
Eksempler fra debatindlægget: ”For det første er det urimeligt …”, ”For det andet fylder …”, ”For det tredje
er flyenes forbrug af brændstof …”
Samtale om teksten og genren
Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver et
debatindlæg. Brug evt. genreplakaten for et debatindlæg. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til
den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også
genreplakaten for et debatindlæg her.
Side 7 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
OPGAVE
Sådan lyder opgaven i elevdelen:
Skriv et debatindlæg om sexmobning blandt skoleelever. Du skal bruge oplysninger
fra artiklen Sexmobning er det nye magtmiddel.
Du kan søge yderligere oplysninger på nettet eller i artiklen
Sexmobning er hverdag for skolebørn
Når opgaven præsenteres for eleverne, skal der blandt andet tales om:
•
•
•
•
•
Side 8 / 12
Hvem der skal være modtager af teksten.
Hovedpunkterne for genren debatindlæg – se genreplakaten.
Det vigtige i at have et tydeligt synspunkt, gode argumenter underbygget af eksempler.
Fortælleren skal være en tydelig jegfortæller.
Layout af et debatindlæg – se layoutplakat her.
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
PLANLÆG
Inden eleverne går i gang med at skrive deres debatindlæg, skal de planlægge den.
Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten:
A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten
stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et debatindlæg. Ved at
svare på spørgsmålene i assistenten får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres debatindlæg.
Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at
de får opfyldt genrekendetegnene for et debatindlæg. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i
planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet.
B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i
stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et debatindlæg til at planlægge, hvad og hvordan de vil
skrive.
Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge.
Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af
eleverne.
SKRIV
Eleverne er nu klar til at skrive deres debatindlæg. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv.
1) Åbn skrivemål
Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene
er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare
en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre.
Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved
siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen.
Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene
og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne
kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved
at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for
enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på.
Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et
debatindlæg her.
Side 9 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
2) Åbn skriveprogram
Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer.
Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever.
Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres debatindlæg, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke
retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er
præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme.
Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige.
3) Få gode råd til layout
Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes,
når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren.
4) Upload din tekst
Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload
sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har
læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny
version.
EVALUER
Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres
tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne
gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan
have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at
evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater.
De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside.
Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu
lægge sidste hånd på sin tekst.
Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv.
LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE
Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelser og evt. give karakterer for dem, er
der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her.
I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en
samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og
Side 10 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale
er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver
genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave,
og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med.
Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover
skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med
skriftlig dansk.
Side 11 / 12
ARGUMENTERE
DEBATINDLÆG
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SKRIVEMÅL – DEBATINDLÆG
Generelt
Giv din tekst en passende og interessant overskrift.
Skriv i 1. person.
Del teksten i begyndelse, midte og slutning.
Begyndelse
Skriv en begyndelse, der fanger læserens interesse.
Præsenter problemet, og beskriv det.
Skriv dit synspunkt og evt. din løsning på problemet.
Midte
Skriv 2-3 gode argumenter for dit synspunkt.
Underbyg hvert argument med eksempler og/eller udtalelser.
Præsenter eller gentag din løsning.
Se problemet fra flere sider, og afvis andres løsninger på en saglig måde.
Tonen i sproget må gerne være skarp, men den skal være ordentlig og ikke nedladende.
Slutning
Slut af med en konklusion, hvor du gentager dit synspunkt og din løsning.
Skrivemål, du altid skal opfylde:
Del teksten i passende afsnit.
Varier dit ordvalg og din sætningsopbygning.
Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx www.retskrivning.dk.
Side 12 / 12
1:2
Fede mennesker skal betale mere
Af Niels-Erik Dalgaard, ­konsulent
Jeg står i lufthavnen ved skranke nr.
28. Foran mig står en nydelig, slank
ung dame, som er ved at tjekke ind.
Hun har placeret den første af sine
to meget store og tunge kufferter på
vægten. 35 kg viser displayet og det
samme for den næste kuffert. Damen
viser en kvittering for, at hun har betalt ekstra for sine tunge kufferter.
Den ansatte ved skranken smiler og
ønsker den unge dame god rejse. I
rækken ved siden af står en meget fed
mand. Han skal med samme fly, og
han er også ved at tjekke ind. Han har
kun én kuffert, som vejer 21 kg. Han
skal ikke betale ekstra, for hans kuffert er under vægtgrænsen. Også han
bliver mødt med et smil og et ønske
om en god rejse.
Det, jeg netop har overværet, er helt
urimeligt og får mig til endnu en gang
at tænke på, at fede mennesker er et
problem for samfundet. For eksempel
når de skal ud at flyve. Derfor synes
jeg, at fede mennesker skal betale
mere for deres flybilletter.
For det første er det urimeligt, at
den fede mand ikke skal betale ekstra for sin billet. Han vejer alene uden
kuffert mere, end den slanke dame
gør sammen med sine to kufferter.
Den fede mands overvægt medfører,
at flyets samlede vægt stiger. Vægten
koster brændstof, og for flyet er det jo
ligegyldigt, om vægten skyldes mennesker eller kufferter. Altså skal den
fede mand betale mere for sin billet.
For det andet fylder meget fede
mennesker mere end ét sæde. Det betyder, at der bliver mindre plads til de
passagerer, som er så uheldige at sid-
de ved siden af en overvægtig person.
Den uheldige bliver ikke blot klemt,
men også generet af at skulle have den
fede persons krop presset ind mod sig
under hele turen. Så reelt har passageren på nabosædet kun et halvt sæde,
selvom han har betalt for et helt.
For nylig måtte en amerikansk flypassager således stå op i syv timer på
en US Airways-flyvetur. Manden i
sædet ved siden af ham var så stor, at
begge armlæn måtte op, og hans krop
bredte sig ud og dækkede halvdelen af
den uheldige passagers sæde. Det var
umuligt at spænde sikkerhedsbæltet,
fordi den fede mand dækkede lukke­
anordningen. Flyet var så fyldt, at det
ikke var muligt at flytte den uheldige
passager, der dog formåede at mase
sig ned i sit sæde under start og landing, men ellers tilbragte hele flyveturen med at gå frem og tilbage ude på
midtergangen.
For at skabe plads til fede mennesker er nogle flyselskaber begyndt at
sætte et antal ekstrabrede sæder i flyene. Her kan fede mennesker reservere plads uden ekstrabetaling. Men de
større sæder fylder mere i flyene, og
derfor bliver der plads til færre passagerer. Det betyder, at billetpriserne
stiger, og derfor kommer alle passagerer til at betale mere for flybilletterne,
hvad der er urimeligt.
For det tredje er flyenes forbrug af
brændstof ikke kun en økonomisk belastning, men også en belastning for
miljøet, da der bliver forurenet mere,
jo mere brændstof flyene anvender.
Set fra den vinkel vil den ekstrabetaling, som fede mennesker skal betale,
kunne bruges til miljøbeskyttelse eller forskning i mere brændstoføkonomiske flymotorer og andre forhold,
© Alinea
Flight Magazine DEBAT
DEBATINDLÆG
DEBATINDLÆG
som kan mindske brændstofforbruget
ved flyvning og dermed gøre det billigere at flyve. På den måde vil passagerer med normal vægt heller ikke
komme til at betale mere, fordi nogle
passagerer er fede.
At dette ikke er et lille problem,
viser det australske luftfartsselskab
Qantas, som har registreret, at gennemsnitsvægten på deres voksne passagerer er steget med to kg siden år
2000. For et stort fly, som er fyldt med
passagerer, betyder det en merudgift
til brændstof på ca. 2500 kr. for at flyve fra Sydney til London. Hvis selskabet flyver den rute tre gange dagligt,
vil det ekstra forbrug af brændstof på
et år koste ca. 5.500.000 kr. – et beløb,
som skal fordeles på alle passagerer,
tykke som tynde.
2:2
det med, at de bliver transporteret af
et fly. Jeg kan nemlig ikke se, hvorfor
jeg skal betale for det. At flyve er ikke
det samme som at komme på hospitalet, hvor vi traditionelt er fælles om at
betale udgifterne. Det er et af goderne
i vores velfærdssamfund, men at flyve
er ikke et gode, som man skal have ret
til uden at betale alle de udgifter, der
er forbundet med det.
Antallet af fede mennesker stiger
voldsomt i disse år, og det sker særligt i de rigeste lande, hvor der også er
flest indbyggere, der flyver. Så vi kan
kun se frem til, at problemet stiger, og
derfor er det nødvendigt at gøre noget ved det nu, og det gør vi ved at
lade fede mennesker betale mere for
at flyve.
© Alinea
Lad os indføre en vægtgrænse for
passagerer. Hvis gennemsnitsvægten
på en voksen passager er 80 kg, bør
alle, der vejer mere, betale et ekstra
gebyr. Tilsvarende skal alle, der vejer
mindre, have et nedslag i billetprisen.
Hvis fede mennesker finder det belastende at få deres vægt udstillet ved
at blive vejet, kan en anden mulighed være at veje hver passager sammen med den bagage, som passageren
medbringer. Den samlede vægt skal
så bestemme, hvad passageren skal
betale for flyveturen.
Mange vil sikkert synes, at mit
forslag er diskriminerende over for
fede mennesker, for mange af dem
kan ikke selv gøre for, at de er fede.
Fedme kan skyldes en nedsat evne til
at forbrænde fedt, siger man. Ja, det er
sikkert korrekt, og det er et rimeligt
argument, men jeg er heller ikke ude
på at straffe eller chikanere fede mennesker. Jeg vil bare have, at de skal
betale den reelle udgift, der er forbun-
ARGUMENTERE
GENREKENDETEGN
DEBATINDLÆG
FORMÅL
OPBYGNING OG KENDETEGN
At starte eller deltage i en
debat om et ­aktuelt emne.
• Begyndelsen skal fange læserens
­opmærksomhed.
• Problemet præsenteres og beskrives.
JEG SYNES …
Et debatindlæg er en tekst, som
­bringes i fx en avis, ofte på en ­særlig
debatside. Indlægget er skrevet af
en person, som ønsker at skabe eller
­deltage i en debat om et aktuelt emne.
• Afsenderen fremsætter sit synspunkt.
• 2-3 argumenter for synspunktet under­bygget
med ­eksempler.
• Afsenderen kommer med løsningsforslag på
problemet.
• Særligt vigtige oplysninger gentages.
• Sagen ses fra flere sider.
• Andres løsningsforslag omtales sagligt.
• Slutning med en konklusion og gentagelse af
synspunktet.
SPROG
• Teksten bliver fortalt af en tydelig jeg­fortæller,
som ­argumenterer for sit ­synspunkt.
• Brug af scener til at anskueliggøre ­problemet.
• Sproget er sagligt, konkret og levende.
• Tonen må gerne være skarp, men ordentlig
og ikke ­nedladende.
• Faste ord og vendinger som: for det første, for
det andet, endvidere, dertil kommer.
© Alinea
• Der anvendes ord, som viser argumentation:
derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af.
GODE RÅD TIL L A Y O U T
GENRE OG LAYOUT
RUBRIK
Tekstens overskrift
eller titel
2: 2
sker
e
n
en
m
e
d
bet
l
a
sk
re
e
m
ale
BYLINE
Navnet på tekstens forfatter
evt. stilling mv.
az
g
a
M
t
h
Flig
AT
B
E
ine D
NYT AFSNIT
Opdel teksten i afsnit
Marker hovedafsnit med linjeoverspring og underafsnit med
et indryk på 0,5 cm
BRØDTEKST
Selve teksten
LINJEAFSTAND
1 eller 1,15
MARGEN
Lige venstremargen
Lige eller harmonisk højremargen
Vælg automatisk orddeling
SPALTER
Sæt teksten i flere spalter
Stående side: 2-3 spalter
Liggende side: 3-4 spalter
© Alinea
© A li
nea
©A
SKRIFTSTØRRELSE
Rubrik: 18-36 punkt, fed
Byline: 10-12 punkt, kursiv
Brødtekst: 10-12 punkt, normal
L ÆG
som k
a
ved fl n mindske
y v nin
brænd
g
ligere
s
at fly og der med tofforbr ug
sager
er me ve. På den gøre det et
det m
bil­
d nor
komm
måde
e
m
e
v
et fly. d, at de bl
passa til at beta al vægt he il pas­
iv
J
gerer
l
le me
l
jeg sk eg kan nem er transpo
re, fo er ik ke
a
r
l
At de er fede.
rdi no
det sa betale for lig ik ke se teret af
t te i k
gle
viser
,
m
d
hvorf
k
e
m
e
t
.
e
At
e
d
so
let, hv
o
.
Qanta et austra r et lille
or vi m at kom flyve er ik r
rson
l
p
e
s
s
m
r
t
k
b
,
ke
p
r
o
e
e
a
e
b
s
t
d
,
g
o
l
a
p
e
i
l
t
i
m
l
u
t
å
t
m
n
e
i
ftfar t
o
e m sn
h
u
,
ha r
æg t klem
s
i
i vore dgifter ne nelt er fæl ospita­
o
ver v
n
sager tsvægten p registreret, selskab
. Det
les om
s velf
en o ik ke bl have de
e
f
e
æ
å
r
a
r
e
a
at
rdssa
r ik ke
et af g
2000. er steget deres vok t gen­
sig
m
iden bliver skulle
s
m
F
til ud et gode, so f und, men oder ne
mod
t
ed s
e
passa or et stor t ed to kg ne pas­
e
de v uheldig eret af a set ind assage­
m
n
at flyv
ma n
ge
fl
s
s
er for at betale
til bræ rer, betyd y, som er f iden år
bunde
Den også gen rop pre elt har p t sæde,
alle d skal have e
e nt
l
y
e
k
n
e
u
t
l
e
r
v
d
r
d
s
m
s
n
l
d
u
t
stof p
a
dgifte ret
ed de
on
ve fra
me person en. Så
å ca. et en mer med
et h elt.
t.
r, der
rd, k
r
n
S
A
.
a
y
u
e
u
2
­
u
r
t
d
n
h
5
a
d
d
k
y
n
n
t
0
g
t
a
e
g
ey til
0 k r.
bet fl
f
if t
llet a
al
ke
hele sædet lt for e ansk fl å
D
n
f
L
r
y
o
a
f
k
e
v
o
r
v
r
i
e
k
n
o
d
o
at fly
k
fe
r de
don
a
ldsom
ik
Er
un å nab
vil de
slan
er p
ed s
mer
r bet
t i di de menne
ielst ekst n r ute tre . Hvis sels ­
ligt i
en v nydelig, ind.
n p h a n h a t t e e n a i sy v t i m e n i
sse å
sker
e
n
Af N
k
r
r
g
e
v
a
d
a
a
t
­
a
e
e
f
n
d
å
o
å
ge da
r kost
r br ug
flest i rigeste la r, og det s stiger
lufth står en at tjek k sine
lvom ylig m s stå op r. Man or, at
g
e
e
l
i
a
c
i
s
f
g
a
s
n
r
n
om sk
. 5.50
t,
k
brænd
n
d
af
d
ig
stå
0
kun s dbyggere, e, hvor de er sær­
For r sålede s-flyvetu ar så st k rop
Jeg oran m m er ve første r ter på
tyk ke al fordele .000 k r. – stof på
e f re m
v
der fl
r også
e
y
s
g
a
n
n
e
o
m
F
a
s
f
s
e
a
a
e
t
s
w
y
s
f
.
f
t
d
p
o
s
r
d
e
v
h
h
er
ti
a
be
i
erfor
å alle
m tyn
e
d
e,
t
28
ku
pa
er de l, at proble r. Så vi ka
de.
S A siden af e op, og lvdelen r
passa løb,
dam
ce re
t og
nge
U
g
t
m
a
t
n
e
a
g
n
t
n
t
v
ung har pla e og tu isplaye Damen
et st
erer,
d
h
e
å
ødv
ved
La d
d
ede
r
Det
nm
et ve
os in
lade f det nu, o endigt at iger, og
Hun eget sto g viser kuffer t. har be­
sæd e ar mlæ g dæk k s sæde. bæltet,
d f ø re
p
g ø re
e
a
g
d
s
o
s
s
e
d
r
k
a
e
et
ge
menn
e
at flyv
to m en. 35 n næst , at hun ffer ter.
begg e sig ud passage k kerhed luk ke­
esker gør vi ve no­
på en rer. Hvis n vægtgræ
e.
r
t
e
u
t
i
e
o
d
g
s
e
d
k
t
g
d
f
b
d
g
e
g
v
n
etale
o
en
oksen
se fo
e
de
or ering
væ
ke
di
br
de
alle,
mere at
iler
r
tung
t
passa nemsnitsv
me f
uhel t spæn nd dæk fyldt, at ige
d
n
e
for
e
r
g
æ
sam en kvit r sine nken sm rejse. I
a
d
vej
er
g te
ma
så
gebyr
eld
igt
o
r
a
. Tils er mere, b er 80 kg, n
mul en fede lyet var den uh mase
vise kstra f ved sk r e god get fed
u
v
b
etale
mind
arend
e
e
m
t te
at
id
.F
re
et ek ør
e
talt ansatte nge da år en m fly, og
ford ningen gt at fly måede og lan­
stra
Hvis , have et n skal alle,
t
u
i
d
r
s
e
l
r
t
n
r
o
­
f
r
u
o
e
n
f
a
m
d
f
e
a
e
e
D
an var m
g
etu
sta
sam Han h
stend de menne dslag i bill er vejer
er d
iden
flyv
der
r do
e at f
s
e
ønsk en ved s kal med ke ind. g. Han
ik ke ger, de æde un te hele ude på
å der ker finder t prisen.
a
t bliv
k
s
k
k
es væ
d
assa d i sit s s tilbrag tilbage
et bel
e
ræk . Han d at tje ejer 21 ns kuf­
p
v
eje
gt
hed v
e
e
a
d
g
v
er
ære a t, kan en udstillet v ­
ne­
man r også v t, som a, for ha så han
sig n men ell frem o
n
e
t
m
r
e
g
a
e
m
,
r
å
d
v
e
n
e
t
g
e
O
f
g
e
t
d
n
n
s
e
j
f
e
n
e
a
k
.
a
t
m
d
k
n mu
u
s
a
h
hver
e
ed de
di
nsen
lig
t øn
én k
til fe
yndt
pa
m
n
tale
med
n.
kun ik ke be vægtgræ il og e
ren rgange e plads aber beg er i fly­ edbringer. bagage, so ssager sam ­
m
s
e
b
m
s
å
t
r
l
D
d
k
­
a
­
e
a
d
s
t
e
p
b
i
k
æ
l
e
d
k
n
e
a
estem
s
ssag
n
m
sa m
es
yse
er v
at s
er u
med
lt
For nogle fl strabred sker res n bdeetale fo me, hvad lede væg eren
e
h
fer t r mødt se.
t
r
er
er
j
Me
nne
l ek
g
g ang flyvet uren passagere skal
ret,
blive n god re
sker et anta fede me etaling. ene, oM
n ska
r væ u en gan t
e v il
.
e
v
e
e
f
y
b
t
o
o
n
­
l
rsalsa
n
a
ra re i fl
si
r
re
om
s æt
er k
ekst
l end
p ha
e
er e
re p nge er disk k ker t syn
e s, a
ne. H s uden lder m til fær fediseerm
neto r mig ti ennesk empel
r
i
e
m
g
e
i
e
n
nne
t m
j
er
fy
m
få
ks
pr
lad
ds
Det, eligt og at fede t. For e r synes
re p sæder der pla at billetkaanssikagkee­ s sker, for ende over it
e
e
m
o
e
,
r
p
r
m
d
f
,
F
l
,
e
r
å
v
a
i
r
r
l
e
e
n
e
e
n
r
ø
p
d
e
e
l
a
g
v
g
t
mtetekr na
t
u
øre fo
e af for
s
fu
etyd
nke
e r al
r bli
l be
sa m
ve. D
erfo r. Det b r komm flaytbfiollrebræ n skyldes r, at de e dem
at tæ em for d at fly er ska
d
r fe
en
k
l
nd
or
re
fo
at
prob e skal u mennes tter.
sage , og der e mere f sik ker t bkr ugeafedt, sig nedsat ev de.
igt, ­
l
e
r
ne
o
d
e
l
e
r
.
r
r
l
e
e
t
a
r
l
r
o
­
m
m
a
t
e
lig rgus f
nå at fed s flybi et uri
stig l at be
eks
k bket, og de an. Ja, de til
ale en
rime r flpyåene mneonmt,ism
d
e
i
t
t
,
r
u
t
t er
r
e
r
e
g
r
e
r
o
e
b
e
e
r
d
e
f
n
e
d
j
r
et r
øakt ostra ing jeg, er h
der
dje e
rste
skal
ne u
e for
eller imeligt
vad det tre kunneenskebre. lasftfne elm
rce
mer r det fø d ik ke ejer ale dame
l
h
e
e
r
For of ik ke sbåetean uJreegnevtil dehr.ikanere ik ke ude
Fo e man Han v slanke r ter.
lefodren
fede
ed billet.
ffe r,
n
f
dst
vebnare
e
u
n og
d
k
n
de
bræn ing, me r bliver yenereaenlleraubdeta­have, at d men­
sin e, end ine to edføre
r
g
o
t
e
e
f
fl
tra r t mer med s vægt m ægten
lastn et, da d ndstof den eks betailfet, der er f skal
V
r
e
o
l
ø
f
l
n
.
e
r
j
i
æ
a
f
r
o
bun­
­
l
e
v
r
j
l
o
e
sk
m
ge r det
ku
lv
m i e re b
nds
t sti
sa m
inke nnesker yttelse o­
e
v
m
n
k
o
gør fede ma ede væg or flyet s men­
k
e
j
s
l
e me
e
f
jøbe
stofø
f ra d
Den ets sam tof, og n skyld al den
Set som fed til mil brænd orhold,
k
s
e
s
y
f
s
,
t
e
d
.
at fl r bræn m væg Altså
ling e br uge i mer andre
illet e
b
.
e
g
r
o
n
t
g
o
n
e
s
,
n
n
i
t
t
i
r
d
s
e
e
ko yldig
er
ku orsk n
otor
et f
e for
k uf f
er f ke flym
ligeg r eller tale mer er meg et be­
l
s
D
e
d
i
nesk mand be det fyl t sæde. s til de
nom
n
é
d
fede r det a ere end dre pla at sid­
Fo ker m er min eldige
uh
nes
bliv
men , at der m er så
r
o
tyde gerer, s
a
pass
DEB
Fe
SKRIFTTYPE
Et debatindlæg bringes ofte i en
avis, så vælg en avisskrift, fx
­Times New Roman eller en ­anden
letlæselig skrift med fødder
ATIN
G
DL Æ
ATIN
D
a
Du skal give din tekst et
­layout, der passer til tekstens
genre. En teksts udseende er
nemlig vigtig for, hvordan den
bliver oplevet af læseren.
DEB
1: 2
line
DEBATINDLÆG
Elevens navn
VURDERING
DATO
Opgave
Samlet karakter
Fremragende
KARAKTER
Fremragende
Fortrinligt
Godt
Jævnt
Tilstrækkeligt
Utilstrækkeligt
Ingen eller få
uvæsentlige fejl
Mindre væsentlige
mangler
En del mangler
Adskillige
væsentlige
mangler
Minimalt
acceptabelt
Uacceptabel
besvarelse
12
10
7
4
2
00/-3
►
VURDERING AF INDHOLD
Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering
Genrekravene er opfyldt
Indholdet er struktureret
­korrekt og hensigtsmæssigt
Indholdet er relevant og
­tilstrækkeligt
Sproget er forståeligt
– entydigt og varieret
Retstavning og tegnsætning
VURDERING AF LAYOUT/ORDEN
Besvarelsens grafiske
opsætning – fx margen,
­afsnitsinddeling, skrifttype
og størrelse m.m.
Passende layout til genren
– fx spalter m.m.
NULSTIL
Lærerens bemærkninger
Debatindlæg
Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin)
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan styre og regulere
sin læseproces og diskutere
teksters betydning i deres
kontekst
Forberedelse
Fremstilling
Fortolkning
Eleven kan deltage
reflekteret i kommunikation
i komplekse formelle og
sociale situationer
© Alinea 2015, iDansk Udskoling
Eleven har viden om tekstelementers
opbygning og funktion
Eleven kan sætte tekster ind i
sammenhæng
Eleven har viden om sammenhæng
mellem tekst og kontekst
Eleven har viden om genretræk og
multimodalitet
Eleven kan læse komplekse danske
og lånte ord hurtigt og sikkert
Eleven har viden om morfemer i
låneord
Eleven kan vurdere betydningen af
ord og begreber i relation til
tekstens oprindelse
Eleven har viden om sociolekter og
formelt sprog
Eleven kan sammenfatte
informationer fra flere tekster
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af informationer fra
flere tekster
Eleven kan diskutere mulige udfald af
situationer beskrevet i tekster
Eleven har viden om metoder til
opstilling af scenarier
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Eleven kan læse komplekse tekster
hurtigt og sikkert
Eleven har viden om stavemåde og
betydning af ord i alle tekster
Eleven kan anvende ord og udtryks
betydning til at forstå komplekse
tekster
Eleven har viden om ordvalgets
betydning for budskabet
Eleven kan forstå komplekse tekster
Eleven har viden om metoder til
vurdering af teksters formål og
perspektiv
Eleven kan kritisk vurdere teksters
udsagn på baggrund af kontekst
Eleven har viden om metoder til
systematisk undersøgelse af
tekster
Eleven kan afgøre, hvordan en tekst
skal læses
Eleven kan gennemføre målrettet og
kritisk informationssøgning
Forberedelse
1.
Eleven kan selvstændigt formulere en
afgrænset opgave
Eleven har viden om opgave- og
problemformulering
2.
Eleven kan organisere samarbejde om
fremstilling
Eleven har viden om
produktionsplanlægning, roller,
faser, ressourcer, opgavetyper og
deadlines
3.
Eleven kan tilrettelægge proces fra ide
til færdigt produkt
Eleven har viden om komplekse
fremstillingsprocesser
Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker
disponere indholdet
og observationsmetoder
Eleven kan forberede større
multimodale produktioner
Eleven har viden om research,
optagelse og skitser
Eleven kan disponere og layoute stof
Eleven har viden om målrettede
så det fremmer hensigten med
dispositions- og formidlingsmetoder
produktet
Undersøgelse
Fremstilling
Eleven kan udarbejde opinions- og
ekspressive tekster
Eleven kan fremstille større
multimodale produktioner
Eleven kan fremstille
sammenhængende tekster i
forskellige genrer og stilarter
Respons
Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige
og reflekterende fremstillingsformer
fremstillingsformer
Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig
design og efterproduktion
stil
Eleven har viden om varierede
udtryksformer målrettet forskellige
målgrupper
Fortolkning
Eleven kan respondere på forholdet
mellem produktion og genre
Korrektur *
Eleven har viden om
fremstillingsformer
Eleven kan registrere og korrigere egne
og andres fejl
Eleven har viden om sproglig stil
Eleven kan korrigere teksters layout
Eleven har viden om genretræk
Eleven kan fremstille tekster med
korrekt grammatik og layout
Vurdering
1.
Eleven kan formulere egne oplevelser
og sansninger i æstetisk sprog
Eleven har viden om æstetisk
sprogbrug
Eleven kan undersøge samspillet
mellem genre, sprog, indhold og
virkelighed
Eleven har viden om genrer, sprog,
symbolik, forfatter, værk og
fortæller
Eleven kan fortolke egne og andres
fremstillinger af identitet i tekster
Eleven har viden om
identitetsfremstillinger
Eleven kan vurdere teksters form
Eleven har viden om
vurderingskriterier vedrørende form
2.
Eleven kan følge forløb og
komposition i komplekse tekster
Eleven har viden om komplekse
fortællestrukturer og kompositioner
Eleven kan undersøge teksters
flertydighed
Eleven har viden om
fortællerpålidelighed og
betydningslag i teksten
Eleven kan foretage flertydige
fortolkninger
Eleven har viden om metoder til
fortolkning
Eleven kan diskutere forskellige
fortolkninger af en tekst
Eleven har viden om forskellige
læserpositioner
3.
Eleven kan reflekteret indleve sig i
tekstens univers som grundlag for
fortolkning
Eleven har viden om
fortolkningsorienterede
læsestrategier
Eleven har viden om metoder til
sammenstilling af undersøgelsens
elementer
Eleven kan vurdere teksters udsagn
og kvalitet
Eleven har viden om
vurderingsmetoder vedrørende
teksters kvalitet
Dialog
Kommunikation
Eleven kan sammenfatte
informationer fra forskellige
elementer i teksten
Eleven har viden om kildekritisk
søgning
3.
Oplevelse og indlevelse
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
gennem systematisk
undersøgelse og diskussion
af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven har viden om sproglige
virkemidler
Eleven kan skaffe sig overblik over
multimodale teksters opbygning
Eleven kan planlægge og gennemføre
faser i informationssøgning
Sammenhæng
Eleven kan vurdere tekstens
sproglige virkemidler
Eleven har viden om faser i
informationssøgning
2.
Tekstforståelse
Eleven har viden om sammenhæng
mellem ordgenkendelse og
læsehastighed
Eleven har viden om afsenderforhold
og målgruppe
Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold
og genrer på internettet
og ekspertproduceret indhold
Sprogforståelse
Eleven kan variere læsehastighed
bevidst efter læseformål og
ordkendskab i teksten
Eleven kan vurdere tekstens
afsender og målgruppe
1.
Planlægning
Eleven kan udtrykke sig
forståeligt, klart og varieret i
skrift, tale, lyd og billede i en
form, der passer til genre og
situation
Afkodning
Eleven kan diskutere bud på et eller
Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder
flere samlede udsagn på baggrund af
analyse af en tekst
og forståelsesstrategier
undersøgelsen
Krop og drama
It og kommunikation
Sprog og kultur
Eleven har viden om sproglig
korrekthed
Eleven har viden om korrekt
grammatik, stavning, tegnsætning og
layout
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til aktuelle
problemstillinger
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til
Eleven har viden om kulturelle og
litterær og kulturel tradition og udvikling
litterære perioder og Dansk litteraturs
gennem litteraturhistorisk læsning og
kanon
Dansk litteraturs kanon
Eleven kan sætte tekster i relation til
mulige fremtidsperspektiver
Eleven kan layoute tekster, så det
fremmer kommunikationen
Eleven har viden om
formidlingsformer
Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale
Eleven har viden om PR og lancering
af forskellige genrer
produktioner
Perspektivering
Eleven kan sætte teksten i relation til
aktuelle problemstillinger
Præsentation og evaluering
Eleven har viden om metoder til at
sætte tekster i relation til mulige
fremtidsperspektiver
Sproglig bevidsthed
1.
Eleven kan argumentere og informere
Eleven har viden om argumentationsog informationsformer
Eleven kan bruge kroppen som
udtryk
Eleven har viden om krop og
identitet
Eleven kan diskutere etiske
spørgsmål vedrørende
kommunikation på internettet
Eleven har viden om
kommunikationsetik
Eleven kan kommunikere med
nordmænd og svenskere
Eleven har viden om norsk og svensk
i letforståelig form
Eleven kan iagttage udtryk for
holdninger i sprog
Eleven har viden om sproglig modalitet
2.
Eleven kan analysere samtaler
Eleven har viden om retoriske
virkemidler, talehandlinger og
positionering
Eleven kan bruge kropssprog og
stemme tilpasset
kommunikationssituationen
Eleven har viden om kropslige og
retoriske virkemidler
Eleven kan vælge digitale teknologier
i forhold til situationen
Eleven har viden om digitale
teknologiers
kommunikationsmuligheder
Eleven kan begå sig bevidst i
sprogligt komplekse situationer
Eleven har viden om sproglige
normer og omgangsformer i
forskellige situationer
Eleven kan iagttage, hvordan vi danner
forestillinger om verden med ord og
sprog
Eleven har viden om nuancer i sproget
og sprogets virkning
3
Eleven kan deltage aktivt, åbent og
analytisk i dialog
Eleven har viden om demokratisk
dialog
Eleven kan analysere eget og andres
kropssprog
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og
kropssprog
Eleven kan diskutere betydningen af
digitale kommunikationsteknologier
for eget liv og fællesskab
Eleven har viden om sammenhængen
mellem digitale teknologier og
kommunikation
Eleven kan kommunikere aktivt i
forskellige sproglige og kulturelle
situationer i en globaliseret verden
Eleven har viden om sammenhæng
mellem situation, kultur og sprog
Eleven kan karakterisere og diskutere
sprog i forskellige situationer
Eleven har viden om sprog og
sprogbrug, sprogets variation og
forskellige funktioner
Eleven kan opstille mål for nye
fremstillingsprocesser
Eleven har viden om
evalueringsmetoder
iSkriv.dk:Debatindlæg
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet
Forløbetsoverordnede
læringsmål

Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge et debatindlæg. 


Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Eleven skal lære om argumentation. Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven skal læse og undersøge debatindlægget Fede mennesker skal betale mere med henblik på at identificere kendetegn, der er karakteristiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i debatindlægget. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i debatindlægget og formulerer sig omkring genrens karakteristika. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i debatindlægget og formulerer sig omkring genrens karakteristika. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, fx argumenterende sprogbrug. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Debatindlæg
Centralefærdigheds‐og
vidensmåliforløbet




Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbetsoverordnede
læringsmål
Eleven skal lære at planlægge og skrive en faglig artikel. Undervisningsaktiviteter
Tegnpålæringkanvære
Eleven planlægger et debatindlæg ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver et debatindlæg med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sit debatindlæg ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven præsenterer et problem, fremfører sit synspunkt på problemet og argumenterer for det. 2 Eleven præsenterer et problem, fremfører sit synspunkt på problemet og argumenterer for det. Eleven inddrager og afviser andres synspunkter. Eleven anvender argumenterende sprog, fx derfor, fordi og på grund af, og faste vendinger som fx for det første, endvidere … 3 Eleven præsenterer et problem, fremfører sit synspunkt på problemet og argumenterer for det. Eleven inddrager og afviser andres synspunkter. Eleven anvender argumenterende sprog, fx ’derfor’, ’fordi’, ’på grund af’ og faste vendinger som ’for det første’, ’endvidere’ … Eleven anvender de forskellige appelformer, etos, patos og logos, og opbygger sin tekst hensigtsmæssigt. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling