1. No category

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening
STATS
PENSIONISTEN
Nr. 4 · NOVEMBER 2015
Leder: Farvel – og tak for jeres tillid • Farvel og tak • Centralforeningen lukker – og
hvad så? • Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i SC: Efter deadline • Statspensionisten • Ny sammenslutning af senior-/pensionistforeninger • Hvad med de andre?
• Pensionistliv: Heraldikeren • Satspuljen: EL arbejder ufortrødent videre mod en
afskaffelse af satspuljen • Bøger: Farten er vor tids tyran • Nye tider på Seniorhøjskolen • Danske Seniorer er til for dig – derfor et oplagt valg • F-16 på vingerne
Formand: Hans Agerbo Jensen
Jersie Strandvej 60
2680 Solrød Strand
Tlf. 56 14 05 65
Mobil 21 66 87 53
[email protected]
STATSPENSIONISTERNES
CENTRALFORENING
www.spcf.dk
Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer.
SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC),
Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker­nes Centralorganisation (AC).
SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer.
Indhold
Leder: Farvel – og tak for jeres tillid . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Farvel og tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Centralforeningen lukker – og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde i SC:
Efter deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6
Statspensionisten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Ny sammenslutning af senior-/pensionistforeninger . . . . . . . . . 8
Hvad med de andre? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Pensionistliv:
Heraldikeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Satspuljen:
EL arbejder ufortrødent videre mod en afskaffelse af satspuljen . . 12
Bøger:
Farten er vor tids tyran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13
Nye tider på Seniorhøjskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Danske Seniorer er til for dig – derfor et oplagt valg . . . . . . . . . 15
F-16 på vingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Redaktør:
Povl Rasmussen
Backersvej 7, 2300 København S.
Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21
Mobil 22 84 79 76
E-mail: [email protected]
Ekspedition:
Else Dankau Fischer
Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre
Tlf. 36 72 46 01
Mobil 40 82 70 10
E-mail: [email protected]
Tryk:
Eurographic A/S,
Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F.
Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55
Antal udgaver pr. år: 4
Bladet udkommer for sidste gang i uge 48/49 2015
Bladudvalg:
Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.)
Povl Rasmussen
Johnny Madsen
Bladet udkommer i uge 48/49 2015
Oplag: 13.000
Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således:
Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden.
Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden.
Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til
Centralforeningen tilsluttede for­eningers synspunkter. Disse kommer til ud­tryk i lederen.
Forsidefoto: Det var en stor og glædelig ting for bestyrelsen i januar 1946 for første gang at ønske statens
pensionister ”glædeligt Nytaar” gennem eget blad. Der kan stadig ønskes godt nytår gennem eget blad
– men for sidste gang. Læs artiklerne Farvel og tak og Medlemsbladet Statspensionisten.
2
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
Kasserer: Else Dankau Fischer
Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre
Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10
[email protected]
Sekretær: Povl Rasmussen
Backersvej 7, 2300 København S.
Tlf. 32 58 16 72. [email protected]
Postpensionisternes Landsforening
Formand:
Johnny Madsen,
Gadager 152, 2600 Glostrup.
Tlf. 43 63 36 86. Mobil 21 67 01 05.
E-mail: [email protected]
Politipensionisterne
Formand:
John Jensen,
Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV.
Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61.
E-mail: [email protected]
www.politipensionisterne.dk
Statspensionistforeningen af 1945
Formand:
Flemming Schandorff,
Irishaven 198, Smørumnedre,
2765 Smørum.
Tlf. 22 67 67 25.
E-mail: [email protected]
Seniorforeningen Told•Skat
Formand:
Bjørn Wikkelsøe Jensen,
Elsegårde Skovvej 12, 8400 Ebeltoft.
Tlf. 21 47 40 65.
E-mail: [email protected]
Uddannelsesforbundets Seniorgruppe
næstformand:
Leif Hammelev,
Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk.
Tlf. 61 50 68 27.
E-mail: [email protected]
Seniorgruppen i Foreningen af tekniske
og administrative tjenestemænd
Formand:
Steffen Lunn,
Bjergstien 6, 3390 Hundested
Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98
E-mail: [email protected]
Handelsskolernes Lærerforenings
Pensionistforening
Formand:
Karen Elisabeth Lundbæk,
Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland.
Tlf: 86 29 04 92.
E-mail: [email protected]
Pensionistgruppen under
Forsvarets Civil-Etat
Formand:
Arne Haugaard,
Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn.
Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82.
E-mail: [email protected]
Farvel – og tak for jeres tillid
Som omtalt andet sted i Statspensionisten lukker Statspensionisternes Centralforening (SC) helt med udgangen af
2015. Det er et enigt repræsentantskab,
der har truffet beslutningen. Derfor giver beslutningen heller ikke dårlige fornemmelser, men det er naturligvis med
vemod.
Et farvel med en kort sumarisk status,
og en tak for medlemmernes tillid gennem årene, er derfor på sin plads.
Når SC lukker, vil der fortsat være
problemer for statens pensionister – og
i øvrigt også for alle andre pensionsmodtagere. Når politikerne udformer
nye regler om skat mm, går tankerne
i første omgang til de erhvervsaktive.
Man glemmer pensionisterne. Det er
blandt andet kommet til udtryk ved
forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget.
Der er udgifter ved at passe det daglige
arbejde, men man skal huske på, at en
indkomst på en bestemt størrelse bør
og skal som udgangspunkt beskattes
ens, uanset om man er lønmodtager
eller pensionist. Alt andet vil være en
forskelsbehandling, og må kræve en
forklaring fra de samme politikere.
Et andet emne, som er behandlet flere
gange på denne plads, er satspuljen. I
den seneste tid er der fremkommet eksempler på, at kommuner, for at få andel
i satspuljemidler, selv har skullet give et
bidrag på 25% af midlerne. Det har fået
den betydning, at de samme kommuner
ikke har ønsket at gøre brug af midlerne
fra satspuljen til formålet. Resultatet bliver ubrugte satspuljemidler.
Det kan kun tolkes som et rigtig godt
eksempel på, at nu må det være nok
med den satspulje, som pensionister
og andre på overførselsindkomst alene
bidrager til. Der skal derfor lyde endnu
en opfordring til at få afviklet satspuljen.
Det er en fælles opgave for hele samfundet – altså via finansloven – at skaffe
bevillinger til de særdeles gode formål,
som satspuljen i dag anvendes til.
Dette er blot et par eksempler på de
opgaver, der venter i fremtiden.
SC nuværende medlemsorganisationer vil i fremtiden indgå i henholdsvis
Offentlige Ansattes Organisationer
(OAO), Lærernes Centralorganisation
(LC) og Centralorganisationen af 2010
(CO10). Det er glædeligt, at ingen vore
medlemsorganisationer står alene tilbage. Vedrørende medlemsbladet
Statspensionisten giver vi anvisning på,
hvor alle numre siden starten i 1946 kan
findes.
Da det er årets sidste blad, skal der
naturligvis også lyde et godt nytår til alle
vore læsere med ønsket om alt godt i
det nye år.
Til sidst skal der på egne og på hovedbestyrelsens vegne lyde en stor tak
til medlemmerne. Tak for jeres tillid og
tak for et godt og loyalt samarbejde gennem årene.
Held og lykke i fremtiden.
LEDER
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
3
Farvel og tak
Statspensionisternes Centralforening lukker med udgangen af 2015.
Af Hans Agerbo Jensen, formand
På det ordinære repræsentantskabsmøde den 24. februar 2015 i Odense blev
det besluttet at lukke Statspensionisternes Centralforening (SC) med udgangen
af 2015.
Og hvorfor nu det?
Jeg har været med i bestyrelsen siden
2008, og i den tid er der blevet færre og
færre medlemmer. Jeg selv - og alle øvrige i bestyrelsen - synes, at vi har passet
arbejdet og gjort, hvad der var muligt for
at holde ”gang i foreningen”. Men uagtet
dette har der nærmest været tale om
en årlig nedgang i medlemstallet til de
nuværende 12.200 medlemmer.
Når beslutningen om lukningen blev
taget i februar var årsagen, at der var
tilkendegivelser om, at de to største
organisationer, Postpensionisternes
Landsforening og Seniorforeningen
Told•Skat, ville udmelde sig ved udgangen af indeværende år. Det ville betyde,
at SC pr. 1. januar 2016 ville have ca.
4.500 medlemmer.
Det giver ingen mening med en centralforening med så få medlemmer. Det
skal ikke være en forening for foreningens skyld.
Stort medlemspotentiale
Realiteterne, sammenholdt med, at
der i januar 2015 var 52.967 tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte, der modtog egenpension fra staten
gør, at det må betegnes som en fornuftig
beslutning at nedlægge Statspensionisternes Centralforening med udgangen
af året 2015.
4
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
Oplysningerne om pension er hentet
fra forslaget til Finanslov for 2016, hvor
det af § 36, pensionsvæsnet, fremgår, at
der i januar 2015 var 52.967 (i 2014 var
tallet 58.123) tjenestemænd- og tjenestemandslignende ansatte, der modtog
pension. Tallene er fra tabel 1.
Beslutningen om at lukke SC er rigtig. SC skal
ikke være en forening for foreningens egen
skyld, siger formand Hans Agerbo Jensen.
Det betyder også, at der bliver færre
tjenestemænd, samt at staten sparer
penge på udgiften til tjenestemandsog tjenestemandslignede pensioner i
forhold til tidligere år.
Der er omkring 3.400 sider i forslaget
til finansloven, så vi tager lige en tabel
mere. Det fremgår af tabel 5 – stadig
§ 36, at der i januar 2015 var 129.536
personer, der modtog egenpension fra
staten. Ægtefællepension blev udbetalt
til 32.504, og 5.538 modtog børnepension.
Disse oplysninger er medtaget for at
anskueliggøre, at der stadig er tilstrækkeligt medlemspotentiale til en centralforening, blandt andet med henblik på
at koordinere arbejdet.
Fokus er flyttet
I SC har medlemstallet været stødt faldende gennem de seneste år, og hvorfor
så det?
Den forklaring vi har fået, og den
udvikling vi har set i virkeligheden, er,
at de enkelte medlemsorganisationer
under SC har ønsket tilknytning til deres egen ”moderorganisation”. På den
baggrund betragter flere og flere organisationer SC som overflødig.
Den udvikling har vi ikke formået at
vende. Når medlemmerne således har
fået deres ønske opfyldt, må det være
det rigtige.
Vi kan med sikkerhed sige, at der
også i fremtiden bliver nok af problemer at tage vare på for at sikre, at statens
pensionister får en rimelig behandling i
samfundet på lige fod med alle andre
skatteborgere. Så vi kan kun ønske rigtig god arbejdslyst til ”moderorganisationerne” og til alle øvrige aktører på
pensionistfronten samt held og lykke i
fremtiden.
SC vil også benytte lejligheden til at
sige tak til medlemsorganisationerne for
den tid, vi som hovedbestyrelse har fået
lov til at røgte opgaverne.
Værdien af vor indsats må andre bedømme.
Centralforeningen lukker
– og hvad så?
Af Steffen Lunn, formand for Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og
administrative tjenestemænd
Som man har kunnet følge i de tre
foregående numre af Statspensionisten
lukker og slukker Statspensionisternes
Centralforening (SC) med udgangen af
2015. Vort ekstraordinære repræsentantskabsmøde i november bliver vel
det sidste formelle livstegn fra foreningen.
Allerede nu er vi blevet
en marginalgruppe, og
den tendens vil fortsætte.
Hvis vi ikke selv gør
opmærksom på vores
eksistens, og gør det
med en vis kraft, truer
den kollektive glemsel.
Qua formand for Seniorgruppen i
Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd har jeg, som medlem af SC’s hovedbestyrelse og som
medlem af flere af hovedbestyrelsens
arbejdsgrupper, fulgt processen tæt på
og arbejdet på at undgå lukningen.
Jeg er samtidig en del af den enige
hovedbestyrelse, som foreslog organisationen nedlagt, og det står jeg ved.
Jeg skal ikke skjule, at jeg beklager,
at vi måtte nå til den konklusion, men
at fortsætte på det grundlag, som var,
gav ingen mening.
I SC-sammenhæng er TAT-seniorerne
en af de mindste foreninger med knap
300 medlemmer, og det er nok en del
af forklaringen på beklagelsen.
I en lille organisation er man meget
afhængig af samspil med andre ligestillede, hvis man skal sikre sig de informationer og den sparring om emnerne
som sikrer, at man når fornuftige konklusioner og stillingtagen.
Samtidig får man i samarbejdet også
inspiration, ligesom man, uanset størrelse, kan bidrage til den kollektive
ideudvikling og indgå i fælles initiativer
overfor omverdenen.
Alt det har jeg gennem årene oplevet være SC rammen om, og det tab
beklager jeg.
Marginalgruppe
Vi ved alle, at antallet af tjenestemænd falder kraftigt og med tiden
derfor også antallet af tjenestemandspensionister.
Når man på arbejdsmarkedet og
blandt politikere taler om pensioner
og pensionistvilkår, er det automatiske
udgangspunkt i disse år de overenskomstbaserede pensioner.
Allerede nu er vi blevet en marginalgruppe, og den tendens vil fortsætte.
Hvis vi ikke selv gør opmærksom på
vores eksistens, og gør det med en vis
kraft, truer den kollektive glemsel.
Betyder det da noget?
Selvfølgelig er jeg ikke bange for, at
vi lige pludselig ikke får vores pension.
Vigtigt er til gengæld, at vi løbende får
den rigtige regulering, og at vore vilkår
ikke forringes ad bagvejen.
Vigtigheden af at være opmærksom
på vor særlige situation ses, når der
drøftes samspil med andre pensionsformer – som der fx var lagt op til i den
nu nedlagte pensionskommission.
Kommissionen blev nedlagt, men det
politiske ønske om at gøre noget ved
de erkendte samspilsproblemer består.
Gennem årene har der været en række underforstået anerkendte forudsætninger for håndteringen og reguleringen af tjenestemandspensionerne. Ikke
mindst da man omlagde samordningsfradraget til lavere pensionsprocenter.
Sådanne historiske forudsætninger
spiller en væsentlig rolle i arbejdet for at
modvirke udhuling af vore pensioner. I
Finansministeriet er den ”institutionelle
hukommelse” kort. Det vil derfor mestendels være på organisationsside, at
der skal peges på eventuelle forudsætningsbrud. Det vil ofte skulle ske under
aftale- og overenskomstforhandlinger,
hvor mange emner er på bordet samtidig.
Fortsættes på næste side
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
5
I en lille organisation er man meget afhængig af samspil med andre ligestillede,
skriver Steffen Lunn.
Fortsat fra side 5
Det kræver, at den kollektive hukommelse på rette tid og sted får mæle på
pensionisternes vegne.
Samarbejdsudfordring
Vi har gennem de senere år set, at de
øvrige statstjenestemandspensionistgrupper ikke ønskede det tætte samspil i SC, men at der op til aftalefor-
handlingerne har været et begrænset
samarbejde.
Blandt Centralorganisationen af
2010’s (CO10) pensionistgrupper har vi
til afløsning for SC dannet en ny sammenslutning efter en langt mere enkel
organisatorisk model end SC, og uden
særskilte økonomiske forpligtelser for
de deltagende foreninger. Vi har fra
starten den glæde, at pensionistgruppen under Centralforeningen af Stam-
personel (som stod udenfor SC) er gået
med i den nye sammenslutning, som
således repræsenterer alle pensionister
under CO10.
Sammenslutningen sikrer, at pensionisterne fortsat er repræsenteret i CO10’s
bestyrelse, og at vi kan sende deltagere
til repræsentantskabsmøderne.
Samtidig har vi et par møder årligt,
hvor ideer og informationer kan udveksles og eventuelle fælles initiativer
aftales.
Jeg tror stadig, at fællesskab giver
styrke, og med øje på udviklingens uafvendelighed for tjenestemandsområdet
håber jeg, at alle foreninger for statspensionister erkender, at et løbende og
tillidsfuldt samarbejde kan give mere
gennemslagskraft og opmærksomhed.
Jeg håber derfor, at den nye sammenslutning i CO10, hvor vi absolut ikke
har noget ønske om vækst udenfor
CO10’s organisationer, kan blive virksom i arbejdet på at etablere et aktivt
og ligeværdigt samarbejde med pensionistforeninger fra de andre centralorganisationers område. Et samarbejde,
som ikke bare omfatter de foreninger,
vi har været sammen med i SC, men
også dem, der tidligere forlod SC eller
aldrig indtrådte.
Og jeg håber, at man i disse andre
foreninger tager samarbejdsudfordringen op og ser fællesskabet som en
styrke og ikke en belastning, og derfor
aktivt bidrager til udviklingen heraf.
Ekstarordinært repræsentantskabsmøde i
Statspensionisternes Centralforening
Efter deadline
Det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening (SC) afholdes – som annonceret
i sidste nummer af dette blad – tirsdag den 17. november
2015, hvilket er efter dette blads deadline. Og da det samtidig er det sidste medlemsblad, der udsendes, vil referatet
og beslutningerne fra repræsentantskabsmødet i stedet blive
lagt på hjemmesiden.
Det antageligt sidste hovedbestyrelsesmøde vil blive afholdt
forud for repræsentantskabsmødet. Disse møder plejer at
6
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
blive omtalt i medlemsbladet, men vil på grund af bladets
deadline også blive bragt på hjemmesiden.
De medlemmer, der ikke har internetadgang, kan kontakte
redaktøren/sekretæren og få tilsendt en papirudgave af materialet.
Hjemmesiden vil være tilgængelig til slutningen af 2016.
Red.
Medlemsbladet Statspensionisten
Foreningens første medlemsblad så dagens lys i januar 1946, og med dette
nummer sluttes ringen efter 70 års udgivelser.
Af Povl Rasmussen
Ved dannelsen af Statens Pensionistforeninger i 1945 blev de første fire numre
af Stats-Pensionisten udgivet som medlemsblad for Post og Telegrafvæsenets
Pensionistforening, men i januar 1946
var det organisatoriske på plads, og foreningen kunne for første gang udgive sit
eget medlemsblad.
I januar 1985 skete der en markant
ændring af bladets layout, idet man gik
fra det hidtidige 4-sidet lille format uden
billeder, til A 4-formatet og med farve
og billede på forsiden. Bladet var på 8
sider, men trykkeudgifterne var for store
til, at hele bladet kunne leveres i farver.
Senere er der med mellemrum sket ændringer af både layout, sideantal, udgivelsesfrekvens mm. Det startede med
et 4-siders blad én gang hver måned
(hvoraf den ene side var reklamer), og
sluttede med 4 årlige numre á 16 sider.
Der blev også skiftet trykkeri i januar 1985 til det daværende Lollands-
Postens Bogtrykkeri i Maribo, og det
har det været siden. Trykkeriet har dog
skiftet navn undervejs i forbindelse med
fusioneringer mm. til det nuværende
Eurographic A/S i Nykøbing F.
I september 1992 skete der igen
en markant ændring i bladets layout,
blandt andet fjernede man forsidebilledet. For- og bagside var dog stadig i farver, og bindestregen i navnet forsvandt.
Siden 2007 har Statspensionisten set ud
som i dag.
Bladarkivet
Bladets arkiv har altid fulgt redaktøren,
hvilket vil sige at han har opbevaret et
eksemplar af hvert nummer af samtlige
udgivelser. Dog må jeg tilstå, at årgangene 1985-1996 delvis er i elektronisk
form, idet arkivet i min kælder blev ramt
af skybruddet i København i 2011.
Med lukningen af SC er medlemsbladet Statspensionisten også historie.
Bladets arkiv vil blive nedlagt, men hvis
nogen har brug for at se i de tidligere
Redaktør Povl Rasmussen.
numre, findes de alle sammen på Det
Kongelige Bibliotek i København og i
Statsbiblioteket i Aarhus - lige fra det
første blad i 1945.
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
7
Ny sammenslutning af
senior-/pensionistforeninger
Statspensionisternes Centralforening erstattes af en sammenslutning
af pensionistgrupperne i Centralorganisationen af 2010.
Af Bjørn Wikkelsøe Jensen,
formand for Seniorforeningen
Told•Skat
På det ordinære repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening (SC) den 24. februar 2015 blev
det enstemmigt vedtaget at nedlægge
foreningen pr. 31. december 2015.
Der afholdes derfor et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 17.
november 2015, hvor der - jf. bestemmelserne i vedtægten for SC - skal træffes beslutning om, hvordan formuen
anvendes.
SC`s hovedbestyrelse har besluttet at
indstille til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, at formuen deles efter medlemstallet blandt de nuværende
foreninger.
SC havde en egenkapital på 657.681
kr. pr. 31. december 2014, men da det
på det ordinære repræsentantskabsmøde i februar blev besluttet, at der i
2015 kun skal betales halvt kontingent,
vil regnskabet for 2015 udvise et betydeligt underskud.
Det forventes, at der vil være godt
300.000 kr. til fordeling.
8
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
Alle pensionistgrupper er med
For Seniorforeningen Told•Skat har det
været vigtig, at pensionisterne kunne
bevare den selvstændige repræsentation i Centralorganisationen af 2010
(C010).
Det fremgår af CO10’s vedtægt, at
pensionisterne har fire repræsentantskabsmedlemmer samt et bestyrelsesmedlem og en bestyrelsessuppleant.
For Seniorforeningen
Told•Skat har det været
vigtig, at pensionisterne
kunne bevare den selvstændige repræsentation i
C010.
På et hovedbestyrelsesmøde i SC den
6. maj 2015 fremlagde Seniorforeningen
derfor et forslag til vedtægt for ”Sammenslutningen af senior-/pensionistforeninger i CO10”, og på et møde den 28.
juli 2015 blev denne sammenslutning
stiftet.
Sammenslutningens formål er på et
partipolitisk uafhængigt grundlag at varetage fælles interesser for de tilsluttede
foreningers medlemmer. Varetagelsen
sker via repræsentation i den forhandlingsberettigede centralorganisation
CO10.
Sammenslutningen kan samarbejde
med andre organisationer. Medlemmer
af sammenslutningen er senior-/pensionistforeninger, som CO10 i medfør af
tjenestemandslovens § 49 varetager
forhandlingsretten for.
Det er lykkedes at få alle pensionistgrupper i CO10 med i sammenslutningen, idet pensionisterne i Centralforeningen af Stampersonel (CS) – som
ikke var medlem af SC – og pensionistgruppen under Forsvarets Civil Etat
fremadrettet indgår som CS Pensionistgruppe. Sammenslutningen omfatter:
Politipensionisternes Landsforening,
Seniorgruppen i Foreningen af tekniske
og administrative tjenestemænd (TAT),
CS Pensionistgruppe, Statspensionistforeningen af 1945 og Seniorforeningen
Told•Skat.
Medlemstallet vil udgøre ca. 6.500.
Bjørn Wikkelsøe Jensen, formand for Seniorforeningen Told•Skat, skal repræsentere den
nye sammenslutning af senior-/pensionistforeninger i C010’s bestyrelse.
Samarbejde med andre
Der skal ikke betales kontingent til sammenslutningen, men alene betales kontingentet til CO10.
Ifølge vedtægten skal der afholdes
mindst to møder årligt.
Møde- og rejseudgifter mv. afholdes af den enkelte senior-/pensionist-
forening. Dette gælder også møder i
CO10-sammenhæng.
Vedtægten træder i kraft den 1. januar
2016.
På mødet den 28. juli 2015 blev der
valgt fire repræsentanter til CO10’s repræsentantskab: En repræsentant fra
henholdsvis Politipensionisterne, Seniorgruppen i TAT, CS Pensionistgruppe
og Seniorforeningen Told•Skat.
Jeg blev valgt som Seniorforeningens
repræsentant og deltager dermed i
CO10’s repræsentantskabsmøde den
3. november 2015.
De fire repræsentantskabsmedlemmer valgte herefter bestyrelsesmedlem
og bestyrelsessuppleant til CO10’s bestyrelse.
Jeg blev valgt som bestyrelsesmedlem
og John Jensen, Politipensionisterne,
blev valgt som suppleant. Det er aftalt,
at bestyrelsesmedlem og suppleant tiltræder umiddelbart efter at repræsentantskabsmødet den 3. november 2015
er afsluttet.
Endvidere er det aftalt, at Politipensionisterne påtager sig opgaven med at opkræve og afregne kontingentet til CO10.
Det er bestyrelsesrepræsentanten i
CO10, der indkalder til de årlige møder,
og jeg vil søge samarbejdet med pensio-
”Jeg er så klog, at jeg undertiden ikke forstår et ord af,
hvad jeg selv siger.”
Oscar Wilde, irsk forfatter og
poet (1854-1900)
nistforeninger fra andre centralorganisationer omkring pensionsspørgsmål og
aftale- og overenskomstforhandlingerne
videreført.
Seniorforeningen Told•Skat finder, at
der er fundet en meget tilfredsstillende
løsning.
Hvad med de andre?
Af Povl Rasmussen
Af Statspensionisternes Centralforenings
nuværende otte medlemsorganisationer
er der tre, der ikke hører under Centralorganisationen af 2010 (CO10), og
dermed ikke er en del af den nye sammenslutningen af senior-/pensionistforeninger i CO10. Det drejer sig om
Postpensionisternes Landsforening,
der er organiseret i Offentlige Ansattes
Organisationer (OAO), samt Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening og Uddannelsesforbundets
Seniorgruppe, der begge er tilknyttet
Lærernes Centralorganisation (LC).
Alle er med
Johnny Madsen, formand for Postpensionisternes Landsforening, har
forhandlet med OAO, der har ændret
deres vedtægter således, at Postpensionisterne fra 1. januar 2016 bliver direkte
medlem af OAO.
Ifølge Karen Elisabeth Lundbæk, formand for Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening, der tidligere
var tilknyttet CO10, er for nogen tid
siden sammen med Handelsskolernes
Lærerforening overgået til LC, hvor de
fortsætter uændret.
Uddannelsesforbundets Seniorgruppes forhold er i skrivende stund ikke helt
afklaret. Ifølge næstformand Leif Hammelev forhandler man via Danmarks
Lærerforening om at få en repræsentation i LC i lighed med Handelsskolernes
Lærerforenings Pensionistforening.
Det ser derfor ud til, at ingen af SC’s
medlemsorganisationer kommer til at
svæve i luften efter 1. januar 2016.
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
9
Pensionistliv
Heraldikeren
Selv om foreningsarbejdet har været en stor del den 86-årige
tidligere vicetoldinspektør Erling Svanes liv, både som aktiv og som
pensionist, har det ikke overskygget hans store lidenskab for heraldik.
Af Povl Rasmussen
Det er en veloplagt veteran inden for tillidsmandsarbejdets mange facetter, der
en formiddag i september byder velkommen i sit hjem i Espergærde.
Erling Svane er født i 1929 i Aarhus,
hvor han voksede op og gik i skole, som
han afsluttede med en præliminæreksamen – en eksamen, der lå på niveau
med den senere realeksamen. Og som
nu også er historie.
Som 17-årig blev han ansat i Toldvæsenet i Aarhus som elev. Efter elevtiden
og uddannelsen til toldassistent søgte
Erling Svane i 1951 til toldvæsenet i København, da han gerne ville arbejde i
Forbrugsafgiftsinspektoraterne, der beskæftigede sig med administration af afgifter på tobak, spiritus, øl, chokolade,
parfume, vin mm.
Resten af arbejdslivet var han ansat i
københavnske toldkamre og i Direktorat
for Toldvæsenet. Han gik på pension i
1991.
Toldtegnet fra Svendborg med Frederik VI’s
monogram.
10
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
Organisatorisk har toldvæsenet været
på en historisk omskiftelig vej. Blandt andet blev Toldvæsenet i 1990 fusioneret
med det statslige skattevæsen og blev
til Told & Skat, og ved strukturreformen
i 2005 blev det til det nuværende Skat.
Den sidste ændring blev Erling Svane
ikke en del af.
Han havde egentlig regnet med at
skulle fortsætte arbejdet indtil han som
65-årig nåede folkepensionsalderen.
Men som følge af strukturreformen i
1990 skulle der afskediges 75 ansatte,
og Erling Svane blev en af dem. Der blev
dog aftalt en fornuftig fratrædelsesordning, så det var ikke nogen bitter mand,
der tre år før planlagt tid forlod den arbejdsplads, han havde haft siden 1946.
Tværtimod.
Tillidsposterne
Det faglige arbejde har altid haft en særlig plads i tilværelsen for Erling Svane.
Både i den aktive del af arbejdslivet og
i pensionisttilværelsen. I år er det faktisk
50 år siden, at han første gang trådte ind
på scenen og blev foreningsmand i Den
Danske Toldetats Forening – i daglig tale
blot Etatsforeningen.
Ikke så lang tid efter entreen blev han
også valgt som formand for Foreningen
af Toldassistenter og Overtoldassistenter
i Forbrugsafgiftsinspektoraterne, og disse
to tillidshverv medførte, at han blev medlem af Etatsforeningens hovedbestyrelse.
Erling Svane husker tiden som travl og
med mange møder, men interessant og
lærerig. Og det gav mange gode kontakter og relationer, hvoraf nogle stadig
holdes i live.
Ud over det faglige arbejde lærte han
også at drikke en morgenbitter inden
møderne. Gu’ ved om det stadig er sådan? spørger Erling Svane med et glimt
i øjet.
Svaret lader vi hænge i luften.
Samtidig med at han var hovedbestyrelsesmedlem i Etatsforeningen, kom
han i 1967 med i redaktionsudvalget for
Etatsforeningens fagblad Dansk Toldtidende, og dermed også aktiv i Foreningen af Fagbladsredaktører, der var et
netværk for redaktørerne af fagblade i
FTF-regi.
I år er det 50 år siden, at Erling Svane første
gang blev foreningsmand.
Efter have taget en faglærereksamen
i blandt andet didatik, blev han i 1971
kursusinstruktør i FTF’s kursusafdeling.
Da Erling Svane blev udnævnt til vicetoldinspektør, måtte han skifte forening
til Etatsforeningens 1. kreds (ledere i
Toldvæsenet). I 1984 blev han valgt som
formand for denne kreds, og dette indebar også formandsposten for Foreningen
af Toldembedsmænd, der bestod af 1.
kreds samt Chefkredsen.
Det fagpolitiske engagement fortsatte
indtil 1991, hvor han gik på pension.
Organisationsjunglen
Men interessen for det faglige forsvandt
ikke med pensioneringen. Allerede
samme år blev Erling Svane medlem af
Toldetatens Pensionistforening, der som
følge af sammenlægningen af told og
skat ændrede navn til Seniorforeningen
Told•Skat. Han var bestyrelsesmedlem
i foreningen, og i en periode også næstformand, indtil han trak sig endeligt på
generalforsamlingen i april 2014.
Seniorforeningen Told•Skat er medlem af paraplyorganisationen Statspensionisternes Centralforening (SC), og
i perioden fra 1992 til 1998 var Erling
Svane redaktør af SC’s fagblad Statspensionisten – dette blad, som er det sidste
i SC’s historie.
Erling Svane husker redaktørtiden som
spændende og meningsfyldt, og igen gav
det mange gode kontakter og oplevelser. Og kontakter var vigtige, når bladet
skulle laves, fordi skrivelysten ikke var
stor hos medlemmerne – helt som i dag.
Intet nyt under solen.
Da han i 1998 stoppede som redaktør,
blev han valgt som sekretær i SC’s bestyrelse, hvis formand Peter Søndergaard
også var toldembedsmand. De to havde
de nævnte job indtil 2004.
Samlet var det 49 år i organisationsjunglen, der sluttede i 2014.
Værnepligten er aftjent.
Eget våbenskjold
Et særligt område, som altid har haft
Erling Svanes særlige interesse, er heraldikken.
Interessen stammer fra hans oldefar,
der som skibsfører sejlede for en storkøbmand i Aarhus til blandt andet Indien
og Kina. Oldefaren havde i 1850’erne
tegnet en skitse til et Svane-familie-våbenskjold, og Erling Svanes far tegnede
videre på skitsen, som han havde fundet
i nogle efterladte papirer.
Erling Svane tegnede også videre på
skitsen, og fik den gjort færdig. Et våbenskjold indeholder symboler, og for
Svane-familien er det naturligvis svaner,
et dannebrog og et skib efter oldefaren.
Alle kan få et våbenskjold, et såkaldt
borgerligt våben, modsat de kongelige.
Svane-familiens våbenskjold er ikke
indregistreret. Det er primært lavet af
egen interesse, og bruges kun i private
sammenhænge, som fx på brevpapir.
Tre bøger
Erling Svanes viden om heraldik er omfattende, og den er også blevet til to
bøger om emnet. Den første bog ”Danmarks Rigsvåben og Kongevåben” blev
udgivet i 1994, og i 2002 udkom den
anden bog ”I Skjoldet springe Løver –
Afledninger af Kongevåbenet”, begge
udgivet af Syddansk Universitetsforlag.
Og begge er udsolgt fra forlaget.
Svane-families våbenskjold.
I foråret afleverede han manuskriptet
til sin tredje bog ”Kongelige Monogrammer”, der udgives af Helsingør Kommunes Museer, og som efter planen skal
udkomme sidst på året.
Siden den første bog kom på gaden
har Erling Svane holdt godt 100 foredrag
om heraldik rundt om i landet i forskellige historiske foreninger og loger.
Ikke flere skrevne ord
Der har dog også været plads til andet
i Erling Svanes liv. Blandt andet har han
sideløbende med fagforeningsarbejdet
også været frivillig i Told- og Skattemuseet i fra 1992-2012, hvor han stort set
kom en gang om ugen og hovedsagligt
beskæftigede sig med registreringer af
toldtegnene, der har eksisteret siden
1780’erne. Så denne fritidsbeskæftigelse havde i høj grad berøringsflade med
hans hovedinteresse.
I sine mange år i både arbejdslivet,
i fagforeningerne og som redaktør af
Statspensionisten, har han skrevet side
op og side ned. Så nu må det være nok,
siger Erling Svane. Men på den anden
side skal han også have noget at pusle
med, så han har derfor kastet sig over
kunstmaleriet, men kun på rent hobbyniveau. Han har forsøgt sig med forskellige genrer, men den naturalistiske,
gerne landskaber, er der, hvor han føler
sig bedst hjemme.
Og endelig rejser Erling Svane meget
rundt i både Danmark og Europa med
hustruen Unni, børn og børnebørn – ikke
kun for at holde ferie, men også for at
fejre større dage, som fx deres diamantbryllup, der sidste år blev holdt i Italien.
Heraldik: system af kende- og
ejermærker, kaldet ”våbener”, i
reglen i form af et skjold evt. med
hjelm og andet tilbehør; desuden
kundskaben om våbener og den
kunstneriske gengivelse af dem.
Kilde: Gyldendal,
Den Store Danske
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
11
I vores optik skal satspuljen helt afskaffes,
og midlerne fremover bindes til finansloven,
eventuel i form af en social pulje, siger Pernille
Skipper.
EL arbejder
ufortrødent videre mod
en afskaffelse af satspuljen
Af Pernille Skipper, MF og socialordfører for Enhedslisten
Enhedslisten har siden partiets dannelse
taget konsekvent afstand fra konstruktionen af satspuljen og har derfor altid
valgt at stå uden for forligskredsen. Det
er der mange gode grunde til.
Først og fremmest finansieres satspuljens økonomi af overførselsindkomster
i stedet for at blive finansieret af fællesskabet. Desuden finansierer puljen i høj
grad tiltag, som rettelig burde ligge på
finansloven, og mange af de konkrete
projekter lever derfor et usikkert liv, til
skade for de borgere, de skulle hjælpe.
Sidst, men ikke mindst, fylder projekter for de socialt udsatte, som puljen
egentlig var bestemt for, alt for lidt i det
samlede billede.
Satspulje-forhandlingerne for 2016 og
frem er netop overstået, og udover at
puljen i år satte bundrekord på grund
af den fortsat lave lønudvikling, så tegner der sig også et tydeligt billede af en
regering der finansierer gode sundhedsog ældreinitiativer med sats-midler for
at kunne undgå at hæve de offentlige
budgetter.
I Enhedslisten må vi ryste på hovedet
af at gode og nødvendige tiltag såsom
demens-handleplaner og plejehjemslæger, som i øvrigt er veldokumenterede
tiltag, ikke lægges på sundhedsbudgetterne frem for at skulle finansieres
af mennesker på overførselsindkomster via satspuljen. Samtidig kan de få
penge, der tilføres til udsatte-projekter
under satspuljen, langt fra kompensere
12
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
for de massive forringelser, som gruppen af udsatte oplever i disse år, hvor
de sociale reformer skaber flere fattige
og blandt andet får hjemløsheden til at
stige markant.
Nye muligheder?
Siden valget i juni 2015 har der så småt
åbnet sig nye interessante muligheder
for et opgør med satspuljen. Ikke mindst
fordi både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne nu langt om længe lufter
en åben skepsis.
Efter flere års vanetænkning, hvor Socialdemokraterne ellers har afvist ethvert
forslag om ændringer i satspuljen, ser
det nu ud til, at der kommer lidt skub
i det. Socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil har i november sidste
år sagt, at partiet er klar til at lægge ”en
bombe” under satspuljesystemet, og i
stedet overføre satspuljeprojekter til finansloven.
Også Dansk Folkeparti luftede tvivl
hen over sommeren, efter at Folketingets
Statsrevisorer i juni 2015 kom med en
hård kritik af puljen som værende unødig, kompleks og bureaukratisk.
De nye toner fra Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti kommer efter flere års
intens kritik fra en lang række sociale
interesseorganisationer, ikke mindst fra
regeringens eget ”Rådet for socialt udsatte”, hvor formand Jann Sjursen gang
på gang har påpeget de urimeligheder,
som satspuljen og dens finansiering fører
med sig.
Mange organisationer og projekter
har også peget på, at konstruktionen
med puljeansøgninger skaber usikre og
ujævne finansieringsordninger med en
usund kultur, hvor organisationerne konstant skal ”gøre sig til” for politikerne, og
hvor der bruget uforholdsmæssigt meget
tid på papirarbejde og bureaukrati.
Social pulje
Enhedslisten vil derfor atter forsøge at
samle flertal om alternativer til satspuljen.
I vores optik skal satspuljen helt afskaffes, og midlerne fremover bindes
til finansloven, eventuel i form af en
social pulje med midler til nytænkning
og igangsættelse af nye, innovative
projekter, så vi kan få bedre viden om,
hvilke behov målgruppen – de socialt
udsatte – har, og hvilke indsatser der
virker bedst. Dermed kan vi få afskaffet den helt urimelige ordning, hvor
mennesker på overførselsindkomster i
årevis har fået udhulet deres ydelser til
satspuljen, en ordning som ikke er blevet mindre urimelig efterhånden som de
sociale reformer er trådt i kraft. Oprettelsen af en social pulje vil dermed også
sikre tiltrængt ro og kontinuitet om det
vigtige arbejde, der i dag udføres under
satspuljerne og som fremover vil skulle
ligge i en social pulje i regi af finanslove.
Det er Enhedslistens klare målsætning
hurtigst muligt at få samlet et flertal for
en sådan social pulje, og ikke mindst
at fastholde de partier, der har udtalt
kritik af satspuljen, på et konstruktivt
samarbejde om fremadrettet at afskaffe
satspuljen.
Bøger
Farten er vor tids tyran
Det kræver personligt mod at gå ned i fart og søge stilheden, skriver forfatter og foredragsholder, tidligere præst mm. Asger Baunsbak-Jensen i en ny bog om fartens forbandelser.
Af Povl Rasmussen
”Man skal ikke vente med at leve, til
man får tid.”
Disse ord står i Asger Baunsbak-Jensens seneste bog ”Fartens forbandelser”,
som han har skrevet med baggrund i sine
egne erfaringer. Som 57-årig brændte
han fuldstændigt ud, fik en depression
og måtte både forlade arbejdsmarkedet
og trække sig fra den nyvalgte plads i
Folketinget. Arbejdspresset var blevet
for stort, han var overanstrengt, kunne
ikke koncentrere sig, kunne ikke sove –
kunne i det hele taget ikke fungere som
menneske overhovedet.
For at komme ud af det, valgte Asger
Baunsbak-Jensen at isolere sig to måneder i et sommerhus ved Ringkøbing
Fjord, hvor især stilheden blev brugt
som terapi.
Det er erfaringerne derfra for 27 år
siden, som han nu vil give videre til inspiration for andre, der har problemer
med den stresskultur, som mange lider
under.
En ting, der går igen i bogen, er hans
opfordring til at indføre stillestunder i
stedet for at stresse af ved fx at gå i fitnesscentret. Gå en tur i skoven i stedet
for at løbe gennem skoven med musik
i ørerne, lyder et råd.
Til inspiration
For ikke at havne i samme situation
igen, lever Asger Baunsbak-Jensen efter
nogle daglige rutiner, der både indeholder faste arbejdstider, gåture, havearbejde, stille stunder uden mobiltelefon eller
iPad, men ikke mindst tid til hustruen
Lotte og familien.
Det er ingen opfordring til at ”stå af”.
Han vil blot forsøge at give andre modet til at gå imod strømmen og sætte
farten ned.
Det udadvendte liv er da heller ikke
lagt på hylden, tværtimod. De sociale
kontakter er mange og omfatter folk fra
hele samfundet, fx de, der kommer til
samtaler på tomandshånd og de mange
frokoster ved tomandsbordet i Kanal
Cafeen.
Mange af Asger Baunsbak-Jensens
tanker tager udgangspunkt i hans kristne livssyn. Men selv ikke-troende kan i
de enkelte essay hente inspiration til at
vende farten ryggen og tage en pause.
Asger Baunsbak-Jensen: Tidspresset tog magten fra mig.
”Fartens forbandelse. Erindringsessay”
af Asger Baunsbak-Jensen. Forlaget Jensen & Dalgaard. 110 sider. 229 kr.
Uddrag fra bogen
I Bork lærte jeg mere end det, mine uddannelser har givet mig. Jeg taler her
ikke om noget, jeg har læst, men om noget, jeg har levet. Det skulle vise sig,
at jeg var forud for min tid.
Overhør ikke sindets signaler, når koncentrationsbesværet, uroen og initiativløsheden melder sig.
Jeg har kun et råd: Tag en pause, vend farten ryggen.
Men nu kommer jeg til det vanskelige.
Den, der i dag vælger den vej og vover sig alene ud til et sommerhus i to
måneder, kan ikke gøre’ sig fri af hurtighedens klo. Hvem kan som jeg være
alene med en radio på bordet, uden mobiltelefon, computer, e-mails og
sms’er?
Denne bog er mit spinkle forsøg på at anvise en vej. Mange vil fravælge en
religiøs proces; men der er andre veje til at erobre stilheden. Hvilken rigdom
ligger der ikke i at skrive dagbog? Sætte sig roligt ned og notere de reaktioner i sindet, der viser sig i stilhedens rum. Eller beskrive hverdagen med
dens travlhed, der tog magten.
Den, der vælger aleneheden. vil møde en stor uro og rastløshed, som skal
overvindes ved tålmodighed.
Min bog er ikke en ny selvhjælpsbog, den er beretningen om mine erfaringer, jeg fik, da jeg i to efterårsmåneder fandt fred i det ensomme sommerhus.
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
13
Nye tider på
Seniorhøjskolen
Rude Strand Seniorhøjskole er efter forstanderskifte i gang
med en fornyelse af sit program. Årligt deltager op mod 2.000
seniorer og efterlønnere på de kurser, som skolen tilbyder.
Af Henrik Sieben, Danske Seniorer
Generelt er danskerne længere på arbejdsmarkedet end tidligere. Det tager man nu konsekvensen af på Rude
Strand Seniorhøjskole.
- Derfor er vi begyndt at ændre på,
hvordan og hvornår vi udbyder kurser.
Også indholdet i vore kurser er under
revidering.
Det fortæller forstander Ulla Knudgaard Fisker, der fortsætter:
- Det er en gammel tradition, at vi
holdt kurser fra onsdag til tirsdag følgende uge. Det tog blandt andet udgangspunkt i, at det var og er billigere
eksempelvis at tage tog på hverdage,
end i weekender. Tidligere var samtlige
kurser også af to ugers varighed. Men
det er vi langsomt ved at ændre på.
Nytænkning i kursusprogrammet
Ikke nok med, at man på Seniorhøjskolen, der er en selvejende institution, men med rødder til organisationen
Danske Seniorer, der har majoriteten i
bestyrelsen, overvejer at ændre kursusform. Det seneste år har man således
også arbejdet med tilførsel af nye tanker
til det traditionelle kursusindhold.
- Rude Strand Seniorhøjskole har
traditionelt været en klassisk højskole
inden for kulturelle emneområder. Det
bevarer vi, men tilfører også yderligere
et par dimensioner. Det være sig inden
for sundhed, velvære, natur, friluftsliv
med mere, siger Ulla Knudgaard Fisker.
- Vi er også begyndt at tilføje mere tematiske kurser. Eksempelvis har vi afviklet Nordisk Kulturuge på Rude Strand,
men vi har også udbudt kursus med titlen ”I Karen Blixens fodspor.” Her kom-
14
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
mer deltagerne tæt på forfatteren, og
kurset kan rundes af med en tur til Karen
Blixens Farm i Kenya. Desuden har vi,
også som noget helt nyt, vandrekursus,
kunstkursus, og operakursus.
Højskoleforstander Ulla Knudgaard Fisker
fortæller, at en ny gruppe gæster er familier,
der gerne vil samles, men som ikke har plads
eller overskud hjemme, og så i stedet bruger
højskolen som samlingssted.
Foto: Henrik Sieben/Danske Seniorer.
Nu- og fremtidens kursister
Ulla Knudgaard Fisker, der tiltrådte som
ny forstander den 1. maj 2014, fortæller,
at nutidens kursister kommer fra hele
landet og typisk er i aldersgruppen 60+.
- Der er dog hverken en øvre eller
nedre aldersgrænse. Det eneste vi fordrer er, at man er selvhjulpen. Desuden
betragter vi livserfaring som styrke og
kvalitet. Formålet med besøg på seniorhøjskole er jo netop, at man mødes med
jævnaldrene, og at samværet bygger på
livserfaring.
Mødet og samværet er det der adskiller, det at være på seniorhøjskole,
fra at være til eksempelvis foredrag på
universitetet eller lokalt hjemme. På
seniorskolen kan man efterfølgende
sidde over en middag, en kop kaffe
og debattere, det hørte eller hvad man
skal høre.
Ny type kursister er på vej
På spørgsmålet, hvem der mere specifikt kommer på seniorhøjskole, siger
Ulla Knudgaard Fisker:
- Nogle kommer for et bestemt program, eksempelvis Nordisk Kulturuge.
Andre kommer for det lidt mere brede
program med foredrag, debatter og
med muligheden for at være sammen
med ligesindede og at synge med disse.
- En tredje kategori er dem, der vælger
årstidsbestemt. Der er nogle, der bryder
vinterens tristhed ved at komme på højskole og de er opløftede, når de tager
herfra.
Endelig nævner Ulla Knudgaard Fisker en helt ny gruppe:
- Når man kommer lidt op i alderen
og der er flere søskende, der gerne vil
samles, men hvor ingen har overskud til
at have fire søskende boende, hvad gør
man så? Når der ikke er kræfter eller
plads? Man tager på højskole!
- Vi oplever i disse år flere søskende,
der kommer på højskolen. De bor her,
de spiser her og de har fællesskab omkring indholdet på vore kurser. De har
dermed rig mulighed for at være sammen om fælles oplevelser.
- Eksempelvis har vi fem søskende,
hvor en er gift og bosat i England. De
kommer her og bliver beriget med indhold og med hinandens samvær. De har
Danske Seniorer
er til for dig
– derfor et oplagt valg
Den 1. januar 2016 mister mange det medlemsskab af Danske Seniorer,
som de har haft via Statspensionisternes Centralforening. Hvis ikke egen senior-/
pensionistforening vil fortsætte medlemsskabet, opfordres til individuel indmeldelse.
Af Henrik Sieben, Danske Seniorer
Skal man aldersdiskrimineres, når man
har haft kørekort hele livet?
Er man sat til opbevaring, når man
kommer på plejehjem – eller er det et
reelt hjem?
Hvor begynder og hvornår ophører
retten til eget liv?
Er der plads til seniorer i en digital og
globaliseret verden?
Kan vi blindt overlade beslutninger
om vores helbred til sundhedsvæsenet?
Og kan vi være sikre på, at det altid
er rette pille, der komme i rette mund
– og til rette tid?
Hvordan med pensionen?
Og retten til efterløn?
De seniorpolitiske spørgsmål, der kan
rejses af de fleste på et tidspunkt i livet,
er mange. Men hvem taler seniorernes
sag? Hvem kommer med konstruktive forslag til politikerne, hvem stiller
spørgsmål til og ved de beslutninger,
der træffes, og hvem søger at få stadig
flere politikere til også at have en seniorpolitik?
været her før, og de har bestilt plads til
samvær og kursus igen i år.
- Vi har også flere gange besøg af to
generationer, hvor eksempelvis en datter og hendes mand mødtes med hendes far på højskole her på Rude Strand.
Kan være et mødested
I den sammenhæng nævner Ulla Knudgaard Fisker, at der også er flere, der
Svaret er Danske Seniorer, der er
en relativt nystartet organisation med
baggrund i tre oprindelige senior- og
pensionistorganisationer: Danske Pensionister, Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark, samt Pensionisternes Samvirke.
Året rundt stiller den nye organisation, på vegne af danske seniorer, som
vi definerer som borgere alderen 55+,
spørgsmål til politikerne, tager del i den
offentlige debat og søger at påvirke meningsdannerne.
Ældrepolitik og medlemstilbud
Danske Seniorer er en landsdækkende
interesseorganisation med 130.000
medlemmer og over 600 lokalforeninger og klubber, hvis ildsjæle året rundt
bekæmper ensomhed blandt ældre og
forholder sig til dansk seniorpolitik.
Læg dertil 140 datastuer, hvor seniorer hjælper andre seniorer på at blive
klogere inden for den digitaliserede
verden.
Danske Seniorer afvikler spændende
og vedkommende debatmøder, rejser,
har fundet hinanden ved at tage på seniorhøjskole.
- Når man bliver alene, kan det ofte
være svært at rejse, eller at gå ud på
restaurant. Og så er der nogle, der tager på højskole, hvor man får samvær,
møder andre mennesker, får gode middage og kommer ud og oplever andre
mennesker. Tilsvarende er der mange
par, der på et tidspunkt fravælger ud-
koncerter, udflugter og mange andre
interessante aktiviteter. Desuden tilbydes gode rabatordninger og særtilbud.
Endelig udgives otte gange årligt SeniorBladet med aktuelle artikler.
Hjælper hinanden
Mangler du et tilhørsforhold og en organisation, der taler din og andre ældre
og seniorers sag, nu hvor Statspensionisternes Centralforening ophører, kan
Danske Seniorer være svaret.
Der er også plads til dig, du er meget velkommen, og husk, jo flere vi står
sammen, jo bedre bliver vi hørt. Danske
Seniorer – vi hjælper hinanden.
Danske Seniorer, der er en frivillig
demokratisk opbygget organisation, har
hovedkontor i København samt afdelingskontor i Sdr. Omme.
For yderligere information: www.danske-seniorer.dk, tlf. 35 37 24 22, eller
[email protected]
lands- og charterrejer. De vil stadig
gerne ud og opleve, og have indhold,
og de vælger så at komme her, lyder det
afsluttende fra Ulla Knudgaard Fisker.
Foruden at være med i Rude Strand Seniorhøjskole er Danske Seniorer ejer af
Tisvilde Højskole i Nordsjælland.
Se mere på hjemmesiden
www.rudestrand.dk.
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2015
15
Magasinpost SMP
ID-nr.: 42457
De 18 deltagere i FCE’s Region Syd og Fyns besøg på Flyvestation Skrydstrup
fik vist og hørte om F-16, vel nok tidens meget omtalte kampfly.
F-16 på vingerne
Af Mogens Højstrup og
Johannes Norrild
Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat
Region Syd og Fyn var den 24. september i år
på udflugt til Flyvestation Skrydstrup, hvor de
18 deltagere blev budt velkommen af kontaktog velfærdsbefalingsmanden, seniorsergent
Brian Junker Jensen.
Med Brian Junker Jensen i spidsen kørte vi i
egne køretøjer ud til og på højde med startbanerne, hvor vi overværede dagens take-off med
F-16 fly. Et meget imponerende syn og under
en formidabel støj, der også vakte beundring.
En af vore deltagere var tidligere flyveleder
på Flyvestationen. Han kunne berette om livet
som flyveleder i 1960’erne og om de flytyper,
der var fremme i den tid. Det var meget interessant og tak til dig for dit indlæg
Herefter blev vi ført hen til besøg i enheden,
der har en helikopter, som stod klar til indsats
i en hangar. Vi fik en god forklaring om deres
omfattende opgaver i fredstid, og vi fik vist he-
likopterens ydre og indvendige udstyr på en for
alle god og grundig måde.
Straks efter gik turen til et F-16 fly, og også
her blev vi alle vist rundt om flyet, og samtidig
fik en indgående gennemgang af de våbensystemer, der er monteret i og på flyet.
Sidste del af besøget og rundvisningen blev
en rundvisning i og uden for i Brand og Redningstjenesten.
Her gav lederen os en meget grundig gennemgang af deres opgaver, brandslukningsprocesser samt en fremvisning af deres enormt
store slukningskøretøjer.
Kendetegnende for alle de steder vi besøgte
var, at alle de berørte personer, der havde os
på besøg, var meget engageret i deres arbejdsområder og opgaver.
Vi takker for en dejlig og oplevelsesrig dag,
og sender alle vi mødte en varm tak og ønsket
om en god fremtid i Flyvevåbnet.
Afsender:
Statspensionisternes Centralforening
Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre
Adresseændring og lign.:
SC’s kasserer Else Dankau Fischer
Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre.
Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10
E-mail: [email protected]