PENSIONISTEN
Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 3 · AUGUST 2015 Leder: Satspuljen igen-igen • Pensionistliv: En fejbatting • Indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening • Satspuljen: De fattiges finanslov • Statspensionistforeningen af 1945 • Ældrerådenes Hæderspris i 2015 • Digitaliseringsundersøgelse • Enhver kan føle sig ensom • Kronik: Giv familiefortællingen videre • Forbrugsforeningen, sensommerkonkurrence • Særtilbud til SC’s medlemmer Formand: Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej 60 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 05 65 Mobil 21 66 87 53 [email protected] STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING www.spcf.dk Kasserer: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10 [email protected] Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. [email protected] Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademikernes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer. Indhold Leder: Satspuljen igen-igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Pensionistliv: En fejbatting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Satspuljen: De fattiges finanslov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Statspensionistforeningen af 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Ældrerådenes Hæderspris i 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Digitaliseringsundersøgelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Enhver kan føle sig ensom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Kronik: Giv familiefortællingen videre . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Forbrugsforeningen, sensommerkonkurrence . . . . . . . . . . . . 15 Særtilbud til SC’s medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Postpensionisternes Landsforening Formand: Johnny Madsen, Gadager 152, 2600 Glostrup. Tlf. 43 63 36 86. Mobil 21 67 01 05. E-mail: [email protected] Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. E-mail: [email protected] www.politipensionisterne.dk Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Flemming Schandorff, Irishaven 198, Smørumnedre, 2765 Smørum. Tlf. 22 67 67 25. E-mail: [email protected] Seniorforeningen Told•Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Elsegårde Skovvej 12, 8400 Ebeltoft. Tlf. 21 47 40 65. E-mail: [email protected] Uddannelsesforbundets Seniorgruppe næstformand: Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk. Tlf. 61 50 68 27. E-mail: [email protected] Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 Mobil 22 84 79 76 E-mail: [email protected] Ekspedition: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf. 36 72 46 01 Mobil 40 82 70 10 E-mail: [email protected] Tryk: Grafikom A/S, Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 48/49 2015 Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Povl Rasmussen Johnny Madsen Bladet udkommer i uge 35/36 2015 Oplag: 13.000 Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede foreningers synspunkter. Disse kommer til udtryk i lederen. Forsidefoto: En tilbagevendende årlig københavnerbegivenhed er pæreskudens ankomst til Nyhavn. Overskuddet fra salget af den friske frugt går til Fejøs ungdomsforeninger og andet frivilligt arbejde - i år til den ”Den selvejende institution Fejø Børne og Kulturhus”, der har købt Fejø Skole for at starte en friskole som konsekvens af, at den kommunale skole er blevet lukket. Læs En fejbatting. 2 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 E-mail: [email protected] Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland. Tlf: 86 29 04 92. E-mail: [email protected] Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. E-mail: [email protected] Satspuljen igen-igen I sommerferieperioden, hvor vi ofte har ”agurketid” og derfor nærmest søger efter gode og interessante emner at tage op, fik vi i år en foræring den 24. juni. Statsrevisorerne afgav beretning nr. 17/2014 om satspuljen. Hele beretningen på 39 sider findes på Folketingets hjemmeside. Vi tillader os at citere fra fremlæggelsen af beretningen: ”Statsrevisorerne finder, at satspuljeordningen er unødigt kompleks og bureaukratisk. Der mangler et enkelt og præcist samlet overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer. Derfor er det usikkert, om det oprindelige formål om en løbende omfordeling af overførselsindkomsterne tilgodeses, når kun ca. 6% af puljen omfordeles, mens de øvrige 94% allerede er fordelt som permanente bevillinger på finansloven.” Det kan også siges på en anden måde: Administrationen af satspuljemidlerne er hverken overskuelig eller til at gennemskue for os almindelige borgere. Folketinget vedtog loven om satsreguleringsprocenten i 1990, og loven, som blev revideret i 2003 ved lov nr. 373 af 28. maj, er nu gældende. Det fremgår af lovens § 5, stk. 2, at ”puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven.” Nu er vi fremme ved satsreguleringslovens reelle problemer. Der er vedtaget en lov, hvor det ikke specifikt er defineret, hvad der i den sammenhæng forstås ved svage grupper i samfundet. Dette sammenholdt med, at det alene er modtagere af overførselsindkomster, der skal bidrage til satspuljen gør, at vi endnu engang må sige: Nu må det være nok! Vi håber derfor, at Statsrevisorernes beretning og den kritik, der kommer til udtryk i beretningen, kan medvirke til, at loven om satspuljen bliver fjernet. Kritikken fra Statsrevisorerne kan vi kun tolke som Folketingets interne kritik af såvel den samlede satspulje som kritik af anvendelsen af satspuljemidlerne. De mange gode formål, som satspuljemidlerne er anvendt til siden indførelse i 1990, er formål som hele samfundet burde bidrage til via finansloven. Den nye regering har vist handlekraft ved at nedlægge et par kommissioner. Da regeringen også er en del forliget omkring satspuljen, vil vi opfordre til, at den samme handlekraft kommer til udtryk her, sådan at loven om satspuljen ophæves i den kommende folketingssamling. LEDER STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 3 Bridge i døgndrift. Gruppen tager en gang imellem i sommerhus og spiller hele weekenden. Pensionistliv En fejbatting Myrtel Ohm blev født på Fejø, men flyttede som ung fra øen. Noget har dog altid draget fejøboen, så nu er hun frivillig i den årlige begivenhed med salg af Frisk Fejø Frugt fra pæreskuden i Nyhavn. Af Povl Rasmussen Efter et langt arbejdsliv har nogen brug for bare at have god tid til at drikke kaffe og læse aviser. Men sådan er det ikke med Myrtel Ohm, hvor det næsten er omvendt. Billedligt talt. Man skal være heldig at træffe hende i et par ledige timer, men det lykkedes en mandag eftermiddag i juli. Myrtel Ohm blev født i 1943 på Fejø, hvor moderen havde en manufakturforretning og faderen var skrædder. Dengang boede der godt 1.300 mennesker på den 16 km² store ø i Smålandsfarvandet, ca. et kvarters sejlads fra Lolland. Indtil hun var 10 år foregik skolegangen på øen – et år i 1. klasse og to år i 2. klasse – dog ikke fordi hun dumpede, men fordi ældste og yngste årgang var samlet i 2. skoleår. Derefter var det ikke muligt at fortsætte skolegangen i den lokale skole, så alle børnene fra omkring 10 år og opefter måtte hver dag tage færgen til Kragenæs på Lolland. Herfra blev de i bus kørt de 12 km til Horslunde Realskole og med toget tilbage om eftermiddagen. De var 45 børn, der dagligt tog denne tur, som ud over sejlturen og bus- og togturen også betød tre km på cykel fra hjemmet til færgen. 4 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 Hun gik på Horslunde Realskole indtil hun fik sin realeksamen i 1959. Kontorassistent-aspirant I 1960 blev Myrtel Ohm ansat som kontorassistent-aspirant ved Toldvæsenet i Nakskov, og som følge deraf flyttede hun fra Fejø til Nakskov, hvor hun boede på et lejet værelse til 75 kr. om måneden. Hun var i lære i 4 år og 2 måneder, fordi læretiden blev tilpasset således, at hun kunne fastansættes og blive tjenestemand, når hun fyldte 21 år. Hun har ikke haft andre arbejdspladser, så da hun gik på pension i 2004, var det blevet til 44 år. Der var dog et ½ år efter læretiden, hvor hun tog hun orlov for at tage på husholdningsskole i Vejle for at lære at lave mad. Efter orloven søgte hun til Toldvæsenet i Rødbyhavn, og i januar 1970 kom hun til Helsingør, der blev endestationen. I 1972 blev hun forfremmet fra kontorassistent til holdleder i lønramme 17, men da hun havde fået børn og gerne ville have mere tid til dem, søgte hun om at komme på deltid. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre i den stilling, som hun fungerede i, så i 1976 søgte hun derfor ned i lønramme 12 – til stor forundring for styrelsen og andre, fordi det på daværende tidspunkt var unormalt at søge væk fra en lederstilling. Ud over at få tid til børnene brugte hun også den ekstra fritid til at læse til merkonom, og i 1978 fik hun en merkonomeksamen i regnskab. Hun fik derefter titel af konsulent og arbejdede med interne regnskaber og budgetter på distriktstoldchefens forkontor i Helsingør indtil 2003. I 1990 var Toldvæsenet og det statslige skattevæsen blevet fusioneret i Told & Skat, og i 2003 var der igen strukturændringer på vej, som i 2005 endte med etableringen af SKAT. De strukturelle ændringer betød blandt andet, at Myrtel Ohms arbejdsfunktioner blev flyttet til andre steder i landet, så det sidste år sad hun derfor i journalen. Frivillig tvang I 2004 valgte hun at gå på pension. I sin vildeste fantasi havde Myrtel Ohm ikke forestillet sig, at hun skulle gå på pension som 60-årig, men som følge af omstruktureringerne skulle der ske afskedigelser. Der blev opstillet forskellige fratrædelsesordninger, og hun valgte selv at søge sin afsked mod en kompensation i form af lidt ekstra penge. Hun havde ikke det fulde antal pensionsår, idet hun havde været på deltid i 17 år, men hun regnede på det, og da hun samtidig for første gang skulle være bedstemor, var hun ikke i tvivl: Hun skulle ikke arbejde mere. Hun var da knap 61 år og har aldrig fortrudt sin beslutning, selv om det var en situation, der mere eller mindre blev påtvunget hende. Myrtel Ohm har ikke været engageret i fagligt arbejde, men efter pensioneringen blev hun aktiv i Seniorforeningen Told•Skat, og blev hun valgt ind i bestyrelsen for seniorklubben i Nordsjælland. Hun var bestyrelsesmedlem i fem år, og har de seneste to år været revisor. Bridge, bad og børnebørn Som antydet i indledningen satte pensioneringen gang i en lang række aktiviteter for Myrtel Ohm. Hendes store lidenskab er bridge, som hun spiller i klub en gang om ugen og desuden i fire andre grupper, som hun ligeledes på skift spiller med. Den ene gruppe er på fire kvinder, som en gang imellem tager i sommerhus og spiller hele weekenden. De fire børnebørn er hun sammen med på skift hver uge, hvor de går på udstillinger, tager på cykel- eller byture, hvor de blandt andet besøger museer. I flere sæsoner har hun fulgt kurser i kunst på Folkeuniversitetet og i den forbindelse været på studieture til Paris – og et utal besøg i det nærliggende kunstmuseum Louisiana. Andre studieture har været i forbindelse med de Hfkurser, som hun har deltaget i, blandt andet i oldtidskundskab, hvor turen gik til Efesos i Tyrkiet, og religionskurserne, der førte til Israel og Syrien. Der ud over har hun været på mange rejser i og uden for Europa, fx Kina, Cuba og Libanon, men den første tur efter pensioneringen, og som gjorde et stort indtryk på hende, var til Zimbabwe - ikke fordi det var en ønsketur, men da hendes søn arbejdsmæssigt skulle derned og undervise, fik hun chancen for at komme med. Under opholdet fik hun mulighed for at besøge en ældre kvinde ude i bushen, hvor hun på nærmeste hold oplevede den barske dagligdag for fx alle de børn, der på grund af aids var blevet forældreløse. Efter sådanne oplevelser skal man være meget blind for ikke at se, hvor godt vi trods alt har det i Danmark, mener Myrtel Ohm. Myrtel Ohms kunstinteresse viser sig blandt andet ved plakaterne i opgangen. Det fysiske velvære får hun som vinterbader. Fem gange om ugen året rundt. De sidste to ugedage går hun til fitness. Og ellers bevæger hun sig rundt på sin ganske almindelige damecykel, fx har hun alene cyklet på Hærvejen. Pæreskuden Myrtel Ohm flyttede fra Fejø i 1959, men har stadig et tilhørsforhold til øen, blandt andet en grandfætter og venner og bekendte. Hun kendte naturligvis til Fejøs frugtavleres historie med at sælge æbler og pærer fra en båd i København – i øvrigt en historie, der går tilbage til 1930’erne, hvor frugterne blev solgt fra en pæreskude ved Børsen. Pæreskuden lå stille under krigen, men sejlede ellers op til midt i 1950’erne, og kom i gang igen i 1993. Da Myrtel Ohm i 1995 blev opmærksom på, at den frivillige forening Fejø Erhvervsråd igen var begyndt at sælge æbler, pærer og blommer fra pæreskuden i Nyhavn, meldte hun sig som frivillig sælger. Ud over at markedsføre Fejø, er det også vigtigt for Fejøs frugtavlere at få solgt deres produkter, som dyrkes både økologisk og som I.P.-frugt (Integreret Produktion), det vil sige at frugten produceres ud fra et helhedssyn, der er forsvarligt over for både forbrugerne og miljøet, hvilket betyder, at kemikalieforbruget holdes på et absolut minimum. Men ikke mindst er det tredje formål med salgskampagnen vigtig, idet overskuddet går til øens ungdomsforeninger og andet frivilligt arbejde. I 2014 var det blandt andet idrætsforeningen, amatørscenen, Møllelauget, husholdnings og pensionistforeninger samt det lokalhistoriske arkiv, der fik del i overskuddet på de 20.025 kr. I år er det besluttet, at hele overskuddet skal gå til ”Den selvejende institution Fejø Børne og Kulturhus”, der har købt Fejø Skole for at starte en friskole for øens mindre børn. Skolebygningen blev ledig, da af kommunen lukkede den ved skoleårets udgang. Myrtel Ohm kan mødes i Nyhavn fredag den 11. september. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 5 Fem dage om ugen året rundt hopper Myrtel Ohm i vandet – med eller uden is. Også en københavnerbegivenhed Pæreskuden lægger til i Nyhavn ud for nr. 17 hvert år den første weekend i september – i år fra lørdag den 5. til søndag den 13. september – hver dag fra kl. 10-17. Når skuden ankommer, er der taler af borgmestre og andre gode folk. Ved den nye periodes 10-års jubilæum blev de modtaget af Københavns overborgmester Frank Jensen på Rådhuset og fik de berømte pandekager. Myrtel Ohm fortæller, at salget er så stort, at der hver dag køres frisk frugt ind fra Fejø. Frugten plukkes samme dag af unge mennesker fra stort set hele Euro- pa, der har det som sommerferiejob, så navnet Frisk Fejø Frugt er ikke bare et slagsslogan. Salget foregår fra bolværket, og formen gør, at man kommer i kontrakt med mange mennesker, fortæller Myrtel Ohm. Der er et næsten dagligt mønster for kunderne: Om morgenen kommer børnehaverne, både for at smage på frugten, men også for at købe, lidt senere er det ældre damer, og ved frokosttid er det folk fra kontorerne. Om eftermiddagen familierne, og til sidst er det igen kontorfolkene, der skal have noget med hjem. Ind imellem er der naturligvis turister og folk med tilknytning til Fejø, der hilser på. I de gamle dage var nogle af sælgerne klædt ud i gamle dragter, men sådan er det ikke mere. Myrtel Ohm har dog altid lidt spraglet tøj på, som nogle måske tror er en ”nationaldragt”, men det er altså ikke tilfældet. Tidligere har Myrtel Ohm været med som sælger i flere dage, men i år kan det kun blive til en enkelt dag, fredag den 11. september. Indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening Ophævelse af Statspensionisternes Centralforening Der indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde tirsdag den 17. november 2015 kl. 11.00 i Ældrecentret HUSET, Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C. Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af forretningsordenen 4. Sekretæren foretager navneopråb 5. Valg af stemmetællere 6. Beretning – status for SC 7. Beslutning om anvendelsen af SC’s formue 8. Afslutning Hovedbestyrelsen har efterfølgende besluttet at indkalde til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde tirsdag den 17. november 2015. Antallet af repræsentanter er det samme (i alt 27) som til det ordinære repræsentantskabsmøde. Ændringer i navnelisten indberettes til sekretær Povl Rasmussen senest den 17. oktober 2015 på mail: [email protected]. Materialet til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde udsendes til deltagerne senest 14 dage før mødet. Det ordinære repræsentantskabsmøde, afholdt i Odense den 24. februar 2015, besluttede at nedlægge Statspensionisternes Centralforening pr. 31. december 2015. Denne beslutning kræver, jf. vedtægtens § 21, at der afholdes et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. 6 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 Vel mødt. Venlig hilsen Hans Agerbo Jensen Satspuljen De fattiges finanslov Statsrevisorernes beretning støtter langt hen ad vejen Statspensionisternes Centralforenings kritik af satspuljen – en kritik som Folketinget ikke kan sidde overhørig. Af Povl Rasmussen Der har gennem årene været brugt megen spalteplads i dette blad på at argumentere mod satspuljen – ikke mod de projekter, som støttes af puljebeløbet, men mod finansieringen, der alene sker ved at tage pengene fra overførselsindkomsterne. De laveste indtægter er alene om at betale til andre udsatte til formål, der er til gavn for hele samfundet, og derfor som en naturlig ting skal finansieres via finansloven. De politiske partier – bortset fra Enhedslisten, der aldrig haft lod eller del i satspuljen – fordeler hvert år puljepengene, der i år beløb sig til 1,2 mia. kr. over de kommende fire år. SC har med mellemrum spurgt repræsentanterne for ja-partierne om overvejelser om at ændre finansieringen af satspuljen eller eventuelt flytte nogle af projekterne til finansloven. Et relevant spørgsmål, når kun ca. 6% af puljen omfordeles, mens de øvrige 94% allerede er fordelt som permanente bevillinger på finansloven – altså noget, der ligner almindelig drift. Men forligspartierne har været afvisende – undtagen dog i forbindelse med valgkampe, hvor der stort set ikke har været grænser for forståelse af det uretfærdige i satspuljeordningen. Og den seneste valgkamp her i foråret var ingen undtagelse. Her var blandt andre SF fremme med et forslag om, at man også kunne lade aktieejerne fylde penge i puljen ved at øge skatten på store aktieindkomster, men altså ikke et forslag til nedlæggelse af satspuljen. Forslaget fik ingen gang på jorden, og det fjerner jo heller ikke det helt principielle, at de mange projekter bør betales af alle via finansloven. Uoverskueligt Men hvad står der i Statsrevisorernes beretning? Rigsrevisionen, der selv i oktober 2014 tog initiativ til undersøgelsen, omfatter de ministerier, som anvender satspuljemidlerne mest: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som administrerer ca. 63%, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse administrerer ca. 17% og Beskæftigelsesministeriet ca. 13%, samt Finansministeriet, der er den overordnede tilsynsmyndighed for forvaltningen af hele satspuljen. Og der er nok at holde styr på. Fx har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyst, at de alene i 2014 administrerede 4.436 satspuljefinansierede projekter fordelt på 288 ordninger. De tre ministerier administrerede tilsammen i 2014 i alt 5.661 projekter. Det virker lidt uoverskueligt – måske derfor, at ”ministerierne aldrig har foretaget en tværgående evaluering af den samlede satspulje, så det vides ikke, om formålet med satspuljen er indfriet”, som det bemærkes af Statsrevisorerne, der også konkluderer, at ”Finansministeriet som den overordnede ansvarlige for forvaltningen af satspuljen samlet set ikke har en helt tilfredsstillende forvaltning af satspuljen.” Regeringen nedsatte i foråret 2014 en task force, der har til formål at foretage en kritisk gennemgang af den nuværende valideringsproces og vejledning for administration af satspuljen. Med Statsrevisorernes beretning nr. 17/2014 af 24. juni 2015 sættes der et meget kritisk lys på hele satspuljeordningen, som de finder unødig kompleks og bureaukratisk. Når Statsrevisorerne også skriver, at ”det er usikkert, om det oprindelige formål om en løbende omfordeling af overførselsindkomsterne tilgodeses, når kun ca. 6% af puljen omfordeles”, sættes der jo også fokus på finansieringen af satspuljen, især når resten er skrevet ind i finansloven som permanente bevillinger. En kærkommen opbakning til SC’s kritik. Og igen-igen en opfordring til forligspartierne om at tage satspuljeordningen op til overvejelse – helst med det resultat, at beretningen bruges som grundlag for at ophæve denne socialt uretfærdige pulje. Se hele beretningen kan ses på Folketingets hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne. Fakta om satspuljen Satspuljen blev skabt i juni 1990 ved et forlig mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Senere er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indtrådt i forligsgruppen. Enhedslisten har som det eneste parti aldrig haft lod eller del i satspuljen. Satspuljen er en særlig pulje, der skal hjælpe samfundets svageste inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Puljen er som regel årligt på et trecifret millionbeløb, men puljens størrelse varierer år efter år. Størrelsen på overførselsindkomsterne bliver hvert år reguleret, så de følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og det er 0,3% af denne sum, der bliver overført til satspuljen. Tidligere tal fra Finansministeriet viser, at det årligt koster en folkepensionist 5.500 kr., en førtidspensionist 7.000 kr. og en dagpengemodtager 8.500 kr. om året at finansiere puljen. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 7 Statspensionistforeningen af 1945 Foreningen, der som medlemmer optager statspensionister fra mindre etatsorganisationer og statspensionister, der er blevet ”alene” i systemet, har de sidste par år været i krise. Krisen er nu afblæst med valget af Flemming Schandorff til ny formand. Af Povl Rasmussen Som det sikkert er læserne bekendt, var Statspensionistforeningen af 1945 i alvorlig krise i 2012-13, idet der var frafald af en enkelt medlemsgruppe samt vanskeligheder med at få en bestyrelse til at fortsætte arbejdet. Det lykkedes ved generalforsamlingen i 2013 af få stablet en ny besty- relse med Ole Weikop som formand på benene, så foreningen kunne fortsætte. Desværre var Ole Weikops helbred ikke det bedste, og i sommeren 2014 blev det klart for ham, at han ikke længere kunne klare det, idet helbredet var blevet stærkt forværret. Da der jo nu engang skal være en formand, blev det aftalt, at foreningens kasserer Flemming Schandorff skulle Flemming Schandorff – resume af cv’et 72 år, født på Frederiksberg. Formand for Statspensionistforeningen af 1945 siden efteråret 2014. Byrådsmedlem i Egedal Kommune siden 1. januar 2014. Menighedsrådsmedlem i Ledøje-Smørum sogne siden 1. december 2012. Medlem af bestyrelsen for Kronens Artilleriforenings soldaterforening. Uddannet i administration m.v. indenfor det private erhvervsliv. Soldatertid ved Kronens Artilleriregiment. Stillinger under Ministeriet for Grønland med tjenestested i Grønland: Incassochef, kommunesekretær, statskæmner, afdelingschef, boligchef og administrationschef. Har været medlem af og formand for Den grønlandske Tjenestemandsforening Har været formand for Godthåb (Nuuk) TV-forening, der sendte tv indtil det offentlige tog over. Har været formand for fællesforeningen af TV-foreninger i Grønland indtil det ofentlige tog over. Har været formand for Marineforeningen i Godthåb (Nuuk) – nu æresmedlem. Har været formand for Kommandør Lichtenbergs Fond, der sender unge grønlændere med skoleskibet ”Georg Stage”. 8 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 fungere som formand indtil førstkommende generalforsamling samtidig med, at han fortsatte som kasserer. Ved generalforsamlingen i marts 2015 blev Flemming Schandorff enstemmigt valgt til nye formand, og det blev samtidig vedtaget, at det under hensyn til foreningens størrelse var i orden, at han samtidig fortsætter som kasserer indtil næste generalforsamling. Grønland Flemming Schandorff har fået en administrativ uddannelse i et stort dansk firma. Efter soldatertiden ved Kronens Artilleriregiment tog han i sommeren 1965 til Grønland for at varetage et job som inkassochef i Godthåb (Nuuk) med ansættelse under Ministeriet for Grønland. Der fulgte mange år i Grønland, hvor han var med til at indføre selvstændig kommuneadministration i Godthåb (Nuuk) som en forsøgsordning sidst i 60’erne. Derefter blev han statskæmner (en kæmner var forløberen for kommunaldirektøren i kommunerne/sognene i Danmark) i henholdsvis Egedesminde (Aasiaat) og Upernavik, hvorefter han returnere til Godthåb (Nuuk) i 1976 til landshøvdingeembedet, idet kommunerne overtog statens kæmnervæsen. Nu var opgaven at etablere en central som administrationschef, og det blev så slutningen på tjenesten i Grønland, der kom til at vare i 35 år. Han vendte tilbage til Danmark den 1. november 2000. Flemming Schandorff, formand for Statspensionistforeningen af 1945 og lokal boligadministration for Grønland samtidig med at varetage andre statslige opgaver. Der blev iværksat regelsæt, der i stor udstrækning svarede til principperne for almennyttige boliger i Danmark, dog med stor hensyn tagen til den grønlandske natur og kultur. Målsætningen for boligområdet var etableringen af et grønlandsk boligselskab efter samme principper som i Danmark, hvilket lykkedes i løbet af 90’erne, da boligområdet var overgået til Grønlandsk Hjemmestyre. Flemming Schandorff blev udlånt til boligselskabet Ankomsten Som et kuriosum fortæller Flemming Schandorff, at da han skulle rejse til Grønland første gang i juli 1965, var hans påklædning almindeligt citydress – dog uden paraply. Ved ankomsten til Søndre Strømfjord blev han indkvarteret i et seksmandstelt – alle mænd blev indkvarteret i telte, idet der kun var plads til kvinder og børn på transithotellet. De fem andre i teltet var polarforskere på vej til Nordøstgrønland, og dermed iklædt polartøj. Solen stod højt på himlen hele døgnet, så der blev ikke sovet den nat, men fortalt ”røverhistorier” hele natten, medens whiskyflasken gik rundt. Næste dag var der afgang til Godthåb med en af de nye Sikorsky S-61 helikoptere, der netop var ankommet til Grønland. Mange mennesker var oppe på heliporten for at se dette nymodens fly ankomme. - Jeg vidste ikke så meget om Grønland, idet jeg med vilje ikke havde sat mig ned og læst alt muligt om Grønland, men ville tage Grønland til mig med åbent sind. Jeg anede således ikke, om der var biler i byen, men det var der heldigvis, så jeg fik fundet et telefonnummer, og så kom ”betjenten” fra administrationen og hentede mig, fortæller Flemming Schandorff, der i første omgang blev kørt ned til sin nye arbejdsplads På kæmnerkontoret hilste han på den næstkommanderende, som dog kun viste ham kontoret udefra. - Det var simpelthen umuligt at komme ind i det på grund af de mange pakker med regninger og sager, som bare var lagt ind på kontoret det sidste halve års tid, da der ikke havde været nogen til at tage sig af det. I skulle have set det. Man kunne hverken se reoler, skrivebord eller andet kontorinventar på grund af de mange sager og regningspakker, som bare var stablet oven på hinanden efterhånden som de kom fra statens forskellige institutioner i byen, husker Flemming Schandorff. Systemet var, at kæmnerkontoret tog sig af udsendelse og opkrævning af regninger mv. fra såvel byggetjeneste, eltjeneste, varmetjeneste, vandtjeneste som renovationsvæsen. - Efter synet af kontoret var det tid til indkvartering, og det foregik på statens pensionat, der i dag er byens sømandshjem. I øvrigt var Grønland ramt af den danske ølstrejke på det tidspunkt, men det er en anden historie, slutter Flemming Schandorff. Ældrerådenes Hæderspris i 2015 Samfundsdebattør, tidligere formand for Det Etiske Råd og forhenværende amtsborgmester Erling Tiedemann, er modtager af Ældrerådenes Hæderspris 2015. Prisoverrækkelsen fandt sted under på DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand den 11. maj 2015 Erling Tiedemann synliggør på den nationale og lokale scene, at ældre borgere har ressourcer og kan bidrage til lokalsamfundet og til yngre generationer. En holdning han ikke blot udtrykker, men også efterlever. Som 83-årig er Erling Tiedemann aktiv samfundsdebattør og arbejder som ansvarshavende redaktør på den dansk-katolske podcast katpod.dk. Han formår at følge med tiden og ser digitale fremskridt som nye muligheder for sit virke. Erling Tiedemann modtager prisen som anerkendelse for sin mangeårige, uegennyttige indsats i utallige sammenhænge. Hans indsats strækker sig fra politik, skoleledelse, teologi, etik, til medicinsk prioritering. Han har også igennem årene siddet i væsentlige råd og udvalg. Erling Tiedemann udviser et stort engagement og har altid holdt den etiske fane højt. - Erling Tiedemann har påvirket ældrerådene til at medtænke etikken i de politiske spørgsmål, sagde Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD, ved prisoverraskelsen. Erling Tiedemann var især glad for, at dem, der havde nomineret ham, nævnte hans optagethed af etik. - Etik handler blot om det gode liv, hvordan man bevarer det uden at sætte det hele over styr. Red. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 9 Digitaliseringsundersøgelse DANSKE ÆLDRERÅD har i samarbejde med ÆldreForum udarbejdet en undersøgelse om brugervenligheden af de kommunale hjemmesider og de digitale selvbetjeningsløsninger for ældre borgere. Undersøgelsens resultater viser, at der er plads til forbedring på alle områder, hvis det skal lykkes at få borgerne til i højere grad at betjene sig selv. Af Jeanette Frandsen, praktikant, DANSKE ÆLDRERÅD I undersøgelsen vurderede medlemmer af folkevalgte ældreråd, brugervenligheden for seks temaer på deres kommunes hjemmeside på områder med særlig relation til ældreområdet, samt en vurdering af de digitale ansøgninger. Digital Post blev vurderet som mest brugervenligt, mens temaet plejehjem og kommunale tillæg/tilskud, blev vurderet som mindst brugervenligt. En tværgående vurdering viser, at det største problem deltagerne oplevede, var at finde de efterspurgte informationer på kommunens hjemmeside eller via søgefunktionen. Andre oplevede problemer med skriften, der gjorde det svært at læse, eller de havde vanskeligt ved at forstå sproget. Ses der på brugervenlighed på tværs af temaerne, fungerede enkelte tilfredsstillende: • Teknik: 81% oplevede ingen tekniske problemer under deres besøg på kommunens hjemmeside. • Synlighed af kontaktoplysninger: 82% kunne finde kontaktoplysninger. • Søgefunktion: Af dem som fandt og anvendte søgefunktionen fik 80% brugbare resultater. I de fleste tilfælde skete det dog med besvær. Undersøgelsens resultater overvurderer formodentlig brugervenligheden på de 10 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 kommunale hjemmesider. Deltagernes større interneterfaring og kendskab til kommunernes sprogbrug kan betyde, at de problemer ældre oplever, når de søger information på kommunernes hjemmesider eller skal udfylde digitale blanketter, i virkeligheden er større end deltagernes. Hvis digitaliseringen skal spare de ressourcer, som kommunerne har budgetteret med, skal borgerne være helt sikre på, hvilke oplysninger, der efterspørges i en blanket. Forkert eller mangelfuldt udfyldte blanketter er dyre for kommunerne, og kan for borgerne i værste fald medføre afslag eller lavere ydelse m.m. Hvis borgere skal have udbytte af hjemmesidernes informationer, skal sproget være let at forstå. - Undersøgelsen bør afgjort give anledning til selvransagelse i kommunerne. For det er vigtigt at være opmærksom på, at ældrerådsmedlemmer jo har et forspring frem for mange andre ældre – både med hensyn til it-kompetencer, kommunalt fagsprog og indsigt i deres egen kommunes tilbud til ældre. Derfor har de også klaret sig bedre, end ældre generelt kan forventes at gøre, siger DANSKE ÆLDRERÅDs formand, Bent Aa. Rasmussen. Undersøgelsens lokale og nationale resultater fremgår af en lokal og en national rapport. Hver ældrerådsformand har modtaget ”sin” lokale rapport. Den nationale rapport udsendes til ældrerådenes formænd. Hvorfor en undersøgelse? I disse år udruller regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en fælles, overordnet digitaliseringsplan for det offentliges kommunikation med borgerne. Planen medfører, at den enkelte borger i stigende grad må betjene sig selv, når han eller hun vil ”tale” med offentlige myndigheder. Borgerne skal gøre brug af myndighedernes digitale selvbetjeningsløsninger via de kommunale hjemmesider og Borger.dk frem for personlig henvendelse. Borgerne forventes også selv at finde information om ydelser og tilbud på kommunens hjemmeside. Der er med andre ord indført digital selvbetjening på områder af meget vital betydning for borgernes hverdag og trivsel. Denne forandring stiller høje krav til kvaliteten af den digitale kommunikation med borgerne: Brugervenlige hjemmesider, forståelige oplysninger og de digitale selvbetjeningsløsninger skal fungere uden nævneværdige problemer. Lever kommunikationen ikke op til disse forventninger, undergraver det retssikkerheden, skaber ulighed og desuden både modvilje og utilfredshed hos borgerne. Og tager borgerne ikke de digitale løsninger til sig, høster kommuner og andre offentlige myndigheder ikke de økonomiske gevinster af selvbetjeningsløsningerne, der som led i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi allerede er indregnet i de økonomiske rammer. DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum satte sig derfor til at undersøge, hvilke problemstillinger ældre borgere kan opleve med selvbetjeningen via de offentlige hjemmesider, og hvordan de i øvrigt forholder sig til den nye form for kommunikation med det offentlige. - Nogle kommuner har afgjort lagt sig i selen og klarer sig derfor også bedre end andre. Men generelt er der absolut plads til forbedringer, mener Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD. I samarbejde med University College Lillebælt, blev der udarbejdet to spørgeskemaer, der hver især spørger ind til søgning af information på kommunens hjemmeside samt spørgsmål om digitale ansøgninger. De lovpligtige kommunale ældreråd er oprettet som ældre borgeres øjne, ører og talerør og fungerer som en væsentlig lokal samarbejdspartner og et vigtigt bindeled mellem den enkelte kommunes ældre borgere, politikere og forvaltning. Ældrerådene blev derfor udvalgt til at afprøve og vurdere deres respektive kommuners hjemmesider på områder med særlig relation til ældre borgere. ger på nogle generelle skavanker, som den enkelte kommune kan benytte til både at efterse, forbedre og udvikle deres hjemmeside. DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum foreslår endvidere, at ældrerådet i den enkelte kommune inddrages i udvikling af de dele af hjemmesiderne, som har særlig adresse til ældre og deres pårørende. Ældrerådene kan fx inddrages for at sikre en brugervenlig og logisk opbygning set med ældre borgeres øjne. Også ved udvikling af sprog, ord og begreber i søgefunktioner og tekster kan ældrerådene konsulteres, idet ældrerådsmedlemmerne både har kendskab til forvaltnings- og hverdagssprog. Hvis borgere skal have udbytte af hjemmesidernes informationer, skal sproget være let at forstå. Brug af skriftstørrelse og farvevalg mm., som letter læsningen for borgere med svækket syn, er ligeledes et område, der bør ofres stor opmærksomhed. I rapporten indgår der en liste med en Top 6 over kommuner, som har klaret sig bedst i undersøgelsen på de forskellige konkrete spørgsmål. Ældrerådet kan evt. hente inspiration fra Top 6 til deres dialog med kommunen om at udvikle kommunens hjemmeside. Deltagernes kommentarer indeholder desuden konkrete forslag, der kan inspirere til forbedringer af hjemmesiderne. De to formænd for DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum, Bent Aa. Rasmussen og Ove E. Dalsgaard, håber, at undersøgelsen vil give anledning til, at kommuner og ældreråd fremover samarbejder om, at gøre kommunernes hjemmesider mere brugervenlige - Tanken med undersøgelsen er netop at give bolden op til en konstruktiv dia- ”Jeg vil ikke være medlem af en klub, der vil have mig som medlem.” Groucho Marx (1890-1977), amerikansk skuespiller log i de enkelte kommuner, så ældrerådet og kommunen sammen finder bedre løsninger på de store og små forhindringer, som borgerne støder på, siger Bent Aa. Rasmussen. Lever kommunikationen ikke op til disse forventninger, undergraver det retssikkerheden, skaber ulighed og desuden både modvilje og utilfredshed hos borgerne. Hele rapporten kan læses på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside: www.danske-aeldreraad.dk. Spørgsmål i øvrigt til sekretariatsleder Marianne Lundsgaard, på telefon 38 77 01 62 / 20 49 93 19. Anbefalinger til kommunernes hjemmesider DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum foreslår, at undersøgelsens resultater bruges af kommunerne til at forbedre deres hjemmesider. Undersøgelsen peSTATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 11 Hvor gør man af sig selv, sine hænder og sin alenehed? Foto: Rikke Samssund. Følgesvendsnetværk Enhver kan føle sig ensom – men ensomhed kan bekæmpes Af Maja Waniewitz Samssund, projektkoordinator, Danske Seniorer Det er vidst ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at temaet ”ensomhed” netop nu er på manges læber. I Danske Seniorer har vi arbejdet med ensomhed i flere år, hvor vi gennem forskellige tiltag, har søgt at løfte ældre medborgere ud af ensomheden. Man kunne så spørge sig selv, hvorfor skulle jeg som læser bebyrde mig selv med endnu et indslag om dette efterhånden gennemtyggede emne. Måske fordi denne artikel i højere grad forsøger at berøre spørgsmålet: Og hvad gør vi så ved al den forbandede ensomhed? Ensomhed er ikke sygdom eller diagnose, men en helt igennem subjektiv oplevet følelse, hvorfor det ikke giver mening, at forsøge sig med en one-sizefits-all løsning. Der er snarere brug for, at der er nogen som tager de nødvendige chancer og prøver sig frem, med den tilgængelige forskningsbaserede viden, som kompas. Heldigvis er der nogen, der har gjort sig den ulejlighed og fundet frem til en række spændende tiltag, som har vist sig at have god effekt på at eliminere følelsen af ensomhed blandt ældre mennesker. Ensomheden findes alle vegne Ensomhed kan nemt komme til at fremstå som en sygdom, som de andre lider af – noget der rammer naboen – et kæmpe tabu. Det er tilmed en følelse som man ”er” og ikke ”har”. ”Jeg er ensom”, siger man gerne. Netop denne pointe siger noget om følelsens dominans, i det ensomme menneskes liv. 12 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 Efter at have beskæftiget mig intenst med temaet over en længere periode, går det mere og mere op for mig, at ensomheden som væsen, findes overalt i mange varianter. Ja, jeg tør næsten ikke at indrømme det, men følelsen af ensomhed kender jeg. Jeg troede bare, at det var noget andet, da jeg mødte den. Jeg var ung og havde lige sagt farvel til et år på en efterskole, hvor jeg havde levet et intenst år, uden øje for en fortid eller fremtid. Pludselig er man alene på et værelse med sine fan-plakater og mølædte bamser. Jeg har mødt mange ældre mennesker, som i høj grad har følt sig uden for og uønsket i mødet med de lokale ældretilbud. Vennerne fra efterskolen var spredt for alle vinde, og netop der, alene mellem alt det forgængelige ragelse, træder en hidtil ukendt, men insisterende følelse frem; følelsen af at have mistet noget altafgørende, som man ikke kan få tilbage. Selvom jeg med jævne mellemrum så mine efterskolevenner, så hang følelsen af tab ved mig i lange tider, sammen med angsten for selv at skulle forme sig et liv, som passer til en næsten voksen kvinde. Ensom i selskab med andre Som man måske allerede er klar over, så er et veludbygget socialt netværk, og det at være i selskab med andre, ikke lig med, at man ikke kan føle sig ensom. Forestil dig selv alene til en kunstfernisering, omgivet af en masse mennesker på din egen alder, der sipper til champagne og ser ud til at have berigende samtaler om kunstens glæder. Disse mennesker står alle i grupper, og det er tydeligt, at de kender hinanden. For de fleste i den situation vil følelse af ”ikke at passe ind” sikkert træde i stedet for begejstringen for de kunstprydede vægge. Hvor gør man af sig selv, sine hænder og sin alenehed? Med andre ord, det giver ingen mening alene at dele foldere ud til de ældre mennesker, som måtte føle sig ensomme – foldere som lokker med alverdens goder som linedance, fællesspisning, italiensk for begyndere og socialt og hyggeligt samvær med andre. Det virker ikke, af samme grund, som at du ikke vil komme til at føle dig mindre ensom, ved at gå ind til føromtalte fernisering – snarere tværtimod. Jeg har mødt mange ældre mennesker, som i høj grad har følt sig uden for og uønsket i mødet med de lokale ældretilbud. Særligt synes mange at have oplevelsen af, at alle stole er optaget. En stor andel fortæller mig, at det at gå ned til en klub/forening/aktivitetscenter, var et forsøg på, at bryde ensomheden – med det resultat at gå hjem med en endnu mere påtrængende ensomhedsfølelse, end da man tog hjemmefra, med dog en smule optimisme. Hvad virker så? På en interessant konference i Ensomme Gamles Værn (EGV) præsenterede førende eksperter inden for ensomhedsforskningen den seneste viden på området. EGV har udgivet en forskningsrapport om voksne menneskers ensomhed midt i livet ved: ”Palle alene i verden – et kva- litativt studie”, baseret på 20 livshistorieinterviews med 30-50-årige, der har erfaring med langvarig og tilbagevendende ensomhed. Af rapporten fremgår det, ”..at interventionsforskningen peger på, at tiltag der kombinerer øvelse i sociale færdigheder og muliggør etablering af sociale relationer, er mest effektive til reducering af ensomhed.” Netop rapportens pointe omkring den gode effekt ved kombinationen af øvelse i socialt samvær og muligheden for socialt samvær, valideres i et nyere socialt udviklingsprojekt af EGV ved navn ”Fortæl for livet – narrativ ensomhed kan brydes.” I praksis har man samlet ældre deltagere, som oplever sig ensomme, i grupper af 4-6 ældre personer. Deltagerne fortæller og lytter til hinandens betydningsfulde livshistorier. En gruppeleder guider fortællinger og etablerer fælles forbindelser. - Ensomhedens tabu er den største forhindring mod lindring, og jeg glæder mig over, at vi har fået etableret Følgesvendsnetværket, der er et ensomhedsbekæmpende projekt, siger Maja Waniewitz Samssund. Foto: Rikke Samssund. Projektet arbejder ud fra en ”..overbevisning om, at identitet skabes og vedligeholdes gennem relationer for andre, der er i kraft af deres tilstedeværelse som vidner og respondenter til ens identitetsudtryk forankrer fornemmelsen af hvem og hvad man er…” Indtil videre ser resultaterne meget positive ud, og mange af deltagerne oplever sig mindre ensomme end før. En anden forskningsrapport fra EGV omkring ældre menneskers ensomhed (”At prikke med kærlighed” fra 2011) demonstrerer et markant overlap i livs omstændighederne med interviewper- Projektets erklærede mål at skabe den bedste grobund for, at ældre mennesker, som oplever sig ensomme, kan skabe betydningsfulde relationer til et eller flere andre mennesker. Foto: Rikke Samssund. sonerne i rapporten ”Palle alene i verden – ensom midt i livet.” Der er derfor umiddelbart god ræson i, at antage, at den yngre målgruppes fremtid kan afspejles i den ældre målgruppes, hvis der ikke gribes ind. En meget vigtig pointe i ”Palle alene i verden” er, at der i høj grad er behov for interventioner (tiltag), ”..der prøver sig frem og gennem opsamling af erfaringer kan være med til at udvikle viden om, hvad der virker i forhold til målgruppen af voksne midt i livet.” Årsagen hertil er simpelthen, at der stadigvæk er brug for mere viden om hvilke tiltag, der er det bedste værn mod ensomhed. Følgesvendsnetværket – et ensomhedsbekæmpende projekt Projektet ”Følgesvendsnetværket” (startet 2014) er netop opstået i erkendelsen af, at der mangler viden om hvilke tiltag, der reelt kan bekæmpe ensomhed. Der er tale om et bredt samarbejde bestående af flere aktører fra NGO’er og Københavns Kommune – på denne måde er al den vigtigste viden om målgruppen tilgængelig for projektets styregruppe. Projektet er fleksibelt forstået på den måde, at der ikke på forhånd er defineret en målgruppe eller definitiv problemstilling – denne viden er tværtimod noget der opsamles undervejs, alt i mens vi prøver os frem med, hvad der virker. Kort fortalt er det projektets erklærede mål at skabe den bedste grobund for, at ældre mennesker, som oplever sig ensomme, kan skabe betydningsfulde relationer til et eller flere andre mennesker, gennem relationen til en såkaldt følgesvend og et nyt fællesskab. For at dette skal kunne lykkes, er den førnævnte fleksibilitet helt afgørende. Fx hvis Jørn på 80 år vil genoptage sin hobby med at lave piber eller deltage i en vinklub, så vil vi gå langt for at dette ønske imødekommes, da langt fra alle ældre mennesker kan rummes i de mere almene fællesskaber for ældre. En følgesvend er en frivillig person, der i første omgang besøger det ældre menneske en eller flere gange. Der er forud for dette første møde foretaget et match af projektets koordinator. Når tilliden er etableret og den ældre person føler sig tryg ved det, skal der findes et ”fællesskab” i lokalområdet, efter den ældres eget ønske. ”Følgesvendsparret” besøger dette fællesskab sammen (fx aktivitetscenter, klub, forening eller lign.), og den ældre trænes i det sociale samvær med andre, samtidigt med at de har trygheden i følgesvenden. På denne måde spiller man så at sige på flere strenge, fx sammenlignet med en klassisk besøgsven. For det første forholdet til følgesvenden, for det andet adgangen til at lære nye mennesker at kende i et nyt fællesskab, og sidst men ikke mindst selve aktiviteten, som i sig selv kan være berigende. Følgesvendsnetværket arbejder fortsat videre på at finde nye veje til at mindske ældre menneskers ensomhed. Vi opfordrer alle mennesker til at tage mod til at tale åbent om emnet, så det bliver mindre skamfuldt – ensomhedens tabu er den største forhindring mod lindring. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 13 Kronik: Giv familiefortællingen videre Børn og børnebørn bliver godt rustet, når de kender familiens historie på godt og ondt. Den stærke familiefortælling betyder nemlig meget for sammenholdet og trivslen i en familie. Af Lis M. Frederiksen, journalist og tidligere nyheds- og informationschef Sommertid er også oprydningstid her hos os. En kritisk gennemgang af alt det, man går og gemmer på. Er det nu noget, vi selv får brug for? Eller er det noget, som børn og børnebørn vil synes om at eje? Det er svære spørgsmål, som de fleste ældre sikkert kender alt for godt. På godt og ondt knytter vi os til ting. Det kan være helt almindelige veltjente køkkenredskaber, som måske var en bryllupsgave for flere menneskealdre siden. Eller det kan være de smukke sølvlysestager, som er gået i arv i familien. I mit tilfælde kan jeg for eksempel nævne et meget smukt, tykt sjal i håndvævet uld fra Færøerne broderet af min mor efter et originalt færøsk mønster. Sjalet giver gode tanker, og der knytter sig familiehistorie til det. Min datter skal have det. Hun slipper heller ikke for at høre familiehistorien med relationerne til Færøerne endnu en gang! Den stærke familiefortælling betyder meget for sammenholdet og trivslen i en familie. Børnene får igennem deres opvækst fortalt, hvem deres bedsteforældre og oldeforældre var, hvor de kom fra, hvordan de levede, hvordan vilkårene var dengang uden internet, tv og 14 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 et hjem fyldt med maskiner. Tøjet blev vasket en gang om ugen i en gruekedel, da jeg var barn. Der er masser af historier i alle familier. Amerikansk forskning viser, at vi ikke må skærme børnene fra de negative og uheldige hændelser i familien. Hvis der har været skilsmisse eller økonomiske problemer. Begivenheder, som kan trække lange spor i en familie. Børn skal også vide, at livet kan være svært og fyldt med modgang. Det gør dem bedre rustet til selv at klare vanskelige situationer. De skal lære at forstå, at det er helt naturligt, at mennesker har op- og nedture. Inden for de seneste 50 år har den traditionelle familiestruktur været i opbrud med skilsmisser, nye parforhold, bonusbørn, delebørn, donorbørn, to fædre eller to mødre. Mange familier kæmper med at få skabt en ny familiestruktur og dermed en ny familiefortælling at give videre til deres børn og børnebørn. Men det kan lade sig gøre, og det skal lade sig gøre, hvis man vil ruste sine børn til at kunne klare det hele - også nedturene. Det nytter ikke at skubbe de ubehagelige ting ind under gulvtæppet. Hvem af os kender ikke til kampe med os selv om at få bearbejdet, hvad der skete, og dernæst få det fortalt videre til de næste generationer? Litteraturen kan i høj grad også hjælpe de næste generationer på vej. For nylig læste jeg i denne avis en anmeldelse af genudgivelsen af Tove Ditlevsens erindringer ”Det tidlige forår. Barndom og ungdom”. Anmelderen Bo Hakon Jørgensen skriver blandt andet: ”Vi er i en verden fra 1924 indtil 1939, hvor Tyskland går ind i Polen, og vi er sikre på, at sådan så verden ud fra Toves synsvinkel, så sikre at vi kan ’genkende’ den, selvom vi ikke har oplevet den, men som vi har nedarvet den i os i vores erindring om vores forældre og bedsteforældres væremåde fra dengang! Den stadige kjole, vendt og omsyet, den nye dragt på langvarig afbetaling, de lånte sko.” Tove Ditlevsens erindringer kunne lige så godt være din og min familiehistorie. Måske en rigtig fin fødselsdagsgave til den snart 18-årige? Under oprydningen er der dukket nogle ubrugte flyttekasser frem. Når der nu skal tømmes ud i mængderne, som huset rummer, kunne nogle af de særlige ting gemmes i en kasse med familiehistorier til den dag, børnebørnene flytter hjemmefra. Det kan være et lille billede, nogle bestemte glas, de har drukket af som børn, som er arvegods fra oldeforældrene fra dengang, hvor det var en fest, når vi børn fik lov at dele en sodavand. Alle har vi forskellige ting, som er et led i fortællingen om, hvem vi er, og hvad vi kommer af. For yngre børn og unge er det vanskeligt at forestille sig, hvad det vil sige at stå med nogle bare vægge og tomme køkkenskabe for første gang. Måske vil en overraskelseskasse med ting, der har en historie, være helt hyggelig at åbne, når den tid kommer? Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad, Seniorliv, den 14. juli 2015 Send SMS, med FBF til 1919 eller skan QR-koden http://qrs.gl/?q=271 • Deltag én gang om dagen - der er præmier hver dag • Send en SMS til venner, familie eller gode kolleger om, at de SKRAB 3 ENS også kan deltage ved at sms’e FBF til 1919 kr. 349,- 1/1 kr. 950,- 2 x kr. 3.200,- kr. 899,1.479,- kr. Rejsegavekort kr. 10.000,- 3 x kr. 500,- 3 x kr. 800,- 1.500,- kr. kr. 5.442,- Se alle præmier på vind.fbf.dk Konkurrenceregler: Konkurrencen afholdes i perioden 24.08.2015 – 02.10.2015. Eventuelle udgifter til mobildata dækkes ikke. Hvert mobilnummer kan deltage én gang dagligt. Det koster almindelig sms takst. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter og sendes til vinderen eller skal afhentes. STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2015 15 Tilbud til Statspensionisterne Magasinpost SMP ID-nr.: 42457 Nu tilbyder Tisvilde Højskole ”Kro-ophold” fra den 22.-23. oktober 2015, med lækker traditionel dansk mad. Underholdning med ”Short Stories”, et af landets mest alsidige orkestre. Bandet spiller populære melodier, som både appellerer til det lyttende og det danseglade publikum. Musikken er 50’er, 60’er og 70’er hits, country og evergreens, samt en stor forkærlighed til Beatles-musikken. Det smukke efterår skal også nydes ved en dejlig guidet tur til skov og strand med ”Pitstop” i ”Den gamle Redningsstation”. Pris kr. 895. Medlemmer af Statspensionisternes Centralforening kr. 595. Tillæg enkeltværelse kr. 100. Ankomst kl. 14.00. Hjemrejse kl. 10.00. TILBUD !!!!!! FØRST TIL MØLLE !!!!! Inkluderet i prisen er: Eftermiddagskaffe/the med hjemmebagt kage 3 retters festmiddag Overnatning på dobbeltværelse med to separate senge/dobbeltseng eller enkeltværelse Aftenkaffe/the med hjemmebagte småkager Natmad Brunch Normalpris kr. 895 Tilbudspris KUN kr. 595. Tillæg enkeltværelse kr. 100 Alle værelser med håndvask. 19 toiletter og 14 badeværelser Enkelte med bad/toilet Tilmelding: 48 70 76 36 – [email protected] Afsender: Statspensionisternes Centralforening Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Adresseændring og lign.: SC’s kasserer Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10 E-mail: [email protected]
© Copyright 2024