August - Holmsland Sogneforening

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening
STATS
PENSIONISTEN
Nr. 4 · NOVEMBER 2012
Leder: Der er plads til forbedringer i 2013 • Generation Y • Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening • En morfar • Afskedsinterview: Regnskabet gjort op • Boganmeldelse: Respektable skældsord • Kronikkonkurrencen, 2. præmie: Det er fedt at være gammel • Ældremobiliseringen: De ældre
er også videbegærlige • ”Lær Mere om IT” vinder fornem international pris • Skal
Statspensionistforeningen af 1945 bestå? • Politipensionisterne, generalforsamlinger
og delegeretmøder • Ny paraplyorganisation • Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland, generalforsamling • Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke
Formand: Hans Agerbo Jensen
Kasserer: Jens Bragh Andersen
Jersie Strandvej 60
Solbærvej 4, 4700 Næstved
2680 Solrød Strand
Tlf. 55 72 52 57. [email protected]
Tlf. 56 14 05 65
Sekretær: Povl Rasmussen
Mobil 21 66 87 53
Backersvej 7, 2300 København S.
[email protected]
Tlf. 32 58 16 72. [email protected]
STATSPENSIONISTERNES
CENTRALFORENING
www.spcf.dk
Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer.
SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC),
Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademikernes Centralorganisation (AC).
SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes
Samvirke (PS).
Indhold
Leder: Der er plads til forbedringer i 2013 . . . . . . . . . . . . . .
Generation Y . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i
Statspensionisternes Centralforening . . . . . . . . . . . . . . . .
3
4
En morfar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6
7
Afskedsinterview:
Regnskabet gjort op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8
Boganmeldelse:
Respektable skældsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9
Kronikkonkurrencen, 2. præmie:
Det er fedt at være gammel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10
Ældremobiliseringen:
De ældre er også videbegærlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
”Lær Mere om IT” vinder fornem international pris. . . . . . . . .
Skal Statspensionistforeningen af 1945 bestå?. . . . . . . . . . . .
Politipensionisterne, generalforsamlinger og delegeretmøder. . .
Ny paraplyorganisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland, generalforsamling . . .
Medlemstilbud fra Pensionisternes Samvirke . . . . . . . . . . . .
Redaktør:
Povl Rasmussen
Backersvej 7, 2300 København S.
Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21
Mobil 22 84 79 76
E-mail: [email protected]
Ekspedition:
Jens Bragh Andersen,
Solbærvej 4,
4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57
E-mail: [email protected]
Tryk:
Grafikom A/S,
C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo
Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55
Antal udgaver pr. år: 4
Næste blad udkommer i uge 9/10 2013
Bladudvalg:
Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.)
Henning Dam Krag
Povl Rasmussen
Bladet udkommer i uge 48/49 2012
Oplag: 13.500
Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således:
Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden.
Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden.
Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til
Centralforeningen tilsluttede foreningers synspunkter. Disse kommer til udtryk i lederen.
Forsidefoto: Selvcentrerede og forkælede. Rødvinsgenerationen. Fordommene har frit løb.
Men er der en generationskløft? Læs interviewet Generation Y.
Foto: Povl Rasmussen.
2
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
12
13
14
14
15
15
16
Postpensionisternes Landsforening
Formand:
Henning Dam Krag,
Karensvej 11, 7000 Fredericia.
Tlf. 40 34 73 36.
E-mail: [email protected]
Politipensionisterne
Formand:
John Jensen,
Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV.
Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61.
E-mail: [email protected]
www.politipensionisterne.dk
Statspensionistforeningen af 1945
Formand:
Leif Clausen,
Lucernevej 357, 2610 Rødovre.
Tlf. 36 70 81 78. Mobil 22 14 33 48.
E-mail: [email protected]
Seniorforeningen Told•Skat
Formand:
Bjørn Wikkelsøe Jensen,
Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg.
Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65.
E-mail: [email protected]
Dansk Magisterforenings Pensionistsektion
Formand:
Sidsel Jacobsen,
Lundbyesgade 4,1., 1771 København V.
Tlf. 33 23 26 42.
E-mail: [email protected]
Uddannelsesforbundets Seniorgruppe
Formand:
Erik Granau Andersen,
Fredensgade 3, 7100 Vejle.
Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23.
E-mail: [email protected]
Seniorgruppen i Foreningen af tekniske
og administrative tjenestemænd
Formand:
Steffen Lunn,
Bjergstien 6, 3390 Hundested
Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98
E-mail: [email protected]
Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening
Formand:
Karen Elisabeth Lundbæk,
Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland.
Tlf: 86 29 04 92.
E-mail: [email protected]
Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat
Formand:
Arne Haugaard,
Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn.
Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82.
E-mail: [email protected]
Der er plads til
forbedringer i 2013
I Statspensionisternes Centralforening
(SC) forbereder vi os allerede på det
nye år, da dette blad er sidste nummer
i 2012. Dermed er det tid til at gøre en
slags status over det gamle år og se frem
mod 2013.
2012 gav som bekendt en skattereform, hvor der i regeringens første
forslag var lagt op til, at pensionisterne
skulle bidrage på flere områder, blandt
andet med at der skulle indføres forskelsbehandling i topskatten for personer over og under 65 år. Her sejrede
fornuften, sådan at grænsen for at betale topskat blev ens for alle personer
i landet. Det manglede også bare. Der
bør være lighed for alle uanset alder,
specielt når der tales skattebetaling.
Et andet element i det første forslag
var, at der skulle reduceres i grundbeløbet for såkaldte ”rige pensionister”.
De dårligst stillede pensionister kunne
samtidig få forhøjet pensionstillægget.
Den del af forslaget gav anledning til
total afvisning i SC, da vi alle har en
arbejdsmarkedspension, der betyder, at
mange af os ikke modtager noget pensionstillæg eller i bedste fald modtager
et stærkt reduceret pensionstillæg. Her
fik vi aldrig en definition på, hvornår
man er rig. Er man rig, hvis ægtefællernes samlede arbejdsmarkedspension er
på 300.000 kr. årligt? En indtægt, der i
øvrigt betyder, at det omtalte pensionistægtepar alene er berettiget til et årligt
pensionstillæg på ca. 7.000 kr. hver. I
dagens Danmark vil jeg bestemt ikke
kalde det omtalte ægtepar for ”rige”.
Måske er den rette betegnelse ”godt
stillet økonomisk”. Jeg er ikke i stand
til at afgøre, hvornår man er ”rig”. Forslaget med at reducere i grundbeløbet
bortfaldt ved den endelige skattereform.
Et sidste element i reformforslaget var,
at reguleringen af overførselsindkomster
skulle reguleres med prisudviklingen, og
ikke som tidligere følge lønudviklingen.
Den ændring blev vedtaget, som omtalt
i forslaget. Det fremgår af de forskellige
kommentarer fra lovforslaget, at staten
her regner med en besparelse på 3 milliarder kroner. Det kan kun betyde, at
pensionsreguleringen bliver mindre i
årene 2016-2023.
Ved fælles hjælp blev der således
foretaget nogle justeringer i det oprindelige forslag til skattereformen, men
alle pensionister bliver som tidligere
omtalt ramt af den mindre regulering
af overførselsindkomsterne i årene 2016
til 2023.
Mens dette skrivearbejde pågår, er
afgørelsen i Østre Landret kommet.
Det er sagen fra Køge Kommune, hvor
en bevilget hjemmehjælp blev begrænset med baggrund i besparelser på det
kommunale budget. Her fik kommunen medhold, hvilket betyder, at der
for fremtiden kan skæres i en bevilget
kommunal hjælp alene med baggrund
i kommunens økonomi. Vi håber ikke,
at den metode breder sig.
Vi kan glæde os over, at de pensionistorganisationer, vi hidtil har arbejdet
sammen med, har besluttet at slå sig
sammen til én organisation med i alt
140.000 medlemmer. Der er ikke tvivl
om, at der bliver brug for sammenhold
og det brede samarbejde, for at vi kan
begå os i de kommende års udfordringer. Den nye organisation, der blandt
andre erstatter Pensionisternes Samvirke, er endnu ikke navngivet.
Jeg ønsker alle vore medlemmer et
godt og lykkeligt nytår 2013.
LEDER
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
3
Sofie Rye: Vi prøver at have en humoristisk
tilgang til tingene, og det kan måske
opfattes som en provokation.
Generation Y
Samarbejde, ikke konflikt mellem generationerne,
siger formanden for Yngresagen i denne samtale med Statspensionisten
Statspensionisten.
Af Povl Rasmussen
I marts 2007 så organisationen Yngresagen dagens lys. Hovedmålsætningen for
foreningen er at skabe bedre vilkår for
ungdommen i Danmark i samspil med
resten af samfundet.
- Denne målsætning er meget vigtig,
fordi vi ikke er interesseret i at være en
lille interesseorganisation, der bare sidder i et hjørne og siger, at vi vil have flere
penge og ellers bare er utilfredse. Vi vil
gerne prøve at se, hvordan man kan få
ideer til at gøre nogle ting bedre, hvor
det skaber en synergieffekt, der også kan
skabe bedre forhold for andre.
Ordene kommer med eftertryk og
entusiasme fra den 24-årige Sofie Rye,
der siden 2009 har været formand for
Yngresagen.
I er ikke startet som en provokation
mod den ældre del af befolkningen?
- Nej, men om nogen føler det, ved
jeg ikke. Vi prøver at have en humoristisk tilgang til tingene – og det kan
måske opfattes som en provokation –
men måske også en nødvendighed. Vi
gør meget ud af, at når vi går ud med
noget, skal det ikke være i modstrid med
alle mulige andre, det skal være samarbejde. Mange unge kan en masse, som
fx kan bruges i virksomheder, men som
ikke anerkendes. Samtidig er der også
en masse ældre med megen erfaring.
Det har ellers ikke skortet på fordomme om unge mennesker, som fx den
forkælede generation, selvcentreret eller mig-generationen?
4
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
- Vi har medierne lidt imod os, især
med alle de åndsvage ungdomsprogrammer i TV (Paradise Hotel, De unge
mødre m.fl.), hvor de unge kun fremstilles som nogle, der kun drikker og
dyrker sex for åben skærm. Men den
type tilhører en absolut mikrominoritet.
Undersøgelser fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) viser jo også, unge i dag
aldrig har været mere aktive i foreninger,
i projekter osv., så det billede medierne
tegner stemmer ikke overens med virkeligheden. De fleste er meget ambitiøse.
Har du kunne flytte nogle holdninger?
- Det er svært at sige. Jeg har mødt den
medieskabte holdning mange gange,
når jeg har været i debatter med ældre
mennesker, som havde den opfattelse,
at ”sådan er unge.” Når jeg så kan fortælle, at der faktisk er mange unge, der
har stress, angst eller depressioner, så er
det svært at komme igennem barrieren,
fordi holdningen, at ”ja-ja, det er jeres
egen skyld, I kan bare lade være med
at rende rundt og drikke jer stive”, lyder
igen og igen. Så er det, at vi gerne vil
fortælle nogle af de andre historier.
er desværre ikke meget nyt under solen.
Utroligt så godt floskler kan bide sig fast.
Er der en generationskløft?
- Det mener jeg ikke. Politisk måske.
Men på en måde kan jeg godt forstå,
hvis der opstår en frustration mellem
generationerne. Men verden forandrer
sig. Det går meget hurtigt nu med alting,
fx digitaliseringen. Så jeg kan godt forstå, hvis der er nogen oppe i årene, der
tænker, at ”nu står jeg af.” Jeg så en udtalelse fra en hjerneforsker, der sagde, at
den mængde data et menneske optager i
dag på en enkelt dag, nærmest svarer til,
hvad man tidligere optog på et helt år. Så
jeg tror også, at der er rigtig mange på
min alder, som er lidt forvirrede.
I gamle dage
”Det er ikke som i gamle dage…” Hvad
rører der sig i dig, når du hører det?
- Det er simpelthen så dumt, og jeg
kommer altid til at tænke på citatet:
”Vore dages ungdom elsker luksus. Den
har dårlige manerer, foragter autoritet,
har ingen respekt for ældre mennesker
og snakker når den skulle arbejde”. Det
er sagt af Sokrates (469-399 f.Kr.), så der
Sofie Klokkeholm Rye
24 år. Født i Nibe, opvokset i Hobro og flyttede til København i
2006. Har læst jura på Københavns
Universitet, derefter Global political studies, med speciale i menneskerettigheder, ved Malmø Universitet. Har haft orlov fra studiet pga.
ansættelse i DR’s ungdomsafdeling.
Klummeskriver i Metroexpres. Siden 2009 for mand for Yngresagen.
Historien
Unge mennesker bliver ofte beskyldt for
at være historieløse?
- Når jeg ser et surt læserbrev – ofte
fra en gammel mand – om, at ungdommen nutildags er historieløse, så ville jeg
ønske, at der i stedet for formaninger
kom en udmelding om, at vi gerne vil
være med til at fortælle jer nogle ting,
som måske kan gavne jer, i stedet for at
hakke på folk. Jeg tror, at der er mange
unge, der kan have glæde af at tale med
ældre mennesker. Det kunne man have
glæde af på tværs af generationer.
Så du er ikke enig?
- Både ja og nej. Ikke med hensyn til
det historieløse, men mere med hensyn
til fordybelse, tid til at kigge tilbage. Alt
går så hurtigt, man skal hele tiden være
opdateret på det nyeste, medier på alle
platforme, der masseproducerer nyheder. Hvor der groft sagt tidligere ikke
blev stillet så mange spørgsmål til unges
skolegang eller valg af erhverv, er min
generation mere vokset op med: Hvad
synes du selv – med mere selvrealisering. Der skal præsteres på alle fronter,
det er ikke nok kun at have en uddannelse, du skal også lave frivilligt arbejde,
du skal leve sundt, og du skal også helst
have løbet et maraton.
Jeg tror, at der er mange
unge, der kan have glæde
af at tale med ældre
mennesker. Det kunne
man have glæde af på
tværs af generationer.
Har det noget at gøre med, at man
tidligt i uddannelsesforløbet skal tage
stilling til, hvad man vil studere?
- Nu laver man uddannelsesplaner
helt ned i 7. klasse. Fuldstændigt langt
ude. Du aner jo ikke, hvad du vil eller
kan – alting skal være for målrettet. Jeg
gik selv direkte fra gymnasiet og ind på
jurastudiet. Jeg var der et år og fandt ud
af, at det ikke var mig, fordi det drejede
sig kun om at tjene en masse penge, og
ikke så meget om, hvorfor vi har jura
og hvorfor det giver mening med love
og menneskerettigheder osv. Så da jeg
stoppede i 2008, troede jeg min verden
skulle ramle sammen, hvis jeg holdt en
pause, fordi der nu var lavet nye regler
om, at man kunne gange sit karaktersnit,
og man skal skynde sig igennem studierne. Meget underligt, når man samtidig
laver en beskæftigelsespolitik, som om
tiden var før finanskrisen, for at få folk ud
på arbejdsmarkedet til nogle job, som
ikke er der.
- I min mors generation var man
nærmest mønsterbryder, hvis man kom
i gymnasiet i stedet for at komme i lære
eller i øvrigt ud på arbejdsmarkedet efter
folkeskolen. I dag tales der om at udvide
Før var det et privilegium at få uddannelse, i dag er det en pligt, siger Sofie Rye, der kender mange
unge, der hellere vil ud og lave noget praktisk i stedet for at sidde på en skolebænk.
den 10-årige undervisningspligt, og så
en målsætning om, at 95% skal gennemgå en ungdomsuddannelse, og andre målsætninger med de videregående
uddannelser. Før var det et privilegium
at få uddannelse, i dag er det en pligt.
Jeg kender mange unge, der hellere vil
ud og lave noget praktisk i stedet for at
sidde på en skolebænk. Sjovt hvordan
tingene har ændret sig, man taler om en
”motivationskrise”, hvis vi ikke får alle de
unge til at blive på skolebænken. Mange
går i skole til de midt i 20’erne, og får
skæld ud.
Du opfatter det ikke som en generationskløft?
- Nej, det er mere et tegn på, hvordan
politikkerne forsøger at komme igennem
med deres politik, som ikke er til de unges fordel. Det har en lidt negativ klang,
man puster til ilden om, at de unge hellere vil ligge på sofaen og dovne den.
Der er jo ikke problemer med at få folk
ind på uddannelserne, men frafaldsprocenten er meget stor.
Kan frafaldsprocenten hænge sammen med usikkerheden om, hvad man
egentlig kan og vil?
- Ja, med at finde en mening med tilværelsen. En klassisk eksistentiel udfordring, man skal præstere på alle fronter.
Men alligevel kan det for os ældre ser
ud til, at det er nemmere at være ung
i dag?
- Jeg tror et eller andet sted, at som
verden udvikler sig, bliver problemerne
anderledes. Vi har fået et større velfærdssamfund. I forhold til demografien, hvor
der bliver færre unge og flere ældre, kan
det blive et problem, hvis man ikke gør
noget ved det. Efter velfærdsforliget i
2006 kan jeg gå på pension, når jeg er
71 år. Det betyder, at man tænker anderledes i forhold til fx uddannelse og
job. Det irriterer mig lidt, hvis der ikke
er opmærksomhed nok på det, men at
man bare tænke, at hvis vi gør, som vi
altid har gjort, så går det nok. Men det
gør det ikke.
Generationssolidaritet
Som nævnt blev Yngresagen ikke etableret som en protest mod den ældre del af
samfundet, men ifølge formanden for at
give et modspil til den offentlige debat,
som der var gået for meget efterlønssnak
og ældrecheck i. Men når kendsgerningen er, at der bliver færre unge og flere
ældre, har den offentlige diskussion det
med at flytte sig.
- Naturligvis har vi fokus på de unge,
siger Sofie Rye, – men det handler jo
i bund og grund om at tage nogle initiativer, der kommer alle til gode. Tendensen er, at de unge flytter ind til de
store byer, og de ældre ud af dem, så der
Yngresagen vil nuancere tilgangen
til politiske temaer, så også ungdommens perspektiv inddrages, da ungdommen ikke blot er et stadie, men
et fundament for resten af livet.
Yngresagen har ca. 1.000 medlemmer.
Se mere www.yngresagen.dk
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
5
let opstår generationsghettoer. Mange
unge kender ikke andre ældre end deres bedsteforældre, hvis de er heldige at
have dem stadigvæk. Unge omgås unge
og ældre omgås ældre. Man må kunne
skabe nogle rum, hvor alle mødes.
Skabe projekter, der går på tværs af
generationer?
- Ja, fx at lade unge flytte ind i ældreboliger, som måske i forvejen står
tomme. Det løser boligproblemer samt
skaber større tryghed for de ældre i
ejendommen. Dagbladet Politiken har
for nylig lavet en rigtig fin artikelserie om
det. Jeg har også talt for at lave fællesarealer for alderdomshjem og børnehaver,
da børn og gamle kan få en masse ud
af hinanden. Lige nu har vi en tendens
til at adskille institutionerne for meget.
68-generationen bliver ofte af den
yngre generation beskyldt for at have
raget til sig og nu sidder på flæsket. Er I
ikke selv med til at grave grøfter?
- Det mener jeg ikke. Vi kalder heller
ikke ældre eller pensionister for rødvinsdrikkende golfspillere. Man skal passe
på med den tendens, der er til, at det
kun er dem på arbejdsmarkedet, og som
spytter penge i statskassen, der er legi-
time borgere. Alle, der er uden for – i
uddannelse eller som pensionister – ser
man lidt ned på. Det er en diskurs, jeg
synes er rigtig slem.
Nej til partipolitik
Kunne du – eller Yngresagen – ikke nå
bedre resultater ved aktivt at gå ind i
partipolitik?
- Jeg har en del at gøre med de politiske ungdomsorganisationer. Der er søde
og rare mennesker ind imellem, med der
er for meget hat-og-briller. Det tiltaler
mig ikke på nogen måde. Det handler
ikke reelt om at ændre noget, og der er
for meget mudderkastning. Mange taler
i floskler, der tales i en særlig politisk
jargon. Det ville være en let vej, men
det tiltaler mig ikke.
- Man skal passe på med at reducere
samfundet og livet til, hvad der sker inde
på Borgen. Jeg har en tro på, at jeg kan
gøre en større forskel for mennesker og
samfundet ved alt det, jeg laver med
projekter og foreninger.
Samarbejde med Ældremobiliseringen
Yngresagens aktiviteter og politiske
kampagner handler ikke om kun at se
det fra de unges side, men som et samfundsproblem. Som et eksempel nævner
formanden hele debatten om den kriminelle lavalder, der som symbolpolitik
blev nedsat under den forrige regering,
men som det har været vigtigt at få ført
tilbage til de 15 år. Yngresagen forsøgte
at etablere et fælles initiativ med DUF,
men de var ikke interesseret, formentlig
på grund af deres situation som paraplyorganisation for mange forskellige politiske organisationer. Derimod lykkedes
det at lave et fælles initiativ med blandt
andre Ungdommens Røde Kors og Red
Barnets Ungdom.
- Om det så har været udslagsgivende
for ændringen, ved jeg ikke, men i hvert
fald har vi markeret os.
- Og for at synliggøre vores ønske om
samarbejde, kan jeg fortælle, at vi tidligere har haft en god kontakt til Ældremobiliseringen, som vi håber at kunne
lave fælles projekter med, fx om de
tidligere nævnte projekter, for at samle
generationerne. Det kunne også være
en mentorordning, hvor unge hjælper
med digitale ting, hvorimod ældre kan
give tryghed, retning, erfaring, netværk
mv., slutter Sofie Rye.
Indkaldelse til repræsentantskabsmøde i
Statspensionisternes Centralforening
Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes tirsdag den 26. februar 2013
i Ældrecentret, HUSET, Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C.
Mødet begynder kl. 11.00.
Dagsorden:
1. Formanden åbner mødet
2. Valg af dirigent og 2 stemmetællere
3. Sekretæren foretager navneopråb
4. Godkendelse af forretningsordenen
5. Godkendelse af dagsordenen
6. Formanden aflægger den supplerende beretning
7. OK13. Drøftelse og beslutning vedr. aftaleresultatet
8. Redaktøren aflægger beretning vedr. Statspensionisten
9. Kassereren fremlægger regnskaberne for 2011 og 2012
10. Indkomne forslag (forslag fremsendes til formanden
senest den 26. januar 2013)
11. Kassereren fremlægger budgetforslag for årene 2013 og
2014
12. Fastsættelse af kontingent og honorarer
13. Valg i henhold til vedtægterne:
1) valg af formand, næstformand, sekretær og kasserer
2) valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter
14. Eventuelt.
Repræsentantskabsmødet forventes afsluttet kl. ca. 16.00,
hvorefter der er hjemrejse.
6
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
Praktiske oplysninger:
Der er tog fra København til Odense hver halve time, fx
afgang København H kl. 08.30 og kl. 09.00. Fra Fredericia
ankommer togene kl. 09.05, 09.43 og 10.05.
Der er tog fra Odense mod Jylland kl. 16.33, 16.37 og 17.07,
og mod København kl. 16.45, 17.07, 17.15 og 17.45. (Tjek
togtiderne, da køreplanerne er blevet justeret efter deadline).
Der 10-15 minutters gang fra Odense Banegård til Skt. Jørgens Engen 2. Der er bus fra banegården. Togbilletten gælder også til bussen.
Telefon til Ældrecentret, HUSET, 66 17 90 79.
Ca. 14 dage før repræsentantskabsmødet får deltagerne tilsendt program for mødet, deltagerliste, dagsorden, skriftlig
beretning, revideret regnskab samt eventuelle forslag, jf. pkt.
10. Udsendelsen vil primært foregå elektronisk, hvorfor der
anmodes om e-mailadresser ved tilmeldingen.
Vel mødt.
Venlig hilsen
Hans Agerbo Jensen
Projektleder Connie Berthelsen omgivet af én, der
er ”morfar” og én, der har fået en ”morfar”.
En morfar
Ikke en lur på sofaen, men støtteperson
for en ung med særligt behov – om det
personlige møde mellem generationerne.
Af Povl Rasmussen
Projekt Morfar m/k er Vejle Kommunale
Ungdomsskoles projekt, der handler om
at få ressourcestærke ældre til at hjælpe
unge mellem 16 og 25 år med særlige
behov i gang med en ungdomsuddannelse eller ind på arbejdsmarkedet, lige
fra et fritidsjob til en egentlig ansættelse.
- Det handler også om det personlige
møde mellem generationer, hvor den
unge kan få talt om de svære ting i livet. Relationer som vil være brugbare for
kompetenceudviklingen, både for den
unge og den ældre generation, siger
ungdomsskolens projektleder Connie
Berthelsen.
Mange unge har ikke et netværk af
familie eller andre voksne, der kan hjælpe dem på vej, og de har ikke selv de
fornødne ressourcer, som skolerne og
arbejdsgiverne forventer. Derfor opstod
ideen om at bruge ressourcestærke ældre og pensionister, med tålmodighed
og god tid, som støttepersoner.
Hjælp i dagligdagen
Projektet har p.t. 19 morfædre/-mødre
tilknyttet, men kan godt bruge flere, så
hvis der blandt bladets læsere er nogen,
Fakta:
Projekt Morfar m/k blev etableret i
2008 under Vejle Kommunale Ungdomsskole med økonomisk støtte
af bl.a. netværket DHI (Den Helhedsorienterede Indsats), det lokale
beskæftigelsesudvalg og Industriens
Fond. Projektet støttes også af Vejles fagforeninger og arbejdsgivere.
Den nuværende projektperiode
udløber i foråret 2013.
Projektleder Connie Berthelsen, tlf.
25 12 05 80, www.ungvejle.dk
der har lyst til at engagere sig, er de mere
end velkomne.
- Vi har omkring 60 etniske unge og
ca. 20 unge danske i vores morfarprojekt. De har forskellig baggrund, men
fælles for dem er, at de ikke uden videre kan tage en ungdomsuddannelse.
Mange af de etniske unge er kommet så
sent til Danmark, at de ikke har kunnet
gå i dansk skole, mens danskerne har
alle mulige andre problemer, siger Connie Berthelsen.
Fælles for de unge er, at de har brug
for hjælp til at få en dagligdag til at
fungere med praktiske ting, som fx at
smøre en madpakke, at komme op om
morgenen og i det hele taget hjælp til
at fungere i almindelige sociale sammenhænge. Og her er det, mentorerne
kommer ind i billedet.
Gør en forskel
Der stilles ingen uddannelseskrav eller
særlige ønsker om erhvervsbaggrund for
at blive ”morfar”, men man skal have
haft en tilknytning til arbejdslivet. Arbejdet er frivilligt og ulønnet, og der skal
bruges 2-5 timer om ugen.
- Kort sagt er det en opgave for ressourcestærke voksne, der ser det som
en opgave, at alle unge får succes med
en ungdomsuddannelse eller et job. Og
som ser det som en udfordring og glæde
at gøre en forskel i et ungt menneskes
liv, siger Connie Berthelsen.
En ”morfar” kan være både mænd og
kvinder.
Netværket mangler
Det er meget forskellige opgaver, den
unge kan have brug for støtte til. Det kan
fx være at finde arbejde inden starten
på en uddannelse, at finde praktikplads
eller at hjælpe med lektier og skrive an-
søgninger – kort sagt unge med boglige
vanskeligheder eller sociale og personlige barrierer, der mangler et lille skub,
og som har brug for positiv opbakning
og ekstra støtte.
- Mange unge har ikke har et særligt
stort netværk, og det er af afgørende betydning, at den unge har nære relationer
til voksne, hvis de møder vanskeligheder
og modstand, siger Connie Berthelsen,
- og mange ældre og pensionister har
både ressourcer og en livserfaring, som
de kan dele med unge. Det handler om
det personlige møde mellem generationer.
Personlig guide
Den unge er i fokus, når Morfar m/k
og de professionelle omkring den unge
formulerer en fælles plan, der udmunder
i en kontrakt.
Der er flere eksempler på, at projektet
er en succes, både med hensyn til at få
nogle af de unge på ret køl, få dem engageret i sportsklubber mm., men også at
finde et job. Morfædrene/-mødrene har
med deres egne erfaringer og kendskabet til virksomhederne i lokalområdet,
kunne lukke nogle døre op.
Billedet af en rigtig ”projektmorfar” er
et varmt, rundt og venligt menneske. En
person med masser af livs- og arbejdserfaring, som siger tingene ligeud på
den gode måde. En voksen, som frivilligt
og med engagement har lyst til at støtte
op omkring unge menneskers vej ind i
voksenlivet. En voksen som stiller op,
selvom der er svære udfordringer, og det
på trods af, at der ikke følger penge med.
- Lønnen er næstekærlighed, kulturkendskab og glæden ved at hjælpe andre. At blive den unges personlige guide,
siger Connie Berthelsen.
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
7
Afskedsinterview
Regnskabet gjort op
Efter 21 år som kasserer har Jens Bragh Andersen
valgt at sige stop på repræsentantskabsmødet i februar 2013.
Af Povl Rasmussen
Det hele startede i 1992. Jens Bragh Andersen var 62 år, pensioneret officer fra
forsvaret siden 1989, og havde egentlig
set frem til et roligt otium. Men Statspensionisternes Centralforening (SC)
manglede en kasserer, og da der var en
i bestyrelsen, der kendte Jens’ mangeårige funktion som regnskabsfører ved
blandt andet Fynske Livregiment og
Gardehusarregimentet i Næstved, blev
han kontaktet.
Jens Bragh Andersen havde regnet med kun at
være kasserer i fire år. Men man har et standpunkt…
- Man kan sige, at jeg blev headhuntet, siger Jens Bragh Andersen med et
blink i øjet. Han var dog ikke fremmed
over for det fagpolitiske arbejde, idet
han blandt andet havde været formand
for lokalafdelingen i Næstved af Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret
(HOC), og efter pensioneringen fortsat som med medlem af bestyrelsen i
HOC’s Pensionistforening.
Da HOC blev nedlagt i 1993 fortsatte
han medlemskabet af SC ved at ind-
8
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
melde sig i Statspensionistforeningen
af 1945.
- Jeg har aldrig været valgt til repræsentantskabet, da jeg blev valgt direkte
ind i SC’s bestyrelse som kasserer. Det
var min umiddelbare tanke, at jeg ville
beskæftige mig med kassererjobbet indtil jeg nåede folkepensionsalderen, der
dengang var 67 år. Og nu er der gået
21 år i stedet for, fortæller Jens Bragh
Andersen.
- Jeg er årgang 1929 og i mit livs efterår. Helbredet er rimeligt godt, og jeg
føler mig stadig på toppen, så derfor tror
jeg, at det er det rigtige tidspunkt at sige
stop på nu. Hver ting har sin tid.
Dengang og nu
Kassererfunktionen i 1992 indebar kun
de rene pengesager. Der var en anden,
der førte medlemskartoteket, og redaktøren havde med bladets økonomi at
gøre. I dag er det hele samlet hos kassereren, som derudover også står for
aftaler med bogtrykkeren og med Post
Danmark med hensyn til udsendelse af
medlemsbladet Statspensionisten.
- Det giver jobbet en helt anden profil, end da jeg startede, fortæller Jens
Bragh Andersen.
- Da jeg overtog medlemsregistret
var det ført på kort – hvert medlem sit
kort – nogle skrevet i hånden, andre på
maskine og på for- og bagsider. Nu har
jeg lagt det ind i et edb-system. Det
gør det unægteligt nemmere. Og det
samme er tilfældet med regnskabet, der
er gået fra pen og blæk til elektroniske
regnskabsark.
Fremtiden for SC
I 1992 havde SC syv tilsluttede foreninger, i dag er der ni, og medlemstallet er
svinget mellem 26.000 til de omkring
13.000 i dag.
- Hvordan fremtiden vil se ud, er det
svært at have en kvalificeret mening
om. Der er to hovedproblemer, dels
hvis en eller flere af de tilsluttede organisationer melder sig ud, og dels at der
bliver færre og færre tjenestemænd. Så
jeg håber da, at bestræbelserne på at
kunne optage andre end tjenestemænd
som medlemmer, bærer frugt, siger Jens
Bragh Andersen.
Selv om SC har haft underskud på
driftsbudgettet de sidste par år, mener
Jens Bragh Andersen, at SC har en fornuftig økonomi.
- Det er budgetterede underskud,
og der er råd til i en periode at bruge
af formuen. Men naturligvis er der en
grænse, og den sætter jeg min lid til, at
repræsentantskabet finder.
Mere tid
Det er ikke et fuldtidsjob at være kasserer, men nogen tid bruges der trods
alt. Den tid skal nu fyldes ud med mere
tid til at læse aviser og passe huset og
haven.
- Jeg kan godt lide at læse, men er
kommet noget bagud, så jeg ser frem
til at begynde at læse om min store
interesse Winston Churchill og 2. Verdenskrig. Frimærkesamlingen trænger
også til at bliver støvet af, der skal også
være tid til den daglige cykeltur, og så
har jeg stadig et job på 8-10 timer om
ugen, som også skal passes.
- Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er
med et vist vemod, at jeg forlader jobbet. Gennem min tid som kasserer har
jeg jo lært mange interessante og gode
mennesker – ildsjæle, som gerne gør
en indsats for andre – at kende, slutter
Jens Bragh Andersen, der på repræsentantskabsmødet den 26. februar 2013
aflægger sit sidste regnskab.
Boganmeldelse
Respektable skældsord
Uundværlig håndbog for dannede mennesker.
Af Povl Rasmussen
Dannede mennesker. Det dufter lidt af
fordums tid, men hvem vil ikke gerne
være dannet? Men det udelukker jo
ikke, at man kan have behov for at
skælde ud en gang imellem. Faren er så,
at man i pressede situationer kommer til
at bruge nogle skældsord, der er platte,
vulgære eller endog nogle engelske ord.
Og så er det så som så med dannelsen.
Men nu er der hjælp på vej, nemlig i
Skældsordbog for dannede mennesker,
skrevet af lektor Erik Bøegh.
Som begrundelse for at udgive bogen
skriver forfatteren blandt andet i forordet, at i takt med forfaldet af dannelse,
er der også sket en udbredt forfladigelse
af sproget, ikke mindst med hensyn til
beredskabet af skældsord. Formålet
med udgivelsen er derfor at fremme en
større variation i den forhåbentlig begrænsede brug af skældsord og nedsættende betegnelser.
Og videre hedder det: ”Der er ved
udvælgelsen af skældsordene sket en
frasortering af vulgære og latrinære udtryk, som dannede mennesker absolut
ikke burde benytte. For mindre dannede
eller helt udannede mennesker havde
jeg oprindeligt tænkt mig at udarbejde
en ’Ordbog over skældsord for normale
sprogbrugere’, men efter at have set en
liste på internettet med ca. 300 nedsættende udtryk, som folk faktisk bruger,
har jeg – lettere chokeret – indset, at
denne opgave ikke er noget for mig.
Udannede sprogbrugere må klare sig
selv.”
Så er den fornøjelige og underfundige
tone slået an.
Ud over selve skældsordet gives også
flere steder en etymologisk forklaring.
Forfatteren har også ved nogle ord
markeret, at ordet ikke bør bruges af
dannede mennesker, men hvorfor det
så alligevel er med i bogen, fremgår
ved forklaringen til de enkelte ord. Et
eksempel er skidespræller
skidespræller, som kun
bør anvendes i sammenhæng med
socialdemokratisk, der er kendt fra Olsenbande-filmene, men som også ses
i pæne hjem. ”Det bør anvendes med
varsomhed, eller endnu mere præcist:
Lad Egon Olsen have det for sig selv”,
mener forfatteren.
Ved en del ord er der henvisninger til
andre ord i bogen. Fx ved apparatnik,
fra russisk: Nedsættende om en person,
der er vokset sammen med et politisk
system eller en bureaukratisk organisation, således at vedkommende har mistet
almindelig menneskelige egenskaber og
følelser. Der henvises til skrankepave,
der beskrives som en servicemedarbejder, der opfatter de personer, der henvender sig, som en belastning, og som
derfor søger at sinke eller helt forhindre,
at de fremmødte borgere får held til at
fremføre deres ærinde; en nedladende
og arrogant person.
Det er der måske ikke så meget nyt
i for dette blads læsere – altså ikke, at
nogle af vores faggrupper har optrådt
som skrankepaver, men vi har garanteret alle mødt en i ny og næ!
forstærke positive og negative udtryk: Et
ærkefjols er et fjols på højere niveau.
Om kælling siger forfatteren, at det
kun bør bruges af dannede personer,
der er i en så vredladen tilstand, at de
ville kunne finde på at sige noget værre,
hvis de ikke fik afløb ved anvendelsen
af denne glose. Så det er også muligt at
finde undskyldninger, hvis noget smutter i farten.
En bladsmører er ifølge ordbogen en
ukvalificeret journalist, der smører bladene til med jammerlige skriverier, og
er et glimrende, relevant og anbefalelsesværdigt ord. Der bliver dog trukket
lidt i land i tilføjelsen: ”Hvis en sådan
ukvalificeret journalist uheldigvis får til
opgave at anmelde denne ordbog, bedes han/hun se bort fra dette opslagsord eller blot opfatte det som en venlig
spøgefuldhed.”
Jamen, det gør jeg så – naturligvis.
At bogen er skrevet med et glimt i øjet,
fremgår også af noten om ansvarsfraskrivelse: Hverken forlaget eller forfatteren kan drages til ansvar for, hvilke
konsekvenser i form af sagsanlæg, dueller, brudte parforhold med videre,
som brug af ordbogens opslag måtte
medføre. Hver enkelt bruger må i de
konkrete situationer selv vurdere, hvilke
skældsord (hvis nogen) der vil være passende.
Bogen bør læses af ethvert dannet
menneske. Den er lærerig og fyldt med
humor.
Skældsordbog for dannede mennesker
af Erik Bøegh.
Forlaget Veivad.
95 sider, 125 kr. inkl. fragt.
2. udgave.
E-mail [email protected]
www.veivad.dk
Et andet ord er fjols, der henviser til ærkefjols, som ifølge forklaringen både kan
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
9
Vinderen af kronikkonkurrencen ”Det er
fedt at være gammel”, udskrevet af Pensionisternes Samvirke og Statspensionisten,
blev bragt i sidste nummer. Denne gang er
det andenpræmien.
Det sidste og tredje præmierede bidrag
bringes i næste nummer af bladet.
Red.
Det er fedt
at være gammel!
Af Grethe Rasmussen Kujack
Det er der nogen, der siger, men gamle
er en broget skare af mennesker, der har
levet mange forskellige liv, haft mange
forskellige indtægter og bragt normer
fra familie- og arbejdsliv med ind i alderdommen. Så det er kun den enkelte,
der selv kan sige: Det er fedt at gammel.
Personligt mener jeg også, at det også
er fedt at være i alle livets faser i ens liv.
Barndommens ubekymrethed, ungdommens letsind, det modne menneskes ansvar for andre og endelig alderdommen, hvor man kan tænke mere på
sig selv. Og gøre noget af det, man ikke
nåede i det travle arbejdsliv.
…det er bedre at være
rig og rask end fattig og
syg, og det er der noget
om. Men ser man lyst på
livet, får man det ud af
alderdommen, som man
forventer.
Det er fedt at være gammel. Og gammel, det bliver man ganske af sig selv,
blot man lever længe nok. Det kan være
sværere at være gammel. Det kommer
i høj grad an på, hvordan man har det,
10
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
både sundhedsmæssigt og økonomisk,
og hvordan ens indstilling til livet i det
hele taget er.
Et gammelt ord siger, det er bedre at
være rig og rask end fattig og syg, og det
er der noget om. Men ser man lyst på
livet, får man det ud af alderdommen,
som man forventer.
Jeg er i dag 79 år gammel. For øvrigt
kommer ordet gammel af det oldnordiske gamol
gamol, der betyder én, der har set
mange vintre, og det har jeg.
Jeg har været så heldig at have min
ægtefælle i 60 år. Min mand Knud døde
sidste år 90 år gammel.
Vi har haft et rigt otium, ikke på penge, men på oplevelser.
Jeg gik på efterløn som 64-årig og
startede på HF for at læse sprog. Vi rejste meget, og ville gerne klare os selv på
flere sprog. Vi nåede at se en stor del
af verden sammen, og jeg rejser stadig
sammen med mine døtre.
Da vi ikke havde så mange penge, har
vi flittigt udnyttet alle de muligheder,
der er, for at høre foredrag, se film og
gå til koncert ganske gratis. Ligesom vi
har brugt gratisdage på vore museer.
Vi har udnyttet vores mimrekort til
det yderste, besøgt mange småbyer
med madpakke og termokande. Der er
mange smukke og interessante steder,
når man har øjnene med.
Vi har gået ture, nydt naturen og fuglelivet, haft kort til zoologisk have, hvor
vi også har nydt alle de småbørn, der
kommer der med deres børnehave. Og
set deres begejstring over dyrene.
Livet i dag byder på så mange muligheder og udfordringer, som vi skal
udnytte, og vi kan og skal selv påvirke,
hvordan vores egen alderdom skal forløbe.
Og gammel, det bliver
man ganske af sig selv,
blot man lever længe
nok.
Økonomien selvfølgelig sætter visse
begrænsninger.
Der er ingen dage, der er ens, for du
præger dem selv.
Man kan gøre noget for andre. Både
privat og som frivillig hjælper.
Har man tid og lyst, kan man være
besøgsven. Jeg var det i seks år for en
blind dame, som jeg læste posten op
for. Vi hyggede os og snakkede over
et glas vin. Til stor glæde for os begge.
Har man børnebørn, er de verdens
største vidundere og en stor glæde. Man
kan tage dem med til mange aktiviteter,
en tur i skoven eller på legepladsen eller
ind og ose med et lidt større barn, lidt
hygge hjemme, der skal ikke så meget
til og samtidig aflaster man forældrene.
Det er fedt at være gammel.
Men så bliver man alene. Sidder der
med savnet og tomheden, der kan være
overvældende.
Sidder med alle sine minder. Og har
svært ved at komme ud af døren. Minder er gode at have. De er fantastiske,
og de skal leve i vores hjerter. Men de
skal ikke binde os. For man kan ikke
leve livet på minder alene.
Smil til andre trods sorgen, kom ud
af din stue og mød andre mennesker.
Ringer dine børn ikke, eller kommer
de ikke på besøg. Så ring til dem, eller
inviter dem til en kop kaffe. Vent ikke
på, at de andre skal gøre noget.
Husk på, at livet som pensionist bliver, hvad du selv gør det til. Gør du intet
kan livet blive trist.
I alle faser af ens liv kan der komme
vanskeligheder, sygdom eller problemer
med økonomien. Men fortvivl ikke. Sig
til dig selv, det skal gå, vanskeligheder
er til for at overvindes. Og det bliver de.
Husk, du kan mere end du selv tror.
Vent ikke på, at andre skal gøre noget, siger
Grethe Rasmussen Kujack, Rødovre, der vandt
andenpræmien i kronikkonkurrence.
Men tøv ikke med at bede dine børn
om hjælp til praktiske ting, som du ikke
selv kan gøre mere.
Da jeg var 70 år, begyndte jeg at
interessere mig for politik. Som 72-årig
stillede jeg op til kommunalvalget og
blev til min egen store overraskelse
valgt.
I dag er jeg formand for kommunens
Børne- og unge-udvalg, som gammel
kone med en bred ryg, et langt livs erfaring og en god social forståelse.
Det er aldrig for sent at begynde på
noget nyt.
Men jeg ærgrer mig over, at der
mange steder er aldersbegrænsning
ved 70 år.
I min fritid maler jeg ikoner i en klub,
hjemme maler jeg billeder, og jeg er
medlem af flere foreninger, så tiden går
med mange interesser.
Og så har jeg to pragtfulde døtre og
to gode svigersønner, der også hjælper
med de praktiske ting, som efterhånden
bliver lidt sværere at udføre. For eksempel med at tage gardiner ned, når de
skal vaskes og med hækklipning.
Når man er i 40’erne eller 50’erne,
kan man ikke forestille sig, at man selv
bliver gammel. Dine venner og bekendte ældes, det kan du jo se, men dig selv,
du holder dig godt. Og sandheden går
først op for én, når man i en butiksrude
ser en lille gammel kone og pludselig
konstaterer, at det er én selv.
Alderdommen kommer – snigende.
Pludselig må man op om natten for at
tisse. Kroppen begynder at tale til én.
Men den er jo også snart 80 år og godt
brugt. Man bliver lidt langsommere til
hverdagens sysler, men herregud man
har jo også tiden til det.
Man får briller og opdager, at det med
støvets år har fået en helt ny betydning.
Og da tiden for et høreapparat oprinder,
kan man pludselig igen høre fuglekvidder og stueurets tikken. Længe leve teknikken. Det er fedt at være gammel.
Også når man får brug for hjælpemidler.
I den seneste tid er der dog kommet
mørke skyer ind på min tro på fremtiden.
Vi læser, at man selv skal købe en
robotstøvsuger, hvis man skal have
hjemmehjælp. Og man spørger sig selv,
hvordan kan kommunen pålægge en folkepensionist en udgift på fra 3.550 kr. op
til 5.000 kr.? Robotstøvsugeren burde
hjemmehjælpen da medbringe, hvis
man tror, den kan spare penge og tid.
Vi skal nu til at betale moms på maden, hvis vi spiser i plejehjemmets cafeteria, en udgift der kan løbe op på 10
kr. om dagen.
Det er ellers en god ting at spise den
varme mad på plejehjemmet, for man
får sund mad og selskab til at spise det
i. Det er ren mentalhygiejne.
De nødvendige daglige indkøb er
steget utrolig meget. Så folkepensionisternes økonomi er blevet stadig ringere
i den sidste tid, og mange har reelt ikke
råd til noget. Et stigende antal ligger nu
under fattigdomsgrænsen.
”Hvis et andet menneske generer dig, så tak denne person, da
han giver dig muligheden for at
øve dig i tolerance.”
Dalai Lama (1935-)
Og de svageste folkepensionister har
det svært. Med stigende huslejer, stigende pris på tv-udbydelsen, stigende
madpriser mm. Det er, som om man
glemmer dem, fordi mange pensionister
har store pensioner og dermed en god
økonomi.
Kommunen vil snart ikke længere
modtage brevpost, men kun digital
post. Hvem skal betale for en pc-er
og for en internetforbindelse, hvis de
gamle skal kunne kommunikere? Folkepensionen stiger jo ikke. Det bliver
svært at kommunikere med kommunen.
Når man er i 40’erne eller 50’erne, kan man ikke
forestille sig, at man selv
bliver gammel. Dine venner og bekendte ældes,
det kan du jo se, men dig
selv, du holder dig godt.
Og fra 2014 flytter udbetaling og
sagsbehandling til store centre. Det kan
betyde, at de svageste slet ikke får, hvad
de har krav på. Hvor er nærhedsprincippet så henne?
Vil fremtidens folkepensionister mon
stadig sige: Det er fedt at være gammel?
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
11
De ældre er
også videbegærlige
Ældremobiliseringens datastuenetværk er i rivende udvikling.
Af Gitte E. Olsen, sekretariatschef
Ældre kaster sig med krum hals ud i at
undersøge de nye digitale muligheder.
Det viser tilslutningen til Ældremobiliseringens forskellige tilbud på digitaliseringsområdet tydeligt.
Vi har svært ved at følge med efterspørgslen – heldigvis – for det vidner
om interesse.
Digitaliseringsdagene
Ældremobiliseringen holder i samarbejde med forskellige lokale datastuer
et ”forsamlingshusarrangement”, hvor
alle ældre i lokalområdet inviteres. Her
orienteres og diskuteres de digitale udfordringer, vi alle står overfor, som fx
brugen af netbank, NemID, strategiplan
2015, digital post osv. Der vil løbende
henover eftersommeren og efteråret
bliver afholdt omkring 12 arrangementer fordelt over hele landet. I digitaliseringsdagene deltager udover Ældremobiliseringen ofte en medarbejder fra
Digitaliseringsstyrelsen og det lokale
borgerservicecenter.
Interessen er stor, og på de netop afholdte digitaliseringsdage har vi været
70-80 deltagere. Og at folk får blod på
tanden illustreres fx fint af, at 10 ud af
de 17 tilstedeværende ældre borgere
på digitaliseringsdagen i Helsinge, der
endnu ikke havde fået en NemID, valgte
at få den oprettet på dagen.
I Ældremobiliseringen gør vi meget
ud af ikke at skræmme folk med hensyn til brugen af digitale løsninger. Det
er ikke farligt, blot man tænker sig om,
ligesom man plejer.
Teknologi brugt med omtanke er som
bekendt sund fornuft. De digitale løs-
12
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
ninger sparer det offentlige for penge,
men vigtigst er, at det giver os en lettere dagligdag. Vi kan klare flere ting
selv længere uden at være afhængig af
tid og sted, det vil sige at man ikke er
afhængig af bus- eller åbningstider eller
behøver at stå i kø.
At vi i Ældremobiliseringen er positive
over for brugen af teknologiske løsninger, betyder ikke, at vi glemmer dem,
der ikke selv kan klare at anvende de
digitale selvbetjeningsløsninger. De skal
ligesom i dag have hjælp af kommunen. En problemstilling der skal løses,
hvilket Digitaliseringsstyrelsen også er
opmærksom på, og som de lægger meget vægt på i deres oplæg på digitaliseringsdagene og i deres publikationer. Et
løfte Rødovres borgmester Erik Nielsen
i øvrigt gentog ved åbningen af de to
nye datastuer i Rødovre.
- Så det er op til Ældremobiliseringen og jer at holde kommunerne fast
på dette, hvis nogle skulle glemme det,
sagde han.
Interessen for at lære er stor
At ældre er interesseret i at lære, hvordan man bruger en computer og dens
mange muligheder, ved vi godt. Alligevel blev vi fra Ældremobiliseringens
sekretariat positivt overrasket over opbakningen, da vi sammen med Rødovre
kommune den 7. september 2012 indviede to nye datastuer i Rødovre.
Til indvielsen af datastuen på Vandværket mødte over 80 personer op, og
til indvielsen på datastuen i forbindelse
med AOF kom der over 90.
Det stod derfor klart, at oprettelsen
af de næste datastuer i Rødovre skal
sættes i gang med det samme. Heldigvis
har kommunen sat penge af til yderligere tre datastuer, og vi er i gang med
at finde lokale til de næste datastuer,
således at de frivillige undervisere ikke
skal sætte for mange interesserede ældre på venteliste.
Men en sådan succes kræver mange
frivillige. Mange datastuer kan godt
bruge ekstra hænder, så hvis du eller
andre ældre du kender, har lyst og tid til
at give en hånd med som frivillig underviser/vejleder, skal du endelig kontakte
Ældremobiliseringens sekretariat, så kan
vi henvise til den nærmeste datastue.
Vi gør meget ud af ikke at skræmme folk med
hensyn til brugen af digitale løsninger, siger
Gitte E. Olsen, sekretariatschef i Ældremobiliseringen.
Flere nye datastuer er på vej
Ældremobiliseringens Datastuenetværk
består nu af ca. 180 datastuer (ved årsskiftet var der ca.165), og der kommer
løbende nye til, også etablerede computerstuer, der blot har opdaget, at det
er sjovere og mere givende at være med
i eller være en del af et større fællesskab
uden at det påvirker den enkeltes selvbestemmelse. Sammen står vi stærkere,
og man kan udveksle og drage nytte af
deres erfaringer.
Mange kommuner er blevet opmærksomme på, at de har en forpligtelse til at hjælpe svage borgere,
hvis målsætningen om, at 80 % af alle
henvendelser til kommunen skal kunne
klares digitalt i 2015. Det tvivler vi nu
i Ældremobiliseringen lidt på kan nås.
Kommunerne vil gerne samarbejde om
oprettelsen af nye undervisningssteder
eller gerne låne datastuernes undervisere.
Ældremobiliseringen samarbejder
gerne, men det er vigtigt for os, at det
sker på de frivilliges præmisser, og at
den ældrepædagogiske tilgang sættes i
højsæde. Det er ikke antallet af elever,
man har haft igennem et forløb, men
hvad brugeren rent faktisk kan efter et
endt forløb, der er vigtigt for os.
Datastuerne har trygge rammer
Datastuekonceptet, hvor ældre hjælper
ældre til at udvikle it-kompetencer, er
interessant for mange, også for udlandet. Den unikke tilgang til læring, som
sker ude i datastuerne, hvor socialt fællesskab går hånd i hånd med læring,
hvor de lange forløb, rolige tempo og
mange gentagelser, er det, der nu gennem mere end 14 år har sikret, at flere
end 60.000 ældre er blevet dus med
deres computer i et trygt læringsmiljø.
De godt 1.000 frivillige gør et stort
og flot stykke arbejde, der er til stor tilfredsstillelse for dem selv og ikke mindst
for de mange elever/kursister, der bliver
inddraget i en helt ny verden. At udfordre sig selv mentalt holder hovedet i
gang, hvilket er noget der kan forsinke
en eventuel udvikling af demens.
Ældremobiliseringen ser lyst
på datastuernes fremtid
Selvom vi meget beklageligt ikke som
en samlet organisation fik del i satspuljemidlerne, er Ældremobiliseringen
flere steder involveret i de lokale projekter, der fik støtte. Man vil således gerne
bruge vores viden, men de bevilligende
myndigheder valgte desværre ikke at
udnytte midlerne, således at de blev
brugt til glæde og gavn for de mange
i de landsdækkende projekter, men til
lokale projekter til glæde for de få.
Ældremobiliseringen forventer alligevel, at vi i den kommende tid kan
udvide antallet af undervisningssteder
for ældre, således at ældre fortsat inkluderes i samfundet, og ikke står tilbage
på perronen når digitaliseringstoget kører. For som den tidligere formand for
både Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen Ivar Nørgård sagde:
” Vi vil sikre, at de ældre ikke bliver
teknologiske analfabeter”. Det arbejder
vi stadig for.
Vil du være en del af fællesskabet?
Hvis du vil være med til en digitaliseringsdag eller være med på en af
datastuerne, kan du få yderligere oplysninger på Ældremobiliseringens
hjemmeside www.aeldreobiliseringen.
dk eller ved at ringe til sekretariatet på
telefon 35 35 26 99.
’Lær Mere om IT’
vinder fornem international pris
Telecentre Europe har kåret en række
projekter og aktiviteter med tre specialpriser.
Der var indstillet mere end 22 projekter fra forskellige europæiske lande,
men det danske projekt ’Lær Mere om
IT’ vandt guldprisen som bedste projekt
i Europa i 2012.
’Lær Mere om IT’ består af en bred
gruppe organisationer og institutioner,
der sammen med Digitaliseringsstyrelsen udvikler en række undervisningsprogrammer, især omkring Digitaliseringsstrategien 2015.
Senior Surf
Det var kampagnen Senior Surf-dagen
med Lisbeth Dahl som ambassadør, der
var medvirkende til guldprisen. Bag arrangementet i september stod en gruppe bestående af Digitaliseringsstyrelsen,
Ældre Sagen, bibliotekerne (Kulturstyrelsen) og Ældremobiliseringen.
Kampagnen blev bakket op af Danmarks Radio, der blandt andet stod for
Jonna Holmegaard fra Kulturstyrelsen (bibliotekerne) og Morten Lembke, Ældremobiliseringen,
modtog prisen på vegne af hele holdet bag ’Lær Mere om IT’.
Den Digitale Skattejagt på dr.dk, hvor
4.560 personer deltog.
462 undervisningssteder deltog i
kampagnen, og ca. 8.600 ældre deltog i
arrangementer på biblioteker, datastuer
og andre it-undervisningssteder.
Red.
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
13
Skal Statspensionistforeningen af 1945 bestå?
Af Leif Clausen, formand
På generalforsamlingen den 29. marts
2012 gik bestyrelsen af, og da det ikke
var muligt at få en ny bestyrelse, valgtes en midlertidig bestyrelse, som skulle
indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, ifølge vedtægternes § 17.
Ophævelse af foreningen kan kun ske,
når det vedtages af en generalforsamling, og når mindst 2/3 af samtlige
medlemmer derefter ved urafstemning
stemmer derfor. Vedtages en ophævelse
af foreningen, bestemmer en generalforsamling, hvorledes foreningens formue
mv. skal anvendes.
Den midlertidige bestyrelse består af
følgende:
Leif Clausen, formand, tlf. 22 14 33 48
Ole Weikop, kasserer, tlf. 29 44 99 46
Bent Brøndum, bestyrelsesmedlem
Susanne Find, bestyrelsesmedlem
Det understreges, at på grund af alderen
(81 år) er valget af formand kun midlertidigt.
Den midlertidige bestyrelse har afholdt
møde den 30. august 2012 og den 11.
oktober 2012 og drøftet udkast til vedtægterne med henvisning til ændring af
§ 17 til følgende ordlyd:
”Ophævelse af foreningen kan kun ske,
når det vedtages af en generalforsamling. Der skal dog være et flertal af de
fremmødte, som stemmer for, at foreningen ophæves.
Vedtages en ophævelse af foreningen,
bestemmer en generalforsamling, hvorledes foreningens eventuelle formue
m.v. skal anvendes”.
Ordinær generalforsamling afholdes
torsdag den 21. marts 2013. Nærmere
om sted vil fremkomme i forbindelse
med indvarsling af generalforsamlingen
i medlemsbladet Statspensionistens februarnummer.
Politipensionisterne
Generalforsamlinger og Delegeretmøder
Politipensionisternes generalforsamling
afholdes mandag den 8. april 2013 kl. 1200
i Ældre Centret i Odense,
Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C.
Buslinjer 30 og 32 fra banegården til Ældre Centret.
Dagsorden efter vedtægten.
Valg:
Næstformanden, Niels Christensen, og kassereren,
Bent Cavour Nielsen, afgår efter tur. Begge modtager genvalg.
1 revisor, 1 revisorsuppleant for 2 år og 1 for 1 år.
Rejsegodtgørelse ydes delegerede efter taksten for
billigste offentlige befordringsmiddel.
Ved egen transport sker betaling efter billettens pris.
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal
være formanden i hænde senest den 8. marts
2013.
Medlemmer, udover de delegerede, der ønsker at
deltage i spisningen før generalforsamlingen, bedes
tilmelde sig til Niels Christensen, tlf. 29 82 71 61
eller e-mail: [email protected]
14
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
I forbindelse med Landsforeningens generalforsamling afholdes kredsene generalforsamlinger/delegeretmøder som følger:
Kreds 1
Kreds 2
Nordjylland: Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 13.00 på Ålborg PG
Østjylland: Ikke fastlagt. Se kredsens hjemmeside
www.polpen2.dk
Kreds 3 Midt- og Vestjylland: Ikke fastlagt p.t.
Kreds 4 Sydøstjylland: Mandag den 25. februar 2013
kl. 17.00 på Vejle PG
Kreds 5 Syd- og Sønderjylland: Tirsdag den 12. februar 2013
kl. 14.00 på Esbjerg PG
Kreds 6 Fyn: Mandag den 18. februar 2013 kl. 10.30 på Odense PG
Kreds 7 Sydsjælland/Lolland/Falster: Tirsdag den 26. februar 2013 kl.
16.00 på Næstved PG
Kreds 8 Midt- og Vestsjælland: Tirsdag den 12. februar 2013
kl. 14.00 på Køge PG
Kreds 9 Nordsjælland: Tirsdag den 15. januar 2013
kl. 19.00 på Helsingør PG
Kreds 10 Vestegnen: Onsdag den 23. januar 2013
kl. 15.00 på Albertslund PG
Kreds 11 København: Onsdag den 13.februar 2013 kl. 1600,
Toftegårds Plads 1. Seniorklubben samme sted kl. 15.00
Kreds 12 Bornholm: Tirsdag den 12. februar 2013 kl. 13.00
på Rønne PG
Se i øvrigt på www.politipensionisterne.dk under aktiviteter for de enkelte kredse.
Niels Christensen, sekretær
Ny paraplyorganisation
Fusionen mellem Pensionisternes Samvirke, Danske Pensionister
og Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark en realitet.
Af Povl Rasmussen
Det store arbejde med at udforme fusionsplanerne blev belønnet med vedtagelse på de tre ældreorganisationers
kongresser her i efteråret. Dermed er
140.000 pensionister nu samlet i en ny
organisation, der skal give større gennemslagskraft og udviklingsmuligheder i arbejdet for pensionisterne, ikke
mindst de svage pensionister.
- Den nye organisation vil være vagthund for, at der ikke sker forringelser i
den offentlige omsorg. Der er behov for,
at de økonomisk svageste pensionister
får en bedre økonomi, siger Jørgen Andreasen, formand for Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark,
blandt andet i en udtalelse i anledning
af fusionen.
Landsformand Jørgen Fischer, Pensionisternes Samvirke, understregede på
kongressen, at ud over at yde en stærk
indsats til gavn for de svageste ældre, vil
den nye organisation også kæmpe for,
at det store frivillige arbejde, der ydes af
ældre og for ældre, støttes tilstrækkeligt
af offentlige midler.
- Det skal være mit håb, at vores nye
organisation formår at sætte de sårbare
og svage pensionister på den politiske
dagsorden – ikke for at skære yderligere, som det sker nu. Nej, for at skabe
anstændige vilkår for alle i alderdommen, siger Arne Rolighed, formand for
Danske Pensionister.
Den kommende tid skal bruges til at
finpudse detaljerne, og i foråret 2013
indkaldes til en stiftende kongres. I skriRabatkortet 2013 fra Ældremobiliseringen og Pensionisternes
Samvirke er blevet forsinket i produktionen, og bringes først i næste
nummer af Statspensionisten (nr.
1 2013). Rabatkortet for 2012 kan
benyttes indtil da.
Red.
vende stund er det ikke offentliggjort,
hvad navnet på den nye paraplyorganisation skal være.
Den nye organisation har sin rod i de
mange hundrede pensionistforeninger, der er rundt om i hele landet.
Organisationen vil være uafhængig af
partipolitik.
De 140.000 medlemmer er fordelt på
ca. 130.000 foreningsmedlemmer og
10.000 enkeltmedlemmer.
Statspensionisternes Centralforening,
der er medlem af Pensionisternes
Samvirke, har stemt ja til fusionen.
Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland
Politipensionisternes Landsforening, Kredsforening 1 Nordjylland, indkalder
til generalforsamling tirsdag den 5. marts 2013 kl. 13.00 på Politigården i
Aalborg, parolesalen 5. sal.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Godkendelse af fuldmagter.
3. Formandens beretning.
4. Indkomne forslag.
5. Regnskab.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Valg:
a. Formand Finn T. Iversen er ikke på valg.
b. Til bestyrelsen, Hans J. Christensen og Carsten Riis Kristensen begge er
villige til genvalg.
c. Suppleant, Jørgen Trap, Hobro. Villig til valg
d. Revisor, Per Højbak. Suppleant, Arne Vegger.
e. Valg af delegerede til PL.s generalforsamling jfr. PL.s vedtægt § 11.
8. Eventuelt.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, tilstilles formanden senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte. Til et
forslags vedtagelse kræves almindeligt stemmeflertal.
Forud for generalforsamlingen er der kl. 1200 spisning med gule ærter og
tilbehør. Spisningen er sammen med Aalborg Seniorklub, som har generalforsamling efter vores generalforsamling. Spisningen koster 60 kr. med tilbehør.
Der er mulig for både at spise og deltage i generalforsamlingen, ligesom der er
mulighed for kun at deltage i generalforsamlingen.
Af hensyn til bestilling af mad mv. må vi bede om tilmelding til deltagelse i
spisning senest torsdag den 28. februar 2013 til formanden, Finn T. Iversen,
mobil 20 25 20 50, eller mail [email protected]
P.f.v. Finn T. Iversen, formand
STATSPENSIONISTEN nr. 4 · 2012
15
Medlemstilbud fra
Pensionisternes
Samvirke
Julekoncert
21. december 2012 kl. 15.30 i
Matthæus Kirken, København.
En stemningsfuld eftermiddag, hvor juletræet er tændt,
og hvor vi sammen med Københavns Drengekor synger
julen ind. Dirigent Ebbe Munk. Solister: Gert Henning Jensen og Vibeke Kristensen. Organist: Philip
Schmidt-Madsen. Pris: 145 kr. Medlemspris: 115 kr.
Stor Nytårsfest
13. januar 2013 kl. 11.00 på
Københavns Rådhus. Pensionisternes Samvirke ønsker et
rigtigt godt nytår med nytårsfest, sang og musik. Solister: Stig Rossen, Susanne
Breuning, Guido Paevatalu og Frederik Paevatalu
Rolin. Pavlovski’s Balalajka Orkester med egne solister. Konferencier: Georg Poulsen. Københavns
Kommune er vært ved et glas i pausen. Pris 180 kr.
Medlemspris 140 kr.
Rejs med Samvirket
Nytårsophold med ”Klaus & Servants”
(se billedet øverst på siden)
Vi fejrer nytår på det smukke Hotel Nørrevang
i Marielyst på Falster. Her er alt, hvad der hører
til en uforglemmelig nytårsaften: Velkomstdrinks,
udsøgt 4-retters festmiddag, gode vine, musik og
dans med det landskendte showorkester Klaus &
Servants. Festligt fyrværkeri, fri bar (øl, vand og vin),
champagne, kransekage, natmadsbuffet og overnatning. Vi slutter med en lækker morgenbuffet 1.
nytårsdag. Der er guide med fra Pensionisternes
Samvirke under hele opholdet. Alt inkluderet Pris:
2.995 kr. Medlemspris: 2.695 kr.
Magasinpost SMP
ID-nr.: 42457
Opera Cruise til Oslo
16. - 19. april 2013.
I Oslos smukke nye
Operahus, der er bygget i glas og marmor og
minder om et isbjerg,
der ligger i Oslos havn,
oplever vi den festlige forestilling Cavallaria Rusticana. Du får 2 nætter ombord på båden samt en
nat i Oslo. Pris: 3.895 kr. Medlemspris: 3.595 kr.
Flodkrydstogt på Rhinen
Forårstilbud fra Pensionisternes Samvirke Jylland/
Fyn. Bus med opsamling ned gennem Jylland og
sejltur fra Koblentz til Strassburg. Få yderligere oplysninger hos næstformand Benny Lauridsen, tlf.
75 92 69 25.
Falster/Nykøbing F. Revyen
26. - 27. juni 2013. Første dag: Østfalster. Frokost
på traktørstedet ved Pomle Nakke. Vi overnatter på
Hotel Nørrevang på Marielyst. Om aftenen Buffet
inden vi kører til Revy i Nykøbing Falster. Anden
dag: Bl.a. besøg på Fuglsang og Polakkasernen, hvor
30 polske roe-piger levede. Pris med bus, overnatning i delt dobbeltværelse, morgenmad, aftensmad,
2 x frokost, teaterbillet og entre til Polakkasernen
2.495 kr. Medlemspris: 2.195 kr. Tillæg enkeltværelse 250 kr.
Nyborg Voldspil/Langeland
6. - 8. august 2013. Vi bor på det hyggelige hotel
”Villa Gulle” ved havnen i Nyborg, en af Danmarks
ældste købstæder. Stykket der spilles er endnu ikke
fastlagt. På 2. dagen tager vi til Langeland, bestil
udførligt program. Pris: 3.495 kr. Medlemspris:
3.195 kr.
Anonym Rådgivning
Pensionisternes Samvirke tilbyder medlemmerne
gratis rådgivning hver onsdag kl. 10.00 - 13.00. Har
du spørgsmål om f.eks. sorg og krise i forbindelse
med tab af pårørende, bolig eller hjemmehjælp, så
få råd og vejledning hos vores frivillige seniorsocialrådgiver Arne Arnsted. Rådgivningen kan kontaktes
på tlf. 35 37 24 22.
Pensionisternes Samvirke
Griffenfeldsgade 58
2200 København N.
Tlf. 35 37 24 22.
Mail: [email protected]
Hjemmeside: www.PensionisternesSamvirke.dk
Afsender:
Statspensionisternes Centralforening
Solbærvej 4, 4700 Næstved
Adresseændring og lign.:
SC’s kasserer Jens Bragh Andersen
Solbærvej 4, 4700 Næstved.
Tlf. 55 72 52 57
E-mail: [email protected]