Deklaration - Skovsvinget og Skovledet Grundejerforening
Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 2 · MAJ 2014 Leder: OK15 og sammenhold • Motion styrker hjernen • Formandsskifte i Postpensionisternes Landsforening • Bedsteforældre: Bedsteforældre står uden rettigheder • Farmor og farfar er hårdest ramt • Pensionistliv: Jordens tyngdefelt • Kronik: Hvad gør man ved sin afdøde ægtefælles ting? • SC’s hovedbestyrelsesmøde den 24. februar 2014 • Demens: Svækkede færdigheder • Bøger: Det gode liv • En endnu levendes erindringer • Læserbrev: Med eller uden t • Medlemstilbud fra Danske Seniorer Formand: Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej 60 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 05 65 Mobil 21 66 87 53 [email protected] STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING www.spcf.dk Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademikernes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer. Indhold Leder: OK15 og sammenhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Motion styrker hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Formandsskifte i Postpensionisternes Landsforening . . . . . . . . 6 Bedsteforældre: Bedsteforældre står uden rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Farmor og farfar er hårdest ramt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Pensionistliv: Jordens tyngdefelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 10 SC’s hovedbestyrelsesmøde den 24. februar 2014 . . . . . . . . . . 11 Kronik: Hvad gør man ved sin afdøde ægtefælles ting? . . . . . . . Demens: Svækkede færdigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Bøger: Det gode liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 En endnu levendes erindringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Læserbrev: Med eller uden t . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Medlemstilbud fra Danske Seniorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 Mobil 22 84 79 76 E-mail: [email protected] Ekspedition: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf. 36 72 46 01 Mobil 40 82 70 10 E-mail: [email protected] Tryk: Grafikom A/S, Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 35/36 2014 Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Povl Rasmussen Johnny Madsen Bladet udkommer i uge 22/23 2014 Oplag: 14.500 Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede foreningers synspunkter. Disse kommer til udtryk i lederen. Forsidefoto: Det går altid ud over børnene, når voksne ikke kan finde ud af det sammen. Læs Bedsteforældre står uden rettigheder og Farmor og farfar er hårdest ramt. Foto: Rikke Samssund, Danske Seniorer. 2 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 Kasserer: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10 [email protected] Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf. 32 58 16 72. [email protected] Postpensionisternes Landsforening Formand: Johnny Madsen, Gadager 152, 2600 Glostrup. Tlf. 43 63 36 86. Mobil 21 67 01 05. E-mail: [email protected] Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. E-mail: [email protected] www.politipensionisterne.dk Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Ole Weikop, Jydeholmen 47 B, 1.tv., 2720 Vanløse. Mobil 23 44 99 46. E-mail: [email protected] Seniorforeningen Told•Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65. E-mail: [email protected] Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Formand: Sidsel Jacobsen, Lundbyesgade 4,1., 1771 København V. Tlf. 33 23 26 42. E-mail: [email protected] Uddannelsesforbundets Seniorgruppe næstformand: Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk. Tlf. 61 50 68 27. E-mail: [email protected] Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 E-mail: [email protected] Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland. Tlf: 86 29 04 92. E-mail: [email protected] Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. E-mail: [email protected] OK15 og sammenhold Som tidligere omtalt er forberedelserne til overenskomstforhandlingerne 2015 (OK15) allerede i gang. Når det kun er 2-årige aftaler kører arbejdet næsten uafbrudt, idet forberedelserne til en ny OK-aftale er i gang inden afslutningen på den gamle OK-periode. I Statspensionisternes Centralforening (SC) havde vi de indledende drøftelser på mødet i februar måned, og den 10. april 2014 afholdt vi kontaktmøde med de øvrige pensionistorganisationer og drøftede OK15. Behandlingen af aftalekrav afsluttes på vort hovedbestyrelsesmøde den 15. maj 2014. Pensionistorganisationerne er enige om, at hovedkravet til OK15 er: alle midler, der afsættes til lønformål skal indgå i reguleringen af pensionerne. Det gav ikke anledning til de store problemer. Alle os, der får ”tilsagnspension” udbetalt fra det offentlige, er reelt i samme båd, uanset den ansættelsesform vi havde i arbejdslivet. Afsættes der lønmidler, som ikke indgår i pensionsreguleringen, har det en negativ indflydelse på vores pension. Alle lønmidler påvirker reguleringsordningen. Pr. 1. april 2014 blev reguleringen igen negativ. Denne gang med 0,39 %. Her er ikke ”rabat” til pensionister eller andre, som ikke har fået reguleret løn eller pension siden 1. april 2012. Forklaringen på den negative regulering er, at lønudviklingen på det private område har været svagere end forventet, og at reststigningen på det det offentlige område (den konstaterede lønglidning ud over det aftalte) har været dobbelt så stor som forventet. Derfor er formuleringen med, at ”alle midler, der afsættes til lønformål” vigtig. Der har til dato været et meget stort flertal for at bevare reguleringsordningen, som i ”de gode tider” sikrer, at offentligt ansatte ikke sakker bagud i forhold til det private arbejdsmarked. Det kan derfor undre meget, at pensionister, der er omfattet af den omtalte problemstilling, ikke kan finde sammen alene med det formål at tale vores sag i fællesskab. Argumenterne mod et sådan fællesskab er forskellige. Blandt andet at man er en integreret del af ”moderorganisationen”. Så er der også udgiften – og her taler vi om 40 kr. pr. år pr. medlem. Disse 40 kr. bliver naturligvis til en større udgift jo flere medlemmer der i organisationen. Men som tidligere beskrevet her i bladet: ”Hvad kan man få i dagens Danmark for 40 kr.?” Vi skal hele tiden være parate til at tage nye udfordringer og initiativer op, men med et årligt kontingent på kun 40 kr. gives der ikke plads til de store initiativer. Opfordringen nu, hvor vi i fuld enighed formulerer os frem mod OK15, skal derfor være, at vi også i fremtiden kan holde sammen – og meget gerne i en fælles organisation. LEDER STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 3 Motion styrker hjernen Af Henning Kirk Da vores forfædre for 50.000 år siden udvandrede fra Afrika som “moderne mennesker”, havde de tre spidskompetencer: De havde et muskelapparat, der var egnet til længere løbeture, så man var i stand til at udtrætte dyrene. Og de havde hænder, der kunne lave redskaber og våben til at slå dyrene ihjel. Endelig havde de hjerner med højt udviklet sprog – så de bl.a. kunne samarbejde om at jage dyrene. Samspillet mellem hjerne og muskler har været afgørende for menneskets overlevelse. Vi har længe været klar over hvordan hjernen styrer musklerne. Men det er først de sidste 10-20 år at forskningen har vist, hvor meget musklerne betyder for de kognitive funktioner. Især når det gælder om at leve længe med hjernen i behold. Når man i almindelighed taler om motion, tænkes mest på løb, cykling, svømning osv., altså fysisk aktivitet, som styrker konditionen. Fysisk aktivitet omfatter imidlertid også træning af andre kropsegenskaber – muskelstyrke, balanceevne og smidighed. Men det er først og fremmest konditionstræning, der styrker hjernen. Mellemregningerne er bedre blodforsyning og bedre stresskontrol. Hjernen bruger meget blod Hjernens blodforsyning er forholdsmæssigt meget stor. Organets vægt udgør kun omkring to procent af den 4 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 samlede kropsvægt. Men når kroppen er i hvile, optager hjernen en femtedel af blodkredsløbet, og neuronernes store behov for energi betyder, at hjernens energiomsætning er ca. en fjerdedel af kroppens samlede omsætning. To procent af kroppen står altså for en fjerdedel af det samlede iltforbrug. Det store energibehov betyder, at hjernen får problemer, hvis kredsløbet er forringet. Og her spiller alderen en rolle, for jo ældre vi er, des mere sårbart bliver hjernens kredsløb over for en række livsstilsfaktorer. Her tæller især rygning og manglende fysisk aktivitet. Det er en myte, at vores søvnbehov automatisk falder med stigende alder. Søvnbehovet er mere bestemt ud fra aktivitetsniveauet. Jo mere aktive vi er, både fysisk og psykisk, des længere søvn er der behov for. Hertil kommer, at en række sygdomme kan medføre nedsat blodtilførsel til hjernen, f.eks. diabetes, åreforkalkning og hjerteflimmer. De senere år har man fundet ud af at disse sygdomme øger risikoen for at der dannes mikroblodpropper i hjernens finere pulsåregrene. Faktisk er mikroblodpropper ret almindelige hos ældre voksne, men hvis de kun optræder i mindre omfang, vil de ikke give andre symptomer end øget tendens til træthed. Hvis de findes udbredt i større antal, kan der udvikles demens (såkaldt vaskulær demens). Fysisk aktivitet kan siges at være naturens forebyggelsesmiddel mod mikroblodpropper. Kronisk stress slider på hjernen Det er ikke farligt for hjernen, at vi en gang imellem er stressede. Hjernen kan udfordres positivt, når vi har travlt. Men på længere sigt er det vigtigt, at travlheden fører til noget. At vi får løst problemer og oplever resultater af anstrengelserne. Hvis vi gennem længere tid bliver ved med at “samle på” uløste opgaver, kan der udvikles en tilstand af kronisk stress. Symptomerne vil ofte være træthed, hovedpine eller andre smerter i kroppen, mave-tarmproblemer, irritabilitet og søvnbesvær. Mange vil kende til sådanne symptomer – og måske også have den erfaring, at koncentrationsevnen svigter, og at det bliver sværere både at lære nyt og at huske ting, man tidligere har lært. Efter udviklingen af avanceret hjernescanning har man kunnet se, hvordan hjernen påvirkes af kronisk stress. Midt mellem ørerne sidder hjernens “indlæringsportal”, hippocampus. Herigennem overføres signaler, når vi lærer noget nyt, og når vi genkalder noget, som allerede er indkodet i langtidshukommelsen. I begge tilfælde dannes nye neuroner, dels til udbygning og konsolidering af eksisterende netværk, dels til dannelse af helt nye netværk (i voksenalderen er det mest almindeligt, at vi bygger videre på noget, hvor vi allerede har viden og erfaring). De nye neuroner dannes fra stamceller, og vi er i stand til at danne nye celler hele livet. Men ved kronisk stress svigter denne evne, og i endnu højere grad ved depression – som ofte udvikles i forlængelse af længerevarende stress. Ved demenssygdomme, f.eks. Alzheimer’s, er hippocampus for alvor en flaskehals. Og ny forskning tyder på, at Alzheimers demens kan udvikles som følge af ubehandlet, svær depression. Henning Kirk er aldringsforsker, dr.med., tidligere leder af Gerontologisk Institut. Han er foredragsholder og har skrevet en lang række artikler og bøger om aldring, hjerne og sundhed – se www.henningkirk.dk. Naturens middel mod kronisk stress, og dermed “slid” på hippocampus, er – fysisk aktivitet. Yderligere er det ved avancerede scanningsundersøgelser inden for de seneste år vist, at fysisk aktivitet øger dannelsen af nye neuroner i hippocampus. Man har direkte kunnet iagttage, at hippocampus vokser i størrelse som resultat af fysisk træning. Ligesom det er vist, at hippocampus bliver større i forbindelse med indlæring af teoretisk stof. Det blev første gang overbevisende beskrevet i 1999 af engelske forskere, der foretog hjernescanning hos taxichauffører i London, som havde været på kursus for bl.a. at lære gadenavne. Søvnen er vigtig for hjernen Motion styrker altså hjernen gennem bedre blodkredsløb og bedre stresskontrol. Men motion er også “naturens sovepille” – vi falder nemmere i søvn, og får en bedre søvnkvalitet, hvis vi er fysisk trætte ved sengetid. Det er vigtigt, for nattesøvnen er absolut ikke blot en pause mellem to dage. Søvnen har afgørende betydning for både hjernens fysiologi og for dens kognitive processer, herunder indlæring og hukommelse. Det er en myte, at vores søvnbehov automatisk falder med stigende alder. Søvnbehovet er mere bestemt ud fra aktivitetsniveauet. Jo mere aktive vi er, både fysisk og psykisk, des længere søvn er der behov for. Et vigtigt formål med nattesøvnen er, at hjernen skal “vaskes”. Neuronerne har et højt stofskifte, og signalaktiviteten i netværkene giver øget udskillelse af affaldsstoffer. Når vi sover, skrumper neuronerne til ca. 60 procent, og nærmest som hos en svamp udfiltreres både vand og affaldsstoffer. Disse bliver via hjernevæsken ført til blodbanen og derefter nedbrudt i organismen. Det er sandsynligt at bl.a. demenssygdomme, ikke mindst Alzheimer’s demens, kan udvikles som resultat af utilstrækkelig “affaldshåndtering” i hjernen. Personer med mange års søvnproblemer har således større risiko for at udvikle demens. Søvnen har også et andet vigtigt formål. Både i drømmefaserne (REMsøvnen), og under den dybe søvn mellem drømmefaserne, arbejder store dele af hjernen med at repetere den forrige dags hændelser og oplevelser. Det har således vist sig at vi under den dybe søvn repeterer det, vi har lært den foregående dag i form af teoretisk stof. Det vi har hørt eller set (læst), eller det vi har oplevet gennem smag og lugt. Tyske forskere har vist, at hvis man under indlæring påvirkes af bestemte dufte, vil gentagelse af samme dufte under den følgende nattesøvn medføre, at vi bedre kan huske det, vi har lært. Og denne “kognitive forstærkning” virker især, hvis duftstimulationen sker under den dybe søvn – altså mellem drømmefaserne. ”Livet er en gåde, og løsningen findes på bagsiden.” Robert Storm Petersen (18821949), tegner, maler og forfatter har den længste levetid, øges middellevetiden fortsat med ét år for hvert fjerde år. Det vil sige, at vi hver morgen har fået seks timer forærende! Men længere levetid betyder ikke nødvendigvis bedre bevarelse af hjernefunktionen – selv om de faktorer, der har betydning for levetiden, typisk også vil give bedre hjernesundhed. At bevare hjernen skarp, dvs. bevare evnen til at være opmærksom, til at lære nyt, til at huske både gammel og nyt, til at tænke og til at løse opgaver – kræver en ekstra indsats. Fysisk aktivitet kan siges at være naturens forebyggelsesmiddel mod mikroblodpropper. Hjernen skal have et godt miljø at være i, dvs. et godt kredsløb og en god stresskontrol. Opskriften er motion og en alsidig sund kost. Gerne med 1-2 glas rødvin (til aftensmaden – alkohol forringer søvnkvaliteten, hvis den indtages tæt på sovetid), for rødvinens høje indhold af polyfenoler forebygger blodpropper og synes også at styrke hjernens affaldshåndtering. Ellers er kodeordet for hjernens livskarriere: Bevar den barnlige nysgerrighed og sørg for varierede oplevelser! Langt liv med skarp hjerne Middellevetiden i Danmark og de fleste andre lande øges fortsat. I de lande, der STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 5 Bedsteforældre står uden rettigheder Bedsteforældre har som udgangspunkt ingen juridisk ret til at se deres børnebørn, hvis forældrene ikke ønsker det. Af Karin Ditlevsen, redaktør, Danske Seniorer Det sker desværre jævnligt. Børn og deres forældre kommer så meget på kant, at børnebørnene ender i skudlinjen. De kan blive det værste våben i forbindelse med en betændt skilsmisse, hvor en svigerdatter for eksempel nægter farmor at se sit barnebarn. Som udgangspunkt har bedsteforældre ingen juridiske rettigheder til kontakt med børnebørn. De kan dog i særlige tilfælde søge om samvær efter Forældreansvarslovens paragraf 20. - Men det sker meget sjældent. Det emne er ikke noget, som påkalder sig særlig stor opmærksomhed i retssystemet, siger jurist Jens Hoffmeyer. Meget få muligheder Mange bedsteforældre opgiver på forhånd at gå rettens vej. Netop fordi resultatet står lysende klart på forhånd: Hvis begge forældre ikke ønsker kontakt mellem bedsteforældre og børnebørn, er der intet at komme efter på det juridiske plan. Kun i få, helt særlige tilfælde kan en bedsteforælder søge om og opnå samvær med sit barnebarn. - Hvis den ene forælder til barnebarnet er død, og den anden for eksempel sidder i fængsel eller er erklæret uegnet som forælder, kan man søge om ret til at se sit barnebarn. Det skal man så søge Statsforvaltningen om, forklarer Jens Hoffmeyer. - Men det er mit indtryk, at det er meget sjældent, at det sker, tilføjer juristen. Formandsskifte i Postpensionisternes Landsforening Af Per Lund Simonsen På Landsforeningens generalforsamling i april 2014 trak Henning Dam Krag sig tilbage som formand efter at have bestridt mandatet flere år. Han afløses på posten af den hidtidige næstformand Johnny Madsen, der uden modkandidater blev enstemmigt valgt på generalforsamlingen. Ny næstformand i Postpensionisterne Landsforening bliver Peter Andersen. For Statspensionisternes Centralforening betyder det, at Johnny Madsen og Peter Andersen herefter repræsenterer postpensionisterne i Hoved bestyrelsen. 6 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 Formand Johnny Madsen. Næstformand Peter Andersen. Farmor og farfar er hårdest ramt Da det i langt de fleste tilfælde er mødre, som får forældreretten over børnene ved en skilsmisse, er det også farmor og farfar, der oftest oplever at miste kontakt med deres børnebørn. Af Karin Ditlevsen, redaktør, Danske Seniorer - I Foreningen Far er det et helt ”normalt” problem med bedsteforældre, der mister samværet med børnebørn; det oplever vi desværre tit. Foreningen Far Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre er en landsdækkende medlemsforening, som har eksisteret siden 1977. Dens arbejde tager udgangspunkt i, at børn har ret til begge forældres kærlighed, omsorg og beskyttelse. Det forklarer landsformand for Foreningen Far, Jesper Lohse. Han fortsætter: - I takt med, at skilsmisseraten er steget, ser vi også oftere problemet. Og da 87 procent af danske børn i skilsmissefamilier bor hos deres mor, er det i langt størstedelen af sagerne fædre og dermed farmor og farfar, der mister kontakt med børn. Dybt ulykkelige sager - Det er meget barskt, og det er tit fantastiske bedsteforældre, som ryger af banen. Nogle gange er det faktisk bedsteforældrene, der er hårdest ramt ved en skilsmisse, siger Jesper Lohse og fortsætter: - Det er nogle svære samtaler, vi har i Landsforeningen Far, og det eneste, vi kan gøre, er at tale med faderen og hans forældre, lytte og fortælle om de - forsvindende få - muligheder, de har for at bevare kontakten med børnebørnene. - Det er forfærdeligt, fordi det jo især er under skilsmisser, at tryghed og faste holdepunkter er meget vigtigt for et barn. Og her spiller en god bedsteforælder jo en meget betydningsfuld rolle, påpeger Jesper Lohse. Foreningen rådgiver om forældremyndigheds- og samværsområdet og derunder også om bedsteforældres mulighed for at få bevaret samværet med deres børnebørn. STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 7 Pensionistliv Jordens tyngdefelt Opmåling af jordens overflade og studier af dens størrelse og form var i centrum i arbejdslivet på Niels Bohr Instituttet. Det er det stadig for den 72-årige professor Carl Christian Tscherning, men nu som emeritus. Af Povl Rasmussen Efter studentereksamen og aftjening af værnepligten begyndte Carl Christian Tscherning i 1962 at studere matematik og geodæsi på Københavns Universitet. Samtidig var han meget aktiv i studenterrådet, blandt andet som formand i 1966/67, og medlem af præsidiet for Danske Studerendes Fællesråd i 1967/68. Det var i studenteroprørets tid, og der var mange udfordringer af både sociale og studiemæssige karakterer i forhold til universitetets styrelsesform o.l. Inden for det sociale område husker han blandt andet, at han fandt det påfaldende, hvor mange kvindelige studerende, der forlod studiet, når de fik børn, simpelthen fordi der ikke var pasningsmuligheder. Han tog derfor initiativ til, at studenterrådet – i tæt samarbejde med den nyudnævnte rektor Mogens Fog og dennes hustru, lægen Elin Fog – fik oprettet en vuggestue, som han ovenikøbet var formand for i et par år. I 1968 var han også initiativtager til etableringen af Birkerød Kollegiet, som stadig består i bedste velgående. Også fagpolitisk I 1970 blev han mag.scient. i geodæsi fra Københavns Universitet, og han blev ansat ved Geodætisk Institut. I 1977 blev han lektor i fysisk geodæsi ved Københavns Universitet, og i 1988 8 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 blev han professor i geodæsi samme sted. Inden han lod sig pensionere i 2013 besad han en række poster, blandt andet som bestyrer af Geofysisk Institut, forskergruppeleder for ”Meteorologi, Oceanografi, Geodæsi”-gruppen, og forskergruppeleder for ”Planet og Geofysik”. I perioder har han arbejdet og undervist på Ohio State University i USA, Deutsche Geodaetische Forschungsinstitut I München, og også været tilknyttet U.S. Academy of Science, Politecnico di Milano og Institut de Geomatica i Barcelona. Det internationale arbejde har ført til medlemsskaber og aktiv deltagelse i en lang række organisationer, herunder 12 år som generalsekretær for International Association for Geodesy. Carl Christian Tscherning har også været flittig med pennen – indtil i dag er det blevet til 290 videnskabelige artikler. Undervejs har der også været plads til et mangeårigt fagpolitisk arbejde, blandt andet som medlem af bestyrelsen for Dansk Magisterforening, formand for AC-fællesklubben ved Kort og Matrikelstyrelsen, og formand for Dansk Geofysisk Forening. Tiden med fagforeningsarbejdet var en spændende og aktiv periode, der har præget hans liv – specielt fordi det var her, at han mødte sin hustru, Janni. Meget af forskningen kan lyde lidt nørdet, men den viden, der indsamles er væsentlig, fx i forbindelse med forudsigelser om klimaændringer, siger Carl Christian Tscherning. Klodens påvirkning Jordens tyngdefelt påvirker vores klode på mange måder, fortæller Carl Christian Tscherning. En af de mere mærkværdige er, at regionale variationer i tyngdefeltet får verdenshavene til nogle steder at bule op og andre steder til at synke ned. Umiddelbart skulle man tro, at havoverfladen overalt på kloden ligger i nøjagtig samme niveau. Men faktisk befinder overfladen af Det Indiske Ocean syd for Indien sig mere end 100 meter under fx Østersøens overflade. Og sejler man fra Danmark over Nordatlanten til Island, skal man faktisk op ad bakke. Niels Bohr Instituttet har været Carl Christian Tschernings arbejdsplads siden 1977. Havoverfladen omkring Reykjavik og omegn ligger således cirka 40 meter over Limfjordens vande. Forskellene skyldes variationer i massetiltrækningen nedefra. Jo større masse og massefylde i grundfjeldet nedenunder, desto større træk er der fra neden. Elementært – ifølge Carl Christian Tscherning. Desuden kan viden om tyngdefeltets variationer give yderligere oplysninger om jordskælv, vulkanudbrud, jordpladernes hævning efter sidste istid samt om jordens indre opbygning. GOCE Der forskes på mange forskellige niveauer inden for området, men et særligt projekt har siden sidst i 1990’erne fyldt meget i Carl Christian Tscherning’s liv, nemlig det internationale projekt ”Gravity and Steady State Ocean Explorer Mission” (GOCE), som er en satellit til måling af jordens tyngdefelt. Han har været den danske bagmand i hele projektet. Satellitten er en cylinder på 5 meters længde og en diameter på 1 meter med. For at få så klare signaler som muligt, placeres satellitten i kun ca. 260 km højde. I så lav en bane er rummet stadig påvirket af jordens ydre atmosfære, og satellitten kommer til at flyve gennem svage luftstrømninger. Derfor er GOCE udstyret med stabiliserende finner og en raketmotor. I finnerne og i den side af satellittens krop som vender mod solen, sidder indbyggede solpaneler. Formålet med projektet er med større nøjagtighed end det er muligt i dag at fastlægge jordens geoide, som er en hypotetisk ideal-vandoverflade i hvile (dvs. uden tidevand og havstrømme), hvor tyngdefeltet overalt er det samme. Geoiden udgør en reference for fastlæggelsen af jordens topografi, og er vigtig for at kunne måle blandt andet havstrømme, havoverfladens niveau og ændringer i jordens isdække. Endvidere har GOCE som mål at kunne fastlægge geoiden med en nøjagtighed på 1–2 cm. Til det formål er den blandt andet udstyret med et tyngdefelts-gradiometer, tre par servostyrede accelerometre med hver tre akser og desuden tre uhyre nøjagtige stjernekompasser udviklet på Danmarks Tekniske Universitet. Disse navigationsinstrumenter sørger for, at forskerne hele tiden ved, hvordan satellitten vender i rummet, for uden den viden kan satellittens målinger af jordens tyngdeacceleration ikke bruges. Satellitten blev opsendt fra Sibirien i marts 2009. Det var planlagt, at den skulle cirkulere omkring jorden i ca. tre år, og i november 2013 faldt den ned, da der ikke var mere brændstof tilbage i raketmotoren. Men inden da havde den opfyldt sin mission, og der arbejdes verden over med at analysere de indsamlede data. Efter pensioneringen Der er ingen fast aldersgrænse for professorers pensionering, men Carl Christian Tscherning havde besluttet, at han ville lade sig pensionere, når han fyldte 70 år. Ikke fordi han var brændt ud, tværtimod, men fordi han synes, at det var det politisk rigtige at gøre, især af hensyn til, at de yngre mennesker så kan komme til. Stillingerne hænger jo ikke på træerne. Instituttet har en såkaldt emeritus-ordning, hvilket betyder, at hvis man går af som 70-årig, kan man få stillet et kontor til rådighed, få 10.000 kr. årligt til kontorartikler og andre småfornødenheder, men ellers er ordningen ulønnet. Carl Christian Tscherning valgte at sige jatak, da det ville give ham en enestående mulighed for at fortsætte arbejdet med sin store lidenskab, og samtidig bevare forbindelsen til både det danske og det internationale geodæsimiljø. Som en særlig bonus ved sin nuværende status nævner Carl Christian Tscherning, at han også er vejleder for fem bachelor- og specialestuderende. Han føler stor glæde ved at arbejde med unge mennesker, som altså stadig opsøger ham på trods af, at der er mange yngre forskere og professorer. Siden 1993 har han været vejleder for 24 ph.d.-kandidater. Som nævnt er hans nuværende funktion ulønnet, men det viste sig, at der var en mindre portion penge tilbage fra hans seneste projekt, GOCE. Beløbet er dog ikke stort nok til, at han kan genansætte sin tidligere eksterne assistent, men til gengæld betyder det, at han i de næste to år kan give sig selv et beskedent månedligt vederlag på 4.000 kr. (brutto), således at han ud over arbejdsglæden også får lidt ud af de omkring 20 ugentlige timer, som han lægger på instituttet. Carl Christian Tscherning ved Gravity and Steady State Ocean Explorer Mission-satelitten under det forberedende arbejde. STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 9 Kronik: Hvad gør man ved sin afdøde ægtefælles ting? Skal tingene hurtigt ud, så man kan komme videre, eller er det svært at slippe tingene? Af Birgit Meister, journalist og forfatter. Foto: Martin Mydtskov Rønne Den amerikanske forfatter Joan Marans Dim skrev for nylig en lille artikel i New York Times med den enkle overskrift: Min mands ting. Joans mand, Stuart, var syg af kræft i næsten 10 år, og for mere end et år siden mistede hun ham. Og nu skriver hun om den svære praktiske situation, man som enke eller enkemand bliver sat i, når ens ægtefælle dør. Hvad med alle ejendelene? Nu er der skabe og skuffer og hylder og små særlige gemmesteder med Stuarts ting. Og hvad skal hun gøre med det, funderer hun over. Hun er nemlig ikke klar til at skille sig af med det. Det er en situation, som mange vil nikke genkendende til. Undertiden løses problemet ved en flytning, idet den efterladte skal have en mindre bolig, og flytning og oprydning går hånd i hånd, for pladsen afgør, hvad det er muligt at tage med sig. Men når boligen ikke skal ændres, ser situationen anderledes ud. Den meget praktiske holdning og de stærke følelser kommer i strid med hinanden her. Der er flere mulige måder at angribe situationen på, og mange spørger: Hvad er det rigtige at gøre, hvordan griber jeg det an, hvem kan jeg spørge til råds, og hvad gør andre? Der er nogle, der sværger til, at det gælder om at få tømt klædeskabet i en fart. Det kan ikke gå hurtigt nok. Du skal ikke gå og pine dig selv ved at være om- 10 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 givet af hans eller hendes personlige ting. Det bliver sagt i den bedste mening. Se at få fat i en af hjælpeorganisationerne og aflever det alt sammen. Jakker og bukser, kjoler, skjorter og T-shirts, bluser og strømper og sokker, pyjamas og natkjoler, sportstøj og festtøj, nyt som gammelt. Sko og støvler. Således besegles et dødsfald bedst, og den efterlevende skånes og ”kommer videre”, som det ofte hedder. Joan Dideon, den amerikanske forfatter, der skrev den smukke bog ”Et år med magisk tænkning”, (der også blev et skuespil) om sin mands pludselige død, tømte netop sin mands klædeskab i en fart, og hun funderede over det urinstinkt, som hun følte det var, der næsten tvinger nogle mennesker til at gøre sådan. ”…det er helt afgørende at vide, at der ikke er én rigtig eller én forkert måde at gribe disse svære opgaver an på.” Men ved skoene stoppede hun. Dem kunne hun ikke aflevere. Hun prøvede at granske sig selv for at finde ud af hvorfor og nåede frem til, at hun havde dette brændende ønske om, at han ville komme tilbage, dukke op igen, og så skulle han jo bruge sine sko. Det er fuldstændig irrationelt, det vidste hun godt, han var sunket sammen og var død foran hendes øjne, men alligevel kunne hun ikke skille sig af med hans sko. Joan Dim hører til en anden gruppe. Hun kan overhovedet ikke slippe nogle af sin mands ting. Og hun gennemgår dem ofte og finder ejendele, der bringer minder og oplevelser tilbage, som får hende til at smile. Hun har også fået et nyt og pudsigt kendskab til mange ting. Joan Dims mand havde for eksempel 20 negleklippere og mindst 40 pakker tandtråd. Det anede hun ikke, ligesom hun ikke vidste, at der ligger sæbe og tandpasta nok til mange årtiers forbrug. Det behøver hun ikke købe mere af resten af sit liv. Hun ser også på hans fyldte klædeskab, på de sæt tøj, han brugte, da han stadig kunne arbejde, og som ikke var i brug i de mange år, han var syg. Men som stadig hænger der. Og hun opdager i sin gennemgang af skabe og hylder, at årtiers minder fra deres fælles liv dukker op igen, og hun føler stor ømhed. Der ligger en dyr butterfly, hun købte til hans smoking, han brugte den aldrig nogensinde, og den ligger i sin fine æske. Joan Dims mand motionerede ved at løbe i gamle dage, da han var rask, og hun har nu en vældig stor samling af stopure. Og minderne vælter frem om, hvordan hun var med til at tage tid for ham, når han trænede. Hun holder stopurene i hånden og mærker, hvordan de føles. ”Uden at tænke mig om,” skriver hun, ”forærede jeg for nogen tid siden et enkelt af urene væk til en god bekendt, der også træner. Og næsten med det samme fortrød jeg det. Jeg kan simpelthen endnu ikke skille mig af med noget som helst, der er med til at beskrive Stuarts liv.” Sådan har nogle det. Jeg er selv bestemt ikke for god til at slippe tingene, men det er helt afgørende at vide, at der ikke er én rigtig eller én forkert måde at gribe disse svære opgaver an på. Vi er forskellige i vores sorg og i vores praktiske, eller knap så praktiske måde at rydde op på efter én, der stod os nær. En afdød mand eller kones ejendele er døde ting, men for nogen indeholder de også en skatkiste af erindringer. Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad, Seniorliv, den 18. februar 2014. SC’s hovedbestyrelsesmøde den 24. februar 2014 Langsigtet forløb Af Povl Rasmussen Formanden for Statspensionisternes Centralforening (SC), Hans Agerbo Jensen, bød velkommen til mødet, hvor det primært er de store spørgsmål om strategierne for SC’s fremtid, der er på dagsordenen. Strategierne behandles i henholdsvis strategigruppen, hvis medlemmer er Hans Agerbo Jensen, Bjørn Wikkelsøe Jensen og Steffen Lunn, og i informationsstrategigruppen, der består af Steffen Lunn, Sidsel Jacobsen, Leif Hammelev og Povl Rasmussen. Procedure Strategigruppens baggrund og arbejde har tidligere været udførligt omtalt. Dagens debat tog udgangspunkt i gruppens notat af 19. december 2013, der oplister syv punkter, som basis for arbejdsgruppens videre arbejde: 1: medlemsstrategi og forslag til vedtægtsændringer. 2: samarbejde med andre pensionistorganisationer. 3: kontingent. 4: hvem skal have honorarer. 5: honorarstørrelser. 6: nyt navn til SC. 7: aftalekrav OK15. Emnerne griber ind i hinanden og gav anledning til en længere og livlig debat. Formanden konkluderede, at arbejdet med at forsøge at få flere medlemmer og nye organisationer ind i SC skal fortsætte, således at SC kan blive det fælles mødested for alle pensionister/seniorer, der har været offentligt ansat. Det første tiltag i den retning vil være det kommende fællesmøde i forbindelse med overenskomstforhandlinger 2015 (OK15), hvor SC – som ved de tidlige OK-forhandlinger – har inviteret vores nærmeste interesseorganisationer til et fællesmøde med det formål at koordinere OK15-kravene, men hvor også det fremtidige samarbejde er sat på dagsordenen. De inviterede er pensionistgrupperne i DJØF, Dansk Jernbaneforbund, Centralforeningen af Stampersonel, Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening Fraktion 4 og Fængselsforbundet. Den videre strategidebat fortsættes på næste hovedbestyrelsesmøde. Info-gruppen Da informationsstrategigruppen debatoplæg i stort omfang hægtes op på resultatet af strategigruppens konklusioner, foreslog Steffen Lunn på info-gruppens vegne, at debatten om den fremtidige informationsstrategi blev udsat. Med henblik på at undersøge flere muligheder for fortsat at udsende medlemsbladet (Statspensionisten) eller andet trykt materiale, blev det besluttet, at formanden og redaktøren skal kontakte Danske Seniorer for at drøfte mulighe- derne for et samarbejde med Senior Bladet. Det er tidligere besluttet, at der til repræsentantskabsmødet i 2015 skal foreligge en analysere af alle aspekterne i SC’s nuværende informationsfelter, som evt. kan munde ud i et forslag til en ny politik på området. Medlemsfremgang Bjørn Wikkelsøe Jensen fortalte, at Seniorforeningen Told•Skat har haft en medlemstilgang på godt 1.100 som resultat af deres nye struktur i forhold til Dansk Told & Skatteforbund, hvor Seniorforeningen er blevet optaget som en selvstændig sektion, og at de nu også optager medlemmer fra forbundets øvrige faggrupper. Kassereren, Else Dankau Fischer, oplyste, at medlemstallet er steget fra 13.152 til 14.208 pr. 1. januar 2014. Fællesmødet Fællesmødet med pensionistgrupperne i DJØF, Dansk Jernbaneforbund, Centralforeningen af Stampersonel, Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Lærerforening Fraktion 4 og Fængselsforbundet blev holdt den 10. april 2014. Som omtalt ovenfor er formålet at søge enighed om at formulere et fælles krav til OK15. På grund af andet møde var der afbud fra Danmarks Lærerforening, Fraktion 4. Ét ønske Der var enighed om kun at fremsætte ét overenskomstkrav, svarende til OK13, nemlig, at alle midler, der afsættes til lønformål, skal indgå i reguleringen af pensionerne. Alle ønskede sig en ændret pensionsregulering, end den der sker i dag som følge af reguleringsordningen, men som ikke følger den faktuelle regulering af priser og lønninger. P.t. fandt ingen af mødedeltagerne dog, at det var realistisk at finde andre modeller, således som forhandlingssystemet inden for det offentlig er skruet sammen. Uformelt samarbejde Ingen af mødedeltagerne fandt det ønskeligt eller nødvendigt at etablere et mere formaliseret samarbejde i form af dannelsen af en egentlig organisation, men derimod var der stor interesse i at fortsætte det hidtidige uformelle samarbejde, som i forbindelse med OKfællesmøderne. Såfremt der opstår andre emner af fælles interesse, vil der på SC’s foranledning blive indkaldt til fællesmøder. STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 11 Svækkede færdigheder Ifølge Alzheimerforeningen er der i Danmark knapt 89.000 mennesker, der er ramt af en demenssygdom. Af Povl Rasmussen De senere år er der kommet mere og mere fokus på demens, nogle taler ligefrem om en folkesygdom. Ordet demens kommer fra latin og betyder ”væk fra sindet”, og er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom, og viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Selvom man ikke ved, hvorfor demenssygdomme opstår, skyldes det altid sygelige forandringer i hjernen. Der er mere end 100 forskellige sygdomme, som kan medføre demens. I Danmark lever ca. 89.000 mennesker med en demenssygdom – heraf har cirka 45.000 Alzheimers sygdom, som er en uhelbredelig neurodegenerativ sygdom (dvs. en sygdom, hvor der sker en gradvis nedbrydning af hjernen og dens funktioner). Sygdom – ikke alder Risikoen for at få en demenssygdom stiger med alderen, men det er en myte, at en demenssygdom er en naturlig følge af alderdom. De fleste demenssygdomme er fremadskridende. Der findes ingen helbredende kur mod sygdommen. Den demensramte bliver langsomt dårligere, og 12 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 behovet for hjælp vil vokse. Længden af forløbet kan variere fra nogle få år til flere årtier, inden man dør af sygdommen. Diagnose vigtig Mange demenssygdomme kan behandles, således at symptomerne mindskes, men det er fortsat kun få, der kan kureres. symptomer som ligner demens, fx en ubehandlet depression eller stress, så derfor anbefaler Alzheimerforeningen, at man kontakter sin læge for at få afklaret årsagen til symptomerne. 10 af advarselstegnene kan fx være: 1. Svækket hukommelse. Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for senere at komme i tanke om det. Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med. 2. Besvær med at udføre velkendte opgaver. Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskinen, når man vil lave kaffe. Det er derimod ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen. Alle demenssygdomme kræver pleje og omsorg, og det er derfor vigtigt at få stillet en diagnose, hvis man opdager symptomer, der kan give mistanke om demens. Hvert år rammes ca. 15.000 mennesker i Danmark af en demenssygdom. Advarselstegn Der er nogle typiske advarselstegn på demens. Andre sygdomme kan give 3. Problemer med sproget. Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem. Det er derimod ikke normalt helt at glemme enkelte ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening. 4. Manglende orientering i tid og sted. Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke at kunne finde vej på nye steder. Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender. 5. Dårlig eller nedsat dømmekraft. Det er normalt, at man ikke får taget regntøjet med – trods optræk til regn. Det er derimod ikke normalt at glemme, det er vinter og tage sommertøj på udendørs. 6. Problemer med at tænke abstrakt. Det er normalt at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog. Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt. 7. Ting forkerte steder. Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller. Det er derimod ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen. 8. Forandringer i humør og adfærd. Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag. Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet. 9. Ændringer i personligheden. Det er normalt, at holdninger og synspunkter kan ændres med årene. Det er derimod ikke normalt at personen ændrer sig drastisk og fx hurtigere bliver forvirret, mistænksom eller vred. 10. Mangel på initiativ. Det er normalt, at man kan have en dag, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget. Det er derimod ikke normalt at være passiv hele tiden, og have brug for stikord, opmuntring og støtte til at komme i gang. 7 gode råd Alzheimerforeningen har disse 7 gode råd til, hvordan man kan hjælpe et menneske med demens: 1. Se mennesket bag sygdommen. Mennesker med demens er lige så forskellige som alle andre og fortjener den samme respekt og opmærksomhed, du møder andre mennesker med. Fokuser derfor på alt det, personen stadig er. hvordan mennesker med demens lever med sygdommen. Forsøg at bevare kontakten også selvom I ikke kan være sammen på helt samme måde som før. 3. Vær til stede i nuet. En demenssygdom gør det svært at huske, og fremtiden kan være svær at overskue. Nu’et bliver derfor afgørende. At være til stede i nu’et giver dig mulighed for at lytte og være opmærksom. Samværet bliver på den måde meningsfuldt for jer begge. 4. Tal åbent om demens. Vær åben om sygdommen. Det skaber større forståelse hos familie, venner og kollegaer. Åbenhed gør det også lettere at tage imod den hjælp og støtte, som omgivelserne kan give. ver det energi. For at bevare energien er det vigtigt med et frirum med tid til dig selv. 6. Undgå at irettesætte. Irettesættelser skaber ofte konflikter og frustrationer. Prøv i stedet at fremhæve de ting, der stadig lykkes og det, som personen har præsteret gennem livet. Det er den raske, der må flytte sig – den demente kan ikke. 7. Søg viden om demens. Jo mere du ved om demens, desto bedre vil du være i stand til at hjælpe et menneske med en demenssygdom. Gør derfor demente og dig selv en tjeneste og bliv klogere på demens. Disse gode råd og meget mere kan læses på Alzheimerforeningens hjemmeside www.alzheimer.dk 5. Husk også dit eget liv. Når du er tæt på et menneske med demens, kræ- Hvad er Alzheimers sygdom? Alzheimers sygdom er en sygdom, der resulterer i svigtende hjernefunktion og demens. Det viser sig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Alzheimers sygdom kommer ofte snigende over måneder og halve år, og i begyndelsen kan det godt være svært at afgøre, om der er tale om sygdom. Alzheimers sygdom rammer fortrinsvis ældre, men yngre kan også rammes. Det er vigtigt, at blive grundigt undersøgt hos lægen da andre sygdomme kan give lignende symptomer. Alzheimers sygdom er en langsomt fremadskridende sygdom, der efter 7-10 år ender med døden. Det er også den hyppigste årsag til demens. I Danmark er der cirka 55.000 mennesker, der har Alzheimers sygdom. Hvorfor får man Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom forårsager, at selve nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt går til grunde. Det sker formodentlig på grund af en ubalance i hjernens signalstoffer. Sygdommen er ikke arvelig som sådan. Men risikoen for at få sygdommen er større, hvis ens forældre har haft den. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens 2. Bevar kontakten. Socialt samvær med andre har en positiv effekt på, STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 13 Bøger Det gode liv Ny bog fra aldringsforsker og forfatter, dr.med. Henning Kirk, fortæller om praktiske og jordnære råd til at forlænge livet og bevare livskvaliteten. Uden at blive asket. Af Povl Rasmussen ”Denne bog kan betragtes som en slags opskrift på at opnå 100 år med livet i behold og henvender sig derfor mest til folk i en moden alder, selvom dens mange gode råd faktisk ikke har nogen nedre aldersgrænse – måske bortset fra det med rødvinen.” Sådan skriver Henning Kirk i indledningen, og dermed lader han det skinne igennem, at anvisningerne skal tages med godt humør, for at leve sundt er ikke ensbetydende med at leve asketisk. Faktisk er folk, der får et langt liv, ofte humoristiske typer. Bogens anvisninger bygger på omfattende viden fra forskningen, og videregives uden for mange løftede pegefingre. Fordomme og myter Bogens seks kapitler kommer rundt om mange emner, myter og gode råd til, hvad man selv kan gøre for at få et langt liv med helbred og livskraft i behold. Fx berøres de mange negative forestillinger om alder og aldring og de mange aldersfordomme. Bogen kommer også omkring hjernen og de kognitive funktioner. Der sættes fokus på kroppen med hensyn til kost og fysisk aktivitet, der er også et kapitel om sex og samliv, som griber fat i myterne om sex i den modne alder. Endelig kigges der fremad og fokuseres på det, man kan blive bedre til med alderen. - Vi bliver måske lidt langsommere med årene, men gennem viden, erfaring 14 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 og overblik kan vi opnå en modenhed, som kan give os mere livskvalitet end i vores unge dage, siger Henning Kirk, der er født i 1947. Et godt glas Og så den der med rødvinen, der som andre ting er sunde den ene uge og skadelige den næste. Ifølge forfatteren tyder noget på, at man i stedet for at gå i Matas efter kosttilskud måske med fordel kan gå i vinhandelen i stedet. Men rødvin skal drikkes med måde. Sundhedsstyrelsen er dog noget forbeholden, men der er flere forskere der peger på, at rødvin burde være en naturlig del af en sund og varieret kost, blandt andet fordi det har vist sig, at der blandt personer med moderat forbrug af rødvin er færre tilfælde af både hjerte-kar-sygdomme og demenssygdomme end hos personer, der ikke drikker rødvin. De sundhedsmæssige gevinster ved rødvin er dog kun relevante for folk i den modne alder, blandt andet fordi forebyggelsen af blodpropper får større betydning med alderen. Så forfatterens konklusion er: Nyd gerne et glas rødvin eller to til aftensmaden. Men drik ikke rødvin eller andre alkoholiske drikke ved sovetid – det forstyrrer hjernens kognitive repetition under nattesøvnen. Bestemmer selv ”En kort guide til et langt liv” er fyldt med praktiske, jordnære råd til at forlænge livet og bevare livskvaliteten. Det er nemlig ikke så meget vores gener der bestemmer, hvor gamle vi bliver. Vores livsstil er meget vigtigere, og selv små ændringer i vores daglige rutiner og indgroede vaner kan få stor betydning for, hvor mange gode år vi har tilbage at leve i. Det er langt hen ad vejen op til os selv, om vi kommer til at leve længe og samtidig holder hjernen skarp og kroppen stærk. ”En kort guide til et langt liv. Sådan bevarer du en skarp hjerne i en stærk krop” af Henning Kirk. Forlaget Gyldendal. 200 sider. 199 kr. Bøger En endnu levendes erindringer Af Povl Rasmussen Forfatter og journalist Claus Grymer (født i 1946) har skrevet bogen ”Skumringsforventning. Af en endnu forholdsvis levendes erindringer”, som er stilfærdige erindringsglimt, der tilsammen danner et billede af et menneskes rejse fra barnets trygge juleminder til alderens dom. Bogen er en række historier, som er kortfattede og dybsindig. At forfatteren er præstesøn fornægter sig ikke, da fortællingerne om barndommen og livet i almindelighed i nogle tilfælde får et strejf af lignelser. Der er dog også nedslag af den mere jordnære karakter, som fx denne erindring om en samtale med sin søster: ”Jeg hørte højtidens fred i min søsters stemme, da hun ved middagen juleaften erklærede min barske og frygtede sløjdlærer for »egentlig god nok«, Det kunne han da også være – indimellem. Men selvom det var den aften, det var – og selvom jeg havde et andelår mellem tænderne – kunne jeg ikke skåne sløjdlæreren for hemmeligt at mindes, hvordan han en dag havde øvet hærværk mod en af mine frembringelser, en bordskåner, som han i en tilstand af heftigt blussende foragt havde knækket mod sit ene vredt løftede knæ, hvorefter han havde kylet de par stykker, som elendigheden havde delt sig i, hen i det nærmeste hjørne. Bordskåneren, der allerede før kassationen havde været flækket flere steder og desuden led af skæve søm, havde ramt væggen med et drøn, der næsten overdøvede en hvinede sav, og var i dyster og tung afmagt faldet til jorden – så død og ubrugelig, som den, kunne jeg sagtens indse, hele tiden havde været.” Uanset ens personlige forhold til Gud og Vorherre, er den endnu levende forfatters erindringer læseværdige og indbyder til eftertænksomhed. ”Skumringsforventning. Af en endnu forholdsvis levendes erindringer” af Claus Grymer. Forlaget Jensen & Dalgaard. 156 sider. 279 kr. Læserbrev Med eller uden t Simon Grabowski, Søerne, 1370 København K, er ikke tilfreds med retskrivningen i bladets leder. Han skriver: ”I en leder på s. 3 i 2014 nr. 1 af bladet nu i februar slutter den ansvarshavende for bladudvalget, Hans Agerbo Jensen, sig til den evigt beredte brigade af ufrivillige sprogfornyere som gennem stædig forvanskning af gældende retskrivning bærer véd til den gradvise sprogforvandlings ustandselige, blindtflammende bål. Hans Agerbo disker veloplagt op, to gange straks i starten af sin leder, med den netop i disse år så populære fejlskrivning af ordet forsætter – altså Eet Forsæt, Flere Forsætter – og trakterer os i stedet, henrykt velmenende, med ordet nytårsfortsætter, hvor altså bogstav t nr. 2 INTET har i dette ord at gøre, og hermed kort sagt bedes deporteret på uigenkaldelig enkeltbillet til Sydpolen, eller Allerhelst til Mars. - Altså: Bort, bort og Væk med dette afskyelige ekstra t i ordet forsæt/ fortsætter, hvor det Intet har at bestille. - Der er et verbum på dansk som hedder at fortsætte, bydemåde fortsæt, og der er et substantiv som hedder forsæt, flertal forsætter – Sådan, sådan, og i al forhåbentlig evighed sådan – kan vi så, PLEASE, Få det Lært…??? – TAK.” Redaktionens svar: Det er svært at være uenig i kritikken af brugen af t’et. Den ansvarshavende for bladudvalget skal dog ikke have hele skylden, da hverken korrekturen eller stavekontrollen har været grundig nok i hele teksten. Redaktionen beklager. Skattefradrag og ny tårsforsætter Starten på det nye år giver mange af os litikerne tænkt sig, anledning til forskelli at der skal gives for ge overvejelser, og får vi måske en den ulempe, det nogen pålægger sig definition på ”en er at gå på arbejde selv nytårsfortsætter rig ? pensionist.” Transportudgifterne om, at der gerne skal afregnes særskilt ændres/forbedres i en anden rubrik. på et eller andet i Et rigtig godt forslag løbet af det nye år. til politikerne kunne være at For år tilbage fandt Vi kan naturligvis hæve bundgrænsen ikke pålægge politiandre politikere, (42.800 kr. i 2014), men fra de samme kerne bestemte forslag så alle vi, der betaler politiske partier, ud til nytårsfortsætskat, har samme fordel. af, at de forskellige ter, men vi har jo lov til fremsætte vore fradrag på selvangivelsen skulle saneres tanker, sådan at de Men hvis politikerne samme politikere bevidst vil skabe , sådan at skathar forskel i skatteberegning teligningen blev forenkle noget at arbejde med. Det vedrører been t. Den gamle lige indkomster, forvente af almindevision gælder naturlig skæftigelsesfradraget. vis ikke mere. Der r vi at høre det i klar tale. Det giver skal nytænkning til. Det skal slås fast, at pensionisterne en et beskæftigelsesmulighed for en fradrag, det særlige Vi kan alle blive samlet vurdering, enige om, at vi befradrag til persone når r der er valg til Folketin taler nok i skat. Det på arbejdsmarked et, er ganske fornufgælder både dem, get. der tager på arbejde tigt. Men som det tidligere er omtalt hver dag, og alle os her andre, der betaler i bladet, kan beskæf skat af andre former tigelsesfradraget for indkomst, herund nærmest sammenlignes er pensioner. med en ”gøgeunge”. Efter finanslov En af landets meget saftalen for 2014 er fremtrædende politikere, partiled fradraget forhøjet i perioden 2014-20 er og vicestatsmini17, ster, forsømmer snart og fra 2018 og frem til 2022 følger det sagt ingen lejlighed til at omtale satserne i aftalen fra skattereformen forskellige forslag fra til at beskære folkepe 2012. Procentsatserne nsionen og andre stiger fra 7,65 og ydelser til ”rige pension maksimumfradrag på 25.000 kr. i 2014, ister”. En dag til 10,65 % i 2022 og et maksimumfradrag på 34.800 kr. (alle satser kan findes på skats hjemmeside). Der er både ulempe r og omkostninger ved at passe et arbejde, hvor man skal hjemmefra og på arbejde hver dag. Men hvor stort et fradrag har po- LEDER STATSPENSIONI STEN nr. 1 · 2014 STATSPENSIONISTEN nr. 2 · 2014 3 15 Medlemstilbud fra Danske Seniorer Rejser Stockholm, Helsingfors og Skærgården 15. juni, 4 dage. BUS. Vi kører mod den smukke by Linkøbing, hvor vi overnatter. I Stockholm skal vi på en spændende rundtur, inden vi sætter kursen mod Vikinglines skib, der skal sejle os til Helsingfors. På skibet indkvarteres vi i udvendige kahytter, inden vi nyder en lille forfriskning på dækket og den pragtfulde udsejling gennem Stockholms Skærgård. Aften med stor buffet i skibets restaurant – her er øl, vand og vin ad libitum med i prisen. Næste morgen kan vi se Helsingfors i horisonten, mens vi nyder den store morgenbuffet, og efter ankomst tager vi på en byrundtur med bus. Senere sejler vi tilbage til Stockholm – med samme fine bespisning som på udrejsen, og så går turen hjemad mod København. Pris 3.775 kr. Medlemspris 3.650 kr. Nykøbing F. Revyen 21. - 22. juni. BUS. Vi kører til Nykøbing F., hvor vi kigger lidt på byen sammen med guiden eller alene, inden vi spiser frokost i Teaterbygningen. Kl. 16 skal vi se revyen, der i 2013 for tredje gang blev kåret til Danmarks bedste revy. Efter revyen kører vi til Hotel ”Søparken” i Maribo, hvor vi overnatter, evt. lille aftentur i byen m. guiden. Kaffe og Ostemad. 2. dag: Vestlolland med bl.a. Mindeparken i Rødby Fjord, Kramnitse, Reventlow og Halskov Kloster. Vi spiser på Restaurant ”Fjorden” på Albuen ved Nakskov. Pris 2.595 kr. Medlemspris 2.295 kr. Grønland 17. - 26.juni eller 19. - 28. aug. Afgang fra Kastrup Lufthavn. Højskoleferie i Qaqortoq, Julianehåb. Turen er en højskoleferie med både natur og kultur. Oplev: Indlandsisen, de varme kilder, de gamle nordboruiner i Hvalsø, garveriet, kommunen, besøg hos en fåreholderfamilie, kaffemik hos en grønlandsk familie, festaften, grillaften, rundvisning i byen, nationaldag, Nargsaq by, foredrag og meget mere. Pris pr. person i dobbeltværelse med bad: 20.495 kr. Medlemspris: 18.995 kr. inkl. fuld forplejning og alle ture. Tillæg for enkeltværelse 700 kr. Magasinpost SMP ID-nr.: 42457 Rømø-Manø-Fanø (foto øverst på siden) 13. - 15. aug. Afgang kl. 08.00. BUS. Der vil være ophold på Fyn undervejs, frokost i Ribe og guidet tur. Vi forventer at være på Rømø kl. 17.00. Efter middagen er der guidet tur på Rømø. Dagen efter kører vi mod Vester Vedsted, hvor vi kører med traktoren over til Manø. 3. dagen skal vi til Fanø, hvor der vil være guidet tur og frokost på Fanø Krogaard. Pris 3.295 kr. Medlemspris 2.995 kr. inkl. helpension. Tillæg for enkeltværelse 300 kr. Stockholm 24. - 27. aug. Afgang kl. 08.00. BUS. Vi tager op gennem Skåne og Småland med besøg på det berømte glasværk Kosta Boda. Derefter til den gamle ”danske” by Kalmar. Aftensmad på vort dejlige First Hotel Witt. Efter morgenmad næste dag går turen nordpå til Vimmerby og besøg i Astrid Lindgrens verden, hvor vi hilser på lille Emil og Pippi. Videre til Söderköping for at se Göta kanal. Ankomst til Stockholm om aftenen og indkvartering og aftensmad på Quality Hotel Nacka. Efter morgenmad kører vi en bytur i Stockholm. Om eftermiddagen sejler vi ud i den smukke skærgård. Undervejs beretter guiden om, hvad vi passerer og hvad der er typisk for skærgården. Denne smukke tur varer ca. 3 timer. Efter morgenmad sidste dag vinker vi farvel til Stockholm. På hjemturen, med passende pauser, nyder vi de landskaber, vi passerer. Frokost undervejs. Hjemme ca. kl. 19.00. Pris inkl. halvpension, udflugter, dansktalende rejseleder og repræsentant for Danske Seniorer 4.550 kr. Medlemspris 4.250 kr. Tillæg for enkeltværelse 995 kr. Danske Seniorer er medlem af Rejsegarantifonden. Vi formidler rejser til både personlige medlemmer og foreninger. Kom eller ring, vi har gode tilbud i alle prislag. Alle priser er pr. person i delt dobbeltværelse. Alle busture afgår fra Valby Station. Rejsehjørnet har åbent mandag - fredag kl. 09.30 - 14.00. Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58, 2200 København N Tlf. 35 37 24 22 Mail: [email protected] Hjemmeside: www.danske-seniorer.dk Afsender: Statspensionisternes Centralforening Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Adresseændring og lign.: SC’s kasserer Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre. Tlf. 36 72 46 01. Mobil 40 82 70 10 E-mail: [email protected]
© Copyright 2024