Det handler om differentiering - det er derfor jeg
Uge 37, Nr. 8 FORÆLDRENYT Indblik: Eksempler på læringsmålstyret undervisning 2 x Voxpop: 8. årgang om erhvervsskolebesøg 3. årgang om klassesammenlægning Elevrådet: Første møde og valg af formandsposter Kirsten Nielsen: Det handler om differentiering - det er derfor jeg gør det Ellevangskolens liv Skoleleder Lisanette Qvortrup Ellevangskolen er oppe i fulde omdrejninger igen efter en dejlig august, og en halv september, hvor vi fik sendt den første dansker ud i rummet. Udsendelsen af den første dansker i rummet kan Ellevangskolen desværre ikke tage æren for, men skolens opgave er også at sende kompetente samfundsborgere ud i livet, verden og måske endda rummet. Vi lægger, sammen med jer forældre, fundamentet for børnenes viden til deres fremtidige tilværelse. Det tager vi alvorligt. Derfor er vi i gang med at formulere Ellevangskolens vision for 2018 i personalegruppen, så vi får fælles retning på skolen og kender vores fælles ledestjerne. Vi holder en procesdag for alle 120 medarbejdere på Ellevangskolen lørdag d. 26. september, hvor vi tager det første spadestik i forhold til at formulere skolens vision. Skolebestyrelsen har naturligvis også givet deres input til visionen. Visionen skal være formuleret og udmeldt pr. januar 2016. Så det hører I mere til i løbet af efteråret. En anden del af programmet for vores såkaldte STOP OP-dag, er at få levendegjort skolens værdier. Måske kan I forældre huske dem? De lyder sådan her: 2 • FORÆLDRENYT NR. 8 Værdierne er formuleret i forbindelse med fusionen af Vejlbyskole og Jellebakkeskolen i opstartsfasen for et par år siden – men hvad betyder de egentlig? Det er nu vores opgave at konkretisere for jer forældre og eleverne, hvad værdierne reelt betyder og hvordan de afspejler sig i vores hverdag. Konkretiseringen af værdierne skal være færdige allerede ultimo oktober, så vi kan melde dem ud og begynde at efterleve dem. Så dem vil I høre mere til allerede i kommende Forældrenyt. Som et, bogstavelig talt, mere jordnært projekt, så er vi godt i gang med renoveringen af vore udearealer, hvilket ses på antallet af maskiner på stierne rundt om skolen. Indtil videre kører vi efter planen og hvis alt går vel, kan vi tage de nye omgivelser i brug allerede i løbet af efteråret. Voxpop: 3. årgang om klassesammenlægning og lejrskole I det nye skoleår blev daværende 2. V fordelt over de resterende klasser på den kommende 3. årgang. Vi snakkede med nogle af eleverne om deres oplevelse af sammenlægning og deres lejrskoletur, som var planlagt for at ryste klasserne sammen, i forrige uge. Hannah, Frida, Alvilda, Josefine og Rosa Marie fra 3. Y Hvordan har det været at komme ind i en ny klasse - og få nye klassekammerater? Frida: “Det var godt [at skifte] og lidt træls, fordi man skal savne dem man ikke er sammen med mere”. Josefine: “Men så møder man jo nye mennesker!” Alvilda: Det er hyggeligt, så kan det være at man kan komme til at kende nogen bedre og måske blive rigtig gode venner med dem”. Hannah: “- og måske var der nogen man rigtig gerne ville gå i klasse med!” Viola, Zenia, Sofie, Hilde, Rogieh, Lucia og Ella fra 3. X Hvordan var det at få nye klassekammerater? Viola: “Det var sjovt -” Zenia: “- og hyggeligt!” Hvordan var jeres lejrtur? Alle: “Det var sjovt! - Vi spillede rundbold - og var på stranden! - vi fandt masser af brandmænd!” Hjalte, Sebastian, Gustav og Frederik fra 3. U Asger, Sofie, Silje, Ingrid, Katrine og Joey fra 3. Z Hvordan var det at få nye klassekammerater? Sebastian: “Super.” Frederik: “Det har været fedt, fordi min bedste ven kom ind i klassen.” Hvordan var det at være på lejrtur? Alle: “Super! - Sjovt!” Hvordan var det at få nye klassekammerater? Asger: “Godt og sjovt. Vi har også lige været på lejrtur!” Silja: “Det var virkelig sjovt at få nye ind og lære nye at kende” Hvordan var jeres lejrtur? Silja: “Der var en masse kærestepjat... Én af drengene (red.) fik 3 kærester på én dag!” FORÆLDRENYT NR. 8 • 3 DinTroMinTro på besøg i 6. V Af Kira Bang-Olsson Mandag ved middagstid har kristendomslærer Lene Jørgensen inviteret to gæstelærere fra DinTroMinTro ind i 6. V. Johnny, præst i Citykirken i Hasle, og Khaled, studerende og oplægsholder, introducerer sig selv og formålet med gæsteundervisningen; at give et mere personligt indblik i hvad det vil sige at være kristen eller muslim. deres principper bygger på jødedommen, hvor man har de samme spisevaner. Hen imod slutningen af lektionen, bliver Khaled, som læser i Koranen hver dag og kan den udenad, bedt af Lene om at recitere en passage fra det hellige skrift. Børnene ser forundrede til, mens han nærmest synger - og en dreng bagerst i klassen nynner med. Johnny og Khaled starter undervisningen med at Selvom eleverne stadig er fyldt med spørgsmål til de spørge, hvem eleverne tror er kristen og hvem de tror er to gæstelærere, er tiden gået. Johnny og Khaled siger muslim. De fleste tror, at Khaled er muslim: ”Jeg tror, det er farvel og tak for denne gang. fordi du ligner én der kommer et andet sted fra, og det gør islam også,” forklarer en af klassens drenge. Selvom eleverne har ret, fortæller Johnny, at man oftest kan se hvor folk stammer fra, men man kan ikke se ”hvad der sker inden i dem” - og derfor er nationalitet eller hudfarve ikke ensbetydende med en særlig religion. Henover de næste to lektioner fortæller de to gæstelærere skiftevis om kendetegnene for hver deres religion, og om hvordan de to religioner ligner hinanden. Eksempelvis fortæller Khaled at muslimer, udover at de ikke må spise svin, heller ikke må spise løver, hajer eller æsler. Johnny indskyder her, at sådan var det oprindeligt også for de kristne, fordi Det er børnene, jeg kommer til at savne Af Kira Bang-Olsson Susanne Adserballe Lavsen stopper som lærer på Ellevangskolen d. 5. oktober. I de 36 år Susanne har arbejdet som lærer - 2 år på Ellevangskolen, 12 år på Vejlby Skole og 22 år på Viby skole - har hun fokuseret sine kræfter på dansk og specialundervisning - dog med en tidlig afstikker til sløjd. Susanne har elsket at være klasselærer for sin klasse gennem de sidste to år: ”Jeg har været enormt glad for at have min klasse, og jeg synes det er så dejligt at være klasselærer, og komme ind til dem, mens de er små,” fortæller hun. ”Det var faktisk det jeg havde allermest lyst til.. At starte en 1. klasse, som det sidste jeg skulle gøre.. for jeg synes det er så fascinerende at se den proces, fra når de ikke kan læse til at kunne læse.” ”Det er børnene jeg kommer til at savne - det der med at se hvordan de udvikler sig - hvordan bliver de, når de nu bliver unge..” fortæller Susanne. ”Jeg oplever at det er et fedt job, fordi der sker noget nyt hele tiden og fordi man er sammen med de unger der - fordi man er sammen 4 • FORÆLDRENYT NR. 8 med mennesker og børn, det gør at der bare altid er overraskelser.” Susanne har gjort sig tanker om, hvad hun nu vil bruge sin tid på nu. Hun glæder sig til selv at kunne bestemme, hvad hun skal bruge sin tid til. Hun har et stort ønske om at blive ved med at lære, at rejse og at lave frivilligt arbejde. ”Allermest glæder jeg mig til at det at have tid og overskud til at lave det jeg lige har lyst til.” Velkommen til de nye elevrødder og elevrådsrepræsentanter Et dugfriskt elevråd fik i sidste uge valgt formand og næstformand ved deres første møde som nyt råd. Jacob Bolsing Larsen (7. Y) og Chili Kurup Skaastrup (5. Z) er klar til at arbejde for elevernes behov. Af Kira Bang-Olsson Lige så stille fyldes stolene op rundt om i hesteskoen med skoleårets nye elevråd. Til stede er også Birgitte Hørby og Lisanette Qvortrup, som byder velkommen og overdrager praktisk info. Det er vigtigt at vide, fortæller Lisanette Qvortrup, at elevrådet faktisk har en stemme i skolebestyrelsen. Det betyder jo at elevrådsformanden og næstformanden har ret til at være med til skolebestyrelsens møder - og ret til at stemme. Straks ryger der en finger i vejret og en dreng spørger: “Er der kage til de møder?” Dagens måske vigtigste punkt, at vælge elevrådsformand og næstformand, er det næste punkt på dagsordenen. Tre melder sig til kampen om formandensposten, og det samme til næstformandsposten. Kandidaterne får lov til at fremlægge deres vision, hvor konsensus er at de alle gerne vil gøre en positiv forskel for elevernes dagligdag på skolen. - Jacob Bolsing Larsen fra 7. Y adskiller sig en smule fra de andre kandidater, da han har en konkret mærkesag om at få mobilepay i kantinen. Efter mødet fik de tilstedeværende elevrødder taget billeder - snart vil der på skolen blive hængt plakater op med hele elevrådet på. FORÆLDRENYT NR. 8 • 5 Freja skriver dagbog om klassens tur til Dyngby-hytten i uge 35. Hun gør sig meget umage. Det handler om differentiering - det er derfor jeg gør det Kirsten Nielsen, dansklærer for 3. U på Ellevangskolen, prøver dette skoleår noget nyt - nyt for hendes elever og hende selv, i hvert fald. I håbet om mindre lærerstyret undervisning har hun taget fat i ”Ugeskema Revolutionen”. Af Kira Bang-Olsson En tidlig torsdag morgen i G-huset på Ellevangskolen. Skoleklokken har lige ringet og børnene myldrer rundt for at få klaret de sidste vigtige gøremål, inden dansktimerne kan begynde. Efter eleverne har sat sig, starter 3. Us dansklærer, Kirsten Nielsen, dagen med at give nogle korte beskeder til børnene og sætte dagsordenen for de næste to timer. Hun overlader børnene til at sætte kryds ved dagens første opgave på klassens ugeskema oppe ved tavlen - de må sætte 3 kryds denne torsdag. Herefter går børnene igang med at arbejde, i små grupper eller alene, for at gå i gang med den første selvvalgte opgave. Nogle læser, nogle skriver dagbog om deres nylige lejrskoletur, nogle tegner og nogle laver opgaver i stavning. Differentiering Kirsten Nielsen afprøver en ny måde - for hende at strukturere undervisningen på. Med inspiration fra Karina Winthers bog Ugeskema Revolutionen er Kirsten påbegyndt at bruge ugeskemaet og de selvvalgte opgaver som udgangspunkt for sine dansktimer. ”Jeg hørte om det for lang tid siden, og så i foråret begyndte jeg og nogen af de andre at snakke om det”. Hun tog valget om at bruge ugeskemaet på baggrund af elevtests taget i 2. klasse. Dette nye skoleår er dermed det første skoleår, hvor 6 • FORÆLDRENYT NR. 8 Børnene står i kø for at krydse af på det ugeskema, Kirsten har produceret. Kirsten afprøver ugeskema-metoden. Selvom det stadig er tidlige dage, og der er ting som både elever og lærer skal vænne sig til, fungerer det godt. Børnene synes om det. Malika og Dagmar sidder og skriver dagbog om deres lejrskoletur til Dyngby, da jeg spørger dem hvad de synes om at have undervisning på denne måde. ”Det er rigtig godt, for vi må selv bestemme. I matematik skal vi lave det samme hele tiden, her kan vi lave noget forskelligt,” fortæller Dagmar. Klassen er generelt præget af stilhed og koncentration med små, naturlige udbrud af grin og samtale, også med Kirsten. Når børnene mangler Kirstens hjælp kan de med deres navneskilt sætte sig i kø på tavlen - og huske at spørge sidemanden først, om han eller hun kan hjælpe. Dagmar og Malika får et fingerpeg af Kirsten. under flere nye tiltag på samme tid: Det er også det første skoleår med læringsmålstyret undervisning. Om end ugeskemaet, med de gode differentieringsmuligheder det bringer med sig, gør det nemmere at skabe mål for den enkelte elev, kan det også være en tidskrævende opgave, med f.eks. forberedelsen af ugeskemaet hver uge. Men det er det værd indtil videre, mener hun. Det giver mening Kirsten kan mærke at ugeskemaet er en fordel for flere af eleverne; det mindsker deres træthed og skærper deres motivation. På sigt ville det være dejligt med flere hænder, så det kunne blive muligt at lave undervisningen mere projektorienteret for mindre grupper. Men det kommer forhåbentligt, ”Måske til næste år,” smiler hun. I en tid hvor folkeskolelæreren kan være presset, er det vigtigt at finde en gylden balance, hvor eleverne får det bedste ud af undervisningen - og læreren kan yde sit optimale i forhold til eleverne. ”Det giver mening, både for eleverne og for mig,” siger Kirsten. Så er det læsetid! Ca. hver halve time er det tid til at skifte aktivitet, og det husker Kirsten dem på. ”Så er det læsetid!” udbryder en dreng. Eleverne sætter et nyt kryds på ugeskemaet. ”Så skifter vi aktivitet - nogle vil synes det er fint, andre vil synes det er træls. Det er også noget jeg gør anderledes end hun (Karina Winther, red.), men når man kender sin klasse, ved man hvad der er nødvendigt. Her fungerer det at jeg skifter aktivitet,” forklarer Kirsten. Der er stadig aspekter af ugeskema-metoden, som Kirsten ikke har taget i brug. Dette, både fordi det stadig er nyt for alle, men tiden til yderligere forberedelse er der pt. heller ikke. Det er ikke en nem opgave at få skovlen Grupperne arbejder med forskellige opgaver, f..eks. stavning og læsning. - Selvom det er tidligt om morgenen arbejdes der fokuseret. FORÆLDRENYT NR. 8 • 7 Voxpop: 8. årgang har været på erhvervsskolebesøg Hvad synes I om at besøge en erhvervsuddannelse? Martin og Ibrahim fra 8. Y, der besøgte SOSUuddannelsen Ibrahim: Det var meget hyggeligt. Bedre end at være i skole.. Martin: Det var meget fint med noget nyt.. Ved I hvad I vil efter folkeskolen? Martin: HHX (Højere Handelseksamen, red.). Ibrahim: Gym, eller HHX. Victor, Lasse og Nikolai fra 8. Y, der besøgte SOSUuddannelsen Nikolai: Meget fint. Det er en ny skole, så den var ret fin. Lasse: Ja, der var nye ting, det virkede fint. Og lærerne virkede søde. Ved I hvad I vil efter folkeskolen? Nikolai: Måske tømrer. Lasse: Et eller andet med ingeniør måske.. Victor: Jeg skal på gym. Emma, Julie, Rosa, Katrine, Jasmin, Ida og Sofie fra 8. X, der besøgte Aarhus Business College Kristina og Lisa fra 8. E, der besøgte Aarhus Tech Rosa: Vi har faktisk kun hørt om gym, så det var faktisk ret spændende at høre om noget andet. Julie: Det var også ret spændende at være derude, i stedet for bare at høre om det.. Sofie: Det var smart at komme derud, så vi kunne se at der også var andre muligheder end gym. Lisa: Det var fint.. Kristina: Det var fint, at de fortalte hvad man kunne blive efter folkeskolen. Og at blive vist rundt. Ved I hvad I vil efter folkeskolen? Rosa: Måske efterskole, ellers STX (Studentereksamen, red.). Alle: STX. 8 • FORÆLDRENYT NR. 8 Ved I hvad I vil efter folkeskolen? Kristina: Neeej.. Jo, hvis noget, så arkitekt. Lisa: Nej. Måske arkitekt.. Eksempel på hvordan læringsmålstyret undervisning gribes an i 2. z I 2. Z hænger der forskellige stjerner på væggene. Herpå står ugens fælles læringsmål i dansk og matematik. F.eks.: “I denne uge skal vi arbejde med person-karakteristik. I skal lære hvad et tillægsord er.” (grøn stjerne). Hver elev har en personlig mål-mappe, hvori de løbende kan markere, hvor de befinder sig i forhold til deres læringsmål. Når eleven har nået målet, kan det sættes ind i elevens personlige “succes-bank”. I gang med udearealer Af Kira Bang-Olsson Arbejdet med skolens udearealer er nu påbegyndt. Rundt omkring på skolens område kan man se maskiner og folk der arbejder med forskellige delprojekter. Allerede nu kan man se træningspavilloner udenfor A-huset og oprydning i det grønne de fleste steder. Opgraderingen indebærer nye opholdsområder, løbebalancebaner, Mooncar-bane, at der bliver flyttet lege- og træningsredskaber fra Vejlby skole og generel opgradering og oprydning. For nærmere information om hvad renoveringen indebærer, kan man med fordel se nærmere på dette infoark: Link Arbejdet forventes stadig at være færdigt op til efterårsferien. FORÆLDRENYT NR. 8 • 9 Et par vigtige datoer: • I uge 39 kommer Wedel Foto til skolen for at fotografere 0. - 6. klasse. 7.-9. klasserne bliver fotograferet i uge 45. Se planerne for uge 39 og 45 på Forældreintra. • D. 25. september er der på skolen loppemarked fra 15-18. Det finder sted i F-husets gårdareal. • D. 30. september er der valg til Børne-ungebyråd for i udskolingen i hallen kl. 10-10:45. Læs mere herunder. • D. 9. oktober er der motionsløb for hele skolen. Fakta om Børn og Unge-byrådet: • Der skal vælges 31 unge til Børn og Unge-byrådet • Opstillingsberettigede er alle mellem 13-17 • Stemmeberettigede er alle unge fra 7.-10. klasse • Der vil være 6 møder i løbet af et år, plus en introdag og et dialogmøde med det voksne byråd • På det første møde skal Børn og Unge-byrådet vælge en ungeborgmester og 2 viceundeborgmestre • Tidligere har Børn og Unge-byrådet haft indflydelse på bl.a. sund skolemad, UU-vejledning og førstehjælp på folkeskolerne. • Deadline for opstilling til Børn og Unge-byrådet er d. 17. september! For info om hvordan man stiller op, gå til Børn og Unge-byrådets hjemmeside HER. Hørt på skolen.. Tror du på Gud? 10 • FORÆLDRENYT NR. 8
© Copyright 2024