Uge 33 2015, Nr. 7 FORÆLDRENYT Hvad er der sket siden sidst? Fotoserier: Første skoledag for nye og gamle elever Lidt om Læringsmålstyret undervisning Vejlby Fritidscenter Livsmestring på skoleskemaet 1. skoledag for nye og gamle VELKOMMEN Ellevangskolens liv Skoleleder Lisanette Qvortrup I denne uge fik vi taget hul på et spritnyt skoleår. Det var dejligt at se børnenes glæde ved at starte i skole igen og få deres umiddelbare reaktioner på at være tilbage. Vi gennemførte en vellykket fællessamling for hele skolen i hallen mandag morgen kl. 9, hvor der blev budt velkommen og vi fik sunget Ellevangskolens sange. Senere på dagen blev de nye børnehaveklasses børn og deres forældre budt velkommen med flagallé gennem gangene og fælles velkomst i hallen, hvorefter børnene kom ud i deres respektive nye klasser. Det kommer i et afsnit for sig selv lidt senere i Forældrenyt. Lærerne har været på skolen i den sidste uge af elevernes sommerferie. Her har vi haft en række fælles input og forberedt undervisningen til den første periode. Det skal også lige nævnes, at de fleste lærere har været på førstehjælpskursus nu og dermed er certificeret til at yde førstehjælp. I den fusionsproces og reformtid som vi netop har lagt bag os, kan elevrådet nemt blive nedprioriteret en smule. Så i det kommende skoleår vil vi optimere rammerne for elevrådet på skolen med forskellige udviklingstiltag som lige nu er på tegnebrættet. Som forældre kan I allerede nu tage en snak med jeres børn om, hvorvidt de har lyst til at deltage i elevrådet og være med til at kickstarte det på ny. Hvis man har lyst til at være med til at sætte fokus på, hvordan vi får trivsel og læring toppet på Ellevangskolen, så er elevrådet et godt sted at være. I elevrådet skal vi på spændende ture søge inspiration til elevrådsarbejdet og vi skal være med til at sætte retningen for hele Ellevangskolen bl.a. ved at være medskrivere på Ellevangskolens børnekonvention. Alle klasser fra 5. – 9. klasse vælger elevrådsrepræsentanter i uge 34. Der vælges én elev fra hver klasse og den enkelte klasse vælger selv om der er behov for en suppleant. Elevrådsrepræsentanter vælges for et år ad gangen. Og hvad er det så for et skoleår som vi tager hul på? En græsk filosof sagde engang: ”Man kan ikke bade i den samme flod to gange” og sådan er det også nye skoleår. Hvert år er der forandringer for eleverne med nyt klassetrin, nye fag, nye klasselokaler, nye huse og/eller nye lærere. Hvis vi kaster et blik i krystalkuglen, så foregår der også en masse i skolens kulisser, som den enkelte elev eller forælder ikke nødvendigvis får så meget at vide om. Jeg vil gerne løfte sløret for det væld af aktiviteter der er med til at bære skolens dagligdag og udvikling igennem, her i Forældrenyt. I dette Forældrenyt vil jeg sætte fokus på de målstyrede synlige læringsforløb, som alle klasser vil opleve i mange forskellige varianter i den kommende periode. 2 • FORÆLDRENYT NR. 7 I perioden frem til jul vil et andet vigtigt tema være på dagsordenen. Alle relevante fora på skolen blive inddraget i at sætte retningen for Ellevangskolen med en vision for, hvad vi gerne vil være kendte for år 2018. Ellevangskolen har formulerede værdier som man kan finde på hjemmesiden under ”Vores skole”. I år skal vi beskrive, hvordan værdierne konkret afspejler sig i vores hverdagsliv. Skolens lærere og personale på førstehjælpskursus. Livsmestring på skoleskemaet Af Anne W. Jørgensen, Leder af Vejlby Fritidscenter Vi vil jo gerne at vores børn og unge bliver i stand til at mestre deres liv, i en sådan grad at de selv kan beslutte, hvad de vil med det. De seneste undersøgelser viser, at 35 % af pigerne har besøgt en psykolog, inden de er fyldt 19 år. Derfor er vi i Vejlby Fritidscenter (også kaldet Klubben) meget glade for, at vi i det kommende skoleår har fået til opgave at arbejde med livsmestring i understøttende undervisning på 5. – 8. årgang. Der bliver arbejdet med livsmestring alle vegne i engelsktimen, ved middagsbordet i hjemmet eller til bordtennistræningen. Nu får eleverne på Ellevangskolen så mulighed for, i deres understøttende undervisning, at have ekstra fokus på dette tema. Pædagogerne i Vejlby Fritidscenter har igennem det sidste halve år deltaget i kursus i klasseledelse, således at Åh, første skoledag er altid så svær for ungerne.. de er klar til at lede en klasse i gennem disse procesforløb. Vores fokus bliver at være med til at styrke hver enkelt elevs kendskab til sig selv, for derigennem bedre at kunne træffe valg ift. uddannelse, samt at blive bedre rustet til at bidrage til fællesskaberne. Vi kommer til at berøre emner som styrkesider, værdier, selvtillidsboost, samarbejdsklima i klassen, egen robusthed og robuste fællesskaber, det at træffe valg samt mange forskellige andre veje til at opnå en større forståelse af sig selv. Disse processer skal gerne på den lange bane være med til at opkvalificere børn og unges mulighed for at bestemme over sig selv og kommende livsbaner. WEEEEE FORÆLDRENYT NR. 7 • 3 Allerførste skoledag - velkommen til! Af Kira Bang-Olsson Langs stien op til skolens hovedindgang var der mandag d. 10. august sat dannebrogsflag hele vejen op til indgangen. For 4 nye børnehaveklasser var det allerførste skoledag. Forældre og deres små piger og drenge begyndte at møde op; alle parter lige spændte. Det var en spændende dag med mange nye mennesker og indtryk. Inden længe stod også en 5. klasse klar med flag og positive tilråb ved stien, for at byde de nye elever velkommen. Der blev både råbt ”Tillykke!” og ”Velkommen!”. Både forældre og børn så forventningsfulde ud. Der blev taget obligatoriske billeder af de smås første skoledag, hilst på de andre forældre og holdt i hånd. Snart blev hele flokken vist ind i hallen, hvor skoleledere og 5. årgang ventede. Skoleleder Lisanette Qvortrup bød stort velkommen. De nye skoleelever fik gaver fra både pedellen Robert Krak, Elsebeth Jørgensen fra SFO’en, Gitte Christiansen fra sekretariatet og SFO-leder Ole Bro. Lidt senere, efter at være blevet budt solidt velkommen af repræsentanter for skolen med taler og Ellevangsangen blev de nye 0. klasser vist ned til deres nye lokaler. Velkommen til - til både nye elever og forældre! 4 • FORÆLDRENYT NR. 7 FORÆLDRENYT NR. 7 • 5 Første skoledag - tilbage fra ferie Af Kira Bang-Olsson Klokken lidt i otte mandag morgen myldrede det med store og små elever udenfor Ellevangskolen. Glade hilsner, begejstrede gensyn og beredte unge mennesker gik og cyklede til skole. Man kunne ikke mærke på nogen af dem at ferien var slut og vækkeuret igen var begyndt at ringe tidligt. Efter at have mødt og genset deres nye og gamle klassekammerater og lærer i deres klasselokaler, fyldtes hallen kl. 9 atter af de mange elevers sprudlende energi. Skoleleder Lisanette hilste entusiastisk på den store forsamling og bød velkommen - også til skolens nye pædagogisk leder, Ditte Lyngby, og de som er tilbage fra 6 • FORÆLDRENYT NR. 7 orlov, Diana, Pernille og Morten, og skolens nye ESAAklasse 8.e - før hele hallen brød ud i Ellevang-sangen. Lisanette Qvortrup havde også noget andet på dagsordnen. Hun viste også alle eleverne en video af sammenklip af forskellige rekordindehavere fra Guinness World Records – videoen blev mødt med latter og imponerede lyde – for at huske eleverne på, at man kan lære selv de sværeste ting, når bare man sætter sig for det. FORÆLDRENYT NR. 7 • 7 Læringsmålstyret undervisning Af Lisanette Qvortrup På www.emu.dk kan man læse sig klog på en række emner, der relaterer til skolen. Hjemmesiden har informationer, der er direkte formuleret til forældre. Her kan man læse om hvordan man bedst støtter sit skolebarn socialt og fagligt, samt få forklaringer på en masse andre skolerelaterede emner. Nedenfor har jeg snuppet lidt fra EMU til forklaring af begrebet læringsmålstyret undervisning som rigtig mange skoler arbejder med netop nu. På Ellevangskolen arbejder alle klasser med forløb i dansk og/eller matematik med udgangspunkt i den læringsmålstyrede undervisning i den første periode af skoleåret. Vi er alle på øvebanen, da vi ikke tidligere har arbejdet helt som beskrevet nedenfor, men vore kompetencer bliver skærpet henover det kommende skoleår, så vi får integreret arbejdsmetoden i den almindelige undervisningspraksis. EMU beskriver læringsmålstyret undervisning således: til færdighed og viden indenfor det emne, som klassen skal i gang med. For at få denne viden anvender læreren feedback og evaluering i sine undervisningsforløb. Læringsmål i undervisningen Når læreren planlægger et undervisningsforløb, skal undervisningen fra skoleåret 2015/2016 tage udgangspunkt i Undervisningsministeriets forenklede Fælles Mål, der er mål for, hvilke kompetencer eleverne skal lære i alle fag fordelt på klassetrin Læreren opsætter læringsmål for dit barns læring. Læringsmål er med til at skærpe dit barns opmærksomhed på, hvad det skal lære og hvorfor. Er barnet forberedt på undervisningens indhold og forløb, bliver han eller hun mere motiveret for at lære og derved lærer dit barn generelt mere. Et eksempel på et læringsmål kan være: ”Eleven kan beskrive årstiden efterår og udtrykke sin viden gennem tegning”. Dette læringsmål tager udgangspunkt i kompetencemålet: Eleven kan forbinde vejrfænomener til årstiderne - Eleven har viden om årets rytme i Danmark. Aktiviteten, der understøtter dette læringsmål kan være en tur i skoven, hvor eleverne finder tegn på efterår, taler med hinanden og klassens voksne om deres fund og går hjem og tegner deres oplevelse. Læreren kigger efter tegn på elevernes læring. Et tegn på læring kan for eksempel være, at eleven aktivt og opmærksomt leder efter ting, der viser, at det er efterår. Læreren kigger også på, om eleverne reflekterer over lærerens spørgsmål til deres fund, og om deres tegning viser, at de for eksempel kan se en kastanjes sammenhæng med efterårslandskabet. (Artikel) Igennem de sidste ti år er der sket en ændring i måden at tænke pædagogik og undervisning på. Tidligere så man læreren, som formidleren af et fagligt indhold undervisning til dit barn. Læreren var den, der havde svaret på spørgsmålene og løsningen på opgaverne. Med folkeskolereformen drejes skolerne mere i retning af en undervisningspraksis, hvor elevernes læring er i centrum. Den nye viden, vi i de seneste år har fået om børns forskellige måder at lære på, er med til at skabe mere varierede undervisningsforløb, der er fokuseret på det nye, som eleverne skal lære. Dit barn lærer nyt på baggrund af den viden og de holdninger og følelser, han eller hun allerede har. Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du finde det Læreren tager udgangspunkt i elevens ståsted, når et nyt undervisningsforløb skal planlægges. Det er et pejlemærke på Emu. for lærerens planlægning at vide, hvor dit barn er i forhold 8 • FORÆLDRENYT NR. 7 Sket siden sidst.. Udearealer Ansættelse af administrativ leder Af Lisanette Qvortrup Af Kira Bang-Olsson Vi kan nu fortælle, at Martin Krog Frederiksen er Der er ikke meget nyt at se i forhold til renoveringen af udearealerne - endnu - udover at diverse kratværk og blevet fastansat som Ellevangskolens administrative leder. træer er blevet klippet og stynet grundigt rundt omkring Vi ønsker Martin stort tillykke med stillingen og vi glæder os til det fortsatte samarbejde! skolen. Der er nu indhentet tilbud på diverse materiel til projektet og det varer ikke længe før det praktiske arbejde igangsættes. Artefaktudvalg: Nu går vi igang! Af Kira Bang-Olsson Den seneste tid har været travl med afslutning af et skoleår, ferie og opstart igen. Artefaktudvalget er dog ikke glemt. Nu går vi igang med de forskellige større og mindre projekter og forbedringer, som vi har registreret, der skal fixes. FORÆLDRENYT NR. 7 • 9 Sket siden sidst.. fortsat SFO’en er flyttet! Af Ole Bro Før sommerferien skrev jeg i nyhedsbrevet at SFO’en skulle flytte og hvilke ændringer der skulle ske. Nu er ændringerne sket. 0.-2. klasserne er flyttet i F- og G-huset. Her er der indrettet fælleslokaler for både undervisning og SFO. 3. og 4. klasserne er flyttet i Frihavnen og den er nu indrettet til denne aldersgruppe. Flytningen er sket hen over sommeren. Det har været en forholdsvis koncentreret proces. Vi synes selv det er gået godt. Der er flere områder vi stadigvæk arbejder på at løse - bl.a garderober i F-hus og G-hus. Vi håber at være fremme med en løsning til efteråret. Imellemtiden må børnene benytte de garderober de har ved klassen. I køkkenet i G-huset hænger en aktivitetstavle, hvor I kan følge med i dagens og ugens aktiviteter. Dette gælder for 0.-2. klasse. I Frihavnen hænger der også en aktivitetstavle hvor både I og børnene kan følge med i ugens aktiviteter. Vi informerer løbende omkring SFO’ens indflytning. Forandring fryder Af Martin Krog Frederiksen Som der står i overskriften fryder forandring - samt roder og støver, kunne man tilføje, når man har bevæget sig rundt på og omkring skolen i ferien og her lige efter ferien. Der er også i den grad sket nogle ting henover ferien på skolen. For det første har vi fået nyet lofter i A-, B-, C-, F- og G-husene. Lofterne er Troltex, hvilket betyder at de reducerer støj meget bedre end de gamle lofter. Derudover er lamperne skiftet, så de er integreret i loftet, hvilket giver mindre støv. Lamperne giver også et bedre lys end de gamle. Så alt i alt er der tale om en betydelig forbedring af undervisningsmiljøet de steder hvor lofterne er skiftet. Så det er jo en god nyhed. For det andet har vi i uge 32 fået lavet vores parkeringsplads om. • Ændringen er lavet for at forbedre trafikken om morgenen • Der er sat skilte op, så det burde være nemt at orientere sig • Det er vigtigt at man følger anvisningerne, så den travle morgen- og eftermiddagstrafik kan bevæge sig smidigt. Trafikken bevæger sig cirkulært, sådan at man hurtigt og nemt kan aflevere børn i ‘afsætningszonen’ (se kort på næste side). Nu er der dog blevet ryddet op efter sommerens projekter, og skolen stod mandag klar til eleverne på første skoledag. Billeder på næste side: Øverst: Ny oversigtsplan for parkeringspladsen. Husk at drej til højre, når du kører ind på parkeringspladsen. Der er nu også afsætningsplads lige ved fortorvet op til skolen. Nederst: I løbet af sommeren har der været flytterod på skolen - der er bl.a. blevet lavet lofter og blevet opsat nye lamper, som her i A-huset. 10 • FORÆLDRENYT NR. 7 Hovedindgang Parkering og afsætning - Ellevangskolen Ellevangskolen Afsætningsplads Ind- og udkørsel FORÆLDRENYT NR. 7 • 11
© Copyright 2024