9915-1 September 2015 Vilkår for cyberforsikring Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Sikrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 2. Dækningsomfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 3. Driftstab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 4. Undtagelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 5. Geografisk dækningsområde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 6. Dækningssummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 7. Selvrisiko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 8. Forsikringstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 9. Sikkerhedsforholdsregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 10. Anmeldelse af skader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 11. Opgørelse af erstatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 12. Pligt til at begrænse skade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7 13. Udbetaling af erstatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 14. Indeksregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 15. Forsikringens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 16. Gebyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 17. Moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 18. Opsigelse og ændring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 19. Risikoændring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 20. Hvis skaden også er dækket af en anden forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 21. Krig, naturkatastrofer og atomskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 22. Ankenævn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 23. Voldgift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 24. Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 25. Personoplysninger mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Ordforklaring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 1. Sikrede 1.1 Sikrede er forsikringstageren og dennes danske datterselskaber. 1.2 Eventuelle medsikrede der fremgår af forsikringsaftalen. 2. Dækningsomfang 2.1Forsikringen dækker rimelige, nødvendige og dokumenterede omkostninger til at genoprette sikredes IT-systemer og netværk og gendanne sikredes data, som følge af et angreb af ondsindet og skadelig kode, herunder computervirus, samt hacker- eller Denial of Service-angreb. Forsikringen dækker omkostninger i op til 6 måneder efter, at sikrede har konstateret angrebet af ondsindet og skadelig kode, herunder computervirus, samt hacker- eller Denial of Service-angreb. 2.2 Data som sikrede har lagret på eksterne servere, herunder via Cloud-løsninger og hostingløsninger, betragtes som kundens data, uanset hvem der står for hostingen. 3. Driftstab Denne tillægsdækning er kun gældende, hvis den er nævnt i forsikringsaftalen med angivelse af en dækningssum. 3.1Forsikringen dækker forsikringstagerens tab ved nedgang i omsætning af varer og tjenesteydelser (driftstab) som følge af, at sikredes IT-system bliver ramt af en forsikringsbegivenhed, der er dækket under afsnit 2.1 (Dækningsomfang). 3.2 Dækningsperioden er 3 måneder, med mindre andet er nævnt i forsikringsaftalen. Dækningsperioden starter fra det tidspunkt, hvor en dækningsberettiget skade konstateres og ophører det antal måneder senere, som fremgår af forsikringsaftalen og på samme tidspunkt af døgnet som begyndelsestidspunktet. 3.3Karenstiden er 1 arbejdsdøgn, med mindre andet fremgår af forsikringsaftalen. I dette tidsrum omfatter forsikringen ikke nedgang i omsætning af varer og tjenesteydelser, som skyldes hel eller delvis standsning af forsikringstagerens virksomhed. Karenstiden begynder på det tidspunkt, hvor en dækningsberettiget skade konstateres af sikrede. 3.4Forsikringstageren har pligt til at give Topdanmark alle oplysninger, herunder alle regnskabsmæssige oplysninger til brug for fastsættelse og udregning af erstatning. Sker det ikke, kan Topdanmark fastsætte erstatningen efter skøn. 4. Undtagelser Forsikringen dækker ikke: 4.1 Udgifter afholdt af sikrede med det formål at fastslå tabets eksistens og omfang. 4.2 Tab som følge af, at angrebet af ondsindet og skadelig kode, herunder computervirus, samt hacker- og Denial of Service-angrebet begået af en person, herunder en ansat, som besidder mere end 5 % af sikredes selskabskapital, som er eller har været medlem af sikredes bestyrelse eller direktion/faktisk ledelse, eller som udfører eller har udført arbejde for sikrede i egenskab af selvstændig revisor eller advokat. Dette gælder uanset om der handles alene eller i ledtog med andre. 4.3 Erstatning for tab eller omkostninger, der medfører, at sikrede er stillet bedre end før den dækningsberettigede begivenhed fandt sted. 3 Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 4.4 Tidstab, herunder tab af computertid eller -brug. 4.5 Betaling af løsepenge, forhandling med kriminelle, hackere og andre. 4.6 Nogen form for indirekte tab. Dog dækkes sikredes driftstab og meromkostninger, hvis tillægsdækningen i punkt 3 (Driftstab) er tegnet. Dog dækkes ikke indirekte tab, der ikke kan betragtes som driftstab, herunder renter, kontraktbøder, tab af goodwill og tab, der følger af, at oplysninger om fordringer, tilgodehavender og fakturabeløb mistes. Driftstab og meromkostninger, der skyldes andet end angreb af ondsindet og skadelig kode, herunder computervirus, samt hacker- og Denial of Service-angreb dækkes ikke. 4.7 Tab der skyldes fejlbetjening i forbindelse med sikredes eller dennes ansattes brug af sikredes IT-system eller computere. Dog dækkes infektion med ondsindet og skadelig kode, herunder computervirus i sikredes IT-systemer og computere, der skyldes fejlbetjening udført af sikrede eller dennes ansatte, såfremt der alene er udvist simpel uagtsomhed. 4.8 Tab eller omkostninger som følge af mistede forretningshemmeligheder, fremstillingsprocesser eller anden fortrolig information. Denne undtagelse gælder, selv om der er tale om fortrolig information, der er beskyttet ved patent, varemærke, ophavsret eller lignende. 4.9 Tab eller omkostninger som følge af tab af tredjemands data. 4.10 Bøder eller tilsvarende, hvad enten de tilfalder det offentlige eller private, herunder ”punitive damages”. 4.11Fysisk skade på sikredes IT-system, IT-udstyr og netværk. 4.12 Skade eller tab som skyldes svigt i el-/gasforsyning og internetadgang, elektro-magnetisk stråling o.l. 4.13 Tab tilføjet sikrede, som følge af elektronisk indbrud (hacking) rettet mod sikredes netbankkonti, uanset hvor i verden indbruddet er begået, og hvem gerningsmanden er. 4.14 Sikredes erstatningsansvar overfor tredjemand. 4.15 Skade eller tab som følge af slid og ælde. 4.16 Skade på tredjemands IT-systemer, netværk eller tab af data. 4.17 Driftstab som følge af svigt i sikredes eller tredjemands produktions- og ventilationsudstyr. 5. Geografisk dækningsområde 5.1Forsikringen dækker i det geografiske dækningsområde, der fremgår af forsikringsaftalen, dog dækker forsikringen sikredes data, uanset hvor i verden disse måtte være opbevaret, herunder data i Cloud-løsninger. 5.2Forsikringen dækker endvidere for så vidt angår punkt 2.1, uanset hvorfra i verden angrebet af ondsindet og skadelig kode, herunder computervirus, samt hacker- og Denial of Service-angreb er begået. 6. Dækningssummer 6.1Forsikringsaftalens dækningssummer er den højeste grænse for Topdanmarks forpligtelse til at erstatte tab og omkostninger, som anmeldes inden for det enkelte forsikringsår. 4 Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 7. Selvrisiko 7.1 Ved betaling af omkostninger eller udbetaling af erstatning for tab tilføjet sikrede eller tredjemand ved en enkelt forsikringsbegivenhed fratrækkes den selvrisiko, som er nævnt i policen. 8. Forsikringstiden 8.1Forsikringen dækker tab og omkostninger som følge af en dækningsberettiget skade, der konstateres af sikrede i forsikringstiden. 8.2 En skade eller et tab anses for at være konstateret på det tidligste af følgende tidspunkter: a. det tidspunkt, hvor sikrede for første gang bliver opmærksom på, at der er sket en skade eller et tab, som sikrede anser for at være dækket af forsikringen, b. det tidspunkt hvor sikrede får sin første viden om en skade eller et tab, som muligvis er dækket af forsikringen. 8.3Forsikringen dækker ikke: a. skader eller tab som er konstateret af sikrede før forsikringens ikrafttræden eller tab, som er en direkte følge af en begivenhed, der har fundet sted før forsikringens ikrafttræden eller den retroaktive dato, som er nævnt i forsikringsaftalen, b. skader eller tab som er konstateret af sikrede efter forsikringen er ophørt, c. skader eller tab, hvis blot et enkelt tab i en serie af skader er konstateret af sikrede før forsikringens ikrafttræden eller er en direkte følge af en begivenhed, der er begået før forsikringens ikrafttræden eller den retroaktive dato, som er nævnt i forsikringsaftalen, d. skader eller tab som er konstateret i forsikringstiden, hvis tabet anmeldes mere end 3 måneder efter forsikringen er ophørt. 9. Sikkerhedsforholdsregler 9.1 Som sikkerhedsforholdsregler gælder i henhold til Forsikringsaftalelovens § 51 følgende: Sikrede har til enhver tid pligt til at sikre, a. at adgang til virksomhedens netværk og computere, bl.a. programmer og data, er sikret ved kontrol af biometriske data (fingeraftryk mv.) og/eller password, der udskiftes minimum hver 6. måned, b. at der anvendes firewall i virksomhedens netværk. c. at der på virksomhedens computere anvendes et opdateret antivirus-program, herunder at virusdefinitionsfilerne er opdateret. d. at indgående mails kontrolleres af et aktivt filter, der bortfiltrer uønskede og skadelige e-mails (spamfilter), e. at der tages en læsbar sikkerhedskopi mindst hver 5. arbejdsdag. Sikkerhedskopien kan opbevares på eksterne servere, herunder hos tredjemands ITsystem, f.eks. på en Cloud-baseret løsning. Hvis sikrede selv tager sikkerhedskopi, skal denne opbevares i et aflåst databrandskab eller aflåst i en anden brandsektion*, end der, hvor dataene bliver brugt. f. at mobiltelefoner og tavlecomputere (tablets), hvorfra der er adgang til sikredes ITsystemer, er sikret ved 1. at adgangen til den mobile enhed er beskyttet ved kontrol af biometriske data (fingeraftryk mv.) og/eller PIN-kode/et password, 2. at enhedens styresystem er den nyeste version, g. at adgangen til IT-udstyr, -systemer, -programmer og -data er sikret fysisk, h. at der er udarbejdet instrukser for installation og anvendelse af programmer, herunder forbud og sanktioner imod brug af piratprogrammer og imod anvendelse af uautoriserede tilslutbare enheder, herunder USB-drev og USB–nøgler, der kan tilsluttes en computer. i. at tilslutning til virksomhedens netværk udefra, fra f.eks. bærbare computere og mobiltelefoner, sker via en sikker forbindelse, j. at der foreligger en politik for, hvordan der forholdes i forhold til tab af og bortkomst af computere, mobiltelefoner, tablets m.v., herunder at der sker politianmeldelse, såfremt der foreligger en mistanke om et kriminelt forhold, f.eks. ved tyveri, røveri m.v. 5 Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 9.2 Er en eller flere af ovennævnte sikkerhedsforholdsregler overtrådt eller tilsidesat, gælder Topdanmarks forpligtelse for tab og omkostninger, som er omfattet af forsikringen, kun i det omfang det anses for godtgjort, at tabets indtræden eller omfang ikke skyldes sådan overtrædelse eller tilsidesættelse. 10. Anmeldelse af skader 10.1 Så snart sikrede får kendskab til eller formodning om en skade, som er dækket af forsikringen, skal sikrede uden ophold anmelde skaden til Topdanmark og - såfremt der er mistanke om et kriminelt forhold - til politiet. 10.2 Sikrede har pligt til for egen regning at lade det tab, som kræves erstattet konstatere ved revision, at sikre eventuelle regresfordringer og i øvrigt bistå Topdanmark med dokumentation og oplysninger til brug for Topdanmarks behandling af sagen. 10.3 Sikredes krav på erstatning fra Topdanmark skal fremsættes uden ophold efter det tidspunkt, hvor skaden eller tabet er konstateret efter punkt 8, dog senest 3 måneder efter forsikringens ophør. 10.4Indgåelse af forlig mellem sikrede og den eller de personer, der har begået angrebet af ondsindet og skadelig kode, herunder computervirus, samt hacker- og Denial of Serviceangreb, må kun ske med Topdanmarks samtykke. 11. Opgørelse af erstatningen 11.1 Skaden bliver erstattet på basis af førsterisiko* indtil den forsikringssum*, der er nævnt i forsikringsaftalen. Forsikringsummen* danner øverste grænse for Topdanmarks erstatningspligt inden for 12 måneder. 11.2 Skaden bliver erstattet med de rimelige, nødvendige og dokumenterede omkostninger til rekonstruktion af software/data*. Erstatningen omfatter også merudgifter til arbejdsløn herunder over-, nat-, og helligdagsarbejde. Hvis der i forbindelse med rekonstruktionen sker tilsvarende tab af eller skade på software/data* ydes der ikke erstatning for de meromkostninger, der er forbundet hermed. Hvis software/data* ikke kan rekonstrueres eller det kun kan ske på en uforholdsmæssig bekostelig måde, bliver skaden erstattet med det beløb, det ville have kostet, at udbedre den samlede skade, hvis disse programmer var umiddelbart tilgængelige. 11.3Opgørelse af erstatningen for driftstab (gælder kun, hvis tillægsdækningen i punkt 3 er tegnet): a. Driftstabet opgøres som forskellen mellem den forventede omsætning* med fradrag af det forventede forbrug af indkøbte handelsvarer til videresalg samt råvarer, halvfabrikata og produktrelateret emballage, og den konstaterede omsætning* med fradrag af det konstaterede forbrug af indkøbte handelsvarer til videresalg samt råvarer, halvfabrikata og produktrelateret emballage. b.Fra dette beløb fratrækkes sparede omkostninger, herunder lønomkostninger, som forsikringstageren kan frigøre sig for. c.Omkostninger, der efter aftale med Topdanmark bruges til at begrænse driftstabet*, bliver erstattet. Den samlede erstatning kan dog ikke blive større, end hvis omkostningerne ikke var afholdt. d. Desuden dækkes rimelige, nødvendige og dokumenterede meromkostninger. Meromkostningernes størrelse og art kan aftales i hvert enkelt tilfælde med Topdanmark. 12. Pligt til at begrænse skade 12.1Forsikringstageren er i samarbejde med Topdanmark forpligtet til i videst muligt omfang at afværge og begrænse en skades virkninger, herunder forsøge at opretholde omsætning* af varer og tjenesteydelser. 6 Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 13. Udbetaling af erstatning 13.1 Uden Topdanmarks samtykke kan sikredes* fordring på Topdanmark ikke overføres til eller gøres gældende af andre. 13.2 Har Topdanmark betalt erstatning, overgår enhver ret, som sikrede har imod tredjemand uden særlige overdragelse til Topdanmark, dog højst for det beløb, som Topdanmark har udbetalt i erstatning. 13.3Overstiger tabet erstatningsbeløbet, har sikrede indtil tabet er dækket forlods krav på de beløb, med fradrag af eventuelle inkassoudgifter, der indbetales af sikredes ansatte eller tredjemand. 14. Indeksregulering 14.1Forsikringssummer, selvrisikobeløb og andre beløb, der er nævnt i forsikringsaftale og/ eller vilkår indeksreguleres hvert år pr. hovedforfald, hvis ikke der umiddelbart efter beløbet står, at det ikke indeksreguleres. 14.2 Prisen indeksreguleres pr. hovedforfald. 14.3Indeksreguleringen følger udviklingen i lønindekset for den private sektor fra Danmarks Statistik. Ophører udgivelsen af dette indeks, kan Topdanmark bruge et andet indeks, der offentliggøres af Danmarks Statistik. 15. Forsikringens betaling 15.1 Prisen fastsættes efter Topdanmarks gældende tarif. Sammen med beløbet opkræves skadesforsikringsafgift og andre afgifter til det offentlige i henhold til gældende lovgivning. 15.2Forsikringstageren betaler alle udgifter i forbindelse med opkrævningen. 15.3 Påkrav om betaling sendes til den oplyste betalingsadresse. Ændres denne, skal Topdanmark have besked hurtigst muligt. 15.4 Beløbet opkræves med oplysning om sidste rettidige betalingsdag. 15.5 Betales beløbet ikke rettidigt, sender Topdanmark et rykkerbrev. For hvert rykkerbrev Topdanmark sender, opkræves gebyr. Gebyret fremgår af Topdanmarks prisliste på www.topdanmark.dk, men kan også oplyses ved henvendelse til Topdanmark. Betales beløbet ikke inden for den frist, der står i rykkerbrevet, mistes retten til erstatning 16. Gebyr 16.1 Topdanmark har ret til at beregne gebyrer til dækning af omkostninger for serviceydelser fx opkrævninger, ekspeditioner og andre ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling. 16.2 Gebyrerne fremgår af Topdanmarks prisliste på www.topdanmark.dk, men kan også oplyses ved henvendelse til Topdanmark. 17. Moms 17.1 Moms i henhold til gældende lovgivning betales af sikrede i det omfang, denne kan trække momsen fra i sit regnskab med SKAT. 17.2 Topdanmark lægger ikke moms ud. 7 Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 18. Opsigelse og ændring 18.1Forsikringen gælder i den periode, der er nævnt i forsikringsaftalen. Forsikringen kan opsiges skriftligt af forsikringstageren eller Topdanmark med 1 månedsvarsel. Er forsikringen aftalt for en flerårig periode, kan forsikringstageren tidligst opsige forsikringen til ophør ved forsikringsperiodens udløb. Opsiges forsikringen ikke, fornyes den for en tilsvarende forsikringsperiode. For flerårig forsikringsperiode forudsættes det, at Topdanmark har givet forsikringstageren besked om fornyelsen tidligst 3 og senest 1 måned før opsigelsesfristens udløb. I modsat fald fornyes forsikringen for 1 år, og rabatten for flerårig forsikringsperiode bortfalder. 18.2Fra den dag Topdanmark har modtaget en skadeanmeldelse, og indtil 1 måned efter at Topdanmark har betalt erstatning eller afvist at dække skaden, kan både forsikringstageren og Topdanmark opsige forsikringen skriftligt med 14 dages varsel. I stedet for at opsige forsikringen kan Topdanmark - også med mindst 14 dages varsel ændre forsikringens vilkår fx ved at begrænse dækningen, indføre en selvrisiko, forhøje en eksisterende selvrisiko, kræve bedre sikring eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. Topdanmark skal have skriftlig besked inden. 18.3 Topdanmark kan ændre vilkår og pris med virkning fra enhver forfaldsdag både for 1-årig og flerårig forsikringsperiode. Ændringen skal ske skriftligt med mindst 1 måneds varsel. Hvis Topdanmark ændrer vilkår eller pris, har forsikringstageren ret til at opsige forsikringen til forfaldsdagen. Topdanmark skal have skriftlig besked. Reglen om skriftlig information med mindst 1 måneds varsel og forsikringstagerens ret til at opsige forsikringen gælder ikke, når der udelukkende er tale om indeksregulering. 19. Risikoændring 19.1 Af hensyn til prisen og de vilkår, der gælder for forsikringen, skal Topdanmark have besked hvis risikoforholdene ændres, så de ikke er som nævnt i forsikringsaftalen. 19.2 Når Topdanmark har fået besked, tages der stilling til, om og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte. 19.3 Undlader sikrede dette, ophører forsikringen pr. førstkommende hovedforfald efter ændringen. 20. Hvis skaden også er dækket af en anden forsikring 20.1 Er der aftalt forsikring med andet selskab mod samme risiko, og dette selskab har taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring tillige er aftalt med andet selskab, gælder samme forbehold for denne forsikring. Denne bestemmelse vedrører udelukkende det indbyrdes forhold mellem selskaberne, som således betaler erstatningen i fællesskab. 21. Krig, naturkatastrofer og atomskader 21.1Forsikringen dækker ikke skade som direkte eller indirekte er en følge af: a.Krig, krigslignende handlinger, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder. b. Jordskælv eller andre naturkatastrofer. 8 Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 c. Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter, hvis ikke skaden sker i forbindelse med kerne-reaktioner brugt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål. Det er en forudsætning, at brugen er sket forskriftsmæssigt, og at den ikke har stået i forbindelse med reaktor eller acceleratordrift. 22. Ankenævn 22.1 Ankenævnet for Forsikring behandler kun sager af erhvervsmæssig karakter, hvis nævnet skønner, at sagen ikke adskiller sig væsentligt fra private forsikringsforhold. Uoverensstemmelse mellem sikrede og Topdanmark bør søges løst mellem parterne. Parterne kan derefter henvende sig til: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2, 1. København V Tlf.: 33 15 89 00 23. Voldgift 23.1 Hvis der opstår uenighed mellem forsikringstageren og Topdanmark om opgørelsen af en skade, kan både forsikringstageren og Topdanmark forlange, at skaden bliver opgjort af upartiske vurderingsmænd. 23.2Forsikringstageren og Topdanmark vælger hver sin vurderingsmand. Inden forretningens foretagelse vælger vurderingsmændene en opmand, som i tilfælde af uoverensstemmelse mellem vurderingsmændene træffer afgørelse om de punkter, der er uenighed om. Hvis vurderingsmændene ikke kan blive enige om at vælge en opmand, udpeger Sø- og Handelsretten denne. 23.3 Vurderingsmændene udarbejder en skadeopgørelse i nøje overensstemmelse med forsikringsaftalens og vilkårenes bestemmelser og forklarer denne skriftligt. Resultatet af deres opgørelse kan ikke indbringes for domstolene. 23.4 Voldgiftsretten fastsætter og fordeler udgifterne til vurderingsmændene og opmanden. 24. Lovgivning 24.1 Dansk lovgivning, blandt andet lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed, danner grundlag for forsikringsaftalen. 25. Personoplysninger mv. 25.1Forsikringstageren har mulighed for at se hvilke personoplysninger, Topdanmark har om den enkelte. Det vil typisk være oplysninger om navn, CPR/CVR-nummer, adresse og forsikringer. Forsikringstagere, der ønsker at se oplysningerne, kan skrive til: Topdanmark Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Desuden kan forsikringstageren fravælge markedsføringsmateriale fremover ved at skrive til samme adresse. Oplysninger om Topdanmarks forsikringstagere gemmes centralt i Topdanmark. 9 Topdanmark Forsikring A/S • Vilkår for Cyberforsikring 9915-1 September 2015 ORDFORKLARING Ordforklaringen skal betragtes som en del af vilkårene. Ansat Enhver lønnet person, som i mod løn er antaget til i sikredes* tjeneste for at udføre et arbejde. Efter denne definition anses en person for at være ansat i indtil 60 dage efter sin fratrædelse eller hvervets ophør. Ordet ”ansat” omfatter ikke en person, som besidder mere end 5 % af sikredes selskabskapital eller som er eller har været medlem af sikredes bestyrelse eller direktion/faktiske ledelse eller påtaget sig arbejde for sikrede i egenskab af ekstern revisor eller advokat. Datterselskab En juridisk enhed, hvori forsikringstager* direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne og/eller har ret til at udnævne og eller afskedige bestyrelsesflertallet på det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået. Denial Of Service (DOS)-angreb (herunder Distributed Denial of Service (DDoS)-angreb) Angreb udført med forsæt til at overbelaste en internetserver i en sådan grad at retmæssige forespørgsler til serveren ikke kan besvares i tide. Hackerangreb Angreb begået med forsæt til at slette, ændre eller misbruge IT-systemer, programmer eller data herunder enhver slettelse eller ændring, der sker ved anvendelse af programmer, som har en ødelæggende eller skadelig virkning (malicious code). Forsikringsbegivenhed Et enkeltstående tab* eller en serie af tab*, som er en direkte følge af kriminalitet*, begået af den samme gerningsmand – alene eller i medvirken med andre. Forsikringstager Den virksomhed, som har tegnet forsikringen. Kriminel handling En retsstridig handling rettet mod sikredes* formue* og begået med forsæt til at skabe vinding for gerningsmanden eller andre og tab* eller risiko for tab hos sikrede, hvis den retsstridige handling efter en konkret bedømmelse er omfattet af Straffeloven. Omsætning Den fakturerede omsætning uden moms, ydede rabatter, bonus og anden salgsreduktion. Ondsindet kode, herunder computervirus Et program som er udviklet med det formål, når det udløses, at kopiere sig selv og/eller forvolde skade på IT-systemer, programmer eller data, f.eks. computervirus, trojanske heste, bots osv. Serie af skader/tab Se under Forsikringsbegivenhed*. Tab Formuetab og tab af eller skade på ting*, som er en direkte følge af en dækningsberettget begivenhed. Tredjemand Enhver person, som ikke er ansat*. 10 Topdanmark Forsikring A/S • Borupvang 4 • 2750 Ballerup Telefon 44 68 33 11 • CVR-nr. 78416114 www.topdanmark.dk • E-mail: [email protected]
© Copyright 2024