Focus Topdanmarks virksomhedsblad nr. 10. 28.05.2010 Færre kunder går til Ankenævnet Skade: I 2009 faldt antallet af Topdanmarks kundeklager til Ankenævnet for Forsikring med 30 %. ”Vi kan blive endnu bedre til at forebygge, at unødvendige sager kommer ind til Ankenævnet,” siger skadedirektør Ole P. Rasmussen Topdanmark oplevede i 2009 et markant fald i antallet af kundeklager til Ankenævnet for Forsikring. I 2008 modtog Ankenævnet 257 klager mod Topdanmark i sager om hus, indbo, bil, ulykke og ejerskifte. I 2009 var tallet 179. Det svarer til et fald på 30 %. Skadedirektør Ole P. Rasmussen glæder sig over de aktuelle tal, der offentliggøres i dag, men han understreger, at der fortsat skal være stor opmærksomhed på at undgå, at skadeafgørelser ender i Ankenævnet. ”Den nedgang i klageantallet, som vi har set i 2009, må ikke blive en sovepude. Vi kan aldrig helt undgå klager i Ankenævnet, men vi har en pligt til at sikre, at vores kunder altid er godt hjulpet, så endnu færre kunder vælger den mulighed,” siger Ole P. Rasmussen. Det handler om at bruge den tid, det tager færre bilkunder klager over Topdanmarks skadebehandling. ”I 2008 handlede en unormalt stor andel af klagerne om vores afgørelser i autoskader – og dem vandt vi langt de fleste af. Det har vi reageret på, og det er især på Auto, at vi i 2009 ser et stort fald i antallet af klager. Men vi har også set færre klager i fx ejerskifteog ulykkesager. Det er rigtig godt gået,” siger skadedirektør Ole P. Rasmussen. at forklare kunden, hvorfor en skade ikke kan blive dækket. ”En god dialog med de kunder, som får et afslag kan i høj grad forebygge klagesager, som kunderne alligevel ender med at tabe. Men en tæt dialog kan også forebygge fejl i skadebehandlingen, der fører til de klagesager i Ankenævnet, som vi taber,” siger Ole P. Rasmussen. Medhold i 77 % af sagerne Opgørelsen fra Ankenævnet viser også, hvor mange afgørelser, der giver hhv. selskabet og kunden ret i klagesagen. I 2008 fik Topdanmark medhold i 81 % af klagesagerne i Ankenævnet. I 2009 var det tal faldet til 77 %. Forklaringen på, at en større andel af klagerne fik medhold i 2009 er hovedsagligt, at [email protected] Leder om Ankenævnet for Forsikring side 2 Læs også interview med Ankenævnets direktør side 3 Klagesager mod Topdanmark fordelt på forsikringstyper 200 174 158 Antal klager 146 150 121 117 100 50 Andel af klager der ikke fik medhold 90 48 46 30 38 35 24 27 31 37 19 35 27 0 2007 2008 Ejerskifte Tilstod forsikringssvindel for millioner side 4 2009 2007 2008 2009 Hus, Indbo, Bil m.m. Tillid og samarbejde kan hindre konflikter side 5 2007 2008 2009 Ulykke Opjustering gav positiv presse side 6-7 Ankenævnet er vigtigt Topdanmark havde i 2009 24 ankenævnssager, hvilket er 10 færre end året før. Til gengæld har klageren fået helt eller delvist medhold i halvdelen af klagerne i 2009, hvilket er usædvanligt. ”Sådan en statistik opgøres ens for alle selskaber, men alligevel kan det godt irritere mig, at der blandt de tabte sager er fem sager, hvor vi indgik forlig, og to sager som vi trak, efter at nævnet havde ændret praksis i sager om tabt erhvervsevne. Så af ni pensionssager, hvor kunden fik medhold, har vi altså inden nævnets behandling været enige med klageren i syv af sagerne. Men selvfølgelig skulle de klager optimalt have været løst af os, uden at det var nødvendigt, at klageren gik til Ankenævnet,” siger underdirektør Per S. Poulsen fra Compliance i Topdanmark Liv. Kim Bruhn-Petersen Små tal – høje procenter Ser man på Topdanmarks tal, er der på om- Foto: Colourbox. Som skadedirektør Ole P. Rasmussen pointerer på forsiden, kan vi ikke helt undgå, at nogle få kunder klager over vores afgørelser til Ankenævnet for Forsikring. Vi behandler omkring 300.000 skader hvert år, og det ville være unaturligt, om der ikke derimellem er nogle kunder, der er utilfredse med vores afgørelser. Det afgørende er, at vores kunder skal føle sig godt hjulpet – også dem, som er uenige i vores afgørelse. Vi skal gøre en stor indsats for at forklare vores synspunkter og afgørelser, men der vil altid være sager, hvor kunden ønsker, at en uvildig instans vurderer sagen. Her er Ankenævnet en meget kompetent, effektiv og billig klagemulighed. Det er betryggende både for kunderne og for os, at den klagemulighed findes. Det koster 150 kr. at få Ankenævnet til at behandle en klage. Hvis kunden får medhold returneres gebyret. Vi ser indimellem klagesager, som kunderne taber med et brag. Her kunne et højere gebyr til Ankenævnet måske medvirke til at sortere de mest useriøse kundeklager fra. Man skal huske på, at sagsbehandlingen både i Ankenævnet og hos os kan være meget tidskrævende. Bortset fra det er Ankenævnet et godt alternativ til at undgå retssager. Når Ankenævnet giver kunden medhold i sin klage, har vi det grundsyn, at vi som udgangspunkt følger afgørelsen. Vi er bevidst om, at Ankenævnet ville miste sin relevans, hvis forsikringsselskaberne ikke fulgte afgørelserne. Der er dog ganske få sager – under fem sager årligt – hvor vi ikke følger Ankenævnet. Det kan dreje sig om sager, hvor tolkningen af vores forsikringsvilkår er meget principiel, eller hvor bevisførelsen i Ankenævnet har været utilstrækkelig. Desuden kan selv et Ankenævn jo tage fejl. I disse sager søger vi en løsning med kunden. Men der er kunder, som anlægger en retssag mod Topdanmark. Det er en mulighed, som kunder, der ikke får medhold i Ankenævnet, naturligvis også har. I 2009 valgte 24 pensionskunder at klage til Ankenævnet for Forsikring. Det var 10 færre end året før. Liv får færre ankenævnssager Pension: Der er langt færre ankenævnssager, som har med liv og pension at gøre end skadeforsikringssager. Topdanmark Liv havde totalt 24 ankenævnssager i 2009. I halvdelen af sagerne fik kunden helt eller delvist medhold 2 råderne Gruppeliv, Sundhedssikring og kritisk sygdom typisk meget få sager og nogle år slet ingen sager. ”I 2009 har vi så to klager om Sundhedssikring, og i den ene sag får klageren medhold. I procent har vi så tabt halvdelen af sagerne, men det giver jo ingen mening. På området individuel pension og arbejdsgiverbetalt firmapension, hvor vi sammenlagt typisk har 12-15 klager på et år, skal det ikke være normalen, at vi taber halvdelen eller mere som i år. Men syv af sagerne burde vi have afgjort med kunden, inden den kom for Ankenævnet. Det kan vi gøre bedre,” siger Per S. Poulsen. [email protected] Tilfreds med at klagerne sjældent får medhold Kundeservice: Direktøren i Ankenævnet for Forsikring er ikke utilfreds med, at nævnets afgørelser ofte går forbrugeren imod. ”Hvis Ankenævnet skulle omgøre flertallet af selskabernes afgørelser, ville det jo være tegn på, at det stod rigtig skidt til,” siger Henning Jønsson Kunden gider ikke Mens selskaberne har oppet sig, kunne Hen- ning Jønsson ønske sig, at forbrugerne brugte mere tid på at sætte sig ind i, hvad de har købt. ”Forbrugeren gider ikke bruge tid på at sætte sig ind i, hvad de køber og læse afgørelsen ud fra den viden. Ofte mener en klager jo, at hvis de har været udsat for noget, de ikke kan gøre for, så skal de have deres tab dækket af en eller anden forsikring. Men de glemmer jo helt, at forsikring er aftaleret. Man får det, der er aftalt,” lyder der fra Henning Jønsson, der ikke er i tvivl om, at statistikken over antallet af klager fordelt på selskab er medvirkende til, at der er så få klager. ”Små stigninger eller fald fra et år til et andet kan man ikke lægge noget i. Men statistikken har en motiverende og opdragende funktion. Ingen selskaber har jo lyst til at være sidst på listen år efter år,” siger Henning Jønsson. Næsten altid enighed om afgørelser Når han ser over årene, er antallet af sager i Ankenævnet stagneret i en tid, hvor forbru- gernes generelle klagelyst bestemt ikke ser ud til at være faldet. ”Selskaberne er blevet bedre til at opfange de mulige klager, inden de går i Ankenævnet. Jeg tror generelt, at skademedarbejderne i selskaberne oftere spørger sig selv: ”Gjorde vi det godt nok her? Fornemmede jeg en utilfredshed?” I hvert fald ser vi ikke længere så mange sager, hvor der bare er røget en finke af panden,” siger Henning Jønsson, der roser den danske model med et ankenævn, hvor en dommer sidder for bordenden flankeret af repræsentanter for forbrugerne (Forbrugerrådet) og selskaberne, når sagerne skal afgøres. ”Og lad mig minde om, at der i 2009 blot var 23 sager, hvor afgørelsen ikke blev taget i enighed. Det svarer til 1,5 % af klagerne. Der er altså enighed i langt de fleste sager – også i de mange sager, hvor forbrugeren ikke får medhold.” [email protected] Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring, mener, at selskaberne er blevet bedre til at forklare sig over for kunderne. Foto: Tommy Verting. Han siger det ikke for at provokere. Når Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring, siger ”at det slet ikke er så dårligt, at klagerne sjældent får medhold”, er det for at forklare Ankenævnets opgave. ”Der hvor færrest forbrugere får medhold er i Ankenævnet, og sådan bør det jo også være. Hvis Ankenævnet fandt grund til at omgøre flertallet af selskabernes afgørelser, stod det skidt til med selskabernes helt almindelige skadebehandling,” siger Henning Jønsson, der mener, at forsikringsselskaberne generelt er blevet meget bedre til at forklare deres afgørelser. ”I de snart tyve år, jeg har siddet på denne post, har det udviklet sig fra, at selskaberne skrev at skaden ikke er dækket i henhold til paragraf 5 – punktum – til at man nu får en forklaring. Servicen over for forbrugeren i forhold til at forklare, hvorfor en skade ikke er dækket, er steget væsentligt,” siger Henning Jønsson. 3 Hård straf til svindler Skade: I mere end et år havde en garvet svindler og hans medhjælpere held til at snyde Topdanmark og andre forsikringsselskaber for mindst halvanden mio. kr. Med politiets hjælp blev de taget på fersk gerning. For nylig fik de ubetingede fængselsstraffe De mange ærlige forsikringskunder kan ånde lettet op. En af de mest aktive forsikringssvindlere, som Topdanmark har kendskab til, fik tidligere på måneden en ubetinget fængselsstraf for en stribe svindelsager. Til sammen nåede den nu forhenværende kunde AB at koste Topdanmark og andre forsikringsselskaber mere end 1,5 mio. kr. Den lukrative, men ulovlige karriere som svindler endte brat, da AB tilstod svindelen i Randers Byret, der kvitterede med en ubetinget billet til fængslet i halvandet år. AB har anket strafudmålingen til landsretten. Festtelt i januar? AB blev afsløret, da han i januar i år anmelder et indbrud i sin tømrerforretning. Tyvene er sluppet af sted med bil, trailer, værktøj og et stort festtelt, som en kunde angiveligt havde bestilt og skulle bruge dagen efter indbruddet. Skadekonsulent/taksator John Zappe fik sagen og mødte AB for at opgøre skaden. ”Jeg undrede mig over, at en person skulle have brug for et festtelt i januar. Der var kommet rigtig meget sne, og jorden var bundfrossen. Derfor besluttede jeg at se lidt nærmere på sagen og på kun- den,” siger John Zappe, der kontakter en af Topdanmarks skadeinspektører. ”Ret hurtigt finder vi ud af, at kunden har anmeldt eller været involveret i virkelig mange skadesager i løbet af ret få år. Både hos os og i andre forsikringsselskaber. Det er tydeligt, at vi har fat i noget omfattende,” siger John Zappe. Flot opbakning fra politiet Skadeinspektøren kontakter Randers Politi, som straks går i gang med at efterforske kunden. Denne bliver taget på fersk gerning sammen med et par medhjælpere, da de vil stjæle en entreprenørmaskine. ”Politiet var meget hurtige i sagsbehandlingen og satte de rette ressourcer af til at efterforske denne svindler og hans medhjælpere. En del tyder på, at kunden kan have begået en del flere tilfælde af svindel end de tilfælde, som politiet har efterforsket. Men det afgørende er, at vi har fået stoppet endnu en af de heldigvis få kunder, der vælger at svindle på bekostning af alle de ærlige kunder,” siger skadechef Laus Mikkelsen, der er chef for skadeinspektørerne i Topdanmark. Foruden AB blev en medskyldig mand Foto: Colourbox. Tre mænd blev i Randers Byret idømt ubetinget fængsel for bl.a. forsikringssvindel og hæleri. Bagmanden tilstod sin rolle i flere tilfælde af forsikringssvindel. 4 idømt et års fængsel, heraf tre måneder ubetinget. Byretten finder en tredje mand skyldig i hæleri og idømmer ham seks måneders fængsel, heraf tre måneder ubetinget. Taletid på tv hjalp ikke Sagen om AB og hans medskyldige var mere omfattende end de fleste andre forsøg på svindel, som Topdanmark opdager. Og noget tyder på, at AB også var mere koldblodig end den gennemsnitlige forsikringssvindler, mener Laus Mikkelsen. ”Et interessant aspekt i denne sag er, at AB medvirker i et tv-program, hvor han fortæller om det indbrud, hvor han bl.a. ”mistede” festteltet. I programmet redegør han detaljeret for indbruddet, og der er klip fra overvågningskameraet i hans forretning. Den dømte har tilstået, at han deltog i indbruddet, men han sørgede for ikke at blive optaget på video. Jeg må sige, at det er bemærkelsesværdigt, at en gerningsmand medvirker i et tv-program om et indbrud, han selv har medvirket til,” siger Laus Mikkelsen. [email protected] Foto: Topdanmark. 47 ledere og tillidsrepræsentanter var samlet i Ballerup for at sætte nyt fokus på samarbejdet ude i afdelingerne. Springbræt til bedre samarbejde HR: Når ledere og tillidsrepræsentanter taler sammen er det nemmere at gennemføre forandringer og forebygge konflikter. Det var hovedbudskabet, da HR en dag i maj havde samlet 47 ledere og tillidsrepræsentanter Jo bedre samarbejde mellem ledere og tillidsrepræsentanter, jo bedre løsninger for både medarbejderne og Topdanmark. Sådan lød det overordnede budskab fra HR, der havde kaldt tillidsrepræsentanterne og deres ledere til Ballerup. ”Samarbejdet mellem ledere og tillidsrepræsentanter er vigtigt for Topdanmark for at få informationerne til at flyde ud til medarbejderne og forebygge konflikter. Efter denne dag er medarbejdernes tillidsrepræsentanter OG deres ledere forhåbentlig blevet klædt bedre på og vil tale mere sammen til glæde for medarbejderne,” siger forhandlingsansvarlig i HR, Vibeke Tølbøll. Personaleforeningens formand, Charlotte Hougaard, mener, at et godt samarbejde mellem leder og tillidsrepræsentant giver mere ro i afdelingerne. ”Tillidsrepræsentanten er medlemmernes talsmand. Via et godt og fortroligt samarbejde med nærmeste leder bliver alle hørt. Tillidsrepræsentanten kan sige de ubehagelige og kritiske ting til lederen, som den enkelte medarbejder måske ikke har mod til at få sagt. Når større forandringer skal meldes ud, kan lederen ”trykprøve” budskaberne på tillidsrepræsentanten og fx nå at justere kommunikationen inden offentliggørelsen, så misforståelser undgås,” siger Charlotte Hougaard. Sæt ord på forventningerne De 47 fremmødte fik bl.a. inspiration fra en leder og tillidsrepræsentant, der har haft stor glæde af fortrolighed og dialog, fx når større forandringer skulle gennemføres. Eftermiddagen gik med, at den enkelte leder og tillidsrepræsentant satte ord på, hvad de hver især forventer af samarbejdet og hinanden. ”Først og fremmest fik jeg og min leder redegjort for, hvad vi forventer af hinanden. Jeg er tillidsrepræsentant for flere afdelinger, og jeg vil rigtigt gerne have et samarbejde med alle lederne og lære deres medarbejdere at kende, så jeg ikke er helt uforberedt, hvis der en dag er en, som har brug for mit råd,” siger Jane Andersen fra Erhverv Administration. 5 Hendes leder, Anette Rostgaard, supplerer: ”Et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanten kan gøre jobbet som leder lettere. Når jeg gennemfører forandringer i min afdeling, involverer jeg medarbejderne fra starten. Samarbejdet er vigtigt i den proces, fordi tillidsrepræsentanten kan bidrage med relevante input og tage et medansvar for, at processen lykkes,” siger Anette Rostgaard, som også har et godt råd til sine lederkolleger. Brug tid sammen ”Brug tid sammen med tillidsrepræsentanten og drøft, hvad rammerne for samarbejdet skal være. Skriv ned på papiret, hvad I forventer af hinanden. Man kan sagtens være uenige, det væsentlige er, at der er en god stemning i hverdagen. Så er det meget nemmere at håndtere eventuelle konflikter,” siger Anette Rostgaard. [email protected] Klip ”Jeg kan ikke spå om, hvornår krisen stopper, men jeg forventer at krisen bunder ud i løbet af 2010, og at vi så kommer ind i mere normalt vækst scenario.” Adm. direktør Christian Sagild til Reuters Finans om kvartalsregnskabet. ”Væksten er blandt andet påvirket af, at Topdanmark er eksponeret mod segmentet af små og mellemstore virksomheder, som den økonomiske afmatning har ramt hårdt. Det er et svært marked at skabe vækst i lige nu.” Adm. direktør Christian Sagild til Ritzau om kvartalsregnskabet. ”Der kan konstateres et lavere niveau for tyveri. En af årsagerne kan være, at det har været sværere at begå indbrud grundet sneen, men vi tror også at en øget politiindsats, har båret frugt. Endnu er det ikke nok til, at vi kan sige kurven er knækket. Vi må se udviklingen i de kommende kvartaler.” Adm. direktør Christian Sagild til RB-Børsen om færre indbrud i 1. kvartal. ”Vores kunder er rigtig glade for det. Det er selvfølgelig op til kunden selv, om vedkommende vil benytte sig af portalen eller bruge tiden ude i butikkerne, men hvis man godt kan lide at handle på nettet, er det en fordel.” Skadechef Susanne Møllegaard til Jyllands-Posten om indkøbsordning på internettet for kunder, der fx har mistet indbo. ”Vi er i hvert fald tvivlende over for, om tilstrækkeligt mange vil sikre huset bedre. Summen af tyve er nok den samme, så tyvene vil bare gå videre til de huse, som ikke har sat sikre låse på. Så skal vi alligevel betale erstatning, og så bliver det svært at sænke præmien.” Kommunikationschef Jens Langergaard til JyllandsPosten om forslag om lavere præmie til kunder, der investerer i indbrudssikring. ”Danskerne er meget ubekymrede. Vi sikrer os i hvert fald ikke godt nok.” Johan Reimann, politidirektør i København, til Jyllands-Posten om stigning i indbrud i private hjem. Analytikerne taget p Regnskab: Vinterskaderne var færre end frygtet og investeringerne be analytikere med et godt kvartalsregnskab sidste torsdag Ved første øjekast så Topdanmarks kvartalsregnskab ikke lige så pænt ud, som det ofte har gjort. Men de forklaringer, som ligger bag, er så gode, at mange analytikere blev positivt overraskede ved fremlæggelsen sidste torsdag. Markedet reagerede med en aktiekurs, som steg 2,5 % på en dag, hvor alle andre C20-aktier måtte notere fald i kursen på 3,3 %. Jyske Banks finansanalytiker Christian Hede var først til at kommentere regnskabet. ”Den store udfordring for analytikerne var, om Topdanmark skulle nedjustere i forhold til de mange vinterskader eller ej. Men her viste det sig, at Topdanmark havde været overforsigtige og ikke fik så man- ge skader som tidligere meldt ud. Det var en massiv overraskelse for markedet. Investeringsdelen er også gået bedre end ventet, så der er positive takter både på basisforretningen og på investeringsdelen,” sagde Christian Hede på jyskebank.tv. Opjustering er reel Analytikeren hæftede sig også ved, at de kursfald, der har været på aktiemarkedet siden krisen i Grækenland og andre eurolande blev kendt, allerede er indregnet i Topdanmarks prognoser for finansindtjeningen. ”Det er værd at bemærke, at Topdanmarks opjustering af resultatet er inklusiv tal fra finansmarkederne indtil den Også positive reaktione Regnskab: Medarbejdere tog også godt imod nyheden om det positive Pensionsrådgiver Peter Haue, Liv Firmapension, Ringkøbing. Flere positive tegn i regnskabet ”Jeg synes regnskabet ser godt og positivt ud. Det er glædeligt, at overskuddet er større, end både vi og analytikerne havde forventet. Jeg hæfter mig bl.a. ved, at selve overskuddet langt hen ad vejen er baseret på investeringsafkast. 6 Det bekræfter den opfattelse, jeg har fra mit arbejde, nemlig at stemningen på aktiemarkederne for længst er vendt, og at virksomhederne nu også er begyndt at ansætte nye medarbejdere, som jeg skal rådgive om pension. Det er også ganske fortrinligt, at selskabet vil øge opkøbet af egne aktier. Det vil få aktiekursen til at stige og betyde meget for os, der lægger en del af lønnen til side til gengæld for medarbejderaktier senere.” på sengen edre end ventet. Derfor overraskede Topdanmark de fleste 11. maj, så opjusteringen for helåret er reel,” sagde han. Christian Hede knyttede også følgende kommentar til, at Topdanmark øger tilbagekøbet af egne aktier med 150 mio. kr. ”De mindsker antallet af aktier, og giver således deres aktionærer mere værdi for pengene. På den måde giver de 10 % i en slags udbytte. Det er mere end, hvad andre giver og dét vel at mærke i et kriseår,” fortsatte han. Dagens solstrålehistorie RB-Børsen konstaterede, at Topdanmark på alle parametre med undtagelse af væksten, var markant bedre end nyhedsbureauet havde ventet. Sydbanks aktiechef Ole Kjær Jen- sen sagde således til nyhedsbureauet: ”Topdanmarkregnskabet var torsdagens solstrålehistorie, og det stærke regnskab sendte aktien alene op på den grønne bølge. Højdepunkterne var et rigtigt fint investeringsresultat og mindre skader, end markedet havde frygtet kombineret med et øget aktietilbagekøbsprogram.” Som følge af den manglende vækst, hvor Topdanmark ifølge adm. direktør Christan Sagild især er ramt af, at små og mellemstore virksomheder har fået færre ansatte, var der også overskrifter som ”Topdanmark kløjs i salget”. På den baggrund må det have glædet Christian Sagild at kaste et blik på dagbladet Børsens hjemmeside i fredags hvor andre forsikringssel- er blandt kollegerne resultat for 1. kvartal Landbrugsassurandør Leif Frederiksen, Janderup. Mere optimisme blandt kunderne ”Interviewet med Christian Sagild var rigtig godt. Det er en måde at gøre hovedlinjerne i regnskabet let at forstå for os. Især lagde jeg mærke til det, han sagde om problemerne blandt de små og mellemstore virksomheder. Men jeg kan mærke ude hos kunderne, at der er kommet en større optimisme inden for de sidste tre måneder. Det er positivt og tyder godt fremadrettet. Regnskabet er fint og jeg er glad for at læse på nettet, at omverdenen også synes, det er et godt regnskab. Jeg går jo op i, hvordan aktiemarkedet reagerer, fordi jeg har medarbejderaktier. Jeg havde ikke forventet, at vi ville få 268 mio. kr. i overskud. Jeg havde troet, at snetryksskaderne havde været dyrere for os. Sneskaderne gav en masse ekstra arbejde for os landbrugsfolk. Det var godt nok ikke så slemt i mit område i Vestjylland. Det var værre i Nord- og Sønderjylland.” 7 skaber offentliggjorde kvartalsregnskab. Der kunne han og alle andre læse overskriften: ”Topdanmark fører 1-0 over Stine Bosse.” Sydbanks analytiker Rune Majlund Dahl leverede den betragtning, som han dog kalder ”et øjebliksbillede,” fordi Trygs vækst går bedre end Topdanmarks. ”Den hårde vinter har ramt begge selskaber, men Topdanmark er sluppet billigst trods en stor eksponering imod landbruget, som var hårdt plaget. Målt her og nu står Topdanmark stærkest i forhold til Tryg,” siger Sydbank-analytikeren til borsen.dk. [email protected] Skadekonsulent Poul Erik Madsen, Dronninglund. Snetryksskaderne vakte bekymring ”Jeg er positivt overrasket over, at det ikke er gået værre mht. vinterskadernes omfang og det forsikringstekniske underskud. Da kunderne begyndte at anmelde de mange snetryksskader, og vi så hvor store nogle af skaderne var, gik tankerne umiddelbart tilbage til orkanen i 1999. Men vinterskaderne i år kan heldigvis ikke sammenlignes med omfanget af skader dengang. Godt nok er combined ratio over 100, men jeg ved ikke, om vi skal have de store betænkeligheder ved det. Vi er jo et forsikringsselskab, og vi skal også kunne klare de perioder, hvor der er mange vejrligsskader og derved ekstraordinært store udgifter til kundernes skader. Sådan skal det jo være.” Nyt job i Top Velkommen til Thomas Halling Privat Salg Sjælland, PA-Syd Thomas Skrostrup Før: Skadeleder i Skadehjælp Pr. 1. juni forvaltningsleder i Liv Lilian Bilberg Privat Danske Kundeservice Herning Appetit på Liv Det bliver en anden side af Topdanmark, der møder Thomas Skrostrup når han den 1. juni møder på jobbet som forvaltningsleder i Liv Udvikling, der bl.a. varetager drift og support ved udvikling af livselskabets it-systemer. ”Jeg ser en kæmpe udfordring i jobbet. Jeg har begrænset kendskab til Liv og Pension, og det samme gælder it-projekter. Men jeg føler, jeg har en masse at bidrage med og går til opgaven med en kæmpe sult på at gøre en forskel,” siger Thomas Skrostrup, der kommer fra et job som skadeleder i Skadehjælp Erhverv/ Landbrug. ”Jeg havde jeg en forestilling om at blive i skadeorganisationen. Men stillingen som forvaltningsleder vakte min interesse. Og så var det jo bare med at træffe en beslutning og kaste sig ud i det,” siger Thomas Skrostrup, der forventer at få et bredere kendskab til Topdanmark som organisation. ”Jeg har været i skade i 4,5 år og er ikke stødt på Liv andet end i koncernregnskaberne. Nu håber jeg på at få tilfredsstillet min nysgerrighed.” Udnævnelser Overassistent Christina Jensen, Privat Danske Kundeservice Ballerup Gitte Clausen, Privat Top Kundeservice Århus 2 Christina Rou Jensen, Privat Danske Kundeservice Århus 2 Pia Degnbol Pedersen, Privat Danske Kundeservice Herning Fuldmægtig Kirsten Klærke, Industri Support Viby Nikki Kjær Andersen Privat Danske Kundeservice Herning Thomas Pape Petersen Privat Salg Sjælland, PA-Syd Per Grohnheit Privat Salg Jylland & Fyn, Butik Sønderborg Anna Pedersen Privat Danske Kundeservice Århus 1 Ulrik Jul Anderschou Privat Salg J.& Fyn, Salgscenter Aarhus Anne Mette Løvgren Privat Salg J.& Fyn, Salgscenter Aarhus Jeanett Madsen Privat Danske Kundeservice Århus 2 Tore Fedders Privat Top Kundeservice Århus 2 Anne Vollbrecht, Liv Aftaler og Skat Navnlig navne 25 års jubilæum den 31. maj 25 års jubilæum den 1. juni Kristian Kolind Sprogøe, IT Stabe Informatik 2 RE A K TI ON R ED DAKTION Pia Kirk Jørgensen, Privat Salg Jylland & Fyn, Butik Nord Ingeniør, Topdanmark Industri Kontakt Jørgen Larsen, telefon 44 74 37 01 Salgsmedarbejdere, salgscentret i Hillerød Kontakt Julie Thorsen, telefon 24 69 31 45 Vikar, Liv udbetaling Kontakt Morten Boye, telefon 61 30 45 30 Skadebehandlere, Liv udbetaling Kontakt Morten Boye, telefon 61 30 45 30 Salgssupportervikar Kontakt Peter Munksgård Ankerstjerne, telefon 30 65 15 30 Sygeplejerske, Sundhedssikringen Kontakt Ida Gaarde Andersen, telefon 44 74 45 94 Salgsmedarbejder, salgscenter Ålborg Kontakt Pia Kirk, telefon 23 38 29 59 Salgsmedarbejder, salgscenter Århus Kontakt Helle Rempt, telefon 23 38 29 89 Erhvervsassurandør, Sydjylland Kontakt Jørgen Lybæk, telefon 20 33 57 89 Birgitte Hebel, Personskade Ulykke Reception den 1. juni kl. 10-12 i Tietgenhus, Lautruphøj 8-10, Ballerup Næste Focus 10.06.2010 Analytisk marketingmedarbejder, barselsvikar Kontakt Jens Green, telefon 44 74 31 24 Systemprogrammør, Mainframe Kontakt Ebbe Schack-Nielsen, telefon 44 74 39 20 Afdelingschef Bjarne Tveskov, IT driftafvikling Forsikringssælger, Thisted Kontakt Gunnar Steffensen på telefon 20 44 18 44 Salgsmedarbejdere, Aabenraa og Odense Kontakt Sofie Holst, telefon 30 65 14 28 Steen Klinksgaard, Auto Øst Frans Ditmar, eBusiness specialist Thomas Krogsæter, IT Primo 2 Sagsbehandler, Liv Antagelse Kontakt Luise Deleuran Rasmussen, telefon 44 74 45 99 Studentermedhjælp, HR-afdelingen Kontakt Majbritt Thygesen, telefon 44 74 40 02 Reception for begge den 31. maj kl. 10-12på hovedkontoret, Borupvang 4, Ballerup Käthe Rikke Larsen, Kompetencecenter Ansvar Pensionschef, Topdanmark Liv, Jylland Kontakt Henrik Linde, telefon 29 79 52 65 It-driftschef, nøgleposition Kontakt Søren Stevnsborg, telefon 44 74 31 96 Søren Arnvig IT Teknik Richard Ahrentz Møller, Auto Øst Ekspeditionssekretær Job i Top Pensionering Pensionering den 3. juni Karen Petersen,Industri Kompetencecenter Tekniske Forsikringer. Reception den 3. juni kl. 10-12 i TopCenter, Borupvang 4, Ballerup Pensionering den 7. juni Karl Kristensen, Autotaksator Reception den 11. juni kl. 14-16 på Viby kontoret, Kongsgaardsvej 28, Viby J Deadline 04.06.2010 Focus produceres af Topdanmarks kommunikationsafdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard. Redaktør: Troels Leth. I redaktionen: Jens Langergaard, Anja Ravn og Carsten Ritter. Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Marketing v/Linda Rasmussen. Tryk: Formula A/S. Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 44 68 33 11. e-mail: [email protected]. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.