AktivitetsBaserede SiddestillingsAnalyse om: ”At sætte sig”:
(med mindst mulig risiko for at pådrage sig tryk- eller vævsskader)
Definition
Med vendingen ”at sætte sig” menes den proces, der ligger forud for, at man endeligt sidder i sin kørestol,
hvorfra man skal udføre aktiviteter. Der kan være tale om forskellige former for forflytning TIL den
siddende stilling - enten med eller uden brug af forflytningshjælpemidler eller med eller uden brug af
personhjælp.
Formål
Det er formålet at opnå en stabil og trykfordelt siddestilling, der kan sikre, at brugeren efterfølgende kan
vedblive at sidde, uden at der opstår risiko for tab af stabilitet og trykfordeling under selve
forflytningsprocessen. Det forudsætter, at der i forbindelse med forflytningsproceduren opnås stabil
kontakt med SIPS, samt at der er tilstrækkelig plads til Tuber Ischii.
Mål
Det er målet at forflytningsprocessen er så kontrolleret, at brugeren i forbindelse med forflytningen opnår
en siddestilling, der gør det muligt vedvarende at kunne udføre meningsfulde aktiviteter, uden at der
opstår behov for at korrigere siddestillingen efter selve forflytningen.
Metode
For at undgå korrektioner efter at selve forflytningen er gennemført, er det vigtigt
at iagttage følgende forholdsregler:
At en såkaldt ”lav” forflytning alene udføres af kørestolsbrugere, der
efterfølgende kan stemme sig 100 % op i armene, således at bagdelen er
fuldkommen fri for kontakt med underlaget, og således, at der kan opnås korrekt
og stabil kontakt med SIPS.
Det samme gælder for kørestolsbrugere, der anvender glidebræt.
At en selvstændig forflytning, hvor brugeren selv kan udføre en forflytning ved at
stå på benene og derefter sætte sig, forudsætter at brugeren har kontrol over
hele processen, og altså fx ikke lader sig ”dumpe” det sidste stykke ned på sædet.
Hvis det alligevel sker, er det nødvendigt, at brugeren kan stemme sig 100 % op i
armene, således at kontaktfladen mellem bagdel og pude er fuldkommen fri, og at
der kan opnås korrekt og stabil kontakt med SIPS.
Under forflytninger TIL den siddende stilling, hvor der anvendes stålift, skal du være opmærksom på, at der
foregår en bevægelse under selve forflytnings processen, og at den kan komplicere resultatet og kvaliteten
af den siddende stilling. Samtidig kan det være vanskeligt at komme tilstrækkelig tæt på kørestolen til, at
det er muligt for brugeren umiddelbart at opnå korrekt og stabil kontakt med SIPS. Dermed vil der
sædvanligvis opstå et behov for at korrigere siddestillingen efterfølgende, og med mindre brugeren så kan
stemme sig 100 % op i armene, således at kontaktfladen mellem bagdel og pude er fuldkommen fri, kan
dette ikke anbefales.
Under forflytninger, hvor der anvendes lift og liftsejl til at sidde i, vil forskellige valgmuligheder i forhold til
sejltype, stropper og løfteåg kunne medføre mere eller mindre hensigtsmæssige stillinger i forhold til at
sætte sig. Det vil sædvanligvis være mest hensigtsmæssigt at stræbe efter, at den endelige siddestillings
ønskede vinkler kopieres i stillingen i sejlet – således at forstå, at forflytningen faktisk udgør en
”parallelforskydning” – fra sejl til stol. Det indebærer bl.a., at sejlet – så vidt det overhovedet er muligt skal facilitere det bækkenkip, der skal ende med at skabe stabil kontakt mellem SIPS og kørestolens ryg,
samt at forflytningen så vidt muligt foregår med brugeren i balance sv.t. brugerens faktiske siddeevne.
www.siddestillingskompagniet.dk
1
Det kan udgøre et problem at anvende gulvlift frem for loftlift, fordi en gulvlift kan gøre det vanskeligt at
komme tæt nok på stolen til, at det er muligt at opnå stabil kontakt med SIPS.
I nogle tilfælde lader den slags problemer sig løse ved, at man lifter fra kørestolens side i stedet for at gøre
det forfra, men det kræver afprøvning og grundig instruktion af hjælpere.
Undtagelser
Der er ingen undtagelser!
”At sætte sig” forudsætter, at der – i første forsøg så at sige – opnås stabil og vedvarende kontakt til SIPS,
og hvis det mislykkes, må man nødvendigvis gøre forsøget helt fra starten igen – dvs. sikre sig at sejlet
sidder korrekt, sikre sig at stolens placering og indstilling er hensigtsmæssig, og at alle er klar til at medvirke
til forflytningen. Det er afgørende for at forebygge tryk- og vævsskader, at stabiliteten opnås helt fra
starten, og at der er fuld kontrol over aktiviteten: ”at sætte sig”.
Hvis brugerens bækkenposition er bagudkippet og fixeret, er der naturligvis heller ikke mulighed for at
korrigere dette under forflytningen. Så er det vigtigt, at man grundlæggende tilpasser kørestolens vinkel
mellem sæde og ryg på en måde, så man ikke udfordrer stabiliteten yderligere. Det kræver, at du
analyserer præcis hvor meget du kan ”lukke” hoftevinklen – hverken mere eller mindre, og i de tilfælde,
hvor brugeren både er fixeret på overgangen mellem bækken og columna og fx kyfotisk eller scoliotisk i
columna, må du også tage i betragtning, at kørestolens rygform skal kunne matche dette.
RISIKOADFÆRD
Hvis brugeren fortsætter med at forsøge at stemme sig op i armene og løfte sig 100 % fra underlaget, selv
om funktionsnedsættelsen er forringet over tid (fx efter en længerevarende sygdomsperiode eller
aldersbetinget svækkelse), og det faktisk ikke lykkes at løfte sig helt fri af underlaget længere, så er
brugeren i fare for at pådrage sig tryk- og vævsskader. I de tilfælde er det klogt at tjekke kvaliteten af denne
aktivitet – at løfte sig 100 % - og derefter tage initiativ til at foreslå alternativer – enten permanent eller
midlertidigt. Du kan ikke altid regne med, at brugeren har den fulde indsigt i sin faktiske kapacitet her, og
for at være sikker bliver du nødt til at undersøge det ved selvsyn.
www.siddestillingskompagniet.dk
2