1. No category

Tryksårskonference 2012
Er den tryksårsforebyggende
indsats rationel?
Få bedre styr på årsagerne
Helle Dreier, Ergoterapeut og Master i Social Integration
Målet i dag er:
• At I kan gå hjem med et konkret idé-katalog over
7 vigtige faktorer, der kan forbedre den
forebyggende indsats i egen organisation.
1. Forstå forskellen
• Ligge-relaterede vævsskader
Sidde-relaterede vævsskader
• Stor understøttelsesflade
• Primært tryk-problematik
• Lille understøttelsesflade
• Både tryk- og forskydningsproblematik (shear)
2. Sæt fokus på årsag(erne)
Sårpleje-prof. skal kunne identificere, beskrive og
formidle til terapeut-prof.:
• Forskellen på vævsskader på korsbenet – os sacrum
• Og vævsskader på halebenet – os coxygis
• Vævsskader andre steder på huden
Fordi: vævsskader på halebenet som regel er sidderelaterede
Og vævsskader på korsbenet som regel er liggerelaterede.
2. Sæt fokus på årsag(erne)
I skal tværfagligt kunne skelne imellem:
• Vævsskader relateret til seng og aktiviteter i seng
(hvilke?)
• Vævsskader relateret til stol og aktiviteter i stol
(hvilke?)
• Og erkende at det kan indebære vidt forskellige
interventioner
Diskutér tværfagligt i grupperne:
• Hvilke årsager kan der være til en af disse
vævsskader, og hvilke interventioner kan I blive
enige om at foreslå .
Mindst 1 terapeut og 1 sygeplejerske i hver gruppe.
Foto venligst stillet til rådighed af KvaliCare
Foto venligst stillet til rådighed af KvaliCare
Foto venligst stillet til rådighed af KvaliCare
Foto venligst stillet til rådighed af ROS Dermatologisk afdeling
Foto venligst stillet til rådighed af ROS Dermatologisk afdeling
Foto venligst stillet til rådighed af KvaliCare
Foto venligst stillet til rådighed af KvaliCare
Foto venligst stillet til rådighed af ROS Dermatologisk afdeling
Foto venligst stillet til rådighed af KvaliCare
Foto venligst stillet til rådighed af KvaliCare
Og nu sætter vi særligt fokus på
den siddende stilling
Flyt fokus fra tryk til forskydning
• For bedre at forstå, hvordan
forskydning virker på kroppen
bruger vi her på konferencen
glidestykker for at nedsætte
friktionen mellem krop og
sæde.
• På den måde kan vi illustrere,
hvad der sker inden i kroppen
(shear), når vi sidder – og når
vi sætter os.
• Samtidig kan vi også bedre
forstå udfordringerne ved at
tilpasse hjælpemidler til den
enkeltes siddestilling.
• Hensigten er at opnå varig
stabilitet til kroppen og at
forebygge vævsskader og
varige fejlstillinger.
Diskutér i gruppen
Sæt dig på dine 2 glidestykker
Først:
• Uden at røre ryglænet.
Dernæst:
• Med kontakt til ryglænet.
• Hvad skete der?
• Hvad var forskellen?
• Hvorfor?
At sidde er mange ting:
• At sidde stille
• At sidde aktivt
• At sidde under
aktivitetsudøvelse
Diskutér i gruppen
Sæt dig på dine 2 glidestykker:
1. Sæt dig på dine hænder med
håndfladerne nedad.
2. Find dine sædeknogler.
3. Ret dig op og få god kontakt
med ryglænet.
4. Læg langsomt det ene ben
over det andet - 4 gange.
5. STOP – og FRYS din position!
Er du stadig i god kontakt med
ryglænet?
• Hvad skete der med dine
sædeknogler undervejs?
6. Find dit haleben.
•
3. Sæt fokus på målgruppen: alle – (men
især) nye permanente kørestolsbrugere
• Identificér målgruppen præcist
• Forhold dig først og fremmest til, hvad du
faktuelt kan bedømme med egne øjne og
hænder og koncentrér dig om:
• Brugere med nedsat eller
manglende sensibilitet
• Brugere med nedsat
evne til at sidde
4. Sæt fokus på siddestillingskvalitet
A. Stabilitet – kontrol af forskydnings – faktor
▫
(Shear og friktion)
B. Trykfordeling – kontrol af tryk – faktor
▫ (NB! ikke det samme som trykaflastning)
C. Hverdagsaktiviteter – kontrol af shear og tryk
under udøvelse af aktivitet i hverdagslivet
A:Stabilitet
Kontrol af shear - udnyt det 3. støttepunkt SIPS
Spina Illiaca posterior superior
B: Trykfordeling
Kontrol af tryk – udnyt hele kroppens
kontaktflade med kørestol
Trykfordeling: ægtfordelin
Op til 10 % på armlæn
Op til 10 % på fodstøtter
Op til 30 % på ryggen
Rest: ca. 50 % på sædet
C: Hverdagsaktiviteter
Hvilke aktiviteter giver mening for den enkelte borger i
hverdagen i og omkring hjemmet.
Er der fx nogle af disse aktiviteter, der kan være
risikobetonede og kan vi finde hensigtsmæssige
alternativer i respekt for den enkelte borger?
5. Sæt fokus på aktivitets-analyse
Hvilke aktiviteter foregår i hverdagen? Fx.
• At sætte sig/at køre i sin kørestol selv
• At sidde i bil i kørestol
• At lave mad/købe ind siddende i kørestol
• At sidde i sin hvilestol/seng
• At se fjernsyn/arbejde ved computer
• At passe sit drivhus – siddende i kørestol
• At ændre stilling med kørestolens funktioner
• At elevere benstøtten på kørestolen
• At cykle og gøre gymnastik i kørestolen
At se og at forud-se
Jeg flytter mig sådan her!
Jeg sætter mig selv til rette
sådan her!
Risikoadfærd?
• Er der risiko for
vævsskader her?
• Hvorfor?
Intervention og konsekvenser er forskellige
Passiv
• Minimal aktivitet
• Små forventninger til
aktivitet
• Ok at tænke
trykaflastning
•
• Aktiv
• At kunne udføre aktiviteter
• Nødvendigt at tænke
trykfordeling
• Forebyggende intervention
kompliceres fordi man både
skal indtænke
hverdagslivets aktiviteter og
samtidig søge at minimere
risikoen for vævsskade.
6. Sæt fokus på tværfaglighed
•
•
•
•
Tværfaglighed handler om et samarbejde mellem flere faggrupper:
Med en stærk monofaglig identitet
Der har relevante bidrag til den fælles opgave
Der anerkender og respekterer hinandens faglighed
• Få et ”FÆLLES SPROG”
• Kan du forklare dine observationer til andre faggrupper, så de
faktisk forstår, hvad du mener – og kan intervenere på baggrund af
en fælles målsætning?
• Hvordan sikrer du dig, at din kollega fra en anden faggruppe
forstår, hvad du mener?
7. Sæt fokus på hjælpemidler
Siddepuder og tilpasning af stol ved
sidderelaterede problematikker
Madrasser til liggerelaterede
problematikker
Individuel
tilpasning til den
enkeltes krop og
ressourcer – et
kernepunkt
Og husk!
• At sidderelaterede vævsskader opstår som følge
af både TRYK & FORSKYDNING
(shear/friktion)
• Derfor kan en pude alene ikke løse et problem
der stammer fra den siddende stilling!
• At udnytte det 3. støttepunkt – SIPS – både til at
STABILISERE & TRYKFORDELE
▫ samtidig med at du finder og tilpasser den rette
pude.
Et se-/føle- og gør det selv idé-katalog
1. Forstå forskellen på liggesår og siddesår.
2. Årsager – flyt fokus fra tryk til forskydning.
3. Målgruppe – nye permanente kørestolsbrugere
– se det selv og sammen!
4. Siddestillingskvalitet – analyse – se det selv!
5. Aktivitets-analyse – se det selv!
6. Tværfaglig- og fælles refleksion med borger mhp
muliggørelse og implementering af
intervention/vurdering af effekt – at få et fælles
sprog!
7. Hjælpemidler – valg og individuel tilpasning –
gør det selv, når du har fået styr på årsagerne!
Rationel forebyggelse af tryksår er:
• En højt specialiseret og kompleks opgave for et
fagligt velkvalificeret, tværfagligt team med erfaring
og evne til klinisk refleksion i forhold til at forebygge
– og ikke alene til at behandle vævsskader.
• Derfor er der behov for viden og samarbejde om
 sårpleje, sidde/liggestillinger, aktiviteter og produkter
 og overførsel af viden fra at se til at forud-se.
• Rationel forebyggelse er ikke en opgave for:
 depotmedarbejdere,
 konsulenter med økonomisk part i løsningerne
 borgeren selv eller dennes pårørende.
Rationel behandling af vævsskader
• Hvis der allerede er røde mærker taler vi ikke
om forebyggelse – men om behandling af
vævsskader.
• Husk! At handle hurtigt og have ambitioner om
hurtig heling….
• Dels fordi det er muligt
• Dels fordi du kan komme til at tage livet af
borgeren, hvis du ikke er ambitiøs nok.
• ”Aflastende sengeleje” kan være en belastning
for kroppen – og er som regel meningsløs hvis
man ikke finder årsagen.
Rationalitet i forebyggelsen
På individplan:
• At vælge
”DET BEDST EGNEDE”
• Mindst muligt indgribende i
borgerens hverdagsliv
• Tilpasning af interventioner i
respekt for den enkelte borger
med fokus på den enkeltes
ressourcer og ønsker…
På samfundsplan:
• At vælge
”DET BILLIGSTE & BEDST
EGNEDE”
• Med det mindst mulige
forbrug af ressourcer…
• Økonomisk mest bæredygtige
• ”Mindsteindgrebsprincip”
Hvordan vælge ”DET RETTE PRODUKT?”
• Enten ved at minimere kompleksiteten i feltet
• Eller ved at minimere risikofaktorer i feltet
At minimere kompleksiteten
• Indkøbs-aftaler der kan afgrænse udvalget af produkter.
• Standardiseret produkt-sortiment der simplificerer valgmuligheder
fx svarende til sårstadier.
• Procedure-aftaler der minimerer tidsforbrug i forhold til
analyse/bevilling/levering mv.
• Valg af produkt kobles ofte op på plejepersonalets tilbagemelding til
terapeuter om, at der er ”røde mærker”….og så er det ikke længere
forebyggelse – men behandling.
• Valg af ”DEN RIGTIGE” madras/pude kan ende med at være den
dyreste, fordi man ikke selv ser og mærker og opnår faktuel viden og
erfaring omkring tilpasning og effekt.
• Hvad forebyggelse af sidderelaterede tryksår angår skal såvel tryk som
forskydning kontrolleres, og derfor er tilpasning af stol nødvendig, men
ofte overset ved brug af denne arbejdsmodel.
• Bl.a. derfor virker denne model ikke rationel i forhold til forebyggelse.
At minimere risikofaktorer
• Ved tværfaglig identifikation, analyse og refleksion i samarbejde
med borger – på åstedet.
• Individuel vurdering og tilpasning af produkter – at se, mærke og
ræsonnere selv!
• Valg af ”DEN RIGTIGE” madras og/eller pude kan ende med at
blive det billigste valg, fordi man selv ser og mærker og opnår viden
og erfaring om effekt og kan udnytte overførselsværdi af viden om
heling til viden om forebyggelse.
• Ligge-relateret risiko for tryk – fokus på madrasvalg.
• Sidde-relateret risiko for tryk/forskydning – fokus på valg af pude &
tilpasning af kørestol.
• Der er ikke nødvendigvis behov for både madras og pude &
stoltilpasning – må bero på individuel vurdering.
• Valg af ”DEN RIGTIGE” madras og/eller pude & tilpasning af
kørestol efter grundig analyse af samspillet mellem siddestilling,
aktiviteter og hjælpemidler i hverdagen – at se, føle og gøre det selv!
Det har vi ikke tid til!!!
•
•
•
•
•
Jamen….jamen…vi har så travlt…
Vi kan ikke nå alle de hjemmebesøg….
Vi må ikke tage på så mange hjemmebesøg…
Vi er ikke personale nok…..
Vi kan i hvert fald ikke bruge ressourcer til at mødes
tværfagligt på det samme hjemmebesøg ….
• Nej ….det er muligt….men har vi ærlig talt råd til at lade
være???
▫
(Ifølge Journal of Wound Care – May 2010 bruges pt. 735 mill. på sårpleje – og en
beregning anslår en forøgelse til 1,5 billion i 2020)
• Ved at se, føle og gøre det selv – og sammen er der :
• penge at spare på hjælpemiddelbudgettet
• og penge at spare på tidsforbruget til udøvelse af sårpleje.
Spørgsmål?
Læs mere:
www.tryksaar.dk
www.hjaelpemidler.com
Tak for opmærksomheden og god arbejdslyst