ITS
København opstiller servicemål
for trafikken
Københavns Kommune har som den første kommune i landet opstillet servicemål for, hvor lang tid en tur
gennem byen må tage på hhv. cykel, i bil og med bus. Samtidigt forpligter København sig på færre dage
med forstyrrelser på de daglige ture til og fra arbejde. Dette er beskrevet i kommunens trafikledelsesplan,
der skal sikre, at investeringer på mere end 100 mio. kr. i nye trafiksignaler og Intelligente Transport
Systemer (ITS) får størst mulig effekt.
Artiklen beskriver arbejdet med at opstille servicemål og skitserer de ITS-indsatser, som Københavns
Kommune forventer at gøre brug af for at kunne leve op til disse mål.
Maria Wass-Danielsen,
programleder, Center for Trafik
og Byliv,
Københavns Kommune
[email protected]
Trafikledelsesplan – et værktøj
til strategisk anvendelse af ITS
ITS har mange spændende anvendelsesmuligheder. I København arbejder vi med at
bruge ITS til at reducere CO2-emissionerne
fra transportsektoren, understøtte grøn
mobilitet og sikre et bedre flow for biltrafikken i byen med færre stop og bedre pålidelighed. Det handler om at bruge ITS strate-
Servicemål for 2018 (basis 2011)
Cykler
██
██
Fodgængere
██
██
Busser
██
██
Biler
██
██
██
Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede stinet skal reduceres
med 10% - således at den gennemsnitlige hastighed øges fra 15,7
km/t til 17,3 km/t
Antallet af stop skal reduceres med 10%
I indre by skal fodgængerne have tilstrækkelig grøntid i signalerne
til at krydse vejene uden at skulle stoppe på midten. Desuden må
omløbstiden ikke overstige 80 sek. for at sikre, at fodgængere ikke
venter for lang tid på at få lov at krydse vejen
Udenfor indre by skal der tages særligt hensyn til fodgængere på
strøggader samt ved trafikknudepunkter og særlige, fodgængerskabende byrum
Den gennemsnitlige rejsetid med bus skal reduceres med 5-20% i
myldretiden afhængigt af strækning
Rejsetidspålideligheden skal øges med 10%
Den gennemsnitlige rejsetid på det udpegede vejnet må ikke forringes og skal på enkelte strækninger reduceres med 5%
Rejsetidspålideligheden skal øges med 10% i myldretiden i retningen med mest biltrafik
Antallet af stop på det prioriterede vejnet skal reduceres med 10%
Figur 1. Servicemål for trafikken for udvalgte ruter.
gisk i forhold til de politiske mål, og derfor
har Københavns Kommune med hjælp fra
Rambøll udarbejdet en trafikledelsesplan.
Planen danner grundlag for den daglige
trafikledelse og målretter ITS-indsatsen.
Formålet med planen er at:
sikre en mere optimal udnyttelse af den
eksisterende infrastruktur
få et politisk vedtaget grundlag for
prioritering af trafikken i byen herunder, hvordan prioriteringsdilemmaer på
specifikke strækninger skal håndteres
opstille servicemål for trafikken, som
kan fungere som kommunens performance-indikatorer, og synliggøre over
for trafikanterne, hvilken service de kan
forvente på forskellige strækninger i
byen.
██
██
██
Trafikledelsesplan – step by
step
Den første del af arbejdet med trafikledelsesplanen i København handlede om at
kortlægge, hvordan trafikken prioriteres i
signalanlæggene i dag. Grønne bølger for
biler og cykler blev tegnet op på et kort,
og kryds med busprioritering blev markeret. Prioriteringen blev vurderet i forhold til
ønsket om prioritering i eksisterende planer
og politikker.
Herefter blev den eksisterende trafiksituation kortlagt. Movia leverede hastighedsdata for busserne. Fra Vejdirektoratet
skaffede vi data om bilernes kørehastig-
TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR
43
ITS-handlingsplan skal sikre,
at servicemålene nås
Figur 2. København opstiller servicemål for trafikken.
hed, og for cykler har kommunen foretaget GPS-målinger af cykelhastigheder.
Kortlægningen viste, hvor der var mest
trængsel og dermed, hvor der er behov for
at sætte ind.
Her er opskriften på at udarbejde en trafikledelsesplan
██
██
██
██
██
Udpeg et prioriteret vejnet
Kortlæg hvordan trafikken prioriteres
i trafiksignaler i dag og sammenhold
evt. med politisk vedtagne planer
Kortlæg den eksisterende trafiksituation dvs. hvad er kørehastighed
i nettet på forskellige tidspunkter af
døgnet? Hvor er der behov for forbedringer?
Opstil servicemål for trafikken
Udarbejd en prioriteringsstrategi, så
det er klart, hvordan der prioriteres
mellem transportformer på forskellige
tidspunkter af døgnet.
Servicemål som kommunens
key performance indikatorer
Herefter blev der opstillet servicemål for
trafikken for udvalgte ruter. Målene fremgår af Figur 1.
For cykeltrafik er der opstillet ambitiøse
mål for reduktion i rejsetid på de udpegede
ruter samt færre stop. Det vil være med til at
sikre, at cyklen bliver et endnu mere effektivt og komfortabelt transportmiddel i byen.
For fodgængere er der sat mere kvalitative mål, der relaterer sig til fortsat at sikre
et godt fodgængermiljø i København med
44 TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR
særligt fokus på Indre By, byens strøggader og trafikknudepunkter (stationer og
busterminaler).
For bustrafikken er der udover meget
ambitiøse rejsetidsforbedringer også lovet
bedre pålidelighed i rejsetid. Det er også
tilfældet for biltrafikken. Brugerstudier har
vist, at pålidelighed betyder meget for trafikanterne – bl.a. at man kan være sikker på,
at man ankommer til sit møde til tiden og
henter børnene til tiden.
For biltrafikken er målet at sikre, at rejsetiden ikke stiger yderligere inden 2018,
og på enkelte strækninger er der lovet mindre forbedringer i rejsetiden. For biltrafikken er der også sat mål for antal stop, hvilket betyder meget for CO2-udledningen.
Servicemålene skal fungere som Teknik- og Miljøforvaltningens performanceindikatorer. Hvert år frem til 2018 skal kommunen afrapportere til politikerne, hvordan
det går med at nå servicemålene.
Variabel prioritering af
transportformerne over dagen
Den sidste del af trafikledelsesplanen
handler om at udarbejde en strategi for,
hvordan de enkelte transportformer skal
prioriteres over døgnet. Her arbejdes med
forskellige kategorier for prioritering bl.a.
delt prioritet, som handler om at ændre
prioriteten i signalerne efter det aktuelle
trafikbillede. Et godt eksempel på dette
er Torvegade, hvor tællingen (i en retning)
i figur 2 viser, hvor stor variation, der er i
trafikbilledet over dagen.
ITS udgør en væsentlig forudsætning for, at
servicemålene kan indfries, da vi ikke forventer, at trafikken i Hovedstadsområdet
vil falde – tværtimod. ITS kan være med
til at skabe bedre flow i trafikken foruden
at reducere CO2-udledningen og forbedre
trafiksikkerheden.
Derfor udførte Københavns Kommune i
2013-14 en række pilotprojekter og et Offentligt-Privat Innovationssamarbejde (OPI)
om ITS med virksomheder og universiteter.
Formålet var at finde frem til de indsatsområder, der giver størst værdi for borgere,
trafikanter og virksomheder i København
ved hjælp af brugerstudier og input fra en
række interesseorganisationer. Figur 3.
Erfaringerne er blevet omsat til en ITShandlingsplan, der beskriver de indsatser,
der skal gennemføres for at kunne realisere
servicemålene. Handlingsplanen beskriver
fem temaer og en række indsatser, der vil
blive konkretiseret i et ITS-udbud i foråret
2015. Udover implementeringen af ITS
handlingsplanen sker der et andet væsentlig løft til trafikledelsen i København, nemlig
at Københavns Kommune og Vejdirektoratet rykker sammen i den nye fælles trafikcentral i 2015.
Tema 1: Fremkommelighed og
grøn kørsel
Temaet handler om at forbedre fremkommeligheden og sikre, at servicemålene nås.
Desuden er målet at opnå en mere grøn
afvikling af biltrafikken. Indsatsområderne
er: Optimering af trafiksignaler, intelligent
busprioritering, grønne bølger for cyklister
samt ECO-driving, hvor biler guides til at
følge den grønne bølge.
Tema 2: Trafiksikkerhed
Temaet handler om at bruge ITS til at forbedre trafiksikkerheden for cyklister og
fodgængere i kryds ved hjælp af intelligent
gadebelysning. Desuden er der fokus på at
reducere antallet af biler, der kører over for
rødt.
Tema 3: Gaden tilpasses byens
døgnrytme
Temaet er et udviklingsprojekt, hvor ny
teknologi skal hjælpe med at tilpasse en
gades areal til brugernes aktuelle behov,
da brugen af et gaderum ofte ændrer sig
over døgnet. Der skal bl.a. afprøves løsninger for variable gader, hvor tomme parkeringspladser kan bruges til bylivsformål.
Desuden skal videreudvikles koncepter for
en mere dynamisk brug af vejarealet evt.
i form af et flex-areal, der kan benyttes af
cyklister i morgen- og eftermiddagsmyldretiden, men i løbet af dagen kan anvendes til
de mange fodgængere.
Tema 4: Data og trafikledelse
Temaet skal sikre en bedre fremkommelighed og færre forstyrrelser i trafikken, bl.a.
ved at etablere et sensornetværk til indsamling af data og indkøb af et trafikledelsessystem.
Figur 3. I det offentlige-private innovationssamarbejde om ITS blev Københavns gader
brugt som laboratorium for test af nye løsninger.
Tema 5: Information og
services
tere indsatserne i ITS-handlingsplanen i
perioden frem til 2017.
Temaet handler om at udvikle services, der
giver en mere målrettet information om trafikken. Der skal udvikles en app til bilister, der
bl.a. informerer om vejarbejder, og den nuværende ”I bike CPH”-app forbedres. Desuden
skal der opsættes dynamiske cykelskilte med
aktuel trafikinformation til cyklister.
Københavns Kommune vil implemen-
Fremtiden med ITS
I København arbejder vi målrettet med at
nedbringe CO2 fra transportsektoren og reducere trængslen. ITS er et vigtigt værktøj i
dette arbejde. ITS-handlingsplanen for København viser, at ITS kan favne bredt i for-
hold til at løse udfordringerne på transportområdet og skabe nye løsninger, som gavner trafikanter, virksomheder og borgerne.
ITS og strategisk trafikledelse er et område
i hastig udvikling, og vi ser frem til et fortsat
tæt samarbejde med andre vejbestyrelser i
forhold til at dele erfaringer og udvikle nye
spændende løsninger sammen.
█
TRAFIK & VEJE • 2015 JANUAR
45