SFO nyhedsbrev Maj 2015

SFO Engdal
SFO ENGDAL
Hovedgaden 5
8220 Brabrand
87 13 86 13
26. maj 2015
SFO nyhedsbrev Maj 2015
En stor tak her fra…
Det er med lidt gråd i stemmen at jeg skal informere jer alle om, at jeg stopper som SFO
leder den 30.maj.
Vi har længe haft et ønske om at bo tættere på vores familie, så min familie og jeg har
købt hus i Aalborg og flyttede dertil 1.maj. Derfor har jeg også søgt andet job, som ikke
ligger så langt væk som Engdalskolen gør. Fra den 1.juni 2015 skal jeg være
sektionsleder for Centret for tilbud til udsatte børn, unge og familier i Hjørring kommune.
Mine opgaver bliver bl.a. at effektivisere området og opbygge et helt nyt
specialpædagogisk tilbud i kommunen til anbragte børn og unge, der nu er i institutioner
ved f.eks. regionerne.
Det bliver svært at sige farvel til SFO Engdal og Engdalskolen, da jeg altid har oplevet
skolen og SFO, som et sted hvor man bakker op om hinanden og ønsker at gøre det
bedste for Brabrands børn og forældre. Jeg har altid mødt glad og med forventning om en
god dag ind på job på Engdalskolen, så beslutningen om et nyt job har intet med
Engdalskolen at gøre.
Jeg har også været så heldig, at være en del af et super godt SFO- og skoleledelsesteam,
lede skønne medarbejder og haft kontakt til dejlige børn og forældre der bakker op om
SFO Engdal. En SFO, hvor der er ressourcer både økonomisk og menneskeligt og som en
kommende SFO-leder kan glæde sig til at arbejde videre med. Jeg er stolt over SFO
Engdal og det vi gør for børnene og jeg er tryg ved, at personalet fortsætter deres
pædagogiske arbejde med stor kvalitet, og at de fritidspædagogiske ledere vil stå i spidsen
for det ledelsesmæssige, indtil en ny SFO leder er blevet ansat.
I den forbindelse vil Tina Hedegaard blive konstitueret som SFO leder fra den 1.juni indtil
der er blevet ansat ny SFO leder.
Markedsdagen den 30.maj vil blive min sidste arbejdsdag, hvor jeg vil sige tak for seks
utrolige skønne år og sige farvel til alle.
Pas nu godt på Engdalskolen og held og lykke til jer fremover.
De bedste hilsner Ove Lauridsen
-o-o-o-o1
SFO Engdal
SFO ENGDAL
Hovedgaden 5
8220 Brabrand
87 13 86 13
26. maj 2015
Markedsdag
Den 30. Maj rejser vores markedsdag som fuglen Fønix sig igen. Efter et par år i dvale har
vi igen vores superhyggelige og sjove markedsdag på Fristedet. Tjek intra for mere
information og kom og vær med til en dag hvor der er gøgl, musik og rigtig loppemarked
stemning.
o-o-o-oSommerlejr
Tirsdag den 30.juni tager 2.årgang af sted på sommerlejr. I år går turen til Grenå og alle
ser frem til fire dage med sjov og store fælles oplevelser. Samme tirsdag tager et hold fra
nu både 3.og 4.årgang af sted til Tange hytte ved Ans. Vi er stolte over at vi stadigvæk kan
tilbyde denne form for oplevelse til børn i Brabrand og takker for jeres opbakning.
-o-o-o-oSommerferie
Vi har åben på Fristedet for alle årgange fra den 29.juni (uge27) til 9.august (uge32). Dog
er der lukket i ugerne 29 og 30 og inden den 29.maj skal SFO-leder have besked om brug
af nødpasning.
Vi har i samarbejde med dagtilbud Brabrand valgt at tilbyde nødpasning på institution
Byleddet, Byleddet 22a 8220 Brabrand i ugerne 29 og 30.
De kommende 0.klasse børn kan starte i SFO fra 3.august på Væksthuset.
-o-o-o-oGarderober
Garderober skal tømmes inden sommerferien, glemt tøj fra SFO findes ved skolens
hovedindgang på bordene op til ferien.
-o-o-o-oUdkanten
I det nye SFO år har vi prioriteret, at der skal være en fast ude pædagog på Udkanten. Det
har vi gjort for at videreudvikle vores pædagogiske tilbud og skabe bedre rammer for f.eks.
den understøttende undervisning. Det bliver Peter Skydt, som skal stå som tovholder af
det pædagogiske arbejde og i den forbindelse få skabt et større samarbejde med
undervisningen og Fristedet omkring udeliv.
Vi er stolte over det vi allerede nu har formået at få lavet på Udkanten, men vi stopper ikke
der. Der er flere projekter på vej og det vil I opleve henover året og selvfølgelig til gavn for
børnene. 
-o-o-o-o-
2
SFO Engdal
SFO ENGDAL
Hovedgaden 5
8220 Brabrand
87 13 86 13
26. maj 2015
Motorik
Vi har igennem det sidste år været med i pilot projekt vedrørende motorik og bevægelse.
Det skal gerne gøre at vi kan understøtte børnenes motoriske udvikling. Til november
vender Heidi Post tilbage og starter vores motorik screeningsforløb igen. Mere om det til
efteråret.
-o-o-o-oDrikkefontæne
I forbindelse med SFO Engdals 25 års jubilæum i 2012 fik vi overrakt 10.000 kr fra
Engdalskolens venner. De er blevet brugt til en drikkefontæne på Udkanten så alle børn
har mulighed for at slukke deres tørst. Det er et stort hit!
-o-o-o-oGlasmosaik
Vi fik også med hjælp fra en masse børn lavet 12 glasmosaiktavler til vores jubilæum. De
er nu kommet frem fra depotet og vil blive sat op ved SFO indgangen. Det bliver bare flot
og dejligt at det langt om længe sker 
-o-o-o-oBullerby
I mange år har vi haft en byggelegeplads på Fristedet men efter et par år, hvor det har
ligget lidt stille har vi sat et nyt tiltag i værk.
I samarbejde med børn vil vi lave en Bullerby med huse og et område, hvor børnene i 3.og
4.årgang kan være med til at udsmykke og indrette de forskellige huse. De vil så kunne
bruges til ophold og leg eller bare ren hygge. Vi glæder os meget til det kan tages i brug
og vi mener vi kan nå det til august.
o-o-o-oAftenåbning på Fristedet
Efter vores succes med at holde aften åbent for 3-4 klasser på Fristedet, har vi valgt at
fortsætte med dette også næste skoleår. Det sker på en rullende dag, hver anden uge
hele næste år. Nogle aktiviteter kræver tilmelding. Oversigt over tidsplan og aktiviteterne
udsendes løbende.
o-o-o-oKommende teams i SFO
I kan finde oversigten SFO teams på intra eller på www.engdalskolen.dk under Nyheder.
-o-o-o-o3
SFO Engdal
SFO ENGDAL
Hovedgaden 5
8220 Brabrand
87 13 86 13
26. maj 2015
SFO ledelsesteam 2015
Der er vedtaget et nyt ledelsesgrundlag for Engdalskolen. Fremover vil der være en
skoleledelse bestående af en skoleleder, pædagogisk leder for 5. til 9. årgang,
pædagogisk leder for 0. til 4.årgang, SFO leder og administrativ leder. I den forbindelse er
de fritidspædagogiske leder stillinger blevet nedlagt. Der vil i SFO være en SFO-leder der
er nærmeste leder for SFO-personalet og derudover to afdelingskoordinatorer. Efter
ansættelse af en ny SFO-leder vil Tina Hedegaard og Jens Jensen blive de to
afdelingskoordinatorer på Fristedet og i Væksthuset.
-o-o-o-oNyt på personalefronten
Siden nytår har vi måtte sige farvel til medarbejdere.
Kerim Akdag stoppede den 30.januar.
Gunnar Walther stoppede den 28.februar
Susanne Harbo stopper den 30.juni
Margit Rieder stopper den 1.august
Vi ønsker dem alle held og lykke fremover og takker for deres store indsats i SFO Engdal.
-o-o-o-oNy fast morgenåbner
I vil møde en ny morgenåbner fra 1.juni. Det bliver Natalia Pedersen, som har været
lærervikar/støtte på skolen. Ping er blevet ansat som pædagogmedhjælper og skal være
om eftermiddagen tilknyttet 0.klasse teamet.
-o-o-o-oVigtige datoer
Den 4.august skal hele skolens personale til et personalearrangement fra kl. 13:00 til
17:00. Derfor håber vi, at børnene kan hentes tidligt denne dag. Dagen vil blive dækket
med vikar, men ikke noget fast personale. På forhånd tak for jeres hjælp.
De bedste sommerhilsner
Personalet SFO Engdal
4