1. No category

Med ilden i ryggen
Kapitel:
Overskrift:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
Far får brev
Fremmede tanks
Vi vil flygte
Døden rammer ikke én selv
Flugten sætter ind
Vi gør det rigtige
Vi nærmer os Danzig
Ankomst til havnen
Ombord på Wilhelm G. uden Mor og Ingrid
Vi synker
Jeg er reddet
Mars lugter
Smørlandet
Ubudne gæster
Som en flok fedekalve
I krig med bonden
Hold øjnene for dig selv
Ingen breve til Tyskland
Er det rigtigt i har lopper?
Kære Far
Ventetid
Glædelig Jul
Det er hærværk
Anna Louise
Til te hos præsten
Det er uretfærdigt
Vi vil hjem
Giv os nattely
Hvor ligger Fiskergade
Kærlig hilsen Onkel Klaus
Komposition
Romanen er opbygget som en rammefortælling. Rammen om romanen er brevet, som Klaus skriver
til sin søsters barnebarn Jonas. Selve handlingen i romanen er Klaus´ fortælling om sin barndom
under Anden Verdenskrig. Fortællingen om hans barndom er skrevet mellem de små afsnit i brevet.
Brevet starter romanen, kommer op flere steder i romanen og slutter romanen. Man kan derfor sige,
at fortællingen om Klaus´ barndom, som er selve handlingen i romanen, er et stort flashback, hvor
xx
Dansk
8.a
Side 1 af 8
Elev nr.
YY Skole
Skolens nr.
der forekommer ’indbygget’ flashback, brudt kronologi og meget få flashforwards. Det vil sige, at
hvis man skal gøre rede for romanens komposition som helhed, er det en rammefortælling med
overvejende brudt kronologi med flashbacks og enkle flashforwards.1
Historisk tid og sted
Selvom romanen er en fiktiv fortælling, er den baseret på virkelige historiske begivenheder, som
foregik under Anden Verdenskrig. Hvis man dykker ned i teksten, kan man bestemte steder finde
den helt præcise dato og det helt præcise sted, hvor historien foregår, fordi der netop er nævnt nogle
historiske begivenheder, som man ved hvor og hvornår, der er foregået. I starten af romanen får
man at vide, at Klaus´ familie - undtagen deres far - vil flygte til Danzig i vest, hvor der sejler et
skib, fordi russerne kommer fra øst. Derfor kan man regne ud, at familien bor i Østpreussen. Lidt
senere i romanen hører man, at de er kommet til Danzig. 2 På et tidspunkt i romanen får man at vide,
at skibet Wilhelm Gustloff, som Klaus var med på, synker.3 Her får man flere informationer at vide,
for man både at Wilhelm Gustloff forliste d. 30. januar 1945, og vi ved, at Wilhelm Gustloff sejlede
fra Gdansk bugten mod København, og ikke kom ret langt, så det vil sige, at skibet sank i Østersøen
mellem København og Gdansk.
Senere er familien kommet til København4, hvor de hører om bombningen af Shellhuset5, som er en
historisk begivenhed. De tyske myndigheder havde beslaglagt Shellhuset og brugt det som Gestapos
hovedkvarter. Englænderne ville bombe Shellhuset, fordi tyskerne opbevarede alle oplysninger om
modstandsbevægelser i deres arkiv der. Det lykkedes dog for englænderne at bombe Shellhuset;
men et af bombeflyene skød forkert og ramte en skole fuld af børn, og det er denne begivenhed,
som Klaus og hans familie hører om. Derefter skal familien til Jylland6. Lige derefter får man at
vide, at det er to dage efter Hitlers død7, som er d. 30. april 1945. Derfor ved vi så, at datoen på det
sted i romanen er d. 2. maj 1945. Lidt senere i romanen får man at vide at Tyskland har overgivet
sig, og at de trækker sig ud af Danmark8. Dette ved vi, at der sker d. 4. maj og bliver officielt d. 5.
1
Kompositionen er tegnet - se bilag
S. 53
3
S. 73
4
S. 101
5
S. 107
6
S. 109
7
S. 109
8
S. 112
2
xx
Dansk
8.a
Side 2 af 8
Elev nr.
YY Skole
Skolens nr.
maj 1945. I slutningen af romanen kommer familien hjem til Hamborg9. Selve rammen om romanen, der er det brev, som Klaus´ skriver til Jonas, foregår i et helt andet årstal. I brevet skriver
Klaus, at han har hjulpet mange folk over en grænse10. Spørgsmålet er, hvilken grænse det er, som
han har hjulpet folk over. Det ville passe perfekt, hvis det var grænsen mellem Østberlin og Vestberlin - altså Berlinmuren. Den faldt nemlig i november 1989, derfor passer det rigtig godt med, at
Klaus, fra han har været f.eks. 35 til han var ca. 60, har hjulpet folk over grænsen, og nu ca. fem år
efter skriver han et brev til sin søsters barnebarn om det. Klaus skriver nemlig i brevet, at han er
over 60 år gammel11. Derfor vil det sige, at brevet er skrevet ca. omkring år 1995; men at Klaus
også har smuglet mennesker over grænsen indtil den historiske begivenhed i 1989, som var Berlinmurens fald.
Fortalt tid
Den fortalte tid i romanen er ca. 25 måneder, det vil sige lidt over to år. Romanen starter nemlig i
efterårsferien (oktober) 1944 og slutter i november 1946. Der er forskellige steder i teksten12, hvor
helt bestemte datoer er fastlagt.
Fortællersynsvinkel
Fortælleren i romanen er en jeg-fortæller. Det vil sige at det er en person, som er med i romanen,
der fortæller den. F.eks. ”Jeg kommer til at tænke på Dingo og får kvalme”13, ”Mor har køkkentjeneste, og jeg ved ikke hvad slagteren laver”14 eller ”Det bliver min fødselsdag”15. Jeg-fortælleren i
denne roman er Klaus. Det ved man, fordi Klaus aldrig er nævnt i jeg-fortællerens eget sprog; men
kun når andre har kaldt på ham eller sagt hans navn16; men han siger også på et tidspunkt: Klaus er
mit navn17. En jeg-fortæller synsvinkel har en helt bestemt virkning på en fortælling; især på denne
roman. Forfatteren har valgt denne synsvinkel for at få læseren helt ind i historien nemlig ved at
vælge en person, der oplever det man læser, så man får et helt fantastisk indblik i, hvordan det er at
9
S. 209
S. 223
11
S. 7
12
Tekstiagttagelse - se bilag
13
S. 84
14
S. 157
15
S. 148
16
S. 80
17
S. 76
10
xx
Dansk
8.a
Side 3 af 8
Elev nr.
YY Skole
Skolens nr.
være lige der, hvor det næsten rammer værst. Især ved at vælge Klaus, hvis far skal i krig, hvis søster drukner, og som selv skal opholde sig i en ussel fangelejr i over et år, kan man få et godt indblik i, hvordan det er at være flygtning.
Brevet
Romanen indledes med et brev, slutter med et brev, og brevet kommer også op enkle steder i romanen. Brevet er fra Klaus, som også er den 12-årige hovedrolle og jeg-fortæller i romanen. Brevet er
til Jonas, som er Klaus´ søsters barnebarn. Det vil sige, at Jonas er søn af Anna Louise 18, som er
datter af Ingrid og Hans Jørgen19, og Ingrid er søster til Klaus.
Der er to hovedsagelige grunde til at Klaus skriver brevet; men faktisk er der også en tredje grund.
For det første vil Klaus fortælle om, hvorfor Jonas´ mor hedde Anna Louise, og hvorfor hun ikke
bruger navnet Anna; men kun Louise20. I romanen hører man om Annas død, og om hvordan Anna
Louise skulle overtage Annas rolle, og derfor skriver Klaus i brevet om, at det må have været svært
for Anna Louise at skulle slæbe rundt på sin døde moster21Anna. Derfor prøver Klaus i brevet at få
Jonas til at forstå, hvorfor Anna Louise kun bruger navnet Louise. Den anden grund til at Klaus
skriver brevet til Jonas er, at Klaus vil prøve at forberede Jonas på, at han måske vil komme til at
høre noget om Klaus, noget som Jonas måske ikke vil bryde sig om, nemlig at Klaus har hjulpet
mennesker over grænsen adskillige gange, og at han ikke om længe vil blive straffet for det 22. Klaus
skriver også at han ikke skammer sig over det han har gjort, og at han tilstår alt og er stolt over det.
Den tredje grund til, at han skriver brevet, er nemlig, at han i løbet at brevet og romanen har forklaret Jonas, hvorfor han havde gjort det han havde gjort, og han har prøvet at forklare Jonas, hvorfor
han ikke skal skamme sig over sin Onkel Klaus.
Brevet betyder flere forskellige ting. Først og fremmest kærlighed og tætte bånd. Som Klaus selv
skriver i brevet23, fik Klaus og Karen aldrig selv børn og børnebørn, derfor have de opbygget et tæt
bånd med Jonas i stedet, hvilket også kommer til udtryk i brevet, hvor Klaus skriver Kærlig hilsen
18
S. 127
S. 174 + 187
20
S. 177
21
S. 177
22
S. 223
23
S. 223
19
xx
Dansk
8.a
Side 4 af 8
Elev nr.
YY Skole
Skolens nr.
Onkel Klaus24. I virkeligheden er Klaus jo ikke onkel til Jonas; men bare bror til han mormor, og
derfor viser de stor kærlighed, at han kalder sig selv onkel Klaus, og har sådan et tæt bånd med Jonas. I det hele taget viser brevet stor troskab, eftersom Jonas jo ikke er Klaus´ nærmeste familie;
men Klaus alligevel fortæller ham den historie og betror ham alle hans hemmeligheder. Klaus fortæller Jonas den her sørgelige historie, fordi det et meget ømt emne, nærmest en ond knude, og der
er ingen andre, der kan elle vil komme ind på emnet.
Temaer
Der er flere forskellige temaer i romanen; men alligevel hænger de sammen, for at være en del af en
krig er nærmest som at gå i ring. Man tænker hele tiden det samme, går hele tiden efter det samme
nemlig fred og frihed, og romanen foregår netop under en krig, nemlig Anden Verdenskrig. Temaer
er som hinandens modsætninger. Temaerne i romanen er: Liv/død 25, barn/voksen26, fri/fanget27 ,
krig/fred28, samlet/adskilt29, venner/fjender30 mm. Der er nærmest en rød tråd gennem alle temaerne, som forbinder dem, og man kan sige, at den røde tråd er krige. Når man er i krig, er der folk der
dør, man kan vokse op under en krig, man kan blive fanget under en krig, man bliver adskilt fra et
eller flere familiemedlemmer og venner, når der er krig, man har fjender under krigen, og når det
hele er overstået er man fri, der er fred, familien kan - i nogle tilfælde - blive samlet igen og nogle
bliver venner.
Hensigt og budskab
Hensigten med romanen er meget tydelig. Forfatteren vil med romanen forsøge at lade os se krigen
fra en helt anden vinkel, nemlig fra en tysk flygtnings øje. Han har også prøvet at vise, at selvom
mange syntes at Tyskland og alle tyskere var fjenden, så gik Hitlers sindsforvirrede magtsyge også
ud over hans eget folk, som led lige så meget under sin egen leder som mange andre led under sin
fjende. Forfatteren fortæller, at vi skal have ondt af dem, tænke på dem, som også måtte flygte fra
24
S. 223
S. 72, 26, 27, 219
26
S. 29, 135 mm.
27
S. 118, 186, 185 mm.
28
S. 114, 15, 108, 107 mm.
29
S. 219, 220, 61, 79, 80mm.
30
S. 114, 160 mm.
25
xx
Dansk
8.a
Side 5 af 8
Elev nr.
YY Skole
Skolens nr.
andre end tyskerne, han vil vise hvor hårdt det har slået tyskernes eget land og egen befolkning, og
det har han gjort ved at lade os se krigen fra en tolvårig tysk flygtningedrengs øjne.
Forfatteren sender et budskab med romanen, et budskab der lægger sig meget op ad hensigten. Man
får et meget dybt indblik i, hvordan det er at være midt i krigen. Det er nærmest som at kigge på
verden, og så zoome helt ind bag en lille drengs øjne og opleve krigen derfra. Budskabet er, at man
kan blive ramt af sin egen leder, at selvom krigen ikke direkte er hos én, bliver man alligevel ramt
af den, lider store tab, og har dybe sår på sindet. Han sender også det budskab, at noget forfærdeligt
kan komme meget hurtigt, at leg hurtigt kan blive til krig. I starten af romanen, vil Klaus nærmest
ønske at krigen var hos ham. Han ville med glæde og stolthed kæmpe imod den; men han fandt hurtigt ud af, at det ikke lige var så sjovt som han havde troet.
Jonas´ svar på Klaus´ brev
Tønder 19. december 1995
Kære Onkel Klaus
Tak for brevet jeg fik i efteråret, og tak for den fine fødselsdagshilsen forleden. Nu har jeg endelig
fået taget mig sammen til at skrive tilbage til dig, og jeg har meget at fortælle.
Jeg sidder lige nu hjemme på mit eget værelse, med min egen kuglepen ved mit eget egetræsbord.
Ved siden af mig ligger en konvolut og den store fuglebog, som jeg fik af dig. Det er ikke til at beskrive hvor glad jeg er for den. Hver aften ligger jeg og kigger i den. Først slår jeg op på den røde
glente og bagefter sølvmågen. Når jeg læser i bogen er det som at læse dit sind, og det er yderst
interessant, skal du bare vide. Efter den lange historie du fortalte mig, har jeg fået så meget mere at
tænke over. Selvfølgelig har jeg tit hørt krigshistorien, både fra dig, mor og også fra mormor, selvom mormor altid har haft svært ved det emne; men alligevel efter det du har fortalt mig. Jeg værdsætter mit liv utroligt meget, og nogle gange synes mor at jeg overdriver en smule med min livsbeskuelse; men bare det at jeg er fri som en fugl, bor i mit eget hus med mit eget værelse, det gør mig
så glad.
xx
Dansk
8.a
Side 6 af 8
Elev nr.
YY Skole
Skolens nr.
Efter jeg fik brevet fra dig, løb jeg med det samme ind til mor; men bare rolig! Hun har ikke læst
brevet, jeg sagde bare, at du havde skrevet til mig, og at jeg vidste alt. Hun begyndte straks at græde. Jeg tror ikke det var af sorg; men af glæde. Glæde over at jeg var kommet et stort skridt nærmere hendes verden, og glæde over at hun ikke skulle til at forklare mig alt, for det tror jeg ikke hun
kan klare. Hun har jo ikke selv oplevet krigen som sådan; men jeg tror mormor har fortalt hende
alt, og at hele Ingrids smerte er smittet af på mor; men man kan ikke sige, at din og mormors ærlige
hudløshed er smittet af på mor, det må have sprunget en generation over.
Nu skal jeg nok komme frem til min pointe. Du skal vide kære Onkel Klaus, at selvom du ikke rigtigt
er min onkel, har du altid været som én for mig, og det er jeg så glad og stolt over, og jeg skammer
mig ikke over en eneste ting du har gjort. Du er et godt menneske, og det skal hele verden vide. For
et par måneder siden sad jeg og så fjernsyn, og ganske rigtigt som du skrev i brevet, blev du vist på
skærmen. Der var billeder af dig, hvor du blev ført ind i retssalen; mens en journalist stod og fortalte din historie og hvad du havde gjort, og du skal vide, at jeg sad med en tåre på kinden, en tåre
skabt af stolthed. Jeg havde løst til at skrige til hele verden: Dette er min onkel, og jeg er stolt af
ham, stolt af hver eneste flygtning han har hjulpet, stolt af alle de familier han har bragt sammen,
stolt af, at trods det han har været igennem, har han stadig overskud til at hjælpe andre mennesker
igennem det.
Mor er også stolt af dig Onkel, hun viser det bare ikke så tydeligt som jeg; men når hun hører dit
navn, triller en tåre ned af kinden på hende. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til, at du en gang
kommer ud af fængslet igen, og jeg spekulerer på, hvordan det er derinde, om du har nogle at dele
din historie med, nogle at dele dit liv med, om du har nogle at dele julen med. Lad dette brev være
din julegave fra mig til dig. Jeg ville ønske jeg kunne overrække det til dig personligt; men det kan
jeg desværre ikke.
Som sagt glæder jeg mig til at du kommer ud fra fængslet igen, så vi to kan snakke om alt og intet,
om røde glenter og t-34’ere. Du er en god ven, et fantastisk menneske Klaus Selmer.
Alverdens Lykke
Hilsen Jonas
xx
Dansk
8.a
Side 7 af 8
Elev nr.
YY Skole
Skolens nr.
Afslutning
Min egen personlige mening om romanen er meget klar og tydelig. Bogen er fantastisk spændende,
og indlevende, især fordi man får et helt andet syn på krigen, end man er vant til. Klaus er en lille
dreng med en stor personlighed, og han trækker nærmest én med ind i fortællinger med sine dybe
fangende tanker. Desværre synes jeg ikke at historien ender særlig godt. Selvfølgelig er familien
samlet igen, med et helt ny familiemedlem; men der mangler én, Anna. Klaus og Ingrid har mistet
en søster, Johanna og Paul har mistet en datter, Paul har mistet et ben, og familien bor i en sønderbombet by i et hus, som man ikke engang kan kalde for et hus. Arbejdet med bogen har været hårdt;
men spændende. Især afslutningen med brevet til Jonas, som man har mulighed for at bygge videre
på, synes jeg er rigtig god; men det bedste af det hele, synes jeg alligevel har været at læse bogen,
og jeg synes stadig, at det er bedst at læse en bog, hvis man kun skal koncentrere sig om handlingen, og ikke om tid, sted, personer og lignende.
xx
Dansk
8.a
Side 8 af 8
Elev nr.
YY Skole
Skolens nr.