1. No category

LILLE DANSK SAMTIDSROMAN af Peter H. Olesen
Der gabes over meget i den lille samtidsroman – der jongleres med store emner som: midtvejskrise,
venskaber, uopfyldte drømme, manglende job, familiekriser, ulykkelig kærlighed og ikke mindst flugten –
flugten fra en virkelighed som har det med at bide i haserne – uagtet hvor hurtigt man løber fra den.
Hovedpersonen Jacob har modtaget en invitation til et studenterjubilæum og får der igennem kontakt til
sin gl. ven Niels. I deres ungdom var de tætte venner men er gledet fra hinanden. Kontakten genoptages da
Jacob tager til udkants Danmark. Han låner Niels skurvogn - for at skrive en roman om hans ungdom – den
han aldrig har fået skrevet og den der skal redde hele hans liv. Både Niels og Jacob sejler rundt i en
midtvejskrise – eller er det nu også bare det, der er galt? Jacob føler, at han intet har opnået med livet –
sammenligningen med andre giver ikke håb og han er depressiv. Niels er kynisk og evigt negativ vedr.
mangt og meget - hans vrede går oftest ud over kæresten Bodil og datteren. Han går og venter på en
pension og indtil da lever han af kærestens penge.
De to mænds mentale kampe med livet beskrives af forfatteren som både svær og hård og afhjælpes med
piller – men uden brug af en klynkende stil og tusinde tak for det – det gør at bogen bliver læseværdig.
Jacobs kæphest om blot at ville være et helt almindeligt menneske bliver til sidst trukket ud af skabet. Som
Niels siger ”Vi er sgu da også almindelige mennesker. De skal de andre, røvhullerne, fandme ikke há patent
på”
Der skal en ulykke til – før vores to venner indser, at livet ... tja livet det skal man selv være med til at
forme. Og hender der Skæbnen – hun gør også hvad hun kan for at forme dig. Noget kan ændres – andet
kan ikke og da slet ikke fortiden – det er livet i en nøddeskal.
En tankevækkende lille bog – som byder på langt mere end ved første øjekast.
Humoren i bogen er underspillet og med fin kant – den er vellykket integreret i bogen. Faktisk vil jeg mene,
at lige præcis humoren bærer bogens budskaber om socialrealisme. Den havde ikke virket som en ren
samfundskritisk eller analyserende bog.
Jeg ved ikke om forfatteren bryder sig om sammenligningen – men hans stil minder mig lidt om Helle Helle
og det er bestemt ment som et kompliment. Dog kunne jeg godt have tænkt mig, at bogen have fået et par
ekstra sider at udfolde sig over – den bliver lige lovlig stram.
Peter H. Olesen har også en del digtudgivelser bag sig – det forklarer måske hans fine brug af sproget –
simpelt men også knivskarpt.
En lille anmeldelse af en lille samtidsroman – med en anbefaling herfra.
Helle Søborg Alslund, Vangede
Peter H. Olesen: Lille samtidsroman
Bogen lever så absolut op til sin titel og er virkelig vedkommende, synes jeg med fortællingen om de
to gamle venner, der efter to årtiers pause igen kommer hinanden ved. Jakob har som forfatter fået
et mindre legat, så hans bog kan blive færdig og har i anledning af et studenterjubilæum igen været i
forbindelse med Niels og fortalt ham, at han har brug for et uforstyrret sted at skrive. Niels´ kone,
Bodil har arvet et fritidshus fra sine forældre, langt fra alfarvej i det nordjyske og så absolut uden
komfort af nogen art, og de tilbyder Jakob at låne det et par uger. Jakob slår til og tropper op hos
dem til middag for at Bodil kan se ham an, men bliver der natten over og sover på Sines værelse.
Sine er datter af Bodil, men pt. på efterskole. Jakob kan godt lide Bodil og får hen ad vejen at vide,
hvordan de har truffet hinanden, er blevet gift og egentlig mest lever af de penge, som Bodil dels
tjener dels har arvet ; Niels har i øvrigt også arvet noget fra sine forældre og har lidt sort arbejde hos
”Knold og Tot”, et par af dem, der kommer fra Thylejren, men nu ernærer sig med et mindre
trykkeri.
Bogen er skrevet i jeg-form og er i dagbogsform. Den indeholder alle de små og store trivialiteter,
der hører dagligdagen til og har meget få bipersoner. En enkelt, kunde på bogtrykkeriet inviterer
Jakob med hjem for at se en maleriudstilling, der virkelig imponerer Jakob. Sine kommer hjem på
påskeferie, og Jakob bliver inviteret til at spise med og får liv i Sine, der ellers er den meget mutte
teenager. Starter med at beundre t-shirten, som Jakob har på og er fuld af benovelse over de
kunstnere han har været i forbindelse med, og i det hele taget over hans efter Sines mening meget
spændende ungdom. Bodil og Niels havde slet ikke forventet en sådan Sine. Jakobs tid i hytten
lakker mod enden, og netop da har Niels haft hænderne oppe af lommen og fået et træ ned over sig,
som han har villet fælde. At han virkelig er Bodils store kærlighed beskrives på en rigtig god måde.
Elisabeth Bank Lorenzen
Gentofte Hovedbiblioteks anmelderklub
Peter H. Olesen: Lille dansk samtidsroman
"En lille samfundsroman" er let læst, men desværre kedelig og uden retning - hvad værre er: flere af
hovedpersonerne har levet et dekadent liv så længe, at de nu er permanent sløve og desillusionerede;
det har føltes som en lettelse at kunne lukke bogen.
Mens jeg læste, har jeg savnet et formål med bogen og en følelse af at være på vej mod en berigelse. Jeg er
kommet til den konklusion, at man som læser formentlig skal kende de geografiske steder og de kulturelle
miljøer, hvor handlingen udspiller sig, før man kan få udbytte af bogen.
Sonja Ringager
Olesen: En lille samtidsroman
Fortælling om forfatteren Jacob med skriveblokering som besøger en gammel ven Niels i Jylland.
Jacob kan karakteriseres som en midaldrende mand med flere ufærdige uddannelser bag sig, han er lettere
neurotisk og tager lykkepiller for at undgå depression. Jacob forsøger at komme til rette med sin ungdom
dengang da han var oprørsk, så han samtaler med Niels for derigennem at finde frem til hvad det var der
var så fantastisk ved at være ung. Indimellem Jacobs jeg-fortælling er der korte afsnit hvor man følger Niels’
tanker.
For Jacob udgør Niels også en stor gåde: hvad lever vennen af, har han fundet lykken ude på landet,
hvordan mon forholdet til kæresten er osv. Jacobs skriverier går i stå, og kun da vennen kommer ud for et
uheld finder han tilsyneladende en måde at leve mere meningsfuldt på, idet han overtager vennens tjans
med at fælde træer i stedet for som planlagt at rejse hjem til byen.
Romanen rummer beskrivelser dels af hovedpersonens problemer, dels modsætningerne mellem byliv og
livet på landet med originaler, enere, folk der lever i udkantsdanmark. Især mænd portrætteres, således de
to venner Jacob og Niels med mange fælles karaktertræk såsom manglende social succes, en vis
drikfældighed og at de begge er afhængige af psykofarmaka.
Teksten som minder om en lang novelle er lidt for begivenhedsløs og kort til at fængsle rigtigt, den er
hverken god eller helt dårlig, nærmest lidt triviel. Bortset fra tre indledende engelske citater – måske
rockmusiktekster fra hovedpersonens ungdomsår? Jeg genkender dem ikke – så er der er ret megen
socialrealisme, også der hvor det ikke er helt nødvendigt, hvorfor skal vi f.eks. læse over flere sider lister
over bivirkninger ved lykkepillerne, ligesom detaljer omkring Jacobs fordøjelsessystem virker noget
uvedkommende. Hovedpersonen i romanen overvejer at skrive den helt store samtidsroman, men ender
med den lille, heraf bogens titel. Min anbefaling vil være at man kan læse den med udbytte hvis man
interesserer sig for mænd med midtlivskriser.
Bolette Vebæk
Peter H. Olesen ”Lille dansk samtidsroman”
Byens Forlag, København, 2013. 84 Book Reader sider.
Romanens hovedpersoner er to mænd, Niels og Jacob, der mødtes i 2. g i 1981i
Kolding og som har det tilfælles, at de aldrig fik gjort en uddannelse færdig og hutler
sig gennem tilværelsen, de sidste år også på lykkepiller. Jacob, jeg-fortælleren, der
nu i 2010 - 2011bor i en 2 værelses lejlighed i Amagerbrogade i København søger
over til gymnasiekammeraten, Niels, boende i Thy for i hans sommerhus eller
skurvogn at skrive færdig den store roman om deres gymnasiesamtid.
Af en kort samtidsskildring må man sige, at forfatteren får meget med: man
færdiggør ikke sin uddannelse, dropper bare ud, eventuelt fra flere uddannelser,
man har et stort forbrug af alkohol, nogle supplerer med narkotiske stoffer som Pot,
andre med lykkepiller. Selvynk synes at være en udbredt sygdom. Niels selvhad, der
gør hans selskab opslidende, klandres forældrene for. Det kniber med orden i
økonomien.
Det vestjyske repræsenteres ved udtryk som ”skruk” om Niels hustru Bodil og
gennem de to håndværkeres foragt for Niels som kone- og samfundssnylter.
Generationskløften tages lige på kornet med sætningen fra teenagepigen Sine: ”hun
kan fortælle sine venner om mødet med en voksen, som mærkeligt nok ikke var
fuldstændig retarderet, ja, faktisk var helt o.k.”
Anmelderen vil huske romanen med glæde af flere grunde:
den er vidunderlig kort,
den foregår i det kære Vestjylland,
sidst og ikke mindst: pga. dens fine skildring af menneskenes glæde ved at
nedgøre andre og selv føle sig højt hævet over disse – uanset hvor lavt nedgøreren
selv måtte stå.
Allan Nyfors 12. november 2013
Anmeldelse af ”Lille dansk samtidsroman”:
Bogen introducerer Bodil og Niels som et par, der har mødt hinanden på det lokale værtshus, og hvis
forhold på en og samme tid er råt og barskt, men også stærkt og uopslideligt, helt ligesom det jyske
Vesterhav. Jakob, hovedpersonen og Niels' barndomsven, har lånt parrets sommerhus, en gammel
skurvogn, ved Vesterhavet for at få tid til at skrive sig færdig på et lidt af et ”pseudoessayværk”, han lidt
snøvlende er i gang med. Dagene skrider dog sneglende afsted som trivielle uudformede dage, ligesom
københavnerflanøren driver omkring, dukkende op i ny og næ hos vennen og omvendt.
Niels, som person, er hverken en nem ven eller mand. Han er præget af en slidsom barndom med
forældre, der altid stak sarkastisk til hinanden. Ydermere er han stærkt præget af en ungdom med et gørdet -selv oprør uden retning, men fuld af negation. Der er distance og ironi samt en usleben og rå flintrende
personlighed dog ikke kun i Niels, men i høj grad også i Jakob. Han lader Niels køre hjem beruset, da han
ikke orker ham mere. En anden kynisk eller nærmest ligegyldig tilgang til livet udstilles, idet Jakob ved at se
på Bodils krykker tænker på ukrudt i form af udskud, eller når han uden omsvøb tænker på hans pik i
hendes mund.
Begge venner er i hvert fald morgensure, eller tvære, midaldrende enspændere. Jakob kan endda menes at
være en moderne apatisk æstetiker, der lever i et vakuum af et ”ved ikke om gider”. Han ved ikke, om han
virkelig gider folk inderst inde, eller om han kan skrive helhjertet, eller om han for den sags skyld gider at
onanere. I stedet drikker han for meget vin og bander samt skriger lortepis ud i universet. Hans ikke-dage
forsvinder sporløst væk, eller også trækkes de slidsomt afsted. Eller kun lige akkurat holdes de oppe eller
klarer sig forhutlet igennem af lykkepiller.
Først da Niels ender på hospitalet med en kvast fod, sker en lille forvandling - måske endda hen imod
samtiden og nuet. Jakob kan førhen menes at have fastholdt sig i en tryg, men slumrende fortidsdyrkelse
eller besættelse, men nu med det kvaste i foden, kvaser det så at sige i det indre. Noget lirkes langsomt op
omend med rustne knirk. For første gang taler de to venner faktisk sammen. Jakob begynder at udsige
tanker om, at de sumper deres liv væk, på hver deres facon, men også med en del lighedspunkter såsom i
en døs af piller. Han råder også pludselig sin ven til at tage sig bedre af sin familie med den værdi, der følger
hermed. Mand dig op Niels slynges næsten ud i det sterile hospitalsrum. Eller vågn op! Og Niels inviteres nu
til København. Omvendt råder Niels sin ven til at skrive en samtidsroman og droppe de essays, der ikke
skrives færdige alligevel, eller gør de mon...åbnes der mon med denne lille lysning op for en samtidsroman
skrevet i nutid...
Jakob går i hvert fald hjem for først at fælde det træ, som Niels var i gang med, overført set, så han får luft
og udsigt nu. Og denne luft gives måske endda videre til Bodil og til hans ven i et større perspektiv. Spinkle
forløsende håb spirer frem i den muldne drøje jyske jord. Niels siger endda til sin ven, at der ikke må gå for
lang tid. Og det gør der måske slet ikke ... Måske har Jakob endelig fundet sit hjem, ligesom Niels. Måske
ender romanen med, at han ikke kun bliver til mørkets sænkning, men altid bliver. Måske fældes der med
træet åbne udsigter, nye udkigsposter. Måske falder der ro i sindet med ny befriet udsigt og med nu ægte
indre forfattertanker. Måske er Jakob endelig blevet voksen og klar til venskaber og til livet samt vigtigst af
alt til samtiden og nuet omkring ham…
Ida Aakerlund
”Lille dansk samtidsroman” af Peter H. Olesen.
Romanen skildrer to ret mislykkede mænd, den ene, Niels, lever primært af at nasse på sin kone, mens han
drømmer om at få førtidspension, den anden, Jakob, lever af semiakademiske småjob som lidt undervisning
og freelance skriverier. De er studenter fra engang i 1980érne, men ingen af dem har fået en uddannelse,
ingen af dem har fået børn, og de har næppe bidraget meget til opretholdelse af det danske samfund.
Jacob er vendt tilbage til sin hjemegn for en kort periode for at få ro til skrive et bestillingsarbejde for et
forlag, og har lånt et primitivt sommerhus til formålet. Uden sammenligning i øvrigt kan Jakob minde om
Tom i bogen ”Fugls føde” af Peter Seeberg, hvor Tom er en karaktersvag forfatter med skriveblokering.
Genetisk set stammer både Niels og Jacob sikkert fra almuen, som den fattige underklasse blev kaldt i
gamle dage. Men dengang blev også de initiativløse nødt til at arbejde for at få noget at spise, mens de i
dag driver ørkesløst rundt i udkantsdanmark, i både konkret og overført betydning. Måske vil samfundet
have råd til at parkere sådanne personer i forfaldne huse i på landet, eller i betonslum i storbyerne, hvor de
så, som Niels og Jacob, kan sidde og fortsætte deres lommefilosofiske samtaler fra gymnasietiden indtil
demensen eller døden indtræder.
Hvis Niels og Jacob var enkeltstående tilfælde ville romanen være uinteressant i enhver henseende, men
den rummer et skræmmende perspektiv, fordi der er mange af sådanne skæbner i samtiden. Og ser man på
fremtiden bliver skræmmebilledet endnu værre, fordi antallet vil vokse af studenter der aldrig vil få en
uddannelse, og ufaglærte der aldrig vil få et job.
Erling Mellerup
LILLE DANSK SAMTIDSSROMAN
AF PETER H. OLESEN
2 MIDALDRENDE MÆND-JACOB FRA KØBENHAVN-NIELS FRA UDKANTS
DANMARK- MØDES ,EFTER MANGE ÅR UDEN KONTAKT-HELT GENERALT IKKE
SIDEN GYMNASIETIDEN.HVOR DERES UNGDOMS SÆRKENDE SKILTE DE 2 UD
FRA MÆNGDEN AF DERES VENNER.DERFOR HOLDT DE 2 SAMMEN.
GENOPLIVNINGEN AF FORTIDEN SKER OVER DET SOCIALE
MEDIE,FACEBOOK.DEN GAMLE VEN,SOM IGEN ER INDE I JACOBS LIV, ER
NIELS.BEGGE VENNER ER UDEN AT VIDE DET PÅ LYKKEPILLER.DEN ENE RYGER
SÅGAR STADIG POT¡
NU KAN DE HVER ISÆR REFLEKTERER OVER DET DIGITALE MARKED , DER IGEN
HAR FØRT DEM SAMMEN.
OVER FACEBOOK KOMMER EN AFTALE ISTAND OM LÅN AF EN GAMMEL
SKURVOGN,STÅENDE I UDKANTS DANMARK ,TÆT PÅ HAVET.DET MÅ VÆRE DET
IDEELLE STED TIL FORDYBELSE,OG SKRIVNING AF DEN BOG DER PRESSER SIG
PÅ HOS JACOB.
JACOB ANKOMMER TIL GÅRDEN ,HVOR NIELS HAR SLÅET SIG NED,SAMMEN MED
BODIL HANS KONE ,SOM HAR ARVET FAMILIEGÅRDEN.HUN VISER SIG AT VÆRE
EN GOD OG STABIL KONE FOR NIELS.DER I HENDE HAR FUNDET DEN TRYKHED
HAN IKKE FØR HAR VÆRET ISTAND TIL AT FINDE.
JACOB BLIVER GODT MODTAGET,SAMTALEN FALDER NEMT ,GAMLE EPISODER
FRA DERES -NÆSTEN GLEMTE UNGDOMSLIV PASSERER,TIL STOR FORNØJELSE
FOR BODIL,SOM IKKE ER FORVENT MED MEGEN TALE FRA NIELS.
JACOB BLIVER FRAGTET TIL SKURVOGNEN,MEN-HAR SVÆRT VED AT FINDE SIG
TILRETTE,UDEN BEKVEMMELIGHEDER SÅSOM-TOILET.
DOG,TILSIDST BLIVER EN DAGLIG RYTME SKABT.KUN MED FÅ AFBRYDELSER AF
EN MIDDAG HOS BODIL OG NIELS,MED FOR MEGET AT DRIKKE,MED DERAF
FØLGENDE OVERNATNING,MED TAB AF EN SKRIVEDAG¡
EN TUR TIL NIELS ARBEJDSPLADS-ET TRYKKERI- BEKRÆFTER AT JACOB
BEFINDER SIG I UDKANTS DANMARK.DE 2 BRØDRE-EJERNE-SYNES AT VIDE ALT
OM JACOB,HVAD DER FORBLØFFER.
DE 2 UNGDOMSVENNER MED DERES MANDSKULTUR,ER IKKE SENE TIL AT GIVE
IGEN VERBALT OG UDEN FRYGT-DE ER IGEN SAMMEN ,MOD -DE ANDRE-.
EFTER EN TID I SKURVOGNEN,MÅ JACOB HAVE-LUFT.PÅ TOMLEN TAGER HAN TIL
HANSTHOLM.UNDERVEJS MØDER HAN 2 HÅNDVÆRKERE OG EN VELSITUERET
GÅRDMAND.ALLE VED IGEN HVEM JACOB ER,HVOR HAN BOR ETC.
DET ER UTROLIG RIGTIG,AT I SMÅ SAMFUND LEVES DE OMKRING BOENDE
MENNESKERS LIV,SOM EN DEL AF ALLES DAGLIGDAG.TIL GÆNGEL INDEBÆRER
DETTE OGSÅ TRYGHED.DET ER NETOP DET NIELS HAR SØGT-FÅET,MED
GIFTEMÅLET TIL BODIL.
HOS JACOB HAR RASTLØSHEDDEN INDFUNDET SIG-SKRIVE KAN HAN IKKE
MERE.DER MÅ SKE NOGET¡FYSISK ,JA¡OPBRUD,JA¡ MEN INDEN DA SKAL HAN
HAVE FÆLDET ET PAR STORE TRÆER ,SOM UNDER HELE OPHOLDET HAR
SKYGGET FOR HAVET FORAN SKURVOGNEN.
HAN FØLER, AT MED DENNE HANDLING TAGER HAN AFSKED. AFSKED MED,JAK¡
ANMELDERKLUBBEN
GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
CONNIE BALSCHMIDT