Ravnens sang
Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine Ravnens sang Disposition 1. En redegørelse for gruppens tilgang og metode, samt fokus i den litterære analyse 2. En analyse og fortolkning af Ravnens sang 3. Værkets tilgængelighed og relevans i forhold til læsning i skolen 4. En redegørelse for den litteraturpædagogik, der ligger til grund for forløbet. 5. Skitse over et undervisningsforløb i Ravnens sang 1. En redegørelse for gruppens tilgang og metode, samt fokus i den litterære analyse Lærerfaglig tilgang Al litteraturlæsning kan opfattes som et møde mellem en objektivt eksisterende tekst og en subjektiv læser1. Men når vi som lærere skal vurdere en tekst, sidder vi altid med flere kasketter på. Dels er vi selv subjektive læsere af en litterær tekst, og dels skal vi vurdere tekstens pædagogiske potentiale i forhold til yngre læsere. Herunder hører f.eks. at betragte Ravnens sang med særligt ungdomsæstetiske briller. Man kan her kalde lærerens tilgang for en særlig lærerfaglig tilgang til litteraturen, og her bliver det nødvendigt at ”hugge” lidt fra forskellige litteraturteorier for at beskrive, hvad vi har gjort. Tekstnær analyse – fortolkning i fortolkningsfællesskab Fordi læreren skal vurdere teksten med henblik på undervisning, må vedkomne forsøge at skubbe sin egen subjektive læsning lidt i baggrunden. Derfor har vi i selve vores analyse og fortolkning af Ravnens sang, først og fremmest ladet os inspirere af nykritikken. ”Nykritikkens analysemetode er nærlæsning. Teksten vurderes efter, hvordan detaljerne er organiseret i forhold til tekstens helhed” ”Det bliver ofte gjort på den måde, at man formulerer en foreløbig helhedstolkning, før man begynder 1 Wolfgang Iser, ref. i Skardhamar: side 48 1 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine detaljestudiet. Man begynder ved de træk ved teksten, som er mest iøjnefaldende, og bevæger sig så derefter dybere ned i lagene”2 Eksempelvis i en episk tekst analyseres komposition, fortællerforhold, personer, miljø, problemstillinger og sproglige forhold. Den endelige og justerede tolkning formuleres så til sidst i analysen. Det væsentlige ved den nykritisk metode er, at ”begreberne form og indhold opfattes som en uadskillelig enhed”3 Dvs. at når vi i vores analyse har påpeget specielle træk ved formen, er det vigtigt hele tiden at spørge, hvad dette træk så gør ved det tematiske indhold. At, vi har fokus på teksten, betyder ikke, at vi er ligeglade med læseren og konteksten. Dog mener vi, at en sådan tekstnær tilgang er nødvendig, når man i fællesskab skal snakke om en tekst. (Som det er tilfældet både i seminarieklassen og folkeskoleklassen). I fortolkningsfællesskabet er teksten nemlig eneste fælles udgangspunkt og derfor stedet man kan hente sine argumenter. Hvor litteraturlæsning var mødet mellem tekst og læser, så er fortolkningsfællesskabet kendetegnet ved mødet mellem forskellige læsninger, som så igen kan give den enkelte nye perspektiver på sit personlige møde med teksten. Heri kan man sige dannelsespotentialet ligger. (Se illustration i fig. 1) 1. En analyse og fortolkning af Ravnens sang Vi startede med, at formulere alle de forundringsspørgsmål vi kunne komme i tanke om i en ”brainstorm”. Efterfølgende prøvede vi at gruppere disse forundringsspørgsmål under traditionelle analytiske overskrifter, som f.eks. personkarakteristik, tematik, fortællerforhold osv. Derefter valgte vi os hver især ind på et særligt interesseområde, som vi gjorde til genstand for nærmere analyse. Det var: temaet (dannelsesrejse), fortælleren, ravnen som symbol, Davids udvikling og intertekstualitet i romanen. Disse tættere undersøgelser af bestemte områder åbnede op for dybere diskussion af teksten i gruppen og gav anledning til at justere og revurdere, om de valgte områder 2 3 Skardhamar: side 29 ibid:28 2 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine nu også var de væsentligste for en samlet analyse. Andre analyseelementer kunne være miljøet, markedspladsen kontra klimaspørgsmålet, personkarakteristik af f.eks. Ritva, far, Valde, lillesøsteren Tove eller de religiøse symboler. Helhedstolkning Vi antager romanen som værende en dannelsesromen4 og ser hovedtemaet (helheden) som dannelses/identitetsudvikling med David som hovedpersonen. Derudover er Ravnens sang en spændingsroman, som indeholder mange interessante emner heriblandt klima, kærlighed, og eksistentielle spørgsmål om meningen med livet og forholdet mellem godt og ondt. I vores analysedele vil vi komme med vores bud på, hvordan de specifikke analyseelementer hænger sammen med temaet for romanen (helheden). Davids udvikling Romanens hovedperson; David er en dreng på fjorten år. Han er spinkel af bygning og skildres i starten af romanen som værende genert og tilbageholden og nærmest ligeså moden, hvis ikke mindre, som sin tre år yngre lillesøster; Tove. Hun er bevidst om sig selv og sin udvikling og ligefrem i sin fremtoning overfor fremmede. Dette forhold beskrives meget godt i afsnit 1.2, hvor Ritva introduceres i romanen. Her fører lillesøsteren ordet, og David holder sig genert i baggrunden. Undervejs i romanen møder David forskellige udfordringer, hvor han påtager sig ansvaret for at overvinde dem. Han går i gang med et større efterforskningsarbejde for at finde ud af, hvorfor en klassekammerat har begået selvmord, og Ritva har forsøgt at tage sit eget liv. I denne forbindelse havner han i situationer, som er psykisk krævende, og han modnes herigennem. Han tvinges til at tage ansvar for sine egne handlinger og deres konsekvenser for andre end ham selv (Afsnit 4.7.7). Afslutningsvis bliver David og Ritva overbevist af romanens skurk, som kalder sig Ravnen, om at livet ikke er værd at leve og at de derfor skal tage deres eget liv. Denne overbevisning eller hjernevask overvinder de sammen med lidt hjælp fra bipersoner og når til en ny erkendelse af tilværelsen. 4 En dannelsesroman er ifølge den danske encyklopædi kendetegnet ved en “roman om individets (selv)opdragelse til at finde et livsdygtigt kompromis mellem egne drifter og idealer og tilværelsens/samfundets fordringer og muligheder”. 3 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine Set ud fra de kriterier som danner grundlag for, at en roman kan kendetegnes som en dannelsesroman, mener vi i høj grad, at Ravnens sang opfylder disse. Dette begrunder vi med hovedpersonens udvikling fra genert barn/teenager til ansvarsbevidst, selvreflekterende og selvbevidst ung mand. David finder sin plads i et ellers uoverskueligt og til tider håbløst samfund præget af globale udfordringer, såsom den klimaproblematik der opstilles i romanen. Han når altså til et kompromis mellem sine egne ønsker om at løse problemerne i verden og det at leve i en verden fyldt med problemer. Fortællerteknik ”Fortælleren i en roman er en del af fiktionen og altså ikke identisk med den fysiske forfatter. Forfatteren vælger sin fortæller. Han vælger, hvor tæt fortælleren er på begivenheder og personer. Han vælger også fortællerens synsvinkel. Hvor meget kan fortælleren overskue, gennemskue, vide? Er fortælleren pålidelig? Der er mange fortællerforhold at håndtere.5” Kompositorisk er Ravnens sang en roman i 7 dele. Hver del indeholder 7 kapitler, som hver er underinddelt i 7 mindre afsnit. Både afsnit, kapitler og dele er nummererede. Eks. del 3, kap. 5, afsnit 6 er benævnt: ”3.5.6” og så et lille stikord i parentes eksempelvis ”(ingenting var anderledes)”. Således har romanen en meget tydelig struktur. Der er dog et brud på denne struktur, hvilket drejer sig om del 5. Disse kapitler kommer ikke i den ovenfor nævnte kronologiske rækkefølge i bogen. Kapitlerne er spredt ud mellem de forrige kapitler og dele, så at man, når man i bogen kommer til del 5, kun mangler kapitlet: ”5.7. Ved bålet”. Denne komposition understreger, at Ravnens sang er en rammefortælling. En rammefortælling med det tvist, at da rammen ved afslutningen af del 5 er udfyldt, sprænger fortællingen sin egen ramme og fortsætter ud i endnu en rammefortælling (del 6 og 7). Det sker således i bogen: Kap. 5.7: ”Nu er jeg her. Nu er jeg nu. Min fortælling har udfyldt sin ramme… Fortællingen har udmattet mig… 5 Jørgensen: side102 4 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine Syv hoveder tænker min lange fortælling igennem, leder efter sammenhænge og indvendinger, udtænker spørgsmål og søger svar. Jeg har fyldt syv hoveder. Selv er jeg tom…” 6 Romanen kunne slutte der, men gør det ikke. Til det sidder dels læser dels jeg-person med for mange uafklarede spørgsmål og løse ender. Derfor: ”Udelukkende for hendes skyld kan jeg ikke bare afslutte her ved bålet. Udelukkende for hendes skyld må den her fortælling fortsætte ud over sin ramme. Den må sprænge sin ramme. Udelukkende for hendes skyld.” 7 At historien må fortsætte understreges desuden med en direkte læserhenvendelse lige efter: ”Nu har jeg fortalt min historie. Her står jeg. Rammen er fyldt ud. Kun for din skyld er det nødvendigt, at min fortælling sprænger sin ramme. Rammen må nødvendigvis udvides. Den må nå helt ud til en bænk ved en kanal i København.” 8 Denne måde at opbygge en historie på, med en fortælling der sprænger sin ramme, gør det interessant at undersøge fortælleren nærmere. For hvem er fortælleren egentlig, når en sådan sprængning af rammen er mulig, når direkte læserhenvendelser er mulige, og når det er muligt at komme med forudsigelser?? Fortælleren i Ravnens sang kan karakteriseres som en jeg-fortæller i form af David. Her er rammen om den primære rammefortælling ved bålet, hvor David sidder og fortæller sin historie for familie og venner. Her gælder, at selve fortælletiden strækker over en enkelt nat, hvorimod den fortalte tid spænder over et års tid. Da rammen udvides, til en bænk i København, bliver den fortalte tid et par dage mere. Som citaterne fra bogen også har vist, optræder der udover jeg-fortælleren desuden flere refleksioner over selve det at være fortæller af en historie. Til forståelse heraf er begreberne implicit 6 Nilsson 1995 ibid 8 ibid 7 5 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine og eksplicit fortæller anvendelige. De direkte læserhenvendelser, samt at fortællingen sprænger sin egen ramme, kan karakteriseres som udtryk for en implicit fortællerstemme. Det indeholder de seks kapitler i femte del gode eksempler på. F.eks. kap. 5.3 Er jeg ærlig?: ”Er jeg ærlig? Fortæller jeg sandheden? Er jeg pålidelig? Eller virker den her fortælling lige lovlig tilrettelagt, lidt for godt skruet sammen?” 9 …og kap. 5.4 Er jeg troværdig?: ”Er jeg den, jeg giver mig ud for at være?10 …og kap. 5.6 Er jeg usynlig?: ”Er jeg usynlig? Får du noget billede af mig? Hvem er David? Hvordan ser han ud? Du ved ikke andet, end at han er spinkel og har lidt brunere hud end de fleste svenskere. Har jeg fortalt mere? Og hvem er David? Hvordan ser hans hverdag ud? Har han venner?… Har du noget billede af mig? – Fortælleren skal være usynlig, siger far…” ”Fortsæt nu, siger far igen. Mm, jeg skal fortsætte. Jeg er den, jeg er. Det spiller vel ingen rolle, om du kan se mig eller ej. Fortælleren skal være usynlig.”11 Betydningen af fortællerforhold og komposition for helheden. Den ovenfor beskrevne form og struktur som romanen har, mener vi passer godt på det identitets/dannelsestema, der er i bogen. Både at der er tale om en rammefortælling, hvor hovedpersonen David faktisk konstruerer sig selv gennem sin historie. At han efter en hel fortælling om sit eget efterforskningsarbejde erkender, at han ikke kan klare problemerne alene, men må søge hjælp hos sine venner, peger også på en identitetsudvikling hos ham selv. Det er det, der giver anledning til, at 9 ibid ibid 11 ibid 10 6 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine en hel ny historie må begynde – en ny rammefortælling. Ligeledes er de mange refleksive, søgende spørgsmål han stiller til sig selv som fortæller også tegn på, at der er tale om en identitetsudvikling. Romanen bliver gennem fortælleren en kommentar til historiefortælling generelt. Den sætter fokus på, at enhver fortælling er subjektiv. At vi selv vælger, hvad der har betydning, hvornår den ene fortælling afløser den anden og hvornår den skal starte og slutte. Det er et vilkår for det moderne menneskes udvikling, hvis man bruger et postmodernistisk syn på verden. Man kan kalde det narrativ identitetskonstruktion. (jf. 519 i Litteraturens Veje). Ravnen Ravnen har en stor rolle i romanen, og derfor er der meget, der kan tages fat i og analyseres. Vi vil trække nogle elementer frem, som har betydning for romanen som dannelsesrejse. Der kan forekomme en forvirring om, hvem ravnen egentlig er og hvad han vil. Man kan se det fra to perspektiver: Andres forståelse og ravnens egen forståelse af sig selv. Ved de to perspektiver er der nogle modsætningsforhold. Ser vi på den mere faktuelle forståelse af ravnen, som David også slår op i et opslagsværk i kap 6.1.1 (s. 331), anses ravnen som en fugl, der bringer varsel om død og ulykke og som har nogle negative betegnelser såsom ådsel, uren, ødelæggelse, falskhed, visdom/død og krig samt dødsgudernes ledsager. Ravnen er heller ikke en nyttig fugl. Valde referer til Noahs ark i det gamle testamente i kap. 7.1.4 ”Ravnen fløj bare frem og tilbage – men duen kom tilbage til arken med et olieblad i næbbet. Så vidste Noah, at vandet var sunket. Ravnen var værdiløs, men duen var nyttig. ” 12 Ravnen vil altid være en ravn, udanset hvilket navn han tager (Theodor Ravenius, Dertmar Kolkrabe og Harabanar). Derfor kan vi heller ikke komme udenom, at han er skurken i romanen, som bringer nyt om død og ødelæggelse. Han forklarer det sort på hvidt i kap 7.3 og efterlader David med én mulighed: Den største indsats, et menneske kan gøre for miljøet, for jorden, for naturen og for retfærdigheden, er altså at dø? Svar: Ja! Ravnen ødelægger håbet for David, fordi der ikke er andet at gøre end at dø. Iflg. Johannes fra skoven, er man en morder hvis man tager modet og håbet fra unge mennesker. 12 ibid 7 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine Netop den påstand, som Johannes kommer med, modsiger Ravnen selv i kap. 7.2.7: ”Jeg har aldrig myrdet nogen. Jeg fortæller bare sandheden, og den kan være tung at løfte for unge mennesker. For unge, tænkende mennesker. Men nogen skal fortælle sandheden. Og videre Jeg er den, jeg har sagt. Èn som vil have sandhed og retfærdighed. Èn, som vil åbne folks øjne. Det er det hele.” 13 Betydningen af ravnen for helheden. I en dannelsesproces står man overfor nogle valg – du vælger hvilket liv du vil have. Som Johannes også siger til Ritva og David i kap 3.3.4: ”Mennesker kan vælge, det er det, som adskiller os fra Varga og den lille Graållan dér.” 14 Senere står David med et valg mellem en due og en ravn. Valde råder til at satse på duen, som er et symbol for Ritva (hendes efternavn Kyyhanen betyder due). Hvad vil han vælge i sit liv: at tro på død/ødelæggelse (ravnen) eller tro på kærligheden (Ritva)? David forsøger at finde frem til sandheden, hvilket er en væsentlig fase i identitetsudviklingen. Ravnen repræsenterer kun én sandhed, men i Davids identitetsudvikling må han søge efter flere sandheder, inden han vælger og tager stilling. Metafiktion og intertekstualitet i Ravnens sang Ravnens sang er en roman, der er fyldt med intertekstuelle referencer. Både direkte intertekstualitet igennem figuren Valdes mange citater fra gammel litteratur, de religiøse skriftsteder, men også mindre synlige referencer som når David overvejer, om hans sommerferie er ved at udvikle sig til en ungdomsdetektivroman. Kap. 2.6.1 ”Pludselig fnisede jeg for mig selv og rejste mig op; jeg syntes, jeg kunne se mig selv udefra: en lille nysgerrig, kvik drengebogsdetektiv. Løse mysteriet og blive en helt. 13 14 ibid ibid 8 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine Men jeg blev straks alvorlig igen. Nej, det her var ikke noget sommerferieeventyr. Det var noget meget større, noget meget … farligere .” 15 En reference som denne leder læserens opmærksomhed og oplevelser mod andre værker, hvor børn skal opklare et mysterium igennem en roman. Der er ikke tale om nogen intertekstuel kode i stil med historiebegyndelsen ”Der var engang…,” som viser tilbage til gamle eventyr og som slår en genre an, men der er stadig tale om, at teksten forsøger at komme i kontakt med andre tekster – forsøger at forholde sig til andre tekster. I dette tilfælde med henvisninger til en detektivroman spores læseren ind på den eftersøgende stemning, romanen forsøger at fange. Detektivromanen fungerer som en intertekst. Valdes citater fungerer anderledes. At Valdes første citat er et citat af Homer, kan flytte opmærksomheden mod denne litterære skikkelse. Homers episke heltedigt om Odysseus har resulteret i substantivet odyssé, der betyder langvarig og begivenhedsrig rejse eller simpelthen fortælling (Den Danske Ordbog). Citatets tidlige placering og Valdes efterfølgende rolle i romanen gør den iagttagelse til et varsel om, hvad vi kan vente os: En langvarig og begivenhedsrig rejse igennem Davids fortælling. At, citatet lyder, ”natten svandt, og dagen gryede, og bestandigt sejlede de,” 16 kan ligeledes henvise til at Valde og David senere i romanen tager afsted mod København tidligt om morgenen (natten svandt, og dagen gryede) for at sejle til Sjælland (og bestandigt sejlede de). Hele tanken om intertekstualitet beskæftiger sig med opfattelsen, at historier er fortalt før. At vi bygger de fortællinger vi har på hvad der tidligere er fortalt. Teksten har ingen selvstændig mening, men bygger på relationer til andre tekster 17. Denne opfattelse er synlig i meget postmodernistisk litteratur og den norske forfatter Jan Kjærstad kommenterer fra første linje i romanen Forføreren netop på dette: ”Lad mig fortælle en anden historie. Jeg ved ikke, om det er muligt efter alt, hvad der er skrevet og sagt, men lad mig prøve alligevel”18 Den samme kommentar ses i Ravnens sang hvor David er opmærksom på historiens flere mulige begyndelser: ”Ja, var det dengang og på det 15 Nilsson 1995, s. 161 ibid, s. 20 17 Marnersdóttir 2003 18 Kjærstad 1993: side 7 16 9 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine sted, hele historien begyndte?”19 Det postmoderne træk ses generelt i moderne ungdomslitteratur, der med sin kompleksitet og legende udtryksform stiller nye krav til læseren. ”Børne- og ungdomslitteraturen har de seneste 10-15 år været præget af en markant tendens til kompleksitet og litterære eksperimenter. Den overskrider med sine barske problemstillinger tematiske grænser, og stiller med nuancerede narrative virkemidler og leg med udtrykket også krav til læseren”20 Samtidig forholder teksten sig også til sig selv og det, at der er tale om en fortælling. Dette kan diskuteres under begrebet metafiktion. ”Metafiktion kan defineres som skønlitteratur, der bevidst og systematisk henleder opmærksomheden på sin status som kunstværk med det formål at stille spørgsmål ved forholdet mellem fiktion og virkelighed”21 Når David kommenterer på de oplevelser, han har, som noget der kunne være del af en roman, kommenterer han på det fantastiske ved de hændelser, der finder sted. Men han kommenterer også på måden, det fortalte bliver fortalt. Jf. afsnittet i denne opgave om fortælleren er det værd at bemærke, hvad det er for en fortæller, der fortæller historien Ravnens sang. Det er en fortæller, der til tider afslører sig selv som fortæller. Der er altså tale om en fortæller, der er bevidst om sin rolle som fortæller. Denne kommentar fra teksten til sig selv kan ses som en kommentar til det at skabe fiktion. Altså, at fortælleren forholder sig til sin egen rolle som formidler og sine muligheder for formidling. ”Jeg er den, jeg er. Det spiller ingen rolle, om du kan se mig eller ej. Fortælleren skal være usynlig.” 22 Line Beck Rasmussen beskriver det at fremhæve skabelsen af fiktion i fiktionen som metafiktion. 19 Nillson 1995, s. 16 Børnelitteratur i tiden: side 119 21 Nikolajeva 2001 22 Nilsson 1995, s. 264 20 10 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine ”Metafiktive træk fremhæver det at skabe fiktion. Der er fokus på forfatteren/fortælleren, på skriften og/eller på læseren”23 3. Tilgængelighed og relevans i forhold til læsning i skolen Ravnens sang er fysisk en tyk bog, der ikke umiddelbart ser letlæselig ud. De 475 sider, romanen strækker sig over, kan virke skræmmende og i den sammenhæng vil nogle elever måske vælge bogen fra. Men så snart man begynder at læse, opdager man, at læsningen er rimelig overkommelig. De små afsnit, som romanen er bygget op af, giver en overskuelighed. Samtidig er spændingsfacetterne med til at give lyst til at læse videre. Romanens opbygning kan være med til at gøre læsningen nem at dele ind i faser. Den komplekse fortællerform kan forvirre, men ved en samtale om eksempelvis det femte kapitels funktion er eleven allerede hjulpet godt på vej. Det femte kapitel kan også bruges som en stopklods ved første læsning, hvor rammefortællingen kan diskuteres. Bogens svenske oprindelse giver mulighed for at man kan vælge at lade bogen indgå i et forløb om nordisk sprog. Måske kan man ligefrem læse dele af bogen på originalsproget. Sproget i romanen et let tilgængeligt og den svenske version burde derfor være oplagt at studere. Den moderne litteraturs nedbrydning af konventioner er synlig i teksten. Der bliver leget med skrivestil og muligheder med tekst ses tydeligt. En tekst kan alt, hvis man behersker dens muligheder og som inspiration og øjenåbner i den forbindelse, vil det være værd at bemærke nogle af de kneb der bruges: Der er indsat små artikler (side 335) – små billeder til hvert kapitel – opslagsværket føres ind i bogen, så vi kan se, hvad det nøjagtigt er, hvad David ser (side 331) – der leges med procentopdeling (side 122). Vi mener overordnet at romanen med den rette planlægning, med udmærkelse vil kunne anvendes i undervisningen på de ældste klassetrin i folkeskolen. 4. En redegørelse for den litteraturpædagogik, der ligger til grund for forløbet. 23 Rasmussen 2009, side 131 11 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine Vi har ikke valgt at hæfte os ved en bestemt litteraturpædagogik i arbejdet med romanen. Derimod har vi ladet os inspirere af forskellige tilgange. Dette betyder, at vi er endt op med en litteraturpædagogik, som vi har valgt at betegne som værende dialogisk receptionsæstetisk inspireret. Den tager sit udgangspunkt i den receptionsæstetiske fortolkning. Tyskeren Wolfgang Iser siger, at teksten er objektiv, men at den i mødet med læseren forandres. I mødet med en tekst udfylder læseren de tomme pladser og gør dermed teksten til sin egen. Man fortolker altså som læser løbende en objektiv tekst ved at udfylde de tomme pladser og derigennem subjektiveres teksten afhængigt af læseren.24 Den dialogiske del kommer herefter ind i forhold til at skulle bearbejde de mange forskellige fortolkninger i en skoleklasse. Her mener vi, at det er vigtigt at italesætte den oplevelse, man som læser har med en given tekst, for at kunne viderefortolke og diskutere eventuelle fortolkningsmuligheder. Vi vil her citere Birte Sørensens beskrivelse af, hvad der for hende er litteraturundervisningens fornemmeste mål: “At flere læsere kommer i dialog med hinanden, og hermed skaber rum for oplevelse og ny erkendelse, der er årsagen til, at dansklærere sætter litteraturundervisningen så højt på trods af de mange skuffelser, som arbejdet giver, når dette næsten magiske ikke rigtig vil lykkedes.”25 24 25 Jørgensen 1994 Litteratur - forståelse og fortolkning, Birte Sørensen 12 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine 5. Skitse over et undervisningsforløb i Ravnens sang Under læsningen: Da Ravnens sang er en forholdsvis tyk roman (475 sider), vil vi alt afhængig af de konkrete elevers forudsætninger foretage os følgende, der kan støtte eleverne under deres læsning: 1. Alle elever får udleveret bogen både som bog og som lydbog. Afspilning af lydbogen tager i alt 10 timer. Det er dog vigtigt at eleverne også har den fysiske bog at følge med i. 2. Vi vil give eleverne bogen for i syv bidder, svarende til bogens syv dele. Efter hver læst del foretages en lille opsamling på klassen, hvor vi snakker om handlingsforløb, persongalleri m.m. Alt efter behov. F.eks. kan vi ophænge et kort i klassen hvor ruten indtegnes osv. 3. Facebook: Til støtte og motivation for eleverne i deres læsning opretter vi en ”Ravnens sang – gruppe” på facebook. Her kan vi som lærere skrive kommentarer til bogen samt lægge relevante links ud. Det samme kan eleverne. Hvad tænker de om bogen? Hvad er mærkeligt? Hvad kræver yderligere forklaring?? Efter første gennemlæsning: Vi vil sammen med eleverne gå fra umiddelbar subjektiv læseoplevelse til tekstnær begrundet analyse og fortolkning af romanen. Vi lægger vægt på at denne bevægelse bedst foregår i dialog i et fortolkningsfællesskab. Derfor har vi ladet os inspirere af Cooperative Learning, som netop har som hovedfokus, at al læring sker gennem aktiv social handlen. I aktiviteterne skal flest muligt være i gang med at kommunikere og afprøve synspunkter på en gang (samtidig med dette arbejde i klassen, kører facebook-gruppen stadig videre som et uformelt kommunikationsforum): 1. Cooperative Learning-strukturen ”Dobbeltcikler”. Lærerspørgsmål: - Kom med eksempler på gode egenskaber ved bogen - Kom med eksempler på undren - Hvem er Ravnen … osv. 13 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine 2. Bagefter laves fælles brainstorm på klassen. Elevernes bud på spændende ting i Romanen skrives på tavlen. Disse bud kategoriseres under traditionelle overskrifter. Det er vigtigt at man begrunder sine bud med eksempler fra teksten, også selvom alle er enige. En foreløbig tematisk helhedstolkning formuleres. 3. Cooperative Learning-strukturen ”Ekspertgrupper”. I fællesskab udvælges de fire punkter som er vigtigst at undersøge nærmere, og der bliver sat fire elever på hvert emne. Ekspertgrupperne arbejder nu indgående med deres emne, finder eksempler osv. Når det er gjort, dannes fire nye grupper, hvor der sidder en fra hver af de forrige fire grupper, altså en ”ekspert” på hvert område. På skift fremlægger eleverne nu deres viden for hinanden. 4. Der opsamles på klassen, og helhedstolkningen af bogen justeres. Produkt: Vi mener, det er vigtigt, at eleverne også laver noget produktivt f.eks. en skriftlig boganmeldelse. Da vi i det foregående har taget udgangspunkt i elevernes egne bud, vil det især være en god idé også til sidst at tage udgangspunkt i deres egen vurdering af bogen. På den måde kan man også evaluere, om det fælles arbejde med at analysere og fortolke romanen har ført til en ændring af deres egen subjektive mening om bogen. 14 Studieprodukt i ungdomslitteratur efterår 2009 Rebekka, Mathias, Anders og Trine Litteraturliste - Illum-Hansen, Thomas (2004): Procesorienteret litteraturpædagogik. Dansklærerforeningen - Jørgensen, Martin og Ole Pedersen (1994): Læreren som sproglig vejleder. Dansklærerforeningen - Kjærstad, Jan (1993): Forføreren. Samleren. - Marnersdóttir, Malan (2003): Intertekstuallitet i Om litteratur – metoder og perspektiver (red.): Leif Søndergaard. Systime) - Nilsson, Per (1995): Ravnens sang. Gyldendal - Nikolajeva, Maria (2001): Børnebogens byggeklodser. Høst & Søn - Rasmussen, Line Beck (2009): En historie er en historie er en historie… Om metafiktion og intertekstualitet i Stjernebilleder. Børnelitteratur – Analyse og fortolkning Bind II (red.): Ayoe Quist Henkel. Dansklærerforeningens forlag - Skardhamar , Anne-Kari (2001): Litteraturundervisning – teori og praksis. Gyldendal 15
© Copyright 2024