Christian Vind Dr. Topic 23.08 – 26.10 2014 Christian Vind, Dr. Topic, 2014. Installationsview. Foto: Anders Sune Berg Verden i en cigaræske Af Anna Holm På en hvid sokkel i udstillingsrummet står en rødmalet cigaræske med låget koketterende på klem som et løfte om, at man gennem sprækken vil blive delagtiggjort i dens hemmelighed. Men uanset hvordan blikket vendes og drejes, glider det af på indersidens øverste kant. Mens æskens indhold således visuelt forbliver hermetisk lukket, åbner genstanden – af netop denne årsag – sig på et mentalt plan op for en alfarvej af erindringsspor. Sprækken bliver en sprække i tid, et ormehul tilbage til barndommen, hvor verden kunne favnes i en æske; hvor eksempelvis en glaskugle, et krøllet fotografi, en hullet sten, en mælketand, et brev, en terning og en snurretop på forunderlig vis går i forbindelse som symaskinen og paraplyen på dissektionsbordet.1 Tilsammen tegner de potentielt sammenbragte objekter i dette imaginære minimuseum et fragmente- ret, subjektivt og fortættet portræt af verden, men måske især af vores forsøg på at fastholde den gennem indsamling af ting. Som et arketypiske billede på det menneskelige samlerinstinkt udgør cigaræske-værket, der meget passende er betitlet Uden titel, et suggestivt omdrejningspunkt i Christian Vinds udstilling på Overgaden, der overordnet kan betragtes som en idiosynkratisk kortlægning af samlingens tidsligheder, drifter og dynamikker. Som stort set alle Christian Vinds tidligere udstillinger udspringer Dr. Topic af hans eget arkiv, som han har opbygget gennem årene, og som er stadigt og vedvarende ekspanderende. Foruden en monstrøs samling af billeder fra massemedierne og kunst- og kulturhistoriens reservoir rummer arkivet også etnografika, geologiske såvel som arkæologiske kuriøsiteter, dagligdagsobjekter samt egne og andres værker. Cigaræsken har fået vokseværk, og kunstneren er blevet kurator. Som forfatteren og filosoffen Walter Benjamin har beskrevet i essayet “Unpacking My Library” befinder samleren – og samlingen kunne man tilføje – sig i en konstant dialektisk spænding mellem orden og uorden.2 Denne spænding løber som en produktiv understrøm i udstillingens udtræk af materiale samt i selve præsentationsformen. Flere museale paradigmer bringes i spil som en metarefleksion over museets udviklingshistorie, der tydeligvis optager kunstneren. I tekstværket Brev fra Sverige skriver Vind opsummerende efter et besøg på Museum Gustavianum i Uppsala: Fra Carl von Linnés journaler voksede den ny orden og lovmæssighed. Men med overblikket gled naturriget og kunsten umærkeligt fra hinanden, opsplitningen, udskillelsen og den store sortering var i gang! Indholdet i skufferne i kunstskabet i Uppsala ligger i usorteret form kimen til den moderne museumstanke såvel som til infantokratiets oplevelsescentre! 3 I udstillingen finder man referencer til alle de tre omtalte paradigmer. Det klassiske moderne museum med dets opbyggelige dannelsesideal og stringente klassifikationssystemer er repræsenteret gennem brugen af sokler, montrer, passepartoutindramning og titelskilte, der per automatik indgyder en vis autoritet og fornemmelse af orden. Det oplevelsesorienterede mere en passant ved QR-koder og en personlig henvendelse til publikum i en af montrerne, mens Wunderkammerets fragmenterede kosmologi spejles i det heterogene materiale, som Christian Vind lægger frem. I værket Dr. Topics kabinet løber flere af sporene sammen på mere end et niveau. Som i det Augsburgske Kunstkabinet fra 1632, der omtales i citatet, præsenteres en broget samling af naturlige såvel som artificielle genstande fra forskellige kulturer og tidsaldre, og med inspiration fra det langt senere Pitt Rivers Museum i Oxford er de typologisk organiseret i et polsk medicinskab, hvor hver hylde udgør sin egen sektion. En er fx dedikeret til dissektionsinstrumenter, en anden geologiske og botaniske fund, en tredje til hvide ting, en femte til Freud og det ubevidste. Den typologiske opstilling er ikke desto mindre hele tiden i fare for at bryde sammen. Hylderne er af transparent glas, og objekterne er arrangeret, så der ikke bare opstår nærhedsrelationer mellem dem i den enkelte sektion, men også sektionerne imellem, hvorved det øjensynliggøres, at den etablerede orden kun er én ud af flere mulige. I kraft af den indlejrede dialog med forskellige historiske museale præsentationsstrategier rummer Dr. Topic oplagt en kritik af den moderne diskursive museumspraksis, hvor de udstillede genstande indgår som dokumenter og vidnesbyrd i en prædefineret rammefortælling. Dette er, som antydet ovenfor, ikke ensbetydende med, at der ikke skabes sammenhænge i stoffet, tværtimod, men med Vinds betoning af den subjektive perception af underliggende strukturer og mønstre skaber Dr. Topic både i form og indhold en poetisk, allegorisk forståelsesrytme, der i lighed med collagen er mere åben end hel. I tradition med den tidlige avantgarde og navnlig surrealismen, som man finder utallige henvisninger til i hans værker, er Vind optaget af de mirakuløse, bevidsthedsudvidende betydningsglimt, der kan opstå i sammenstillingen af umiddelbart uforenelige elementer. For at erfare disse glimt må man stemme sindet anderledes, gøre det fri af hverdagens vanetænkning og regulerende fornuft, som der opfordres til i udstillingens første rum. Her hænger et fotografi af ordet “SLEEP” stemplet i ler side om side med et stort maleri af en dør på klem. Med filosoffen Gaston Bachelards ord udgør døren “et komplet kosmos af det halvåbne. Faktisk er den ét af dets urbilleder, oprindelsen til dagdrømmen, der akkumulerer begær og fristelser. Begæret efter at åbne op for de ultimative dybder af eksistensen.”4 Som metaforisk billede på en sindstilstand og en overgangstærskel peger maleriet som et forvarsel ind i værkernes komplekse æskesystem af sammenfoldninger i tid og rum. Overalt opstår momentant små narrativer og analogier som slørede Ariadnetråde for derefter at opløses og indgå i nye konstellationer, som man mentalt og fysisk bevæger sig gennem udstillingen og flere tusinde års kulturhistorie. Den opmærksomme betragter vil gradvist opdage, at genstande og billeder, som optræder i et værk, pludselig dukker op i et andet. Til eksempel figurerer billedhuggeren Ber- tel Thorvaldsens dødsmaske både i en montre i udstillingens første rum og i tekstværket i bagrummet, ligesom flere af de geologiske genstande fra kabinettet i affotograferet form indgår i den massive billedstrøm i videoværket ENTER the Loop. Et andet eksempel på, hvordan tiden og rummet udvides, er et fotografi af det udstillingsrum, som værket og beskueren befinder sig i, fra dengang Overgaden stadig fungerede som trykkeri, ledsaget af en grøn prik og teksten “Du står her”. Som man navigerer rundt i værkerne, drages man på forskellig vis ind i en fraktal bevægelse af antydninger, forskydninger og transcendens, der forgrener sig ud i udstillingen som et fintmasket væv af tråde og forbindelser i tid og rum. jektive afkodningspræferencer, vidensbank og idiosynkrasier aktiveres. På dialogisk vis forenes det synlige, de konkrete værker og deres motiver, med det usynlige, de erindringer og associationer, som kunstneren og en given beskuer får til andre fremstillinger, som er lagret i det personlige såvel som kollektive arkiv. Foruden en svimlende rejse i tid anviser Dr. Topic – den gådefulde emnedoktor – således samtidig en måde at opleve på frem for en specifik erfaring eller forklaring; en optik, hvor verden og alle dens genstande, som i cigaræskens mikrokosmos, først og fremmest optræder som et uudtømmeligt mulighedsrum for bevidstheden. Udstillingens brudte collageform sigter altså ikke så meget mod en fragmenterende opsplitning, men snarere en udfoldelse af nye virkelighedslag og årsagssammenhænge i det allerede eksisterende. Hvilke der træder i forgrunden og forfølges, er dog op til øjnene, der ser, da perceptionen aldrig er en aflejring af synsindtryk på en ren nethinde. Selvom Vind i udvælgelsen og kompositionen af det materiale, som vi præsenteres for, har sat sit distinkte præg på aflæsningsmulighederne, byder den enorme mængde af billeder og genstande, og ikke mindst mellemrummene mellem dem, på rigeligt med brud i syntaksen, til at ens egne sub- Anna Holm er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og kurator på Overgaden. Christian Vind, Uden titel, 2011-14. Foto: Anders Sune Berg 1. Denne ikoniske formulering af en ny form for skønhed – mødet mellem en symaskine og en paraply på et dissektionsbord – stammer fra Maldorors sange (1869) af forfatteren og digteren Comte de Lautréamont. 2. Walter Benjamin: “Unpacking My Library”, i: Illuminations, 1988 (1931). Random House, New York, p. 60. 3. Christian Vind: Brev fra Sverige, 2014. Hvidpapirfeber / Urasuti Press, København, p. 23. 4. Gaston Bachelard: The Poetics of Space. The classical look at how we experience intimate places, 1994 (1964). Massachusetts, p. 222. Egen oversættelse. CV TAK TIL Christian Vind (f. 1969) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2003. Han har siden da bl.a. udstillet på Silkeborg Kunstmuseum, Gl. Holtegaard og Kunsthallen Brandts. Han har flere kuratoriske projekter bag sig, heriblandt udstillingen Café Dolly på J.F. Willumsens Museum i 2013, lavet i samarbejde med Claus Carstensen og Anne Gregersen og tildelt Kunstkritikerprisen 2014. På sit forlag HVIDPAPIRFEBER har han udgivet kunstnerbøgerne Hvidpapirfeber (2004), Bøf er stegt (2005), Arbejdsmark (2013) samt Ekstrakt (2014). Han er repræsenteret i samlingerne på Museum Jorn, Statens Museum for Kunst samt ARoS og modtog i 2010 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Christian Vind vil gerne takke Anders Sune Berg, Merete Pryds Helle, Marianne Kølle, Overgaden, Tod Alan Spoerl, Morten Søndergaard, Carl Zakrisson og Øjenhospitalet Danmark. ARRANGEMENTER Søndag d. 31/8 kl. 14-15 Artist talk Denne eftermiddag giver Christian Vind en introduktion til sin udstilling samt til nogle af dens ledetråde, der trækker forbindelser mellem fortid og nutid, mellem personlige historier og kulturhistorisk materiale. Torsdag d. 25/9 kl.18.30 Foredrag I anledning af Christian Vinds udstilling kommer museumsinspektør og forsker på Statens Museum for Kunst, Henrik Holm, og fortæller om arkivets tidsligheder og dynamikker set fra et kunsthistorisk perspektiv. KOMMENDE UDSTILLINGER Fredag d. 14. november 2014 er der fernisering på soloudstillingen AGIT FLIGHT af Yvette Brackman og gruppeudstillingen REVISIT: Musikerne maler, malerne musicerer og digterne holder kæft, som varer til og med d. 11. januar 2015. Denne udstillingsfolder kan downloades fra www.overgaden.org Udstillingen er støttet af: Overgaden er støttet af Statens Kunstfonds Billedkunstudvalg og Det Obelske Familiefond. Overgaden. Institut for Samtidskunst Overgaden neden Vandet 17 DK-1414 København K www.overgaden.org +45 32 57 72 73
© Copyright 2024