Udstillingsfolder

Christian Vind
Dr. Topic
23.08 – 26.10 2014
Christian Vind, Dr. Topic, 2014. Installationsview. Foto: Anders Sune Berg
Verden i en cigaræske
Af Anna Holm
På en hvid sokkel i udstillingsrummet står en
rødmalet cigaræske med låget koketterende
på klem som et løfte om, at man gennem
sprækken vil blive delagtiggjort i dens hemmelighed. Men uanset hvordan blikket vendes
og drejes, glider det af på indersidens øverste
kant. Mens æskens indhold således visuelt
forbliver hermetisk lukket, åbner genstanden
– af netop denne årsag – sig på et mentalt plan
op for en alfarvej af erindringsspor. Sprækken
bliver en sprække i tid, et ormehul tilbage til
barndommen, hvor verden kunne favnes i en
æske; hvor eksempelvis en glaskugle, et krøllet fotografi, en hullet sten, en mælketand, et
brev, en terning og en snurretop på forunderlig vis går i forbindelse som symaskinen og
paraplyen på dissektionsbordet.1 Tilsammen
tegner de potentielt sammenbragte objekter
i dette imaginære minimuseum et fragmente-
ret, subjektivt og fortættet portræt af verden,
men måske især af vores forsøg på at fastholde den gennem indsamling af ting. Som et
arketypiske billede på det menneskelige samlerinstinkt udgør cigaræske-værket, der meget
passende er betitlet Uden titel, et suggestivt
omdrejningspunkt i Christian Vinds udstilling
på Overgaden, der overordnet kan betragtes
som en idiosynkratisk kortlægning af samlingens tidsligheder, drifter og dynamikker.
Som stort set alle Christian Vinds tidligere udstillinger udspringer Dr. Topic af hans eget arkiv, som han har opbygget gennem årene, og
som er stadigt og vedvarende ekspanderende.
Foruden en monstrøs samling af billeder fra
massemedierne og kunst- og kulturhistoriens
reservoir rummer arkivet også etnografika, geologiske såvel som arkæologiske kuriøsiteter,
dagligdagsobjekter samt egne og andres værker. Cigaræsken har fået vokseværk, og kunstneren er blevet kurator. Som forfatteren og
filosoffen Walter Benjamin har beskrevet i essayet “Unpacking My Library” befinder samleren – og samlingen kunne man tilføje – sig i en
konstant dialektisk spænding mellem orden
og uorden.2 Denne spænding løber som en
produktiv understrøm i udstillingens udtræk af
materiale samt i selve præsentationsformen.
Flere museale paradigmer bringes i spil som
en metarefleksion over museets udviklingshistorie, der tydeligvis optager kunstneren. I
tekstværket Brev fra Sverige skriver Vind opsummerende efter et besøg på Museum Gustavianum i Uppsala:
Fra Carl von Linnés journaler voksede den ny
orden og lovmæssighed. Men med overblikket gled naturriget og kunsten umærkeligt fra
hinanden, opsplitningen, udskillelsen og den
store sortering var i gang! Indholdet i skufferne
i kunstskabet i Uppsala ligger i usorteret form
kimen til den moderne museumstanke såvel
som til infantokratiets oplevelsescentre! 3
I udstillingen finder man referencer til alle de
tre omtalte paradigmer. Det klassiske moderne
museum med dets opbyggelige dannelsesideal og stringente klassifikationssystemer
er repræsenteret gennem brugen af sokler,
montrer, passepartoutindramning og titelskilte, der per automatik indgyder en vis autoritet
og fornemmelse af orden. Det oplevelsesorienterede mere en passant ved QR-koder og
en personlig henvendelse til publikum i en
af montrerne, mens Wunderkammerets fragmenterede kosmologi spejles i det heterogene
materiale, som Christian Vind lægger frem. I
værket Dr. Topics kabinet løber flere af sporene sammen på mere end et niveau. Som i det
Augsburgske Kunstkabinet fra 1632, der omtales i citatet, præsenteres en broget samling
af naturlige såvel som artificielle genstande fra
forskellige kulturer og tidsaldre, og med inspiration fra det langt senere Pitt Rivers Museum i Oxford er de typologisk organiseret i et
polsk medicinskab, hvor hver hylde udgør sin
egen sektion. En er fx dedikeret til dissektionsinstrumenter, en anden geologiske og botaniske fund, en tredje til hvide ting, en femte til
Freud og det ubevidste. Den typologiske opstilling er ikke desto mindre hele tiden i fare for
at bryde sammen. Hylderne er af transparent
glas, og objekterne er arrangeret, så der ikke
bare opstår nærhedsrelationer mellem dem
i den enkelte sektion, men også sektionerne
imellem, hvorved det øjensynliggøres, at den
etablerede orden kun er én ud af flere mulige.
I kraft af den indlejrede dialog med forskellige historiske museale præsentationsstrategier rummer Dr. Topic oplagt en kritik af den moderne diskursive museumspraksis, hvor de udstillede genstande indgår som dokumenter og
vidnesbyrd i en prædefineret rammefortælling.
Dette er, som antydet ovenfor, ikke ensbetydende med, at der ikke skabes sammenhænge
i stoffet, tværtimod, men med Vinds betoning
af den subjektive perception af underliggende
strukturer og mønstre skaber Dr. Topic både
i form og indhold en poetisk, allegorisk forståelsesrytme, der i lighed med collagen er
mere åben end hel. I tradition med den tidlige avantgarde og navnlig surrealismen, som
man finder utallige henvisninger til i hans
værker, er Vind optaget af de mirakuløse, bevidsthedsudvidende betydningsglimt, der kan
opstå i sammenstillingen af umiddelbart uforenelige elementer. For at erfare disse glimt må
man stemme sindet anderledes, gøre det fri
af hverdagens vanetænkning og regulerende
fornuft, som der opfordres til i udstillingens
første rum. Her hænger et fotografi af ordet
“SLEEP” stemplet i ler side om side med et
stort maleri af en dør på klem. Med filosoffen
Gaston Bachelards ord udgør døren “et komplet kosmos af det halvåbne. Faktisk er den ét
af dets urbilleder, oprindelsen til dagdrømmen,
der akkumulerer begær og fristelser. Begæret
efter at åbne op for de ultimative dybder af
eksistensen.”4 Som metaforisk billede på en
sindstilstand og en overgangstærskel peger
maleriet som et forvarsel ind i værkernes komplekse æskesystem af sammenfoldninger i tid
og rum.
Overalt opstår momentant små narrativer og
analogier som slørede Ariadnetråde for derefter at opløses og indgå i nye konstellationer,
som man mentalt og fysisk bevæger sig gennem udstillingen og flere tusinde års kulturhistorie. Den opmærksomme betragter vil gradvist opdage, at genstande og billeder, som
optræder i et værk, pludselig dukker op i et andet. Til eksempel figurerer billedhuggeren Ber-
tel Thorvaldsens dødsmaske både i en montre
i udstillingens første rum og i tekstværket i
bagrummet, ligesom flere af de geologiske
genstande fra kabinettet i affotograferet form
indgår i den massive billedstrøm i videoværket
ENTER the Loop. Et andet eksempel på, hvordan tiden og rummet udvides, er et fotografi af
det udstillingsrum, som værket og beskueren
befinder sig i, fra dengang Overgaden stadig
fungerede som trykkeri, ledsaget af en grøn
prik og teksten “Du står her”. Som man navigerer rundt i værkerne, drages man på forskellig vis ind i en fraktal bevægelse af antydninger,
forskydninger og transcendens, der forgrener
sig ud i udstillingen som et fintmasket væv af
tråde og forbindelser i tid og rum.
jektive afkodningspræferencer, vidensbank og
idiosynkrasier aktiveres. På dialogisk vis forenes det synlige, de konkrete værker og deres
motiver, med det usynlige, de erindringer og
associationer, som kunstneren og en given beskuer får til andre fremstillinger, som er lagret
i det personlige såvel som kollektive arkiv. Foruden en svimlende rejse i tid anviser Dr. Topic
– den gådefulde emnedoktor – således samtidig en måde at opleve på frem for en specifik
erfaring eller forklaring; en optik, hvor verden
og alle dens genstande, som i cigaræskens
mikrokosmos, først og fremmest optræder
som et uudtømmeligt mulighedsrum for bevidstheden.
Udstillingens brudte collageform sigter altså
ikke så meget mod en fragmenterende opsplitning, men snarere en udfoldelse af nye
virkelighedslag og årsagssammenhænge i det
allerede eksisterende. Hvilke der træder i forgrunden og forfølges, er dog op til øjnene, der
ser, da perceptionen aldrig er en aflejring af
synsindtryk på en ren nethinde. Selvom Vind i
udvælgelsen og kompositionen af det materiale, som vi præsenteres for, har sat sit distinkte
præg på aflæsningsmulighederne, byder den
enorme mængde af billeder og genstande, og
ikke mindst mellemrummene mellem dem, på
rigeligt med brud i syntaksen, til at ens egne sub-
Anna Holm er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet og kurator
på Overgaden.
Christian Vind, Uden titel, 2011-14. Foto: Anders Sune Berg
1. Denne ikoniske formulering af en ny form for skønhed
– mødet mellem en symaskine og en paraply på et dissektionsbord – stammer fra Maldorors sange (1869) af forfatteren og digteren Comte de Lautréamont.
2. Walter Benjamin: “Unpacking My Library”, i: Illuminations, 1988 (1931). Random House, New York, p. 60.
3. Christian Vind: Brev fra Sverige, 2014. Hvidpapirfeber /
Urasuti Press, København, p. 23.
4. Gaston Bachelard: The Poetics of Space. The classical
look at how we experience intimate places, 1994 (1964).
Massachusetts, p. 222. Egen oversættelse.
CV
TAK TIL
Christian Vind (f. 1969) er uddannet fra Det
Kgl. Danske Kunstakademi i 2003. Han har
siden da bl.a. udstillet på Silkeborg Kunstmuseum, Gl. Holtegaard og Kunsthallen Brandts.
Han har flere kuratoriske projekter bag sig,
heriblandt udstillingen Café Dolly på J.F. Willumsens Museum i 2013, lavet i samarbejde
med Claus Carstensen og Anne Gregersen og
tildelt Kunstkritikerprisen 2014. På sit forlag
HVIDPAPIRFEBER har han udgivet kunstnerbøgerne Hvidpapirfeber (2004), Bøf er stegt
(2005), Arbejdsmark (2013) samt Ekstrakt
(2014). Han er repræsenteret i samlingerne
på Museum Jorn, Statens Museum for Kunst
samt ARoS og modtog i 2010 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Christian Vind vil gerne takke Anders Sune
Berg, Merete Pryds Helle, Marianne Kølle,
Overgaden, Tod Alan Spoerl, Morten Søndergaard, Carl Zakrisson og Øjenhospitalet
Danmark.
ARRANGEMENTER
Søndag d. 31/8 kl. 14-15
Artist talk
Denne eftermiddag giver Christian Vind en
introduktion til sin udstilling samt til nogle
af dens ledetråde, der trækker forbindelser
mellem fortid og nutid, mellem personlige
historier og kulturhistorisk materiale.
Torsdag d. 25/9 kl.18.30
Foredrag
I anledning af Christian Vinds udstilling
kommer museumsinspektør og forsker på
Statens Museum for Kunst, Henrik Holm, og
fortæller om arkivets tidsligheder og dynamikker set fra et kunsthistorisk perspektiv.
KOMMENDE UDSTILLINGER
Fredag d. 14. november 2014 er der fernisering på soloudstillingen AGIT FLIGHT af Yvette Brackman og gruppeudstillingen REVISIT:
Musikerne maler, malerne musicerer og digterne holder kæft, som varer til og med d. 11.
januar 2015.
Denne udstillingsfolder kan downloades fra
www.overgaden.org
Udstillingen er støttet af:
Overgaden er støttet af Statens Kunstfonds
Billedkunstudvalg og Det Obelske Familiefond.
Overgaden.
Institut for Samtidskunst
Overgaden neden Vandet 17
DK-1414 København K
www.overgaden.org
+45 32 57 72 73