Fællesfaglige fokusområder - Naturlig-Vis

Fællesfaglige
fokusområder
Mål for workshoppen
Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for
udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet
af 7.-9. klasse. Hvilke problemstillinger kan de dreje sig om? Hvilke mål kan de
sigte imod? Og hvordan hænger fællesfaglige forløb sammen med (det vi indtil
videre ved om) den nye fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi?
● at opnå indblik i læseplanens seks fællesfaglige
fokusområder og “alt det fælles” for naturfagene
● at (begynde at) udvikle et konkret fællesfagligt
undervisningsforløb, du kan bruge i din
naturfagsundervisning
På programmet
1. Velkommen og dagens mål
2. Alt det fælles (øvelse og oplæg)
3. Ind i de 6 fællesfaglige fokusforløb (gruppearbejde)
4. Planlæg et fællesfagligt forløb (oplæg og
gruppearbejde)
5. Inspiration på NTSnet
6. Afrunding
Og nu til en øvelse...
?
Alt det fælles
Trækker i samme retning:
● Forenklede Fælles Mål
● Fællesfaglige fokusområder
● Fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi
● Forsøg med ekstra obligatorisk naturfaglig
projektopgave
Fælles i forenklede Fælles Mål
Fællesfaglige fokusområder
Fra læseplanerne for både biologi, fysik/kemi og geografi:
● For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige
kompetencer skal naturfagene i trinforløbet for 7. – 9.
klassetrin periodevis samarbejde om at gennemføre
mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb.
Fællesfaglige fokusområder
Mere fra læseplanerne for både biologi, fysik/kemi og
geografi:
● Dette kan gøres som fælles undervisningsforløb med to
eller alle tre naturfag. Disse undervisningsforløb skal
tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i
nedenstående fællesfaglige fokusområder.
Fællesfaglige fokusområder
● Produktion med bæredygtig udnyttelse af
naturgrundlaget
● Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
● Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
● Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til
atmosfæren
● Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
● Teknologiens betydning for menneskers sundhed og
levevilkår
Fællesfaglige fokusområder
Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og
naturfagslærere sammen formulere en overordnet
problemstilling, der skal afgrænses af et antal
arbejdsspørgsmål, som ofte vil have enkeltfaglige
synsvinkler.
Der kan arbejdes med de fællesfaglige fokusområder på
mangfoldige måder, som relevant kan inddrage alle tre
naturfag samt øvrige fag.
Fælles prøve
● Praktisk-mundtlig prøve
Eleverne har mulighed for at gå til prøve i grupper, de
trækker et tema, som de udarbejder en selvvalgt
problemstilling inden for og forbereder med vejledning
fra lærerne prøven i den sidste del af
undervisningstiden i 9. klasse
Fælles prøve
● Først frivillig – så permanent
Skoleåret 2015/2016 fælles prøve et frivilligt alternativ til
den praktisk-mundtlige prøve, fysik/kemi har i dag,
mens den indføres som permanent prøveform året efter
(i skoleåret 2016/2017)
Fælles prøve
● De selvrettende udtræksprøver
Elektroniske prøver, vi kender fra biologi og geografi i
dag, suppleres med 1 i fysik/kemi, og indgår i puljen af
prøver til udtræk.
Sandsynlighed 3/5 for en egentlig naturfaglig (her
forstået som biologi, fysik/kemi eller geografi)
udtræksprøve: Matematik og idræt indgår i den
samme gruppe
Fælles prøve - koblet til nyt initiativ?
● Initiativ nr. 8
● Forsøg med prøver i partnerskab med lokale
virksomheder, institutioner og foreninger
● Toårigt forsøg (skoleårene 2015/2016-2016/2017)
Muligheder: Fælles prøve i naturfagene - og partnerskab
med lokal mekaniker? El-installatør? Renseanlæg?
Affaldsforbrænding? Genbrugsstation? Bager? Virksomhed
i transport- eller sundhedssektoren?
Naturfaglig projektopgave
● Forsøg med naturfaglig projektopgave
Ekstra obligatorisk naturfaglig projektopgave i 9. klasse.
Forsøget omfatter en analyse af projektopgaven, som vi
kender den i dag, løber i 2 år fra skoleåret 2015/2016
og evalueres i efteråret 2017
Naturfaglig projektopgave
● To forskellige modeller
Inddrager elementer fra biologi, fysik/kemi og
geografi - danner grundlag for den fælles prøve
Inddrager elementer fra 2 eller flere fag fra den
naturfaglige blok: Biologi, fysik/kemi, geografi,
idræt og matematik
Læs mere
●
Undervisningsministeriet (november 2014): Initiativer til videreudvikling af
folkeskolens prøver http://www.uvm.
dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Nov/141127_Initiativer_til_videreu
dvikling_af_folkeskolens_proever.pdf
●
Vidensportalen www.ffm.emu.dk - mål, fagformål, læseplan og vejledende
materiale for naturfagene (og skolens andre fag og obligatoriske emner)
●
Tilmeld dig NTS-centerets elektroniske nyhedsbrev på NTS-net - her
opdaterer vi, så snart der sker noget nyt!
Brainstorm om de 6 fff’er
Produktion med
bæredygtig udnyttelse af
naturgrundlaget
Bæredygtig
energiforsyning på lokalt
og globalt plan
Drikkevandsforsyning for
fremtidige generationer
Strålings indvirkning på
levende organismers
levevilkår
Den enkeltes og samfundets
udledning af stoffer til
atmosfæren
Teknologiens betydning
for menneskers sundhed
og levevilkår
Fra brainstorm til problemstilling
Vandkredsløb og
grundvandsdannelse
Regnvand til
toiletskyl
Vandforbrug i DK
og andre lande
Vandrensning
Hvor kommer
drikkevand fra i
København?
Drikkevandsforsyning
for fremtidige
generationer
Formulér et forslag til en problemstilling for et fokusområde
EKSEMPEL: Hvordan kan vi sikre at der er tilstrækkeligt med rent
drikkevand til alle i København i 2030?
Nedsivning af
pesticider
På programmet
1. Velkommen og dagens mål
2. Alt det fælles (øvelse og oplæg)
3. Ind i de 6 fællesfaglige fokusforløb (gruppearbejde)
4. Planlæg et fællesfagligt forløb (oplæg og
gruppearbejde)
5. Inspiration på NTSnet
6. Afrunding
Planlæg et fællesfagligt forløb
● Sæt dig ved det bord med det fællesfaglige fokusområde, du vil arbejde dig ned i
● Brug skriveskabelonen til at få hul på
planlægningen af forløbet
● Fokusér først på at vælge målpar
Den enkeltes og
samfundets
udledning af
stoffer til
atmosfæren
Strålings
indvirkning på
levende
organismers
levevilkår
Teknologiens
betydning for
menneskers
sundhed og
levevilkår
Produktion
med bæredygtig
udnyttelse af
naturgrundlaget
Bæredygtig
energiforsyning
på lokalt og globalt
plan
Drikkevandsforsyning for
fremtidige
generationer
Aktuelle materialer på NTSnet
●
11 tværfaglige
forløb
●
Naturfagligt
projektforløb
●
Den nye fælles
prøve på
NTSnet
●
Forløb på EMU
og NTSnet
Dit udbytte af workshoppen
● at opnå indblik i læseplanens seks fællesfaglige
fokusområder og “alt det fælles” for naturfagene
● at (begynde at) udvikle et konkret fællesfagligt
undervisningsforløb, du kan bruge i din
naturfagsundervisning
Tal med din sidemand!
Tak for i dag!
Naturfagligt projektforløb
Overordnet problemstilling: Hvilke udfordringer medfører en bæredygtig
fødevareproduktion?
De overordnede læringsmål for projektforløbet er:
1. Eleverne kan illustrere energitab gennem fødekæder
2. Eleverne kan illustrere stoffers kredsløb i forbindelse med
fødevareproduktion
3. Eleverne kan gøre rede for forskelle, ligheder og interessemodsætninger i
økologisk kontra konventionelt landbrug
4. Eleverne kan give eksempler på regionale forskelle i fødevareproduktion
5. Eleverne kan udvikle eksempler på bæredygtig fødevareproduktion
6. Eleverne kan identificere næringsstoffer i fødevarer
Naturfagligt projektforløb
Undervisningsaktiviteten leder frem mod disse af de overordnede læringsmål:
4. Eleverne kan give eksempler på regionale forskelle i fødevareproduktion
5. Eleverne kan udvikle eksempler på bæredygtig fødevareproduktion
6. Eleverne kan identificere næringsstoffer i fødevarer
Uddybende læringsmål for lektionen:
1. Eleverne kan identificere ingredienser i en burger.
2. Eleverne kan udpege produktionssteder for ingredienserne i en burger.
3. Eleverne kan diskutere bæredygtigheden af burgeren.
4. Eleverne kan foreslå alternative ingredienser til en burger for at øge
bæredygtigheden.
Dissekér en burger
1.
2.
Dissekér burgeren
Diskutér undervejs:
a. Hvilke ingredienser er der i
burgeren?
b. Hvor i Verden kommer
ingredienserne til burgeren fra?
c. Er den form for
fødevareforsyningssikkerhed
bæredygtig?
d. Kunne man lade ingredienserne i
en burger skifte i takt med, hvilke
fødevarer der på et givet tidspunkt
dyrkes lokalt?