MARTIN THORBORG REDDET AF DONORER

nr. 117
•
december 2015
Tema:
Knoglemarv
og stamceller
Nadia og de
3 donorer
MARTIN
THORBORG
REDDET AF
DONORER
Vidste du…
med Don og Nora
2
Donor Nyt
•
december 2015
Leder
Tag stilling til stamcelledonation
Hvert år får mere end 100
danskere konstateret en sygdom,
som kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve. Den
største gruppe er patienter med
kræft i blodet eller i knoglemarven,
heriblandt mange børn. På landsplan er der tilmeldt omkring
40.000 personer i stamcelledonorregistret, men der er behov
for, at flere melder sig.
I Danmark skal du være bloddonor for at kunne melde dig
som stamcelledonor. Det er, fordi
blodbankerne allerede kender
din helbredstilstand og ved, at du
er motiveret for at hjælpe andre.
Jeg vil derfor gerne fortælle jer
bloddonorer om, hvor vigtigt det
er at have stamcelledonorer og
opfordre jer til at tage stilling til
emnet.
Danmark samarbejder med det
internationale stamcelledonorregister, så danske donorer kan give
stamceller til patienter i udlandet
og omvendt. Men selv om der
på verdensplan er mere end 25
mio. tilmeldte stamcelledonorer,
er der stadig nogle patienter, som
vi aldrig finder en donor til. For at
kunne foretage en stamcelletransplantation skal donorens vævstype
nemlig være fuldkommen identisk
med patientens, og det kan være
vanskeligt at finde, da der findes
tusinde forskellige vævstyper. Men
jo flere der tilmelder sig, jo større
er chancen for, at vi kan finde en
egnet stamcelledonor til en patient.
Tidligere kunne man kun få
stam­celler fra knoglemarven, og
derfor brugte man ordet knoglemarvsdonor. Ved hjælp af medicin er det nu muligt at trække
stamcellerne ud i blodet og tappe
dem derfra. Derfor bruger man i
dag oftere betegnelsen stamcelledonor. Selve donationen foregår
via blodet som en specialtapning,
hvor man ved hjælp af et specielt
apparat opsamler stamcellerne og
sender resten af blodet tilbage til
donoren. I andre tilfælde foregår
donationen i fuld narkose, hvor
man suger knoglemarv ud lige
under hoftekammen.
Hvis du melder dig som stam­‑
celledonor, vil der blive taget en
ekstra blodprøve, næste gang
du giver blod. Den bruges til at
bestemme din vævstype, og du
bliver derefter opført i det danske
stamcelledonorregister enten på
Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital (afhængigt af om du
bor i Øst- eller Vestdanmark) samt
i det internationale register. Det
er ikke sikkert, at du nogensinde
hører fra registrene, men det
betyder ikke, at der ikke foregår
noget. Dagligt sker der søgning
efter potentielle donorer, og du vil
blive kontaktet, hvis du dukker op
som et muligt match.
Som bloddonor gør du allerede
en stor indsats for patienter, der er
afhængige af din donation for at
overleve. Som stamcelledonor kan
du være med til at redde endnu
flere liv, og jeg håber, at du har
lyst til at læse mere om emnet og
tage stilling til, om stamcelledonation kunne være noget for dig.
Med venlig hilsen
Betina Sørensen
Overlæge
Aarhus Universitetshospital
Tilmeld dig
som stamcelledonor
Nu kan du tilmelde dig som stamcelledonor på bloddonor.dk/
stamcelledonor. Tilmeldingen bliver sendt til din blodbank, som
vil notere, at der skal tages en ekstra blodprøve, næste gang du
kommer til tapning. På den måde kan din vævstype blive opført i
stamcelledonorregistret. Du kan også tilmelde dig som stamcelledonor
i blodbanken.
Donor Nyt
•
december 2015
3
Iværksætteren Martin Thorborg:
Uden blod­donorers
hjælp var jeg
ikke kommet
til verden
Som rhesusbarn havde Martin Thorborg allerede ved fødslen
brug for blod. ”Jeg var reelt i fare for ikke at komme til
verden,” siger han.
Senere oplevede han, hvordan hans kræftramte far fik
forøget livskvaliteten ved blodtransfusion. Derfor bruger
Thorborg enhver god lejlighed til at fortælle om bloddonation.
4
Donor Nyt
•
december 2015
Tekst: Tom Erik Kampman
Foto: © Martin Thorborg
For Martin Thorborg er der
sjældent langt fra ord til handling.
Få minutter efter, at vi har sagt
farvel til hinanden – der er vel gået
mindre end to minutter – ligger der
en Facebook-opdatering på hans
profilside, hvor han opfordrer sine
godt 58.000 følgere til at melde
sig som bloddonorer.
Iværksætteren Martin Thorborg,
der udover sine forretningsideer
også er kendt for foredrag og
podcasts om motivation, har
aldrig selv manglet noget incitament til at blive bloddonor.
Allerede ved fødslen fik han
selv brug for blod. Martin Thorborg var nemlig rhesusbarn,
som er en tilstand, hvor fosterets
immunforsvar angriber sine egne
blodceller. Derfor får fosteret
blodtransfusioner, mens det stadig
er i livmoderen.
– Jeg var reelt i fare for ikke at
komme til verden. Så jeg har altid
syntes, at bloddonation er vigtigt,
fortæller Martin Thorborg.
Blev bloddonor i Livgarden
Martin Thorborg startede med
at donere blod, da han var i
Livgarden. Det er siden hen blevet
til godt 30 tapninger og et liv som
Donor Nyt
•
december 2015
>
5
>
fuldblodsiværksætter med alt, hvad
det indebærer.
– For 22 år siden stod jeg med
ryggen mod muren og måtte
erkende, at jeg hverken kunne
blive politibetjent eller gennemføre
en højere uddannelse, husker
Martin Thorborg.
I ”desperation” valgte han at
starte MTH Data, der kopierede
sharewarespil, som han bl.a.
solgte til indkøbskæden Metro. Al
kopiering foregik på hans egen
PC, så det var hårdt arbejde, når
der eksempelvis skulle produceres
4.000 kopier på en weekend.
To år senere startede han
sammen med to venner internetvirksomheden Jubii. Dengang, tilbage
i 1995, var der under 10.000
internetbrugere i Danmark, og
det var svært at sælge internetopkoblinger. Der var kun omkring
200 danske hjemmesider – og
de var svære at finde frem til. Så
salgsargumentet for Jubii var, at
når man købte en opkobling hos
dem, fandt man samtidig frem til
de danske hjemmesider. Jubii blev
den tids danske svar på Yahoo
og Google. Siden hen udviklede
portalen sig i alle retninger med
spil, chat, auktioner, nyheder og
en lang række shops.
Seks år senere blev Jubii solgt.
Salget indbragte de danske ejere
omkring 300 millioner kroner
målt i datidens aktiekurser. Men
begyndelsen af 00’erne var også
tiden, hvor internetboblen bristede,
og få år senere var aktierne meget
mindre værd.
Siden da har han været med til
at stifte mere end 25 virksomheder.
Nogle er blevet store, mens ”mange
andre er solgt for 1 krone, eller
det der er værre”, som han selv
udtrykker det.
Overskud til andre end en selv
For Thorborg er det arbejdet med
andre iværksættere, der er hans
største drivkraft.
6
Donor Nyt
•
december 2015
Hvis du har overskud til
at give blod, så er det
bare om at gøre det,
siger Martin Thorborg.
– Jeg elsker at arbejde med iværksættere, da de ofte er positive
mennesker med overskud til andre
end dem selv. Så at hjælpe dem til
at få mere succes og se dem vokse
både menneskeligt og erhvervsmæssigt er en stor fornøjelse,
konstaterer han.
På samme måde ligger bloddonation i forlængelse af Thorborgs natur.
– Du sidder ned i 10 minutter, og
du mærker kun et lille prik. Det er
da en stor tilfredsstillelse, at du kan
hjælpe andre på den måde, siger
iværksætteren, der også meget
konkret har mærket, hvor vigtigt
det er, at der findes bloddonorer
herhjemme.
– Min far havde prostatakræft,
og jeg har selv oplevet, hvordan
han fik forøget sin livskvalitet
ved at få blod, fortæller Martin
Thorbog.
Mændene skal mere på banen
Behovet for blod mærker han også
til i det daglige, da hans kone er
betjent og derfor af og til oplever
personer, der er kommet så voldsomt til skade, at de har brug for
adskillige portioner blod.
Han synes, det er vigtigt, at
mænd generelt kommer lidt mere
på banen og melder sig som
bloddonorer.
– Kvinder er mere empatiske
og ser det som en mere naturlig
ting at melde sig som bloddonor.
Mange mænd har det godt med
at gøre en indsats, og vi skal
alle sammen være med til at
fortælle, hvor enkelt det er at yde
en indsats, der kan hjælpe rigtig
mange mennesker.
Det gør Martin Thorborg ved
enhver god lejlighed, bl.a. på
Facebook. Her kan hans mange
følgere ofte læse et indlæg, hvor
han fortæller, hvor vigtigt det er at
give blod, og opfordrer dem til at
melde sig.
– Hvis du har overskud til det,
så er det jo om at gøre det – og
jeg gør det med glæde, pointerer
Thorborg.
At dømme efter de mange
reaktioner på hans Facebookindlæg, som han lagde på efter
mit interview, har det også en
effekt. En halv times tid senere
er siden fyldt med kommentarer,
hvor der bliver opfordret på kryds
og tværs til at melde sig som
bloddonor.
Kort om Martin Thorborg
•Født i 1970
•Stiftede Jubii i 1995 sammen med vennerne Henrik Sørensen
og Kasper Larsen
•Har siden 1993 har været med til at stifte mere end 25
virksomheder, bl.a. Euroinvestor, SPAMfighter og Amino
•Kendt fra flere tv-programmer om iværk­sættere, bl.a. Springet,
Danmarks bedste idé og Alt på ét bræt
•Har skrevet bøgerne ePusher og Iværksætter til jeg dør
•Er i dag adm. direktør for Dinero, der laver regnskabsprogrammer
Donor Nyt
•
december 2015
7
Helt
ind
til benet
Inde i hulrummet i vores
knogler findes knoglemarven,
som består af stamceller
i en væske.
Røde
blodlegemer
Bloddannende
stamceller
Knoglemarv
Knoglemarv og stamceller
er nødvendige for, at vi kan
overleve. Men hvorfor er
de så vigtige, og hvilken
funktion har de for kroppen? Det giver vi jer
et indblik i her.
Blodplader
Hvide
blodlegemer
2-3
KG
af din krop består
af knoglemarv.
8
Donor Nyt
•
december 2015
Hvad er
knoglemarv
og stamceller?
Alle blodets celler – røde blodlegemer, hvide blodlegemer
og blodplader – bliver dannet ud fra stamceller i
knoglemarven. Det sker ved, at stamcellerne deler sig
og modnes til de forskellige typer celler i blodet.
Der findes to typer af stamceller i knoglemarven:
Bloddannende stamceller og mesenkymale stamceller.
Det er de bloddannende stamceller, der kan udvikle
sig til blodets celler, mens de mesenkymale stamceller
kan udvikle sig til f.eks. knogleceller, hjerteceller,
muskelceller, nerveceller osv.
12
6
6
En person har i alt
vævstyper
af dem har man
arvet fra sin mor og
af dem fra sin far
Et par uger
efter en stamcelledonation har
man allerede gendannet de
stamceller, som man mistede ved
donationen. Raske mennesker
danner nemlig hele tiden ny
knoglemarv og stamceller.
Den første
knoglemarvstransplantation
på verdensplan…
… blev foretaget mellem identiske
tvillinger og gennemført af Dr.
E. Donnall Thomas i New York
i slutningen af 1950erne. Han
modtog en Nobelpris i 1990 for
sit banebrydende arbejde med
stamceller som behandling af
livstruende sygdomme.
I 1973 blev den første vellykkede
stamcelletransplantation mellem to
ubeslægtede personer gennemført
i New York. Donoren var en
person fra Danmark, hvis vævstype
matchede patientens.
Området, som de
korte shorts og
T-shirten dækker,
svarer til den del
af kroppen, hvor
knoglerne danner
stamceller i
knoglemarven.
Stamceller har den egenskab, at
de kan reproducere sig selv, og
det gør dem meget brugbare til
behandling af patienter, der har
en sygdom, som gør, at de ikke
kan danne blodceller på normal
vis. En stamcelletransplantation
kan igangsætte en udvikling af
nye celler, som kan erstatte de
syge eller manglende celler hos
patienten.
Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor kaldte man det en knoglemarvstransplantation. I dag kan
man ved hjælp af medicin få stamceller til at gå over i blodbanen,
og så kan man høste dem fra
blodet ved en specialtapning – helt
uden at skulle komme i nærheden
af knoglemarven.
Foto: Panthermedia
For at kunne foretage en
stamcelletransplantation skal
donors vævstype være fuldstændig
identisk med patientens. Men der
findes flere tusinde forskellige
vævstyper, som kan kombineres
på endnu flere tusinde måder, og
derfor kan det være vanskeligt at
finde en vævstypeidentisk donor
til en patient.
Behandling
med
stamceller
© The Nobel Foundation
Vævstyper
I knoglemarven
produceres der
hvert minut:
170 millioner røde blodlegemer
10 millioner hvide blodlegemer
500millioner blodplader
120 patienter (cirka)
bliver årligt transplanteret i
Danmark. Cirka 2/3 foretages
med ubeslægtede donorer fra
både Danmark og udlandet.
Se film om
stamcelledonation her.
Donor Nyt
•
december 2015
9
Nadias
historie
Det her er Nadias historie. De tre personer, du
møder på de næste sider, er resultatet af hendes
arbejde. Et arbejde, hun satte i gang, da hun havde
været igennem en knoglemarvstransplantation.
Det er historien om uventet at blive ramt af en
sygdom, du ikke vidste eksisterede. En sygdom,
der ifølge Google ville være dødelig uden en transplantation. Det er historien om blodets bånd og
om at gøre omverdenen opmærksom på, at der
er brug for donorer.
Tekst og foto: Tom Erik Kampman
Forlæg: Nadia Fuks
6. marts 2014
Forårssolen kigger kælent frem, da
Nadia er på vej til lægen. Hun har
gået med en voldsom hovedpine
i mere end tre uger, og hun synes
ikke, det hjælper at blive ved med
at spise smertestillende piller.
Nadia kommer ind til lægen, der
undersøger hende grundigt. Hun
lægger mærke til nogle mærkelige
pletter på Nadias hud, som ligner
sugemærker og siger, at hun lige
vil tage en blodprøve.
– Det skulle hurtigt vise sig, at
der var noget helt galt. Jeg havde
en blodprocent på 4,2 og skulle
med det samme på Randers
Sygehus. Jeg tog det dog meget
roligt og tænkte, at hvad det end
var, ville det nok hurtigt blive fikset,
fortæller Nadia.
På sygehuset får Nadia igen
taget blodprøver, og procenten er
nu nede på 3,9.
– Der gik ikke længe, før jeg fik
lagt drop, og den første pose blod
var sat i gang. Jeg fik at vide, at
10
Donor Nyt
•
december 2015
mine blodplader også var helt i
bund. Jeg skulle derfor have en
pose blodplader og endnu en pose
blod. Jeg kunne mærke blodprocenten stige og energien strømme
igennem mig, husker Nadia.
Hun får besked om, at hun skal
blive på sygehuset natten over, og
at der næste dag vil være et mere
klart svar på, hvad hun egentlig
fejler.
Om aftenen drøner dagens
begivenheder gennem Nadias
hoved. Hun tænker på, hvor hurtigt
tingene har udviklet sig i løbet af
dagen. Det, som skulle have været
et kort besøg hos lægen, er nu endt
med, at hun er blevet indlagt, og
inden for kort tid har hun allerede
fået flere poser blod. Uvisheden
breder sig i hendes krop.
Nadia bryder sammen i gråd.
Hun er helt uforstående over for
situationen; hun spørger sygeplejersken, hvad de mistænker, at
hun fejler. Sygeplejersken er ikke
meget for at fortælle det; hun må
Nadia sammen med
sin mand, Flemming Fuks,
og datteren, Maya.
Artiklen er blevet til gennem
samtale med Nadia Fuks og
udpluk fra bogen Aplastisk
anæmi – en solstrålehistorie,
som blev udgivet i starten
af året.
”Det er min historie uden
omsvøb og kan derfor være
hård læsning, men forhåbentlig en trøst og ”en ven
i nøden” til dig, der skal ud
på samme rejse”, skriver
Nadia på bagsiden af
bogen, der kan bestilles hos
forskellige netboghandlere.
jo egentlig ikke. Alligevel vælger
hun at sige det: Leukæmi.
Ukendt sygdom
Dagen efter får Nadia at vide,
at hun skal have lavet en knoglemarvsbiopsi og derefter blive
overflyttet til Aarhus. Da prøven
er overstået, går der kun lidt mere
end en time. Overlægen kommer
ind på Nadias stue og er hurtig
til at fortælle, hvad prøverne indtil
videre peger på: Aplastisk anæmi.
– Da jeg havde frygtet leukæmi,
bliver jeg glad. Jeg smiler og
tænker, at alt nok skal gå. Men så
får jeg tanken: Hvad er aplastisk
anæmi? Jeg anede ikke noget om
sygdommen. Jeg havde ikke hørt
navnet før. Men det hjalp Google
mig med. Jeg fandt hurtigt de
første informationer, og der var et
ord, der gik igen: ”Livstruende”,
siger Nadia.
Aplastisk anæmi er et sjældent,
men alvorligt livstruende knoglemarvssvigt. I tilstanden er der
ingen blodcelleproduktion, og
man udvikler hurtigt symptomer
på blodmangel, har nedsat antal
hvide blodlegemer, der giver risiko
for infektioner samt nedsat antal
blodplader, der giver risiko for
blødning.
– Jeg følte mig ufattelig alene og
forvirret. Hvordan kan sådan en
alvorlig sygdom eksistere, uden
at man har hørt om den? Hvorfor
kunne jeg ikke læse om den? Jeg
havde brug for noget fakta, nogle
behandlingsmuligheder, andre
med aplastisk anæmi, bare noget.
Brug for en donor
Nadia finder en Facebook-gruppe
for aplastisk anæmi-ramte, hvor
der er 94 medlemmer.
– Fra det ene ensomme øjeblik
til det næste, var der pludselig
94 andre, der vidste, hvad jeg
snakkede om. Som måske havde
den samme sygdom. Jeg kunne
ikke vente på at blive accepteret,
så jeg kunne komme ind og læse i
den lukkede gruppe.
For personer under 50 år er den
bedste behandling for aplastisk
anæmi en knoglemarvstransplantation. For 22-årige Nadia
er sandsynligheden for at blive
helbredt ved hjælp af en transplantation på mellem 70 til 90 procent.
Det kræver dog, at donoren er
HLA-forligelig.
Donor Nyt
•
december 2015
>
11
>
gruppe for knoglemarvstransplantationer på Rigshospitalet. Begge
grupper kom med mange gode
råd til, hvad jeg kunne forvente.
Risiko for at dø
Selv om Nadia får mange gode
råd til opholdet på hospitalet og
kaster sig over forskellige ting at
tage sig til, mens hun er indlagt,
undgår hun ikke fra tid til anden
at falde i et sort hul. Hun skal
skrive under på et dokument, hvor
der står, at der er en risiko for,
at hun kan dø. Hun får at vide,
at hun muligvis kan blive steril
pga. kemoen og derfor skal have
Søsteren:
Donor på spring:
Det største
øjeblik i mit liv
Du gør en
forskel
Nadias søster, Christina Hjortflod, var ikke et sekund i tvivl,
da hun blev bedt om at donere
knoglemarv.
Michael Skafte meldte sig
som knoglemarvsdonor for
10 år siden. Du giver en
del af dig selv videre til en
anden, mener han.
Da Nadia blev ramt af aplastisk
anæmi, blev fire af hendes fem
søstre testet for at se, om deres
knoglemarv matchede. Alle
matchede, men Christina blev
valgt som donor, da hun var
bedst mulige match.
– Jeg var meget nervøs og
rystede ved tanken. Ikke kun
over, at jeg skulle donere
knoglemarv, men også over,
at Nadia var blevet ramt af
sygdommen, og det var så slemt,
som det var. Men jeg var ikke et
sekund i tvivl. For jeg ville aldrig
have kunnet tilgive mig selv, hvis
der skete noget, og jeg havde
sagt nej, fortæller Christina og
fortsætter:
– Jeg er frygtelig bange for
nåle, så det var meget grænseoverskridende for mig.
Christina bliver indlagt søndag eftermiddag og skal have
udtaget knoglemarven mandag
morgen. Hun donerer to poser,
og hun får lov til at åbne
12
Der er 25 procent chance for, at en
søster eller bror er HLA-forligelig,
og derfor testes søskende først.
Nadia har fem søstre, og de skal
nu alle testes for at se, om der er
et match. Den ene søster er gravid,
så hende vælger lægerne ikke at
teste.
Tre uger senere er der svar. Alle
fire søstre matcher. Nadia får en
henvisning til Rigshospitalet, hvor
hun skal indlægges inden den endelige knoglemarvstransplantation.
– Jeg gjorde, hvad jeg kunne for
at være så forberedt som muligt.
Jeg spurgte folkene i Facebookgruppen til råds og fandt en
Donor Nyt
•
december 2015
droppet, da hendes søster skal
modtage marven.
– Det var det største øjeblik
i mit liv, siger Christina, der
opfordrer andre til at melde sig
som donorer.
– Jeg har aldrig nogensinde
tænkt over det før. Vi er jo nogle,
der først tænker over det, når det
kommer lidt for tæt på. Jeg kan
kun på det kraftigste anbefale at
gøre det. Det er ufatteligt livsbekræftende, og jeg er overrasket
over, hvor lidt ondt det egentlig
gjorde. Det er en lille pris at
betale for at redde et liv. Jeg tror
ikke, at der findes en større gave
her i livet end at være med til at
redde et andet menneskes liv,
pointerer Christina.
For 10 år siden valgte den nu
37-årige Michael Skafte at
blive knoglemarvsdonor. Han
så brochuren om knoglemarvsdonation i blodbanken, og det
var naturligt for ham at stille
sig til rådighed.
– Det er ikke noget, jeg er
nervøs for. Ved alle indlæggelser og indgreb er der en
risiko. Men den indsats, du
yder, kan være forskellen på liv
eller død, siger Michael.
Der har ikke været brug for
Michaels donation endnu, men
hvis det kommer dertil, er han
klar.
– Jeg ved, at jeg skal indlægges, hvis jeg skal give
knoglemarv, og det gør jeg
gerne. Alle donorer giver en
del af dem selv videre til en
anden. Derfor tror jeg også, at
det for mange bloddonorer vil
være en naturlig ting, da de i
nedfrosset den ene æggestok. Det
skubber alt sammen på og er med
til at åbne for hullet.
– Det kom som regel snigende,
men nogle gange kunne det
komme som lyn fra en klar himmel.
Jeg måtte huske mig selv på, at det
var ok at være ked af det. At det
var ok at føle sig fortvivlet. Men
jeg måtte også huske mig selv på
alle de gode ting. Som det faktum,
at jeg ville blive rask, fortæller
Nadia og fortsætter:
– Jeg begyndte at tænke på de
andre patienter. Jeg vidste, at de
var der; jeg havde bare aldrig set
dem. Jeg gik ind på Facebook-
gruppen ’Knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet’ og skrev,
at jeg ønskede at skrive med de
medpatienter, der havde lyst.
Det var der heldigvis nogle, der
havde, og det viste sig at være
utroligt rart.
Dag 0
I mellemtiden har lægerne fundet
frem til, at ud af Nadias fem
søstre er det mest optimale match
Christina. Hendes knoglemarv
bliver høstet, og dagen for transplantationen nærmer sig. Dagen,
der skal ændre alting. Dag 0.
– Den startede stille og roligt.
Alle mine ting skulle sprittes af,
og da alt var pakket og klar, kom
min søster ind på min stue. Vi fik
handsker på, så vi kunne holde
hinanden i hånden. Sygeplejersken hængte den første pose marv
op, for Christina havde doneret
hele to poser. Så kom øjeblikket,
hvor min søster skulle tænde for
marven. Det tog kun et øjeblik,
men betydningen var enorm. Vi
slap ikke hinandens hænder, og
den første marv var inden længe i
mine årer.
Efter knoglemarvstransplantationen starter isolationen. Nadias hår
falder uden varsel af i store totter.
>
Donor for en ukendt:
Hvis du kan
hjælpe, skal
du gøre det
For seks år siden donerede Jan
Dal knoglemarv til en ukendt
patient. Han ville gøre det igen
på stedet.
forvejen kan relatere til det
at give en del af sig selv,
pointerer Michael og tilføjer:
– Til dem, der overvejer
at blive knoglemarvsdonor,
vil jeg bare sige: Gør det.
Hellere i dag end i morgen.
Det er en uvurderlig hjælp,
du yder til mennesker, der
er blevet ramt af sygdom.
Du gør en forskel med dit
valg.
For syv år siden meldte den nu
44-årige entreprenør Jan Dal
sig som knoglemarvsdonor,
da blodbanken gjorde ham
opmærksom på muligheden.
– Jeg valgte at blive donor for at
hjælpe andre. Jeg vil jo også gerne
selv have hjælp, hvis jeg skulle
komme i den situation, fortæller
han og tilføjer:
– Jeg synes, at hvis du har
mulighed for at give, så skal du
gøre det.
Året efter, at han havde meldt
sig, var der en patient, der havde
brug for hans knoglemarv. Jan blev
kaldt til hospitalet i Skejby for at få
lavet nogle ekstra prøver, der kunne
bekræfte, at der var et match.
Om tirsdagen blev Jan indlagt,
dagen efter havde han doneret
knoglemarven, og allerede om
torsdagen kunne han køre hjem til
huset i Randers i en taxa:
– Jeg var en lille smule øm de
første par dage, når jeg gik rundt.
Men ikke mere end et par hovedpinepiller kunne klare det, konstaterer han.
Jan var på arbejde igen
mandag morgen, og alle udgifter
i forbindelse med donationen blev
refunderet. Sygehuset havde sørget
for alle papirer angående sygemeldingen, og hans arbejdsgiver fik
refunderet løn for den tid, hvor
han var væk.
Derudover havde Jan fået taxaboner med fra sygehuset, så han
ikke selv skulle sørge for transport.
Jan ved ikke, hvem der har fået
knoglemarven, udover at det er
en mand på Sjælland af samme
statur som ham selv. Alligevel satte
donationen tanker i gang hos ham:
– Jeg tænkte da på, om han
overlevede.
Donor Nyt
•
december 2015
13
>
– Derfor aftalte jeg med en af
mine faste sygeplejesker, at jeg
blev kronraget dagen efter. Jeg
troede, at jeg havde affundet mig
med at skulle af med håret. Men
da det første stykke hårbund viser
sig, begynder tårerne alligevel at
trille ned af kinderne. Jeg tænkte
meget på, hvad min kæreste
ville sige. Jeg ringede til ham og
fortalte om mine tanker. Jeg kunne
høre smilet i hans stemme og
næsten mærke ham tørre tårerne
væk fra mine kinder. Han var
selvfølgelig fuldstændig ligeglad
med det hår.
Skrevet bog og brochure
Præcis på dagen, fire måneder
efter at Nadia gik til sin egen læge
med den voldsomme hovedpine,
kan de første små tal måles. Der
er en stigning i blodprocenten, de
hvide blodlegemer og reticulocytterne, der er en undergruppe til
blodprocenten.
Dagen efter kan der igen måles
en stigning. Knoglemarven har
fået fat. Nadia begynder nu også
selv at producere blodplader.
Langsomt bliver Nadias immunforsvar bygget op igen, og hun kan
komme ud af isolation.
14
Donor Nyt
•
december 2015
– Det føltes enormt forbudt at gå
ud af min egen dør. Jeg gik over
i parken og blev helt nostalgisk.
Jeg var taknemmelig for alt og
alle, der var omkring. Og selv om
mine ben havde mistet en del af
deres styrke, var jeg fast besluttet
på at gå ned i den anden ende af
parken og tilbage igen, fortæller
Nadia.
I slutningen af oktober starter
Nadia på sin uddannelse igen.
Hendes oplevelser med sygdom­men og knoglemarvstransplantationen har hun beskrevet i sin
egen bog Aplastisk anæmi, der
er udgivet med undertitlen En
solstrålehistorie. Det er en historie,
hun gerne vil fortælle videre.
– Hvis vi vil have mere fokus,
hvis vi vil gøre en forskel, hvis vi
vil have flere donorer til dem, der
kommer efter os, så må vi også
fortælle, hvem vi er, skriver Nadia
i sin bog.
Hun har også har lavet en
brochure, hvor hun fortæller om
knoglemarvsdonation i form af
interviews med tre donorer – bl.a.
sin egen søster, Christina, der
reddede hendes liv. Det er de tre
donorer, du kan møde på disse
sider.
Aplastisk anæmi
Når du har aplastisk anæmi,
er knoglemarvsfunktionen
svært nedsat. Der er ikke
tale om en kræftsygdom med
genetiske skader på cellerne i
knoglemarven, men tilstanden
kan være meget alvorlig
med varierende grader af
blodmangel og mangel på
hvide blodlegemer eller
blodplader.
Sygdommen kan opstå som
en bivirkning til lægemidler
eller kemikalier eller som
følge af en virusinfektion,
men oftest opstår aplastisk
anæmi uden nogen årsag.
Sygdommen gør, at kroppens
eget immunsystem bliver
aktiveret på en måde, så
det angriber knoglemarvens
bloddannende celler, der
efterhånden udslettes og
erstattes med fedtvæv.
Kilde: Rigshospitalet.dk
#
bloddonor
mille__m Blodbanken Aalborg
Dagens gode gerning – tjek. Nu også
tilmeldt som knoglemarvsdonor #readytosavesomelives #givblod #bloddonor
#plasmatapning
Del dine oplevelser
med os og resten af
Danmark på Instagram og Twitter.
mortenbernd
Jeg har doneret – har du? #givblod #bloddonor #hjælphvordukan #ouh #hjerteblod
akhaar
93
Dagens sm
Heldigvis arte accessory- #b
a
p
#givblod asser hvid til alt! # ndage.
#vampyre
b
rpåriget # loddonor
gangnr14
cbkrogh
Sometimes it is okay to be
a copycat, even
cool! So today i went and
became one! I
copyed my brother (@brow
all) and became a
stem cell donor! If you are
already donating
blood it’s ver y easy! And we
ned more so we
can save more lives! So join
a big community
of lifesavers! #givblod #blodd
onor @givblod
g.ratnasingam Blodbanken
Aalborg
#bloddonor #givblod #jatilknoglemarvstransplantation #chokoladetilmig
Donor Nyt nr. 117
46. årgang · december 2015
Ansvarshavende redaktør:
Jesper Villumsen
Udgivet af:
Bloddonorerne i Danmark
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Redaktion:
Tanya Møller Christiansen
Tom Erik Kampman
Karin Magnussen
Malou Rode
Tlf. 7013 7014
[email protected]
bloddonor.dk
ken Aarhus
aagaardptdk Blodban
e gerning
god
Så blev dagens ekstra
eplejerske
syg
en
til
ind
dt
kal
v
klaret. Ble
AB Neg,
pe
dty
blo
min
at
som fortalte mig
de for
gla
var
de
åbenbart er i mangel, så
kæbe
min
r
efte
e
æn
ant
kar
i
jeg ikke er
operation længere.
knoglemarv
Desuden fik jeg tilmeldt mig
en i
nog
s
hvi
n,
atio
og stamcelle don
d mit væv.
fremtiden skulle matche me
rask, så gør
Hvis du føler dig sund og
er dette.
ikke
som
en forskel for en
gaardpt
#aa
od
vbl
#gi
r
ono
odd
#bl
althy #donation
#he
alth
#he
tdk
#aagaardp
tfit #blood
#ge
n
atio
#motivation #dedic
s
nes
#fit
#fit
fam
#fit
dk
#fitfam
Næste udgivelse: Forår 2016
Lægefaglige konsulenter:
Betina Sørensen
Karin Magnussen
Design og produktion:
Datagraf Communications
Forside: © Thorborg.dk
Trykt på svanemærket papir.
Gengivelse af Donor Nyt er
­velkomment med kildeangivelse.
Oplag: 210.000
ISSN nr: 0902-2643
Donor Nyt
•
december 2015
15
Søren Rislund fra Monrad & Rislund:
Den frivillige
tanke er
fantastisk
Entertaineren Søren Rislund blev bloddonor for 25 år siden
og forbinder gerningen med hygge og fællesskab.
Tekst: Tom Erik Kampman
Foto: Søren Rislund
Rislund er netop vendt hjem fra
Kasakhstan, da vi laver interviewet. I det samme tidsrum som
Andreas Mogensen er lettet og
landet med Sojus-raketen. Selv
om det ville være et fantastisk syn
at se Åge Brodtgaard blive skudt
ud i rummet med en ordentlig
omgang Totalpetroleum, har
Rislunds rejse til landet, hvor
Astro-Andreas blev fyret af, dog
ingen sammenhæng med den
danske astronaut.
Den 65-årige entertainer er så
småt trappet ned med jobbene;
en del af tiden går med at rejse
verden rundt, og Kasakhstan har
længe stået på listen.
Rislund tager dog stadig ud
sammen med makkeren Jan
Monrad, bl.a. i forbindelse med
Pladderballe Bryghus, hvor smagning af øl som Brodtgaard Basement Reserve bliver kombineret
med shows rundt om i Danmark.
”Det er åndssvagt at dø af
druk… så kan man jo ikke få sig
en bajer mere,” er slaglinjen for
bryghusets ølserie. Som bloddonor
har Rislund også gjort sit for at
redde menneskeliv. En gerning
som han ofte har forbundet med
hygge og fællesskab.
– Min kone og jeg meldte os
som bloddonorer samtidig. Jeg
synes, at den frivillige tanke,
der ligger bag bloddonation, er
Brandbilekspert og bloddonor – Søren Rislund.
fantastisk. Jeg har oplevet nogle
rigtige hyggelige timer på Borup
Skole, der var aftapningscentral
i sin tid. Den der seance med at
ligge på række og blive tappet
har en helt særlig stemning over
sig, fortæller Søren Rislund, der er
stoppet med at give blod, da han
får medicin mod forhøjet blodtryk.
Udover at redde menneskeliv, er
der også en anden grund til, at
Søren Rislund gennem tiden har
doneret blod.
– Jeg ved ikke, om det har
noget videnskabeligt på sig, men
jeg har altid følt mig revitaliseret,
når jeg har givet blod. Det er
ligesom om, at det giver ny energi
at få udskiftet blodet en gang
imellem, konstaterer komikeren,
hvis interesse for at redde liv ikke
begrænser sig til bloddonation.
Rislund har udgivet flere bøger
om brandvæsenet og brandbiler
og har været med til at stifte
museet Danmarks Brandbiler,
hvilket pinupfotoet her på siden i
høj grad er med til at cementere.