Donor Nyt 114, marts 2015
nr. 114 • marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok? Vidste du… med Don og Nora 2 Nora: Don, kan en bloddonor egentlig give blod, hvis han har høfeber? Don: Hvis du har det fint og ikke er påvirket af høfeberen, kan du godt give blod. Det kan du også, selv om du bruger næsespray eller øjendråber. Men hvis du spiser piller mod høfeberen, så kan du ikke give blod i den periode, hvor du får medicinen. Når du er medicinfri, kan du godt være bloddonor. Har du astma, som du får piller eller indsprøjtninger for, kan du slet ikke give blod. Don: Nora, er det muligt at give blod, hvis du har allergi? Nora: Hvis du har haft et allergisk chok i forbindelse med fødevare-, insekt-, latex- eller lægemiddelallergi, kan du ikke give blod. Hvis du har allergi og ikke får alvorlige reaktioner, så kan du blive undersøgt af en specialist uden for blodbanksystemet, der kan vurdere om dit allergiantistof er forsvundet fra blodet. Det gør lægen f.eks. ved hjælp af en blodprøve eller hudpriktest. Reglerne for allergi er meget komplicerede, så du bliver nødt til at oplyse blodbanken om det, hvis du har allergi, så der kan blive taget stilling til lige præcis din situation. Donor Nyt • marts 2015 Leder Sig farvel til de dårlige undskyldninger I løbet af vinteren har der været dage, hvor jeg lige har skullet tage mig sammen for at snøre skoene og hoppe på min mountainbike. Den bidende vinterkulde kunne meget nemt blive en undskyldning for at blive hjemme. Men jeg er altid glad, når jeg får taget mig sammen og får cyklet i naturen. For ikke alene giver det frisk energi; jeg ved også med mig selv, at endnu et lille delmål er klaret, og at jeg med en sund krop kan stå meget igennem. Næsten to ud af tre voksne danskere over 16 år dyrker regelmæssigt sport eller motion. For 20 år siden var det nærmest forbeholdt eliteløbere at deltage i et maratonløb, men i dag løber et stort antal motionister også de lange distancer. Det er derfor blevet mere og mere påtrængende for mange at vide, hvilken betydning det har for løbetræningen eller anden form for motion, når du giver blod. Den første undersøgelse af dette spørgsmål er netop blevet offentliggjort internationalt. Den viser, at det selvfølgelig har en betydning for ens præstation det første stykke tid efter, at du har givet blod. Der er dog ikke noget i vejen for, at du motionerer allerede dagen efter. Og så er det, at jeg vender tilbage til det der med de dårlige undskyldninger. For selv om du er grebet af at løbe eller cykle og hele tiden gerne vil forbedre din tid, burde det ikke afholde dig fra at gå til blodtapning. Der er mange gode grunde til at give blod, og der er lige så mange undskyldninger for at lade være. En af dem kunne være, at det går ud over din præstation, når du giver blod. Men som deltager i motionsløb er du vant til at time din præstation, og hvis du også har timingen for øje, når du giver blod, er der ikke noget i vejen for, at du kan slå din egen rekord i det næste løb. Motion og løb er forebyggende i forhold til sygdomme, blod er med til at helbrede og redde menneskeliv. Det ene burde derfor ikke udelukke det andet. Det drejer sig om et fald på omkring 5 procent af din ydeevne de første par uger, efter at du har givet blod. Jeg gentager 5 procent. De 5 procent, du går ned i ydeevne, er en lille pris at betale for at være med til at redde op til tre menneskeliv hver gang, du giver blod. Ligesom jeg smider min dårlige undskyldning overbord og tager en rask cykeltur om vinteren, så bør du heller ikke afholde dig fra at være bloddonor, når du samtidig er motionist. Brug i stedet bloddonationen til at snuppe dig en ekstra hviledag, for det er der ikke noget galt i. Træning på jævnlig basis er med til at redde liv, og blod er med til at redde liv. Poul Erik H. Petersen Landsformand Rejsekarantæne Hvis du rejser i Middelhavsområderne eller i det østlige Europa (gule områder), skal du være opmærksom på, at der er fire ugers rejsekarantæne i perioden fra 1. april til og med 30. november. Karantænen skyldes risikoen for vestnilfebervirus. Smitteområderne ændrer sig med jævne mellemrum, og du kan altid finde et opdateret kort på bloddonor.dk Donor Nyt • marts 2015 3 Din kondition løber ingen vegne For første gang er en dansk undersøgelse med til at klarlægge, hvilken indflydelse bloddonation har, når du er motionist. Donor Nyt bringer her resultatet. Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Jeppe Michael Jensen I 1969 gennemførte godt 2.300 mænd og kvinder Eremitageløbet i Dyrehaven nord for København. Eremitageløbet var dengang Europas og formentlig verdens første motionsløbskonkurrence. I dag løber 19.000 motionister Eremitageløbet. Løbet i 1969 var startskuddet til en interesse for motion i Danmark, der kun er gået opad siden da. I midten af 1970’erne var der ca. 150.000 motionsløbere. Nu er vi langt over en million danskere, der jævnligt snører løbeskoene og træner. Vi hører nu til blandt de mest motionsløbende i verden. For mange er det så naturlig en del af hverdagen at løbe flere gange om ugen, at det er svært at undvære det kick, en rask tur giver. Jannik Lerche Rasmussen er både bloddonor og motionsløber. Hver søndag er han tempoholder på et hold i atletikog motionsklubben Sparta, som træner til maratonløbet i København. 4 Donor Nyt • marts 2015 En nøjagtig iltoptagelsestest kræver udstyr, der kan måle ilt- og CO2-koncentrationer samt volumen på ud- eller indåndingsluften. (Foto: Ergospirometry laboratory by Cosmed) Derfor spørger mange bloddonorer, om det har betydning for deres løbe- og motionstræning, at de giver blod et par gange om året. Overlæge Karin Magnussen satte for to år siden en undersøgelse i søen på Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, for at se, hvilken effekt det har for en motionist, når vedkommende bliver tappet for blod. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet. 20 mandlige og 20 kvindelige bloddonorer fra Region Hovedstaden i alderen 20-45 år har deltaget i undersøgelsen. Deltagerne var motionsløbere, der trænede mindst to gange om ugen. Hovedresultatet af undersøgelsen vender vi tilbage til, men lad os tage en lille smuttur først. Sådan får vi energi til kroppen Alle kroppens celler bruger konstant ilt til at skaffe energi. Undersøgelsen om motion og bloddonation er lavet af Andreas K. Ziegler, Johannes Grand, Ida Stangerup, Hans J. Nielsen, Flemming Dela samt Karin Magnussen og Jørn Wulff Helge. Når blodet passerer lungerne, bliver det mættet med ilt. Efter igen at have løbet gennem hjertet strømmer blodet videre ud i kroppen til de mindste blodårer i kredsløbet. Her afgives ilten, som så optages i cellerne. Det, der gør det muligt for blodet at optage ilt, er de røde blodlegemer. Røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, der er et jernholdigt stof, som kan binde ilt. Hver liter blod indeholder næsten en halv liter røde blodlegemer. De røde blodlegemer binder ilt i lungerne og afgiver ilten til kroppen. Blodet opsamler CO2, som bliver transporteret tilbage med blodet til lungerne og udåndet. Når du bliver tappet vil der være et fald af røde blodlegemer, der som nævnt Artiklen ’Time course for the recovery of physical performance, blood hemoglobin and ferritin content after blood donation’ kan du læse i det lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion Medicine: Lnk.to/transfusion55 er vigtige, fordi de afgiver ilt. – Som motionsløber vil du inden for 24 timer kunne mærke, at din ydeevne er markant nedsat, for der har du et lavere blodvolumen. Men efter 24 timer, når blodvolumen er tilbage, vil du kun mærke en nedsættelse på 5-10 procent, siger Jørn Wulff Helge, der er professor på Biomedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Jannik Lerche Rasmussen er tempoholder i atletik- og motionsklubben Sparta på Østerbro i København. Allerede et par dage efter bloddonationen, kan han ikke mærke nogen nedsat effekt i træningen. – Der var faktisk en gang, hvor jeg slog min personlige rekord i 5 km-løb fire dage, efter jeg var blevet tappet for blod, fortæller Jannik, der dog ikke giver blod tre-fire uger op til et stort løb. Test af konditionen Men hvor lang tid går der egentlig, før du som motionist er fuldstændig ”up to speed”? Det skulle undersøgelsen på Biomedicinsk Institut finde frem til. Inden deltagerne donerede blod, gennemgik de over to dage Donor Nyt • marts 2015 > 5 > henholdsvis en VO2 max test på cykel og en tre kilometer løbetest på bånd for at vænne sig til testene. En nøjagtig iltoptagelsestest kræver udstyr, der kan måle ilt- og CO2-koncentrationer samt volumen på ud- eller indåndingsluften. I undersøgelsen af bloddonorerne blev der brugt et løbebånd og et cykelergometer. Efter deltagerne var blevet tappet for blod, blev de udsat for de samme tests igen henholdsvis 3, 7, 14 og 28 dage efter donationen. Normalt niveau efter en måned Resultatet af undersøgelsen for de mandlige deltageres vedkommende er netop blevet offentliggjort i det internationale lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion Medicine. Udfaldet af undersøgelsen på de kvindelige bloddonorer bliver offentliggjort senere, men lægger sig grundlæggende op af mændenes resultat. Løbetesten viser, at deltagernes udholdenhedsevne efter 3 dage var reduceret med 5,2 procent, men efter 14 dage var deltagerne igen tilbage på deres udgangspunkt, selv om det for enkelte af deltagerne tog en måned, før deres præstationsevne var som før tapningen. VO2 max, som er den mængde ilt, du maksimalt kan optage i kroppen på et minut, var efter 3 dage reduceret med 6,5 procent. Det samme var tilfældet syv dage efter. Efter 14 dage var VO2 max næsten tilbage på normalt niveau igen. Da der var gået 28 dage, var alle deltagere igen ”up to speed”. I undersøgelsen af blodet fandt forskerne også frem til, at koncentrationen af hæmoglobin efter tre dage var faldet med 7,9 procent. Efter 14 dage var koncentrationen 5,9 procent lavere end udgangspunktet. Først efter 28 dage var den igen oppe på samme niveau som før bloddonationen. Når du giver blod, vil det med andre ord kunne mærkes på dit energiniveau helt op til 28 dage efter donationen. Det er første gang, at en undersøgelse er med til at klarlægge, hvilken indflydelse bloddonation har, når du er motionist. Det er viden, der er værd at tage med sig, inden vi snører løbeskoene. De fleste vil nok afholde sig fra at løbe samme dag, de giver blod. Men hvis bare du er klar over, at du ikke har helt den samme energi som normalt, er der ikke noget, der forhindrer dig i at løbetræne allerede dagen efter tapningen. Hvis du planlægger at deltage i motionsløb og er ude på at slå din egen rekord, er det derimod en god idé at lægge din tappetid mere end 5 uger før løbet. Og husk: Det er altid i orden at tage en velfortjent hviledag. Den lille røde ordbog 6 Røde blodlegemer: De røde blodlegemer (erytrocytter) transporterer indåndet ilt fra lungerne rundt med blodet til kroppen. transporteres fra lungerne ud i alle kroppens væv, og omvendt binder det også noget af det kuldioxid (CO2), som transporteres fra vævene til lungerne. Hæmoglobin: Hæmoglobin består af proteinstof, en speciel kemisk struktur (”hæm”), og af jern. Det findes i de røde blodlegemer, hvor det binder det ilt, der skal VO2 max: VO2 (iltoptagelsen) er en enhed, der bliver brugt til at måle, hvor mange milliliter ilt, du optager i kroppen, når du trækker vejret i et minut. Donor Nyt • marts 2015 VO2 max er det antal milliliter ilt, du maximalt kan optage under maksimalt arbejde, og det bliver angivet som volumen per minut. Med den rigtige træning kan du øge din VO2 max og dermed også dit kondital (konditallet er VO2 max per kg kropsvægt). # bloddonor bonie67 • Blodbanken Hobro #bloddonor Dagens gode gerning #givblod #blodbankenhobro #stolt #tapning #nr24 #mågodtværestolt #feelgood hestehave_sara Doing a good deed :-) Holder jubilæum med min tapning nr. 25!! Fejres med gaver, cola og jern-tabletter ;-) #givblod # redliv #blodbanken #bloddonor #frederiksbergblodbank Del dine oplevelser med os og resten af Danmark på Instagram og Twitter. lpedersen Jeg var nålen i den store høstak, håber/ønsker alle med tilknytning til blodbanken ville gøre det samme som jeg. Det redder liv amaliecortes Wow føler mig virkelig værdsat hos ouh blodbank biografbilletter, fordi det er første gang jeg bliver tappet på ouh! Dejligt at jeg kan hjælpe andre på den måde!! Meld dig som bloddonor i dag, du kan gøre en #ouh#hospital forskel for andre #sygehus#blod#bloddonor#blodbank #blodbanken#odense#givblod#giv#blod #idag#du#kan #gøre#en#forskel#wuhuu #biografbilletter biosister88 Donorfest #bloddonor ing anken, Hjørr nch jBlodb ng ni graphiclu er g gens gode Sygehus Da storeffekt #givblod ed km ri p egerning #etlille #dagensgod #bloddonor Donor Nyt • marts 2015 7 Frivillige i højeste gear Foto: Jeppe Michael Jensen Cykelsport og bloddonation kan sagtens køre tandem. Det beviste en række informatører fra Holbæk og Møn, der i samarbejde med frivillige fra bloddonorkorpset i Roskilde havde en stand på CykelSportMessen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter i november. 8 Donor Nyt • marts 2015 Det er bestyrelsens opgave at hverve nye donorer, og det er frivillige, som står for den opgave rundt om i Danmark. I den weekend, hvor cykelsportmessen fandt sted, blev der hvervet over 100 nye bloddonorer. Donor Nyt • marts 2015 9 Får du nok jern? Det spørgsmål har de fleste bloddonorer hørt rigtig mange gange. Men hvorfor er det så vigtigt at have styr på jerndepoterne – og særligt for bloddonorerne? Donor Nyt har talt med eksperten og giver dig her et indblik i jernets mange funktioner. Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Jeppe Michael Jensen ”Ingen jern, intet liv!” Så enkelt kan det udtrykkes. Karin Magnussen er overlæge på Hvidovre Hospital, og hun forklarer, at jern er afgørende for stort set alle kroppens funktioner. Uden jern ville der simpelthen ikke være liv. For landets bloddonorer er det specielt vigtigt at have et godt jerndepot, da kroppen skal bruge jern til at genopbygge nye røde blodlegemer efter en tapning. Der skal nemlig jern til at danne det iltbærende protein hæmoglobin, som findes i de røde blodlegemer. – Kroppen har brug for et sted mellem 1,0 og 1,5 mg jern hver dag. Men ud over det daglige behov skal der også bruges en hel del jern til at genopbygge de røde blodlegemer, man er blevet tappet for, forklarer Karin Magnussen. – Det kræver, at kroppen har rigeligt jern at tage af. Og sådan er det ikke hos alle. Derfor er man i flere og flere blodbanker rundt omkring i landet begyndt at holde jævnligt øje med bloddonorers jerndepoter og tilbyde jerntabletter til dem, der har behov for det. Vi optager jern fra kosten eller fra jerntabletter, og det jern, som kroppen ikke skal bruge med det samme, bliver lagret i et jerndepot – også kaldet ferritin – hvorfra det frigives, når der er behov for det. Det meste ferritin findes i leveren, men vi har også lidt i blodet. Ved at måle ferritinværdien i blodet kan man få et rimeligt billede af jerndepotets samlede størrelse. Vi er genetisk forskellige, og det betyder, at nogle lettere optager jern end andre. Styr på depoterne De fleste har en ferritinværdi, der ligger på et sted mellem 40-300 µg/L (mikrogram per liter). En ferritinværdi på 30 µg/L svarer til ca. 215 mg jerndepot. Som donor mister man mellem 215 og 302 mg jern ved en tapning, og derfor er det for bloddonorer ønskeligt at have en ferritinværdi på det dobbelte – 60 µg/L – eller mere. Man har ikke jernmangel, hvis man eksempelvis ligger på 40 µg/L. Men efter en tapning vil jernniveauet falde, og så kan man risikere at få jernmangel, hvis man ikke får jerntabletter til at supplere med. Derfor er det en god idé at holde styr på donorernes jerndepoter. – Ideen med at tjekke bloddonorernes ferritin-indhold er, at vi på den måde kan tilbyde Vidste du at… • k vinder har behov for mere jern end mænd, bl.a. på grund af menstruation. Mens mænds daglige jernbehov ligger på 1,0 mg jern, ligger kvindernes på 1,5 mg. I forbindelse med graviditet er det især vigtigt, at kvinder har et fornuftigt jerndepot, da der skal bruges jern til at opbygge fostret. •d u selv kan hjælpe med at opretholde et fornuftigt jernniveau ved at tænke over, hvad du spiser. I pjecen ”Jern i kosten” kan du få inspiration til sund og jernholdig kost. Find den på bloddonor.dk eller spørg efter et eksemplar i din blodbank. 10 Donor Nyt • marts 2015 Kroppen skal bruge jern til at opbygge muskler, fordi jern er en vigtig del af proteinet myoglobin, der findes i muskler. jerntabletter, før der bliver alvorlig jernmangel, siger Karin Magnussen. – Det er meget lettere at opretholde et rimeligt jerndepot end at genopbygge et meget lavt jernniveau. I Region Hovedstaden tjekker personalet ferritinværdien hos alle førstegangsdonorer og derefter rutinemæssigt hver 10. gang. De fleste har et pænt jernniveau, men nogle (specielt kvinder) starter faktisk donorkarrieren med at have for lidt jern i kroppen. I tilfælde hvor jernniveauet er meget lavt, er der kontrol med det, indtil jerndepotet er i orden igen. Jernmangel kan bl.a. føre til træthed, koncentrationsbesvær og nedsat udholdenhed i musklerne. For meget jern Hver gang du bliver tappet, måler blodbanken din hæmoglobinværdi (blodprocent). Det er for at være sikker på, at din krop kan tåle at give blod. En lav hæmoglobinværdi kan være tegn på jernunderskud, men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen. Der kan være mange årsager til lav hæmoglobinværdi. Ved at tjekke ferritinværdien sikrer man, at der kun tilbydes jerntilskud til dem, der vil have gavn af det, og det er vigtigt, siger Karin Magnussen. – Nogle mennesker har naturligt bare en lavere hæmoglobinværdi uden at lide af jernmangel, og så hjælper jerntabletterne ikke. Disse personer er sunde og raske, men de bør bare ikke være bloddonorer, siger Karin Magnussen. Der er også et andet problem ved at uddele jerntabletter til folk uden jernmangel: For meget jern kan have en giftig effekt på kroppen. Normalt vil mennesker dog ikke få for meget jern, fordi kroppen besidder nogle stramme regulationsmekanismer, der styrer, hvor meget jern der optages. Men hos nogle mennesker fungerer disse regulationsmekanismer ikke, som de skal, og det betyder, at de kan få så meget jern i kroppen, at de bliver syge af det. Det kaldes hæmokromatose, fortæller Karin Magnussen. – Ved at tjekke donorernes ferritinværdi sikrer vi altså også, at vi ikke kommer til at give jerntilskud til personer med hæmokromatose. Det kan være skadeligt for dem, siger Karin Magnussen. Jern og motion Jern har mange funktioner, og når det kommer til vores fysiske formåen, spiller jern faktisk også en betydelig rolle. Kroppen skal bruge jern til at opbygge muskler, fordi jern indgår som en vigtig del af proteinet myoglobin, der findes i muskler. Myoglobin har ligesom hæmoglobin den virkning at transportere ilt, og tilsammen står de to proteiner for den største del af kroppens forbrug af jern. – I tiden efter en tapning vil donors jernniveau gradvist falde, fordi kroppen gør brug af jerndepoterne til at genopbygge de røde blodlegemer, men efter 2-4 uger begynder niveauet langsomt at stige igen. Det har man kunnet påvise i et nyere motionsstudie, hvor man samtidig har kigget på donorers regeneration af jern efter en tapning. Derfor kan det være en god idé at medtænke kommende motionsløb eller andre fysisk krævende aktiviteter, når du booker tid til tapning. Du kan læse meget mere om motionsstudiet på side 4-6. Donor Nyt • marts 2015 11 Jernmanden Per Larsen: Det gælder om at komme ind i kampen Løbetræning har hjulpet tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen med at komme igennem flere kræftsygdomme. Tekst: Tom Erik Kampman Per Larsen er godt tilfreds denne lørdag eftermiddag. Han har lige løbet 30 kilometer som opvarmning til Copenhagen Maraton og ser frem til udfordringen i at stå i spidsen for politiopbuddet til klimatopmødet COP15 i København senere på året. I første omgang glæder han sig dog mest til den velfortjente frokost sammen med Bente derhjemme. Da han kommer hjem fra løbeturen og går ud på toilettet, er der imidlertid noget galt. Der er blod i urinen. ”Satans også, hvad er nu det?,” tænker han. Chefpolitiinspektøren har altid haft et jernhelbred. Da han 20 år tidligere havde fået konstateret tarmslyng med ”kluddermor” mellem tyk- og tyndtarmen, var der ikke gået lang tid efter operationen, før han var begyndt at løbetræne igen. Ved samme lejlighed havde lægen fundet en nyresten, som ikke plagede ham særlig meget. Derfor havde de besluttet ikke at gøre noget ved den. Om natten har Per Larsen smerter oppe i den venstre nyre. Han genkender symptomerne fra dengang, han havde nyresten. – Så min konklusion var: Du har jo bare nyresten. Det var der ingen BAG OM PER LARSEN 70 år, tidl. chefpolitiinspektør hos Københavns Politi, øverstbefalende ved klimatopmødet COP15 i København 2009. Siden 2011 vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse og 2012 formand for Børnerådet. 12 Donor Nyt • marts 2015 grund til panik over. Jeg kunne godt vente med at gå til lægen til på mandag, fortæller Per Larsen om indledningen til det, der skal vise sig at blive et længere forløb. Kræftsvulst i nyrerne Da Per Larsen om mandagen er oppe hos sin læge, konstaterer hun også, at der er tale om en nyresten, men da der på det tidspunkt er strejke blandt sygeplejerskerne i hospitalsvæsenet, trækker det ud med at få en tid på hospitalet. – Jeg gik sådan lidt og lurede; tiden gik, og vi ventede på besked om, at jeg kunne opereres. Så i mellemtiden løb jeg det der maratonløb i København, for det syntes jeg lige så godt, jeg kunne. Nu havde jeg jo trænet til det. Som lægen sagde: ”Hvis du får ondt, kan du jo bare gå hjem,” siger Per Larsen og pointerer hvor vigtig en rolle, motion spiller i hans dagligdag: – Jeg har altid dyrket idræt. Jeg SKAL ud at have noget træning, for ellers bliver jeg rastløs. Det er sådan en form for narkotikum. Da Per Larsen endelig bliver scannet, viser det sig, at han også Hvis du har haft en relativ god kondition, inden du bliver ramt af kræft, så har du selvfølgelig også noget at bygge videre på, siger Per Larsen. (Foto: Magnus Holm/POLFOTO) har en kræftsvulst i den ene nyre. – Hvis jeg ikke havde haft den nyresten, så var det sgu ikke sikkert, at kræftsvulsten var blevet opdaget i tide. Så det var jo superheldigt, fortæller Per Larsen. Han kommer på operationsbordet. ”En af de nemme operationer”, som han selv siger, med kikkert, hvor hele nyren bliver fjernet, for så er det overstået på én gang. Men i forbindelse med kikkertoperationen bliver der konstateret indre blødninger, og Per Larsen ryger på ”brættet” igen senere om aftenen. – Så fik jeg det store snit og en masse blod, omkring fire liter. Der var det vigtigt, at det var blevet opdaget i tide, for ellers havde jeg sgu ikke overlevet – og slet ikke uden bloddonorernes hjælp. Sportsmandens træningsprogram To timer efter operationen kommer fysioterapeuten ind til chefpolitiinspektøren og siger til ham: ”Nu skal du også se at komme hjem”. En operationel indstilling, der passer politimanden godt. – Det er også min holdning: Jeg skal bare lige lære at stå ud af sengen, så det ikke gør ondt, og det hjalp fysioterapeuten mig så med. Der er ikke noget at pibe over. Det er fandeme med at komme op på benene og få rørt kadaveret. Der tror jeg, at det er vigtigt, at man bruger sportsmandens træningsprogram. Du skal hele tiden sætte dig nogle mål. Første mål var helt oplagt; jeg skal selv på toilettet. Det der andet fis, det gad jeg ikke. Næste mål var, at jeg selv skulle bugsere mig ud til madvognen på gangen, så jeg kunne spise derude. Og inden der var gået et par dage, så trampede jeg rundt på hele hospitalet og fik flere og flere kræfter, husker Per Larsen, der satte sig endnu et mål, da han kom på højkant igen. – Det var, at jeg nytårsaften 2008 skulle løbe en maraton. Og det gjorde jeg så. Hold kæft, det var stort. Det var ligesom at starte helt forfra. Da jeg endelig blev sluppet løs, troede jeg, at jeg kunne snuppe en fem kilometers løbetur med det samme. Men jeg havde ikke løbet mere end 100 meter, så stod jeg på snuden. Så det handlede om at bygge formen op fra bunden. Det var bare så fedt, da det lykkedes. Så bliver man altså glad for sig selv, siger Per Larsen og tilføjer: – Det må have været nogle gode Donor Nyt • marts 2015 > 13 Løb for livet. Per Larsen er en fighter og har flere gange vundet kampen mod cancer. (Foto: Kræftens Bekæmpelse) var sindssyg. Så kom jeg op at hænge i sådan et stativ, og jeg gik derudaf med flasker og skidt og møg. De sagde, at det var meget fantastisk at se, for da jeg var nået helt ned for enden ad gangen, så stoppede jeg op og faldt i søvn – oprejst. > donorer, jeg har fået blod fra, for jeg har egentlig ikke følt mig totalt afkræftet. Det har jeg faktisk ikke. Men på den anden side var det ret klart, at musklerne var slappe, da jeg blev udskrevet fra hospitalet. Det ved man jo; musklerne forsvinder, hvis man ikke holder dem ved lige. Og jeg var helt nede ved bunden. Kræftsvulst i binyren Kort tid efter maratonløbet er Per Larsen en fredag til et møde i Jylland. Han ser frem til at løbe en ny maraton i foråret. På vej hjem bliver han ringet op af Bente. ”Du, overlægen er helt vild. Han vil snakke med dig,” siger hun i telefonen. – Jeg havde været til en scanning og skulle have svar. 14 Donor Nyt • marts 2015 Lægen havde kigget på billedet og fundet en kræftsvulst ovre i min højre binyre. Beskeden var klar: ”Du skal opereres på torsdag,” fortæller Per Larsen og fortsætter: – Jeg blev snittet op, så de kunne se, hvad de lavede, og så fjernede de binyren. Da der var gået en måned, var jeg på arbejde igen. Det er faktisk helt utroligt. Det er det. Selv om han nærmest ikke selv troede, det var muligt, går det endnu hurtigere med genoptræningen. – Nu havde jeg altså lige nået at få bygget formen op, så jeg havde lidt at stå imod med. Jeg kan huske, at jeg lige var kommet op fra opvågningen, og det første, jeg sagde, var: ”Nå, jeg skal ud og gå.” Personalet sagde, at jeg Du skal ikke give op Selv om Per Larsen senere har fået konstateret både hjerteflimmer og en plet i den ene nyre, han har tilbage, har det ikke afholdt ham fra at løbe flere maratonløb. Sidste år deltog han i sit 25. maraton. – Min kondition er blevet en måling på, hvordan jeg har det. Den der filosofi om ”lad nu være at opgive kampen, før du har tabt” er vigtig. Det er slet ikke sikkert, at du taber. Så tag nu og kæmp, så længe der en chance for, at du kan vinde det her. Den chance – selv med en kræftsygdom – er jo ikke så ringe. Altså, der er mange flere, der overlever, end folk der dør af det, siger Per Larsen og pointerer: – Hvis du har haft en relativ god kondition, inden du bliver ramt, så har du selvfølgelig også noget at bygge videre på. Så det gode råd er selvfølgelig: Sørg for at dyrke noget motion – også før du bliver syg. Klummen Thomas Moberg, Aarhus Bloddonation og træning går da hånd i hånd Jeg har givet blod de sidste 3-4 år og i omkring lige så lang tid har jeg dyrket seriøs styrketræning (hvis man ikke tæller de spæde gymnasieår med, hvor jeg brugte tre måneder om vinteren på at flytte vægte for at fordrive tiden, fordi fodboldsæsonen var ovre). I lige så lang tid har jeg undret mig over, om bloddonation påvirker mine præstationer i centret. Jeg arbejder som personlig træner i et fitnesscenter i Aarhus og træner 4-6 gange om ugen, så jeg går meget op i at optimere min træning. Derfor har jeg undersøgt, om bloddonation påvirker min ydeevne. Og frygt ej, kære fitnesscenter-gænger – du kan roligt give blod i den gode sags tjeneste. Videnskaben siger, at bloddonation, i helt korte træk, ikke påvirker din evne til at udvikle styrke (som er ret vigtig, når det kommer til styrketræning/bodybuilding). Bloddonation påvirker din aerobe kapacitet (aerob betyder ”med ilt”), fordi mængden af røde blodlegemer falder, når du donerer blod. Det er tough luck for langdistanceløberne, triatleter og zumba-tøserne, men bare rolig – vi snakker måske om et fald i ydeevne på 5 procent i maksimalt tre uger. 5 procent lyder måske af meget, men i forhold til, hvor meget gavn du gør, når du donerer blod, så er det ret lidt. Du kan derfor roligt træne inden bloddonation eller dagen efter – men lad være med at gøre det lige efter. Det giver nogle grimme blå mærker, hvis såret springer op (og det ligner stikmærker – pænt Donor Nyt nr. 114 46. årgang · marts 2015 Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Redaktion: Tanya Møller Christiansen Tom Erik Kampman Karin Magnussen Malou Rode Tlf. 7013 7014 [email protected] bloddonor.dk dårlig ide, når man er personlig træner og forsøger at tage afstand til anabolske steroider ). Er du eliteatlet, bør du selvfølgelig overveje sagen lidt mere nøje. For mig har det derfor aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt jeg skulle give blod. Jeg får muligheden for at hjælpe andre, som har brug for det uden at ”miste” noget – det er win-win i mine øjne. Personligt donerer jeg blod, når jeg kan komme til det. Hvis jeg er bange for, at det påvirker min præstationsevne, planlægger jeg det bare sådan, at jeg træner inden donation eller dagen efter. Thomas Moberg, Aarhus www.thomasmoberg.dk Lægefaglige konsulenter: Svend Erik Hove Jacobsen Karin Magnussen Forside: Jeppe Michael Jensen Næste udgivelse: Juni 2015 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: 216.000 ISSN nr: 0902-2643 Donor Nyt • marts 2015 15 En ny side af bloddonor.dk Bloddonorerne i Danmark får en ny hjemmeside, der gør det nemt og overskueligt at booke tid, læse om karantæneregler og melde sig som bloddonor. I foråret får bloddonor.dk et helt nyt udseende. Det gør det mere overskueligt at finde frem til de oplysninger, der er vigtige for dig som bloddonor, og for alle dem, der ønsker at tilmelde sig. På forsiden finder du det, du umiddelbart har brug for som nuværende eller ny bloddonor. Centralt placeret på forsiden kan alle nye bloddonorer tilmelde sig med få klik. Og for dig, der allerede er bloddonor, er det nemt at finde frem til, hvor du booker en ny tid til tapning eller ændrer en tid, du har reserveret. Hvis du har været syg eller ude at rejse, kan du også hurtigt se listen over, hvad der kan føre til karantæne i blodbanken. Nye funktioner Nye smarte funktioner er også kommet til. Du kan sætte dig selv i karantæne, hvis du ved, at du i en længere periode ikke kan give blod. Så indkalder blodbanken dig først, når du er klar igen. På det nye kort over tappesteder vil du nemt og enkelt kunne finde det sted, hvor du bliver tappet og se, hvornår de har åbent. Hvis du vil skifte blodbank, kan det også gøres via hjemmesiden. Du skal blot udfylde en kort formular, så klarer vi resten for dig. Ens på alle enheder På den nye side vil du også kunne læse en række historier om personer, der har haft brug for blod. Du får også et overblik over de sociale medier, så du hurtigt kan klikke ind og se de nye fotos, bloddonorer har postet på Instagram, vores videoer på YouTube eller indlæg på Facebook. Du kan bruge siden uden problemer på alle enheder. Dvs. uanset om du er gået ind på siden via en computer, smartphone eller tablet, vil du ikke opleve, at siden ser underligt ud.
© Copyright 2024