Forsvarsavisen nr. 03 2015
Velkommen til AKO Terror skal skræmme Esbern Snare til tjek Praktik i Søværnet NUUK: Sammenlægningen af Grønlands og Færøernes kommandoer i 2012 har ændret arbejdsgangen for de danske soldater, der har deres daglige gang i det arktiske. ■ PERSPEKTIV : Tanken om terror i Danmark kom pludselig tæt på, da 2 gerningsmænd i januar skød og dræbte adskillige i Paris. Den 14. februar blev terror så en realitet, som vi danskere skulle forholde os til. Men hvorfor begå terror? Hvad driver terroristen? Og hvordan bekæmper vi terror. ■ MATERIEL: Efter kamp mod pirater som en del af Operation Ocean Shield, fragt af kemiske våben fra Syrien, og så en omgang som kommandoskib i Ocean Shield, havde støtteskibet Esbern Snare næsten været halvandet år i vandet, da det vendte hjem til Danmark i december. Det betød tid til eftersyn. ■ UDDANNELSE: For Martin Vinkler blev flere ønsker opfyldt, da han som civil maskinmesterstuderende var i praktik i Søværnet. Nu vil han dele sine erfaringer, for ifølge ham har Forsvaret hele paletten. ■ Side 8-9 Side 14-15 Side 16 Side 19 FORSVARSAVISEN 03 Å RG A N G 4 · A P R IL · 2015 PORTUGAL: FLYVNING I BJERGE Flyvning i bjerge kræver ganske særlige egenskaber, og derfor var danske Fennec-besætninger i februar og marts i Portugal på øvelsen Real Thaw. Med sig havde de Flyvevåbnets sikringsenhed, Eskadrille 660. Hop op i helikopteren og flyv med til Portugal på side 4-7. KORT NYT OM FORSVARET Ikoniske bygninger til salg Kampen mod ISIL FARVEL: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har udbudt to af Forsvarets mest kendte bygninger til salg. Mest kendt er nok Kuglegården, der på nuværende tidspunkt huser Værnsfælles Forsvarskommando, og som siden opførelsen i 1742 har været Forsvarets ejendom. Kuglegården består af i alt 13 bygninger, hvoraf de fem er fredede bygninger. Særligt kendt blandt Søværnets personale er Lynetten, beliggende yderst på den nordvestlige spids af Refshaleøen i København. Lynetten blev anvendt til at sikre skibe mod magnetminer ved hjælp af spændingsfelter udlagt på havbunden. Lynetten er beliggende på en knap 2700 m2 grund med egen bådebro og består fortrinsvis af depot- og værkstedsbygninger. Sidste frist for bud på Lynetten var 14. april 2015, mens budfristen på Kuglegården er den 24. september. Du kan se alt udbudsmaterialet på www.forsvaret.dk/ejendomme INHERENT RESOLVE: 16. april var det præcist et halvt år siden, at de danske F-16 fly fløj deres første mission som en del af Operation Inherent Resolve. I de seks måneder, der er gået, har de danske kampfly i gennemsnit fløjet lidt over 10 missioner og brugt cirka 8 bomber om ugen. Operation Inherent Resolve er rammen for den internationale koalition, der bekæmper ISIL. Det danske F-16 bidrag består af syv fly (tre i logistisk reserve) og ca. 100 mand. Du kan følge Mission Update fra Inherent Resolve på forsvaret.dk. 2 kort nyt FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 NYHEDER FRA IND- OG UDLAND Royale udnævnelser DISTINKTIONER: Hendes Majestæt Dronningen har udnævnt H.K.H. Kronprins Frederik til kontreadmiral i Søværnet og generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet. Hendes Majestæt Dronningen har tillige udnævnt H.K.H. Prins Joachim til oberst af reserven i Hæren. Udnævnelsen fandt sted på Marselisborg Slot, hvor forsvarschef, general Peter Bartram, var til stede og overrakte de nye distinktioner. n VFK og FMN flytter sammen Hæren er i god form, men mangler især tid til uddannelse. H.-C. Mathiesen generalmajor chef for Hærstaben INDHOLD Kort nyt SAMPLACERING: Efter planen flytter Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando sammen i den karakteristiske Hafniabygning tæt på Kongens Nytorv i København ved udgangen af 2016. Bygningsstyrelsen, der er Statens ejendomsvirksomhed og bygherre, har købt Hafnia-bygningen af SEB Bank for 225 millioner kroner. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har bistået Bygningsstyrelsen i forbindelse med købet. Inden samplaceringen skal bygningen tilpasses de knapt 400 medarbejdere, der får deres daglige gang i den prominente bygning små 400 meter fra Christiansborg. Den samlede omkostning for køb, færdiggørelse af modernisering og tilpasning forventes at blive på omkring 285 millioner kroner. n F-16 besøgte Aarhus MESSE: Det var sejt. Jeg vil også være pilot, når jeg bliver voksen, erklærede Mikkel på 10 år, da han kom ned igen efter at have siddet i en F-16 Fighting Falcon og hoppende af glæde ventede på sin lillesøster og far. I weekenden den 11. og 12. april deltog Flyvevåbnet i messen Flyvning for alle. Det er et nyt initiativ, der er startet af fritidsflyveklubber i hele Østjylland. Forsvarsminister Nicolai Wammen lagde også turen forbi F-16-flyet og brugte lejligheden til at hilse på de mange fremmødte østjyder. n LUF TFOTO FRA HERTUG HANS KIRKEN. FOTO: FIGHTER WING SKRYDSTRUP Besættelsen markeret Borgere og soldater i Haderslev markerede sammen med forsvarschefen og tre nulevende veteraner 75-årsdagen for Tysklands besættelse af Danmark. Dagen blev markeret med fane- og æreskommando, Slesvigske Musikkorps spillede, der var taler og kransenedlæggelser. n Det var jer, der tog kampen op mod den tyske invasionsstyrke. En helt igennem modig og anerkendelsesværdig indsats. Peter Bartram general forsvarschef i sin tale ved markeringen af 75-året for besættelsen ROYAL FØDSELSDAG SIDE 2-3 Real Thaw SIDE 4-5 Indland SIDE 6-7 Arktis Kommando SIDE 8-9 Udland SIDE 10-13 Forskning og analyse SIDE 14-15 Materiel SIDE 16-17 Arbejdspladsen SIDE 18-21 Udannelse og karriere SIDE 22-23 Sport og sundhed SIDE 24-25 Kultur og identitet SIDE 26-27 Navne SIDE 28-29 Set udefra Hurra fra Thetis SIDE 32 Inspektionsskibet Thetis sendte fødselsdagshilsen hjem i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 75 års fødselsdag. Den flotte hilsen blev sendt på TV2. Foto: Videograb SIDE 30-31 Bagsiden kort nyt 3 HERCULES LANDER I IRAK Et dansk Hercules transportfly er for første gang landet på Al Asad Air Base i Irak. Landingen forløb som planlagt. KOMMENTAR Gør det du kan, med det du har, der hvor du er I januar lancerede vi i Flyvevåbnet projektet ’Et flyvevåben i ansvarlig balance” med det formål at optimere værnets kerneydelser. Jeg bliver lige nødt til at pointere først som sidst, at det her ikke handler om at spare på budgettet. Så er det sagt. Vi skal derimod få det bedste ud af det, vi har. Flyvevåbnet er derfor i gang med at lave et opdateret øjebliksbillede af hele strukturen. Det gør vi for, at vi på sigt kan styrke virksomheden og skabe et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø. En bedre balance i virksomheden. Og det er som sagt ikke en spareøvelse. Bugen åbner sig og ud kommer længe ventede forsyninger. TEKST OG FOTO: KAPTAJN TORBEN, PRESSEOFFICER, DANCON/IRAK, HOLD 1 Det er en smuk aften, og vi befinder os på flightlinen på Al Asad Air Base i Irak, hvor et dansk Hercules transportfly, med forsyninger og post til basens danske soldater, inden længe skal lande. Det er første gang, at et dansk fly lander på Al Asad Air Base. Ventetiden har været lang, og det puster ekstra luft i den faglige stolthed og skaber en følelse af at kunne løfte opgaverne som en sammentømret, værnsfælles enhed at flyve med egne fly og piloter. AL ASAD Stort dyr Efter en lille forsinkelse ruller det danske fly ind på aftalt plads. Så snart det holder stille, vrimler det med jordpersonel og maskiner, som skal afhente flyets last. - That bird is huge. I bet it can haul a lot of shit, siger en amerikansk soldat. Det er blot en af mange tilkendegivelser fra de amerikanske kolleger. C-130J transportflyet er den nyeste udgave i Hercules-serien. Den er bedre udrustet og har plads til endnu mere gods, end de øvrige modeller. Take-off Efter få minutter er flyet tømt for last. Det er nu klar til at modtage returgods og passagerer, der skal videre. Da de sidste passagerer er gået om bord, lukkes rampen, og det danske transportfly forlader igen Al Asad Air Base. ■ I løbet af de næste år går op mod 16 % af Flyvevåbnets teknikere på pension. Det er ikke noget nyt, men som det ser ud lige nu, er Flyvevåbnet ikke i tilstrækkelig grad i stand til at imødegå situationen med uddannelse alene. Der pensioneres kort og godt flere, end det er muligt at uddanne. Det nye projekt handler imidlertid ikke kun om teknikere og flymekanikere. Denne gruppe er bare et synligt og rigtigt godt eksempel på, hvorfor vi for fremtiden skal blive bedre til at tænke på tværs af organisationen. Det tager fire år at uddanne en flymekaniker. Og efter de fire år har man så netop det: en nyuddannet flymekaniker. Først derefter skal han for alvor ud og være en del af det fællesskab, der skruer i den kommende danske flyhistorie. De fleste af Flyvevåbnets teknikere har arbejdet så længe med flymotorer, at de kan høre, hvor der er problemer, ved blot at banke på stellet. Den slags intimitet mellem mand og maskine tager det år at opnå. Så kan man så undre sig over, hvordan den situation kan komme bag på en moderne organisation som Flyvevåbnet. Svaret er, at det gør den sådan set heller ikke, men det er et af flere tegn på, at strukturen over tid er kommet ud af balance, og det vil Flyvevåbnets ledelse og jeg nu gøre noget ved. I januar igangsatte vi derfor projektet, som vi har valgt at kalde ’Et flyvevåben i ansvarlig balance’. Projektarbejdet kommer til at stå på i det næste års tid, og konsekvenserne af det bliver synligt på arbejdspladserne ved Niveau III i løbet af de næste tre år. Der skal laves nye businesscases for hele virksomheden, og med dem i hånden skal vi finde ud af, om og hvordan vi kan gøre tingene bedre med de ressourcer, vi har til rådighed. Det er min klare opfattelse, at det er muligt, men det bliver ikke nemt. OK15: NYE OVERENSKOMSTER PÅ PLADS TEKST OG FOTO: FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE Overenskomsterne for 2015 er forhandlet færdig på de fleste områder, og en række nye aftaler er indgået. Der er vanen tro blevet indgået centrale forlig mellem finansministeren og henholdsvis Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne. Herudover har Forsvarsministeriets Personalestyrelse gennemført forhandlinger på Forsvarsministeriets egne aftaler (HOD, CS, HKKF m.fl.). Der er indgået aftale for en 3-årig periode med økonomisk ramme, der skønsmæssigt er på 6,6 % for hele perioden. Det betyder, at der formentlig vil være generelle lønstigninger pr. 1. april i hvert overenskomstår og igen pr. december 2017. Der er ligeledes aftalt en uges ekstra lønnet barselsorlov til fædre. På de militære overenskomster for CS og HKKF, har der været forhandlet om tilpasninger bl.a. som konsekvens af sidste års lukning af tjenestemands- AFTALER ansættelse. Forhandlingerne med HKKF er endnu ikke afsluttede. Du kan læse mere om overenskomstresultaterne på HR-portalen under ’Løn og pension’ --> ’Overenskomst’. ■ M.A.L.T. Nielsen generalmajor chef for Flyverstaben KOLOFON FORSVARSAVISEN UDGIVES AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO ANSVARSHAVENDE REDAKTØR GENERALLØJTNANT PER LUDVIGSEN VICEFORSVARSCHEF REDAKTØR VICKIE LIND - [email protected] Den nye overenskomstperiode er gældende pr. 1. april 2015 og udløber ved udgangen af marts 2018. De næste overenskomstforhandlinger vil blive indledt ultimo 2017/ primo 2018. Foto: Trine Axelholm KOMMUNIKATIONSSEKTIONEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO DANNESKIOLD-SAMSØES ALLÉ 1 1434 KØBENHAVN K TELEFON +45 4567 3444 WWW.FORSVARET.DK OPLAG: 28.200 TRYKKERI: ROSENDAHLS - SCHULTZ TRYK ISSN 2245-957X ONLINE ISSN 2245-9588 FOTO: NANNA HØYBERG PEDERSEN REDAKTION AFSLUTTET 15 APRIL 2015 COPYRIGHT FORSVARET 2015 4 Real Thaw FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 DANSKE HELIKOPTERE I REAL THAW Klar til landing efter en veloverstået flyvning I slutningen af februar og begyndelsen af marts 2015 trænede danske Fennec-besætninger blandt andet bjergflyvning under øvelse Real Thaw i Portugal. TEKST OG FOTO: NANNA HØYBERG PEDERSEN / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Fra den 22. februar til 6. marts 2015 var fire danske Fennec-helikoptere i Beja, Portugal, for at deltage i øvelsen Real Thaw. - Real Thaw er en portugisisk certificeringsøvelse, hvor man vurderer de operative kapaciteters indsættelsesevne, særligt i forhold til deres kampfly, helikopte- FENNEC re og støtte-fly, forklarer oberstløjtnant H.R. Kanstrup, der var chef for det danske hold på øvelsen. Samme helikopter typer De danske F-16 Fighting Falcon har gennem flere år trænet i Portugal, og Flyvevåbnet har på den måde skabt gode relationer og mulighed for at udvide samarbejdet til andre flytyper. - Portugiserne flyver næsten de samme helikoptertyper som os. De har både EH101 Merlin, Lynx’en og så har de den lille Alouette, som ligner Fennec’en i størrelse, fortæller H.R. Kanstrup. Anderledes terræn Portugal kan tilbyde terræn, der er attraktivt at træne i, fordi Danmark ikke har noget, der ligner. - En af udfordringerne derhjemme er dårligt vejr og lav sigtbarhed især i vinterperioden. Når vi laver et trænings-setup et sted som Portugal, kan vi være mere sikre på, at det kan gennemføres. Samtidig er der også bjergene nordpå, som giver nogle rigtige gode træningsmuligheder, påpeger H.R. Kanstrup. Det er syvende år øvelsen foregår, og ud over Danmark og Portugal deltog Spanien. ■ PILOTER TRÆNER I TYND LUFT I Portugals bjerglandskab kan de danske Fennec-piloter træne i at flyve under vanskelige forhold. De bliver betegnet som de tre H’er: Hot, high og heavy. ke kan træne i Danmark. - Vi skal øve bjergflyvning mindst hvert tredje år. Normalt er vi på sådan en øvelse en gang om året, og vi mangler simpelthen rutine i at flyve i bjerge, siger WES, der er pilot fra Eskadrille 724. Han forklarer, at det blandt andet betyder, at de danske piloter er nødt til at være mere teoretisk funderede, når de flyver i bjerge, end for eksempel de portugisiske piloter, der er vant til at flyve i bjergene. Så før piloterne flyver ud, er de nødt til at kende al data, som vægt, vejr, flyvetid og så videre. - Forenklet set er alle fly begrænset af tre faktorer: hot, high og heavy (varme, højde, vægt, red.). Man skal næsten altid flyve med tung vægt, og hvis man så også flyver højt og i varmt klima, mindskes helikopterens ydeevne, siger WES. Helikopter take off i det bjergrige landskab i det nordlige Portugal. Foto: Svend Erik Kjær AF NANNA HØYBERG PEDERSEN / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO I uge 9, 10 og 11 var Eskadrille 724 fra Helicopter Wing Karup i Portugal. Dels for at deltage i den portugisiske øvelse Real Thaw, dels for at træne bjergflyvning i det nordlige Portugal. Særligt træningen af bjergflyvning er interessant for de flyvende besætninger, for det er noget, besætningerne ik- BJERGFLYVNING Densitet er den store synder Helikopterne er også en smule vanskeligere end normale flyvemaskiner. - For normale fly kan man i højere grad regne sig ud af kombinationen med hot, high og heavy. Der er for eksempel civile lufthavne i syden, hvorfra man overhovedet ikke flyver mellem 12 og 17, når det er varmest. En helikopter er samtidig teknisk meget svær at flyve. Det er lidt som at balancere på en bold, forklarer Kenneth Bakholm, der underviser i aerodynamik ved Flyvevåbnets Air Force Training Centre. - Det handler om flyets evne til at lave lift, altså hvor godt flyet er til at løfte sig og derved flyve. Både liftet og motorens ydeevne er et spørgsmål om densiteten af luften, altså antallet af luftmolekyler per liter luft, siger han videre. Både når man flyver højere op og i et varmere klima, er luften tyndere og har derved lavere densitet. Derfor er det ekstra udfordrende for de danske piloter at flyve i Portugal. - Portugal har rigtig mange træningsmuligheder for os. Vi træner jævnligt bjergflyvning i Norge, men vejret er så ekstremt i de norske bjerge, at vi ofte må aflyse flyvninger. Vejret i Portugal er mere stabilt og ligner meget de forhold, vi har været udsendt til, fortæller WES. Hvad betyder det så? Men hvad betyder det så helt konkret, når man flyver, at man er udsat for både hot, high og heavy? - Helikopteren reagerer langsommere, så vi skal manøvrere mere forsigtigt end ellers, forklarer WES. - Når man flyver i lav densitet og skal lave lift, så bliver virkningsgraden af rotoren dårligere. Det betyder, at piloten er nødt til at ændre måden, han flyver på, og at helikopteren derved bruger mere power. Kort sagt flyver han kortere på literen, forklarer Kenneth Bakholm. Man kan ikke ændre, hvor højt eller hvor langt en helikopter kan flyve under givne forhold, men piloterne kan træne deres power forbrug, som betyder noget for i hvor lang tid, de kan holde helikopteren på vingerne på den samme mængde brændstof. ■ Real Thaw 5 Samtræning mellem de danske og portugisiske helikoptere og UPF. De portugisiske specialstyrker øvede fastropping fra Fennec, før de fløj ud på dagens mission og gjorde det ’rigtigt’. ”VI VIL DET SAMME OG KAN LÆRE AF HINANDEN” Flyvevåbnets sikringsenhed, Eskadrille 660, deltog i øvelse Real Thaw for at skabe grobund for et fremtidigt samarbejde med Portugal. TEKST OG FOTO: NANNA HØYBERG PEDERSEN / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Øvelsen Real Thaw i Portugal var ikke kun for de danske Fennec-helikoptere. Helicopter Wing Karups Eskadrille 660 var også med for at erfaringsudveksle med eskadrillens portugisiske modstykke, Unidade de Proteção da Força (UPF). - Portugiserne havde ønsket, at vi kom med og sparrede med dem i relation til opbygningen af deres kapacitet. Vi var derfor med ude og se deres missioner på øvelsen, så vi kunne komme med feedback på deres taktiske opgaveløsning, siger kaptajn Martin Olsen, der er næstkommanderende i Eskadrille 660. I UPF er de kun 30 mand, mens der er cirka 110 mand i Eskadrille 660, og det er egentlig den største forskel på de to enheder. - Vi taler det samme ’sprog’ og har de sam- SIKRINGSENHED me mål, der er defineret af NATO-doktriner. Der er et par forskellige procedurer men ikke mere, end at vi sagtens kan arbejde sammen og indgå i hinandens arbejde, siger løjtnant Vasco Nunes, der er næstkommanderende i UPF. Redning er en af hovedopgaverne En af hovedopgaverne for både Eskadrille 660 og UPF er personnel recovery. Det er en kompleks størrelse, men kort fortalt består personnel recovery i, at en eller flere personer er isoleret bag fjendens linjer og skal reddes ud – altså en redningsaktion i krigstid. - Man sender en enhed af en given størrelse ud, afhængig af mission og trusselniveau. Vi har i Danmark kun arbejdet med EH101 som redningshelikopter, men vi har lært, at man også kan sende to små helikoptere i stedet for en stor. Derfor er det også en kæmpe fordel for os, at vi er blevet en del af Helicop- ter Wing Karup. Nu har vi flere platforme at træne på, så vi er bedre udrustet til fremtidige missioner og kan tilbyde flere løsningsmodeller, forklarer Martin Olsen. Eskadrille 660 var indtil for nyligt en del af den nu nedlagte Combat Support Wing. I Portugals flyvevåben bruger man allerede flere typer helikoptere i arbejdet med personnel recovery, forklarer Vasco Nunes. - Vi arbejder med både vores EH101 og de små Alouetter. Det er netop på øvelser som Real Thaw, at vi har mulighed for at træne forskellige scenarier, så vi er klar til fremtidige missioner, siger Vasco Nunes. Han ser gode muligheder for et samarbejde mellem Danmark og Portugal i fremtiden. - Der er masser af muligheder for at arbejde sammen i øvelser og måske i missioner. Det behøver ikke kun være i Portugal – måske kunne vi komme til Danmark på øvelse, siger Vasco Nunes. ■ ESKADRILLE 660 Eskadrille 660 kommer oprindeligt fra det nu nedlagte Combat Support Wing og blev i december 2014 lagt ind under Helicopter Wing Karup. Eskadrillen består af tre kapaciteter: Military Working Dogs, MEDIC og Security Force. Sidstnævnte var med i Portugal og minder om det portugisiske UPF. Både Esk. 660 og UPF varetager tillige Force Protection-opgaver, hvor hovedopgaven er at beskytte udsendte enheder og sikre fly og flybaser. 6 indland Dueodde solgt – igen FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 BORNHOLM: Forsvarets Efterretningstjenestes forhenværende lyttestation på Dueodde på Bornholm er blevet solgt – igen. Lyttestationen blev nedlagt i 2012 og i 2013 solgt til en lokal køber, men efter uenighed om overtagelsen valgte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse at sætte den gamle Kold Krigs-giraf til salg igen. Nu er lyttestationen, med det 70 meter høje lyttetårn som vartegn, solgt til forretningsmanden Michael Møller, der driver en række autoservicevirksomheder på Bornholm og Sjælland. Hvad den gamle lyttestation skal bruges til, vil Michael Møller endnu ikke løfte sløret for. Lyttestationen blev taget i brug i 1960 og fungerede som elektroniske ører mod Warszawapagtlandene. ■ Kemp og Lauritzen skal drifte Forsvaret VEDLIGEHOLD: Kemp og Lauritzen A/S vandt udbuddet på tekniske basisinstallationer og skal fra omkring 1. juni stå for den tekniske drift og vedligehold på Forsvarets etablissementer. Kontrakten blev underskrevet den 20. marts og vedrører omkring 95 % af energiforbruget indenfor Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses område. Det forventede provenu ved udliciteringen er på omkring 47 millioner kroner årligt. Kemp & Lauritzen er ikke fremmede på Forsvarets etablissementer, da de i forvejen løser en række opgaver for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Omkring 30 medarbejdere vil blive virksomhedsoverdraget fra Forsvaret til Kemp og Lauritzen A/S. ■ NÅR KONTAKTOFFICEREN BANKER PÅ… Kontaktofficeren er bindeled mellem soldaten og pårørende før, under og efter udsendelsen. Foto: Sara Skytte Under et todages seminar i februar blev kontaktofficerer, underrettere og præster forberedt på den vanskelige opgave at skulle fortælle pårørende, at en soldat er død, kommet til skade eller taget til fange. AF EMMA KIRKETERP / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO ”Bank, bank, bank.” Den yngste datter åbner hoveddøren. Uvidende om, hvem der står på den anden side, og hvilken besked hun om lidt skal høre. Kommandørkaptajn Claus Lundholm Andersen træder ind i familiens hus. - Hvem er det? lyder det inde fra stuen. Datteren er helt mundlam og kan ikke sige til sin mor og storesøster, at der står tre personer i militæruniform i deres entré. Der er sket en ulykke. Niels er druknet i Adenbugten. Han er faldet over bord fra en gummibåd under sin udsendelse med støtteskibet Absalon. ROLLESPIL I aften er det skuespil Det er et kontakthold fra Søværnet, der er trådt ind af familiens hoveddør. Men døren er i virkeligheden bare indgangen til den store sal i officersmessen på Flyvestation Karup. Den yngste datter er skuespiller, og Niels er ikke omkommet; han sidder blandt publikum, der tæller både kontaktofficerer, chefer og præster. De deltager alle i et seminar for underettere og kontaktofficerer, der blev afholdt den sidst i februar. Et kontakthold kommer ud til pårørende, hvis en soldat er kommet til skade, blevet taget til fange eller er omkommet under tjeneste. Kontaktholdet består af en underretter, typisk chefen for den enhed, hvor soldaten hører til i hjemlig struktur. Med sig har han en kontaktofficer, som hjælper familien med praktiske detaljer, samt en præst. Officersmessen danner for en aften rammen om et hjem, hvor en families liv på et kort øjeblik forandrer sig for altid. I aften er det blot rollespil, men det kunne godt være virkelighed. Derfor skal deltagerne forberede sig grundigt på, hvordan de skal agere, når de skal give den alvorlige besked til pårørende. Det sker under det årlige seminar, og rollespillet er kulminationen på programmet. - Seminaret skal klæde kontaktofficererne, underretterne og præsterne på til at løse den svære opgave, de kommer på fra tid til anden, siger kaptajn René Vendel Nielsen, der er ansvarlig for seminaret. Chokfasen - Jeg kan ikke forstå, hvad du siger, udbryder Hanne. Underretteren gentager beskeden: Niels er død. Hanne bryder ud i latter. Befippet. Hurtigt forvandler latteren sig til gråd og vrede, som rettes mod kontaktholdet. Det er uretfærdigt, at Niels er død. - I kan ikke bare komme væltende på denne her måde, råber Hanne. Kontaktholdet forholder sig i ro, trøster, og til sidst ser det ud til at have en effekt på hustruen og de to døtre. Hvornår kommer han så hjem? Hvad skal de gøre? Hvad med pomfritterne i ovnen? - Så er han bare væk, konstaterer Hanne grådkvalt. - Ja, det er ikke til at forstå, medgiver præsten. Instrueret reaktion Inden situationsspillets start har de tre kvindelige skuespillere fået at vide, at de skal reagere voldsomt på nyheden. Og seminaret handler blandt andet om, hvilke reaktionsmønstre pårørende har, når de får at vide, at der er sket noget med deres soldat. - Man ved ikke, hvad der venter på den anden side af døren, men øvelsen giver os en idé om, hvad der kan ske. Jeg har lært, at det er ok, at der er stille, siger kaptajnløjtnant Michael Bertelsen. Han er kontaktofficer ved 1. eskadre og altså Forsvarets bro til familien. Gå nu hjem Tilbage i officersmessen bliver Niels’ hustru utålmodig. Vil kontaktholdet ikke godt gå hjem? Underretteren insisterer på at blive. Han vil ikke efterlade familien alene og foreslår, at de laver kaffe. En stemme afbryder og trækker underretteren, kontaktofficeren, præsten og de tre skuespillere tilbage til virkeligheden. Stemmen er René Vendel Nielsens, og nu er det tid for publikum at evaluere kontaktholdets præstation sammen med en psykolog fra Veterancentret. De får ros for at forholde sig i ro, trods familiens voldsomme reaktion. Selvom holdets underretter, kommandørkaptajn Claus Lundholm Andersen, havde gjort sig mange tanker inden, kunne han ikke forberede sig på alt. - Der vil altid være noget i situationen, der overrasker. Situationsspillet giver os et grundlag at improvisere ud fra, men jeg håber selvfølgelig, at jeg aldrig kommer ud for det, siger han. ■ indland 7 FRA IRRITERENDE VEDHÆNG TIL KAMPAFGØRENDE Sanitetstjeneste i Forsvaret er ikke, hvad det var for 25 år siden. Det er en god ting. AF MARTHA MADSEN / FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Danmark er NATO’s mest krigsglade nation, mener Peter Viggo Jakobsen, professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet og lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. ”Siden 1999 har Danmark deltaget i alle missioner,” fortalte han publikum ved Dansk Militærmedicinsk Selskabs 125 års jubilæum den 21. marts på Kastellet. De mange missioner har blandt andet betydet, at det danske forsvars sundhedstjeneste har lært en masse og udviklet sig meget i årenes løb. Der var nemlig engang, for kun 25 år siden, da sanitetstjeneste blev anset for noget næsten irriterende i Forsvarets operative enheder. MEDICIN Sanitetsvedhæng ”Vi var et vedhæng,” konkluderede tidligere kommandolæge ved Hærens Operative Kommando, Lars Ravnborg Nissen, da han fortalte historien om at have ødelagt en øvelse for sin chef ved at insistere på, at der ikke var plads til flere ’sårede’ soldater på brigadens støttende felthospitaler, og planlagte operationer dermed ikke kunne gennemføres. Siden har meget dog ændret sig, og sanitets- og sund- hedstjeneste er blevet langt mere integreret i den militære struktur. Danmarks aktive udenrigspolitik fra begyndelsen af 90’erne katalyserede udviklingen. De første år på Balkan var der ikke nogen organiseret strategisk MEDEVAC og heller intet samarbejde omkring sårede soldater med det civile sundhedsvæsen. I dag bliver sårede danske soldater helt per rutine sendt tilbage til Danmark, hvor de bliver modtaget på Rigshospitalet. Danmark støttes af partnernationer med felthospitaler i missionsområderne, og bidrager selv med kirurghold til disse. I 2009 havde Danmark ansvaret for driften af det engelske felthospital i Camp Bastion i 3 måneder, og bidrog blandt andet med et hold på cirka 100 læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonel. ”Der er hele tiden en udvikling i gang. Vi lærer konstant og får nye erfaringer. På grund af operationernes særlige karakter i Afghanistan var der læger i FOB’erne, der var ambulancemænd med på patruljerne, og der blev udsendt fysioterapeuter til baserne,” fortalte Lars Ravnborg Nissen. Behandle der hvor skaden sker En af de vigtigste ting, vi har lært er, at alle soldater skal kunne besidde tilstrækkelige behandlingsmæssige kompetencer Lyttende militærlæger ved 125 års jubilæum i Dansk Militærmedicinsk Selskab på Kastellet. Foto: Christina Rydahl Lundin til at kunne behandle sårede kammerater under kamp. Det har blandt andet betydet, at alle udsendte danske soldater i dag har gennemgået kurset Taktisk Sanitetstjeneste for Enkeltmand (TSE), der sætter dem i stand til at udføre livreddende førstehjælp på skadestedet. ”En soldat går på to ben – skydefærdighed og førstehjælp,” forklarede Lars Ravnborg Nissen, idet han citerede den tidligere chef for Danske Division, nuværende formand for NATO’s militærkomité, general Knud Bartels. I fremtiden vil sundhedsindsats og sanitetsbidrag i Forsvaret sandsynligvis blive betragtet som puslespilsbrikker i spillet om indsættelsesmuligheder i internationale operationer, mener Peter Viggo Jakobsen. Inden for NATO sker der en stigende rollespecialisering, så vi kan komme ud for, at Danmarks bidrag til internationale missioner i fremtiden for eksempel kan være en sanitetsenhed. ■ Dansk Militærmedicinsk Selskab Dansk Militærmedicinsk Selskab (DMMS) er med 125 år på bagen landets ældste nulevende lægevidenskabelige selskab. Stiftet d. 19. december 1890 under navnet Militærlægeforeningen og skiftede så navn til Dansk Militærmedicinsk Selskab i 1952. Selskabet har til formål at fremme og koordinere viden inden for militærmedicin i Danmark og at formidle kontakt på internationalt plan til alle områder, som berører eller omfatter militærmedicinsk forhold. Selskabet samler læger med militærmedicinsk baggrund, både militært og civilt ansatte læger. Selskabet tæller 203 medlemmer. Selskabet er organiseret i paraplyorganisationen Lægevidenskabelige selskaber. Læs mere på www.dmms.dk HOLLYWOOD LAGDE VEJEN FORBI Sidst i marts måned lagde den Oscarvindende instruktør Tom Hooper vejen forbi to af Forsvarets etablissementer. Anledningen var optagelser til spillefilmen ”The Danish Girl” med oscarvinderen Eddie Redmayne i hovedrollen. AF FORSVARETS EJENDOMSSTYRELSE Produktionsselskabet var faldet pladask for Nyboder under en screening af lokationer i København under forarbejdet til filmen. - Vi så det en dag, hvor vi var rundt i hele København, og det første, vi sagde, var ”Stop bilen, stop bilen. Det er her”, og vi sprang ud og gik lidt rundt, og vi var hurtigt overbeviste om, at vi skulle være her, fortæller Deborah Marlow, der er produktionsansvarlig for de scener der indspilles I Europa. NYBODER De gule stokke Filmen ”The Danish Girl” handler om kunstmaleren Einar Wegener, der skiftede navn til Lily Elbe, og som den første nogensinde lod sig kønsskifteoperere. Filmen foregår i starten af 1900-tallet, og derfor var det et oplagt valg at anvende de Gule Stokke i Nyboder, der blev kraftigt renoveret i 1890’erne og siden har beholdt det udseende. - Der er steder i Europa, der kunne bruges, men vi ville være autentiske, og vi ville være i København i de scener, der udspiller sig her. Det er lettere at finde sig til rette og føle stemningen i byen og vide, at det var her, historien fandt sted. Det føles rigtigt fra begyndelsen, og man behøver ikke arbejde så hårdt for at komme i den rette stemning, fortsætter Deborah Marlow. Mens optagelserne i Nyboder kunne overstås på en enkelt formiddag, brugte man væsentligt længere tid på Frederiksberg Slot. Her skulle bruges kraner og lifte, og der skulle filmes både i Lakajgårdens hestestald og i gården. Derfor brugte filmfolkene en dag på at stille op, det meste af en dag på at rette til og en hel dag på at pakke ned. Selve optagelserne tog omkring tre timer. ■ The Danish Girl Filmen The Danish Girl forventes at have premiere den 27. november. Instruktøren Tom Hooper vandt en Oscar for filmen ”Kongens store tale” i 2010. Eddy Redmayne vandt en Oscar i 2015 for sin rolle som den ALS-ramte astrofysiker Stephen Hawkin i filmen ”Teorien om alting.” Optagelserne foregik i en række lejligheder i Suensonsgade, der har bevaret sit udseende siden 1890’erne. Foto: Martin Særmark-Thomsen 8 arktisk kommando FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 Fjordene omkring Nuuk bliver normalt brugt til alt lige fra fiskeri til oplevelsesture for turister. Men denne vinter var mange af de lokales både fanget i havnene. ALLE MÅ HJÆLPE TIL, NÅR ÉN ER VÆK Vejret og en lille stab er to væsentlige faktorer for arbejdet i Arktisk Kommando. Når en af de ting er skyld i, der mangler arbejdskraft, må alle træde til. TEKST OG FOTO: JULIA LIBERATI / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Der er 39 ansatte i Danmarks nordligste kommando. De tolv er afsat til to døgnbemandede poster, og det efterlader ikke mange til at løse de resterende opgaver. - Vi er en lille stab og kun få til at betjene hver funktion, så alle må træde til og hjælpe, hvor de kan. Også selvom det ikke nødvendigvis er deres område, siger seniorsergent Erik Kofoed Pedersen, leder af HR-afdelingen i Arktisk Kommando. Han har været en del af Grønlands og senere hen Arktisk Kommando i sammenlagt syv og et halvt år og har dermed været en del af det arktiske miljø i længere tid, end de fleste. ARBEJDSPLADSEN Langt til afløser En udstationering ved Arktisk Kommando varer som regel to år, men en lille stab medfører vekslende arbejdsopgaver, og det har fået Erik Kofoed Pedersen til at blive i kulden i længere tid. - Jeg kan til hver en tid få et HR-job Danmark, hvor jeg bare sidder på mit kontor og laver det samme hver dag. Her bliver jeg nødt til at tage en tørn andre steder, hvis vi skal have det hele til at køre rundt, siger Erik Kofoed Pedersen. For staben bliver ind i mellem ramt af sygdom og ferie. Men til forskel fra hjemme i Danmark er der langt til den nærmeste vikar. Og så må en HR-leder tage over i logistikken og sørge for, at der er en bolig og afhentning i lufthavnen klar, når der kommer nye medarbejdere til Nuuk. - Vi er bare ikke fem mennesker i hver afdeling, der kan afløse hinanden. I den tid, det står på, kræver det nogle ekstra timer af os alle. Men de kan jo afvikles igen, siger han grinende. Arbejdet venter i stormen Den ene halvdel af året giver vejret ekstra udfordringer for staben i Arktisk Kommando. Storme, som vi kender dem i Danmark, ryster de på hovedet af - de er ingen udfordring. Men tre til fem gange i løbet af vinterhalvåret må de alligevel se sig slået af moder natur. - Vejret er så vildt, at man ikke tror det, før man har prøvet det, siger Erik Kofoed Petersen og kaster sig alligevel ud i at forklare, hvordan en storm i Nuuk ser ud: - Man kan ikke stå fast ude på vejene. De isglatte veje er dækket med fem centimeter vand, og alt, der ikke er bygget til storm, blæser omkuld. Så når først den offentlige trafik, der er vant til at køre i vejret her oppe, bliver indstillet, så er det med at komme hjem. Og så må arbejdet vente til i morgen. Men det er ikke kun i Nuuk, vejret har en afgørende betydning for, hvordan arbejdsdagen forløber. Når vejret bliver dårligt på en rejse til en af enhederne, så må man blive der, til det er muligt at flyve igen. - Vi er bare underlagt vejret heroppe. Infrastrukturen gør, at man skal flyve for at komme de fleste steder hen, og så må vi bare vente, til vejret tillader os det, siger Erik Kofoed Pedersen. Tiltrængte nye stillinger Selvom vejret og en lille stab giver ekstra arbejde, ser Erik Kofoed Pedersen det som en gevinst. Men det er ikke uden grund, at kommandoen netop har fået lov at oprette otte nye stillinger. - Jeg ville ikke være foruden at skulle hjæl- pe til i andre afdelinger. Men vi burde være flere, og derfor er udvidelsen i logistik, drift og det operative også nødvendig, siger han. Og de heldige, der får de nye stillinger i Nuuk, skal ruste sig til mere end stormvejr. For nok er det Grønlands hovedstad og med grønlandske øjne en metropol, de flytter til. Men set med danske øjne svarer det ikke engang til størrelsen af Hjørring i Nordjylland, der har et indbyggertal på lidt over 25.000. - Det kræver, at man er let at omgås, for vi går tæt op ad hinanden, og det er også hinanden, vi ses med uden for arbejdet. Hvis man er indstillet på et liv med flotte naturoplevelser og det sommetider langsomme liv, så er det stedet at søge hen, påpeger Erik Kofoed Pedersen. Og som ny i Arktisk Kommando, kan man godt regne med hurtigt at blive en del af fællesskabet. - Det giver en stor forståelse for hinanden, at vi ses så meget. Vi er både venner og kolleger, og det gør tit arbejdet nemmere, at vi kan snakke så let med hinanden, fastslår han. n arktisk kommando DEN ARKTISKE KOMMANDO 9 De fleste af Forsvarets medarbejdere ved Arktisk Kommando bor i et lejlighedskompleks på den anden side af fjorden. Her er der cirka ti minutters kørsel ind til byen, hvor AKO ligger. Sammenlægningen af Grønlands og Færøernes kommandoer i 2012 har ændret arbejdsgangen for de danske soldater, der har deres daglige gang i det arktiske. TEKST OG FOTO: JULIA LIBERATI / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Begravet i sne, ikke langt fra havnen i Nuuk, ligger Arktisk Kommandos dybblå bygning. Tre flag vejrer i vinden foran facaden; det grønlandske, danske og færøske. Siden 31. oktober 2012 har folkene indenfor ledet Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland og Færøerne. NUUK Før ansvaret for Forsvarets opgaver i Arktis blev samlet i Nuuk, havde Grønland og Færøerne hver sin kommando med ansvar for eget område. Grønlands Kommando lå i Grønnedal i det sydlige Grønland, og Færøernes Kommando lå i Mørkedal uden for Thorshavn. Med sammenlægningen i Nuuk er kommandoens daglige koordination blevet lettere. - Det har gjort vores arbejde nemmere, i og med vi lettere kan samarbejde med regeringen og beredskabet. Før tog det sammenlagt en uge, når vi skulle rejse fra Grønnedal til Nuuk for at holde et møde, siger stabschef i Arktisk Kommando, kommandørkaptajn Jan F. Stripp Den daglige kontakt, enten ansigt til ansigt eller over telefonen, opbygger et tillidsforhold instanserne imellem, der ikke kunne lade sig gøre at opbygge før. Kontakten er guld værd for stabschefen. - I sidste instans er vi en overordnet del af beredskabet. Hvis der skulle opstå en katastrofe, har vi allerede etableret et godt samarbejde, og derfor skal vi ikke først til at føle hinanden på tænderne dér, siger han. Stadig nytilkomne Da de to arktiske kommandoer var adskilt, lå Grønlands Kommando ikke i Nuuk men i Grønnedal. Og selv efter to et halvt år i Grønlands hovedstad er lokalbefolkningen endnu ikke helt vænnet til at se de danske soldater i gadebilledet. - Folk ved ikke helt, hvem vi er, eller hvad vi laver. De ved, at der er nogen, der laver fiskeriinspektioner og havmiljøkontrol, men de ved ikke nødvendigvis, at det er os, siger Jan F. Stripp. Men selvom den jordfarvede uniform ikke er en naturlig del af det snedækkede bybillede endnu, føler de udstationerede soldater sig velkomne i samfundet. - De få kommentarer, vi får til vores uniformer, er ikke negative men mere uvidende og viser positiv interesse. Én ville engang vide, hvor man kunne få sådan noget smart tøj til jagt. De opfatter os hverken som en trussel eller som repræsentant for et magtorgan, siger Jan F. Stripp. Medarbejderne involverer sig da også i forskellige foreninger og arrangementer i byen, for at vise tilstedeværelse og vilje til at indgå i fællesskabet. Stabschefen har blandt andet startet en bueskytteforening, og han opfordrer alle sine medarbejdere til at give en hånd med ved Arctic Winter Games, der afholdes i Nuuk i marts 2016. Langt til nærmeste medarbejder Hovedopgaverne for Arktisk Kommando og dens enheder er det militære forsvar af Grønland og Færøerne samt overvågning og suverænitetshåndhævelse. Til daglig løser de også opgaver som eftersøgning- og redningstjeneste, fiskeriinspektion, miljøovervågning, søopmåling og støtte til det civile samfund. Og det kan være udfordrende, når hovedkvarteret ligger i Nuuk og enhederne er spredt i Grønland, Færøerne og Danmark. – og på havet i Nordatlanten. - Det er svært at vise synlig ledelse, når vores enheder er adskilt i både tid og rum. Vi forsøger at besøge så mange steder som muligt, når vi rejser, så vi kommer ud og får et direkte indblik i deres udfordringer, forklarer Jan F. Stripp. Det kan være svært at forestille sig, hvor stort et område, enhederne strækker sig over. Men af de fem enheder, der ligger spredt på Grønlands kyst, er Station Nord længst mod nord, og der fra er der omkring 1000 kilometer til Daneborg, der er nærmeste station. Desuden er der en tidsforskel på tre timer fra Grønland til Færøerne og yderligere en til Danmark. - Det er ikke ideelt at sidde så langt væk fra hinanden, men vi udnytter videokonferencerne, hvor vi ’mødes’ til fredagsbriefing. Vi har endda fået de skibe, der er udstationeret i Nordatlanten, med til fredagsbriefingerne over satellit, siger stabschefen. Læs mere: ”Stabschefen viser uniform til Arctic Winter Games” www.kortlink.dk/gcpp eller scan QR-koden. ■ Når luften er koldere end vandet, fortættes den fugtige luft lige over vandoverfladen. Det resulterer i ’sørøg’, der mest af alt ligner, at havet damper. Det samme sker, når ’mosekonen brygger’ herhjemme. Om et år skal Nuuk være vært for Arctic Winter Games. De lokale udnytter blandt andet den lange vinter ved at afprøve den bane, der næste år skal danne ramme om skiskydningskonkurrencen. GRØNLANDSKE VILKÅR Som udstationeret i Nuuk arbejder man blandt andet under Grønlandsaftalen. Det er en forvaltningsaftale, der er indgået mellem Forsvarsministeriet som arbejdsgiver og personelorganisationerne, HKKF, CS og HOD. Aftalen betyder, at hvis man bliver udstationeret i Nuuk, så får man blandt andet logi, dog skal der betales grønlandsk skat. Man kan rejse gratis med Forsvarets fly, hvis der er ledige pladser. Man får merudgiftsgodtgørende ydelser, og for hver 12 måneders tjeneste optjener man ret til en ferierejse til Danmark i forbindelse med afvikling af ferie/fridage. Du kan læse, hvad Grønlandsaftalen indebærer på HR-portalen ved at søge på Grønlandsaftalen. Bestemmelsen er også tilgængelig på Lønportalen under navnet FPSBST 564-15. 10 3 udland I RØG OG DAMP FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 fregatter har Danmark. Peter Willemoes, Iver Huitfeldt og Niels Juel. Kampen fortsætter mens havaripatruljerne dirigeres rundt i skibet for at holde det kampdueligt. De tyske instruktører holder konstant øje med danskernes beslutninger, og kommer med kontante tilbagemeldinger på deres præstation. Besætningen på Peter Willemoes lærer at kæmpe videre, selv når skibet er hårdt ramt FOST FLAG OFFICER SEA TRAINING FOST er den engelske flåde, Royal Navys skole på flådestationen i Plymouth, hvor hele skibsbesætninger trænes. Grundprincippet er, at besætningen skal kunne fokusere på både at bekæmpe angreb udefra og bevare skibets evner til at manøvrere og ikke mindst prioritere indsatsen. Uddannelsen foregår på besætningernes egne skibe, hvor instruktører i stort tal overvåger og instruerer. Peter Willemoes er første fregatbesætning som afslutter FOST i april/ maj 2015. Det er planen, at alle danske fregat-og støtteskibsbesætninger over de følgende år skal gennemføre FOST. TEKST OG FOTO: RUNE DYRHOLM / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO At redde skib og besætning efter et havari er naturligvis kendt stof for enhver sømand. Men på den tyske marines havariskole i Neustadt underviser en mindre armada af instruktører i, hvordan alle om bord på fregatten Peter Willemoes, lige fra kokke til vagtchefer, skal kæmpe videre, selvom skibet er under kraftigt angreb, i brand og tager vand ind. - Hvis vi skal gå ind i en slåskamp, så er det vigtigt både at kunne slå hårdt, men også at vi kan tage hårde slag, rejse os, og kæmpe videre, lyder det fra skibets chef kommandør kaptajn Kristian Haumann. NEUSTADT Kamp til søs Besætningen på Peter Willemoes er de første fra Søværnet, der skal gennem den krævende uddannelse “Flag Officer Sea Training”, der har en radikalt anderledes tilgang til at kæmpe til søs. - Tidligere ville vi have trukket os ud af kampen for at udbedre skaderne, men dels er det jo ikke givet, at det overhovedet er en mulighed mod en ligeværdig fjende med langtrækkende våben, og dels så er de nye danske skibe så kapable, at de kan kæmpe videre til trods for endog meget omfattende skader, siger Kristian Haumann. Største problem løses først På den tyske havariskole bliver besætningen dag efter dag udsat for kraftige angreb fra fly, langtrækkende missiler, beskydning fra skibe og landbaserede kanonbatterier. Altid med omfattende skader til følge. - De kan ikke vinde vores krig, for de vil altid blive ramt, men vi lærer dem at kæmpe den “interne krig” i skibet, hvor hele besætningen skal arbejde for at holde de kritiske systemer oppe og klar til at imødegå den største aktuelle trussel, forklarer oberstløjtnant Vengler fra den tyske havariskole. I forhold til tidligere, så er en væsentlig forskel, at selvom der er brand et sted i skibet, så lader man det brænde, og fokuserer i stedet alle ressourcer på at få for eksempel radar og antiluft våbensystemer op at køre, hvis den største aktuelle trussel er fjendtlige fly. - Branden er sekundær, systemer og kampen er primær, opsummerer våbenteknisk officer Peter, og tilføjer at den nye måde at prioritere på godt kan betyde større tab blandt besætningen nu og her - men ultimativt skulle det gerne betyde, at kampen bliver vundet, og dermed bliver flest muligt fra besætningen også reddet. De 14 dages kursus ved den tyske havariskole er forberedelse til den egentlige FOST-uddannelse, der foregår over seks uger ved Royal Navy i Storbritannien. n udland 11 En klassiske vinterdisciplin er naturligvis at kæmpe sig op af vandet, efter at være gået igennem isen, og soldaterne erfarede på egen krop hvordan muskler og motorik lynhurtigt bliver svækket i det iskolde vand. Boden Hvis man ved hvordan, kan en nat alene ude i de snedækkede skove være en ganske behagelig oplevelse. Det fik samtlige danske soldater lov at opleve på egen krop, da de blev sendt på det svenskerne kalder ”ensom forlægning”. Her skulle hver enkelt mand grave sin egen lille snehule, få spist og sovet og endelig møde op næste morgen med en termoflaske med varmt vand, for at vise, at de formåede at holde gang i et bål natten over. GOD VINTERTRÆNING TRODS HØJE TEMPERATURER Selvom termometeret svingede rekordhøjt omkring frysepunktet, blev 150 soldater udfordret under intensiv vintertræning i Nordsverige. én time i Danmark, det tager tre timer i sneen. De skal hele tiden forholde sig til deres påklædning og sørge for at tage tøj af, når de skal arbejde og tage mere på, når de gør holdt. Så kulden har stor indvirkning på, hvad de kan gøre, og hvor hurtigt de kan gøre det, forklarer Torben, der er uddannelsesleder under vintertræningen. TEKST OG FOTO: RUNE DYRHOLM / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO 150 soldater fra Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet vendte i marts hjem fra tre ugers vintertræning og øvelse i Nordsverige, hvor de har lært at overleve og kæmpe i et arktisk miljø. Selvom termometeret godt nok ikke afslørede, at øvelsesområdet ved Boden ligger klods op ad Polarcirklen, så fik soldaterne alligevel deres sag for i den til tider våde sne. - Skåret ind til benet, så er noget af det allervigtigste i sådan et miljø at undgå at blive våd, hvad enten det så kommer indefra som sved eller udefra som våd sne. Så udfordringerne er bestemt ikke blevet mindre af, at det har været relativt mildt for årstiden, forklarer major Jesper Møller-Pedersen, der var chef for holdet under den indledende vintertræning. VINTERTRÆNINGEN Kulden har indvirkning på alt Soldaterne lærte i første omgang grundlæggende vinterdiscipliner som at stå på ski og skyde med dem på, klæde sig korrekt på og at slå lejr i terrænet, men blev også hurtigt introduceret til at kæmpe sig op af iskoldt vand, oprettelse af nærforsvar i sneen og i at klare sig fuldstændigt på egen hånd. - Noget af det væsentligste, de har lært er, at det der tager Det svenske forsvar har også udlånt CV90 kampkøretøjer, sådan at de danske besætninger kunne få erfaring i det sneklædte terræn uden at fragte de tunge køretøjer hele vejen fra Danmark. SVERIGE Vintertræningen afholdes omkring den svenske garnisionsby Boden i Nordsverige. Med hjælp fra det svenske forsvar har Danmark fået uddannet sine egne instruktører i vinterdisciplinerne, men et par svenske instruktører deltager dog stadig i træningen som “bagvagter”. Vintertræning god at have med sydpå Selvom Nordsverige kan synes langt fra de klimazoner som danske soldater har været indsat i gennem de seneste 15 år, så giver vintertræningen alligevel en ballast som også er anvendelig længere sydpå. - Vi behøver ikke at være i et arktisk klima, før det bliver koldt. Man kan bare tage op i bjergene nede i Europa eller et andet sted. Så snart vi kommer op i højden, hvor temperaturen falder, og der er en større vindafkøling, så kan vi direkte anvende det, vi har lært i Nordsverige, forklarer Torben. Efter den indledende træning, hvor der kun var sneen og vejret som egentlige modstandere, tog de 150 soldater støttet af en svensk kampvognsdeling på ni dages øvelse imod 850 svenskere. Opgaven var at trænge igennem en svensk forsvarslinje, og selvom kampen i den grad foregik på svenskernes hjemmebane, så kom danskerne, ifølge Jesper Møller-Pedersens vurdering, ud med æren i behold. n 12 udland FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 TRÆNING AF NIGERIANSKE SPECIALOPERATIONSSTYRKER Et mentorhold fra Jægerkorpset underviste under øvelse Flintlock en delingstørrelse specialstyrker fra Nigeria. Træning af andre landes soldater er en kerneopgave for danske specialoperationsstyrker og bygger videre på erfaringerne fra Afghanistan og Task Force 7. Undervisning. Foto: Jægerkorpset Skydetræning. Foto: Jægerkorpset Middagspause i skyggen af træ. Foto: Jægerkorpset AF ANDERS V. FRIDBERG / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO En deling specialstyrker fra Nigeria blev under den tre uger lange øvelse Flintlock, der fandt sted i Tchad i februar og marts, dækket tæt op af soldater fra Jægerkorpset. De danske specialoperationsstyrker var udsendt som mentorer og underviste de nigerianske soldater i både grundlæggende og mere avancerede militære færdigheder. - Nigerianerne var lette at arbejde med. De havde et godt udgangspunkt, og de var meget modtagelige overfor den undervisning, som vi præsenterede dem for, fortæller chefen for Jægerkorpset, oberstløjtnant Claus Wammen. AFRIKA Taktiske procedurer Tre ugers undervisning er ikke meget. Men Claus Wammen forklarer, at jægersoldaterne fik rykket de meget ambitiøse nigerianere langt i forhold til taktiske procedurer. - Det er sådan noget som, hvordan man agerer, hvis man bliver beskudt, hvis man ryger i et baghold, eller hvordan man bevarer den størst mulige grad af sikkerhed, når man nærmer sig et objekt. De procedurer, der kan redde os, når vi kommer ud for noget, som vi ikke selv er herre over, forklarer Claus Wammen. Det var naturligvis de nigerianske soldater, der fik mest udbytte af træningen. Men de danske soldater og Jægerkorpset som enhed har også haft udbytte af øvelsen. - Vi har styrket båndene til vores nære samarbejdspart- Førstehjælpstræning. Foto: Jægerkorpset nere, der også deltog i øvelsen. Der udover har vi prøvet at lave kapacitetsopbygning af nogle andre, end vi har prøvet tidligere, i et nyt område og med nogle andre kapaciteter. Der er også et stort kulturelt og klimamæssigt læringsaspekt i det, siger Claus Wammen. Negligeret evne Soldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset var udsendt som mentorer for afghanske sikkerhedsstyrker i 2012 – 2014. Træning af andre landes soldater er en opgave, der indtil da ikke almindeligvis har været forbundet med de danske specialoperationsstyrker, men det er ikke desto mindre én af kerneopgaverne. - Jeg vil sige, at det er en overset niche for en kapacitet som vores. Det har ligget i specialoperationsporteføljen længe, så det er lige præcis en opgave for os. Den uddannelse som vores soldater går igennem, gør dem i stand til at agere sammen med andre bredt. Og som oftest vil der være brug for en meget høj grad af evne til at beskytte sig selv i områder, hvor der skal mentoreres, og hvor man sender mindre bidrag ud, forklarer Claus Wammen. Han forventer derfor, at der kommer flere af den type opgaver til de danske specialoperationsstyrker. Det virker Efter afslutningen på øvelse Flintlock vil styrker fra Nigeria, Niger og Tchad, der var med øvelsen, være i stand til at agere mere effektivt end tidligere overfor blandt an- det terrorgruppen Boko Haram, der fra Nigeria har udført blodige angreb ind i nabolandene. Det kan ifølge Claus Wammen være et konkret udbytte af øvelsen. - Selvfølgelig betyder det noget, hvor mange soldater man har. Men det er også vigtigt at kunne skabe et pålideligt efterretningsbillede, altså ved vi, hvor fjenden er, og hvornår de er der, så det underviste vi i. Vi mener, at det kan gøre en forskel på slagmarken. Så jeg er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng med øvelsen, fastslår Claus Wammen. ■ FLINTLOCK Flintlock er en amerikansk ledet øvelse, der har deltagelse af fortrinsvis specialoperationsstyrker fra de afrikanske nationer i Sahel-regionen, men også af styrker fra en række vestlige nationer. Flintlock er blevet gennemført årligt i Afrika siden 2006. Øvelsen skal styrke afrikanske sikkerhedsstyrkers evne til at håndtere sikkerhedstrusler og terrorisme i Sahel-regionen. (Sahel er et geografisk bælte, der løber fra Afrikas Atlanterhavskyst til Det Røde hav og er begrænset af Sahara i Nord og den sudanesiske savanne i syd). I 2015 er Tchad værtsland og hovedparten af øvelsen foregår der, mens der er mindre koordinationscentre i Niger, Nigeria, Cameroun og Tunesien. udland 13 Mistænkt for ebola Canadas ambassadør kom forbi SIERRA LEONE: Den 15. marts var en C-130J og AIREVAC-enheden fra Air Transport Wing Aalborg i Sierra Leone for at hente tre danskere, der var udsendt for at hjælpe med at bekæmpe ebola. De udsendte havde været i kontakt med en amerikansk sundhedsarbejder, der viste sig at være smittet med ebola, og derfor blev de evakueret til undersøgelse og eventuel behandling i Danmark. Det var anden gang, at det særlige danske beredskab til at evakuere patienter med farlige smitsomme sygdomme blev aktiveret. ■ GRØNLAND: I marts var den canadiske ambassadør, André Francois Giroux, i Nuuk, og han benyttede lejligheden til at besøge Arktisk Kommando. - Der var rigtig meget af det, han sagde omkring samarbejdet i Arktis, der var godt at få sat ord på, og meget kunne vi nikke genkendende til, siger stabschef Jan F. Stripp. Ud over at Canada også er en del af det samarbejde, ser stabschefen andre fordele ved at have et godt forhold til ambassadøren. For så langt mod nord er der ikke meget mulighed for satellitforbindelse, og Canada er en af de få udbydere. - Vi er interesseret i at have kontakt med alle de udbydere, der er på det punkt. For det er få, der har råd til at drive satellitter, og der er rigtig mange aftagere, siger stabschefen.Ambassadørens besøg varede lidt over en time, og ud over samtalen fik han en kort briefing om kommandoens koncept og en rundvisning. ■ FOTO: ESK ADRILLE 690 FORSVARETS INTERNATIONALE ENGAGEMENT UDSENDTE INTOPS - 15. APRIL 2015 NATO KFOR KOSOVO 223 35 RESOLUTE SUPPORT MISSION - AFGHANISTAN 167 OPERATION OCEAN SHIELD 21 KOALITION CENTCOM -USA CMF HQ - BAHRAIN 257 2 3 OP INHERENT RESOLVE - IRAK/KUWAIT/QATAR 229 OP GRITROCK - SIERRA LEONE 23 15. APRIL 2015 532 UN UNMIL - LIBERIA UNMISS - SYDSUDAN UNTSO UNCMAC - SYDKOREA MINUSMA - MALI 52 5 14 11 2 20 Tallene er oplyst via ugerapporteringer fra Værnsfælles Forsvarskommando og viser udsendte i INTOPS pr. 15. april 2015. FORCE COMMANDER I MALI Generalmajor Michael Lollesgaard er tiltrådt stillingen som øverste styrkechef for FN’s mission i Mali. AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO FN’s Generalsekretær Ban Ki Moon valgte den danske generalmajor Michael Lollesgaard til stillingen som styrkechef for FN-missionen MINUSMA i Mali. Lollesgaard blev indsat i jobbet sidst i marts. Med ansvaret som styrkechef for FN’s mission i Mali vil generalmajor Michael Lollesgaard komme til at stå i spidsen for FN’s militære indsats for at fremme fred og sikkerhed og bidrage til stabilitet i den urolige Sahel-region. Den nyudpegede styrkechef er stolt over, at FN har udvalgt ham til at bære ansvaret i Mali, hvor beskyttelse af civilbefolkningen er i fokus. MALI - Det er en stor ære at være blevet udvalgt, og det er med nogen ydmyghed, at jeg løfter jobbet, da missionen er meget kompleks med mange alvorlige problemstillinger. Jeg håber på en snarlig politisk løsning i Mali, da det er den eneste vej til afslutning af konflikten, siger Michael Lollesgaard. Ser lyst på fremtiden Han vurderer, at resultatet af de seneste forhandlinger ser ud som et godt grundlag og ser frem til samarbejdet med de mange samarbejdspartnere i området. Generalmajor Michael Lollesgaard kommer fra en stilling som chef for Danske Division. ■ I en artikel på fransk forsvars hjemmeside understreger Michael Lollesgaard vigtigheden af et fortsat samarbejde mellem MINUSMA og Operation Barkhane. Det er en militær styrke med soldater fra Mali, Niger, Tchad, Burkina Faso og Mauritanien efter fransk initiativ, som skal sikre freden i Sahel-regionen. MINUSMA FN’s sikkerhedsråd vedtog den 25. april 2013 resolution 2100, der etablerede en egentlig FN-fredsbevarende operation, MINUSMA, med et bredt mandat. MINUSMA afløste 1. juli 2013 den hidtidige afrikanskledede støttemission, AFISMA. 14 forskning/analyse FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 PERSPEKTIV Våben mod terror Det giver næsten sig selv. Et af de mest effektive våben mod terror er at bekæmpe den, før den opstår. Det kræver særlige indsatser på flere områder. AF MALTE DANNERFJORD HENNINGSEN / FORSVARSAKADEMIET Århus-modellen Magnus Ranstorp fremhæver Århus som et godt eksempel. - I Århus er det lykkedes med at mindske antallet af såkaldte ”Syrienskæmpere”. Her har en integreret indsats med politi, kommune, socialarbejdere og psykologer gjort en stor forskel. Århus-modellen er således med til at hjælpe unge drenge og piger ud af radikalisering og dermed beskytte samfundet. ■ FOTO: TOR JOHNSSON Tanken om terror i Danmark kom pludselig tæt på, da 2 gerningsmænd i januar i år skød og dræbte adskillige i Paris. Den 14. februar blev terror så en realitet, som vi danskere skulle forholde os til. Og en Valentines dag, der vil gå over i historien som den dag, hvor København blev ramt af terror. Men hvordan skal man bekæmpe terror? Ifølge den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp, Forsvarshögskolan Stockholm, så er et af de mest effektive våben mod terror at bekæmpe den, før den opstår. Der skal således lægges mere vægt på sociale værktøjer i terrorbekæmpelsen end hidtil. For det er vigtigt, hvis man skal undgå situationer som den, der udspillede sig i februar i København. TERRORBEKÆMPELSE På grund af relationer på tværs af miljøerne flyder der også våben. Hvilket kan give svar på, hvordan det lykkedes gerningsmanden at få fat i et af Hjemmeværnets våben, som senere har vist sig at stamme fra et hjemmerøveri. Fængsler skal ikke agere rugekasser Ifølge Magnus Ranstorp er det vigtigt, at vore fængsler ikke bliver ”rugekasse” for terrorister. Kriminalforsorgen skal, som den allerede gør, splitte indsatte op, så indsatte ikke bekræfter hinanden i negative ytringsformer som terrorisme. Han understreger også vigtigheden i at observere de indsatte under fængselstiden og finde indsatte, der er i færd med at blive potentielle terrorister. Når kriminelle så løslades, bør man bevare kontakten til dem, for at sikre sig, at de ikke ender i ny kriminalitet. Her spiller især mentorer, familienetværk og civilsamfundet en stor rolle for, at de løsladte kan komme ind på en positiv løbebane. Crossovers – fra bandemiljø til ekstremisme I København findes der både bandemiljøer og ekstremistiske miljøer. Vejen mellem de to miljøer er ikke så lang, som man kunne tro, og det er et problem. - Der opstår en glidende overgang mellem de to miljøer, hvor bandemedlemmer langsomt bevæger sig ind i ekstremistiske miljøer, som man så det med gerningsmanden fra København. For at bekæmpe crossovers skal der opbygges en større fortrolighed mellem de, som færdes blandt de radikaliserede (familie og venner) og offentlige myndigheder som politi og kommu ne. På den måde kan man gribe ind overfor radikaliserede, før det går galt, forklarer Magnus Ranstorp. Magnus Ranstorp er Forskningschef ved Forsvarshögskolan i Stockholm og har sit hovedfokus på terrorisme og counter-terrorisme. Han anses for Nordens førende ekspert indenfor terrorisme og radikalisering. Magnus Ranstorp er desuden hentet til København for at stå i spidsen for den ekspertgruppe, der skal forhindre radikalisering i kommunen. Et blomsterhav foran Synagogen i Krystalgade i centrum af København til ære for den 37-årige vagt, Dan Uzan, på Østerbro, der formodentlig havde den svenske muhammedtegner Lars Wilks som mål. Her blev den 55-årig fil genen søndag den 15. februar. Foto: Vickie Lind PUBLIKATIONER AKTUELLE UDGIVELSER FAK #TheWeaponizationOfSocialMedia Thomas Elkjer Nissen, Forsvarsakademiet LÆS Bogen tilbyder værktøjer til at forstå, hvordan sociale netværksmedier former global politik og nutidige konflikter ved at undersøge deres rolle som platform for bl.a. indsamling af efterretningsoplysninger, cyberoperationer, psykologisk krigsførelse og kommando- og kontrolaktiviteter. Det militærfaglige råd og embedsvirke Katrine Nørgaard, Vilhelm S. Holsting og Simon E. Schultz-Larsen Folkeretlige problemstillinger i forbindelse med konflikten mellem Ukraine og Rusland Orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl, ph.d., Forsvarsakademiet LÆS Denne nye bog udgør et grundelement i videreuddannelsen af Forsvarets chefer og ledere, som ud over krigere også skal uddannes som militære embedsmænd. Den præsenterer bl.a., hvordan det militærfaglige råd og embedsvirke tager form under organisatoriske og samfundsmæssige forandringer. LÆS Konflikten mellem Ukraine og Rusland udgør en trussel mod den internationale retsorden og dermed også hele den europæiske orden. Dette brief behandler lovligheden af nogle af de handlinger, som har været konfliktens genstand. MATERIALER FRA FAK KAN BESTILLES ELLER DOWNLOADES SOM PDF PÅ FORSVARET.DK/FAK forskning/analyse 15 EKSPERT: Terror skal skræmme dem, der ikke blev ramt Forskningsområder Afghanistan - Historie (1970-2014), Talebanbevægelsen, NATO i Afghanistan, ANSF, Præsidenvalget 2014 Østasien - Pakistan, Terrorbekæmpelse, Fredsopbygning, Centralasien Oprørsbekæmpelse - Oprørsbevægelser, COIN, Pakistan Krigsteori - Oprørskamp, Terrorbekæmpelse, Terrorbevægelser, Efterretningsvirksomhed Kapacitetsopbygning - SSR, NATO i Afghanistan Stabiliseringsoperationer - Public diplomacy, Track I & track II diplomacy David Vestenskov har udgivet et hav af publikationer. Dem kan du læse mere om på fak.dk. København er på den lange liste over byer, hvor en gerningsmand har lykkedes med at begå terror i nyere tid. Men hvorfor begå terror? Og hvad driver terroristen? kan derfor sige, at terror avler mere terror, og det kan være et succeskriterie i sig selv. , der blev om dræbt om natten søndag den 15. februar. Det skete i forlængelse af et angreb lørdag den 14. februar om eftermiddagen mod kulturhuset Krudttønden lminstruktør Finn Nørgaard dræbt. Den formodede gerningsmand, 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, blev dræbt af Politiets Aktionsstyrke tidligt om mor- AF MALTE DANNERFJORD HENNINGSEN / FORSVARSAKADEMIET David Vestenskov er konsulent ved Forsvarsakademiet. Om terroristens overvejelser og succeskriterier og om baggrunden for terror, siger David Vestenskov: - Terror har per definition en politisk dagsorden. Derfor er terror altid tiltænkt at have en effekt på dem, der observerer terror. Det er sjældent dem, der er direkte ofre for terror og som dør, der er målet. Derimod er det målet at påvirke os, som er tilskuere, igennem medierne. Et eksempel herpå er 11. september. Her var hovedformålet ikke TERROR at dræbe en gruppe flypassagerer, men at alle vi, der sad og så på, skulle blive bange. Hvad er succeskriteriet for en terrorist? Det er altid en del af terroristens overvejelser, at handlingen skal ses af så mange som muligt. Der er en tendens til, at des flere der dør, des større interesse har det hos medierne, og des flere bliver det broadcastet ud til. At mange dør under et terrorangreb, er derfor vigtigt, men ikke et succeskriterie i sig selv. I Frankrig så vi for eksempel angrebet på Charlie Hebdo, der havde en stærk symbolik i sig. Magasinet havde trykt flere billeder af profeten, og dermed kunne man se en sammenhæng mellem symbolik og effekt. Men jeg tror lige så vel, man kunne have fået samme effekt ved ”kun” at slå chefredaktøren ihjel. Ligeledes tror jeg, at hvis det havde lykkedes gerningsmanden i København at slå tegneren Lars Wilks ihjel, så havde den symbolske effekt været endnu større og ville dermed også have affødt en endnu større interesse, især på globalt plan. Den rekrutterende effekt er også væsentlig, da enkeltindivider muligvis kan se sig selv og egne holdninger i terroristens. Man Ligger der en forskel i valget af våben og det ønskede resultat? - Ja, det gør der i høj grad. Med bomber kan man ramme flere mennesker på en gang og destruere større ting som for eksempel bygninger, der har en stor symbolsk betydning. Hvis man i tilfældet med Paris, havde forestillet sig, at terroristen havde sprunget Charlie Hebdo’s lokaler i luften, så havde den symbolske værdi været stærkere. Spiller det nogen rolle om gerningsmanden dør i sin gerning? - Selve martyrdøden står stærkest, hvis den sker i forbindelse med angrebet, og gerningsmanden i øjeblikket ofrer sig fuldt ud for en sag. Det man så både i Paris og København, var nogle gerningsmænd, der alligevel ikke ville gå all-in. De prøvede at slippe væk i begge tilfælde. Man kan så gøre sig sine overvejelser, om det var fordi, de ønskede at udføre flere angreb og derigennem legitimerede det. Men i Paris og København var der tale om gerningsmænd, der flygtede og dermed ikke forfulgte den ”optimale” martyrdød. Skulle terrorhandlingen og martyrdøden have været ”optimal”, skulle gerningsmanden have trængt ind i Krudttønden og være blevet skudt der. ■ 16 materiel FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 ESBERN SNARE ER BLEVET TØRLAGT Esbern Snare har i næsten tre uger været i tørdok for at få efterset den del af skibet, der befinder sig under vand det meste af tiden. AF NANNA HØYBERG PEDERSEN / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Støtteskibet Esbern Snare kom hjem til Danmark den 19. december 2014 efter at have været udsendt i næsten halvandet år. Derfor har skibet været på værft til det helt store eftersyn af både det indre og det ydre. - Esbern Snare har ligget i tørdok, så vi kan tjekke alt, der har forbindelse til søen, og at alle tanke er i god stand. Alt, der er under vandlinjen, skal ses efter. Det kan vi jo ikke vedligeholde så let til daglig, fortæller orlogskaptajn Claus Jørgen Davidsen, der er teknikofficer på Esbern Snare. Skibet har ligget i tørdok i næsten tre uger på værftet Ørskov Yard i Frederikshavn – lige ved siden af skibets hjem på Flådestation Frederikshavn. TØRDOK Udlicitering til Ørskov Yard Skibet har været på Ørskov Yard. Forsvarets Orlogsværft blev nedlagt i 1991, og i dag udliciterer man i stedet opgaven. - Man sender en specifikation i udbud, som værfterne så kan byde på. I den står alt, hvad der skal laves og tjekkes på skibet, forklarer Claus Jørgen Davidsen. Det er Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der står for at udvælge værftet. Ørskov Yard arbejder i døgndrift sammen med dele af besætningen samt teknisk afdeling i 2. Eskadre. Esbern Snare var ved Ørskov Yard fra den 2. marts til den 20. marts. Resten af vedligeholdelsen klares af Flådestation Frederikshavn. Opgaverne løses her af Operative Logistiske Støttecenter Frederikshavn eller Forsvarets Hovedværksteder, herunder opdatering af elektronik og software i skibets taktiske operationsrum. På områder, hvor Forsvaret ikke selv har kapacitet eller ekspertise, indgår man aftaler med civile leverandører. Magnetisk skrue tager tid Noget af det allervigtigste arbejde, mens skibet ligger tørt, er at få efterset skibets skruer. Først skal skibets to ror afmonteres, herefter de fire propeller på hver af de to skruer. Det er en omstændelig proces, hvor man ved hjælp af mange taljer og kraner, langsomt ”lirker” skrueakslen ud. - Selvom skrueakslerne er store (ca. 23 ton pr. stk., red.), så er det noget finpilleri. De er skrøbelige, når de ikke ligger i deres lejer, forklarer Claus Jørgen Davidsen. Skrueakslerne bliver sendt til Tyskland for at blive afmagnetiseret. - Det er lidt som i fysiktimerne i folkeskolen, hvor man med et magnetisk signal kunne få alle de små magneter til at ligge samme vej. Det er i princippet det samme inde i skruen. Det er vigtigt i forhold til mineforsvar, for det gælder om, at skibets magnetiske signatur skal være kendt for os, så vi kan kompensere på anden vis for skibets magnetfelt. Miner kan udløses af blandt andet tryk, lyd og magnetisme, slutter Claus Jørgen Davidsen. Esbern Snare lå i tørdok til 20. marts og blev derefter trukket tilbage til Flådestation Frederikshavn, hvor den blandt andet skal softwareopdateres. Esbern Snare er klar til at sejle igen i slutningen af september i år. ■ LMG Det nye lette maskingevær vejer 9,35 kilo, hvilket er tre kilo lettere end det gamle. Det har desuden en skudkadence på cirka 550 skud i minuttet, hvor det gamle kunne affyre op mod 1200 skud i minuttet. Den lavere skudkadence øger skyttens træfsikkerhed og begrænser ammunitionsforbruget, som igen giver færre kilo at slæbe på. Det nye LMG er indkøbt til infanteriet, hvor der har været fokus på ergonomi og vægt, da det skal transporteres af skytten. Søværnet og Flyvevåbnet har ikke tilkendegivet samme behov, og derfor er geværet kun til infanteriet Esbern Snare i tørdok i Frederikshavn. Foto: Claus Jørgen Davidsen ESBERN SNARE I september 2013 blev Esbern Snare indsat i Operation Ocean Shield, hvor hun deltog i NATOs pirateribekæmpelse. I januar 2014 blev Esbern Snare beordret til Middelhavet, hvor skibet blev indsat som kommando- og eskorteskib i den maritime del af Operation RECSYR, som transporterede kemiske stoffer ud af Syrien. I maj 2014 blev Esbern Snare afløst af fregatten Peter Willemoes, hvorefter Esbern Snare returnerede til NATOs Operation Ocean Shield i det Indiske Ocean. Denne gang deltog Esbern Snare i Operation Ocean Shield som kommandoskib for den dansk ledede internationale stab, der forestod operationerne. Den 7. december sejlede Esbern Snare atter mod Danmark og kom hjem til Frederikshavn 19. december. Oberst Peter Henrik Fausing modtog det nye maskingevær på vegne af Hæren og fik i den anledning lejlighed til at afprøve det. Foto: Heri Hammer materiel 17 DER MÅ SKYDES! Efter længere tids lukning af skydebanerne på Flyvestation Skrydstrup i det sønderjyske må der igen skydes. NYT LET MASKINGEVÆR TIL HÆREN Sidst i marts fik Hæren formelt overdraget det nye, lette maskingevær, LMG M60 E6, ved en seance på feltskydebanen i Karup. AF SØREN LINDHARDT / FORSVARETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE - I dag er en festdag. Vi får med overdragelsen i dag et nyt og vigtigt våbensystem ud til infanterisøjlen i Hæren, sagde oberst Anders Mærkedahl Pedersen, der overdrog maskingeværet til Hæren på vegne af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. En lille forsamling var mødt op på Feltskydebanen i Karup for at markere den store dag. Det gamle maskingevær, LMG M62, blev, som navnet antyder, indfaset i Hæren i 1962, og oberst Peter Henrik Fausing, der er chef for Udviklingsafdelingen i Hærstaben, mener da også, at tiden var moden til et nyt våbensystem. - Vi har længe efterspurgt et nyt og moderne våbensystem, og det har vi fået i dag. Det nye maskingevær vil virkelig gøre en forskel for soldaterne. Det er lettere og nemmere at have med over alt, så infanterigruppen altid har støttevåbnet med sig, siger han. Efter en gennemgang af det udstyr, som brugerne af de nye maskingeværer får udleveret, fi k de inviterede selv mulighed for at afprøve det nye våben. - Jeg synes, det skyder rigtig godt. Det er virkelig effektivt, og man kan afgive kortere byger end med det gamle og samtidigt ramme, siger Peter Henrik Fausing. VÅBEN Testet af erfarne LMG-skytter Flere typer lette maskingeværer i kaliber 7,62 millimeter er blevet evalueret forud for bestillingen af det nye LMG. Erfarne LMG-skytter, som tidligere har været udsendt til Afghanistan og Irak, har testet våbnene med fokus på ergonomi, betjening, træfsikkerhed samt integration med soldatens øvrige udrustning. Herunder den nye beskyttelsesudrustning M/12. Våbnene blev testet i forbindelse med aktiviteter, der afspejler en let maskingeværsskyttes daglige virke herhjemme og under udsendelse. Aktiviteterne indbefattede blandt andet gennemløb af forhindrings-, reaktions- og handlebaner, march, felt- og garnisonsskydninger samt patruljetjeneste. Som følge af testens samlede resultat faldt valget entydigt på LMG M60 E6. ■ De støjdæmpende overhæng og grusunderlaget er også blevet renoveret, så både skydeforholdene og udsigten er blevet bedre. Foto: Martin Særmark-Thomsen AF FORSVARETS EJENDOMSSTYRELSE Banerne er blevet udstyret med bevægelige mål En vigtig del af renoveringen af skydebanerne i Skrydstrup er, at banerne nu har bevægelige mål, samtidig med at de gammelkendte hvide skiver nu betjenes automatisk og ikke af personale nede i markørgraven. Forbedret sikkerhed Mange værnepligtige har gennem tiderne måtte tage den til tider lidt for spændende tjans i markørgraven. Særligt når opgaven bestod i at agere bevægelige mål, var det for nogen angstprovokerende at gå frem og tilbage med en skydeskive for enden af en trælægte. Den opgave er nu fortid. Selvkørende skiver har overtaget opgaven, og dermed er en ikke ubetydelig sikkerhedsrisiko fjernet. Når skiverne ikke er i anvendelse, kan de køres ud til siden, så de ikke bliver ramt under skydningen mod faste mål. Miljødug opsalmer projektiler Bag skiverne er de gamle volde ikke længere sidste skanse for projektilerne. I stedet hamrer projektilerne nu ind i en gummidug, hvor der er lagt et kraftigt gummigranulat under. De mange små stykker gummi opfanger projektilerne i stedet for, at de udgør et miljøproblem i den bagvedliggende jordvold. Gummidugen får naturligvis skudhuller for hvert eneste skud, men hullerne kan lappes, ligesom man kender det fra en cykelslange. Når dugen ikke længere kan lappes, kan hele eller dele af dugen udskiftes. Gummigranulatet kan let suges op fra kuglefanget og projektilerne sigtes fra. Derefter lægges granulatet tilbage og suppleres med nyt, så kuglefanget fungerer optimalt. Fra skydepladserne kan skytterne gælde sig over forbedret liggeunderlag og nye grave til hugsiddende skydning. Samtidig med renoveringen af selve skydeanlægget er de omkringliggende faciliteter også blevet renoveret, så der er bedre forhold for både skytter og personale. ■ Meget stort skud kommer BANG: Skudkommando, et øjebliks ventetid, røg og ild i mange farver og en høj hvislende lyd. Fregatten Niels Juel aff yrede som den første af de nye fregatter et Harpoon missil ved en test ud for Sjælland Odde. Scan koden og se video fra missilaff yringen. ■ 18 arbejdspladsen Organisationspsykologerne har særlig fokus på at styrke og udvikle de menneskelige relationer, hvilket også indgår som en central dimension i Forsvarets Ledelsesgrundlag. FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 Udvikling Re la ti n Psykologer i Forsvaret Fo rn er e ls ye o SERIE: Opgaven Ind I en ny artikelserie sætter Forsvarsavisen fokus på de mange forskelligartede opgaver psykologer varetager i Forsvaret. Ud Fra udvælgelse til Forsvarets uddannelser og behandling af psykiske efterreaktioner hos veteraner, til forskning i soldaternes psykiske helbred før, under og efter en udsendelse. a St b i li lta te r Alle vigtige områder, som har til formål at støtte op om soldaternes arbejde. te t s e R u Drift Godt psykisk arbejdsmiljø kan ikke sættes på formel Organisationspsykologer samarbejder med Forsvarets myndigheder om at fremme trivsel på de enkelte arbejdspladser. TEKST OG FOTO: FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE For Michael Mossing Sørensen startede karrieren som organisationspsykolog i Forsvarsministeriets Center for Arbejdsmiljø (FCA) med en fax på Oslofærgen. - Jeg havde set, at Forsvaret søgte en organisationspsykolog og var egentlig på vej til Norge sammen med en kammerat, da jeg besluttede mig for at søge stillingen. Jeg skrev ansøgningen i hånden om bord på Oslofærgen og faxede den til FCA. Det var tilbage i 2001. Sådan kan man nok ikke få en stilling i dag, fortæller Michael Mossing Sørensen. Siden er han blevet sektionschef og leder i dag to teams i FCA. Det ene team har til opgave at udvikle initiativer, som kan fremme et godt psykisk arbejdsmiljø på Forsvarets arbejdspladser, mens det andet har fokus på ergonomi. PSYKOLOGER Det psykiske arbejdsmiljø måles En central del af organisationspsykologernes arbejde tager udgangspunkt i Arbejdspladsvurderingen (APV), der gennemføres i alle myndigheder hver tredje år. APV består, udover en måling af det fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø, også af en måling af det psykiske arbejdsmiljø. Her støtter organisationspsykologerne den enkelte myndighed, hvis der er behov for hjælp til at udrede resultatet af målingen: - Når vi kigger på en lokal måling, vil der typisk være problemområder, som skal afhjælpes, og ressourceområder som skal styrkes. Begge dele indgår som målsætninger for det psykiske arbejdsmiljø i Forsvarsministeriets nye arbejdsmiljøstrategi, fortæller Michael Mossing Sørensen. De lokale besvarelser samles i en koncernmåling, der danner udgangspunkt for en række koncernfælles indsatser: - I FCA analyserer vi koncernmålingen hvert 3. år for at spore eventuelle tendenser. Hvis tilstrækkelig mange for eksempel angiver, at de er stressede, laver vi et forebyggende tilbud om støtte til Forsvarsministeriets arbejdspladser. Kigger man på det resultat, der foreligger nu, og sammenligner med landsgennemsnittet for erhvervsaktive personer i Danmark, så er medarbejdere i Forsvaret hverken mere eller mindre stressede end på andre arbejdspladser. Og det på trods af, at Forsvaret har været igennem store organisationsforandringer de sidste par år, siger Michael Mossing Sørensen. Løsninger tilpasset myndigheden Som eksemplet med APV’en viser, defineres organisationspsykologernes opgaver i høj grad af, hvad der efterspørges i koncer- nen. En myndighed kan for eksempel anmode FCA om at afhjælpe konkrete samarbejdsvanskeligheder eller konflikter mellem medarbejdere og ledere. Der findes ingen formel for, hvordan problemerne løses, og derfor har organisationspsykologen flere måder at gå til opgaven på. - Drejer det sig om en konflikt mellem to parter, vil vi typisk vælge at lave en udredning og sammen med ledelsen blive enige om, hvad der er den fornuftige tilgang. Som regel vil vi lave en analyse af årsagen til konflikten, mens metoden til løsningen afhænger af, hvad man kan aftale med myndigheden, og hvad konsulenten tror på vil virke i den konkrete situation, fortæller Michael Mossing Sørensen. Organisationspsykologerne udvikler også forebyggende initiativer sammen med myndighederne. Det kan være i form af en stresspolitik, som blandt andet beskriver, hvilke tiltag arbejdspladsen skal iværksætte i forhold til en medarbejder, som udviser symptomer på arbejdsrelateret stress. Tværfagligt samarbejde Arbejdet som organisationspsykolog indebærer en høj grad af tværfagligt samarbejde. Det afspejles også i medarbejdersammensætning i FCA, hvor fysioterapeuter, ergoterapeuter, miljøteknikere og ingeniø- rer bidrager til at dække alle vinkler af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i koncernen. Medarbejderne rykker ud til tjenestesteder og arbejdspladser i Forsvaret efter behov, og derfor er FCA strategisk placeret i Aalborg, Århus og Ballerup. Tværfagligheden er også blevet styrket efter FCA sidste år blev sammenlagt med Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Det giver mulighed for et tættere samarbejde med Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte samt HRpartnerne, som kan være med til at styrke arbejdsmiljøet. Et af de felter, hvor tværfagligheden kommer i spil ude ved myndighederne, er i forhold til holdningsændringer. - Lige nu kører vi et projekt, der handler om at opbygge en sikkerhedskultur og forebygge ulykker, og her spiller både det tekniske, ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø en vigtig rolle. For eksempel oplever vi, at medarbejdere på trods af kendskab til vejledninger og sikkerhedsinstrukser ikke bruger de tekniske hjælpemidler, som er til rådighed. Hvis de tekniske hjælpemidler er tilgængelige, og medarbejderne kender reglerne, så er det kulturen og holdningerne på arbejdspladsen, vi skal hjælpe med at ændre, siger Michael Mossing Sørensen. n arbejdspladsen 19 praktikpladser er også for civile Det lå lige for, at Martin Vinkler skulle i bachelorpraktik i Søværnet, da han altid har været fascineret af Forsvaret. Men det gør det langt fra for alle, og det skal der laves om på, mener orlogskaptajn Peter Gandrup. Martin Vinkler og orlogskaptajn Peter Gandrup er taget en tur ned i maskinrummet på Iver Huitfeldt. Af Emma Kirketerp / værnsfælles forsvarskommando Praktik i Forsvaret er en skjult skat. Mange tænker ikke over, at de kan få en praktikplads, selvom de er civile, siger Martin Vinkler, der er nyuddannet maskinmester. Men det kan man. Fra juni til december 2014 var Martin Vinkler i bachelorpraktik som maskinmester. Det foregik i Søværnet på fregatten Iver Huitfeldt i Korsør. Orlogskaptajn Peter Gandrup var Martin Vinklers vejleder, og hvis det står til ham, skal flere civile praktikanter ind i Forsvaret. - Vi har uddannelsespladser reserveret til civile, fordi vi vil udbrede budskabet om, at vi er en arbejdsplads, hvor man kan dygtiggøre sig. Man får store muligheder, hvis man tør og vil, siger Peter Gandrup, teknikofficer på Iver Huitfeldt. praktikpladser Friske øjne udefra Peter Gandrup ser gerne, at flere udefra kommer i praktik i Forsvaret. For lige så meget som praktikanten lærer i sin praktiktid, lige så meget gavn har praktikstedet af friske øjne. - Vores selvfølgeligheder bliver udfordret. Når vi får sådan en ung mand som Martin Vinkler ind med en teo- retisk baggrund, så bliver vi udfordret med spørgsmål som ”hvorfor det?” Nogen gange har de unge mennesker faktisk ret, og så kan vi lave nogle ting om, så vi bliver mere effektive, fortæller Peter Gandrup. Praktikant fik ledelsesopgaver Praktikken hos Forsvaret er ikke kun for maskinmestre. Alle, der har elektronik- og datafokus og interesse for våbensystemer, er velkomne. - Vi har det udstyr, som kan gøre folk kloge på det absolut nyeste, der findes inden for deres område. Ikke kun for maskinmestrene men også ingeniører, elektrikere og automatikmekanikere, siger Peter Gandrup. Martin Vinkler fik under sin bachelorpraktik ikke blot kendskab til skibets teknik. Han fik også ledelsesopgaver, hvor han havde ansvaret for at sætte andre i gang og kontrollere, at arbejdet blev gjort ordentligt. - Vi havde to mål for Martin. Han skulle selvfølgelig bestå sin bachelor. Men som maskinmester er du også leder. Derfor fik Martin ledelsesopgaver, som vi havde en forventning om, at han ville løse på bedste vis. Og det mener vi også, at han er nået i mål med, siger Peter Gandrup. Gode ambassadører Martin Vinkler har efter sin bachelorpraktik været med Praktikant fik nyt syn på Forsvaret For Martin Vinkler blev flere ønsker opfyldt, da han som civil maskinmesterstuderende var i praktik i Søværnet. Nu vil han dele sine erfaringer, for ifølge ham har Forsvaret hele paletten. Af Emma Kirketerp / værnsfælles forsvarskommando er et lukket system, og de går glip af en exceptionelt god og lærerig praktikplads, siger Martin Vinkler. I seks måneder havde Martin Vinkler sin daglige gang på fregatten Iver En del af besætningen Huitfeldt. Han var i bachelorpraktik i Søværnet som en Martin Vinkler deltog i det daglige arbejde om bord på del af sin uddannelse som maskinmester på Aarhus Ma- Iver Huitfeldt, og det var vigtigt for ham, at han ikke udelukkende blev sat til at regne på teoriopgaver. skinmesterskole. Da Martin Vinkler skulle søge bachelorpraktik, faldt - Der var tid til at tage hånd om os studerende. Jeg følte, valget på Forsvaret, fordi han kunne få kombineret fle- at jeg var en af drengene derude, selvom jeg var civil, siger Martin Vinkler. re ønsker på én gang. Martin Vinklers bachelorprojekt tog udgangspunkt i - Jeg ville gerne teste, om jeg var søstærk, og om jeg kunne lide at være maskinmester på havet. Og så var jeg fa- et konkret problem om bord. Rensningsanlægget til spilscineret af Forsvaret og det sammenhold, man har, si- devandet fungerede nemlig ikke optimalt. Der var intet filter til fedt, og på broen var sømændeger Martin Vinkler. Men havde Martin Vinkler ikke boet tæt på den nu ne generet af lugt. Videreuddannelseskurser for premierløjtnanter i alle værn nedlagte Søværnets Operative Kommandos kontor i Bra- - Det var vigtigt for mig, at mit projekt skulle kunne bruges til noget. Såeller det låvia ligeHR-portalen til højrebenet at vælge en brand, da han studerede på Maskinmestersko– Aarhus læs mere på www.fak.dk/uddannelse/vuk le, havde han ikke forestillet sig, at Forsvaret skulle bli- af problemstillingerne om bord, siger Martin Vinkler. Martin Vinkler fik karakteren 12 for sit bachelorprove hans praktikplads. - Det er nok de færreste, der tænker over, at man kan jekt, og hans løsningsforslag til ændring af rensningskomme i praktik i Forsvaret, medmindre man har fa- anlægget for spildevand er sendt videre til virksomhemilie eller bekendte, der arbejder der. Mange tror, det den, der skal lave det. n BACHELORPRAKTIK til at bygge bro mellem Forsvarets Rekruttering og Aarhus Maskinmesterskole. Han har blandt andet sørget for, at Forsvaret er repræsenteret ved U-days, en uddannelsesmesse, hvor studerende kan møde erhvervslivet. På den måde har han været med til at give sin gode oplevelse videre. Det er lige efter bogen for chefen for fregatten Iver Huitfeldt. - Hvis vi er i stand til at give vores praktikanter en god oplevelse, vil de gå tilbage og sprede budskabet og opfordre andre til også at søge praktikplads i Forsvaret, siger orlogskaptajn Per Moll. n Praktik i Forsvaret Er du maskinmester- eller ingeniørpraktikant, og har du lyst til at komme i praktik i Søværnet, så send en mail til: Bo Slot Kjær Madsen ved Værnsfælles Forsvarskommando på [email protected] Hvis du er interesseret i at høre om dine muligheder for at blive praktikant hos Forsvaret, så ring til: Forsvarets Rekruttering på telefon 44 89 50 00 eller send en mail til [email protected] Martin Vinklers bachelorprojekt Martin Vinklers bachelorprojekt handler om ombygningen af spildevandsanlægget på Iver Huitfeldt. Hans projekt beskriver udførelsen og de udfordringer, der var i forbindelse med ombygningen. Ud fra teori og networking har Martin Vinkler analyseret alternative løsningsmuligheder til problemerne med spildevandsanlægget. Martin Vinkler fik karakteren 12 for sit afsluttende projekt på Aarhus Maskinmesterskole. 20 arbejdspladsen FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 FORSVARETS POST BLIVER DIGITAL Danmark er i gang med at digitalisere den offentlige sektor. Det gælder også for Forsvarsministeriets koncern, hvor 80 procent af alle breve til borgere og virksomheder med udgangen af 2015 om muligt skal sendes digitalt. Peter Rosengreen (t.v.) og Ole Nielsen ved deres tjenestebil, de bruger på ruten mellem de syv etablissementer, RIS patruljen dækker. PATRULJE PÅ VAGT De senere år har der været ekstra fokus på sikkerhed ved Forsvarets tjenestesteder. På etablissementerne i hovedstadsområdet har man i flere år haft en mobil døgnbemandet vagtordning. TEKST OG FOTO: FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE Det var ikke en populær beslutning, da de stationære vagter blev nedlagt i 2009 og erstattet af en Regional Indsatsstyrke (RIS) ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. - For mange var sikkerhed forbundet med en stationær vagt, der kan holde øje med, hvem der kommer og går, fortæller Jørgen Resentved overkonstabel 1-grad. Vagten blev erstattet af en RIS patrulje, der består af to mand. Patruljen har en rute på cirka 140 km mellem de forskellige etablissementer, der køres tre gange i døgnet. Derudover er patruljen i kontakt med en kontrolcentral ved militærpolitiet på Holmen, hvorfra de kan dirigeres hen til aktiverede alarmer. I dag, 6 år senere, er meget vundet. Vagtpersonalet ved RIS har gennem årene opnået en stor indflydelse på opgaveløsningerne. Det har været til stor gavn for RIS og ikke mindst for kunderne. - Når vi foretager vores runderinger, er vi meget opmærksomme på at være synlige. Kunderne kender vores opgaveløsning og imødekommenhed - og vi fornemmer, det øger trygheden, fortæller Peter Rosengreen. INDSATSSTYRKE Test af nye metoder til sikring Personalet ved RIS har kontinuerligt fokus på at teste nye metoder til mekanisk sikring i tæt samarbejde med Arbejdsgruppe Sikring. - Da vi er en mobil indsatsstyrke, kan vi ikke være alle steder samtidig – og vi kan ikke være låst på et bestemt sted længere tid ad gangen. Derfor følger vi med i den digitale modernisering og tester nye tekniske hjælpemidler, der giver mulighed for at styrke indsatsen lokalt i en periode, fortæller Jørgen Resentved. I øjeblikket tester RIS to forskellige mobile sikkerhedsløsninger. Den ene er en videokuffert, der kan benyttes, hvis man har behov for at foretage overvågning af et område i en periode. Det kunne være i tilfælde af gentagende tilfælde af hærværk. Det andet er en kuffert med et alarmsystem. Det mobile alarmsystem har allerede været i brug. - Vi havde eksempelvis en tidligere lejebolig i Rødovre, hvor vi havde problemer med indbrud. Der satte vi den midlertidige alarm op, og det fungerede efter hensigten, fortæller Peter Rosengreen. Alle etablissementer er sikret med elektronisk overvågning og mekanisk sikring. - Kunderne kan føle sig trygge, også når vi ikke er der, forsikrer Jørgen Resentved. Vi har altid øjnene med os RIS kører hvert år 145.000 km på vejen i København og omegn, derfor er sandsynligheden stor for, at patruljen bliver en aktiv del af det borgernære beredskab. - Hvis vi kommer forbi et uheld, har borgerne en klar forventning om, at vi hjælper. Ofte vinker de os ind til siden. Vi kan bidrage med førstehjælp, hjertestarter, afspærringsudstyr med mere. Vores prioritet er at standse ulykken og yde førstehjælp, indtil politi og ambulance når frem, fortæller Ole Nielsen, der er overkonstabel 1-grad. Ole er en af dem hos RIS, der har oplevet flest hændelser på vejen. - En nat ser vi en færdselsulykke. Bilen har påkørt en lygtepæl og er fortsat igennem et hegn og ned af en lille skrænt. RIS får afspærret området. Politi og ambulance bliver kontaktet. Kvinden i bilen klager over nakkesmerter. RIS holder kvindens hoved og får lagt hende ned, da man frygter nakkeskade. Ole kan fortælle om flere episoder: De særlige episoder som da politiet lånte RIS natudstyr i forbindelse med de ledte efter en indbrudstyv, eller den dag de fandt en taske med 4000 kr. forladt på en bænk. Men de fleste tilfælde drejer sig om, at RIS er de første på stedet til færdselsulykker. - Vi får god respons fra både politi og beredskab for vores indsats, pointerer Ole Nielsen. n REGIONAL INDSATSSTYRKE En stationær vagt kræver en bemanding på 21 årsværk pr. etablissement. Med RIS patruljen kan 14 årsværk dække 7 etablissementer. RIS bevogter Svanemøllens Kaserne, Jonstrup Lejren, Skalstrup, laboratoriet i Værløse, Personalestyrelsen og Matriel- og Indkøbs styrelsen i Ballerup samt Koncernfælles informatiktjeneste i Hvidovre. RIS er garnisoneret på Svanemøllen Kaserne. Kontorchef Torsten Cumberland Jacobsen er leder af koordinationsgruppen, der arbejder for at reducere mængden af fysisk brevpost. Foto: Martin Særmark-Thomsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse AF THORBJØRN FORSBERG / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Mængden af fysisk brevpost skal reduceres i den offentlige sektor og dermed også i Forsvarsministeriets koncern. Det vil sige, at både Forsvarsministeriet og dets underlagte styrelser inklusiv Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Forsvarets Efterretningstjeneste skal forholde sig til, hvordan det lader sig gøre. Alle er derfor repræsenteret i en koordinationsgruppe, som har fået det mundrette navn: ”Koncernfælles koordinationsgruppe for reducering af mængden af fysisk brevpost”. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) leder gruppen. Målsætningen er, at 80 procent af alle breve til borgere og virksomheder, der kan sendes digitalt, også bliver det, når 2015 er omme. Det er ambitiøst, men ikke umuligt, fastslår kontorchef Torsten Cumberland Jacobsen, som leder koordinationsgruppen. - Der er ingen tvivl om, at vi har meget arbejde foran os for at leve op til målsætningen. Men vi er fokuserede, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at nå målet på de 80 procent, siger han. POST En platform for erfaringer Koordinationsgruppen skal blandt andet kortlægge brugen af fysisk brevpost, som den ser ud i dag, samt opstille et afrapporteringsregime, hvor Forsvarsministeriets kan følge udviklingen. Den skal også se på aftaler med serviceleverandører som Post Danmark, og så skal den vurdere mulighederne for at optimere og effektivisere processerne, som de ser ud i dag. - Derudover skal vi være et forum for koordination og strukturering af myndighedernes indsatser. Vi skal gerne være en platform, hvor man kan udveksle erfaringer og sammen finde de bedste måder at håndtere vores fælles udfordringer på, påpeger Torsten Cumberland Jacobsen. Forsvarsministeriets koncern har allerede i perioden 2011 – 2014 reduceret mængden af fysisk brevpost med cirka 30 procent. Digitaliseringsstrategien Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har titlen ”Den digitale vej til fremtidens velfærd”. Den er forankret i Love om Offentlig Digital Post, vedtaget i juni 2012. n arbejdspladsen 21 FOTO: SARA SK Y T TE VISER DIG FORSVARET Handmade by Soldiers er Forsvarets nye app, som lader soldaterne træde frem i rampelyset og vise deres hverdag frem for omverdenen. AF EMMA KIRKETERP / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Handmade by Soldiers er Forsvarets nye app. Med den kan Forsvarets medarbejdere optage 60 sekunders videoer og sprede kendskabet til deres opgaver. Videoerne kan ses på forsvaret.tv, og de bedste lægges også på Forsvarets Facebook. I første omgang er det udvalgte operative enheder, som deltager. Projektet kører på forsøgsbasis og strækker sig frem til slutningen af juni. I løbet af denne periode bliver app’en overrakt som stafet mellem de enheder, som har takket ja til tilbuddet om at deltage. - Formålet er at lade soldaterne fortælle historierne fra deres dagligdag i Forsvaret. Vi forsøger at lade vores medarbejdere komme til orde og lade dem være ansigtet udadtil, fortæller Signe Ryborg, chef for kommunikationssektionen i Værnsfælles Forsvarskommando. VIDEO-APP Et ufiltreret indblik Projektet er et forsøg med brugergenereret indhold, hvor medarbejderne selv får lov til at vise glimt fra deres hverdag frem. - Brugergenereret indhold har en autenticitet og en umiddelbarhed i sig. Det har ikke været igennem kommunikationssektionen – det kommer direkte ude fra virkeligheden. Det, tror vi på, giver et troværdigt billede af, hvad der foregår ude i systemet, siger Signe Ryborg. Idéen er, at videoerne bliver til en mosaik af små billeder fra forskellige enheder, om Forsvarets kerneopgaver, om hverdagen og om alsidigheden i Forsvaret. Moderne og relevant forsvar Projektet Handmade by Soldiers er en del af den kommunikationsstrategi, som Forsvaret lancerede sidste år. Kommunikationsstrategien har tre fokusområder; fokus på medarbejderkommunikation samt at vise et moderne og relevant forsvar. Og Handmade by Soldiers bidrager til alle disse, mener Signe Ryborg. - Handmade by Soldiers giver medarbejderne mulighed for at vise hinanden, hvilke opgaver, de løser. Handmade by Soldiers er også en mere moderne måde at kommunikere på, end hvad vi plejer via vores hjemmesider. I og med vi får sat ansigt på vores forsvar og vores opgaver, vil vores relevans også blive vist frem. Vi tror på, at hvis folk ved, hvad vi egentlig laver i Forsvaret, vil de også mene, at det er relevant, siger Signe Ryborg. Fokus på sikkerhed Handmade by Soldiers lanceres i en tid, hvor der er skærpet fokus på Forsvaret og medarbejdernes sikkerhed. Men det tager Handmade by Soldiers også hensyn til og forholder sig til retningslinjer udstukket af Forsvarets Ef- terretningstjeneste. - Vi forholder os til, at Forsvarets Efterretningstjeneste har vurderet, at det er uhensigtsmæssigt at eksponere medarbejderne med fuldt navn og grad i forbindelse med videoerne. Og det gør vi ikke i dette projekt, siger Signe Ryborg. Derfor screenes videoerne af fagfolk, inden de offentliggøres på forsvaret.tv og Facebook, men de redigeres ikke. Medarbejderne, der får app’en i hånden, bliver gjort opmærksomme på, at alt, der filmes, skal være uklassificeret og overholde gældende sikkerhedsbestemmelser på deres arbejdsplads. Hvis en video indeholder for eksempel fortrolige eller personfølsomme oplysninger, bliver den ikke offentliggjort. Og personer, der optræder i videoerne, skal give deres samtykke til, at videoen offentliggøres. Det er altså frivilligt at deltage. - Hensynet til medarbejdernes sikkerhed ligger Forsvarets ledelse og os i kommunikationssektionen meget på sinde, så vi undgår at kompromittere private oplysninger i en tid, hvor der er så meget fokus på sikkerhed. Det ér tænkt ind i projektet, siger Signe Ryborg, der glæder sig til at se resultatet ’live’. - Vi kan jo ikke på forhånd vide, hvordan og hvad medarbejderne ’derude’ vil vise fra deres forsvar, og det bliver derfor rigtig spændende at se filmene over den kommende periode. ■ 22 uddannelse og karriere FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 FOTO: LEIF ERNST Kronprinsparret til kadetbal FEST: Midt i marts var der royal deltagelse ved årets kadetbal på Søværnets Officersskole på Nyholm i København. Deres Kongelige Højheder Kronprinsparret deltog sammen med 235 festklædte gæster. Der var middag i officersskolens smukke aula, hvor der også blev danset lancier. Blandt skolens officielle gæster var desuden chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, chefen for Værnsfælles Forsvarskommandos Operationsafdeling, kontreadmiral Finn Hansen og chefen for Marinestaben, kontreadmiral Frank Trojahn. ■ Læs om uddannelser i Forsvaret på fak.dk og forsvaret.dk· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · NYE STUDERENDE TIL MASTER I MILITÆRE STUDIER Optagelsesprocessen i forbindelse med Master i Militære Studier samt Operations- og Føringsuddannelsen 2015 er afsluttet. AF FORSVARSAKADEMIET 46 studerende blev udvalgt til Master i Millitære Studier, som starter i august, mens 12 studerende blev udvalgt til Operationsog Føringsuddannelsen. Sidstnævnte starter på Videreuddannelseskurset Advanced Land Operations i august 2015 og fortsætter med på Flex-modulet ”Joint Campaign Planning” i 2016, hvorefter de fleste kan træde direkte ind på Master i Militære Studier. MILITÆRE STUDIER Derudover blev der som noget nyt optaget 9 enkeltfagsstuderende. Forsvaret vil med enkeltfagsmodellen anvende og anerkende allerede erhvervede uddannelseskompetencer på master- og kandidatniveau, som kan afløse en samlet Master i Militære Studier, men altså suppleres af enkeltfag på Master i Militære studier. Studerende fra Forsvaret, der er optaget på et enkeltfagsforløb, vil blive tilbudt en ”uddannelsespakke”, der tager afsæt i dele af Master i Militære Studier, og som sammen- sættes individuelt i forhold til den enkeltes konkrete uddannelseskompetencer. Det vil sige, at Forsvarsakademiet, den enkeltfagsstuderende samt vedkommendes myndighed i fællesskab sammensætter forløbet. Der vil altså være forskel på hvilke dele og hvor meget den enkelte bliver tilbudt. Forløbet som enkeltfagsstuderende giver ikke titlen ”Master i Militære Studier”, men kan ses som en positiv vurderingen til major-/orlogskaptajnsniveauet. På sigt er det også hensigten, at enkeltfag kan udbydes til civile. ■ DU HAR EVNERNE SØG OM OP TAGE L SE PÅ AK ADE MIUDDANNE L SE N SE NE ST 1 . MA J 201 5 HAR DU OGSÅ AMBITIONER OM AT BLIVE OFFICER? Læs mere på forsvaret.dk/uddannelser uddannelse og karriere 23 AF FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE I de to film følger vi studerende fra officersuddannelserne i en undervisningssituation bygget op omkring dilemmaer. Den ene film handler om et hold kadetter fra Søværnets Officersskole, der afprøver deres ledelsesteori i praksis, når bådflygtninge trænger til hjælp, og et piratangreb skal afværges - samtidigt. I den anden film følger vi et hold kadetter fra Hærens Officersskole, der skal beskytte civilbefolkningen, mens deres egen lejr samtidig er truet. - Ved at løse ledelsesdilemmaer i en ’operativ’ ramme for åben skærm får vi mulighed for at vise, hvordan undervisningen i Forsvaret er bundet op på praksis samt vise de ekstreme og særlige vilkår, som du også skal lære at navigere i for at blive officer i Forsvaret, siger specialkonsulent Gitte Kolding fra Forsvarets Rekruttering og fortsætter: - Filmene supplerer de to første reklamefilm, som havde en mere teoretisk og reflekterende tilgang. I de to nye film tages et skridt tættere på officerens operative praksis, og ledelsesteorierne får på den vis både liv og tyngde. Begge film kan ses i deres fulde længde på fak. dk/leder. I biografen og på tv er de blevet vist i en forkortet version. n REKLAMEFILM OFFICERSUDDANNELSER: DILEMMAER FOR ÅBEN SKÆRM I påsken startede slutspurten for ansøgning til de nye officersuddannelser med bl.a. to nye reklamefilm i biografer og på tv. Filmene bringer ledelsestemaet, som har været gennemgående i officerskampagnen, tættere på den operative virkelighed. QUIZ : Hvad er dine ledelsesstyrker? Som supplement til filmene er der til kampagnen også udviklet en quiz-app, der ligesom filmene tager afsæt i ledelsesmæssige dilemmaer, men som man her selv har mulighed for at løse. Quiz-app’en er en let og tilgængelig leg med ledelsesbegreber fra Forsvarets ledelsesgrundlag målrettet den bredere målgruppe, som ikke i forvejen har ledelsesmæssige kompetencer. Dilemmaerne er let forståelige og med begrænset militært islæt. Med quiz’en forventer Forsvarets Rekruttering at nå bredere ud end til den allerede dedikerede målgruppe med budskabet om, at ledelse i Forsvaret handler om dilemmaer – både af den militære og den mere almengyldige slags. • Akademiuddannelsen i Hæren • Akademiuddannelsen i Søværnet • Akademiuddannelsen i Flyvevåbnet • Fighter Controller •Kommunikationsoperatør •Elektronikfagtekniker •Automatiktekniker •Frømand •Jægersoldat • Sirius patruljefører FORSVARETS UDDANNELSER Grundlæggende uddannelser som Forsvarets Rekruttering i FPS udbyder på forsvaret.dk/uddannelser UDDANNELSER DU KAN SØGE NU LÆS HVORDAN DU SØGER PÅ WWW.FORSVARET.DK/UDDANNELSER 24 sport og sundhed FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 Løb for veteraner Center for Idræt er på facebook! FACEBOOK: Center for Idræt er Forsvarets idrætsfaglige kompetencecenter. På facebooksiden kan man følge med i udviklingen inden militær fysisk træning og idrætsvirksomheden i Forsvaret generelt. n HÆRLØBET: Løb 5 eller 10 kilometer onsdag d. 29. april 2015 og vær med til at støtte et godt formål. Hærløbet løb for første gang af stablen tilbage i 2012 og har sidenhen vokset sig større og større. Sidste år deltog 600 løbere, som fik samlet 300.000 kroner ind til forskellige projekter arrangeret af Kammeratstøtteordningen til fordel for danske veteraner, som kommer hjem efter international tjeneste med ar på både krop og sjæl. Igen i år går overskuddet til Kammeratstøtteordningen, heriblandt til deres sommerlejrprojekt. Sommerlejren foregår i Frøslevlejren og giver veteranerne og deres familier muligheden for at tage på sommerferie sammen. Sommerlejren giver ligeledes familierne chance for at møde andre familier, som er i samme situation. Du kan tilmelde dig på haerloebet.dk. n Fysioterapeut Christian Langhorn fra Rigshospitalet (med 41 på brystet) med sele til Mark Peters. Løbere i sitski kører på skøjteski, og de har slet ingen fæste, når det går op af. Derfor er selv løbere som Mark Peters, der har meget stærke arme, afhængige af hjælp på bakkerne. Mark Peters nåede sin målsætning om, at køre til Evertsberg efter ca. 45 km. Foto: Brian Mouridsen 90 KM I TUNG SNE 16.000 deltagere, syv graders varme og tung sne gjorde Vasaløbet til en hård udfordring for skiløberne fra Veterans in Motion. AF ANDERS V. FRIDBERG / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO En hvid motorvej af tung og blød sne i en forårsskov. Det var betingelserne, der mødte de 14 skiløbere fra Veterans in Motion, da de den 8. marts deltog i det 90 km lange Vasaløb fra Sälen til Mora i Sverige. - I dagene inden var forholdene gode, men jo tættere vi kom på race day, jo varmere blev det og mere sne forsvandt. Så vi kunne godt se, at det ville blive en hård og langsom dag i sporet, fortæller Jonas Hjorth Andersen, der er en af skiløberne fra Veterans in Motion. Den tunge sne var ikke den eneste forhindring, der mødte veteranerne. Uden seedning fra andre løb skulle de starte bagest i det store felt. Det betød, at de gik i stå, da feltet allerede efter cirka 5 km ramte den første af de mange stigninger på ruten. VASALØB Farvel til gruppen Den timelange kø, hvor løberne kun gik langsomt fremad, betød et farvel til en god tid for Jonas, der var tippet til en sluttid på omkring seks en halv time. Men den var også en voldsom belastning for den psykisk sårede veteran. Han brugte meget af sin mentale energi på at være i den tætte menneskemængde, og det krævede yderligere energi at forsøge at holde sammen på den lille gruppe løbere, som han var startet sammen med. Derfor fortsatte han alene, da køen løsnede op. - De første to timer var virkelig ikke sjove. Derefter brugte jeg en time på at genfinde roen, og derfra havde jeg nogle gode timer. Resten af dagen forløb godt, selv om sneen fra omkring 70 km var noget virkelig tynd sjap, og det var hårdt for armene. Men det lykkedes at komme til mål, og med skindet på næsen. Det var en stor sejr, siger Jonas, der endte med en sluttid på cirka ni timer og 20 minutter. Klogere på egne evner I alt nåede syv af de 14 løbere fra Veterans in Motion hele vejen til Mora. - Det var bedre end forventet. Målsætningen for hele holdet var at komme til Evertsberg efter cirka 45 km., og det nåede vi. Og jeg tror faktisk, at alle var kommet hele vejen igennem, hvis det havde været langrendsvejr, siger Rune Oland, der er idrætskonsulent i DIF Soldaterprojekt og en af drivkræfterne bag Veterans in Motion. Veterans in Motion arbejder hen imod at gennemføre en ekspedition over indlandsisen på Grønland i 2017. I forhold til det projekt har deltagelsen i Vasaløbet og opholdet i en primitiv camp i Sverige været gavnlig. - Der var veteraner med, som troede, at de gerne ville med til Grønland, men som har indset, at det skal de ikke. Vi har altid sagt, at alt kan lade sig gøre, hvis man griber det rigtigt an. Men der er nogle ting, der ikke kan lade sig gøre, hvis man ikke har lysten eller for eksempel ikke magter at leve i et telt i polaregne. Det er vigtigt, at dem, der har det sådan, finder ud af det, inden vi står på Grønland, hvor man ikke lige kan melde fra, siger Rune Oland. Frem i feltet Jonas Hjorth Andersen overvejer Grønland i 2017. Men også Vasaløbet igen allerede i 2016. - Da jeg løb rundt derude, og det ikke var til at komme frem for mennesker, og der ikke var glid i skiene, tænkte jeg, at det var den mest fjollede konkurrence, jeg havde været med til. Men jeg har hørt, at hvis man kvalificerer sig og får mulighed for at starte længere fremme, så er det en helt anden type konkurrence. Det, synes jeg, lyder interessant. Det må kunne blive en storslået oplevelse, at køre sit eget løb og være en del af den folkefest, det er, siger Jonas Hjorth Andersen. n sport og sundhed 25 TRÆNINGSTIPPET CIRKELTRÆNING (CIRKELPROGRAM 15 MIN 4, FRA ”TRÆN MED FORSVARET”) Dette er et moderat hårdt cirkeltræningsprogram. Du skal skiftevis være aktiv i 20 sekunder og holde pause i 10 sekunder. Brug pauserne til at blive klar til næste øvelse. I hver runde skal du lave 5 øvelser, og der er 5 runder i alt. Hele programmet tager 15 minutter. SK YGGEBOKSNING FOLDEKNIV BØJE T DIPS PÅ STOL RE TURLØB MAVELIGGENDE BENLØF T TESTLEDEREN - CHEFENS FORLÆNGEDE ARM Pr. 1. januar 2015 trådte Forsvarets fysiske basiskrav i kraft (med en overgangsordning indtil 1. januar 2018). For mange betyder det et møde med helt nye begreber og øvelser. AF HENRIK GEERTSEN OG ERIK MADSEN / CENTER FOR IDRÆT For at sikre at alle bliver testet på en ensartet måde i forhold til Forsvarets fysiske basiskrav, tilbyder Forsvarets Sundhedstjenestes Center for Idræt (CFI) en testlederuddannelse. Testlederen kan efter endt kursus bistå chefen i afvikling af de til basiskravet hørende test. Det er chefen for enheden, som har ansvaret for, at Forsvarets Fysiske Basiskrav gennemføres minimum en gang om året, men testlederen er chefens garant for, at alle øvelser bliver gennemført under standardiserede forhold. Testlederuddannelsen kræver ikke nogen tidligere kompetencer inden for militær fysisk træning. Forudsætninger for at kunne tilrettelægge, gennemføre og kontrollere prøverne til Forsvarets fysiske basiskrav gennemgås under uddannelsen. MILITÆR FYSISK TRÆNING Forskellige fokuspunkter Testlederuddannelsen tager en dag og har udgangspunkt i følgende fokuspunkter: Gennemgang af administrative bestemmelser (FSUBST 491-7) Workshop om Forsvarets fysiske basiskrav, herunder gennemgang af alternative test Brugen af Forsvarets træningsapplikation og web. I tilknytning til hver af øvelserne i coretesten er der et antal essentielle fokuspunkter, som sikrer, at det er det rigtige, der testes for. Alle testøvelserne gennemgås minutiøst og med særligt fokus på at skabe standardbetingelser. Herunder også kriterier for at give advarsler, og hvornår en person ”dømmes ude” og må stoppe testen. For at testlederen som et minimum kan råde og vejlede om et opbyggende træningsforløb, gennemgås træningsværktøjerne ”Træn til Forsvarets Basiskrav” som alle ansatte i Forsvaret fik tilsendt sammen med Forsvarsavisen i december 2014. Ligeledes gennemgås trænings-applikationen ”Træn med Forsvaret”. ■ Hvis man ønsker at tilmelde sig et testlederkursus gøres dette i DEMARS, hvor datoer for kommende kurser fremgår. Hvis man har ønsker om at afholde et lokalt testlederkursus kontaktes MJ Steffen Møller FSU-CHCFI1. Foto: FSU 26 kultur og identitet FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 Baglandet: ” Det gælder om hurtigt at få hverdagen op at køre igen. Lisbet Lohmann hustru TEKST OG FOTO: JULIA LIBERATI / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Brian havde lige fået en ny stilling i Frederikshavn, men efter kun tre måneder måtte familien Lohmann rykke teltpælene op igen og flytte til Grønland. Brian blev beordret op til en stilling som kaptajnløjtnant for maritime operationer i Arktisk Kommando. - Vi var lige flyttet til Frederikshavn, så det var mærkeligt, at vi nu skulle tage stilling til, om vi skulle til Grønland. Og hvad var konsekvenserne ved at sige nej til stillingen? Det var vi også nødt til at overveje, fortæller Lisbet Lohmann. Det var da heller ikke nogle stille dage, der fulgte i kølvandet på ordren om at sende familien til Grønland. Blandt andet fordi Brians døtre fra et tidligere forhold blev boende hos deres mor i Danmark. - Jeg havde før boet langt fra ham, fordi han har sejlet. Nu var vi egentlig godt i gang med at skabe os en hverdag sammen i Frederikshavn. Desuden ville det være FACEBOOK langt for Brians to døtre at rejse for at se deres far. Så vi havde et par dage med hidsige diskussioner, siger Lisbet Lohmann. Vil møde grønlænderne Da stormen var løjet af, blev parret enige om, at hvis de skulle prøve at leve og bo i et andet land, så var det nu, de havde chancen – inden sønnen Sirius skulle starte i skole. - Vi valgte at tage ja-hatten på. Jeg har altid elsket at rejse, og jeg tror, det er godt for familien at tage af sted og opleve en anden kultur sammen. Jeg ville jo også gerne have en glad mand. Så der var måske en vis rigtighed i det, når vores bekendte sagde, at jeg gjorde meget i kærlighedens navn, griner Lisbet Lohmann. Siden flytningen har der ikke været meget tid til at lære Nuuks lokalbefolkning at kende, for stik i mod den medflyttende hustrus forventninger har familien haft masser at se til siden ankomsten. - Jeg havde virkelig troet, vi flyttede op til en tom kalen- der. Men modtagelsen har været helt fantastisk. Med det samme blev vi inviteret til mad hos chefen, rundvisning i byen og hjulpet med at finde os til rette og få telefoner og internet til at virke, fortæller Lisbet Lohmann. Den gode modtagelse har lettet overgangen til det lille samfund i Nuuk. Med Sirius i børnehave fra 1. april glæder Lisbet Lohmann sig til at komme ud og blive en integreret del af byen. - Vi er kommet herop for at lære kulturen og folket at kende, så det er vigtigt for mig at komme ud at arbejde, møde grønlænderne og opleve Grønland på den måde. Børnehaven besøger man da bare Flytningen var ikke problemfri. Med en søn, der ikke er vild med forandringer, og som lige havde vænnet sig til livet i Frederikshavn, var det hårdt at skulle skifte bolig og hverdag igen efter tre måneder. - Han blev aggressiv og kunne finde på at slå ud efter os. Men for ham var begrebet ’børnehave’ jo også blevet no- JEG LÆSER COGNITIVE-BEHAVIORAL CONJOINT THERAPY FOR PTSD: HARNESSING THE HEALING POWER OF RELATIONSHIPS Candice M. Monson & Steffany J. Fredman LÆS Bogen er superspændende, fordi den inddrager de pårørende til soldater med PTSD. Den argumenterer for en behandling, der ikke kun tager højde for den PTSD-ramte soldat, men også ser på de problemer, der opstår i soldatens relation med sine pårørende. Jeg synes, at det er en fed, respektfuld og inkluderende måde at behandle på. MAGASINET LIV LÆS Jeg er vild med modemagasiner og boligblade, men jeg er særligt glad for Magasinet Liv. Jeg fylder 40 år til november og betragter det som en form for selvhelbredelse at læse magasinet, når jeg nu snart selv runder det forfærdelige runde hjørne. ASOS.COM LÆS Når jeg ikke er inde på CBS´s campus-side, går jeg ofte ind på asos. Jeg er 1.86 høj, så det kan godt være lidt af en udfordring at finde bukser, der er lange nok. Det kan jeg på asos, hvor jeg kan finde tøj, der passer til en tidligere basketball-spiller. Bea Fischer Hockerup Autoriseret psykolog Veterancentret kultur og identitet 27 FOTO: PRIVAT get, man bare besøgte en gang i mellem. Han trængte til at få en stabil tilværelse, siger Lisbet Lohmann. Udfordringerne ved at have en lille dreng med til Nuuk sluttede ikke ved her. Selvom Arktisk Kommando havde skrevet ham op til en plads, så snart de fik familiens ankomstdato, stod der ingen pædagog klar til at byde ham velkommen i en af Nuuks børnehaver. - Jeg har selv måttet ud og netværke for at skaffe ham en plads. Det tog tre måneder. Det er ærgerligt, for jeg har været nødt til at vente med at lede efter job, til vi var sikre på, at han kunne komme i institution. Men nu kommer der forhåbentlig ro på. Så nu gælder det om hurtigt at få hverdagen op at køre igen, siger Lisbet Lohmann. Bagsiden af medaljen Når man skifter sit postnummer til Nuuks, er man underlagt Grønlandske love og regler. Og som medfølgende hustru har Lisbet Lohmann måttet sige farvel til sin stemmeret i Danmark og det gule sygesikringskort. - Jeg savner noget viden omkring det rent juridiske stof, for der er mange regler, jeg ikke ved noget om, og når jeg er underlagt deres lovgivning, så kræver det, jeg kender deres regler, siger hun. Familien oplever sammen Familien skal som minimum være udstationeret i Grønland i to år, og derefter er der mulighed for at forlænge udstationeringen et år ad gangen to gange. Og selvom der er langt til resten af familien og Brians to døtre i Danmark, tror Lisbet Lohmann på, at turen vil bringe dem tættere sammen. - Det er en enestående mulighed for at opleve landet og kulturen sammen. Brian arbejder ikke på et skib, så han er hjemme hver dag, og vi kan være sammen om det hele. Og så glæder vi os til at få besøg af pigerne og dele hele oplevelsen med dem. Det er allerede planlagt, at Brians døtre skal komme på besøg i påsken. Indtil da må de klare sig med at Skype sammen. n Lisbet Lohmann Lisbet Lohmann er gift med Brian, der i januar 2015 tog til Nuuk for at arbejde i Arktisk Kommando. Lisbet og parrets dreng, Sirius på tre, flyttede med, og nu venter der den lille familie mindst to år i Grønlands hovedstad. FORSVARET.TV HISTORIEN LEVER PÅ FORSVARET.TV Forsvaret.tv er kræs for video- og historieinteresserede. Der ligger allerede rigtig mange film, og flere kommer hele tiden til. AF THORBJØRN FORSBERG / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO Når man hører om arkiver, bliver tankerne ofte ledt hen på støvede magasiner, hvor ting gemmes væk, og kun et fåtal har adgang. Men hos Forsvaret arbejdes der hårdt for at ændre denne opfattelse og gøre både nye og gamle filmklip tilgængelig for alle. På hjemmesiden www.forsvaret.tv er der allerede adgang til time- og dagevis af video, og mængden er stødt stigende. Det drejer sig både om nye film fra de seneste missio- HISTORIER ner og øvelser, og om gamle film, som kan vise sig spændende for forskere, historikere og almindelige historieinteresserede. ”Vore Ingeniører slaa Pontonbro” I en efterhånden aldrende film fra 1914, som kan ses via www.kortlink.dk/gcvq, ser man en gruppe soldater slå en pontonbro over en å, hvorefter en stor flok uniformerede mænd løber over den. Et par enkelte ryger i vandet. Der er også andre ældre filmklip, for eksempel kan du lære mere om ”Interview- teknisk træning” i Forsvaret i 1978 (www. kortlink.dk/gcvt) og få generelt info om ”FN’s Fredsbevarende Styrker” anno 1980 – www.kortlink.dk/gcvu. ”Meget stort skud kommer” Men der er også meget nyt på hjemmesiden. Siden sidste udgave af Forsvarsavisen er det blandt andet blevet til flere indslag fra Jydske Dragoners vinterkrigsøvelse i nordsvenske Boden. Et af indslagene viser, hvordan soldaterne hopper i et såkaldt isvandsbad for at træne procedurer for uheld, hvor man er gået igennem isen. Det er selvsagt en særdeles kold fornøjelse for den deltagende soldat – se indslaget via www.kortlink.dk/gcvm. Derudover kan du også se et indslag fra begyndelsen af marts måned af fregatten Niels Juels affyring af et Harpoon-missil. Testen skulle vise, om skibet kunne tåle ilden fra missilets raketmotor – og billederne i slowmotion er imponerende og bestemt et kig værd. n www.kortlink.dk/gcvw 28 navne KOMMENTAR Når krig bliver en del af familien FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 STAFETTEN Ved du, hvad dine kollegaer i hele Forsvaret laver? I Stafetten stiller vi spørgsmål om dit job, og du sender stafetten videre. T orsdag den 19. marts var jeg inde og se Teaterkorpsets forestilling ’I Afghanistan skyder man med vandpistoler’. Jeg havde fornøjelsen af at være tilskuer, selvom forestillingen denne aften ellers var forbeholdt soldaternes pårørende. Skuespillerne formidlede med både alvor og humor, hvordan det er at være partner til en udsendt soldat. Hvad siger man til børnene, når de spørger, om der sker far noget, og kan man få fastmonteret sin telefon til hånden, så man altid hører den, hvis nu han skulle ringe? Der blev grinet på tilskuerrækkerne, og det var tydeligt, at mange af de fremmødte kunne genkende situationerne på scenen. For mig var skuespillet et vindue ind til den verden, som jeg skal forsøge at komme nærmere en forståelse af i løbet af de næste tre år som ph.d.-studerende på Veterancentret. Forsvaret har nemlig besluttet, at det er tid til at sætte fokus på familierne derhjemme til de udsendte soldater. Vi ved efterhånden en del om hvilke konsekvenser, det kan have for soldaten at være udsendt, men vi mangler viden om, hvad en udsendelse betyder for dem på hjemmefronten – de pårørende! Det vil jeg gerne være med til at ændre på med et projekt, jeg skal udarbejde for Veterancentret. Pårørende til soldater er en bred gruppe, som spænder over alt fra forældre, bedsteforældre og nære venner til (tidligere) partnere og børn. Med mit projekt ønsker jeg at sætte fokus på børnefamilier, og jeg har netop valgt børnefamilier, da tidligere undersøgelser viser, at særligt denne pårørendegruppe kan opleve udsendelserne som en prøvelse for familielivet. Jeg vil gerne være med til at kaste lys på den situation, som børnefamilier til danske soldater står i, så den støtte, der fremadrettet tilbydes børnefamilierne, også imødekommer deres særlige behov. Derfor har jeg brug for jeres hjælp! Har du børn med en soldat, som skal udsendes eller som har været udsendt, så kunne jeg rigtig godt tænke mig at tale med dig om dine oplevelser, tanker, bekymringer og følelser forbundet med udsendelsen. Dit bidrag til projektet kan være alt fra en uformel samtale med dig som partner til soldaten til interviews med forskellige familiemedlemmer. Det vigtigste for mig er, at du/I har lyst til at medvirke og hjælpe mig til at få en større forståelse for jeres liv som børnefamilie op til, under og/eller efter en udsendelse. Jeg håber meget at høre fra jer. I kan kontakte mig – helt uforpligtende – for at høre mere om projektet på telefon: 72 16 33 25 Jack har været lastvognsmekaniker på Varde Kaserne siden 1988. Dengang brugte Forsvaret stadig køretøjer fra 2. Verdenskrig. Det var biler helt uden elektronik, modsat i dag, hvor vognparken er topmoderne. Foto: Emma Kirketerp EN LASTVOGNSMEKANIKER ER I TÆT PARLØB MED SIN COMPUTER En redder på Flyvevåbnets redningshelikoptere sørger for at fiske nødstedte personer op af vandet. Men han har også andre opgaver. TEKST OG FOTO: CHARLOTTE JANSEN / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO I den ene ende af værkstedet er en bleggul terrængående lastbil hejst op, så den næsten rammer loftet. Lastvognen er netop hjemvendt fra Afghanistan og er nu til reparation. Ved siden af er en skolevogn koblet til computeren, klar til et eftersyn. De to køretøjer har det til fælles, at de står på værkstedet hos Reparationsdelingen under 1. Vedligeholdelseskompagni på Varde Kaserne. På Vedligeholdelseskompagniets værksted reparerer og servicerer de fire motormekanikere lastvogne, 4-hjulstrækkere, minibusser og kampkøretøjer. Derudover er der to elektronikmekanikere, der tager sig af den mere komplicerede del af vognenes elektronik, og tre våbenmekanikere, der reparerer våben. VEDLIGEHOLDELSE Vognparken har ændret sig Overkonstabel Jack er lastvognsmekaniker og har været tilknyttet Vedligeholdelseskompagniet i Varde i mange år. Han beskæftiger sig primært med reparation og service af lastvogne. Han fortæller, at Forsvarets køretøjer er blevet langt meHvad laver en loadmaster på re tekniske, end de et Hercules fly? var tidligere. - I dag bruger vi meget mere tid på fejlfinding. Tidligere kunne man se, høre eller lugte, hvad der var galt med vognene, men i dag er vi afhængige af en computer til at finde fejlene, siger Jack. Spørgsmålet Maj Hedegaard Heiselberg antropolog og ph.d.-studerende Veterancentret Men selvom computeren er uundværlig for lastvognmekanikerens dagligdag, er det ikke altid, den kan hjælpe med at finde årsagen til en fejlmelding. Så må lastvognsmekanikeren tilkalde elektronikmekanikeren, der er lidt mere specialiseret i vognenes elektronik. Kurser og udsendelser er lærerigt Som lastvognsmekaniker er Jack ofte på kursus. Det er blandt andet her, han lærer om den nye elektronik i bilerne, og hvordan computeren skal bruges til at finde fejl på vognene. Og så har flere udsendelser til blandt andet Kosovo og Afghanistan været med til at styrke hans viden omkring de store køretøjer. - Når vi er udsendt, kan vi ikke, som det ofte sker herhjemme, sende tingene videre i systemet, når de går i stykker. Vi må selv rode med det, indtil det virker igen, og det lærer man rigtig meget af, siger Jack. Hører til i Forsvaret Jack er oprindeligt uddannet lastvognsmekaniker hos Scania. Men efter endt værnepligt fik han smag for livet i Forsvaret og blev ansat som mekaniker på kasernen i Varde. Han har skruet i mange forskellige slags køretøjer, lige fra lastvogne til pansrede mandskabsvogne og kanoner. I årenes løb har han haft et par afstikkere til Station Nord i Grønland og et job som udsendt med Dansk Flygtningehjælp. Men Jack er ikke i tvivl om, at han hører hjemme i Forsvaret. - Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle have et mekanikerjob i det civile liv. Jeg kan lide det kammeratskab, vi har i Forsvaret, og så kan jeg godt lide at være udsendt, siger Jack. ■ HPRD’s SIKKERHEDSPOLITISKE SEMINAR 2015 - NATO’s kapaciteter og relevans Fredag 25. - lørdag 26. september 2015 på Vordingborg Kaserne. Se mere på www.hprd.dk/sikpolsem navne 29 PROFILEN DERFOR BLEV JEG OFFICER En af hærens markante officerer har fejret 50 år i Forsvaret. Brigadegeneral Michael Clemmesen er kendt som en skarp og konsekvent debattør. AF THOMAS JERICHOW / FAK Hvorfor blev du officer? Jeg kom fra en akademikerfamilie i provinsen og var dermed ikke typisk for de unge officerer dengang. De fleste kom fra håndværkerfamilier eller mellemstore gårde, men turen gennem værnepligten og sergentuddannelsen gjorde, at jeg blev inspireret af det store ansvar, man kunne få som helt ung, og derfor blev jeg officer. Den beslutning har jeg ikke fortrudt. JUBILÆUM Hvad har været det bedste ved at være i forsvaret? Udfordringerne. Forsvarets univers ændrer sig hele tiden, og det har været en oplevelse at være med til at udvikle tingene og at se de mange andre officerer, som har arbejdet for at få det bedste ud af hver enkelt situation. Hvad har du været mest glad for i din tjeneste? Mange ting, men jeg er helt sikkert glad for, at jeg sad i Baltikum i den periode, hvor Business Management kulturen slog igen- Michael Clemmesen blev blandt andet fejret med en frokost i Værnsfælles Forsvarskommando. Her var 50 års jubilaren i selskab med forsvarschef, general Peter Bartram, chef for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, forsker ved Forsvarsakademiet, pensioneret flotilleadmiral Lars Wille-Jørgensen, og kommandørkaptajn Felix Ebbestad. Foto: Trine Axelholm nem i Forsvaret. Det var jeg ikke imponeret af, og det er jeg stadig ikke. Du er kendt for at have en skarp tunge og for ikke at være bange for at bruge den. Hvorfor finder du det vigtigt? Jeg mener, at når man iklæder sig uniform, så lover man samtidig professionalisme og engagement. Gør man ikke det, så hører man ikke til i Forsvaret. En del af den professionalisme er at kritisere det system, man er en del af. Der findes intet system, som ikke har behov for kritik. Men det er klart, at man må komme med konstruktiv kritik baseret på eksempler og argumenter, og det synes jeg, det skorter på i den debat, som har kørt i Forsvaret. Men du ved jo godt, at det irriterer, når du af og til lufter kontroversielle synspunkter. Er det nødvendigt at provokere? Der findes ingen organisation, der kan leve og udvikles uden en kritisk diskussion. Jeg er helt med på, at nogle ting ikke kan diskuteres offentligt på grund af for eksempel sikkerhedshensyn, men selv den interne debat er ophørt i Forsvaret. Det er ikke sundt. Hvis man ikke bider en bureaukratisk organisation i halen, så forfalder den. I det private erhvervsliv forsvinder firmaer, som ikke magter det, men i det offentlige kan man risikere, at systemet stille og roligt forfalder. ret, og det gælder faktisk det meste af det offentlige, at ansvaret ikke er klart placeret, og at ting dermed ikke får en konsekvens. I mit univers er ansvar lig med personligt ansvar for chefen, og det er næsten umuligt at placere i det offentlige Danmark i dag. Nogle ville vel sige, at man opnår mest ved at stryge systemet med hårene? Det tror jeg ikke. De fleste systemers natur er, at bureaukratiet og ladheden vokser, hvis man lader stå til. Ville du gøre det hele igen Ja! ■ Har du aldrig været bange for at være en kontroversiel figur, som nogle opfatter som arrogant? Er man arrogant, hvis man mener noget andet og argumenterer for det? Så er jeg arrogant. Sagen er, at jeg har det skidt med den måde, vi har behandlet Forsvaret, Hæren og ikke mindst de unge mennesker, som bar vores virksomhed i Irak og Afghanistan. Nogle må sige det, så det bliver hørt. Hvad er Forsvarets største udfordring i dag? Ud over at vi stort set ikke har nogen hær tilbage, så er det største problem i Forsva- BRIGADEGENERAL MICHAEL CLEMMESEN Officer i hærens kamptropper 1968-2004 med videregående uddannelse 1978-79. Forsvarsstabens Langtidsplanlægningsgruppe 1979-1982, SNUs Formandskab 1981-83, cand. phil. (historie), KU 1981, Forsvarskommissionen af 1988, FAK 1988-1994, Forsvarsattaché, Baltikum 1994-1998. Chef/Rektor for Baltic Defence College 1998-2004. Fra 2005 seniorforsker FAK. JYDSKE DRAGONREGIMENT Indbyder til åbent hus. Lørdag d. 9. maj Åbningsparade kl. 10.00 http://forsvaret.dk/JDR 30 set udefra FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 KOMMENTAR MED ANDRE ØJNE FOTO: FLVFOTO Beredskab mod ebola T ænk, at de ting og de kompetencer vi arbejder med i dagligdagen i Beredskabsstyrelsen, kan flyves 7.000 kilometer sydpå og gøre en forskel. Vi gør jo egentlig bare det, vi er gode til i hverdagen. Nu gør vi det så midt i ebola-orkanens øje. Vi fra Beredskabsstyrelsen driver en lejr for sundhedspersonale fra hele verden. Sundhedspersonale som plejer ebola patienter. Og vi passer godt på dem. En ung pige sidder på betontrappen. Hun har hovedet bøjet mellem knæene. Hun er syg. Dødssyg. Der er plexiglas mellem hende og mig. Hun har ebola. Flere end 10.000 er døde af ebola. Hun skal snart dø, tænker jeg. Puha - det gør stort indtryk på mig. Jeg forlader ebola behandlingsklinikken og tager tilbage til vores - Beredskabsstyrelsens indkvarteringslejr. Fra mit arbejde i Beredskabsstyrelsen er jeg vant til at tænke beredskab for at undgå smitte. Om det er kemikalieuheld, mund- og klovsyge eller ebolasmitte der skal forhindres, gør ingen forskel. Og dog, - ebola skærper sanserne. Heldigvis har vi alle færdigheder og procedurer med hjemmefra. Jeg har billedet af pigen på nethinden, mens jeg vasker hænder for halvtredsendes tyvende gang den dag. Ingen kommer ind i lejren uden at vaske hænder. Ingen skal smittes. Jeg er stolt af, at være blot en enkelt lillebitte brik i det store spil i bekæmpelsen af ebola. ”Det er et kærkomment åndehul, at bo i jeres lejr. Her er styr på tingene, her kan man genoplade batterierne, inden man skal ud i felten igen, ” siger Martin Falebrand, fra FN’s fødevareprogram (WFP). Fedt at drive en lejr hvor folk føler sig trygge, fordi de ved, vi kan vores kram. Jeg er stolt, når Beredskabsstyrelsens nationale beredskab med et fingerknips bliver til et internationalt beredskab. Dem der har banket lejren op, er de samme mennesker som fjerner vand fra boligområder efter skybrud i Danmark. Så er det sgu ikke så dumt, det vi gør. God nyhed. Pigen fra ebola behandlingsklinikken overlever mod alle ods. Jeg er glad. Og stolt. FAKTA: Der bor 108 i Beredskabsstyrelsens lejr i Port Loko, Sierra Leone. Beredskabsstyrelsen, hjælper med træningscentre hvor sundhedspersonale får uddannelse og træning i omgang med ebola patienter. Beredskabsstyrelsen driver også generatorer og vandrensningsanlæg i Ebola Behandlingsklinikker. Jeg var i lejren for at lave undervisningsmaterialer til nye kollegaer. Scan koden og se videodagbøger fra Sierra Leone Søren Benthin Seniorberedskabsmester Beredskabsstyrelsen SAGT & SKREVET OM FORSVARET Afvæbnet hjemmeværn en vits Et afvæbnet hjemmeværn er en selvmodsigelse. En regulær vits, for et værn kræver selvfølgelig våben, ellers reduceres hjemmeværnet til en klub for træningsglade veteraner med lidt for meget fritid. Det er alvoren, der ryger, når værnets bedste folk frarøves adgang til våben. ■ Katrine Winkel Holm, teolog og forfatter, i en kommentar i sagen om inddragelse af bundstykker til Hjemmeværnsfolkenes våben. Danske Leopardkampvogne bliver digitale Ebola-udsendte er kommet hjem Nu digitaliserer vi kamppladsen, og vi begynder at bruge elektroniske kort. Det er et kæmpe skridt, og det bliver en helt ny måde at føre krig på. Med nu to holds store indsats - og det tredje hold i fuld gang - er det tydeligt at se Danmarks positive aftryk i det fælles og vigtige arbejde for at bekæmpe sygdommen. Major Anders Wendt, chef for teknologi og simulation ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), om implementering af Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk (HTK). Forsvarsminister Nicolai Wammen ved hjemkomsten af hold 2 fra kampen mod ebola i Sierra Leone. Jyllands-Posten Ingeniøren Ritzau LØRDAG DEN 21.03.2015 LØRDAG DEN 21.03.2015 FREDAG DEN 20.03.2015 set udefra 31 FOTO: FLVFOTO HANS HENRIK GRØN / TRANSPORTCHEF Forsvaret er en god rugekasse for ledere Med få justeringer kan man overføre måden, man leder på i Forsvaret, til civile virksomheder. Det mener tidligere linjeofficer Hans Henrik Grøn. Han er i dag chef hos Siemens Wind Power i Brande. AF THORBJØRN FORSBERG / VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO - Det er tydeligt at se, når en medarbejder har en fortid i Forsvaret. De måder, man gør tingene på, giver en fælles baggrund, som gør det nemmere at ko mme i dialog med og forstå hinanden, siger Hans Henrik Grøn. Efter mere en seks år som linjeofficer i Hæren og herefter en god håndfuld job i HR-funktioner hos forskellige virksomheder – blandt andet Vestas - er den 47-årige leder landet hos Siemens. Vindmølle-afdelingen af den verdensomspændende virksomhed ligger i den midtjyske by Brande, og her har Hans Henrik Grøn de seneste godt to år været transportchef med 40 medarbejdere under sig. Sammen står de for at koordinere virksomhedens transport- og logistikområde, når vindmølledele skal ud til byggepladser verden over. Han er sideløbende med i en netværksgruppe på cirka tyve Siemens-medarbejdere, som alle har en baggrund i dronningens klæder – de mødes i kraft af deres fælles fortid, og det gavner deres nuværende samarbejde. TRANSPORTSCHEF Tidligt fascineret af Forsvaret Hans Henrik Grøn var blot et barn, da han først stiftede bekendtskab med Forsvaret. Ikke alene var morfar officer i Søværnet og far sergent i Flyvevåbnet; familiens gård ved Vinderup nord-øst for Holstebro gjorde det også ved flere lejligheder ud for beredskabsområde (BSO) for soldater på øvelse. Forsvaret lå derfor lige for, da Hans Henrik Grøn skulle vælge stien for sin første egentlige karriere. - Det havde jeg altid ønsket mig. Jeg var meget fascineret af udsigten til at komme i Forsvaret, men jeg havde ikke regnet med, at det skulle blive en karriere, fortæller han. Men planer kan som bekendt ændre sig, og det blev til mere end ni år som fuldtidssoldat og adskillige år yderligere som reserveofficer, en tjans som Hans Henrik Grøn stadig passer. Undervejs var han blandt andet delingsfører for transportdelingens 50 mand i FN’s hovedkvarter i Sarajevo. Det var i 1995 på Hold 6 under missionen UNPROFOR. - Forsvaret er en enormt god rugeklasse for ledere, hvor man dygtigt kombinerer teori og praksis. Du er sammen med dine medarbejdere, og du skal være noget for dem for at få noget den anden vej. Du prøver praktisk ledelse, og så får du relativt hurtigt muligheden for at lede din egen enhed – gruppe, deling, kompagni og så videre, forklarer Hans Henrik Grøn. Og med ungdommens erfaringer som fører for en spejderpatrulje, lå det ham ikke fjernt at lede andre. - Jeg kan godt lide at sætte ting i gang, at organisere dem og at stille mig op foran andre. Det interesserer mig at få ting til at ske gennem mine medarbejdere. Folk vil gerne Det er tydeligt at se, når en medarbejder har en fortid i Forsvaret ledes, og det gælder også i det private erhvervsliv. Mange ting omkring ledelse i Forsvaret kan bæres over i den civile verden med stor succes, anfører Hans Henrik Grøn. Forbered og forudse Måden at analysere og planlægge på er en af de ting, som Hans Henrik Grøn har taget med fra sin tid i militæret. - I Forsvaret lærer man at forberede og forudse i rammen af fem-punkts befalingen. Det er en eminent strategi, som man kan omsætte til civilt sprog og bringe i spil for at strukturere arbejdet, påpeger han og fortsætter: - Det er en analytisk tilgang, hvor man kigger på planer og handlemuligheder, analyserer situationen og ikke mindst leder gennem andre. Det er meget vigtigt at give plads til sine mellemledere – jeg træder typisk et skridt tilbage, mens jeg stadig tydeligt viser, at jeg støtter og står bag. Der er dog stadig noget, private virksomheder kan lære af Forsvaret. - I Forsvaret har man som regel en lang pædagogisk øvefase, når man skal lære noget nyt. Man øver, øver og øver inden et angreb, som så kan være ganske kort. Det tager Hans Henrik Grøn Transportchef, Siemens Wind Power Division i Brande i Midtjylland. 47 år gammel, gift, har to børn. I Forsvaret fra 1990-1999, siden da reserveofficer. Vildeste oplevelse i Forsvaret: Bagsædetur i en F-16 på grund af sin tilknytning til Fighter Wing Skrydstrup som reserveofficer. På andenpladsen: at få lov at køre en kampvogn. Har siden 1999 arbejdet hos Nordex, Vestas, Steins Laboratorium, B&O, Difko og Siemens. Også medlem af flere bestyrelser. Hobbier: Er håndbolddommer og løber. Musik: Dance-musik + Calvin Harris. Livret: Boller i karry og flæskesteg Rejser: Toscana i Italien pga. vin, mad, kultur og strand. man sig sjældent tid til i civile virksomheder, hvor man hele tiden kigger på bundlinjen – men jeg tror, at hvis man brugte mere tid på at øve, ville man ofte kunne eksekvere mere effektivt, siger Hans Henrik Grøn. Lev af dit netværks netværk Hans Henrik Grøn forlod sit faste arbejde i Forsvaret i 1999. Udsigten til et job som sagsbehandler uden praktisk ledelse var ikke appellerende for Hans Henrik Grøn, som dog siden har været reserveofficer. På den måde beholder han tilknytningen til den organisation, som var med til at forme ham som leder. Derudover har han så kontakt til en del tidligere soldater, som nu også arbejder hos Siemens Wind Power. - Efter jeg begyndte hos Siemens i 2008 løb jeg på flere og flere gamle kolleger. For et år siden samlede vi os i et formelt netværk, som udspringer af vores fælles baggrund i Forsvaret. Selvom vi holder møder, hvor vi taler om business cases og så videre, er der også plads til at skabe netværk på kryds og tværs. På den måde får vi nedbrudt forretningsmæssige siloer og giver hinanden hurtigere adgang til viden, som måske senere bliver vigtig. Du skal jo leve af dit netværks netværk, påpeger Hans Henrik Grøn. Netværket er blot en del af den arbejdsplads i Brande, som Hans Henrik Grøn holder meget af – og han har ikke planer om at skifte den ud. - Virksomheden har nogle gode værdier og laver produkter af høj kvalitet, som jeg kan stå inde for. Den opererer over hele verden, og forretningen er mangeartet. Jeg regner med at blive pensioneret fra Siemens, fastslår Hans Henrik Grøn. n Har hovedkvarter i Hamborg i Tyskland. Består af flere end 12.000 ansatte over det meste af verden. Ca. 5000 af disse arbejder i Danmark. Beskæftiger sig med vindmøller på både land og hav (onshore/offshore). Har omkring 30 års erfaring med vindenergi. 32 bagsiden 7 FOR S VA R S AV ISE N 0 3. UDG AV E / Å R G A NG 4 / A P R IL / 2015 ” ” CLAUS ROHDE, MAJOR FORSVARSAKADEMIET FINN DETLEF, MAJOR OG SAGSBEHANDLER, FORSVARETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Jeg tror, at man som medarbejder i Forsvaret naturligt tager ansvar og deltager aktivt i f.eks. fritidsaktiviteter. Jeg er bl.a. holdleder for et fodboldhold. FÆRDIGHEDER ” SOM SOLDAT Til at få en løs diskussion til at ende med en konkret beslutning – og at pudse mine sko. FILIP THOMAS EJBY NIELSEN, MAJOR, FPS Mange af de ting, man lærer som soldat, kan også bruges uden for hegnet, når man har fri. Men hvad er det for færdigheder, som folk anvender, når de ikke er i uniform? Det har Forsvarsavisen spurgt en række medarbejdere om. I hvert nummer af Forsvarsavisen beder vi syv ansatte i forsvaret om at forholde sig til det samme spørgsmål. Vi spørger ansatte i hele Forsvaret, soldater såvel som civile. Da jeg var ansat ude i det civile, var det godt at have en plan. At tænke en opgave igennem analytisk inden man udførte den. ” Jeg har brugt noget af det, jeg har lært i førstehjælp ved en trafikulykke. Det er rart at vide, at man kan bruge det, når man skal. OKS ANNA PAOLA DAVIES, DEPOTHJÆLPER OG KØRER, 1 NSE, 4 NATIONALE STØTTEBATALJONVED TRÆNREGIMENTET I VORDINGBORGINDKØBSSTYRELSE ” HVAD HAR DU BRUGT DINE SOLDATERFÆRDIGHEDER TIL UDEN FOR FORSVARET? Jeg trækker helt klart på mine militære erfaringer. Det kan især være gavnligt, når man har børn, og når man oplever mange belastninger på én gang. JANNICK, HESTESKADRONEN GARDERHUSARREGIMENTET ” ” ANGELIQUE TENG WAI, OVERKONSTABEL AF 1. GRAD, VETERANCENTRET ALLAN ELLEGAARD SØEFELDT, KAPTAJN HJEMMEVÆRNSSKOLEN I sidste måned ydede jeg førstehjælp ved en trafikulykke Jeg fik overblik over ulykkesstedet, tilkaldte hjælp og ydede fysisk og psykisk førstehjælp. Jeg organiserer oplevelsesture med primitiv madlavning, bygning af shelter og orienteringslære for 9. og 10. klasser i Varde. Alt sammen baseret på det, jeg har med fra min karriere i Forsvaret. Bliv ven med forsvaret på Facebook· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·
© Copyright 2024