Politisk dokument uden resume Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 Bestyrelsen 2. september 2015 Michael Skov 14 Status på arbejdet med Forretningsplan 2014-2017 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om fremdriften i Movias forretningsplan 2014-2017 til efterretning. Beslutning: Tiltrådt. Sagsfremstilling: Bestyrelsen godkendte på bestyrelsesmødet 10. april 2014 Movias Forretningsplan 20142017, som den tredje i række siden Movia blev etableret i 2007. Baggrunden for forretningsplan 2014-2017 var særligt de betydelige investeringer, som stat, kommuner og regioner har gennemført i metro, letbane, jernbane samt i ny vejkapacitet til buskørsel. Og dertil kraftig vækst i Flextrafikområdet, hvor mange kommuner forventede, at Movia kan overtage planlægning og organisering af den lovbestemte kørsel. Samtidig stod Movia for at få ny finansieringsmodel, et lovbestemt paraplysamarbejde (nu DOT) med DSB og Metro med fastlæggelse af fælles ansvar for en række kundevendte aktiviteter, digitalisering af trafikinformation samt et rejsekort, som var tæt på at være færdigudviklet og implementeret. Movia havde samtidig udført en behovsanalyse blandt kommuner og regioner som pegede på, at Movia skal kunne yde en mere helhedsorienteret mobilitets- samt klima- og miljørådgivning. Trafikselskabet Movia Direktionssekretariatet, Movia 1/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 Forretningsplanen er retningssættende for Movias arbejde Forretningsplanen rummer såvel en mission som en vision for Movias arbejde. Missionen er, at Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og øget udvikling i Hovedstaden og Østdanmark. Det er en kerneopgave for Movia, at dække kommunernes og regionernes forpligtelser inden for lokal og regional kollektiv transport og på den måde sikre en sammenhængende transport på tværs af kommuner og regioner, som den enkelte kommune eller region ikke selv kan planlægge sig ud af. Samtidig skal Movia gøre det lettere for borgere og virksomheder at anvende den kollektive transport – det vil bidrage til den generelle mobilitet i samfundet. Visionen er, at Movia samarbejder på tværs for at gøre kollektiv transport til et attraktivt førstevalg. Mission og vision er de ledestjerner, som sætter retningen for virksomhedens udvikling og for arbejdet med at implementere målene i forretningsplan 2014-2017 i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere. Forretningsplan 2014-2017 rummer dels Trafikplan 2013-målene: Passagervækst, øget andel af meget tilfredse passagerer, grønnere kollektiv transport, og styrket flextrafik, og dels yderligere tre selvstændige mål om at arbejde som mobilitetsrådgiver, sikre velfungerende markeder, og sikre en kompetent organisation. Disse mål skal tilsammen løfte Movia fra at være en driftsorienteret organisation til en rådgivningsorganisation, og dermed øge Movias attraktivitet og relevans i forhold til kommunerne, regionerne, politikerne og de forskellige samarbejdspartnere i sektoren. Status for implementeringen af forretningsplanen I forlængelse af bestyrelsens behandling og godkendelse af forretningsplanen i april sidste år, har administrationen arbejdet med implementeringen af forretningsplanens mål, mission og vision. Konkret blev Movias organisation i perioden maj-oktober 2014 ændret, så den understøtter de ambitioner, mål og nye fokusområder, som planen indeholder. Sideløbende hermed er der etableret en projektorganisationsstruktur for, hvordan forretningsplanens mål opfyldes, som særligt vægter tværgående samarbejde i organisationen på det faglige og strategiske niveau. Forretningsplanens vision er materialiseret i fire delstrategier: En produktstrategi, en udvik- 2/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 lingsstrategi, en markedsstrategi og en kompetencestrategi, som beskrives nærmere nedenfor. Under hver af disse delstrategier er der iværksat en række projekter ud fra en samlet strategisk- og ressourcemæssig prioritering. For hvert projekt er der udarbejdet projektbeskrivelser, opstillet milepæle og relevante KPIer, som der følges op på i samlede månedlige og halvårlige rapporteringer. Produktstrategien Formålet med produktstrategien er at sikre, at Movias mange produkter (A-bus, E-bus, Sbus, R-bus, gule busser, skolebusser osv.) understøtter passagervækst, flere tilfredse kunder, grønnere kollektiv transport og styrket flextrafik. Samtidig skal produktstrategien sikre, at Movia til stadighed tilpasser eksisterende produkter, afvikler forældede produkter og udbyder nye, som bedre eller mere effektivt løser transportbehovene i kommunerne, regionerne og i samfundet generelt. På den baggrund er der under produktstrategien besluttet en række projekter, blandt andet igangsættelsen af en undersøgelse af gevinsterne ved at udbyde bustrafik som særprodukter. Der er også igangsat et arbejde med udvikling af en forretningsmodel for, hvordan Movia kan tilbyde tillægs- og merværdiydelser, herunder implementere de rette forretningsgange i Movia, som understøtter produktudviklingen, ligesom der med afsæt i en undersøgelse af busnettene i Region Sjælland og Hovedstaden, er etableret et projektarbejde om implementering af et opdateret E-buskoncept i Hovedstaden, der kan sikre et væsentligt bidrag til Movias passagertal frem mod 2020. Der er tillige etableret et projekt om øget anvendelse i Movias kommuner og regioner af produkttyper, der erfaringsmæssigt indebærer passagervækst. Dette skal bidrage til en målrettet tilgang til arbejdet med at tiltrække nye kunder forud for åbningen af Metro Cityringen i 2019, som vil sætte Movias passagertal og finansieringsgrundlag under pres. Projektet indeholder blandt andet en målsætning om, at særligt passagerfremmende produkter indgår som en fast del af trafikbestillingsprocessen fra 2017. Der er allerede foretaget en tilretning af Movias samlede produktbeskrivelser med klarere angivelse af produktkarakteristika, så kommuner og regioner får en bedre indikation af, hvad de kan forvente af de forskellige produktkategorier (A-bus, E-bus, S-bus, R-bus etc.). Produktbeskrivelserne er lanceret i forbindelse med Movias årlige trafikbestillerkonference i juni i år, hvor 48 trafikbestillere fra kommuner og regioner deltog. Der er også igangsat et projekt i en af tyndere befolkede kommuner, som skal lede frem til et alternativt tilbud til service- og telebusser for kommuner og regioner, ligesom der arbejdes på afdække, hvorvidt krav til bussernes materieludformning kan skærpes yderligere. Nedenfor er der i tabel 1 en oversigt af de otte projekter, som er igangsat siden 1. januar 3/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 2015 under produktstrategien. Tabel 1 Projekter under Produktstrategien Produktstrategiens projekter Formål Regionale analyser Analyser af de regionale busnet skal danne baggrund for at udvikle S-, R- og E-produkterne. Udbredelse af særligt passagerfremmende produkter (”sikre successer”) Udbredelse af produkter, som erfaringsmæssigt har indebåret passagervækst. Det drejer sig særligt om A-, R- og S-produkterne. Tillægs- og merværdiydelser Udvikling af forretningsmodel for, hvordan Movia kan tilbyde tillægs- og merværdiydelser i kombination med eksisterende busprodukter som samlede løsninger, der skaber bedre bustrafik for kommuner og regioner. Færdiggørelse af E-busnettet Implementering af et opdateret E-buskoncept. I projektet indgår sikring af hensigtsmæssige løsninger for de E-linjer, som ikke fremover vil være omfattet af E-buskonceptet. Et opdateret E-buskoncept skal aktivt inkorporere Movias mobilitetsplanlægning i samarbejde med kommunerne og regionerne. Region Hovedstaden vil blive inddraget i arbejdet og beslutningsprocesserne. Købstædernes bybussystemer Bedre udnyttelse af erfaringer med opgradering af linjer i købstæderne, således at disse kan gøres anvendelige i andre dele af geografien, f.eks. ved produktopgraderinger. Udvikling af materielstandarder til busprodukter Udvikling af tydelige og differentierede materielstandarder for primære produktkategorier (A- og E-busser samt S- og R-busser). Undersøgelse af effekten ved at have særlige busprodukter Afdækning af gevinster ved at udbyde bustrafik som særlige produkter, f.eks. dokumentation af, om A-busser har værdi i sig selv eller om værdien er knyttet til produktegenskaberne, herunder hyppig drift. Udfasning af service- og telebusser Udarbejdelse af en plan for udfasning af eksisterende tele- og servicebusser i kombination med, at Movia skal kunne anvise bedre tilbud, der fører til flere kunder og/eller forbedret økonomi. Forsøg gennemføres i sam- 4/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 arbejde med Lejre Kommune. Udviklingsstrategien Movias udviklingsstrategi skal sætte strategisk fokus på nogle af de større udfordringer for mobiliteten i samfundet. Det handler særligt om de stigende trængselsudfordringer og det deraf afledte betydelige ressourcetab, som samfundet oplever i form af tabt tid. Udviklingsstrategiens fokus er derfor også rettet mod at skabe bedre sammenhæng og nemmere overgange i den samlede kollektive transport, som passagererne særligt efterspørger, og mod at gøre kollektiv transport til en væsentligt grønnere og mere attraktiv løsning af investere i. En del af resultatet af arbejdet i udviklingsstrategien skal også være, at Movia som virksomhed bliver bedre kendt for sin store viden om kollektiv transport og transportsystemer, og at vores primære interessenter ser Movia som en relevant samarbejdspartner til at sikre helhedsløsninger i den kollektive transport, herunder gennem rådgivning om mobilitet i kommuner og regioner. Derfor har Movia i forbindelse med organisationsændringen 1. oktober 2014 etableret en mobilitetsrådgivningsenhed for at kunne bidrage til at afdække kommunernes og regionernes samlede mobilitetsbehov. Der arbejdes bl.a. med en mobilitetsplan for Slagelse kommune. Der er under udviklingsstrategien igangsat ni projekter, herunder et projekt om ejerskab og finansiering af trafikanlæg, som bestyrelsen skal behandle på bestyrelsesmødet 29. oktober 2015. Projekter relateret til implementering af +Way som koncept og relancering af linje 5A som +Way-linje med særligt miljøvenlige busser fra starten af 2017, er tunge projekter i udviklingsstrategien. Disse skal sikre en fornuftig lancering i markedet og over for passagererne af Movias nye højklassede buskoncept, herunder ved at sikre, at de fire +Way karakteristika (+Bus, +Spor, +Stop og +Ø) implementeres konkret på linje 5A frem mod april 2017 og er kommunikeret til kommuner, operatører og passagerer på forhånd. Projektet med relancering af linje 5A gennemføres i en ny samarbejdsstruktur med inddragelse af de berørte kommuner og Region Hovedstaden, samt operatøren. Under udviklingsstrategien er også iværksat arbejdet med at revidere og opdatere målene fra den nuværende trafikplan i Trafikplan 2016. I dette arbejde inddrages kommuner i flere geografiske områder og regionerne. En del af arbejdet indebærer en opdatering af pendlernettet, 5/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 etablering af et flere årigt budgetoverslag herfor, samt opdateret prognose for passagerudviklingen. Der henvises til punkt 10 på dagsordenen for bestyrelsesmøde i Movia 2. september 2015. Endelig er arbejdet med tilpasning til Bynet 2019 og buskoordinering i forhold til Ring 3 igangsat under udviklingsstrategien. Målet med buskoordineringsprojektet er at fastholde passagergrundlag og sikre en stabil og attraktiv busbetjening i Ring 3-korridoren under anlægget af letbanen. Projektet indebærer gennemførelse af mobilitetsplanlægning og -indsatser i Ring 3-korridoren i relevant omfang, samt afdækning af busnettet i Ring 3-korridoren efter åbningen af letbanen. Den kommende Metro Cityring får afgørende strategisk betydning for Movia. Målet med Bynet 19-projektet er derfor at tilpasse busnettet, så det bidrager til vækst i det samlede kollektive system i hovedstaden, og sikrer passagervækst i det understøttende busnet. Trafikstyrelsen har ydet tilskud til FlexDanmark med henblik på at udvikle ’Den samlede Rejse’, der knytter Flextur til Rejseplanen, og dermed tilbyder kollektiv transport til døren i de tyndt befolkede områder, der ikke er dækket af rutetrafik. Nedenfor er en kort beskrivelse af alle ni iværksatte projekter under udviklingsstrategien: Tabel 2 Projekter under Udviklingsstrategien Udviklingsstrategiens projekter Formål +Way på linje 5A, Udbud og kontrahering (afsluttet) At kunne relancere linje 5A som en +Way-linje med særligt miljøvenlige busser i starten af 2017. Projektet er afsluttet med gennemførelsen af udbud A13. Ejerskab og finansiering af trafikanlæg En godkendt strategi for udmøntning af trafikselskabernes nye beføjelser til ejerskab og finansiering af trafikanlæg i Movias område. Strategien giver stoppesteder og terminaler et kvalitetsløft i Syd og Vest. Opfølgningsrunde trafikplan 2013 At sætte fokus på bedre indfrielse af trafikplan 2013 passagervækstmål, som har udviklet sig lavere end forventet. Øget passagervækst fordrer større indsats fra kommuner og. Opmærksomheden i projektet er rettet mod Pendlernettet, opfølgning på de regionale analyser i forhold til regionernes net, og mod budget og budgetoverslagsår. Buskoordinering Ring 3 Fastholdelse af bustrafikkens passagergrundlag i letbanens anlægsperiode, for dermed at sikre letbanens frem- 6/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 tidige passagergrundlag, hvilket vil øge ROI for den samlede investering. Bynet 2019 Tilpasning af busnettet, så det understøtter vækst i det samlede kollektive system i hovedstaden og sikrer passagerfremgang i busserne. Evalueringsværktøj, Mobilitetsplanlægning Udvikling af indikator- og evalueringsværktøj på mobilitetsområdet, som sikrer evidens for effekterne af mobilitetsprojekter på en række faktorer. Værktøjet skal samtidig understøtte projektdesign i kommuner og regioner og danne udgangspunkt for evaluering af blandt andet mobilitetsprojekter. +Way på linje 5A, Infrastruktur Implementering de fire +Way-karakteristika i infrastrukturen for linje 5A. Trafikplan 2016 Opdatering af eksisterende trafikplanmål gennem tæt inddragelse af kommuner og regioner. Stationsnærhedsprincippet Undersøgelse af udvidelse af stationsnærhedsprincippet, til også at omfatte stop i +Way-konceptet med henblik på yderligere udbredelse af konceptet. Projektet gennemføres i et partnerskab med DTU. Markedsstrategien Movia skal til stadighed kunne købe bedre og billigere ind end den enkelte kommune eller region kan hver for sig. Derfor er det centralt, at der er sund konkurrence på operatørmarkederne, og at det forbliver attraktivt at byde på Movias driftsopgaver. Dette gælder både for markedet for bustrafik og på flextrafikmarkedet. Formålet med markedsstrategien er således at sikre, at der er tilstrækkeligt mange operatører, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem Movia og operatørerne, men også at operatørerne har en positiv indtjening og udviser samfundsansvar. Siden 1. januar 2015 er der under markedsstrategien iværksat i alt fire projekter, hvoraf flere rummer en lang række større delprojekter. Blandt andet er der igangsat et projekt ”Den Grønne Bus”, som har til formål at sikre, at Movia kan rådgive kommunerne og regionerne om, hvordan de får mest miljø for pengene, hvad end det handler om mindre CO2, reduceret partikeludledning, reduktion af NOx’er eller mindre ydre og/eller indre støj. I projektet ligger også arbejdet med at sikre en grønnere profil for flextrafikken, som udgør en stigende del af Movias samlede transportløsninger. 7/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 Under markedsstrategien er også iværksat to projekter med markedsmodning af henholdsvis markedet for rutekørsel og flextrafikkørsel. Markedsmodningsprojekterne skal blandt andet identificere adgangsbarrierer til markedet, og bidrage til viden om, hvordan udbudsmaterialer fremover skal tilrettes. Endelig er der under markedsstrategien iværksat et projekt om, hvorledes Movia i øget omfang kan indgå i partnerskab med operatørerne i rutetrafikken, herunder for at sikre en større grad af innovation og en mere effektiv drift. Heri indgår også tættere samarbejde med operatørerne i forhold til chaufførerne, som er den kollektive transports direkte ansigt over for passagererne. Nedenfor er en kort beskrivelse af projekterne under markedsstrategien. Tabel 3 Projekter under Markedsstrategien Markedsstrategiens projekter Formål Partnerskab med operatørerne Indgåelse af partnerskaber med operatørerne i rutetrafikken for at sikre større grad af innovation samt mere effektiv drift. Servicepartnerskaber fordrer større frihedsgrader til operatøren til at løse opgaver, hvilket kræver en højere grad af koordinering end den mere traditionelle bestiller/udførermodel. Den grønne bus At Movia kan rådgive kommunerne og regionerne om, hvorledes de får mest miljø for pengene. Mobilitet Movia kan skabe sammenhæng i borgernes mobilitet generelt – både inden for den kollektive transport, og på tværs af transportformer, f.eks. bycykler, delebiler og lejebiler – også uden for byområderne. Markedsmodning, Rutekørsel Sikring af et bredt marked med stærk konkurrence blandt et tilstrækkeligt antal professionelle operatører. Markedsmodning, Flex Stabilisering af markedet for Flextrafik, herunder gennem sikring af ordnede forhold blandt operatørerne. 8/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 Kompetencestrategien Skærpede krav hos omverdenen til den kollektive transportsektor fordrer, at Movia løbende tilpasser virksomhedens kompetencer til de faglige opgaver, som Movia skal kunne løse. Movia er gået fra at være en relativt ny organisation, som resultat af en fusion af tre tidligere trafikselskaber, til at være en fælles virksomhed med et stærkt driftsmæssigt fokus. Formålet med kompetencestrategien er at sikre, at det driftsmæssige fokus komplementeres og bevæges i retning af et mere rådgivningsmæssigt fokus, således at Movia som virksomhed og samarbejdspartner for den øvrige transportsektor, kan bidrage på strategisk niveau – både i forhold til grønne løsninger, innovation og produktudvikling, samt dækning af kommunernes og regionernes samlede persontransportbehov på tværs af transportformer. Et ambitiøst mål, som fordrer stor omstillingsparathed hos Movias medarbejdere. Der er iværksat samlet tre projekter under kompetencestrategien, blandt andet er der udarbejdet og indført en strategi for anvendelsen af uddannelsesmidler, ligesom der er iværksat et projekt om udarbejdelse af et kompetencekatalog for Movia. Formålet med kompetencekataloget er at få en høj strategisk styring af kompetencerne og at målrette arbejdet med medarbejdernes kompetencer i Movia. Endvidere er formålet at gøre op med tanken om, at alle stillingsprofiler i Movia er unikke. Arbejdet med kompetencekataloget vil udmønte sig i udarbejdelsen af en rekrutteringsstrategi, således at der arbejdes målrettet med at sikre tilstedeværelsen af de rette kompetencer i forhold til de opgaver, som Movia skal løse for kommuner og regioner. Projekterne under kompetencestrategien fremgår af nedenstående: Kompetencestrategiens projekter Formål Strategi for anvendelse af uddannelsesmidler (afsluttet) Målretning af Movias uddannelsespulje mod organisationens kompetencekrav nu og på sigt. Puljen omfatter både medarbejdere og ledere. Det er tydeliggjort, at uddannelse skal løfte medarbejderens eller lederens kompetencer i forhold til at nå målene i forretningsplanen. Handlingsplan for rekrutteringsstrategi Revurdering af Movias rekrutteringsstrategi, herunder sikring af, at der rekrutteres de rigtige medarbejderprofiler med de rigtige kompetencer. Kompetencekataloget ligger til grund for rekrutteringsstrategien. 9/10 Sagsnummer ThecaSag-107178 Movit-3131367 Kompetencekatalog – generelle kompetencer Udvikling af et kompetencekatalog, som understøtter høj strategisk styring af kompetencerne i Movia, og sikrer målrettet arbejde med medarbejdernes kompetencer. Mange af de projekter, som er sat i værk som led i eksekveringen af Movias forretningsplan, har afløb over flere år. Men der er også prioriteret projekter med kort levetid, så der hurtigt skabes konkrete resultater. Nogle af disse projekter er allerede afsluttet, f.eks. strategi for anvendelse af uddannelsesmidler, samt udbud og kontrahering af +Way på linje 5A, og resultaterne er implementeret i organisationen. På repræsentantskabsmødet 2. september vil Movias arbejde med forretningsplanen, og nogle udvalgte eksempler blive belyst særskilt. Økonomi: Ingen. Kundemæssige konsekvenser: Ingen. Miljømæssige konsekvenser: Ingen. Åbent/lukket punkt: Åbent. Kommunikation: Sagsdokumentet offentliggøres på Movias hjemmeside. 10/10
© Copyright 2024