(c) www.meretebrudholm.dk
TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ
GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
Læseforståelse 26. marts 2015
1
Den fortsatte læseudvikling ?
2
hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen
uden at kunne klare optagelseskravene til en
ungdomsuddannelse
¨  en stor del af eleverne kan ikke læse flydende,
sikkert og med forståelse
¨  mange har også store vanskeligheder med at
skrive
¨  det afgørende ansvar ligger hos skolen, og det
er et alvorligt problem og en stor udfordring
for skolen at håndtere!
¨ 
(c) www.meretebrudholm.dk
Hvad vil det sige at kunne læse?
3
”Læsning vil sige at forstå skrevne meddelelser.
Mere præcist er læsning at genskabe et
forestillingsindhold på basis af identifikation af
tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens
begrebsverden.” (Undervisningsministeriet 2005/Elbro 2014)
Læsning = Afkodning x Forståelse (G & T 1986)
(c) www.meretebrudholm.dk
”Den enkle læsemodel” (Elbro 2015)
4
Læsning =
Ordafkodning x Sprogforståelse (Scarborough 2001, Elbro
2015)
¤  Ordafkodning
– sikker, flydende og automatisk ( udvikles i
løbet af de første år)
¤  Sprogforståelse, dvs. læseforståelse (udvikles gennem hele
livet)
¨ 
”Det er en udbredt misforståelse, at begynderlæsere bare
skal lære at afkode skrevne ord, og så kan de også
forstå skrevet sprog lige så godt, som de forstår talt
sprog.” (Elbro 2015)
(c) www.meretebrudholm.dk
At undervise i læseforståelse?
5
Lærerne spørges i undersøgelsen bl.a. om: (Meiding/
Læsepædagogen 1/2014)
”Hvad de gør for at udvikle færdigheder og strategier
for læseforståelse, da undersøgelser har vist, at en
bevidsthed om anvendelse af forskellige strategier gavner
elevernes læseforståelse”
Besvarelsen af spørgsmålet viser:
¨  ”At danske lærere tilsyneladende underviser signifikant
mindre i læseforståelse, end det sker internationalt,
¨ 
¤  og
signifikant mindre end lærerne i tre af de fire lande, der
har bedre læseresultater end de danske”.
(c) www.meretebrudholm.dk
En af forklaringerne … (Meiding)
¨ 
”At de faglige begreber om undervisning i
læseforståelse ikke er så velkendte og anvendte i
Danmark som internationalt, og at lærerne derfor er
mere usikre på, hvordan de forskellige færdigheder
og strategier kan bringes i spil i undervisningen.”
Hvad er læseforståelse?
7
¨ 
¨ 
¨ 
Læseforståelse kan siges at være nøglen til at
læseren kan få mening ud af det læste, kan tilegne sig
viden og indsigt, informationer eller oplevelser i
mødet med forskellige tekster.
”Læseforståelse handler om at uddrage og skabe
mening ved at undersøge og interagere med en skreven
tekst”. (RAND 2001/Bråten 2009” )
Læseforståelse kan karakteriseres som en aktiv,
meningsskabende proces
(c) www.meretebrudholm.dk
8
En aktiv meningsskabende proces
forudsætter …
At læseren på en eller anden måde er bevidst om
egne tankeprocesser - egen læring – dvs.
metakognitiv
¨  at være metakognitivt bevidst betyder, at man kan
stille en diagnose på sig selv, mens man læser
¨ 
¤  Forståelsesmonitorering (Elbro 2015)
¨ 
”Den der ikke læser aktivt, får svært ved at øge sit
ordforråd, og den der ikke har ord, bliver
magtesløs.” (Reichenberg og Lundberg 2011)
(c) www.meretebrudholm.dk
Komponenter/færdigheder i læseforståelsen der skal
interagere og fungere parallelt (Brudholm, Akademisk Forlag 2011)
9
Viden om sprog
(mundtligt, skriftligt)
• leksikalsk
• syntaktisk
• semantisk
• pragmatisk
Viden om tekster
• genrer
• tekststrukturer
Viden om
verden
(baggrundsfor
ståelse)
LÆSEFORSTÅELSE
Viden om ordafkodning
• flydende læsning
• hastighed/prosodi
(c) www.meretebrudholm.dk
Viden om egen
forståelse
• metakognitive
strategier
• :hvad, hvordan,
•  hvorfor
Viden om
læseforståelses
strategier
•  hukommelsesstrategier
• organisationsstrategier
• elaboreringsstrategier
Viden om
Inferensdannelse
• At stille spørgsmål
• Danne indre
forestillingsbilleder
Komponenter i læseforståelsen …
10
5. 
Viden om sprog (forståelse af sætninger/ordforråd)
Viden om verden (baggrundsviden)
Viden om tekster ( tekststrukturer/genrekendskab)
Viden om egen forståelse ( metakognitiv bevidsthed)
Viden om læseforståelsesstrategier
6. 
Kognitive kompetencer
1. 
2. 
3. 
4. 
¤  At
kunne danne inferenser (drage følgeslutninger)
¤  At kunne danne indre forestillingsbilleder (visualisere)
(c) www.meretebrudholm.dk
1. Viden om sprog - ordkendskab
11
¨ 
¨ 
¨ 
En afgørende forudsætning for læseforståelse er
kendskab til ordenes betydning
Ordkendskabet er forståelsens byggesten (dybden af
ordkendskabet) – uden byggesten kan man ikke
opbygge et forestillingsindhold
Der hører mere til ordkendskabet end
ordbogsbetydningen!
(c) www.meretebrudholm.dk
Fag/emne:
Ordbetydningskort
Hvad er det?
Egenskaber
- udseende?
Ord:
Eksempler på ordet
Min forklaring på ordet:--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------12
(c) www.meretebrudholm.dk
13
(c) www.meretebrudholm.dk
Ordkort – et effektivt redskab
14
Skriv en kort forklaring på
ordet
Skriv en sætning med ordet
observationer
Min forklaring på ordet/illustration af begrebet m.v.
(c) www.meretebrudholm.dk
Ordkort
15
Dit bud på ordets
betydning?
Begrebet/ordet
systematisk
kvalitet
dilemma
observere
taxonomi
(c) www.meretebrudholm.dk
Ordforklaring fra teksten
(evt. ordbog – husk
kontekst)
16
(c) www.meretebrudholm.dk
1. Viden om sprog – når vi skal forstå en tekst !
17
¨ 
En mental model (skabe forbindelse til egne erfaringer)
¤ 
¨ 
Inferenser (følgeslutninger/årsagsforbindelser)
¤ 
¨ 
Politibetjenten løftede hånden og standsede bilen.
Lise kom susende ned ad trappen. Peter for af sted for at få fat på
en læge.
Tekstbånd – sammenhæng (tekstbånd er signaler i teksten om
hvordan den hænger sammen på tværs af sætninger
Lisa cykler
n  Lisa cykler hurtigt.
n  Lisa ser en å.
n  Lisa kan ikke standse.
n  Lisa falder i.
n 
¤ 
Lisa faldt i åen, fordi hun cyklede for hurtigt og ikke kunne standse.
(c) www.meretebrudholm.dk
2. Viden om verden (baggrundsviden)
18
¨ 
”Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor
betydning for, hvad personer forstår og husker af det
de læser, som de forkundskaber de bringer med sig
til teksten.” (Bråten 2007)
¤ 
¤ 
¤ 
Gode læsere konstruerer et indre scenarie, en mental model
Gode læsere drager inferenser ( ikke tolke sætning for sætning)
Gode læsere forudsiger på baggrund af tekstens indhold og tema
(c) www.meretebrudholm.dk
At genskabe et forestillingsindhold …
19
¨ 
Hvis man ikke kan opstille en passende mental
model, bliver teksten tåget og uinteressant.
¤  Fx
- en vanskelig fagtekst, der tager baggrundsviden
for givet (som læseren ikke har)
¤  Her er det afgørende vigtigt, at læseren er
opmærksom på sin egen manglende forståelse – og gør
noget for at rette op på den
(c) www.meretebrudholm.dk
En indre mental model –
en ramme for forståelsen
20
”Så snart det ringede ud efter sidste time løb
Maj ned og hentede sin cykel og stillede sig
uden for skolen, tæt nok ved porten til at han
umuligt kunne undgå at se hende”
(Visse hensyn, Chr. Kampmann, 1973).
(c) www.meretebrudholm.dk
21
En indre mental model –
en ramme for forståelsen
¨ 
”Manden var bange. Bilen standsede helt, og han
var alene. Det var forbistret mørkt og koldt.
Manden tog sin frakke af, rullede vinduet ned og
kom i en fart ud af bilen. Han brugte alle kræfter
på at bevæge sig så hurtigt som muligt. Han var
lettet da han endelig så byens lys, også selv om de
var langt væk.” (Elbro 2014)
(c) www.meretebrudholm.dk
22
Fortællingskort
Kendskab til tekstsstrukturer
Det er vigtigt for læseforståelsen at kunne få øje på
tekstens struktur.
¨  Viden om teksters struktur er væsentlig både hvad
angår det at forudsige , fx hændelser i en fortælling
(fiktion)
¨  eller - hvad mon jeg kan lære her? (fagtekst),
herunder det at kunne huske, tilegne sig viden fra,
skabe sig overblik og evt. resumere det læste.
¨ 
(c) www.meretebrudholm.dk
23
(c) www.meretebrudholm.dk
Fortællingsansigtet – udfyldt af barn i 1.klasse
24
(c) www.meretebrudholm.dk
25
(c) www.meretebrudholm.dk
Eksempler på tekststrukturer
26
¨ 
”Beskrivende” tekststrukturer
¤  Liste
n  Rækkefølgen
underordnet (fx en indkøbsliste, liste over lande der
dyrker hvede
¤  Mind-map/tankekort
n  Et
tankekort har et centrum og et antal fine tråde som danner et
netværk af linjer. Her bliver egenskaberne ved et objekt drøftet –
et tankekort beskriver én ting eller ide, men har i modsætning til
en liste forskellige kategorier
¤  Sammenligningskort/venn-diagram
n  Et
sammenligningskort beskriver mere end én ting. Det
sammenligner og kontrasterer to eller flere områder, fx
sammenligner det typer af cykler, fugle eller vulkaner
(c) www.meretebrudholm.dk
27
(c) www.meretebrudholm.dk
Hvad er en læseforståelsesstrategi?
28
¨ 
”En læseforståelsesstrategi er en bevidst målstyret
handling der kan udføres før, under eller efter
læsningen af en tekst med henblik på forskellige
elementer i læseforståelsen.”
¤ 
det er overbevisende dokumenteret at læseforståelsesstrategier spiller
en væsentlig rolle når det gælder om at forstå en tekst, og at det er
muligt at forbedre dårlige læseres læseforståelsesstrategier gennem
undervisning (RAND 2002)
(c) www.meretebrudholm.dk
Læseforståelsesniveauer
29
Forståelsesniveau 1: At læse PÅ linjerne
- at stille faktuelle spørgsmål
(finder information der står direkte i teksten)
Forståelsesniveau 2: At læse MELLEM linjerne
- at stille infererende spørgsmål
(drage logiske følgeslutninger)
Forståelsesniveau 3: At læse BAG linjerne
-at stille reflekterende, vurderende spørgsmål
(fortolker og sammenkæder information)
(c)(c)www.meretebrudholm.dk
www.retebrudholm.dk
30
(c) www.meretebrudholm.dk
31
(c) www.meretebrudholm.dk
BOGMÆRKE - De fantastiske fire …
ved læsning af såvel fiktions- som fagtekster!
32
¨ 
De fantastiske fire kan med fordel anvendes ved
læsning af tekster i alle fag ved at medvirke til:
en mere aktiv læsning
¤  en større viden om sprog
¤  en bedre læseforståelse.
¤ 
(c) www.meretebrudholm.dk
33
(c) www.meretebrudholm.dk
Multiple læseforståelsesstrategier i undervisningen
34
Brudholm(2011)
(c) www.meretebrudholm.dk
Forudsig
Før
Spørg
Under
Opklar
Efter
35
Opsummer
(c) www.meretebrudholm.dk
36
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire
37
FORUDSIG
SPØRG
Et godt bud på, hvad
du tror, at du vil lære
om, eller hvad der sker
som det næste i
teksten
¨  Gode læsere forudsiger
før og under læsning
¨ 
¨ 
At stille spørgsmål til
teksten sikrer/uddyber
din forståelse
¨  Gode læsere stiller sig
selv spørgsmål, mens
de læser og læser for
at besvare disse
spørgsmål
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire
38
OPKLAR
¨ 
¨ 
OPSUMMER
Hjælper dig med at
tydeliggøre tekstens
betydning – at få øje
på, når du ikke forstår
Gode læsere Når gode
læsere opdager, at de
ikke forstår, gør de noget
for at finde ud af det
Hjælper dig at finde
det væsentligste og
udelade det
uvæsentlige
¨  Gode læsere ser efter
hovedelementerne og
kan give et bud på det
læste med egne ord.
¨ 
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire
- før-, under-, efterlæsestrategi – fiktion (1)
39
¨ 
Før/forudsig
¤ 
Skaber forestillingsbilleder og aktiverer forforståelsen
n 
¤ 
Gennemse titel, omslag, illustrationer
Begynd at udfylde en grafisk model (fortællingsansigt) – eller en
model som viser handlingsforløb og betydning (berettermodel)
Forudsig:
Jeg tror det handler om fordi …
¤  Jeg tænker der vil ske …
¤ 
¨ 
Anvend evt. logbog
Skrive egne tanker ned før der læses
¤  Bidrage til fælles noter da forudsigelserne skal bruges igen ved
opsummeringen
¤ 
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire
- før- , under-, efterlæsestrategi - fiktion (2)
40
¨ 
UNDER/ Spørg
¨ 
Spørg - stil spørgsmål, mens du læser
n 
n 
¤ 
Stil spørgsmål PÅ linjerne
n 
¤ 
Infererende spørgsmål hvorfor, hvordan?
Stil spørgsmål BAG linjerne:
n 
¨ 
Faktuelle spørgsmål: hvem, hvad, hvor, hvornår?
Stil spørgsmål MELLEM linjerne:
n 
¤ 
hænger teksten sammen ?
- giver det mening?
Vurdererende, reflekterende spørgsmål: Hvad ville du have gjort? Hvad mener du?
Anvend logbog og skriv spørgsmålene ned
¤ 
¤ 
finde- spørgsmål (i-bogen spørgsmål)
Vide/undre- spørgsmål (i mit hoved spørgsmål)
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire
- før-, under-, efterlæsestrategi – fiktion (3)
41
¨ 
UNDER /Opklar
Tjek din egen forståelse?
¤  Overvåg om alt bliver forstået rigtigt?
¤ 
¨ 
Opklar uforståelige ting
Gå på jagt efter mærkelige ord, vendinger og udtryk der er
vanskelige af forstå
¤  Tegn videre på en grafisk model af tekststrukturen (handlingsbro,
fortællingsansigt , berettermodel)
¤ 
¤ 
Anvend logbog: Skriv ord og vendinger ned
n 
Vælg at notere udvalgte begreber i relevante ordkort
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire
- før-, under-, efterlæsningsstartegi- fiktion (4)
42
¨ 
¨ 
EFTER/Opsummer
Opsummer hvad du har læst/hørt
n 
n 
¤ 
Udfyld en grafisk model ( et fortællingsansigt) med tid, sted, personer,
problem, hændelser, slutning, tema eller en model der viser tekstens
handlingsforløb og betydning ( en tidslinje, en spændingskurve m.v.)
n 
n 
n 
¤ 
Husk hvad der er blevet talt om
- Genfortæl fx kapitlet og prøv at opsummere hovedindholdet ( det
vigtigste)
Fortællingen finder sted …
Hovedpersonen er …
Et problem opstår da …
Saml op på forudsig og spørg – og skriv i din logbog
n 
n 
Lav evt. spørgsmål til teksten (vurdering og refleksion)
Udfyld relevante ordkort
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire
– før-, under-, efterlæsestrategi - fagtekster(1)
43
¨ 
FØR/forudsig
¤  Genre?
Bestem læseformålet. Hvad skal jeg lære?
¤  Hvad ved jeg i forvejen?
¤  Brug overblikslæsning: gennemse overskrifter, illustrationer,
tekstelementer, fx diagrammer, kort, tabeller
¤  Tjek nye ord – Hvor finder jeg forklaring på dem? Udfyld
relevante ordbetydningskort.
¤  Tegn evt. mind-map over forudsigelserne
¨ 
Forudsig: Jeg tror jeg vil lære om … fordi
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire …
- før-, under- efterlæsestrategi fagtekster (2)
44
¨ 
¨ 
UNDER/Spørg/Opklar
Spørg – stil spørgsmål, mens du læser
¤  Tjek
din egen forståelse
¤  - nogle af spørgsmålene kan du finde svaret på i teksten
– andre må du tænke dig til
¤  Brug spørgeordene:
n  hvem,
¨ 
hvad, hvornår, hvor, hvordan, hvorfor – jeg gad vide …
Opklar – ord, udtryk, forklaringer
¤  noter
begreber som skal i relevante ordkort
¤  Prøv at tegne en grafisk model af tekststrukturen
(kronologisk, ens/forskellig, årsag/virkning, m.m.)
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire …
- før- under- efterlæsestrategi - fagtekster (3)
45
¨ 
¨ 
EFTER/Opsummer
Opsummer hovedpunkterne i teksten i den rigtige
rækkefølge
¤ 
Teksten omhandlede …
Først
n  Derefter
n  Så
n  Til sidst
n 
¨ 
Udarbejd en grafisk model over det læste fx et mind-map
¤ 
¨ 
Opsummer evt. på dit mind-map fra Forudsig
Skriv et resume – Hvad læste du? - Hvad lærte du?
¤ 
Lav evt. spørgsmål til teksten (vurdering og refleksion)
(c) www.meretebrudholm.dk
De fantastiske fire …
læsestrategier virker!
46
¨ 
1. Forudsig/FØR
¤ 
¤ 
¤ 
¤ 
¨ 
¨ 
genrebestem
aktiver baggrundsviden
opstil læseformål
vælg læseteknik/
læsestrategier
¤ 
¤ 
¤ 
2. Spørg/UNDER
¤ 
¤ 
¤ 
¤ 
3. Opklar/UNDER
stil faktuelle spørgsmål (hvem,
hvad, hvor, hvornår) og
stil infererende (hvorfor,
hvordan) spørgsmål
drag sammenligninger (T+M,
T+T, T +V)
visualiser
¤ 
¨ 
tjek egen forståelse – giver
teksten mening?
viden om ord og orddannelse
- strategier for udvikling af
ordforråd
bestem tekststrukturen
anvend forskellige
strukturmodeller
4. Opsummér/EFTER
¤ 
sammenfat de vigtigste
tekstelementer/hændelser
Evaluer: De fire døre
(c) www.meretebrudholm.dk
Undervisning i læsning 2015
47
¨ 
¨ 
¨ 
¨ 
¨ 
Indsigt i læseprocessen – lærerens muligheder for at
hjælpe andre med at lære at læse
Indsigt i læseforudsætninger – fx børnehaveklassens
læseforberedende aktiviteter
Nyere indsigt i sprogforståelse/læseforståelse
En misforståelse – at tro at man kun skal undervise i
afkodning – at tro, at skrevet tekst er lige så let at
forstå som mundtligt sprog
At lære fra en tekst (tilegne sig viden) er ikke bare at
kunne forstå teksten … en ”værktøjskasse” med
læseforståelsesstrategier er en fordel
(c) www.meretebrudholm.dk