Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor – Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte it-projekter Bedre samarbejde med leverandører og rådgivere juni 2015 Kompetenceløft og fælles metoder MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer 2. Sekretariat for Statens It-projektråd - Risikovurdering - Statusrapportering og opfølgning 3. Rådgivningssekretariat for it-drift - Rådgivning og status på it-driftskontrakter KRAV TIL IT-PROJEKTER PR. 1/1 2011 ALLE it-projekter, uanset budgetstørrelse, skal anvende den fællesstatslige it-projektmodel og statens business case-model. Hvis it-projektet har et budget på mere end 10 mio. kr., så skal: • Det indmeldes til risikovurdering i Statens It-projektråd • Der indsendes oplysninger om projektets status hvert halve år • Der indsendes en projektafslutningsrapport og en gevinstrealiseringsrapport efter projektets afslutning • Hvis budgettet er over 60 mio. kr. skal projektet forelægges regeringens finansudvalg 5 PRINCIPPER FOR STATSLIGE IT-PROJEKTER 1. Ambitiøs men ”second mover” 2. Genbrug af nuværende løsninger i videst muligt omfang 3. Business case med omkostninger, gevinster og effekt 4. Minimere omfang og kompleksitet med fokus på de forretningsmæssige mål 5. Projekterne skal gennemføres med fælles metoder og kvalificerede ressourcer juni 2015 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL Projektgrundlag Projektinitieringsdokument Projektafslutningsrapport Gevinstrealiseringsrapport Business case • PRINCE2-inspireret • Fem ledelsesprodukter og skabeloner hertil • En model for faseopdeling af projektforløbet • Klare beskrivelser af roller og ansvar • Principper for overgang fra en fase til næste fase BUSINESS CASE-MODELLEN V 3.0 • Business case behøver ikke være positiv • Anvendes af den lokale ledelse • Central i risikovurderingen • Danner baseline sammen med PID og tidsplan • Scenarieanalyse og ledelsesinformation juni 2015 Fokus på risikofyldte projekter juni 2015 IT-PROJEKTRÅDET Lars Mathiesen Bestyrelsesmedlem Nykredit IT Udvikling Jørgen Bardenfleth Bestyrelsesformand Anne Marie Jess Hansen Kunde- og projektdirektør, Forca Ole Kjær Kommitteret Skatteministeriet Michael Moesgaard Koncern it-direktør Dong Energy Birgit Nørgaard Bestyrelsesmedlem Lillian Mogensen Direktør ATP Mads Tofte Rektor IT-universitetet Erik Andreasen Underdirektør Danske Bank Jesper Jarmbæk fhv direktør Kort og Matrikel-styrelsen Mogens Pedersen Kommitteret Finansministeriet It-projektrådets arbejde • Vurdere risikoprofilen for statslige it-projekter/programmer • Give anbefalinger til risikominimering og anbefale projektreviews • Offentliggøre statusrapport over kørende projekter til regeringens økonomiudvalg • Efterspørge udvikling af metode • Løbende dialog med leverandører og rådgivere • Genbesøge direktioner med projekter i problemer juni 2015 VURDERINGSKORPSET 50 ulønnede personer fra den offentlige og private sektor. Alle har solid erfaring fra store it- og udviklingsprojekter. Korpset ser på tværs af staten efter risici i it-projekterne. 12 juni 2015 Kompetencer og udfordringer juni 2015 LINJELEDELSE KONTRA PROJEKTLEDELSE Linjeledelse • • • • • Permanent Kontorer Årsbudget Forretning og jura Eskalerede beslutninger • Etableret kultur juni 2015 Projektledelse • • • • • • Temporær Projekter Faseopdelt Projekt og it Lokalt mandat Nyt sprog, formalia, møder AKTIVITETER Vejledninger / kurser • Web / vejledninger • Kurser • E-læring • Styregruppemateriale Erfaringsudveksling • Netværk juni 2015 Dialog med ledelsen • Direktørkampagne • Følgegruppen for MPK Dialog med projekterne • Rådgivning og vejledning • Kvalitetsvurderinger • Risikovurderinger NETVÆRK • Erfaringsudveksling på tværs af staten • Digitaliseringsstyrelsen finansierer et år • Fire kørende netværk • Medlemmerne finansierer efterfølgende • Projektledere • Projektøkonomer • Programledere • Gæster og oplægsholdere • Arkitekter • Outsourcet drift • Driftskontrakter • God energi på møderne, knapt så meget aktivitet mellem møderne KVALITETSVURDERINGER • Bistand til myndighederne forud for risikovurderingerne • Tjek af materialekvalitet • Ingen projektrådgivning DIREKTØRKAMPAGNE 2012 • Rådets medlemmer besøger to og to alle departementer • Fokus på styregruppernes roller og ansvar • Forankring på højeste niveau STYREGRUPPEAFTALEN Uklarhed om styregruppens roller, ansvar og samarbejde Bedre ledelsesmæssig støtte, SG gør sig de rigtige overvejelser i projektet • Succeskriterier og principper (til underskrift) • Generelle og specifikke roller og ansvar • Operationelle retningslinjer for SG’s arbejde juni 2015 TOPLEDELSESFORANKRING • Projekter går på tværs af organisationen og stiller særlige krav til styring forsøg med sparring til • Projekter omfatter ofte forandringer i flere styregruppemedlemmer dele af organisationen og uddannelse af • Linjeorganisationen er ikke god til styring af topchefer i styregruppeledelse som tværgående forandringer særskilt ledelsesdisciplin • Projekter styres ved hjælp af en særlig ledelsesstruktur og projektmodel • Kræver andre kompetencer som ikke altid er til stede i en klassisk lederuddannelse. juni 2015 MULIGE INDSATSOMRÅDER - KOMPETENCER • Etablering af certificeringsstandarder for projektledere, systemarkitekter og styregruppemedlemmer • Opfordre myndigheder til at gennemgå modenhedsvurderinger som f.eks. P3M3 • At gøre styregruppearbejde til en del af den offentlige leders karriereplan • Klare karriereperspektiver for projektledere og systemarkitekter i staten, med et tydeligt match mod eksisterende karriereveje • Forbedring af løn og andre incitamenter for projektledere og systemarkitekter juni 2015 HER SER VI FORTSAT UDFORDRINGER • Der er problemer med at scope projekterne • Forretningsmodeller og formål kan være uklare • Der er vanskeligheder med at arbejde med BC’en og gevinster • Manglende modenhed til at arbejde tværoffentligt • It-systemer har ikke et ophæng i en overordnet it-arkitektur • Lovprojekter (særligt EU-projekter) er presset på tid og har andre rammer end øvrige projekter. • For få effektiviseringsprojekter, for mange kvalitetsløftsprojekter • Projektorganisering udfordret af linjeledelse (og svage styregrupper) juni 2015 HER SER VI POSITIV UDVIKLING • Myndighederne anvender modellerne og skabelonerne, og markant bedre kvalitet i projektmaterialet, ved 2. indsendelse • Begyndende ‘high performance-ministerier’ • Projekterne har ledelsesmæssig opbakning og øget bevågenhed • Der arbejdes intensivt på at tænke i gevinstrealisering og forudsætninger for gevinster og udgifter • Øget fokus på en agil tilgang, dog oftest ”tilstræbt” agilitet • Stort kendskab til rådet og risikovurderingerne • Stigende brug af økonomisk opgørelse af risici og justerede budgetter • Fald i budgetoverskridelser juni 2015 SPØRGSMÅL? juni 2015
© Copyright 2024