Berlin Studietur rejsekompendium

arkitekterne.as
Holbæk
Ahlgade 40A
4300 Holbæk
5943 4811
Slagelse
Nytorv 9B, 4. sal
4200 Slagelse
5852 3946
Berlin | Rejsekompendium til studietur d. 9.4 – 12.4.2015 | MSo
Indledning |
Vi glæder rigtig meget til at tilbringe lidt tid sammen med jer. Tid som ikke er arbejde. Vi skal se
noget arkitektur, som måske ikke lige står i ”Turen går til Berlin”, men som vi finder interessant…og
som vi kan bruge i vort daglige arbejde sammen. Tak fordi I vil med. Håber at vi får nogle gode dage.
Bosted |
Hotel Pullmann Berlin Schweizerhof
Budapester Str. 25
10787 Berlin
Telefon 0049 30 26960
Husk badetøj da der er swimming pool på hotellet.
Se mere på
http://www.pullmanhotels.com/gb/hotel-5347-pullman-berlin-schweizerhof/index.shtml
1 | Side
arkitekterne.as
Fordeling |
Vi bliver alt i alt ti personer på studierejsen og værelserne er fordelt som følger
OE og MF bor sammen
SS og LSN bor sammen
PH og TW bor sammen
RF bor alene
MSo bor alene
LB bor alene
SL bor alene
Forudsætninger |
Vi flyver med Easy Jet. I må kun medbringe et stk. håndbagage. Gerne den nye kuffert fra julegaven.
Størrelsen må max. være 50 x 40 x 20 cm og husk ingen væsker. Alt skal være i kufferten.
Vi flyver torsdag den 9.4.2015 fra Kastrup kl. 7.55 og ankommer til Berlin kl. 9.05
Og vi flyver hjem igen søndag den 12.4.2015 kl. 9.20 og ankommer i Kastrup kl. 10.30
Der er morgenmad på hotellet.
Frokost og aftensmad gives som diæter torsdag, fredag, lørdag og søndag. Frokost diæten er på
100,- kr pr. dag pr. person. Aftensmad diæten er på 150.- kr pr. dag pr. person, dog undtaget lørdag
aften hvor tegnestuen giver aftensmaden inkl. drikkelse til maden.
Medarbejderen lægger selv afspadsering eller ferie til fra torsdag kl.8.00 til kl.15.00 og fredag fra
kl.8.00 til 14.00. Der gives ikke afspadseringstimer for de forbrugte timer i weekenden.
Tegnestuen betaler evt. indgange til museer.
Turen er tilrettelagt således at vi kan gå rundt til de ting vi skal se. Derfor skal man have gode
travesko med. En parably er nok heller ikke at foragte.
2 | Side
arkitekterne.as
Torsdag d. 9.4.2015 |
Transport til Kastrup aftales på de enkelte tegnestuer.
Afrejse kl. 7.50 fra Kastrup
Ankomst Berlin Schoenefeld lufthavn kl. 9.10
Aflevering af bagage på hotellet kl.10.00
Bauhaus Arkivet | 1978 | Walter Gropius |
Klingelhöferstraße 14
Æstetisk forædling af arbejderklassens livsmiljøer – det var tanken bag de rene linjer og den
funktionelle enkelhed, som Ludwig Mies van der Rohe og de andre arkitekter blev repræsentanter
for i 1920’ernes Tyskland. I 1932 flyttede Bauhaus-skolen til Berlin, og i dag huser Bauhaus-Archiv
Museum für Gestaltung møbler, modeller og skiftende udstillinger i en bygning opført af skolens
grundlægger Walther Gropius (1883-1969). Den blev opført efter hans død, så bygningen er tegnet
længe inden.
Kl. 12-13 Frokost på egen hånd
3 | Side
arkitekterne.as
New National Gallery | 1962-68 | Mies van der Rohe |
Kulturforum,
central Berlin, near Potsdamer Platz
Tegnet af Mies van der Rohe og er et museum til kunst fra det 20. århundrede. Er under renovering
p.t. af Chipperfield. Vi kan håbe at vi kan se lidt udefra.
Bygningen er en slående modernistisk bygning på næsten 5.000 kvm. og tæt på 800 meter væg.
4 | Side
arkitekterne.as
De nordiske ambassader i Berlin | 1997 – 1999 | 3xN
Efter den tyske forbundsdags beslutning om at flytte hovedstaden til Berlin kunne et fælles nordisk
ambassedekompleks føres ud i livet. Det østrigsk-finske arkitektpar Berger og Parkkinen vandt
arkitektkonkurrencen for fællesbygningen. Hver enkel ambassadebygning er designet af arkitekter
fra de pågældende lande. Det første spadestik blev taget i maj 1997 og i oktober 1999 blev
ambassaderne åbnet. Ambassadebygningerne er grupperet som de enkelte landes placering på
verdenskortet. Tre vandbassiner mellem ambassaderne henleder opmærksomheden på havene, der
forbinder de nordiske lande. Kobberbåndet omspænder alle fem ambassader og Fælleshuset.
Det offentlige Fælleshus byder på koncerter, oplæsninger, filmforevisninger, konferencer,
udstillingsrum, en rummelig terrasse og en kantine for publikum. De fem landes konsularafdelinger
har også til huse her.
5 | Side
arkitekterne.as
Mindesmærket for de myrdede jøder | 2003 - 2005 | Arkitekt
Peter Eisenman | Cora-Berliner-Straße 1
Mindesmærket for de myrdede jøder i Europa ligger i centrum af Berlin. Mindesmærket er det
central Holocaust mindesmærke i Tyskland - til minde om de næsten 6 millioner myrdede jøder.
Das Denkmal für die ermordeten Juden Europas er lavet af New Yorkerarktitekten Peter Eisenman og
består af en 19.000 kvadratmeter stor "skov" af 2.711 betonsøjler, som giver en stemning af en
forstenet og kold skov. Der er ikke forklaring på monumentet, så symbolikken er op til den enkelte.
Der er fri adgang til monumentet døgnet rundt. Monumentet skal minde om Nazisternes
systematiske drab af op mod 6 millioner jøder.
Under mindesmærket ligger et besøgscentrum, som er et besøg værd, hvis man ikke har alt for små
børn med. Anbefalet lavalder er 12 år. Besøgscentrum beskriver Holocaust i ord og enkelte billeder.
Det er efterlader et stærkt og bevægende indtryk. Man bliver stille, når man bliver konfronteret med
omfanget af myrderiet beskrevet i små personlige historier.Mindesmærket blev vedtaget i den tyske
Bundesdag i 1999. Mindesmærket er placeret midt i det centrale Berlin ved Brandenburger Tor,
Ambassaderne, de vigtigste ministerier. Alene placeringen og størrelsen af monumentet skal angive,
at dette er noget, som den tyske stat og det tyske folk tager meget alvorligt. Monumentet har kostet
27,6 millioner Euro.
"Det er sket, og derfor kan det ske igen" skrev Primo Levi. Derfor et mindesmærke.
100 meter væk under en parkeringsplads ligger indgangen til Hitlers fuhrerbunker.
6 | Side
arkitekterne.as
Kl. 15.30 Indtjekning på Hotellet
Kl. 16-18.30 Berlin på egen hånd, en ”morfar” eller en svømmetur på hotellet
Kl. 18.30 Aftensmad på egen hånd….håber vi finder noget sammen.
Fredag d. 10.4.2015 |
Kl. 8-9 Morgenmad på Hotellet
Evt. cykler
Neues Museum | Museums Island | 1997 – 2009 |
David Chipperfield Architects
Den engelske minimalist arkitekt David Chipperfield har gennem en årrække istandsat Neues
Mueseum som ligger på museums øen. Igen har sårene fra anden verdenskrig været nødvendige at
tage stilling til. Chipperfield har valgt at bygge i en enkelt og ren stil, så sårene ikke skjules, men
spiller sammen med det nye.
7 | Side
arkitekterne.as
Gallery Building “Am Kupfergraben 10” | 2003-2007 |
David Chipperfield Architects | åbent fra kl. 10 til 18
Er placeret tæt på Museums øen og I kanten af Kupfergraben kanalen. Bygningen udfylder en tomt
tilbage fra anden verdenskrig, som stod tom indtil år 2003 hvor Galleriet blev bygget af Chipperfield.
En mursten bygning med hvidfilts udenpå. Vinduesbåndene optager linjerne fra de omkringliggende
bygninger på sin egen minimalistiske måde.
Kl. 12-13 Frokost på egen hånd
8 | Side
arkitekterne.as
Joachimstrasse | 2007 – 2013 | David Chipperfield Architects
Midt I Berlin var der mellem den historiske struktur nogle “huller” som arkitekt Davis Chipperfield
har udfyldt med en række minimalistiske bygninger i beton.
Både ude og inde. Chipperfields egen tegnestue er placeret her. Der er tre gårdrum, som hver især
har fået tilført den samme arkitektur. En rå og yderst enkelt stil, som lægger sig fint i omgivelserne.
9 | Side
arkitekterne.as
Det jødiske museum | 1989 – 2001 | Daniel Liebeskind |
Lindenstrasse åbent fra kl. 10-20
Vi skal besøge arkitekt Daniel Liebeskinds museum om Holocaust. Arkitektur som giver en stemning.
Nedenstående er en rejsefortælling af Susanne Jørgensen (fra år 2002) som beskriver oplevelsen
fantastisk.
”Jeg føler mig let svimmel og en smule desorienteret. Mit hjerte snører sig sammen i mit bryst. Angsten sniger
sig langsomt ind på mig.
Ovennævnte er ikke en beskrivelse af en begyndende influenza eller følgerne af at have set en gyserfilm. Det er
den virkning, som et nyligt besøg på Det Jødiske Museum i Berlin havde på mig.
Museet fortæller de tyske jøders historie, hvor holocaust jo udgør et stort og frygteligt kapitel. Men modsat af,
hvad man kunne tro, er jødeudryddelsen ikke beskrevet ved hjælp af sindsoprivende billeder og gruopvækkende
historier. Det er selve museets arkitektur, der får den besøgende til helt ind i marven at føle rædslen ved denne
skamplet på verdenshistorien.
Museet består af to bygninger: Et smukt palæ fra 1735, hvor udstillingen om de tyske jøders historie fra år 321
til i dag befinder sig. Og en ny bygning fra 1999, tegnet af den amerikanske arkitekt Daniel Libeskind og
udelukkende helliget holocaust.
Allerede udefra signalerer Libeskind-bygningen dramatik. Stor, kantet og zinkbeklædt rejser den sig
dominerende ved siden af det gamle palæ. Vinduerne er skrå skår, som havde en galning snittet med en
kæmpesaks på må og få i huset. Verden er af lave, synes huset at fortælle.
Indgangen foregår via den gamle bygning, hvor man bliver ledt hen til en trappe, som går dybt, dybt ned.
Væggene er hvide og rene, men alligevel får man en følelse af at stige ned i helvede. Vi skal nu igennem
Libeskind-bygningen og holocaust, før vi kommer op i den gamle bygning til resten af jødernes historie.
Hernede er der tre akser eller gange. De skråner alle op- eller nedad og som et ekstra raffinement også til
siden. Derfor får man en konstant følelse af at være svimmel og ikke kunne gå lige, man bliver forvirret og lidt
hjælpeløs.
10 | Side
arkitekterne.as
Eksilaksen viser, hvordan mange tyske jøder allerede før Anden Verdenskrig måtte drage i landflygtighed, fordi
de var forfulgte. I glasmontrer indbygget i de hvide vægge ser man genstande fra jøder, som emigrerede, f.eks.
en lille drengs tegnede kort af hele den lange rejse fra Tyskland til Chile.
Eksilaksen fører ud i Eksilhaven; og mærkeligere have har man aldrig været i. Den består af 49 seks meter høje
betonpiller, arrangeret i syv rækker á syv piller. De 48 piller er fyldt med jord fra Berlin og symboliserer staten
Israels oprettelse i 1948. Den sidste rummer jord fra Jerusalem og symboliserer Berlin. I toppen af pillerne gror
pilebuske, så når man står inde mellem pillerne og kigger op, er himlen dækket af et spind af grene. Samtidig
skråner grunden også herinde opad og til siden, så den følelse af svimmelhed, man havde inde på museet,
bliver bibeholdt. Libeskind vil her vise os, hvordan dén, som må gå i eksil har det: Hjemløs, desorienteret, ude af
stand til at se en fremtid. Man må sige, at det lykkes ham ret godt.
Anden gang er Holocaust-aksen. Igen er udstillingen vist i glasmontrer i væggene. Man ser ikke noget, man ikke
vidste. Jødernes lidelser under Anden Verdenskrig er kendte, men som de vises her, enkelt og usentimentalt, er
de så meget desto mere hjertegribende:
En bamse som tilhørte en dreng, der blev myrdet i en kz-lejr på sin ti års fødselsdag. Et håndklæde som en mor
pakkede til sin søn, da hun sendte ham i sikkerhed i England. Han overlevede, hun omkom i en kz-lejr, og
håndklædet ligger stadig præcis som dengang, hun foldede det. En ung mand fotograferet smilende mod sin
kæreste. Han begik selvmord, da han blev taget af nazisterne.
For enden af Holocaust-gangen venter museets stærkeste oplevelse: Holocaust-tårnet.
En stor tung jerndør fører derind, og en vagt åbner den for mig. Tilfældet vil, at jeg er den eneste derinde.
Rummet er enormt højt med vægge, som skråner indad. Luften er kølig og fugtig, og her er mørkt, bortset fra
en lille stribe dagslys, der trænger ind højt oppefra. Langt oppe ad væggen begynder en jernstige. Jeg ved, at
jeg aldrig vil kunne nå op til den - jeg ved, at jeg aldrig vil kunne komme op i lyset, i friheden. Mit hjerte knuger
sig sammen, og jeg må beherske mig for ikke at styrte hen til døren, hamre på den og skrige »Luk mig ud! Nu!«
Men vi skriver 2002, og jeg kan selv gå hen og åbne døren. Vagten smiler en anelse tvetydigt til mig, da jeg går
ud. Han er sikkert vant til, at folk ser underlige ud i hovedet, når de kommer ud fra Holocaust-tårnet. Jeg har tit
tænkt på at besøge en af de gamle kz-lejre, men nu ved jeg ikke, om jeg tør. Dette nøgne, ubarmhjertige rum
virkede så skræmmende på mig, at en ægte kz-lejr kun kan blive endnu værre.
Rundt omkring i sin bygning har Libeskind anbragt såkaldte »tomrum« - høje, smalle tomme rum, man kan
kigge ud i fra vindueshuller. De symboliserer det tomrum, som opstod i Europa efter de seks millioner
henrettede jøder, efter dem der emigrerede, og dem der aldrig blev født.
Den sidste gang, Kontinuitetsaksen, er helt bar og hvid, og ad den kommer man hen til trappen, der fører op i
den gamle bygning og dermed i resten af museet. Heroppe er en fremragende udstilling om de tyske jøders
historie, spækket med interaktive muligheder, computere, 3-D- film og effekter, så man ikke keder sig ét minut.
Alle tekster er på både tysk og engelsk, så hvis man har nogenlunde magt over et af disse sprog og ikke har
noget imod at oversætte, kan man roligt tage lidt større børn med på museet. Tag f.eks. et faktum, som at
tyske jøder i middelalderen skulle betale skat af deres egen krop, når de passerede en bygrænse. Det kunne
være et godt afsæt til en snak om tolerance. Til små børn er der anbragt legesteder rundt omkring i museet.
11 | Side
arkitekterne.as
Daniel Libeskind har skabt et unikt museum, som enkelt og klart fortæller om en forfærdelig tid. At han har fået
arkitektur til at virke så kraftigt på følelserne er en pragtpræstation.”
Kl. 17.30-19.00 En ”morfar” eller en svømmetur på hotellet
Kl. 19.00 Aftensmad på egen hånd….håber vi finder noget sammen.
12 | Side
arkitekterne.as
Lørdag d. 11.4.2015 |
Kl. 8-9 Morgenmad på Hotellet
Reichstag | 1999 | Fosters + Partners |
Platz der Republik, Tiergarten
Reichstag er Tysklands parlamentsbygning. Midt i Berlin lige ved Brandenburg Tor. Under den kolde
krig var den en del af Vestberlin og Berlinmuren løb direkte bag Reichstag, der stod øde og forladt
hen. Parlamentet hedder Bundestag.
Reichstag stod færdig 1900 og var parlament for det unge, forenede rige. Efter Tysklands nederlag i
første verdenskrig blev den Tyske Republik udråbt fra balkonen i 1918. I 1933 blev Reichstag sat i
brand – angiveligt af fjender til det ny Nazi regime, som brugte branden som et bekvemmelig
undskyldning til at stramme grebet. Under 2. verdenskrig blev bygningen skadet af allierede bomber
og var en af de sidste bygninger, som Sovjetunionens tropper erobrede i 1945. Forsvaret af
Reichstag var rasende og udsigtsløst. Dele af regiment Nordland med danske SS soldater stod for
forsvaret. Krigen efterlod bygningen som en ruin.
Efter 1945 tabte bygningen sit formål som nationalt parlament og ruinen blev først genopbygget
nødtørftigt i 1964. Indtil 1990 blev bygning kun brugt til en permanent udstilling om Tysklands
historie – og nogle få gange en session for Bundestag – det vesttyske parlament.
Ved genforeningen besluttede Bundestag at flytte det tyske Parlament fra Bonn til Berlin. I 1999 blev
arkitekten Norman Foster hidkaldt til at give bygningen et ordentligt løft. Bygningen blev
fuldstændig genopbygget indefra og fik en imponerende glaskuppel på taget. Kuplen er åben for
besøgende, og man kan få et kik ud over Berlin og ned i parlamentssalen.
Læg mærke til skudhullerne i muren og russisk graffiti på væggene – tiden er ikke gået sporløst over
den gamle bygning. Men indeni er det en topmoderne bygning. Det er stadig muligt at se en smule
russisk graffiti.
13 | Side
arkitekterne.as
Schweiziske ambassade | 1995 – 2000 | Diener & Diener |
Otto-von-
Bismarck-Allee 4
Ved første øjekast virker kontrasten mellem den nye tilbygning og den ældre bygning fra 1870 som
stor. Men med den nye store endevæg med relief, danner samlet en helt ny form. Den Schweiziske
ambassade om- og tilbygning blev vundet af den Schweiziske tegnestue Diener & Diener tilbage i
1995 – og byggeriet stod færdigt i år 2000. Relieffet på endevæggen er lavet af kunstneren Helmut
Federle. Denne del var også en del af konkurrence forslaget. Projektet udforsker relationen mellem
nyt og gammelt og etablerer et fysisk forhold mellem disse.
Diener & Diener brugte Gunnar Asplund’s udvidelse af Göteborgs rådhus tilbage i 1936 som
reference.
14 | Side
arkitekterne.as
Og sammenligningen er til at se – men nyfortolket.
Materialerne på det nye og gamle spiller også op til hinanden. Den nye beton blev designet så den
matcher den gamle facade. For at undgå vandrette støbeskel i den nye beton, blev huset støbt en i
sammenhængende proces, som varede 35 timer. Beton overfladerne er gjort yderligere glat med
sand, således at den nærmer sig materiale konsistensen af den eksisterende bygning.
Kl. 12-13 Frokost på egen hånd
New east wing expansion of the Museum of Natural History |
1995 – 2010 | Diener & Diener | Invalidenstrasse 43
Bygningen er oprindeligt bygget mellem 1875 og 1889 som naturhistorisk museum. Under anden
verdenskrig blev den slemt beskadiget og efterlod store mellemrum i bygningen.
Først i 1995 fik man for alvor genopbygget bygningen. Arkitektfirmaet Diener & Diener vandt
konkurrencen med et projekt hvor man genskaber det bombede med samme facade, men støbt i
beton for at skelne mellem gammelt og nyt. En anderledes måde at byforny på.
15 | Side
arkitekterne.as
Kl. 15.30 til 19.00 Berlin på egen hånd evt. shopping eller svømmetur på hotellet
Eller måske skal nedenstående besøges…..
Hackesche Höfe i Mitte | 1997 |
Rosenthaler Straße 40-41
Hackesche Höfe er et kompleks af 8 sammenhængende indre baggårde, der er beliggende
i Spandauer Vorstadt ved Hackescher Markt i bydelen Mitte i Berlin, Tyskland. I alt strækker
gårdene sig over et areal på 9.200 m².
Kvarteret omkring Hackesche Höfe er i løbet af de seneste år blevet en meget trendy område i
Berlin med en række små butikker, restauranter og gallerier. Det er anlagt i 1906 og er udført
i jugendstil. Siden 1977 har områdetfredet, og i 1997 blev en omfattende renovering af området
afsluttet.
Kl. 19.00 Aftensmad – tegnestuen giver. Herefter aftenen på egen hånd.
16 | Side
arkitekterne.as
Søndag d. 12.4.2015 |
Morgenmad på hotellet kl 6.30 til 7.30
Ankomst Berlin Schoenefeld lufthavn kl. 8.00
Afrejse fra Berlin kl. 9.20
Ankomst Kastrup kl. 10.30 fra Kastrup
Transport fra Kastrup til Holbæk og Slagelse aftales på de enkelte tegnestuer.
Tak for denne gang……
17 | Side