AC Produkter

Bent Blüdnikow præsenterer sin nye bog ”Min fars flugt”. Foredrag
I bogen fortæller Bent Blüdnikow den dramatiske historie om, hvordan hans far, Benjamin, blev hjulpet over til
Sverige under 2. verdenskrig. Arrangør: Espergærde Bibliotek
Sejlklubbens lokaler i Snekkersten Havn, 8/10 kl. 19.00. Entré 50 kr via biblioteket.
Bent Melchior taler om oktober 1943. Foredrag
Hvad er nazisme i grunden, og hvorfor adskiller den sig fra al anden ondskab? Hvad skete der under besættelsen og
samarbejdspolitikken indtil 29. august 1943? Det var sammenbruddet af den politik, der førte til beslutningen om
arrestation og deportation af de danske jøder. Man vil også blive præsenteret for glimt af Bent Melchiors personlige
erindringer fra september-oktober 1943.
Espergærde Bibliotek, torsdag d. 24/10 kl. 19.00. Entré 50 kr. www.billetten.dk
Mellem krig og fred. De danske jøder efter Holocaust. Foredrag v. Sofie Lene Bak
Markering af 70-året for ”oktober ‘43”
Natten mellem d. 1. og d. 2. oktober 1943 gennemførte den tyske besættelsesmagt en
razzia i Danmark og arresterede 284 jøder, der blev deporteret til Theresienstadt.
Det var startskuddet på nazisternes deportation af de danske jøder. Hovedparten af
dem, mere end 7000, blev lykkeligvis i løbet af ”oktober ‘43” reddet til Sverige og undgik
derved en forfærdelig skæbne i de tyske kz-lejre.
Nordsjællands små havnebyer og fiskere spillede en altafgørende rolle i de små og store
redningsaktioner, og en række af Helsingør kommunes foreninger og kulturinstitutioner
har besluttet at markere 70-året i samarbejde med Gribskov kommune.
Da den tyske besættelse ophørte i maj 1945 opholdt der sig næsten 20.000 danske flygtninge i Sverige. Endnu
befandt mange fanger sig stadig i tyske lejre, mens hundredvis af mennesker kom frem fra et liv under jorden. Men
det var et nedslidt samfund, de kom hjem til, og langt over halvdelen af de hjemvendte familier havde behov for akut
økonomisk hjælp. Nu skulle de sociale og humanitære idealer stå deres virkelige prøve – både for Danmark som stat
og for danskerne som medmennesker. Arrangør: Helsingør Museumsforening
Smedenes Hus, Strandgade 46, lørdag d. 26/10 kl. 14.00.
På Danmarks Tekniske Museum findes vraget af det eneste Blohm &
Voss BV138 flyvebåd i verden. Museet hævede det for nogle år siden i
Øresund. Tyskerne brugte bl.a. flyet til patruljering på langs af Øresund
for at opdage illegal krydsning af sundet. Da det kunne lande på vandet
var det særlig risikabelt at blive opdaget af dette fly.
Kl. 11 hver tirsdag, onsdag og fredag i oktober kan du på museet høre
mere om dette mærkelige og lidt uhyggelige fly.
Snekkerstenjollen ”Kvik” var ejet af Espergærdefiskeren Carl Collatz.
Carl Collatz sejlede jøder over med båden, der havde en Hundested motor på fem hk. Da båder er åben måtte jøderne gemme sig under fiskenet i bunden af båden.
Øjenvidner
Arrangeret af Uddannelseshuset i Helsingør besøger tre øjenvidner fra besættelsestiden Sonja Bandmann, Fanny Poulsen og Birgit Fischermann. - en række skoler i september og oktober
måned for at fortælle om det, de gennemlevede på deres flugt til Sverige og, for Birgit Fischermanns
vedkommende, som barn i Theresienstadt.
Se også: www.oktober43.dk
Da tyske patruljebåde forhindrede Syklubben i at transportere jøderne over sundet, fortsatte man ruten under navnet »Øresundstjenesten«,
Arrangementer:
Aktionen mod de danske jøder i oktober ‘43. Foredrag v. lektor i historie og religion Otto Rühl
Otto Rühl, der har skrevet bogen ”Aktionen mod de danske jøder – oktober 1943” taler om den politiske baggrund
for aktionen og om det danske samfunds reaktion – herunder biskoppernes hyrdebrev. Otto Rühl underviser til
daglig i historie og religion på Helsingør Gymnasium og er tilknyttet DIIS, Holocaust og Folkedrab.
Arrangør: Sthens, Egebæksvang og Mørdrup kirker.
Sthens Kirke d. 18/9 kl. 19.00. Gratis adgang, og for 20 kroner deltagelse i et let måltid.
”Kan man lade sin nabo arrestere?” Foredrag v. ph.studerende Silvia Goldbaum
Hvad er det for forhold, der er afgørende for, om man accepterer, at naboen bliver arresteret, eller om man forsøger
at bidrage til at forhindre, at det sker. Det er et spørgsmål, man bestandig vender tilbage til i forbindelse med ”oktober ’43”, men som også har optaget forskningen i forbindelse med andre ”aktioner” rundt om i verden.
Arrangør: Helsingør Aftenskole og folkeuniversitet i samarbejde med Helsingør Gymnasium
Helsingør Gymnasium, onsdag d. 25/9 kl. 19.00. Gratis, men tilmelding nødvendig:
[email protected]
The Rescuers – who were they – why did they risk their lives?
Foredrag på engelsk for historielærere
Yiftach Meiri, der på Yad Vashem står for efteruddannelseskurserne for skandinaviske og engelske lærere, kommer
med et oplæg om det emne, Yad Vashem arbejder meget med: ”The Righteous among the Nations”.
Hvem var det, der andre steder hjalp de forfulgte jøder ? Hvorfor gjorde de det ? Arrangør: Historielærernetværket
i Helsingør
Helsingør Gymnasium, torsdag d. 3/10 kl.15.00.
Bo Lidegaard taler om sin nye bog ”Landsmænd”. Foredrag
Efter den tyske besættelsesmagt i oktober ’43 iværksatte en aktion mod de danske jøder, flygtede langt hovedparten til Sverige. Men hvordan kunne det lade sig gøre for 7 – 8.000 mennesker at flygte på få uger – og hvad oplevede
de direkte berørte? Bo Lidegaard har haft adgang til samtidige dagbøger og andet materiale, der aldrig tidligere har
været offentliggjort. Arrangør: Biblioteket på Kulturværftet.
Toldkammeret, torsdag d. 3/10 kl. 17.00. Entré: 100 kr. www.billetten.dk
Black Box // Oktober 1943 – oktober 2013. Udstilling
Sejl med “Flyvbjerg”. Guidet sejltur
Unge elever fra Den Internationale Ungdomsklasse på Ungdomsskolen arbejder med at omskabe temaer fra
”oktober 43” ind i en kontekst, hvor de bruger erfaringer fra deres eget liv som flygtninge og tilflyttere til et nyt land.
De skaber hver især en verden i en kasse, hvor de fortæller deres egen historier, opdigtede eller virkelige. Arrangør:
Uddannelseshuset.
I Gilleleje havn lå skonnerten “M.A.Flyvbjerg”
og ventede på god vind. 6. oktober 1943 omkring middag blev det aftalt at skonnerten
skulle sejle til Sverige med de jødiske flygtninge, der havde søgt tilflugt i Gilleleje.
Skonnerten hedder nu “Britta Leth”, og den
vil foretage 2 timers mindesejladser fra Gilleleje
og Helsingør og ombord vil der blive berettet
om de redningsaktioner, der fandt sted op og
ned langs kysten.
Se nærmere på www.gribskovbilletten.dk.
Kasserne udstilles hele oktober måned på Kulturværftet. Udstillingen åbnes d. 1/10 kl. 17.00. Gratis.
Oktober ’43 i Helsingør og omegn. Udstilling
Udstillingen viser med tekst og billeder, hvordan det på kort tid og under svære omstændigheder lykkedes at redde
næsten alle de danske jøder, der søgte tilflugt over Sundet. Arrangør: Søren Gulmann og Karina Søby Madsen i samarbejde med Biblioteket Kulturværftet.
Udstillingen åbnes d. 1/10 kl. 17.00 og fortsætter til d. 10/11. Gratis adgang.
Kommer vi over i nat? Mobilapp’
På den eksisterende app ” Hemmelige stier” er der fra 1. oktober en kategori, der gør det muligt at finde frem til
præcis de steder, hvor de aktive gemte jøderne, medens de ventede på skibslejlighed. Man kan så stå på stedet og
få historien om de gribende begivenheder, der udfoldede sig her for 70 år siden. Appen downloades fra Google play
eller App-store.
Der er mindesejlads lørdag 5. oktober
fra Helsingør for inviterede gæster.
Birgit Fishermann beretter om de danske jøder i transit i Horserødlejren. Foredrag
Udviklet af Helsingør Kommunes Museer , Hellebæk-Ålsgårde Egnshistoriske Forening,
Hornbækegnens Lokalhistoriske Arkiv
Danske jøder, som blev taget til fange i oktober-dagene 1943, blev bragt til Horserødlejren, inden den videre transport til Tyskland og Theresienstadt. Blandt de tilfangetagne var Birgit Fishermann, som beretter om opholdet i
Horserød og den videre transport til Theresienstadt. De såkaldte jødebarakker, som husede de danske jøder, bruges i
dag af fængslet og kan kun ses gennem hegnet. Arrangør: Helsingør Aftenskole, Uddannelseshuset og Horserødlejrens Museum
Klezmerduo. Koncert
Horserødlejrens Museum, lørdag d. 5/10 kl. 13.30. Gratis, men tilmelding nødvendig:
[email protected]
Klezmerduo består af Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord. De var blandt de første, som var med til at genopdage klezmermusikken i Danmark for 25 år siden og har siden da givet et utal af koncerter herhjemme og i udlandet. Begge musikere har baggrund i teatret og er kendte for at skabe intense koncertoplevelser, hvor musik og
fortælling supplerer hinanden på fornemmeste vis. Klezmerduo har udgivet fire album, der har fået flere grammynomineringer, og duoen har vundet en førstepris på verdensmusikfestivalen WOMEX.
Kulturværftet d. 2/10 2013 kl. 20.00. Entré 100 kr. www.kulturvaerftet.dk
Odin Teatret: Memoria. Teaterforestilling
Memoria er en forestilling om erindringens tunge byrde og pligten til ikke at glemme. En fortæller og en musiker
præsenterer os i en intim forestilling med sang og musik for to autentiske historier med happy end fra dødslejre i
Europas hjerte. Moshe og Stellas historier er hentet fra Yaffa Eliach: Hasidic Tales of the Holocaust og forestillingen
er tilegnet forfatterne Primo Levi og Jean Amery, der begge overlevede Auschwitz men begik selvmord efterfølgende.
Klubben i Snekkersten Havn d. 2/10 kl. 20.00. Hornbæk Sejlklubs lokaler, d. 3/10 kl. 20.00.
Entré 50 kr. www.billetten.dk
Hornbæk – oktober ‘43. Foredrag v. Lone Kuhlmann med efterfølgende film
Lone Kuhlmann fortæller om Hornbæks specielle forhold under besættelsen og om jødetransporterne i oktober 43
og derefter vises en film om emnet. Arrangør: Hornbæk Bibliotek & Hornbækegnen, Historisk Forening & Arkiv
Hornbæk Bibliotek, mandag d. 7/10 kl.19.00. Gratis.
De danske jøders flugt – set med unge øjne. Foredrag v. Lise Muusmann
I 2012 udsendte forfatteren Lise Muusmann sin ungdomsbog, ”Børnene ved Sundet” om de danske jøders flugt til Sverige. Bag
bogen lå en meget omfattende research, som satte historien i en meget autentisk ramme med en klar fremstilling af de etiske
dilemmaer – set med den tids øjne. Foredraget er henvendt til voksne, men unge er også meget velkomne
Helsingør Aftenskole, mandag d. 7/10 kl. 19.00. Gratis, men tilmelding nødvendig:
[email protected]