Holocaust Af Jesper Hjarsbæk Rasmussen Auschwitz-lejren. Gyldendals mediearkiv. Holocaust er betegnelsen for det nazistiske folkemord på jøderne under 2. verdenskrig. Selve ordet Holocaust er oprindeligt græsk og betyder brændoffer. Grunden til, at man bruger Holocaust som betegnelse for folkemordet på jøderne, er, at nazisterne brændte ligene af jøderne i kæmpe krematorier. Hadet til jøderne var fra første færd centralt i nazismen. Nazisterne mente, at de forskellige menneskeracer ikke må blandes. Det vil for eksempel sige, at det ifølge en nazist er forbudt for en hvid person at gifte sig med en person fra Asien eller Afrika. For nazisterne hørte jøderne dog ikke til nogen race. De blev anset for at være ikke-mennesker, nærmest dyr, der gennem griskhed og løgn undergravede de europæiske lande for selv at blive rigere og rigere. Ifølge Hitler og de andre nazister var jøderne derfor en trussel mod den europæiske race. Så da nazisten Adolf Hitler i 1933 fik magten i Tyskland, startede han et kæmpe projekt for at udrydde Tysklands jøder. I starten forsøgte nazisterne at klare det ved at tvangsdeportere jøderne til øen Madagaskar i det Indiske Ocean. Men i 1939 startede Hitler 2. verdenskrig med invasionen af Polen. I 1940 invaderede Hitler Danmark, Norge, Holland, Belgien og Frankrig. Og i 1941 rykkede de tyske tropper ind i det, der dengang hed Sovjetunionen (i dag Rusland samt en række andre lande og stater omkring Rusland). I alle disse lande startede nu en jagt på jøderne. Fra 1941 blev en langt mere brutal og vidtgående løsning sat i værk. Denne kom først til udtryk under felttoget mod Sovjetunionen, hvor troppernes fremrykning blev fulgt af SSenheder, der havde til opgave at udrydde alle jøder. I foråret 1942 begyndte nazisterne at deportere Europas jøder til de såkaldte arbejdslejre. Hvor de tyske tropper nåede frem i Sovjetunionen, blev jøderne læsset ind i store kreaturvogne og med tog fragtet dybt ind i det centrale Polen. Her lå de største arbejdslejre. Det var lejre som Auschwitz, Treblinka, Belzec, Sobibor og Chelmo, hvor der i de følgende tre år blev myrdet omkring fem millioner jøder. Nogle af lejrene fungerede som arbejdslejre, der bidrog til den tyske krigsproduktion – det vil sige, at jøderne i lejrene skulle lave patroner, bomber, kampvogne, geværer, hjelme og alt muligt andet, som nazisterne skulle bruge i krigen. Forholdene i disse lejre var dog så rædselsfulde, at der i løbet af et år døde op mod 60% af de indsatte. Andre lejre var specielt indrettet som udryddelseslejre med gaskamre og krematorier. Jøderne i Ungarn Et godt eksempel på den nazistiske metode er udryddelsen af de ungarske jøder. Da de tyske soldater rykkede ind i Ungarn i 1941, fulgte ca. 200 SS-speciali- ster, der på rekordtid udfoldede hele deres ekspertise. De oprettede straks et jøderåd og indrettede særlige bydele, som var de eneste, jøderne måtte færdes i. Det var de såkaldte ghettoer. Kort efter oprettelsen af disse ghettoer begyndte deportationen, og i løbet af kun 46 dage blev 437.000 jøder transporteret til Auschwitz i Polen. Af disse 437.000 blev ca. 75% gasset ihjel. I samtlige besatte lande indledte nazisterne en klapjagt på alle jøder – også i Danmark. De danske jøder I Danmark levede der i 1940 omkring 7000 jøder – fortrinsvis i København. Da Danmark blev besat d. 9. april 1940, var det en ”fredsbesættelse”. Det vil sige, at der næsten ikke var nogle kampe, og at den danske regering fortsatte med at regere, som om intet var hændt – dog under overvågning af det nazistiske styre i Berlin. Den danske regering erklærede ved flere lejligheder, at den ville gå af, hvis nazisterne valgte at indføre den racistiske ”Jødelov” i Danmark. ”Jødeloven” var en lov, der gjaldt i Tyskland, og som betød, at ingen jøde måtte eje noget, og at alle jøder skulle gå rundt med en jødestjerne på tøjet, så man kunne kende dem fra ”rene” tyskere. Oktober 1943 Nazisterne accepterede, at de danske politikere ikke ville indføre ”Jødeloven”, lige indtil d. 29. august 1943. Da opløste den danske regering sig selv, da den havde indset, at et samarbejde med nazisterne ikke længere var muligt. Værnemagten (betegnelse for det tyske militær) indførte undtagelsestilstand, og Gestapo (det tyske politiske politi) tog over, hvor den danske regering slap. Nu kunne nazisterne frit gennemføre deportationen af de danske jøder. I oktober 1943 startede en storstilet nazistisk aktion mod de danske jøder. En aktion, der endte som en enorm fiasko. De danske jøder var nemlig blevet advaret og kunne gå under jorden, beskyttet af befolkningen. Samtidig lykkedes det flere danske jøder, med hjælp fra modstandsbevægelsen, at flygte til det neutrale Sverige, der havde erklæret sig villig til at tage imod dem. Det endelig resultat for Gestapo blev, at kun omkring 500 jøder blev fanget og sendt til arbejdslejren Theresienstadt, hvor omkring 50 af dem mistede livet. Hvem bærer skylden? Et interessant spørgsmål ved Holocaust er, hvem der har skylden? Er det SS-enhederne, der ofte udførte uhyrlighederne mod jøderne? Er det hele det tyske samfund, der lod en mand som Hitler komme til magten? Eller er det Adolf Hitler selv? Kunne han virkelig, ene mand, sætte alt dette i værk? Det er i sig selv ikke et let spørgsmål at besvare. Faktum er, at antisemitismen (hadet til jøder) gennemsyrede de fleste europæiske samfund på dette tidspunkt. Da Hitler kom til magten i 1933, blev han hyldet, ikke alene i Tyskland, men også i Danmark og flere andre europæiske lande. Danske personligheder som fx præsten og forfatteren Kaj Munk, var dybt imponeret af Hitler og hans politik. Derudover var der i 1920’erne og 1930’erne en enorm fattigdom, særligt i Tyskland. Når kårene er trange og pengene små, har man ofte brug for en syndebuk, der kan udpeges til at have skylden for ens ulykke. Hitler pegede på jøderne som nødens årsag, og folket var med på den. I alt menes det, at mellem fem og seks millioner jøder blev myrdet under 2. verdenskrig. Værst gik det ud over jøderne fra Polen, Baltikum og Tyskland. Bortset fra Bulgarien og Italien var det kun i Danmark, at det i større omfang lykkedes at redde jøderne i de tysk besatte landområder.
© Copyright 2024