1. No category

Forår 2010
Rugvængets Skole
Anne Frank og jødeforfølgelserne
I dansk har vi arbejdet med Anne Franks dagbog og jødeforfølgelserne. Anne Frank var en pige på tretten år,
der boede i Holland med sin familie. Til sin tretten års fødselsdag fik hun en dagbog. Adolf Hitler kom til
magten i Tyskland i 1933, han påstod, at jøder var skyld i alt ondt, og at det var jødernes skyld, at tyskerne
var fattige. Han ville så udrydde alle jøderne. Først fik de strenge love, f.eks.: jøder må ikke cykle, køre med
sporvogne, gå i parker, gå på biblioteket og i biografen. I skolen blev jøderne hånet og drillet. Nazisterne
troede, at lægerne kunne finde ud af, hvem der var jøde ved at måle næse og ører. Nazisterne mente, at
jøderne var undermennesker, og at nazisterne var overmennesker. Jøderne skulle gå med en Davidstjerne (en
gul stjerne hvor der står jøde/Jude) på tøjet. Bagefter ville Hitler udslette jøderne helt.
Anne Frank og hendes familie var jøder. Derfor ville de gå under jorden, så Adolf Hitler ikke sendte dem til
kz-lejrene. Otto Frank, Annes far, havde et firma, der solgte syltetøj, som hed Opekta-Werke. Otto ejede
firmaet. Bag firmaet var der et hemmeligt anneks. Der var ingen, der kendte til det undtagen dem, der
arbejdede på fabrikken. Der gemte Anne og hendes familie sig sammen med andre jøder i to år, indtil nogle
sladrede om dem, og hvor de var. Da de blev fundet, blev de sendt til kz-lejre. Anne Frank blev sendt til
Bergen-Belsen, fordi hun var jøde. Anne Frank døde af tyfus. Krigen startede 1938 og sluttede 1945. 6
million jøder blev dræbt, og knap 5.000 jøder vendte hjem til Holland igen..
Anne Frank døde to måneder før jøderne blev befriet af englænderne. Det var kun
Annes far, der overlevede krigen.
Anne Frank skrev dagbog i to år, mens hun boede i det hemmelige anneks. Hun har
skrevet om sin angst, sine følelser og alt hvad, hun tænkte på ned i bogen. Efter krigen
blev dagbogen fundet. Den er blevet udgivet på 55 sprog. Den er blevet verdensberømt.
Mange læser bogen den dag i dag.
”Nej, jeg vil ikke som de fleste mennesker have levet uden at have udrettede noget”,
skrev Anne et sted i sin dagbog. Anne Frank ville ikke blive glemt for ingenting. Hun
ville gerne være journalist. Anne Frank gav os to år af sit liv. Men Anne Frank efterlod
sig en skat, sin dagbog. Det var en stor gave.
Der findes et museum i Amsterdam i Holland, som hedder Anne Frank museet til
minde om hendes familie og hende selv. Det var her, hvor Anne og hendes familie
skjulte sig.
Andreas: Jeg syntes, det er synd for jøderne, og det burde aldrig ske igen ligesom f.eks.
kristne mod muslimer.
Sadek: Det er dårligt, at andre forfølger hinanden. Man skal ikke drille andre og skyde
dem/dræbe dem.
Rita: Det er virkelig åndsvagt, at man kan sige, at folk er forkerte, og har forkert tro og
forkerte mål i ansigtet, det er jo helt vildt tosset. Jeg synes, det er virkelig synd for
jøderne og dem, der prøvede at skjule jøderne, altså hjælpe jøderne. De blev nemlig også sendt til kz-lejre.
Zahra: Det er rigtig synd for jøderne, fordi nazisterne vil følge jøder, og jøder skal dræbes. Jeg tænker, hvis
det var mig, der var Anne Frank, ville jeg selvfølgelige være rigtig bange og gemme mig.
I dag bliver folk forfulgt, fordi de har en anden tro. De forfølger hinanden for eksempel ligesom i det
tidligere Jugoslavien, hvor serbere mod kroatere, muslimerne mod kristne, forfulgte hinanden.
I Afrika i landet Rwanda var det tutsier mod hutuer. Tutsier voldtog kvinderne og skød hutuerne. Vi har lært
om jødeforfølgelse, og at man skal respektere hinanden, selvom man har en forskellig tro.
Skrevet af eleverne i 5.i
2.b på tur til Arken Kunstmuseum
Marianne bestemte, at vi skulle lære om Hans Scherfig, og når vi var
færdige, måtte vi komme ned til Arken og se hans billeder rigtigt.
Arken er et meget flot kunstmuseum. Det ligger lige ved vandet, og det
ligner et skib, og restauranten hang udenpå, og den lignede en
redningsbåd.
Vi syntes, det var meget flot også indvendig.
Vi kunne meget godt lide Hans Scherfigs billeder.
De har nogle flotte farver, og der er masser af dyr på.
Vi har pyntet vores klasse med en masse billeder af Hans Scherfig, for vi
synes, han maler så godt.
Du kan google Hans Scherfig og se hans billeder.
Hilsen alle os i 2.b
Fra ledelsen - påsken 2011
Næsten alle syntes, at foråret er en rigtig dejlig årstid. Vi har da også set de første tegn (skrevet sidst
i marts) på, at det går mod varmere tider, efter en noget lang og kold vinter.
Denne årstid hører imidlertid også til den mest travle tid i en skole.
Planlægningen af næste skoleår er en omfattende proces, som næsten alle voksne er en engageret
del af. Men også eleverne er optaget af at slutte året af på den bedst mulige måde.
Ikke mindst de største elever er meget optaget af de forestående prøver, hvoraf de første (skriftlige)
begynder allerførst i maj og efterfølges af de mundtlige prøver i hele juni måned. Alle de store
elever ønskes held og lykke med de forestående prøver.
Og nu vi er inde på prøver og tests, så gennemfører vores elever fra 2.-8. klassetrin de nationale
test i en række fag. Prøverne er netbaserede og gennemføres over et par lektioner. Efter prøverne
udskrives en vurdering af hver enkelt elevs testresultat, som gives til hjemmet.
De nationale test er med rette kritiseret for ikke at dække hele pensum i fagene, hvorfor lærerens
vurdering af elevens udbytte af og indsats i den daglige undervisning naturligvis skal inddrages for
at få et samlet billede af elevens standpunkt. Ved forårets skole-hjemsamtaler kan der på baggrund
heraf laves aftaler om, hvilke indsatser der skal gøres af skolen, hjemmet og eleven for at støtte op
om den videre udvikling.
Udover prøver og test venter en anden stor opgave for skolen – nemlig at sammenlægge BFO’
afdeling Kirstinevang med BFO afdeling 10C. Det kræver bygningsmæssige tilpasninger på 10C,
idet børnetallet dér stiger betydeligt, men også tekniske tilpasninger er nødvendige, da mange af
skolens høreelever er omfattet af denne flytning.
Det er vort håb, at 10C vil være tilpasset denne overflytning senest den 1. august, så skoleåret kan
starte så harmonisk som muligt for alle involverede parter.
Den kommende tid kommer til at byde på flere flytninger. Det er nemlig besluttet, at taleklasserne
fra Måløv Skole skal flytte til Rugvængets Skole med virkning fra det nye skoleår.
Fire klasser med i alt 23 elever på 0.-4. klassetrin starter her efter sommerferien. Fem medarbejdere
flytter med klasserne hertil.
Taleklasserne er et skoletilbud for elever med tale- og læsevanskeligheder. Eleverne kommer
fortrinsvis fra Ballerup Kommune, hvorfor de transporteres med skolebus. Det er forventningen, at
eleverne efter 4.klassetrin kan sluses tilbage til den skole, de bor i nærheden af.
Vi glæder os til at modtage de nye klasser og medarbejdere og håber, de vil føle sig godt tilpas her
på Rugvængets Skole.
Nogle andre, der starter på Rugvængets Skole i den kommende tid, er selvfølgelig de nye
børnehaveklasseelever. Allerede den 2. maj starter de i BFO 10C og BFO Kornvænget. Vi
forventer, at der vil starte to klasser med 23 elever i hver. Et stort velkommen til de nye
skolestartere!
Hærværk forekommer flere steder dels på offentlige, dels på private bygninger og installationer. Det
er også et fænomen, som vi på skolen og i kommunen er optaget af at forebygge så godt som muligt.
På vor skole har vi de seneste år været forskånet for alvorligt hærværk. Enhver påført skade er
naturligvis én for meget, men det er vort indtryk, at distriktets beboere og vore elever er meget
indstillet på ”at passe på skolen”. Det er i hvert fald vor tilgang til vurderingen af, at der
forekommer et beskedent omfang af hærværk på skolen. Det kan vi alle være rigtig tilfredse med.
Fra skolens hverdag og traditioner har der siden vinterferien været gennemført fastelavn,
klasselæreruge, lærer-elevsamtaler, mellemtrinsfest og som noget nyt har skolen også deltaget i den
nationale trivselsdag, hvor der i de forskellige klasser blev gennemført aktiviteter, der skal støtte op
om sammenhold og god tone.
Til sidst skal det også nævnes, at Rugvængets Skole er blevet udtaget til at deltage i DR-tvs nye
program: Ramasjangskolen.
Elever fra 4.b er blevet valgt til at repræsentere Rugvænget. Vi holder tomlerne – og glæder os til at
se jer i Ramasjang TV.
En rigtig god påske til elever, forældre og medarbejdere!
Simon Lundgren
Afd. leder
Eva Munck
BFO-leder
Kurt Kondrup
Viceskoleleder
Gitte Duckert,
Hørefaglig leder
Jesper Würtzen
Skoleinspektør
Trivselsdag
7.h, 9.h, 9.b og 9.a tilbragte trivselsdagen
sammen i Zoologisk Have. Vi havde en rigtig
hyggelig dag, hvor vi bl.a. så de to nye
flodhesteunger og den store løvefamilie. Vi så
også en lille chimpanse, som blot var én dag
gammel. Det var desværre ret koldt den dag,
så de fleste af os valgte at tilbringe den sidste
halve time indenfor i Provianten. Det var en
dejlig dag, som vi alle nød.
Redaktionen ønsker alle en god påske.
Deadline for indlæg til næste nummer af skolebladet er mandag d. 6. juni 2011.03.31
Vinderen af påskekonkurrencen med det flotteste gækkebrev blev:
(icolay fra 2.c. Tillykke!
Liv og glade dage i 7.b
Svømning ≈ Strikes ≈ Smovs
I 7.b stemte vi om, hvad vi havde lyst til at lave på trivselsdagen, fredag den 4. marts. Vi blev enige om, at vi
gerne ville i Glostrup svømmehal. For at komme til Glostrup svømmehal cyklede vi først til Ballerup station.
Her tog vi bus 500S kl. 8.30. Alle var i bassinet ved 9-tiden. Der var mange aktiviteter i svømmehallen - bl.a.
en rutsjebane, flere bassiner og to vipper. Zolfi lavede de ondeste ryg-plaskere fra tremeter-vippen! Vi havde
set frem til en rigtig hyggelig tur i svømmehallen, og det blev det også. Senere tog vi bussen tilbage til
Ballerup Station. Her tog vi vores cykler, og så cyklede vi til Ballerup Bowlingcenter, hvor vi skulle bowle
fra 12-13. Emelj, Zolfi, og Wong blev holdvindere efter de første runder, men vi nåede desværre ikke at
spille to hele kampe. Efter bowlingen tog vi alle sammen på Mc Donald´s, da vi havde spist, cyklede vi alle
hjem. Det var en dejlig og super hyggelig dag ☺.
Skøjtetur
Mandag den 21. marts var vi på skøjte tur i Gladsaxe skøjtehal. Vi kom derud ved at tage vores cykler med i
toget til Husum, og derefter cyklede vi resten af vejen. Vi var på isen, klar til at skøjte, allerede kl. 10.28. Vi
havde skøjtehallen helt for os selv den første time, men så kom der nogle mindre klasser. De blev ikke så
længe. Vi fik alle ømme arme, ben og rumper, men den der kom mest til skade var Niclas Friis, for han faldt
og slog sit hoved ned i isen. Det så slemt ud, men var heldigvis ikke alvorligt. Selvom Sascha og Zolfi er de
bedste skøjteløbere i klassen, faldt de dog også af og til. Vi skøjtede om kap flere gange og legede fange leg,
og ellers hyggede vi os bare med at skøjte. Alle var meget aktive i skøjtehallen, selv om der var folk, der
syntes, at der var utroligt koldt. Vi skøjtede flere timer i træk, stort set hele dagen. Nogle syntes, det var så
sjovt at skøjte, at de ringede til deres forældre og fik lov til at blive længere i skøjtehallen. De, der blev
længere, blev først afhentet af deres forældre kl. 15.00.
Christian 4., Frederiksborg Slot og slotshaven
Onsdag den 23. marts tog vi til Frederiksborg Slot
i Hillerød. Fra 11.15 til 12.15 blev vi vist rundt af
kunsthistorikeren Louise. Hun fortalte en masse
om Christian d. 4 og Frederiksborg Slot.
I 1596 blev den kun nittenårige Christian kronet til
konge. Frederiksborg Slot blev genopbygget af
Chr. 4 i 1602, for det meste af slottet var brændt
ned. Han byggede bl.a. en kirke i forlængelse af
slottet, så når han stod op om søndagen, kunne han
gå direkte fra sit soveværelse og ind i kirken og
bede. Slottet har en slotshave, som er helt vildt flot!
Der er en slags labyrint i haven, og hvis man ser
den oppefra, ligner det en kongekrone. Det er jo
forår nu, og det var heldigvis dejligt vejr hele
dagen. Det bliver rigtig flot, når alt springer ud, for i haven er der både springvand, planter, blomster og en
masse flotte træer, der er klippet i alle mulige former. Det tog havearkitekten J.C. Krieger fem år at lave
haven, der blev anlagt i årene 1720-1725.
Christian 4. er husket som en stor bygmester. Han blev færdig med at bygge Frederiksborg slot i 1625.
Børsen blev bygget i 1631. Nyboder, der var boliger for flådens mandskab, er fra 1641, Rosenborg Slot var
kongens private hjem. Det blev bygget i 1617. Det var også Christian 4. der i 1642 byggede Rundetårn. Man
brugte tårnet, når man ville kigge på stjerner.
Eventyr i 1.B
I klasselærerugen (uge 12) stod den på eventyr i 1.B. Hele ugen arbejde vi med storyline over emnet,
tværfagligt mellem dansk, matematik og billedkunst. Vi skulle i løbet af ugen læse og høre eventyr, se
eventyr-film, fremstille flotte illustrationer, lave dukketeater og bage eventyr-kager.
Vi fik fremstillet store flotte malerier og stangdukker af eventyr-personerne; Sip, Skrat, Sip-sipper-nip,
Skrat-skratte-rat, Sip-sipper-nip-sip-sirum-sip og Skrat-skratte-rat-skrat-skrium-skrat. Stangdukkerne brugte
vi til at fremvise små dukketeatre for hinanden i slutningen af ugen.
Lucas fra 1.B fortæller; det var en rigtig sjov uge. Det bedste var, at vi skulle fremstille borge og templer.
Min borg blev meget flot, og jeg glæder mig til at vise den til mine forældre.
Oscar fra 1.B fortæller; jeg kunne rigtig godt lide at lave regne-eventyr.
Marie fra 1.B fortæller; jeg kunne bedst lide at lave dukketeater og vise det for de andre. Sandra optog dem,
og jeg glæder mig til at se det.
Tage og Selin fra 1.B fortæller; Det bedste var, da vi skulle lave stangdukkerne. Jeg (Tage) lavede kongen
der er far til Sip, Sip-sipper-nip og Sip-sipper-nip-sip-sirum-sip og jeg (Selin) lavede Sip-sipper-nip.
Alle havde haft en dejlig uge og var meget glade for at slippe for almindelig undervisning ☺
Vh. 1.B (Majken Jensen)
Rugvængets Skole har haft Tema-uge
I denne anledning valgte 2.C. at arbejde tværfagligt med dansk, PC og billedkunst.
Dette blev til forløbet om:
”Den fortællende sko”
der nu udstilles på Ballerup Bibliotek.
Overskriften på det tematiske arbejde har været, at det var skoen, der skulle være
hovedperson og fortælle sin historie.
Kravet til opgaven var at eleverne skulle give en sko særpræg ved at male og klistre
ting på.
Herefter skulle der skrives en fortælling om skoen: hvad den havde oplevet, hvor den
kom fra osv.
Forløbet blev sat i gang, da alle elever havde valgt en sko, som skulle danne rammen
for historien. Sideløbende arbejdede klassen med mind-map og skitsetegninger for at
fastholde elevernes tanker og ønsker, inden skoen blev endeligt dekoreret.
Fortællingerne skrev eleverne ind på computer og lavede efterfølgende små bøger og
navneskilte.