1. No category

Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Udviklingshæmmede og sociale medier
(Mentally challenged people and their use of social media)
UCSJ Nykøbing Falster
Bachelor eksamen – Januar 2015
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Vejleder: Fritz Jensen
Anslag: 59141
1
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
2
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Indholdsfortegnelse:
Indledning (Fælles)..........5
Problemformulering ..........6
Emneafgrænsning (Fælles)..........6
Metode (Fælles)..........7
Digital trivsel..........7
MNF..........7
Hjernen..........7
Udviklingshæmmede og seksualitet..........8
Honneth og krænkelsesbegreber..........8
Krænkere/krænkelser..........8
JanusCentret..........8
Underretningspligt..........8
Domsanbragte udviklingshæmmede..........9
Livskvalitet..........9
Teori og begrebsafklaring..........9
Digital trivsel (Jacob)..........9
Teknologi og handicap (Rasmus)..........10
MNF (Fælles)..........11
Hjernen (Jacob)..........11
Belønningssystem (Jacob)..........13
Udviklingshæmmede og seksualitet (Rasmus)..........13
Honneth og krænkelsesbegreber (Jacob)..........14
Krænkere/krænkelser (Rasmus)..........15
JanusCentret (Rasmus)..........17
Underretningspligt (Fælles)..........18
Domsanbragte udviklingshæmmede (Rasmus)..........19
Lovgrundlag (Rasmus)..........19
3
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Målgruppe (Rasmus)..........20
Livskvalitet (Rasmus)..........20
Empirisk undersøgelsesmetode (Jacob)..........20
Definition..........21
Former..........21
Fordele og ulemper..........21
Videnskabsteori..........21
Empiri (Rasmus)..........22
Analyse..........23
Digital trivsel (Jacob)..........23
MNF (Rasmus)..........24
Hjernen (Jacob)..........24
Udviklingshæmmede og seksualitet (Rasmus)..........25
Honneth og krænkelsesbegreber (Jacob)..........26
Krænkere/krænkelser (Rasmus)..........27
Konklusion (Fælles)..........29
Perspektivering (Fælles)..........30
Litteraturliste..........31
Bilag..........34
Bilag 1 – Interviews: ”specialskolen” og Kofoedsminde..........34
Bilag 2 – Relevant lovgivning (§ 81, § 82, § 137 g, samt § 153)..........41
Bilag 3 – WHO's definition af seksualitet..........43
Bilag 4 – Uddrag fra samtaleskema (Kofoedsminde)..........44
4
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Indledning:
Vi har valgt at beskæftige os med borgergruppen mennesker med nedsat funktionsevne (MNF), og
disses brug af forskellige slags af sociale medier. Dette har vi valgt, da brugen af sociale medier kan
være med til at skabe et større socialt netværk for den enkelte borger og dermed styrke dennes
sociale kompetencer. Desværre kan brugen af de sociale medier også føre borgerne i den modsatte
retning, og imod en krænkende adfærd, samt krænkelser i al almindelighed, da de ofte ikke er
bevidste om mulige konsekvenser i forbindelse med brugen af sociale medier. Vores interesse for
netop dette område udspringer fra vores sidste praktik hvor vi har været på Marie Grubbe Skolen og
Kofoedsminde. Vi har i vores daglige arbejde stiftet bekendtskab med elever og deres brug af de
sociale medier samt beboere på Kofoedsminde der er anbragte på grund af overgreb og krænkelser
af andre mennesker.
Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et
aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Derfor har vi taget
kontakt til 2 seksualvejledere, hvor den ene er tilknyttet en afdeling af Kofoedsminde, samt en
seksualvejleder som arbejder på en ”specialskole”, som grundet ledelsesmæssige årsager har
indvilget i at deltage anonymt, og derfor i opgaven står nævnt som seksualvejleder på en
“specialskole”. Dette for at finde ud af hvordan de arbejder med seksualitet i deres daglige arbejde
med MNF. Begge seksualvejledere fungerer samtidig som pædagoger på pågældende steder. Vi
synes det er spændende at se på, hvordan man arbejder med seksualitet og om der er stor forskel på
arbejdet, i forhold til det enten er domsanbragte eller elever på en specialskole. Fællesnævneren er
at der begge steder arbejdes med mennesker med nedsat funktionsevne.
For at vi kan få en forståelse og indsigt af/i MNF’s handlinger når der tales om seksuelle krænkelser
og krænkelser i al almindelighed, ser vi hjernen som et vigtigt område der bliver belyst, da det er
meget komplekst. Det er endvidere også vigtigt i forhold til den borgergruppe vi arbejder med, da
der på dette område fokuseres på andre metoder og tilgange i det daglige arbejde.
Vi vil også kigge nærmere hvordan krænkelser der er opstået gennem de sociale medier kunne være
undgået ved tidligere indgriben og den rette forebyggelse. I forhold til dette vil vi kigge nærmere på
det allerede eksisterende projekt Janus fra Socialministeriet, og inddrage dette i vores projekt.
Ydermere vil vi her også inddrage artikler fra tidsskriftet Teknologi & Handicap, der ligeledes hører
5
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
under Socialstyrelsen.
Fokus i vores bachelorprojekt, vil derfor ligge på de sociale medier, seksualitet, hjernen, krænkelser,
samt hvilke tiltag der skal til for at forebygge, at MNF udvikler sig til fremtidige potentielle
krænkere. På baggrund af dette, mener vi, at der også ligger et ansvar hos os pædagoger, i form af,
at skabe et stabilt miljø med henblik på en anerkendende tilgang, der også kan være med til at
understøtte mennesker med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Samtidigt har vi som pædagoger
derfor også et ansvar for at borgerne får en øget forståelse af de sociale medier, de mulige
konsekvenser deri og digital dannelse i hele taget. Derfor vil vi inddrage Center for Digital
Dannelse (CDD), da de jævnligt opdaterer deres litteratur med det nyeste på området vedrørende
sociale medier. Vi kan ved at anvende CDD og deres forskning, få indsigt i nogle metoder og
værktøj til hvordan MNF får lettere ved at opnå digital dannelse. Dette skal naturligvis ske i samspil
med en mediekompetent pædagog, som kan støtte borgerne i at indgå i trygge og værdiskabende
samspil med andre mennesker i den virtuelle verden for at sikre en god oplevelse, ved både at være
positiv og kritisk overfor andre brugere. Dette leder os frem til følgende problemformulering:
Problemformulering:
Med udgangspunkt i borgergruppen mennesker med nedsat funktionsevne vil vi undersøge, hvad
årsagen kan være til, at de sociale medier kan fungerer som en arena hvor seksuelle krænkelser
jævnligt finder sted? Og hvordan kan vi som pædagoger forebygge at mennesker med nedsat
funktionsevne i deres færden på de sociale medier, udvikler sig til fremtidige potentielle krænkere?
Emneafgrænsning:
Vi har i forhold til afsnittet vedrørende seksualitet, valgt at fokusere på udviklingshæmmede, og
måden hvorpå denne borgergruppes manglende kropsforståelse, barnlige adfærd, samt seksuelle
modning har indvirkning deres seksualitet. Når det er sagt, er vi bevidste om at alle har en
seksualitet, dette får vi af vide gennem WHO’s definition af seksualitet (Bilag 3).
Vi har beskrevet hjernens generelle funktioner ud fra en fabriksmodel, hvor Lurias model (de 3
blokke), 2 hjernehalvdele og belønningssystem også indgår. Vi har kun valgt at nævne nogle få
transmitterstoffer, men er bevidste om der er mange flere som har indvirkning på hvordan hjernen
6
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
fungere.
Da vores opgave handler om krænkelse(r), vælger vi kun at anvende de krænkelsesformer Honneth
nævner som værende det modsatte af “det gode liv”. Vi er klar over at hver krænkelsesform
udspringer af de sfærebegreber som Honneth bruger til netop at beskrive hvad der skal til for at
opnå “det gode liv”.
Metode:
I vores opgave anvender vi flere forskellige benævnelser for den borgergruppe (MNF) som vi har i
fokus. Det er følgende benævnelser: Børn, unge, elever, mennesker med nedsat funktionsevne,
udviklingshæmmede, beboere, samt domsanbragte. Grunden til dette er at de områder vi bevæger os
ind over, bruger forskellige termer når det gælder klassificeringen af denne borgergruppe. Her
henviser vi bl.a. til Serviceloven (Serviceloven, samt bilag 2), ICF (se afsnit MNF s. 11) og Region
Sjællands servicedeklaration fra 2014 (se afsnit Domsanbragte udviklingshæmmede s. 19), hvori
de forskellige termer står beskrevet. Vi har til udarbejdelsen af denne opgave derfor valgt at
medtage de følgende emner der står beskrevet herunder:
Digital trivsel:
I forhold til at børn og unge med tiden bliver digitaliseret, og de mange forskellige medier bliver
dagligdag, så ser vi den antologi Per Straarup Søndergaard har udgivet omkring digital trivsel
blandt børn og unge, som et godt forebyggende stykke værktøj. Antologien indeholder 7 bidrag fra
forskere og fagfolk, der til dagligt arbejder med børn og unges digitales trivsel, hvor vi har valgt at
inddrage unges sociale mediekultur, forældresamarbejde og den digitalpædagogiske udfordring.
MNF:
Vi har under dette medtaget sundhedsstyrelsen ICF-vejledning, da vi mener det er vigtigt med en
fælles forståelse og definition af mennesker med nedsat funktionsevne.
Hjernen:
For at få et indblik i hvordan hjernen fungerer og dens funktioner, anvender vi Susanne Freltofte og
7
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Viggo Petersen's bog: Hjerner på begynderstadiet. Da den giver en god beskrivelse af hjernens
forskellige funktioner og forarbejdninger i henholdsvis højre og venstre hjernehalvdel. Vi har under
samme emne også inddraget hjernens belønningssystem ud fra Kjeld Fredens bog: Mennesket i
hjernen. Her beskriver vi kort belønningssystemet og dets transmitterstoffer.
Udviklingshæmmede og seksualitet:
Som en start har vi inddraget WHO's definition af seksualitet, for at give en generel ide om dette
følsomme emne. Derefter har vi brugt Jørgen Buttenschøn og hans arbejde i forhold til de mange
undersøgelser som vedrører seksualitet, samt det han beskriver om omsorgspersoner.
Honneth og krænkelsesbegreber:
I afsnittet omhandlende Honneth, går vi ind og stiller skarpt på de 3 krænkelsesformer der er
modsætningen til de 3 sfærebegreber der skal gennemleves for at opnå det som Honneth giver
betegnelsen: Det gode liv. Inddragelsen af krænkelsesformerne ser vi som en essentiel del af det
fokusområde vi har valgt at belyse i opgaven.
Krænkere/krænkelser:
Ligesom afsnittet der omhandler hjernen, ser vi det som en vigtig ting, at få et indblik i hvad der
defineres som værende krænkende adfærd, eller hvad det vil sige at få ordet krænker sat på sig. Vi
har derfor valgt at anvende Gram og Groth for at kunne sætter os mere ind i de individer, som det
forebyggende pædagogiske arbejde omhandler.
JanusCentret:
I forhold til vores afsnit der omhandler krænkere, har vi valgt at inddrage projekt Janus som er et
tilbud til unge potentielle krænkere, der skal forebygge at de vokser op og bliver krænkere som
voksne.
Underretningspligt:
Vi har i forhold til vores afsnit vedrørende underretningspligt, valgt at inddrage 3 paragraffer fra
serviceloven. Det er henholdsvis § 81-82, hvor vi beskriver omsorgssvigt, og omsorgspersonernes
8
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
omsorgspligt deri. I den tredje, § 153, handler det om fagpersoners såkaldte skærpede
underretningspligt. Derudover beskriver vi kort hvordan alle borgere i samfundet har det der kaldes
for generel underretningspligt.
Domsanbragte udviklingshæmmede:
I afsnittet vi har valgt at kalde domsanbragte, har kigget på Region Sjællands servicedeklaration
anno 2014, der er gældende i forhold domsanbragte udviklingshæmmede på Kofoedsminde. Dette
har vi valgt at medtage da vi har lavet interview med en seksualvejleder på Kofoedsminde.
Livskvalitet:
Afsnittet omkring livskvalitet er skrevet ud fra Bjarne Lenau Henriksens bog “Livskvalitet - en
udfordring”. Vi har valgt at lave dette afsnit da vi mener at livskvalitet for den enkelte borger bør
være målet i ethvert pædagogisk arbejde.
Teori og begrebsafklaring:
Digital trivsel:
De sociale medier har gennem de seneste mange år bredt sig mere og mere, og er i dag blevet en
fast bestanddel af vores hverdag. Det er ikke længere kun noget man forbinder med arbejdet og
uddannelse, men også som noget personligt, og derfor også noget man som individ kan gemme sig
bagved. Dog anvender størstedelen af alle brugere af de sociale medier, disse steder som en måde at
holde/skabe kontakt, til personer man i forvejen har kendskab til. De sociale medier ses også som et
sted hvor man kan skabe nye netværk/venner ved at have fælles interesser. Det fremgår videre i M.
C. Larsens afsnit i Søndergaards antologi om digital trivsel (Søndergaard, 2013, s.53), at Facebook
forsat er det mest anvendte sociale medie, i hvert fald blandt danske unge (Danmark: over 3 mio.
brugere pr. 23/1/2013 - (Nettendenser). Men virkeligheden er at de unge langsomt søger andre
former for sociale medier, for at være frie for “de voksne”, mest af alt fra forældre (Larsen, 2013).
I vores færden på de sociale medier, har vi som individer mange gange evnen til lidt at glemme hvor
mange andre der helt ubesværet kan følge med i hvad man foretager sig, og hvordan vi har det rent
fysisk/psykisk. Da det er vidt forskelligt hvornår/hvordan børn og unge bliver introduceret til
brugen af medier, vil grænsen mellem det private og skoleaktiviteter være svær at fastsætte. Derfor
9
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
vil der uden tvivl også opstå problemer i forhold til forældre og skolernes måde at håndtere disse
tekniske opgaver på. Det er vigtigt at der er et godt samarbejde forældrene og skolen imellem, da
det er et fælles ansvar at vi yder den rets fulde støtte, og opstiller rammer der er til at forstå for børn
og unge, i forhold til deres mediebrug. Men selvom det er et fælles ansvar, så sker det at
(“opdragelsen af børnene, videregivelse af etiske og moralske værdier og respekt for sig selv og
hinanden er alt sammen vigtige emner (...)” (s. 93 i Jakobsen, Lange, Pihl og Sørensen, 2013)
man mødes af forældre som er handlingslammet i forhold til mediebrug og derfor har svært ved at
vejlede deres børn (Jakobsen, Lange, Pihl og Sørensen, 2013).
Det er i dag næsten umuligt at undgå medierelaterede konflikter på en skole, da der som tidligere
nævnt vil være utallige måder hvorpå introduktionen af sociale medier har fundet sted. En
opsætning af grænser og faste regler er i denne forbindelse vigtig, samt at man som de ansvarlige
også har styr på sine egne handlinger. Her henvises til at man som lærer, pædagog o.lign. f.eks. ikke
skal gå og tale i tlf. eller sende en sms foran de individer der stadig er i starten af sin digitale
opdragelse. Det nævnes dog også, at barnet/den unge bør inddrages i dialog omkring hvordan
sociale medier bruges, samt at have respekt og viden vedrørende mulige konsekvenser (Lund,
2013).
Teknologi og handicap:
Vi har i forhold til Teknologi og Handicap, som er et tidsskrift, gennemgået det interview der er
lavet med den engelske IKT-rådgiver Carol Allen. Interviewet handler gennemgående om brugen af
sociale medier, og de muligheder der ligger i at øge livskvaliteten hos MNF. De spørger derfor indtil
hvordan hendes erfaring er i forhold til MNF, og brugen af sociale medier. Til det forklare hun, at
MNF ofte er socialt isolerede, da familien kan have tendens til at være for overbeskyttende. Hun
forklare videre at fysiske forhindringer og brugen af en støtte, også har en indvirkning på det sociale
liv de har. Men som en sidste vigtig ting, kommer hun ind på de omsorgspersoner der skal arbejde
med MNF. De har som Allen udtrykker det, nemlig pligt til at sætte sig ind i brugen af sociale
medier, for netop at kunne guide og vejlede (Teknologi og Handicap).
10
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
MNF:
For at definere den borgergruppe vi arbejde med i projektet, vil i følgende afsnit belyse dette. Selve
betegnelsen for MNF er et bredt felt, men en fælles ting for MNF er, at de alle i højere eller mindre
grad er afhængige af daglig støtte. Derfor må begrebet MNF dække over en person med fysisk,
psykisk, intellektuel og social funktionsnedsættelse der i hverdagen har brug for støtte, for at kunne
fungere på lige fod som andre borgere i samfundet.
Vi har derfor valgt at medtage sundhedsstyrelsens ICF-vejledning i denne definition af MNF, for at
vise de fælles klassifikationer der nu skulle anvendes af de forskellige professioner på tværs af de
mange sektorer, mere bestemt kan man sige at:
ICF er et internationalt accepteret arbejdsredskab. Formålet med ICF er at tilbyde et fælles,
standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne og
funktionsevnenedsættelse i relation til helbredstilstande.
Funktionsevnenedstættelse er en overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på
kropsniveau, aktivitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning. Termen angiver de negative
aspekter af samspillet mellem en person (med en given helbredstilstand) og personens kontekstuelle
faktorer (omgivelsesesfaktorer og personlige faktorer) (ICF)
Det kan dog efter vores mening diskuteres om hvorvidt den er blevet implementeret tilstrækkeligt,
da der som vi beskriver i metodeafsnittet, stadig anvendes mange forskellige definitioner af MNF.
Hjernen:
Freltofte og Petersen har valgt at sammenligne hjernens 3 blok funktioner, med måden hvorpå en
fabrik (hjernen) først får råvarer, så forarbejdes de og til sidst afleveres til lageret, hvor det alt efter
om det er højre eller venstre hjernehalvdel lageret befinder sig, så skaber en forståelse og
genkendelighed hos individet. De råvarer der nævnes, skal forestille at være vores oplevelser og
input vi får i løbet af hverdagen. Den måde hvorpå de så forarbejdes på, sker ved en allerede kendt
fremgangsmåde, i stedet for at bruge tid på udviklingen af en ny. Dette bliver dog nødvendigt hvis
den pågældende fremgangsmåde ikke går i spil med de mange oplevelser/input vi får.
11
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Hos blok 1, kaldet portneren, består arbejdet i sortering og grovbearbejdning af de oplevelser/input.
Portneren skal derudover sørge for arousal (vågenhedsgrad), altså sørge for at fabrikken og de
mange nervecellerne i blok 2 og 3 bliver synkroniseret med hinanden. Dette skal til for at optimere
deres mulighed for at kunne samarbejde og finde de fremgangsmåder der virker mest effektiv. Blok
1 har udover disse funktioner, også nogle ganske primitive opgaver. De kan forklares som værende
de opgaver der skal udføres, når helt basale behov skal dækkes. Her er det de behov der har med
fabrikkens arbejdsmiljø (trivsel) at gøre, altså at øge opmærksomheden på forsyningen af f.eks.
mad, fjernelse affald eller hvordan indeklimaet fungerer.
Blok 2 eller produktionen som den også kaldes, har dette navn fordi det er her de indkomne
oplevelser bearbejdes, sammensættes til et produkt (perception), altså en opfattelse og fortolkning af
det vi har sanset, og den indre virkelighed af den ydre verden.
For at forklare dette nærmere går vi kort væk fra vores fabrikssnak, for at se på Lurias model, hvor
blok 2 inddeles i 3 forskellige produktionsområder. Det starter i første område (primære) med at der
modtages oplevelser, her vil antallet af inputs i de forskellige oplevelser være afhængig af hvordan
de er blevet registreret (hvilke sanser der er brugt). Derefter vil det andet område (sekundære)
sortere de modtagende inputs, så det vi har oplevet kan sendes videre til det tredje og sidste område
(tertiære) som en sammensat perception. Her sker der nemlig en samlingsproces af de forskellige
bearbejdede inputs, som resultere i et færdiggjort arbejde der består af dannelsen af den indre
virkelighed af den ydre verden.
Ligesom på en rigtig fabrik, bliver flere led gennem en produktion orienteret om hvordan det står til
med det der produceres. Men stadig med blok 3 og det der kaldes direktøren som den styrende del,
og den som beslutter om det producerede (det vi har sanset) fra blok 2 kan anvendes. Dette gør, at
blok 3 til tider går ind og ændrer lidt i produktionens planer. Derfor sendes det vi har sanset gennem
oplevelser/input tilbage til portneren, hvor en ny sortering og grovbearbejdning af de nye impulser
startes. Grunden til dette, er at der i blok 3 kan genskabes tidligere produktioner, der gør direktøren
i stand til at afbryde en produktion hvis der i tidligere har opstået problemer. Man kan derfor af
dette udlede at direktøren tydeligvis lærer af sine fejl og tidligt i en proces opdager mulige
konsekvenser hvis der fortsættes. I fabrikkens udvikling spiller direktøren en vigtig rolle, da en
12
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
fabrik uden, ikke vil stoppe produktionen i tide og derfor bliver ramt af følgevirkninger (Freltofte,
og Petersen, 1995).
Belønningssystem:
Som så mange forskellige ting i livet, er der 2 sider af samme sag. Det samme er tilfældet med
hjernens belønningssystem, altså hjernens egen måde at fortælle om det vi ser, føler eller gør er
frastødende eller tiltrækkende i sådan en grad, at vi stimuleres gennem de stoffer der udskilles fra
hjernens belønningssystem.
Vores belønningssystem er en central del af den adfærd vi hver især udviser og omfatter et meget
komplekst kredsløb. Helt grundlæggende handler det om at vi som individer opnår tilfredsstillelse
af vores behov, enten om det er mad, drikke eller af fysisk karakter. Når et behov er blevet dækket,
vil det VTA (ventrale tegmentale område) udskille dopamin gennem de nervebaner der kaldes
nucleus accumbens, med den effekt, at der frigøres endorfin, som påvirker individets velvære
positivt og give ydermere ønsket om at skulle gentage pågældende handlinger for igen at opnå
samme følelse. Disse 2 kaldes også for transmitterstoffer. Belønningssystemet forgrener sig endnu
mere, fra hypothalamus og mod hjernestammen, hvor MFB (medial forebrain bundle) er placeret
som en tyk nervebane. Ligesom de behov der tidligere er nævnt, vil MFB have en tendens til at
forhøje sin aktivitet indtil det pågældende behov er blevet tilfredsstillet. Derfor vil der ligesom i
tilfældet med VTA også skabes et behov for at gentagelse og en form for afhængighed (Mellerup og
Wörtwein, 2007).
Udviklingshæmmede og seksualitet:
For helt grundlæggende at kunne definere hvad seksualitet er, har vi inddraget WHO’s definition af
begrebet, som beskrives på følgende måde:
“Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov, og et
aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke
synonymt med samleje. (...) Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og
samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental
menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret (“Report of a consultation and
research findings for WHO” af T. Langfeldt and M. Porter)” - (Socialpædagogen - WHO)
13
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Ligesom alle andre mennesker, er udviklingshæmmede forskellige, når det gælder adfærd,
temperament og følelser. På samme måde som “normalt fungerende” har de også ret til at få deres
basale behov dækket, det gælder også seksualitet. Jørgen Buttenschøn skriver at alle undersøgelser
viser at hvis ikke der er nogen udefrakommende faktorer der spiller ind som f.eks. medicin, stoffer
eller lignende, så kan man hos alle mennesker finde seksuelle reaktioner.
Som Buttenschøn skriver er det ikke alle udviklingshæmmede der er seksuelt fejludviklede, men en
overvejende stor del holder, gennem puberteten, fast i deres barnlige adfærd og forståelse, selvom at
deres krop udvikles på samme måde som deres jævnaldrende. Dette kan skyldes den
udviklingshæmmedes intelligens og manglende forståelse for seksuel modning, hvilket ofte
kommer fra omsorgspersonernes egen manglende forståelse/vilje til at hjælpe den
udviklingshæmmede med at forstå deres seksuelle modning (Buttenschøn, 2001).
Honneth og krænkelsesbegreber:
Da vi i denne opgave beskæftiger os med anerkendelse i forhold til det pædagogiske arbejde, ser vi
det som en væsentlig ting at inddrage anerkendelsesbegrebet. På denne baggrund, vil vi anvende
Axel Honneth og hvad han fremsætter som værende essentielt for anerkendelse.
Anerkendelse skal ifølge Honneth nemlig erfares gennem tre sfære, for at opnå ”det gode liv”, og
her er nøglebegreberne til de 3 sfære selvtillid, selvagtelse, samt selvværdsættelse. Honneth ser
derudover anerkendelse af individet som en grundlæggende ting for at undgå konflikter, udvikling
af identitet og deltage i samfundet.
”Individer kan kun blive medlemmer af samfundet ved at de via oplevelse af gensidig anerkendelse,
kan udvikle en bevidsthed om, hvorledes rettigheder og pligter er gensidigt forbundne.” (Honneth,
2006, s. 10)
Der er i forhold til hvad Honneth beskriver, ikke kunne en ”positiv” udgave af sfærebegreberne,
men også det modsatte, der af Honneth betegnes som krænkelser. Disse vil vi i de følgende afsnit
kommer ind på.
Anerkendes individet ikke, vil det risikerer at miste det positive forhold til sig selv, som er en af
14
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
forudsætningerne for dets udvikling. Hvis individet mister sit positive forhold, vil det i følge
Honneth ikke opnå det der betegnes som ”det gode liv”, men vil i stedet mødes af de tilsvarende
krænkelser. Derfor giver det god mening at det modsatte, altså manglende anerkendelse, derfor
hindrer ”det gode liv” og individets identitetsdannelse (Honneth, 2003). Herunder ses netop hvad
de 3 krænkelser dækker over.
I privatsfæren kan fysisk mishandling, voldtægt og tortur ses som eksempler på krænkelser, som
påfører skade på den fysiske integritet og den helt grundlæggende selvtillid, samt at man som
individ også føler social skam overfor omverdenen.
I den retslige sfæres kan det skade eller være ødelæggende for individets selvagtelse, hvis den
ansvarlighed man som rettighedsbærer har bliver ignoreret. Krænkelserne kan være alt fra
bedrageri, til diskrimination af hele grupper i et retssystem/samfund. Den universelle rettighed vil
derfor ikke gælde for individet, og derved får det ikke den nødvendige selvagtelse.
I den solidariske sfære er krænkelserne repræsenteret ved de tilfælde, hvor en eller flere personer
bliver udstillet på en sådan måde, at deres færdigheder og evner ikke længere anerkendes som
værende noget værd. Krænkelserne skader individets eller gruppens selvværdsættelse, altså følelsen
af at være betydningsfuld, ved at bidrager til fællesskabet. Et eksempel kunne her være alt lige fra
ikke at blive hilst på, til mobning og vold (Honneth, 2006).
Krænkere/krænkelser:
Inden man begyndte at forske på/i området om krænkere for alvor, i 70 - 80’erne, var der
lighedstegn mellem krænkere og “en pervers mand, der ikke kunne styre sine seksuelle lyster”, men
personen, blev ikke kaldt krænker, men derimod børnelokker. I forbindelse med forskningen
kiggede man kun på mændene og først i 90’erne kom de første sager med kvindelige krænkere, det
vil sige mange år efter at man var begyndt at finde ud af hvilken slags mennesker, krænkere er.
Da man begyndte at forske i begrebet og dermed lytte til børnene, fandt man ud af at man havde
haft et forkert billede at det der skete, personerne der krænkede var nemlig oftest personer børnene
kendte fra deres nærmiljø eller familien. og ikke det vi vil kalde en børnelokker.
15
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Generelt er begrebet krænker, fuld af misforståelser og stereotype myter, som f.eks.: “Krænkere er
sexgale personer fyldt op af et umætteligt og et perverst begær”, “Krænkere er socialt åbne og
livsglade mænd der bliver ofre for provokerende og hævngerrige kvinder” og “Krænkere er
seksuelt frustrerede personer som reagere over for trykket af et ikke tilgodeset seksuelt behov.”
(Gram, 2000).
Disse myter om stereotyperne bruges ofte til at fralægge sig et ansvar og generalisere ting som vi
egentlig ikke forstår.
Hvis man skulle gå ud fra disse forestillinger, om hvad en krænker er, ville krænkeren være styret af
et seksuelt behov og en del af skylden for overgrebet ville være ofrets.
Disse stereotype forestillinger, kan ikke forklare begrebet, som i virkeligheden er mere komplekst.
Ideen om at krænkelser bunder i en seksuel frustration, har betydet at mange mænd er blevet
kastreret, både medicinsk men også rent bogstaveligt. Dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt,
da krænkeren har fundet andre metoder til at begå overgreb end med deres kønsorganer. De
efterfølgende krænkelser har så været mere voldelige og hyppigere end før, så på den måde det
modsatte af behandling eller en forebyggelse.
Nicholas Groth og et hold af behandlere, var de første der der lavede omfattende undersøgelser af
personer der var dømt for overgreb, de undersøgte og diagnosticerede over 2000 voldsmænd og
kom med en ny forståelse af de motiver der ligger bag de seksuelle overgreb. Groth mener at de
seksuelle krænkelser skal ses som en pseudoseksuel handling, som har til formål at komme af med
aggressioner og dermed få en oplevelse af kontrol og magt. Det vil sige at selve overgrebet ikke er
på grund af seksuelle behov men derimod magt og vrede vist gennem seksualitet.
Groth siger også at det at være krænker ikke er en diagnose som kan stå alene, men skal ses som et
tidligt indlært adfærdsmønster, eller en tidlig udviklet personligheds forstyrrelser, det kan være på
grund af svigt, seksuelle overgreb i barndommen eller børnemishandling. Selve krænkelsen bliver
derfor en form for gengældelses handling fra krænkerens side, en slags kompensation for den vrede
krænkeren føler på grund af det der er sket i barndommen. For de fleste krænkeres vedkommende,
føler de ikke at deres handling giver lindring, så derfor bliver handlingen en oftest gentaget for at
opnå den ønskede virkning.
16
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Groth har lavet 7 punkter som karakteriserer de krænkere der indgik i undersøgelsen:
1. “Krænkeren lider af en brist på dømmekraft, ser ikke effekten af sin handling.
2. Krænkerens tolkning af virkeligheden er skæv da han projicerer sine egne træk over på
andre.
3. Krænkeren mangler evnen til at føle med andre, Empati, og har ingen andre
referencerammer end sig selv.
4. Krænkeren er ikke introspektiv og har derfor ingen selvindsigt.
5. Krænkerens kontakt med sine egne behov og følelser er mangelfuld, ser sig selv som
kontrolleret af sine følelser i stedet for at opleve at han selv kontrollere sine følelser.
6. Krænkeren savner selvtillid og tror ikke at andre kan lide ham, han afviser andre og bliver
derfor selv afvist.
66% af krænkerne finder vi under diagnosen tidlig personlighedsforstyrrelse.” (Gram, 2000)
JanusCentret:
Tilbuddet er lavet af Socialministeriet og er et tilbud der behandler unge seksuelle krænkere.
Målet er at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved at gribe ind så tidligt som muligt overfor
børn og unge som er seksuelt grænseoverskridende.
Arbejdet foregår holistisk, det vil sige at samarbejdet foregår med børn, deres forældre, pædagoger
på døgninstitutioner, opholdssteder, familieplejere og sagsbehandlere.
Projekt Janus begyndte som et 3-årigt projekt i 2003 som en del af regeringens handlingsplan om at
forebygge seksuelt misbrug af børn, efter de 3 år blev det evalueret og forlænget og i 2014-2016 er
der tildelt satspuljer.
”Tilbuddet indeholder:
- Udredning af barnets eller den unges vanskeligheder og resurser
- Psykologisk behandling af barnet og den unge både individuelt og i gruppe
- Samarbejde og koordinering med øvrige professionelle
- Rådgivning og supervision af professionelle
- Supervision af socialpædagogisk indsats
17
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
- Kurser og uddannelse af professionelle
- Udvikling af behandlingsmetoder, vidensindsamling og formidling”
(JanusCentret)
Nå børn eller unge skal henvises til JanusCentret, foregår det i samarbejde med de sociale
myndigheder hvor JanusCentret afdækker barnets eller den unges ressourcer og vanskeligheder i
samarbejde med socialforvaltningen, andre professionelle eller primær omsorgspersoner.
Når udredningen er foretaget, bliver behovet for hjælp vurderet og er barnet eller den unge egnet,
starter behandlingen på JanusCentret op, hvis ikke det er tilfældet, bliver der rådgivet om andre
indsatsmuligheder (JanusCentret2).
Underretningspligt:
Helt grundlæggende har vi i forhold til Servicelovens § 153 (bilag 2) som fagpersoner alle, om
enten det er pædagoger, lærer, osv. det der kaldes for en skærpet underretningspligt. Almindelige
borgere i landet har det der kaldes for generel underretningspligt. I forhold til dem, skal alle
offentligt ansatte fagpersoner tage kontakt og underrette kommunen, hvis de har oplevelser eller får
kendskab til forhold, der giver anledning til at formode, at unge der er under 18 år har behov for en
særlig form for støtte. Det egentlige formålet med den skærpede underretningspligt er, at det giver
mulighed for at tage fat om den unges problemer så tidligt som muligt, så man med den rette hjælp
er med til at forebygge problemer på et senere tidspunkt. Man er som fagperson derfor pålagt den
skærpede underretningspligt, fordi man befinder sig i en særlig position når det handler om at være
opmærksom på mulig omsorgssvigt, hvilket betyder at der skal reageres alene på baggrund af
formodninger om den unge har behov for særligt støtte.
Når det drejer sig om personer, der er over 18 år, bevæger man sig ud i en ”gråzone”, hvor det ikke
er ligeså tydeligt, hvad man skal gøre. Man har dog altid pligt til at være opmærksom på andres
mistrivsel, livsvilkår og derfor også mulige konsekvenser i forhold til brugen af sociale medier.
Grænsen mellem omsorgspligt og omsorgssvigt kan være svær at skelne fra hinanden. Selvom det
grundlæggende er den pågældende kommunens ansvar, at der kan skelnes mellem disse 2 begreber,
er det i sidste ende stadigvæk os som pædagoger, der skal håndtere konkrete problemer og
18
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
konflikter som måtte opstå i hverdagen.
Men ser vi på Servicelovens § 81-82 (bilag 2), står der blandt andet at pædagogen gennem
behandling, omsorg og pleje skal yde hjælp, til personer med nedsat psykisk funktionsevne. Dvs. at
vi som pædagoger har en særlig pligt til at undgå omsorgssvigt over for MNF. Denne omsorgspligt
er gældende uanset om det pågældende individ giver samtykke eller ej, dog er der den regel, at det
ikke giver ret til at anvende magt.
I forhold til magtanvendelse, kan man holder dette op imod den grundlovssikrede ret, som alle
mennesker har, da det give en ret til at leve et liv med selv- og medbestemmelse og på egne
præmisser. Derfor kan man nå langt hvis man vha. anerkendende tilgange, omsorg og pleje tager
udgangspunkt i det enkelte individs ønsker og behov. Det er derfor også vigtigt at arbejde med
motivationspædagogik og være åben i sin tilgang, inden der skal foretages en indgriben i
selvbestemmelsesretten.
Domsanbragte udviklingshæmmede:
I det nedenstående afsnit har vi set på Region Sjællands servicedeklaration anno 2014, der er
gældende i forhold domsanbragte udviklingshæmmede på Kofoedsminde.
Lovgrundlag:
”(…)
Når en person er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, andet punktum eller § 16, stk. 2 og vurderes
udviklingshæmmet samt:
• får en foranstaltningsdom til sikret afdeling efter straffelovens § 68/68a, eller
• varetægtsfængsles i surrogat efter retsplejelovens § 765
kan/skal personen anbringes på en af Kofoedsmindes sikrede afdelinger.
Anbringelsen kræver en dom, en kendelse eller en domsændring fra retsmyndighedernes side.
En person kan ikke anbringes på Kofoedsminde uden en dom eller kendelse afsagt af
retsmyndighederne.
I henhold til bekendtgørelse nr. 716 af 19.6. 2013 § 17 stk. 2, jf. servicelovens § 108 stk. 6, skal
personen herudover visiteres af kommunen, da Kofoedsminde er en social boform.”
(Servicedeklaration - Region Sjælland)
19
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Målgruppe:
”Domfældte voksne udviklingshæmmede der har begået personfarlig kriminalitet.
• Udviklingshæmmede der på grund af personfarlig kriminalitet skal anbringes i
varetægtssurrogat, eller som af retten anbringes i surrogat til mentalobservation,
i begge tilfælde på sikret afdeling
• Domfældte udviklingshæmmede, der retssikkerheds- og behandlingsmæssigt ikke kan
placeres andre steder, og som har dom til sikret afdeling
De fleste af beboerne er selvhjulpne og klarer selv hverdagens gøremål, med socialpædagogisk
støtte og vejledning” (Servicedeklaration - Region Sjælland).
Livskvalitet:
Begrebet livskvalitet forstås ofte som, at have et godt liv, at det enkelte menneske føler at livet er
værd at leve. Det er kun det enkelte menneske der kan afgøre om livet er værdifuldt. Men andres
adfærd kan have indvirkning på om ens liv har værdi. Bjarne Lenau Henriksen, siger at livskvalitet
skal ses som en proces, altså noget der hele tiden er i udvikling og ikke en permanent tilstand.
Livskvalitet er individuel og derfor er det det enkelte menneskes opfattelse af hvad der er godt der
afgøre ens livskvalitet. Så det der er livskvalitet for en er ikke nødvendigvis det samme for andre.
Henriksen bruger et eksempel med at hvis man som seende mister synet vil man mene at det er en
væsentlig forringelse af ens livskvalitet, men en person der er blind, kan have lige så høj eller højere
livskvalitet end en seende. Derfor siger Henriksen at man skal passe på med at sætte lighedstegn
mellem de betingelser og forudsætninger der kan være for at mennesker kan opleve livskvalitet og
selve livskvalitet (Henriksen, 2007).
Empirisk undersøgelsesmetode:
Vi har som vores empiriske undersøgelsesmetode, valgt at gå ud fra en kvalitativ
undersøgelsesmetode (Kruuse, 2011). Den overordnede grund til dette, er at vi ikke ønsker at låse
os fast på et enkelt resultat, som netop kendetegner de kvantitative undersøgelsesmetode
(spørgeskemaundersøgelser). Vi har derfor valgt at gøre brug af 2 interviews, et fra ”specialeskolen”
og et fra Kofoedsminde/Steffensmindevej. Der i begge tilfælde tale om semistrukturerede
interviews.
20
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Definition:
Definitionen på et kvalitativt interview er at det har til formål, at vi som interviewer får en større
forståelse af det emne og den problemstilling vi indhenter data til. Man kan på den måde reflektere
og derpå analysere betydningen af de svar, man har indhentet og dermed også få et bedre indblik i
hvordan den interviewede ser på eventuelle problemstillinger.
Former:
Der findes to former for kvalitative interviews, nemlig det semistrukturerede interview og det
ustrukturerede interview. Det ustrukturerede interview kendetegner sig ved, at være lige som en
dialog, hvor der som sådan ikke er planlagt nogle faste spørgsmål, de variere fra interview til
interview. I forhold til det ustrukturerede interview, har man ved et semistrukturerede interview
forberedt en række spørgsmål der ligger fast, men her har man tillige også har muligheden
undervejs, for at spørge ind til de givende svar, for at få dybere forståelse.
Fordele og ulemper:
Der er grundlæggende en større fordel ved at stille spørgsmål og anvende den form for interview vi
har benyttet os af. Da man som udgangspunkt ved at bruge spørgeskemaer, selv kan lede folk hen
mod ønskede svar. Vi kan netop ved at bruge spørgsmål, få nogle mere uddybende svar, der kan
give os større indsigt om det vi indsamler data til. Den ulempe vi kan støde på, er hvis den data der
er indsamlet, skal offentliggøres, idet der kan opstå etiske problematikker. Vi har stødt på dette
gennem udarbejdelsen af opgaven, da det ene af vores 2 interviews er anonymt, pga. stedets politik
på området.
Videnskabsteori:
Når vi taler om kvalitative undersøgelsesmetoder, kommer vi automatisk ind på det hermeneutiske
område, der netop oftest bruger den kvalitative metode. Der bliver i forhold en hermeneutisk
tilgang, lagt fokus på den interviewedes forklaringer i de udarbejdede interviews. Kruuse henviser
derfor til vigtigheden af, at man som interviewer er kreativ, samt har en vis indlevelse for netop at få
en forståelse af det samlede billede. Det ydermere vigtigt, at man som interviewer, ikke bringer
egne følelser eller holdninger indover interviewet, da det kan påvirke det videre arbejde i forhold til
21
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
at skulle reflektere og analysere, på problemstillingerne.
Empiri:
Vi har i begge vores 2 interviews benyttet os af den kvalitative metode. Vi gik dog lidt forskelligt
ind til de 2 interviews, ved at kun at bruge 3 af vores 5 spørgsmål i Kofoedsminde interviewet. I
“specialskole” interviewet brugte vi alle 5. For at få lidt af vide om hvordan de hver især arbejdede
med deres seksualvejledning, stillede vi 1. spørgsmål der lød: Hvordan arbejder i med
seksualvejledning på Kofoedsminde/Steffensmindevej? Er det et tilbud for alle beboere? Eller
kun bestemte personer? Det sammen spørgsmål kom til ”specialskolen” bare med ændret navn.
Da begge personer som deltog i vores interview også fungere som pædagog på deres arbejdsplads,
var vores 2. spørgsmål: Hvad skal man som pædagog/seksualvejleder på institutionen være
opmærksom på? I forhold til at du har 2 funktioner. Netop som spørgsmålet siger, ønskede vi
viden omkring eventuelle problemer i at have 2 funktioner samme sted.
Vi har i opgaven bevæget os ind på et område der omhandler sociale medier, og ville derfor gerne
finde ud af hvordan de sociale medie kunne have påvirket deres arbejde som seksualvejleder. Derfor
har vi et 3. spørgsmål hvor vi søger svaret ud fra: Hvordan har de seneste års udbredelse af de
sociale medier påvirket dit arbejde som seksualvejleder? Og er det sket en ændring i forhold til
beboernes adfærd?
Som en betydningsfuld del af vores opgave, har vi taget fat i definitionerne på krænkelse og
krænkere. Dette fik vi kædet sammen med de sociale medier, og kom frem til dette 4. spørgsmål:
Hvorfor kunne det tiltale mennesker med funktionsnedsættelse at anvende sociale medier til at
krænke andre? Bevidst/ubevidst.
Når vi nu forhåbentlig havde fået svar på det grundlæggende, ville vi høre om deres mening i
forhold til at forebygge, altså hvilke tiltag der f.eks. skulle til for at sætte gang i et tværprofessionelt
samarbejde. Derfor har som et 5. og sidste spørgsmål spurgt således: Hvilke tiltag ser du der skal
til for at forebygge, at menneske med funktionsnedsættelse i deres færden på de sociale
medier, udvikler sig til fremtidige potentielle krænkere?
22
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Analyse:
Vi har i de følgende afsnit analyseret ud fra vores valgte teori, samt den empiri vi har indsamlet
gennem 2 kvalitative interviews, henholdsvis med seksualvejlederen for Kofoedsminde, samt med
en anonym seksualvejleder der arbejder på en “specialskole” for unge under 18 år. Da vi kun har
denne ene type empiri, er vi i vores analyse bevidste om, at vi skal passe på med at generalisere, og
ikke gøre alle til syndebukke. Derfor ser vi det som rigtig vigtigt, at vi som pædagoger tager fat i
dette rimelig tabubelagte område.
Digital trivsel:
Når brugen af medier kommer i fokus, så kommer der samtidig også medierelaterede konflikter ind
i billedet, og derigennem vil vi også kunne støde på krænkelser over de mange sociale medier. I
vores interview på Kofoedsminde, talte vi om deres forhold til digital trivsel, og om hvordan de
havde indflydelse på den ændring i serviceloven der omhandler indskrænkning i den anbragtes
adgang til internet og telefon (§ 137 g i bilag 2).
Vejlederen ser den digitale trivsel lidt som en ”gråzone”, da de ikke kan styre: ”hvor beboerne går
hen på deres PC’er, men selvfølgelig kan vi, hvis vi har en mistanke om at der foregår noget, så
gå med ind og kigge og undersøge den, og politiet kan selvfølgelig også komme og undersøge
den”. Men det store problem er hvis de begynder at komme i kontakt med børn på sociale medier,
og at det netop ikke er nogen mistanke. Det er som vi talte med vejlederen om, også forældrene
eller den unges omsorgspersoner som har et ansvar for at informere den unge omkring brugen af de
sociale medier, og mulige konsekvenser. Vi kan derfor ifølge Lund (Lund, 2013) se dialogen om
brugen af sociale medier, som en væsentlig del i forebyggelsen af krænkelser der sker online.
Netop dialogen som værktøj, kan vi også drage paralleller til i vores interviewet fra “specialskolen”,
da vi i forhold til det 5. spørgsmål får af vide hvad seksualvejlederen bl.a. ser som forebyggende
arbejde, og derfor siger: “ikke tjekke de unge hele tiden, men en god og åben dialog omkring hvad de
laver derinde”. Med “derinde” menes her internettet/sociale medier.
I interviewet fra “specialskolen” nævnes det yderligere, at de unge selv sidder på de sociale medier, som
kan bevirke at de kommer til at handle på en uhensigtsmæssig måde overfor andre individer, om de er
udviklingshæmmede eller ej. Derfor ser seksualvejlederen også det som en fælles opgave at: “Alle
voksne, der til dagligt omgås de unge, må tage del i det forebyggende arbejde”.
23
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
MNF:
Når vi som pædagoger arbejder med MNF, beboere på Kofoedsminde, vil vi tydeligt se udviklingsog empatiforstyrrelser, derudover vil der typisk også være vanskeligheder på andre områder, såsom
adfærd og det kognitive, i forhold til at kunne reflektere over sine handlinger. Det samme gør sig
lidt gældende når det er seksualitet der tales om. Seksualvejlederen fra Kofoedsminde kommer godt
ind over begreberne adfærd, vanskeligheder, samt forståelse, i forbindelse med seksualitet. Her er
det både fra beboeren selv og dennes omsorgspersoner. Når der flytter en ny beboer ind, er det som
en start vigtigt at blive bevidste om: ”hvad niveau de befinder sig på, og deres seksuelle
udviklingsalder”, derfor arbejdes der med samtaleskemaer (bilag 4) for netop at finde frem til den
enkelte beboers viden og niveau inde for området. Seksualvejlederen nævner også for at de før i
tiden har benyttet sig at kærestekurser, som desværre ikke længere tilbydes. Vi kan her drage
paralleller til det vi nævner omkring forståelse, empati og adfærd. Her fortæller seksualvejlederen
netop at de har haft eksempler på beboere som bare ville: ”ligge og nusse med hinanden”, og hvor
den ene så ville gå skridtet videre til det mere fysiske. Der kan i dette tilfælde hurtigt opstå en
konflikt af krænkende karakter hvis vi som omsorgspersoner ikke er opmærksomme på beboernes
signaler, samt seksuelle niveau.
Når vi ser på den borgergruppe vi stifter bekendtskab med i “specialskolen” interviewet, hører vi
om episoder på “specialskolen”, hvor nogle elever har opført sig på en uhensigtsmæssig måde i
forhold til deres færden på nettet, der af nogle kan opfattes som om de er ved at udvikle en
krænkende adfærd. Om dette mener seksualvejlederen: “det er deres uvidenhed og deres handicap
der får dem til at virke sådan.”. Derfor er rigtig vigtigt, at eleverne bliver vejledt i hvordan man
omgås andre, på de sociale medier og i det virkelige liv.
Hjernen:
Da denne analyse omhandler hjernen,kunne vi begive os i færd med en meget kompleks
beskrivelse, men vi holder os jordnært ligesom Freltofte og Petersen. Vi kan ud fra vores nye
kendskab omkring hjernen, udlede at en person der i blok 3/direktøren ingen dysfunktioner har, vil
ende med færdigheder, hvor man på skift kan anvende delfunktionerne fra de 2 hjernehalvdele, så
personen vil løse de forskellige dele af en opgaven i den hjernehalvdel, der er bedst og hurtigst til
den aktuelle situation.
24
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Men der vil stadig opstå problemer idet der ikke tænkes og reageres ikke ud fra konsekvenser,
hvilket vi netop også kan kæde sammen med manglende eller beskadiget nervetråde i
hjernebjælken, der er bindeled mellem de to hjernehalvdele. Når disse mangler eller er beskadiget,
så besværliggør det at sammensætte de 2 hjernehalvdeles delfunktioner til en helhed, og derfor vil
der være en tendens til at MNF oftere kan blive ramt af de sociale mediers konsekvenser uden selv
at være vidende om det. Vi kan i forhold til ovenstående og “specialskole” interviewet udlede, at der
er en sammenhæng mellem hvad Freltofte og Petersen beskriver i deres bog, og det
seksualvejlederen nævner vedrørende borgernes anvendelse af sociale medier: “Mange af vores
borgere har ikke det filter som vi andre har. De ved ikke hvordan man snakker med andre og
hvad der er ”i orden” at sige.” Derfor ser vi netop den tydelige sammenhæng i dette, da der ikke
reageres ud fra konsekvenser, hvori krænkelserne gemmer sig, samt de manglende filtre der
udspringer af de beskadiget nervetråde.
Som en sidste ting, hører vi i “specialskole” interviewet seksualvejlederen fortælle om drengene på
“specialskolen”: “Mange af vores unge drenge ser porno på nettet og de har fået et helt forkert
billede af hvordan virkeligheden er.”. Det hænger godt sammen med hvad vi beskriver vedrørende
hjernen, for får vi gentagne gange samme information (her porno) af vide eller se, vil vi som
individer indarbejde/lagre det som måden tingene skal gøres på. Seksualvejlederen nævner
yderligere i sine oplevelser følgende: “Jeg har set sager hvor pædagogen henvender sig til mig og
slår det stort op og det viser sig at det er den unges uvidenhed og det der bliver puttet i hovedet på
dem af medierne.”. Derfor ser vi dette som et problem, idet der på “specialskolen” er en politik om
ikke at “blande sig”, og selv lade eleverne styre deres færd på nettet.
Udviklingshæmmede og seksualitet:
Vi kan i forhold til hvad WHO og Buttenschøn fortæller os omkring udviklingshæmmede og
seksualitet, se en sammenhæng mellem dette og de 2 interviews vi har lavet med seksualvejlederne
på henholdsvis Kofoedsminde og ”specialskolen”.
Da vi i Kofoedsminde interviewet får af vide at de anvender et samtaleskema (bilag 4) for at afgøre
beboernes seksuelle niveau og udviklingsalder. Dette kan vi i midlertiden koble på det som
Buttenschøn siger, om at det ikke er alle udviklingshæmmede der er seksuelt fejludviklet. Derfor
kan vi antage at samtaleskemaet er et godt forebyggende redskab til netop undgå at der er nogle
25
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
beboere som bliver krænket, eller udsat for nogen form for krænkelser. Vi kan med brugen af
skemaet også sige, at det er til, for at støtte personalet, så de ubevidst kommer til at krænke beboere
verbalt. Vi for tillige af vide i Kofoedsminde interviewet, at der generelt set arbejdes ud fra at
gentage aktiviteter, samtaler osv., da det er en langvarig proces: ”Mange gange er det gentagelser,
gentagelser, gentagelser, sådan er det med psykisk udviklingshæmmede”. Vi kan med ovenstående
udtalelse derfor også inddrage en del af ”specialskole” interviewet, hvor seksualvejlederen her også
kommer ind på det med gentagelser. Men her er det i forhold til os som pædagoger, og
seksualvejledernes opgaver, da: ”Jeg ser det som min og pædagogernes opgave at vejlede vejlede
og atter vejlede, så de får en god og tung rygsæk med når de skal ud på egen hånd.”.
Som beskrevet i afsnittet om Buttenschøn og WHO's i definition af seksualitet, så er den en del af
hvert menneskes personlighed. Den er et behov, og har indflydelse på bl.a. tanker, følelser og
handlinger. I vores afsnit udviklingshæmmede og seksualitet har vi beskrevet følge: ”Ligesom alle
andre mennesker, er udviklingshæmmede forskellige, når det gælder adfærd, temperament og
følelser. På samme måde som “normalt fungerende” har de også ret til at få deres basale behov
dækket, det gælder også seksualitet.”. Det samme udsagn hører vi fra vores seksualvejleder på
”specialskolen”, hvor der især er brug for vejledning, for at de unge ikke får et helt forkert billede af
hvad sex og seksualitet er for en størrelse. Derfor rammer udtalelsen: ”De unge har lige så meget
brug for sex og samvær som vi andre, men de skal bare have hjælp til det.” fra ”specialskolen”
rigtig godt på Buttenschøn og WHO's definition.
Honneth og krænkelsesbegreber:
Vi har i teoriafsnittet om selvsamme, gjort brug af Axel Honneth og hans definition krænkelser, og
deri hvilke faktorer der spiller ind når der sker en eller flere krænkelse(r), dette går lidt i spænd med
vores analyse del der omhandler MNF. Her nævner vi at der kan opstå konflikter af krænkende
karakter, hvis beboere ikke kan sige fra over for denne anden part.
På Kofoedsminde arbejdede de før i tiden jævnligt med såkaldte kærestekurser, som kunne være alt
lige fra generel kropsgenkendelse: ”mange gange var det bare ganske simpelt, hvor sidder din
mave, dine håndled og sådan” til forskellige former for rollespil: ”hvor de kom med deres
kærester, hvor man så sad og spiste og lavede ting og sager man gør med en kæreste”.
Vi kan derfor ud fra Honneth´s krænkelsesbegreber og Kofoedsminde-interviewet, have en
26
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
antagelse af at der grundet for stor forskel på beboernes seksuelle niveau kan ske krænkelser, som
kunne være undgået, ved at have forebygget seksuelt krænkende adfærd i en tidlig alder.
Det er ikke kun beboere der udsætter andre for krænkelser, omsorgspersoner skal være ligeså
varsomme. Vi får nemlig et godt eksempel på dette videre i interviewet, hvor vi netop spørger om
hvad man skal være opmærksom på, når man bestrider 2 funktioner (pædagog/seksualvejleder). En
af de svar vi fik var således: ”nogle gange kan en kollega også blive irriteret over at jeg ikke vil
fortælle nogle ting (fra vejledermøde med beboere), men jeg synes da ikke det kommer andre
ved”. Denne udtalelse er et bevis på hvor lidt der faktisk skal til for at en krænkelse bliver en
realitet.
Vi får af vide, at i forhold til “specialskolens” politik, dér er vejledning i brugen af sociale medier
ikke en pædagogisk opgave, der skal varetages. Men noget eleverne selvstændigt skal tage sig af. I
forhold til ovenstående fortæller seksualvejlederen: “Det ser jeg som en stor ulempe, da mange
måske får skrevet noget meget forkert i deres profil, samt finder nogle forkerte at skrive sammen
med”. Vi kan med denne udtalelse antage, at der ud fra seksualvejlederens synspunkt, generelt mangler
viden og tiltag omkring, hvordan eleverne på “specialskolen” styrkes i brugen af sociale medier. Hvis vi
igen ser på hvad Honneth fortæller os omkring de krænkende sfære, vil vi kunne kæde den solidariske
sfære sammen med “specialskolens” politik på området. Da eleverne kan komme til at udstille sig selv
på de sociale medier, hvilket vil kunne resultere i mobning, der betyder en forringelse af elevens
selvværdsættelse. Dette ser vi som et resultat af manglende vejledning.
Krænkere/krænkelser:
Hvis vi ser på vores interviews, og det afsnit der omhandler krænkere og krænkelser, kan vi sige, at
en stor del i forebyggelsen af krænkelser ligger i vejledning af den enkelte borger i etik, krop og
seksualitet, men også vejledning i de sociale medier. På den måde kan vi være med til at give
borgerne en forståelse af hvad man kan tillade sig at gøre og sige, både på nettet og i virkeligheden.
Vi ser det samtidig som en god ide, at der er opsyn med hvad borgerne laver på nettet, for at kunne
tage tingene i opløbet og undgå at borgeren bliver krænket eller krænker andre. Dette siger
seksualvejlederen fra “specialskolen” også i vores interview: “Igen så skal der mere tilsyn med
hvad der foregår der på. Altså ikke tjekke de unge hele tiden, men en god og åben dialog
omkring hvad de laver derinde og hvordan man gør. Hold øje med hvad der bliver lagt ud på
nettet og der mener jeg nøgenbilleder osv.”. I begge interviews siger seksualvejlederen at det er
27
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
vigtigt at være åben omkring sex og seksualitet i samtaler med borgerne, for ikke at gøre det
hemmeligt og til et stort tabu, men derimod noget man snakker om. Seksualvejlederen fra
Kofoedsminde siger således: “Jeg synes vi skal være mere åbne omkring at snakke med de unge
om sex og samvær og at det ikke kun er mit job da jeg jo kun har dem i en kort periode men at
pædagogerne tager del i det ansvar og ikke ser det som en forbudt ting.” På Kofoedsminde sagde
vejlederen: “Nogle kan jo tænde bare det er forbudt jo. Så at snakke om det vil da tage noget af
det vil jeg mene.”. Her mener han, at hvis vi ikke har en åben dialog om seksualitet, kan vi komme
til at gøre mere skade mere end gavn, fordi den seksuelle forståelse borgeren har, kan være
afvigende, og ikke vil blive opdaget uden at man taler åbent omkring det. Vi kan med den åbne
dialog og vejledning forsøge at guide borgeren i retningen af at få et mere naturligt forhold til sex
og deres seksualitet, samt etik. Groth siger at fordi man har ment at krænkelser finder sted på grund
af seksuel frustration, så er mange blevet kastreret både med medicin, men også rent bogstaveligt.
Dette har dog ikke “løst problemet” da krænkerne har fundet andre måder at udføre sine overgreb
på. Dette passer godt ind med hvad seksualvejlederne siger i vores interviews, omkring at det er på
grund af uvidenhed og manglende forståelse for andre, seksualvejlederen fra “specialskolen” siger:
“Det kan nogle gange resultere i at dem der er blevet krænket selv bliver krænkere, fordi de
udviklingshæmmede tror det er i orden.”. I interviewet fra Kofoedsminde siger seksualvejlederen
sådan: “hvis en beboer begynder at tage på en dame og undersøge om hun nu har det hun burde
have, så må man jo stoppe dem i det de har gang i, det gør man jo ikke i det offentlige rum.”.
Dette kan siges at være et bevis på at borgeren ikke er vidende om hvad man kan tillade sig i det
offentlige rum, hvilket kunne udarte sig til et overgreb/ krænkelse af en anden borger.
28
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Konklusion:
Vi kan ud fra vores problemformulering der lyder: “Med udgangspunkt i borgergruppen mennesker
med nedsat funktionsevne vil vi undersøge, hvad årsagen kan være til, at de sociale medier kan
fungerer som en arena hvor seksuelle krænkelser jævnligt finder sted? Og hvordan kan vi som
pædagoger forebygge at mennesker med nedsat funktionsevne i deres færden på de sociale medier,
udvikler sig til fremtidige potentielle krænkere?”, konkludere at denne borgergruppe overordnet set
møder mange udfordringer i deres hverdag, både i den virkelige verden, men også på de sociale
medier. De problemstillinger borgerne møder på de sociale medier, kan skyldes manglende viden og
forståelse for hvordan man opføre sig i det offentlige rum, hvad enten det er på nettet eller ude i
virkeligheden. Dette kan alt sammen have en medvirken til, at den enkelte borger krænker andre
(bevidst/ubevidst). Den manglende viden og forståelse kan vi koble på den viden vi især har tilegnet
os gennem dette opgaveforløb, hvor vi netop støder på de afvigelser i hjernen, der befinder sig i
blok 3. Netop i denne blok ligger vores evne til at “sætte filter på” og danne et helhedsbillede af en
given situation og/eller problemstilling. Vi har som individer brug for dette helhedsbillede for at
kunne se mulige konsekvenser af vores handlinger, og for netop at undgå de former for krænkelser
vi også har inddraget som et væsentligt element i forbindelse med opgavens fokuspunkt. I forhold
til seksualitet, er det noget alle mennesker har, uanset udviklingshæmning eller ej, og hvis der ikke
er udefrakommende faktorer der spiller ind, såsom medicin, stoffer eller andet, så kan vi se et
seksuelt behov hos alle. Det er ikke alle udviklingshæmmede der er fejludviklet i forhold til
seksualitet, men en stor del bliver hængende i en barnlig adfærd når det gælder sex og seksualitet,
dette på trods af at deres krop gennem puberteten stadig udvikler sig på samme måde som alle
andre. Det er her vi som pædagoger og seksualvejledere kommer ind og skal vejlede og guide den
enkelte borger, for at undgå at borgeren træffer forkerte valg og måske tager kontakt til mindreårige
som kan have den samme barnlige opfattelse af sex og seksualitet. Vi kan i forhold
problemformuleringen, se hvordan/hvornår Honneth og hans krænkelsesbegreber kan komme i spil
ude i praksis. Da vi i begge interviews har hørt om de problemstillinger der kan opstå i forbindelse
med begreberne sex, seksualitet, social medier, og det etiske aspekt, der samtidig berører disse
områder, ser vi Honneth’s krænkelsesbegreber som et brugbart værktøj til at udrede hvornår der er
sket en krænkelse. Derfor kan disse også anvendes som en del af det forebyggende arbejde,
ulempen er dog at vi først kan bruge det forebyggende, og i nye situationer efter der er sket en
29
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
krænkelse. I forbindelse med at man begyndte at forske på området omhandlende krænkere, blev
benævnelsen for de personer der krænkede, ændret fra “børnelokker” til krænker, som indebar en
mere detaljeret beskrivelse af hvad krænkelser er. Krænkerens mangle evne til at have empati for
andre og kunne gennemskue konsekvenserne af dennes handlinger, ser vi som en stor del af
grunden til at der sker krænkelser. Vi kan dermed konkludere at vi som pædagoger og andre
omsorgspersoner der har kontakt med borgeren, har en vigtig rolle i at vejlede den enkelte borger i
følelser og seksualitet. Når der er sket seksuelle krænkelser er der et tilbud til de unge krænkere,
nemlig JanusCenteret, som er for unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd. Målet med
tilbuddet er at sætte ind så tidligt som muligt for at undgå at de unge vokser op og bliver voksne
krænkere. Når vi som pædagoger observere en krænkelse har vi pligt til at underrette relevante
instanser om hvad vi har været vidne til, for at undgå omsorgssvigt og mistrivsel. Hvis den
krænkelse der er sket er af sådan karakter at den udviklingshæmmede bliver dømt (se afsnit
Lovgrundlag s. 19) for hændelsen ender borgeren som regel på en institution for domsanbragte
udviklingshæmmede (Kofoedsminde). Som afslutning vil vi mene at livskvalitet er en vigtig del af
et hvert pædagogisk arbejde. Livskvalitet er individuelt og det er kun den enkelte der kan afgøre om
ens liv er værdifuldt. Vi mener at det er vores opgave som pædagoger at sørge for at en hver borger
føler at livet er værdifuldt og vi i vores arbejde er medvirkende til at skabe livskvalitet.
Perspektivering:
I arbejdet med udviklingshæmmede og sociale medier, mener vi at det kunne have en god
forebyggende effekt, at implementere oplysningskurser, som minder om de kærestekurser vi høre
om i Kofoedsminde interviewet. Vi mener at det burde være en generel ting som skulle være på alle
institutioner for udviklingshæmmede, for at give borgerne en forståelse for krop, seksualitet,
venskaber og kæresteforhold. Kurserne skulle bestå af generel oplysning omkring kroppen og
følelser, men også omhandle det sociale liv på nettet, heriblandt etik og generelt digital trivsel.
30
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Litteraturliste:
Bøger:
Buttenschøn, Jørgen (2001): Sexologi – En bog for professionelle og forældre om
udviklinghæmmede menneskers seksualitet – Kap. 5: Udviklingshæmmedes seksuelle
fejludviklinger – 2. udagave, 1. oplag - EIBA-PRESS
Freltofte, Susanne og Petersen, Viggo (1995): Hjerner på begynderstadiet - 1. udgave, 3. oplag Borgens Forlag
Fredens, Kjeld (2012): Mennesket i hjernen: En grundbog i neuropædagogik - Kap. 11: Initiativ og
motivationsarbejdet - 2. udgave, 1. oplag - Forfatteren og Hans Reitzels Forlag
Gram, Marianne (2000): Det seksuelle overgreb - Krænkerens profil: Mandlige krænkere, s.15-21 1. udgave, 1. oplag - Akademisk forlag
Henriksen, Bjarne Lenau (2007): Livskvalitet - en udfordring - Kap. 2 - 2. udgave, 1. oplag - Gads
forlag
Holmskov, Henriette og Skov, Anne (2012): Seksualitet på dagsordenen - En håndbog om
professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse - Socialstyrelsen
Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse - 1. udgave, 2. oplag - Hans Reitzels Forlag
Honneth, Axel (2006): Kamp om anerkendelse, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag
Jakobsen, Gitte, Lange, Jon K., Pihl, Marianne og Sørensen, Kuno (2013): Digital trivsel - en
antologi om børn og unges onlineliv - Kap. 6: Digital trivsel og forældresamarbejde - Turbine og i
samarbejde med Medierådet for børn og unge
31
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Kruuse, Emil (2011): ”Kvalitative forskningsmetoder” – i psykologi og beslægtede fag - Kapitel 2,
kapitel 4, kapitel 5, kapitel 10, og kapitel 17 - 6. udgave, 3. oplag.
Larsen, Malene Charlotte (2013): Digital trivsel - en antologi om børn og unges onlineliv - Kap. 3:
Unges sociale mediekultur - Turbine og i samarbejde med Medierådet for børn og unge
Lund, Kristian (2013): Digital trivsel - en antologi om børn og unges onlineliv - Kap. 7: Den
digitalpædagogiske udfordring - Turbine og i samarbejde med Medierådet for børn og unge
Mellerup, Erling og Wörtwein, Gitta (2007): Følelser og kognition - Kap. 5: Hjernens belønningsog strafsystem - Museum Tusculanums Forlag og forfatterne
Søndergaard, Per Straarup (2013): Digital trivsel - en antologi om børn og unges onlineliv – s. 53 Turbine og i samarbejde med Medierådet for børn og unge
Internet:
CDD - Center for Digital Dannelse:
www.http://digitaldannelse.org/
Forside billede
http://tagdel.dk/challenges/hvordan-kan-udviklingshaemmede-laere-at-tale-paent-til-hinanden-panettet
ICF – Den danske vejledning og eksempler fra praksis, udarbejdet af MarselisborgCentret, 2005:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/SESI/ICFvejl/ICFvejl.pdf
JanusCentret
http://januscentret.dk/?page_id=12
JanusCentret2
http://januscentret.dk/
32
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Nettendenser - Facebook statistik:
http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-danmark-sadan-erbefolkningen-fordelt/
Serviceloven - Kapitel 15, 24 a, og 27:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215
Servicedeklaration - Region Sjælland:
http://www.kofoedsminde.dk/sites/default/files/mediearkiv/servicedeklarationen_2014.pdf
Socialpædagogen – WHO:
http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2005/20-2005/Handicappede%20-%20Sex%20er%20i
%20grunden%20ogsaa%20normalt.aspx
Teknologi og handicap:
http://www.hmi.dk/page2282.aspx?recordid2282=42
33
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Bilag:
Bilag 1 - Empiri
Interview på “specialskole”
1. Hvordan arbejder i med seksualvejledning på ”specialskolen”? Er det et tilbud for alle
elever? Eller kun bestemte?
Tilbudet er for alle elever på skolen da det er en del af STU at gennemgå et forløb omkring sex og
samvær. Der er af og til elever som har brug for lidt ekstra støtte og vejledning og de får ene
undervisning hvor jeg fokuserer på deres problem og prøver at vejlede dem til en anden retning.
Vi kigger selvfølgelig på om dem der bliver tilbudt det, vil få noget ud af undervisningen, for det er
ikke alle vores elever der vil få det.
2. Hvad skal man som pædagog/seksualvejleder på institutionen være opmærksom på? I
forhold til at du har 2 funktioner.
Jeg synes at den funktion jeg har med at jeg både er seksualvejleder og pædagog er godt for min
undervisning. Det er fordi at jeg har opbygget den relation der skal til for at man kan komme ind på
emner som måske ikke er sjove at snakke med fremmede om. Eleverne har et tillidsforhold til mig
som de har fået igennem det arbejde jeg udfører som pædagog i undervisningen.
Jeg har aldrig oplevet at min funktion som seksualvejleder har givet problemer når jeg er pædagog.
Men selvfølgelig må jeg også når vi har alm. Undervisning påpege for nogle at sex og samvær, det
snakker vi om når vi er har det og den tager vi ikke sammen med alle de andre.
3. Hvordan har de seneste års udbredelse af de sociale medier påvirket dit arbejde som
seksualvejleder? Og er der sket en ændring i forhold til beboernes adfærd?
Mange af vores elever vil gerne date på nettet. Men på ”specialskolen” har vi en politik som siger at
det er ikke noget jeg som seksualvejleder eller som pædagog skal beskæftige mig med.
Hvis det er noget de gerne vil så skal de kunne håndtere det selv. Det ser jeg som en stor ulempe
34
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
da mange måske får skrevet noget meget forkert i deres profil samt finder nogle forkerte at
skrive sammen med. Jeg skal ikke som seksualvejleder blande mig i det de skriver og med hvem
men jeg synes det er godt at have et øje på hvad der sker.
Mhs. til adfærd så ser jeg at de unge er blevet mere bevidste om det med at gerne ville have en
kæreste eller bare nogle venner som de kan lave noget med i fritiden da de synes det er svært at få
venner udenfor skolen når man bor på ”specialskolen”.
4. Hvorfor kunne det tiltale mennesker med funktionsnedsættelse at anvende sociale medier
til at krænke andre? Bevidst/ubevidst
Mange af vores borgere har ikke det filter som vi andre har. De ved ikke hvordan man
snakker med andre og hvad der er ”i orden” at sige. Her er det at jeg kunne komme ind hvis jeg
måtte være med til at oprette de profiler som de nu laver.
Mange af vores unge drenge ser porno på nettet og de har fået et helt forkert billede af
hvordan virkeligheden er. De tror at det de har set der er sådan det foregår. Jeg tror at mange af
vores unge fyre kan have en adfærd som kan synes som om de er ved at udvikle en form for
krænkelse men jeg tror simpelthen det er deres uvidenhed og deres handicap der får dem til at
virke sådan.
Jeg har set sager hvor pædagogen henvender sig til mig og slår det stort op og det viser sig at
det er den unges uvidenhed og det der bliver puttet i hovedet på dem af medierne.
Skal så lige sige at selvfølgelig vil der komme nogle ud som har en meget kedelig adfærd men det
kunne jo også ske for normalt fungerende mennesker.
Jeg ser det som min og pædagogernes opgave at vejlede vejlede og atter vejlede så de får en
god og tung rygsæk med når de skal ud på egen hånd. Jeg tænker at mange af vores unge gør det
ubevidst da de ikke ved andet.
Der er i de senere år kommet større fokus på børn og unge med handicap som en særlig risiko
gruppe for krænkelse. Desværre har der ikke i Danmark været megen forskning på området, men
flere udenlandske undersøgelser peger på, at børn og unge med handicap har to til tre gange større
risiko for at blive udsat for krænkelse end børn og unge uden handicap. Det kan nogle gange
resultere i at dem der er blevet krænket selv bliver krænkere, fordi de udviklingshæmmede
35
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
tror det er i orden.
5. Hvilke tiltag ser du der skal til for at forebygge, at mennesker med funktionsnedsættelse i
deres færden på de sociale medier, udvikler sig til fremtidige potentielle krænkere?
Igen så skal der mere tilsyn med hvad der foregår der på. Altså ikke tjekke de unge hele tiden,
men en god og åben dialog omkring hvad de laver derinde og hvordan man gør. Hold øje med
hvad der bliver lagt ud på nettet og der mener jeg nøgenbilleder osv.
Mange af de unge sidder jo selv med det og de er nemme at få til at gøre nogle ting som ikke er ok.
Jeg synes vi skal være mere åbne omkring at snakke med de unge om sex og samvær og at det
ikke kun er mit job da jeg jo kun har dem i en kort periode men at pædagogerne tager del i
det ansvar og ikke ser det som en forbudt ting. Alle voksne, der til dagligt omgås de unge, må
tage del i det forebyggende arbejde. De unge har lige så meget brug for sex og samvær som vi
andre, men de skal bare have hjælp til det. Der mener jeg vejledning i hvordan man gør, siger
osv.
Jeg tror ikke på at man kan gøre noget så mennesker ikke bliver til krænkere, men man kan prøve at
forebygge det og vejlede i at gøre det rigtige.... Også ikke se sex som noget fy når vi taler
udviklingshæmmede.....
Interview Kofoedsminde
Rasmus: Hvordan arbejder i med seksualvejledning på Kofoedsminde/ Steffensmindevej?
Seksualvejleder: Det er generelt over det hele, hvordan man arbejder med seksuel vejledning, man
bliver kontaktet af en afdelingsleder, hvis de synes der er behov for en seksuel vejledning af den
pågældende beboer. Og så går man i gang med nogle samtaler, hvor vi har sådan nogle
samtaleskemaer, det kan jeg godt finde hvis i vil se det?
Rasmus: Ja meget gerne.
Seksualvejleder: og så går man ud fra de spørgsmål og så finder man ud af, gennem de spørgsmål,
36
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
hvad de har af mangler og hvad niveau de befinder sig på og seksuel udviklings alder, hvor den
ligger henne, det kan man også finde ud af ved at sidde og kigge på det. Mange gange er det
gentagelser, gentagelser, gentagelser, sådan er det med psykisk udviklingshæmmede, de skal
have det ligesom børn, når de ser fjernsyn, de kan se de samme udsendelser igen og igen. Der er
også det med tavshedspligten, det er jo ikke alt man kan skrive, men ellers har vi sådan et system
der hedder bosted, på Kofoedsminde hvor man går ind og skriver og der går jeg selvfølgelig også
ind og skriver når jeg har de her samtaler, fordi jeg synes at man ligeså godt kan synliggøre det, i
stedet for at man går og holder noget hemmeligt.
Seksualvejleder: Tidligere har vi kørt kærestekurser, det er jeg ked af at det ikke eksistere mere.
Der er nok nogen der vil sige at vi ikke følger op to date med beboerne hvordan de er
udviklingsmæssigt, der er selvfølgelig nogle der er mere udviklet seksuelt, mange af dem har nogle
domme for deres seksualitet og så er det jo åndssvagt hvis der ikke bliver gjort noget ved det, for tit
er det ikke andet end bagateller, og det er ikke altid at beboeren er sådan seksuelt. Når man får en
samtale med dem, nogle gange har de bare lyst til at ligge og nusse med hinanden og bare få lidt
varme og så er det gået sådan at de måske både er til det ene og det andet, men så er det ikke sådan
alligevel, så derfor er det jo vigtigt at man har en seksuel vejledning. Jeg vil da håbe at der er nogle
unge der går i gang med uddannelsen til seksuel vejleder, vi er da begge lidt op i årene, os der er her
på Kofoedsminde.
Jacob: Det vigtigste er vel også at de bliver guidet i tingene?
Seksualvejleder: Jo for søren da. Selvfølgelig har de en seksualitet, men det kommer vi ind på
senere kan jeg se.
Rasmus: Hvad skal man som pædagog/seksuel vejleder på en institution være opmærksom på i
forhold til at du har to funktioner?
Seksualvejleder: Hvad mener i med den?
Rasmus: Jamen det er i forhold til at du både er pædagog på det enkelte sted men også er seksuel
37
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
vejleder, det er sådan to forskellige roller kan man sige.
Seksualvejleder: Jo det er.
Rasmus: Altså at du har samtaler med nogle af beboerne, samtidigt med at du også er almindelig
pædagog.
Seksualvejleder: Jo men der er det jo igen sådan at jeg skal passe på ikke at fortælle noget som,
altså det vi snakkede om med tavshedspligten, jeg må jo ikke have ”underholdning” med til et
personalemøde, det ville være lidt dumt, nogle gange kan en kollega også blive irriteret over at
jeg ikke vil fortælle nogle ting, men jeg synes da ikke det kommer andre ved.
Rasmus: det er jo så også noget de fortæller til dig i enerum ikke.
Seksualvejleder: jo, det er jo det. Og de fleste af dem ved jo hvad funktion jeg har, så kan de også
finde på selv at komme og spørge mig, hvis der er et eller andet. Man har jo også den funktion at
man går ind og vejleder dem her og nu, f.eks. kommer vi i klub solstrålen og så hvis en beboer
begynder at tage på en dame og undersøge om hun nu har det hun burde have, så må man jo
stoppe dem i det de har gang i, det gør man jo ikke i det offentlige rum, det er jo også en form
for vejledning. Så det synes jeg ikke at jeg har besvær med at dele det op.
Seksualvejleder: men jeg savner stadig de der kærestekurser som vi kaldte det.
Rasmus: Hvad gik de ud på?
Seksualvejleder: Jamen det var omkring ens krops funktioner, tit og mange gange var det bare
ganske simpelt, hvor sidder din mave, dine håndled og sådan. Nogle gange vidste de det jo ikke,
det fandt vi ud af da vi startede så sagde vi kan til dem at de skulle lægge sig på ryggen så vi kunne
tegne en tegning af dem og bagefter tegne de forskellige ting ind, men de vidste ikke engang hvad
ryggen var. Så opdagede vi jo lige pludselig at vi også havde en anden funktion, der var aldrig
nogen der havde fortalt dem hvad kropsdelene hed og hvor de var.
38
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Seksualvejleder: Vi lavede også nogle rollespil, hvor de kom med deres kærester, hvor man så
sad og spiste og ting og sager man gør med en kæreste, og fortalte dem hvad man gør med en
kæreste. Jeg kan huske at der var en der gerne ville i bad, men han troede ikke man kunne gå i bad
sammen med sin kæreste, så det havde han mange gode oplevelser med. Der var også mange der
blev kærester da vi havde de kurser, så det var fint nok. Det giver jo noget ekstra arbejde med de der
kæreste funktioner, med aftaler om besøg og sådan noget som sorg og bekymringer, nogle har flere
kærester på en gang, det har børn i en vis alder også, og sådan noget som fantasi kærester er der
også nogle beboere der har.
Rasmus: Hvordan har de seneste års udbredelse af de sociale medier påvirket dit arbejde som
seksuel vejleder og er der sket en ændring i forhold til beboernes adfærd?
Seksualvejleder: Hvad tænker i på der?
Rasmus: Vi tænker på, i forhold til at de jo er domsanbragte og kan være anbragte for forskellige
krænkelser over for andre. Så er det mere om de sociale medier har ændret på det, altså om det er
mere på internettet de krænker eller om det generelt er det samme som det var førhen med fysiske
krænkelser.
Seksualvejleder: I 2012 – 2013, der kørte sådan en sag, jeg ved ikke om i fulgte med i det, med
serviceloven, hvor Kofoedsminde, som havde presset på i 10 år eller sådan noget for at gå ind og
lave ændringer i serviceloven, så man kunne gå ind og tage den pågældendes PC’er eller
mobiltelefon. Selvfølgelig kan vi ikke styre det på Kofoedsminde, hvor beboerne går hen på
deres PC’er, men selvfølgelig kan vi, hvis vi har en mistanke om at der foregår noget, så gå
med ind og kigge og undersøge den, og politiet kan selvfølgelig også komme og undersøge den.
Seksualvejleder: Men kommer der nogen og taber en mobiltelefon ved hegnet og beboerne samler
den op, med taletidskort og betaler for den, eller hvad søren de kan finde på, de kan jo finde ud af
mange flere ting end vi kan, det må man ikke tage fejl af, de kan hverken læse eller skrive men det
der kan de. Så går de ind i medierne og så sidder de måske og chatter med nogle børn, det eneste
man kan være heldig er, hvis der er nogle forældre der går lidt op i hvad deres børn ser på deres
39
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
PC’er, det er ikke alle forældre der ser lige meget sådan, men hvis de opdager at der sidder en de
taler med der ikke er alders tilsvarende, så kan det godt være at de lige pludselig kommer i tanke om
et eller andet. Og så kontakter de jo Kofoedsminde eller politiet, det har vi da været udsat for, så det
er jo godt nok at det fungere sådan.
Jacob: Er det noget du taler med dem om når i har de der vejledninger?
Seksualvejleder: nej det er ikke så meget vi går op i det fordi der køre selvfølgelig også en klinisk
sexolog som har nogle samtaler med nogle af beboerne men godt nok ikke på det område der, jeg
tror måske også der er lidt angst, berøringsangst for at gå ind og tale med beboerne om det, men
nogle gange er det jo bedre at tale om det end at lade være med at tale om det.
Rasmus: Ja.
Seksualvejleder: Synes jeg. Men der er det igen hvad rolle man har som seksuel vejleder, det er
ikke altid de lige synes at man skal blande sig i det. Sådan er det bare. Men det er da vigtigt at man
går ind og får en snak om det også hvis man kunne måske bare ændre lidt på deres seksualitet, men
det er svært at ændre på ens seksualitet, det er ikke noget man sådan lige gør, for det ligger dybt i
en, jeg tror helt det er fra 2 års alderen, allerede der lægger du din seksualitet med interesser så det
er tidligt.
Rasmus: ja.
Seksualvejleder: Børnene skal have lov til at lege og undersøge, men hvis de skal gå og skjule det
og næsten få helt paranoia ved det, så er det heller ikke sjovt vel.
Rasmus: nej.
Seksualvejleder: Men det er jo helt naturligt og det ved de fleste pædagoger jo også, men der er
nogle der glemmer det.
Seksualvejleder: Holder vi os til emnet?
40
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Rasmus: ja det synes vi da.
Jacob: Hvilke tiltag synes du der skal til for at forebygge?
Seksualvejleder: jamen det er selvfølgelig at gå ind og tale om det emne og ikke holde det
hemmeligt, jeg tror også at det bliver mere interessant når det er hemmeligt, så bliver det mere
spændende og når ting bliver spændende så, ens seksualitet, det bliver jo helt, det ringer jo
fuldstændig. Nogle kan jo tænde bare det er forbudt jo. Så at snakke om det vil da tage noget
af det vil jeg mene.
Bilag 2 - Relevant lovgivning (§ 81, § 82, § 137 g, samt § 153)
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær,
aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov
i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.
§ 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. §
81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne
interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug
af fysisk tvang.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i
41
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne.
Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen
om at beskikke en værge efter værgemålsloven
§ 137 g. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes brug af telefon og
internet i et konkret tilfælde skal påhøres eller overvåges, når dette skønnes nødvendigt af ordenseller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 2. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om, at den anbragtes adgang til at benytte
telefon og internet afbrydes eller forhindres, hvis det er nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
Stk. 3. Den anbragtes kommunikation med offentlige myndigheder, advokater, værger eller
bistandsværger kan dog hverken påhøres, overvåges, afbrydes eller forhindres.
§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette
kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller
grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende
forældres forhold,
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller
den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om
underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab
42
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være
anledning til foranstaltninger efter denne lov. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter
stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.
Bilag 3 - WHO’s definition af seksualitet
Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
Den er et basalt behov, og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre
aspekter i livet.
Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og
endelig er det ikke summen af vort erotiske liv.
Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget
mere.
Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den
måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved.
Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel.
Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor
mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse
være en basal menneskeret. (“Report of a consultation and research findings for WHO” af T.
Langfeldt and M. Porter)
43
Jacob Henriksen - pf11s027 & Rasmus Fugl – pf11s006
Bachelor-eksamen – Januar 2015
Bilag 4 – Uddrag fra samtaleskema (Kofoedsminde)
44