SLAGELSE SUNDHEDSUGE 41

SLAGELSE SUNDHEDSUGE 41
Har I lyst til at være med til at højne sundheden i Slagelse Kommune og vise borgerne hvad
I kan gøre for deres sundhed?
I Slagelse Kommune har vi årligt to sundhedsuger (uge 19 og uge 41), hvor vi sætter ekstra fokus på
sundheden.
Formålet er at få sundere borgere med højere livskvalitet og at skabe en attraktiv kommune at bo i. For at
opnå dette, ønsker vi, at åbne borgernes øjne for den mangfoldighed af muligheder der findes, for at leve
sundt og aktivt i Slagelse Kommune.
Vi ved at Slagelse Kommune ligger lavt og ofte under landsgennemsnittet på mange sundhedsparametre og
at både uddannelsesniveau og indkomst er lav hos mange borgere. Her kan sundhed bruges som både mål i
sig selv, men også som middel til at opnå fx større koncentrationsevne, højere læringspotentiale og både
lyst til og mulighed for at uddanne sig yderligere.
Hvad er Sundhedsugerne?
Sundhedsugerne startede tilbage i 2012, da apotekerne og kommunens sundhedspersonale gik sammen og
tilbød helbredstjek på apoteket i forbindelse med internationale sundhedsdage, samtidig med at
Aktivitetscentrene tilbød sunde aktiviteter for de ældre borgere. Senere kom frivilligcentret og en masse af
de lokale sociale foreninger med og stablede Messe for Sundhed og Livskvalitet på benene som havde
debut i foråret 2014. I efteråret 2014 prøvede man at skabe en lignende messe på Selandia under navnet
GOODLIFE som dannede rammen om en succesfuld sundhedsmesse for unge.
Sundhedsugerne har nu fået vokseværk og vi vil rigtig gerne videre…
Uge 41 er nu dedikeret til en Sundhedsuge for alle borgere i Slagelse Kommune, med primært fokus på det
brede og positive sundhedsbegreb. Vi vil rigtig gerne vise borgerene, at det kan være sjovt at leve sundt og
at det nemme valg i hverdagen også kan være det sunde valg. Det skal være en uge, hvor der er fokus på
sundhedsfremme og forebyggelse frem for behandling og løftede pegefingre. Det skal handle om sundhed
for alle.
Vi har allerede en række fastlagte arrangementer for uge 41 2015:









Helbredstjek på apotekerne
Aktiviteter på aktivitetscentrene for alle pensionister i kommunen
Bevægelsesaktiviteter på bibliotekerne for børn
Foredrag på bibliotekerne
GOODLIFE på Selandia
Sundhedsevents i Boområderne
Vandreevent v/ Dansk Vandrelaug på Kløverstier i Slagelse
Åbning af Kløverstier i Korsør
… og flere er på tegnebrættet.
Hvad kan I hjælpe med?
Vi vil rigtig gerne have en uge som bugner af liv og aktivitet og en uge hvor ingen borger i Slagelse
Kommune er i tvivl om, at det er Sundhedsuge. Vi søger derfor aktører som har lyst til at deltage i
Sundhedsuge 41. Det kunne fx være ved:








At have tilbud på ”sunde” varer/produkter
At planlægge og afholde events, prøvetimer mm.
At planlægge og afholde foredrag
At afholde åbne aktiviteter med fokus på sundhed
At deltage på GOODLIFE (se vedhæftede beskrivelse)
At have aktiviteter internt i virksomheden (hvor I sætter fokus på sundheden)
At sponsorere Sundhedsugen enten økonomisk eller ved konkrete produkter (kontakt os gerne om
hvordan I kan hjælpe)
At reklamere for os (fx ved at have plakater hængende, programmer liggende mm.)
Det vi kan tilbyde til gengæld er, at I selvfølgelig vil komme med i vores markedsføringsmateriale bestående
af avisannoncer, plakater, mm., men lige så meget muligheden for at være med og vise borgerne i Slagelse
Kommune, at I er med til at højne sundheden og livskvaliteten for dem. For nogle, vil det også være en god
mulighed for rekruttering af nye medlemmer, kunder mm.
Deadline for tilmelding af aktiviteter til Sundhedsuge 41 er fredag d. 21. august 2015.
- Brug gerne nedenstående tilmeldingsblanket, som sendes til [email protected].
I kan læse mere på www.slagelse.dk/sundhedsugerne, hvor vi løbende opdaterer. Derudover vil I fra 1.
august også kunne følge os på Facebook ved at søge på ”Slagelse Sundhedsuger”. Ønsker I flere oplysninger
eller har spørgsmål, så er I meget velkomne til at kontakte os.
Vi håber at I har lyst til at være med!
Venlig hilsen
Sabine Lundquist
Udviklingskonsulent
Center for Sundhed og Omsorg
Sekretariat - Udvikling og Folkesundhed
Torvegade 15
4200 Slagelse
Dir. tlf: 58 57 40 86
Mobil: 61 14 09 29
www.slagelse.dk
GOODLIFE 2015 –
TORSDAG D. 8. OKT. KL. 9-14
Hvad er GOODLIFE?
GOODLIFE er en sundhedsmesse for unge og afholdes på Selandia. GOODLIFE blev afholdt for første gang i
efteråret 2014 med stor interesse og glæde for de unge. Messen har til formål at gøre de unge kloge og
nysgerrige på deres egen sundhed og hvordan de kan leve sundere i deres hverdag.
GOODLIFE sætter, ligesom Sundhedsuge 41, fokus på det brede og positive sundhedsbegreb. Det handler om at
vække de unges interesse for at leve sundt, fordi de selv vælger det og ikke fordi nogen siger, at de skal.
Sundhed forstås bredt, hvilket vil sige, at man som individ selv er med til at definere hvad sundhed er og at
sundhed generelt kan forstås som mere end blot sund kost og motion. Sundhed kan fx også handle om
trafiksikkerhed, søvn, ensomhed, indtag af energidrikke, forebyggelse af arbejdsskader, trivsel, mental sundhed,
forebyggelse af livsstilssygdomme, hvordan man kan leve et godt liv som psykisk sårbar og mange andre ting.
Hvem deltager på GOODLIFE?
Målgruppen er unge mennesker i Slagelse Kommune. Grundforløb-1 eleverne på Selandia arbejder med sundhed
hele uge 41 med blandt andet undervisning i kost, seksuel sundhed og misbrug. Eleverne vil selv deltage på
messen med stande som skal sprede budskaberne fra deres nyerhvervede viden, men selvfølgelig også som
gæster på messen. Derudover inviteres andre elever/studerende til at deltage både som gæster, men også med
mulighed for at opstille en stand.
Kommunens sundhedspersonale deltager med målinger af blodtryk, fedtprocent og BMI samt med
Livsstilskonsulenter til at tage en snak om resultaterne. Desuden vil kommunen også være repræsenteret ved
kontinenssygeplejerskerne og Parron 3 (Misbrugscentrets ungeafdeling).
Apotekerne vil være til stede med rygestoprådgivere, kuliltemålinger og måling af blodsukker og relevante lokale
sociale foreninger vil også stå klar til at hjælpe de unge på vej mod en sundere hverdag.
Typisk vil der også være mulighed for at få målt sin lungefunktion.
Hvem kan deltage på GOODLIFE?
Alle som har interesse og finder det relevant kan deltage med en stand på GOODLIFE. Det forudsætter
selvfølgelig, at det man tilbyder på standen har relation til sundhed.
Vi ser rigtig gerne, at der er noget aktivitet på standende, for at skabe dynamik, interesse fra de unge samt noget
liv på messen. Det kan være alt fra quizzer, konkurrencer, noget de unge kan prøve, nogle billeder der vises,
produkter der udleveres osv. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Tilmelding af stand er gratis, dog skal I selv dække de udgifter I måtte have ved deltagelsen samt medbringe
forlængerledninger/trumler. Det forventes desuden, at man deltager i hele tidsrummet.
Tilmelding samt kort beskrivelse af standen og dens aktiviteter skal ske senest d. 21. august 2015. Blanketten
sendes til Udviklingskonsulen Sabine Lundquist på [email protected], hvortil spørgsmål også kan rettes.
TILMELDINGSBLANKET
SLAGELSE SUNDHEDSUGE 41
Organisation/forening/virksomhed:__________________________________________________________________
Kontaktperson: ___________________________________________________________________________________________
Kontaktoplysninger:
Mail: _________________________________________________________________________
Tlf: ___________________________________________________________________________
Aktivitet/stand (kort beskrivelse): ____________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________________________________
Dato og tid: _______________________________________________________________________________________________
Sted: _______________________________________________________________________________________________________
Andre kommentarer: ____________________________________________________________________________________
_______________________________________________________________________________________________________________
Tilmeldingsblanketten sendes til Udviklingskonsulent Sabine Lundquist på [email protected]
senest fredag d. 21. august 2015.